Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster landsrettens dom, og skade efter besvimelse og fald på arbejdsplads anderkendes dermed som arbejdsskade

HøjesteretCivilsag3. instans11. oktober 2023
Sagsnr.: 1672/23Retssagsnr.: BS-50589/2022-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
BS-50589/2022-HJR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1672/23
Sagsdeltagere
Rettens personalePeter Mørk Thomsen; PartsrepræsentantInge Houe; Rettens personaleHanne Schmidt; PartAnkestyrelsen; Rettens personaleOliver Talevski; Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; Rettens personalePoul Dahl Jensen; PartCODAN FORSIKRING A/S; PartsrepræsentantMartin Laursen

Dom

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 11. oktober 2023

Sag BS-50589/2022-HJR (2. afdeling)  Codan Forsikring A/S (advokat Martin Laursenmod Ankestyrelsen (advokat Inge HoueI tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 3. afdeling den 22. november2022 (BS-639/2020-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt,Oliver Talevski, Kristian Korfits Nielsen og Peter Mørk ThomsenSagen er behandlet sammen med Højesterets sag BS-51368/2022-HJR, RegionHovedstaden mod S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Påstande Appellanten, Codan Forsikring A/S, har gentaget sin påstand om, at indstævn-te, Ankestyrelsen, skal anerkende, at Person ikke ved hændel-sen den 3. oktober 2016 har pådraget sig en personskade, der skal anerkendessom en arbejdsskade. For Højesteret har Codan Forsikring endvidere subsidiærtpåstået sagen hjemvist.  Ankestyrelsen har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning. Anbringender Codan Forsikring har i det væsentlige gentaget sine anbringender. Codan

Forsikring har supplerende anført navnlig, at hvis ikke Codan Forsikring får

2

medhold i sin principale påstand, bør sagen hjemvises til fornyet behandling, hvor Ankestyrelsen skal foretage en sandsynlighedsvurdering af, om arbejdets forhold i den konkrete sag har medført alvorligere følger, end hvis ulykken var sket et andet sted end på Persons arbejdsplads.

Ankestyrelsen har i det væsentlige gentaget sine anbringender.

Højesterets begrundelse og resultat

Person sad den 3. oktober 2016 ved sit skrivebord på arbejds-pladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine.   

Ankestyrelsen har ved afgørelse af 7. juni 2019 ikke anerkendt Persons besvimelse som en arbejdsskade, idet Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at hendes arbejde var årsag til besvimelsen. Ankestyrelsen anerkendte imidlertid personskaden i form af posttraumatisk ho-vedpine som en arbejdsskade. Codan Forsikring A/S har som arbejdsskadefor-sikringsselskab for Persons arbejdsgiver bestridt, at personska-den er en arbejdsskade.

Spørgsmålet er, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse af personskaden i form af posttraumatisk hovedpine som en arbejdsskade.   

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 5, at der ved arbejdsskade forstås ulykke, jf. lovens § 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ved en ulykke efter § 6 forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Person sad som nævnt ved sit skrivebord, da hun faldt og slog hovedet mod gulvet. Denne hændelse forårsagede en personskade i form af posttraumatisk hovedpine, og der var dermed tale om en ulykke som nævnt i arbejdsskadesikringslovens § 6. Person var i færd med at ud-føre sit arbejde, da hændelsen skete, og Højesteret finder, at hendes person-skade må anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. lovens § 5. Dette gælder, selv om parterne er enige om, at hendes ar-bejde ikke var årsag til selve besvimelsen.

Efter det anførte må Persons personskade – uanset årsagen til besvimelsen – således henføres til hendes arbejde eller de forhold, det er fore-gået under, og der skal ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om hun ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.   

3

På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at til-sidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 7. juni 2019.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.   

THI KENDES FOR RET:  

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Codan Forsikring A/S betale 40.000 kr. til Ankestyrelsen.   

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Domsresume

Personskade efter besvimelse på arbejdsplads anerkendt som arbejdsskade

Personskade opstået ved fald blev anerkendt som arbejdsskade, uanset at faldet skyldtes besvimelse, som ikke var forårsaget af arbejdet

Domme afsagt den 11. oktober 2023

Sagerne BS-50589/2022-HJR og BS-51368/2022-HJR

Codan Forsikring A/S

mod

Ankestyrelsen

og

Region Hovedstaden

mod

S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Biintervenient til støtte for S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Biintervenient

Sagerne angår to forskellige personer og hændelser.

Den ene person var på tidspunktet for sin tilskadekomst i praktik som lægestuderende. Hun sad på en taburet med hjul og overværede en undersøgelse af en patient, da hun fik et ildebefindende og besvimede. Hun faldt ned fra taburetten og slog hovedet mod betongulvet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Hun fik også viklet sin ene fod ind i taburettens bøjle og brækkede derved en fodknogle.

Den anden person sad på tidspunktet for sin tilskadekomst ved sit skrivebord på arbejdspladsen og arbejdede på sin pc, da hun pludselig besvimede. Hun faldt og slog hovedet mod gulvet, hvorved hun pådrog sig posttraumatisk hovedpine.

I begge sagerne var parterne enige om, at de tilskadekomnes arbejde ikke var årsag til, at de besvimede.

Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings havde anerkendt personskaderne som arbejdsskader.

Sagerne for Højesteret angik, om der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser om anerkendelse af personskaderne som

arbejdsskader.

Højesteret udtalte, at hændelserne, hvorved begge de tilskadekomne bl.a. faldt og slog hovedet mod gulvet, forårsagede personskaderne, og der var dermed tale om ulykker i arbejdsskadesikringslovens forstand. De var begge i færd med at udføre deres arbejde, da hændelserne skete, og Højesteret fastslog herefter, at deres personskader måtte anses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det var foregået under. Dette gjaldt uanset, at parterne var enige om, at deres arbejde ikke var årsag til selve besvimelsen.

Personskaderne måtte således – uanset årsagerne til besvimelserne – henføres til deres arbejde eller de forhold, det var foregået under, og der skulle ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om de ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings afgørelser.

Landsretten var i begge sager nået til samme resultat.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1672/23
Rettens sags nr.: BS-50589/2022-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1671/23
Rettens sags nr.: BS-639/2020-OLR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
77.000 kr.