Dom
FAMILIERETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 1. oktober 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-17182/2021-HRS
Biologisk bedstefar
(advokat Jesper Nikolajsen)
og
Biologisk bedstemor
(advokat Jesper Nikolajsen)
mod
Adoptivmor
og
Adoptivfar
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om samvær efter forældreansvarslovens § 20a, stk. 1, mellem de biologiske bedsteforældre, Biologisk bedstefar og Biologisk bedstemor, og deres barnebarn, født Dato (2018), der er bortadopteret uden samtykke.
Familieretten har modtaget sagen den 4. maj 2021.
2
Biologisk bedstefar og Biologisk bedstemor har fremsat påstand om, at ”der fastsættes § 20 a samvær med Barn, født Dato (2018), som har ret til samvær med sagsøgerne hver 4. lørdag fra klokken 12 til klokken 15.”
Adoptivforældrene har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Den 14. august 2019 har Ankestyrelsen truffet afgørelse om bortadoption af Barn, født Dato (2018), uden samtykke fra de biologiske forældre, Biologisk mor og Biologisk far.
Ankestyrelsens afgørelse blev indbragt for Retten i Nykøbing Falster, der ved dom af 15. januar 2020 opretholdt Ankestyrelsens afgørelse. Af Retten i Nykø-bing Falsters dom fremgår:
”…
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 14. august 2019 truffet afgørelse om, at Barn, født Dato (2018), frigives til adoption, uanset at Biologisk mor og Biologisk far ikke har givet samtykke til adoption.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3.
Biologisk mor og Biologisk far har krævet, at Ankestyrelsens indbringer afgørelsen for retten.
Biologisk mor og Biologisk far har fremsat påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves.
Ankestyrelsens repræsentant har påstået afgørelsen opretholdt.
Advokat Karen Gøtzsche har på vegne Barn tiltrådte Anke-styrelsens påstand.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Ankestyrelsens afgørelse af den 14. august 2019 er begrundet således:
”…
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Biologisk mor og Biologisk far varigt vil være ude af stand til
3
at varetage omsorgen for Barn.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabili-tet og kontinuitet i hendes opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er op-fyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Biologisk mor og Biologisk far har vanskeligheder af om-fattende og varig karakter.
Det er således beskrevet om Biologisk mor i forældrekompetenceundersøgelse af 29. september 2018, at hun er på et meget lavt kognitivt niveau på grænsen til lettere mentalt retardering, og at hun i maj 2018 er diagnosticeret med Diagnose.
Det fremgår videre af prognosevurdering af 30. marts 2019, at hendes omfattende kog-nitive begrænsninger og lave mentaliseringsevne vedvarende vil være en forhindring for forældrekompetencen, og at dette er uden udsigt til væsentlig udvikling eller for-bedring. Selv under optimale forhold og med intensiv mentaliseringsbaseret behand-ling vurderes det ikke sandsynligt, at Biologisk mor kan udvikle sig til et niveau el-ler inden for en tidshorisont, som kan komme Barn til gode.
Det er beskrevet om Biologisk far i vurdering af udviklingspotentiale, også kaldet prognosevurderingen af 21. oktober 2018, at han har betydelige personlighedsmæssige, kognitive og mentaliseringsmæssige vanskeligheder. Det fremgår videre i undersøgel-sen, at det ikke er sandsynliggjort, at Biologisk far kan udvikle evner, kapacitet og fleksibilitet i tilstrækkelig grad i forhold til sine betragtelige personlighedsmæssige, be-gavelsesmæssige og mentaliseringsmæssige vanskeligheder og indenfor en tidshori-sont, der kan komme Barn til gade, Det er vurderet, at han forsat har behov for pas-siv støtte til sin egen udvikling og ikke vil kunne vagetage omsorgen for et barn i mange år fremover - hvis nogensinde.
Videre lægger vi vægt på, at det er beskrevet fra Institution den 28. oktober 2018, at den samlede bekymringsgrad for Barns udvikling og trivsel er me-get høj. Både Biologisk mor og Biologisk far er på hver deres måde udfordret i deres individuelle forældrefunktioner og der ses ingen udviklingspotentiale i deres samlede forældreskab. Biologisk mor har under forløbet, udvist en svigtende moti-vation dels ift. samarbejdet og det at omsætte og bruge vejledningen konkret og mål-rettet i relationen og ansvaret for Barn. Og derudover har Biologisk mor udvist en ængstelighed, angst for at være alene, og have det fulde ansvar for Barn. Trods en tydelig og tæt guidning, herunder konkrete strategier til Biologisk mor, har forløbet vist, at Biologisk mors angst er steget gradvist.
Vi har også lagt vægt på beskrivelserne af Barn. Om Barn fremgår det, at hun er
4
født Dato (2018), 3 uger før termin med fødselsvægt på 2560 gr. Hun er velbefin-dende efter fødslen og har haft et ukompliceret forløb. Hun havde dog svært i begyn-delsen med at tage på i vægt, men efter overgang til flaske tog hun på. Efter fødslen ta-ger Barn ophold på Institution sammen med Biologisk mor. Barn anbringes med samtykke i begyndelsen af oktober 2018 på Institutions børneafdeling, hvor hun er, indtil anbringelsen i plejefamilien den 31. okto-ber 2018.
Ved anbringelsen i plejefamilien beskrives Barn som en lille pige i en meget an-spændt krop. Hun sov meget og var meget passiv, ikke alderssvarende fysisk udviklet og med flygtig øjenkontakt.
Det fremgår af seneste status fra plejefamilien, at Barn er kommet i god udvikling og gerne vil kontakt. Hun er god i øjenkontakt og udviser glæde.
Barn opleves ved samvær at lukke ned for kontakten og undviger øjenkontakt og fremstår tavs og mimikfattig.
Der har ikke været afholdt samtale med Barn omkring adoption, grundet hendes unge alder.
Vi henviser desuden til, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, anser vi dem for opfyldt, idet. Vi vurderer, at der er åbenbar ri-siko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstræk-kelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet. Biologisk mor og Biologisk far kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give Barn tilstrækkelig om-sorg i dagligdagen. De vurderes ej heller at kunne tilbyde Barn den ro, tryghed, sti-mulation og støtte, som hun særligt har brug for.
Vi henviser også til, at kommunen den 29. oktober 2018 har afholdt samtale med Biologisk mor og Biologisk far omkring adoption. Biologisk mor og Biologisk far har ikke givet samtykke til adoption af Barn og kommunen har herefter på-begyndt sag om adoption.
Ankestyrelsen har i brev af 4. juli 2019 vejledt Biologisk mor og Biologisk far om retsvirkningerne om adoption.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af adoptionslovens § 9, stk. 2, at adoptionsbevilling i særlig tilfælde kan meddeles, selv om forældrene ikke vil give samtykke, hvis væsentlige hen-syn til, hvad der er bedst for barnet taler for barnet. Efter adoptionslovens § 9, stk. 3, kan adoption meddeles efter stk. 2, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet efter servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage om-sorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.
5
Af de grunde der er anført i Ankestyrelsens afgørelse af 14. august 2019 og idet det for retten anførte ikke kan føre til andet resultat, finder retten, at disse betin-gelser er opfyldt.
På baggrund af det ovenfor anførte findes det endvidere sandsynliggjort, at abortadoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i Barns opvækst, vil være det bedste for Barn.
Væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn, taler som følge af det oven-for anførte for, at hun bortadopteres uden samtykke fra Biologisk mor og Biologisk far. Betingelserne for adoption efter adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er således opfyldt.
Herefter tager retten Ankestyrelsens påstand til følge, idet det af forældrene i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat.
…”
Biologisk bedstefar og Biologisk bedstemor har den 22. januar 2020 indgivet ansøgning om fastsættelse af samvær med barnet.
Adoptivforældrene har ikke været mødt under hovedforhandlingen.
Forklaringer
Biologisk bedstemor har forklaret, at hun er 47 år og uddannet Stilling. Hendes arbejdstider giver mulighed for, at hun kan over-holde ethvert fastsat samvær med Barn. Hun har ingen helbredsmæssige pro-blemer. Hun har været samlevende med Biologisk bedstefar siden 1994. Hun har en datter, Biologisk mor, og et barnebarn, Barn. Herudover har hun 2 bonusbørn og 5 bonus-børnebørn. Barn er hendes første biologiske barnebarn.
Hun var med fra staten af Biologisk mors graviditet, og hun deltog ved fødslen af Barn. To dage efter kom Biologisk mor og Barn på Institution. Hun kørte dem dertil, og hun besøgte dem 1-2 gange om ugen på Institution. Hun havde god kontakt med Barn, der var glad for sin mormor. De havde fin øjen-kontakt. Hun var næsten en hel dag på Institution, når hun var på besøg. Biologisk mor og Barn var på Institution i 2 måneder, og herefter blev Barn overført til børneafdelingen på Institution, indtil hun kom i plejefa-milie. Når hun kom på Institution, hjalp hun Biologisk mor og hun sad også meget med Barn. Hun og Biologisk bedstefar havde fast samvær med Barn i 1 time hver 8. uge, mens Barn var i plejefamilien. Barn rakte armene frem og ville over til dem, når de kom til samvær. Barn kunne kende hende allerede første gang, hun kom på samvær. Der var samvær på denne måde hele 2019. Jo ældre Barn blev, kom hun løbende hen til dem. Hun kunne sagtens kende dem.
6
Hun vinkede og pegede, når de spurgte ”hvor er mormor?” . De legede med Barn og drak te med plejemor og fik oplysninger om Barn. Plejemor lod dem være alene med Barn. De blev inviteret til Barns 1 års fødselsdag og julehygge, og de have et fint samarbejde med plejefamilien.
Det er hendes opfattelse, at der var tale om gode samvær for Barn. De var gavnligt for hende at have samvær med dem. De havde sidste samvær med hende i november 2019. I januar 2020 blev de klar over, at de ikke kunne have samvær længere.
De er ikke sure på adoptionsfamilien, og de vil ikke ødelægge noget for dem, men det betyder en hel del, at Barn stadig kan have kontakt med sin biologi-ske familie. Det primære er, at der bliver en kontakt.
Biologisk bedstefar har forklaret, at han er enig i Biologisk bedstemors forklaring. Han har været med inde over, fra Biologisk mor kom hjem efter fødslen. Han var også med på Institution. Han er 54 år og er lige blevet førtidspensionist. Han har ikke skavanker, der er til hinder for samvær. Han har i 2014 haft et problem med alkohol, men det er afsluttet. Han vil kunne deltage i samvær i By. Han har 2 særbørn og 5 børnebørn. Han har ugentlig kontakt med børnebør-nene, der er mellem 3 og 7 år. Han kan sagtens passe dem.
Parternes synspunkter
Biologisk bedstefar og Biologisk bedstemor har i et processkrift af 17. septem-ber 2021 anført:
”…
Til støtte for påstanden gøres det gældende:
- at det vil være bedst for barnet, at der bliver fastsat samvær,
- at betingelserne for at fastsætte samvær efter Forældreansvarslovens § 20a er opfyldte,
- at der tidligere har været velfungerende samvær mellem barnet og dets biolo-giske bedsteforældre,
- at der har været en betydningsfuld og positiv relation mellem barnet og dets bedsteforældre.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Adoptivbarnet, der nu er 3 år, har, siden hun var 2 måneder gammel, været fri-villigt anbragt først på Institutions børneafdeling og siden
7
den 31. oktober 2018 i plejefamilie. Hun er efter Ankestyrelsens afgørelse af 14. august 2019, der er stadfæstet ved dom af 15. januar 2020, frigivet til adoption uden de biologiske forældres samtykke, og hun er herefter adopteret af adop-tivforældre, hvis navn og bopæl er ukendt for de biologiske forældre og bedste-forældre.
Efter de biologiske bedsteforældres forklaringer lægger retten til grund, at de under den frivillige anbringelse havde samvær med barnet 1 time hver 8. uge, og at de sidst har set barnet i november 2019.
Forældreansvarslovens § 20a, der blev indsat ved lov nr. 494 af 12. juni 2009, havde oprindelig følgende ordlyd:
” § 20 a. Er barnet adopteret, kan der i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller an-den form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.”
Af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. 105 af 28. oktober 2009 frem-går bl.a.:
” … Den foreslåede bestemmelse er ny. Med bestemmelsen får et adoptivbarn og den oprindelige slægt mulighed for at bevare en vis kontakt i visse tilfælde trods adoptionen. Der henvises til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Udgangspunktet vil fortsat være, at der ikke fastsættes samvær eller anden kontakt med et barn efter adoptionen. I helt særlige tilfælde vil der dog kunne fastsættes samvær eller anden form for kontakt efter adoptionen, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden kontakt med den op-rindelige slægt. Forslaget til § 20 a tager sigte på at bevare et samvær eller en kontakt, og det forudsættes derfor, at ansøgningen om fastsættelse af samvær eller anden form for kontakt indgives inden for kortere tid efter adoptionen eller ophøret af en frivillig aftale om samvær eller anden form for kontakt, så-ledes at kontinuiteten i samværet bevares for barnet.
Der kan efter forslaget i helt særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden form for kontakt med et barn, hvis der forud for adoptionen har været en re-lation, som det vil være bedst for barnet at bevare. Relationen skal have spil-let en positiv rolle for barnet og også antages at ville gøre det fremover.
…
Det primære anvendelsesområde for bestemmelsen er adoptionssager, hvor et større barn forud for adoptionen har været anbragt uden for hjemmet og under anbringelsen har haft løbende samvær eller kontakt med forældrene.
8
Bestemmelsen vil hovedsagligt være rettet mod barnets oprindelige forældre, og et eventuelt samvær vil være mere begrænset i hyppighed og omfang end det samvær, der praktiseres og fastsættes i delte familier. Der kan forekomme situationer, hvor barnet ikke har en tæt og nær relation til sine forældre, men derimod en nær relation til bedsteforældre eller forældres søskende. I disse tilfælde kan det være vigtigt, at det er denne tætte og nære relation, som be-vares efter adoptionen. Bestemmelsen finder imidlertid kun anvendelse i for-hold til slægtninge, da formålet er at beskytte de biologiske bånd, hvis det er bedst for barnet.
Der kan være situationer, hvor flere medlemmer af den oprindelige slægt har haft en tæt relation til barnet forud for adoptionen. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis begge forældre har holdt kontakten med barnet under en an-bringelse. Ved afgørelsen om samvær eller anden kontakt vil der i så fald konkret skulle tages stilling til, om det undtagelsesvist vil være til barnets bedste at have samvær eller kontakt med flere oprindelige slægtninge. Der skal i den forbindelse også tages stilling til, om netop samværet med flere -eventuelt på samme tid - gør, at barnet har glæde af samværet. Det er vigtigt, at statsforvaltningen holder sig barnets samlede situation for øje, og at der fastsættes samvær ud fra et langtidsorienteret perspektiv. Vurderes det und-tagelsesvist, at flere skal have samvær med barnet, taler det for at begrænse hyppigheden og omfanget heraf.
…”
Ved lov nr. 530 af 29. april 2015 blev § 20a ændret, således at ”navnlig” blev indsat efter ”disse” , og betingelsen om, at der skal have været samvær m.v. mellem barnet og ansøgeren forud for adoptionen blev således modificeret. Af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. 121 af 28. januar 2015 fremgår bl.a.:
” …
Med den foreslåede ændring af § 20 a modificeres betingelsen om, at der skal have været samvær m.v. mellem barnet og ansøgeren forud for adop-tionen, før der kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt. Efter forslaget skal der navnlig lægges vægt på forudgående samvær, når der efter adoptionen skal træffes afgørelse om fastsættelse af samvær.
Ved vurderingen af, om der skal fastsættes samvær, giver den foreslåede ændring af bestemmelsen mulighed for at tage hensyn til, om der forud for adoptionen har været samvær mellem barnet og ansøgeren.
Med den foreslåede ændring vil det bl.a. blive muligt at fastsætte samvær mellem et helt lille barn og de oprindelige slægtninge efter bortadoption af barnet, selvom der ikke har været kontakt forud for adoptionen. I sådanne tilfælde forudsætter fastsættelse af samvær, at samværet kan foregå under
9
betryggende forhold, eventuelt med professionel støtte, og at samværet vurderes at være bedst for barnet.
…”
Forældreansvarsloven er senest ændret ved lov nr. 497 af 1. maj 2019, hvor for-muleringen om, at der alene kan fastsættes samvær i ”helt særlige tilfælde” er udgået. Ifølge forarbejderne er der alene tale om en sproglig præcisering uden betydning for bestemmelsens realindhold.
Efter oplysningerne om barnets alder og forhold ved anbringelsen i plejefami-lie, barnets reaktioner under samvær og perioden, hvor barnet har været sam-men med adoptivforældrene, finder familieretten efter en samlet vurdering, hvori tillige indgår barnets særlige behov for ro, stabilitet og tryghed med hen-blik på at opnå tilknytning og kunne danne relationer til adoptivforældrene, at det er bedst for barnet, at der ikke er samvær med de biologiske bedsteforældre, hvorfor adoptivforældrenes påstand om frifindelse, tages til følge. Oplysnin-gerne om barnets samvær med de biologiske bedsteforældre før adoptionen kan ikke føre til en anden afgørelse.
THI KENDES FOR RET:
De sagsøgte, adoptivforældrene, frifindes, således at de biologiske bedsteforæl-dre ikke skal have samvær med barnet, født Dato (2018).
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
