Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten afviste kæremålet i sag om afhøring af forurettet efter retsplejelovens § 747

Østre LandsretStraffesag2. instans25. november 2010
Sagsnr.: 16714/22Retssagsnr.: SS-3537/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-3537/2010-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16714/22
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantRolf Gregersen; PartsrepræsentantFinn Roger Nielsen; Rettens personaleOle Græsbøll Olesen; Rettens personaleKarsten Bo Knudsen; Rettens personaleAnne Louise Bormann

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D E L S E

Det forbydes offentligt at gengive sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre sigtedes

identitet.

Afsagt den 25. november 2010 af Østre Landsrets 11. afdeling

(landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Karsten Bo Knudsen og Anne Louise Bormann).

11. afd. kære nr. S-3537-10:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1974))

(advokat Rolf Gregersen, besk.)

Bistandsadvokat Finn Roger Nielsen har på vegne af Forurettede kæret Frederiks-berg Rets kendelse af 8. november 2010 (2-6998/2010), hvorefter en anmodning om inden-retlig afhøring af hende som forurettet i straffesagen mod Tiltalte inden hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 747, ikke blev taget til følge.

Advokat Finn Roger Nielsen og advokat Rolf Gregersen har indgivet kæreskrifter.

Forurettede og dennes bistandsadvokat har ikke partsbeføjelser under en straffesag. Afgø-rende for, om forurettede kan kære byrettens kendelse, er derfor, om kendelsen, indeholder en afgørelse over for forurettede, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1, sammenholdt med rets-plejelovens § 968, stk. 4, nr. 6.

Retsmøde efter retsplejelovens § 747, stk. 2, nr. 1, afholdes når det er påkrævet for at sikre bevis, som det ellers må befrygtes vil gå tabt. Anmodning om en sådan anteciperet bevisfø-relse kan fremsættes af forsvareren eller anklagemyndigheden, men ikke af forurettede, og begrundelsen for at tillade en sådan bevisførelse er hensynet til at sikre bevis og ikke hen-

- 2 -

synet til forurettede. En forurettet har ikke i øvrigt indflydelse på tilrettelæggelsen af bevis-førelsen i sagen, herunder hvornår forurettede skal afgive forklaring under sagen.  Afhø -ring af forurettede forud for hovedforhandlingen udelukker endvidere ikke, at forurettede på ny indkaldes som vidne under hovedforhandlingen.   

På denne baggrund finder landsretten ikke, at byrettens afgørelse om ikke at tage anklage-myndighedens anmodning om indenretlig afhøring af Forurettede til følge er en afgørelse, der kan kæres af hende, hvorfor

b e s t e m m e s :

Kæremålet afvises.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16714/22
Rettens sags nr.: SS-3537/2010-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 16713/22
Rettens sags nr.: SS-6998/2010-FRB
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb