Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 22. august 2022
Sag BS-46857/2021-VLR
(13. afdeling)
Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1
(advokat Kaspar Bastian)
og
Appellant, tidligere Sagsøger 2
(advokat Kaspar Bastian)
mod
Skatteministeriet
(advokat David Auken)
Retten i Viborg har den 24. november 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-11103/2020-VIB).
Landsdommerne Peter Buhl, Thomas Tordal-Mortensen og Rune Seest (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanterne, Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 og Appellant, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at appel-lanternes momstilsvar for perioden 1. april 2012 til 30. september 2014 nedsæt-tes med 219.255 kr., subsidiært nedsættes med 208.763 kr.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
2
Supplerende sagsfremstilling
Der er under sagen fremlagt en række bilag, som efter det oplyste fungerede som aftalegrundlag og afregning mellem Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 og de private kunder, på hvis ejendomme virksomheden fældede og flisede træer. En række bilag er benævnt ”købsfaktura” , og hovedparten af disse har fakturateksten ”Køb af flis” . Der er desuden til flere af købsfakturaerne fremlagt dagssedler/arbejds-sedler, der er udfyldt i hånden, og hvoraf i nogle tilfælde fremgår en aftalt pris pr. rummeter flis, og i andre tilfælde fremgår konkrete aftaler med kunderne, fx ”Ikke lovet noget, men overskud” eller ”0-løsning, muligvis et lille overskud” .
Af købsfaktura 100554 af 28. februar 2014, der er udstedt til Person 6, fremgår, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 vedrørende et projekt på Adresse har købt 395 rummeter flis til i alt 48.980 kr. I købsprisen er modregnet mandetimer, skovning, udkørsel, flishugning og fliskørsel med i alt 48.165 kr., hvorfor det samlede beløb til udbetaling til Person 6 er opgjort til 815 kr. Der er ikke beregnet moms af nogen del af fakturaen.
Af Landsskatterettens voteringsprotokol forud for afgørelsen af 13. marts 2019 fremgår, at retsformanden den 28. februar 2019 tilføjede kommentaren ”Jeg fin-der ikke, at afgørelsen er ugyldig. Indehaveren og den personlige virksomhed han udøver er samme person.” Den 4. marts 2019 tilføjede et retsmedlem kom-mentaren ”Jeg kan tiltræde retsformandens bemærkninger” , mens det sidste retsmedlem den 9. marts 2019 tilføjede kommentaren ”Jeg kan ligeledes tiltræde retsformandens bemærkninger.”
Der er for landsretten fremlagt udtalelse af 7. april 2022 og brev af 10. juni 2022 fra ledende retsformand Person 2, Landsskatteretten, med en redegørelse for processen omkring afgørelsen af 13. marts 2019.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1. Det må på bag-grund af voteringsprotokollen for Landsskatteretten lægges til grund, at den afgørelse, som blev meddelt Appellant, tidligere Sagsøger 2 den 13. marts 2019, ikke var den af-gørelse, som Landsskatterettens retsmedlemmer havde truffet. Retsmedlem-merne havde voteret for, at det daværende SKAT’s afgørelse var gyldig, mens det af den meddelte afgørelse fremgik, at SKAT’s afgørelse var ugyldig. Der har således ikke deltaget tre retsmedlemmer i den meddelte afgørelse, og den er derfor ikke truffet i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1. Den meddelte afgørelse lider som følge heraf af en retlig mangel, der henset til manglens karakter må anses for så alvorlig og grov, at afgørelsen er ugyldig.
3
Landsskatteretten har under disse omstændigheder – uanset begrænsningen i den almindelige adgang til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 35 g – væ-ret berettiget og forpligtet til at beslutte, at den meddelte afgørelse var ugyldig og skulle annulleres, selvom afgørelsen for Appellant, tidligere Sagsøger 2 fremstod som gyldig, og SKAT havde tilbagebetalt den opkrævede moms til ham.
Der indgik ikke nye oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger i grundlaget for Landsskatterettens afgørelse af 12. juni 2019, hvor den meddelte afgørelse af 13. marts 2019 blev annulleret som ugyl-dig. Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1. Partshøringen ville, som anført af byretten, heller ikke have haft no-gen konkret betydning, da Landsskatteretten var berettiget og forpligtet til at annullere den meddelte afgørelse.
Efter momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Virksomheden Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 drives af Appellant, tidligere Sagsøger 2 som en enkeltmandsvirksomhed. Appellant, tidligere Sagsøger 2 er derfor den afgiftspligtige person, og SKAT’s afgørelse af 19. august 2015 er derfor ikke truffet over for det forkerte afgiftssubjekt.
Med hensyn til spørgsmålet om momspligt lægges det efter indholdet af de fremlagte fakturaer og dagssedler/arbejdssedler sammenholdt med Appellants, tidligere Sagsøger 2 forklaring til grund, at Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 aftale med de private grundejere bestod i, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 købte træer på grunden, og at firmaet forpligtede sig til at fjerne træerne. Det kan videre lægges til grund, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 omdan-nede træet til flis, der blev solgt til kraftvarmeværker.
Det kan på baggrund af dagssedlerne/arbejdssedlerne sammenholdt med faktu-raerne lægges til grund, at købsprisen blev aftalt til en pris pr. rummeter eller et samlet beløb. Af enkelte sedler fremgår det vedrørende den aftalte pris dog, at der ikke er ”lovet” eller ”aftalt” noget, men at der er et ”overskud” . For så vidt angår fakturaen til Person 6, som Appellant, tidligere Sagsøger 2 har afgivet forklaring om, fremgår købesummen som en pris pr. rummeter flis fratrukket udgifter til mandetimer, skovning, udkørsel, flishugning og fliskørsel. Prisen pr. rummeter flis er på denne faktura meget højere end på de øvrige fakturaer, og der frem-kom alene et beskedent overskud til Person 6.
Uanset at det som anført af Appellant, tidligere Sagsøger 2 var en fejl, at specifikationen af Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 udgifter blev medtaget i fakturaen til Person 6, lægger lands-retten i overensstemmelse med hans forklaring til grund, at de angivne om-kostninger var udtryk for de faktiske omkostninger ved opgaven. Det kan såle-des konstateres, at det er forbundet med betydelige omkostninger at fælde og fjerne træer. Landsretten har herved også lagt vægt på, at parterne ikke har haft bemærkninger til Naturstyrelsen Vestjyllands vurdering, hvorefter værdien af
4
arbejdet med fældning og flisning af træ efter en forsigtig ansættelse gennem-snitligt svarer til den mængde flis, der er sket afregning for.
Landsretten lægger endvidere til grund, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 har taget højde for disse udgifter i den pris, der er betalt til sælgerne af træerne, således at der er betalt et ”nettobeløb” . Dette understøttes af, at Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 i visse tilfælde ikke på forhånd har kunnet love sælgeren en bestemt pris og af, at prisen pr. rummeter i fakturaen til Person 6 var meget højere end i de øvrige faktu-raer.
De fakturaer, som sagen angår, vedrører private grundejere, der ikke driver skovdrift som erhverv, og det kan derfor lægges til grund, at aftalerne med Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 fra grundejernes side primært har været motiveret af, at de ønske-de træerne fjernet. Landsretten finder under disse omstændigheder og efter det, der er anført ovenfor om omkostningerne til fældning og bortkørsel af træer, at denne ydelse har en karakter og et omfang, der gør, at aftalerne mellem Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 og grundejerne om køb af flis tillige må anses som aftaler om leve-ring af en tjenesteydelse til grundejerne. Forholdene kan således karakteriseres som byttehandler, idet Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 helt eller delvist er blevet betalt med træ for deres ydelser.
Landsretten tiltræder af de samme grunde, at købet og tjenesteydelsen ikke kan anses som en enkelt transaktion med den virkning, at der ikke skal betales moms af Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 ydelse, eller at der udelukkende skal betales moms af forskellen mellem værdien af træet og værdien af de udførte tjenesteydelser.
Da Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 har modtaget vederlag for ydelsen i form af en lavere pris for den modtagne flis, tiltrædes det, at Appellant (Virksomhed)s, tidligere Sagsøger 1 ydelse er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1, 1. pkt.
Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt, og landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger 2 og Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
5
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger 2 og Appellant (Virksomhed), tidligere Sagsøger 1 inden 14 dage betale 50.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forren-tes efter rentelovens § 8 a.