Dom
RETTEN I HERNING
D O M
afsagt den 15. maj 2023
Rettens nr. 99-3627/2022
Politiets nr. 4100-75217-00040-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1984
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 17. oktober 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 5. maj 2022 i tiden fra ca. kl. 12.30 til ca. kl. 19.00, uberettiget at have skaffet sig adgang til landejendommen på Adresse 1 i Område 1 ved Skjern, idet tiltalte brød hoveddøren op og skaffede sig adgang til landejen-dommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker, ure og bestik til en værdi af ca. 185.000 kr,
2.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 15. september 2021 i tiden fra ca. kl. 11.45 til ca. kl. 16.45, uberet-tiget at have skaffet sig adgang til landejendommen på Adresse 2 i By 1
ved Område 2, idet tiltalte via ulåst dør skaffede sig adgang til landejendom-men, hvorfra tiltalte stjal en pung indeholdende kontanter, sygesikringskort og kørekort til en samlet værdi af 220 kr.,
3.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 22. oktober 2021 ca. kl. 17.30 til den 23. oktober 2021 ca. kl.
Std 75284
side 2
08.30, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 3 i By 2, idet tiltalte knuste en rude i terrassedøren og skaffede sig adgang til ejendommen, hvorfra tiltalte stjal diverse indbogenstande til en pt. ukendt værdi,
4.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 9. november 2021 i tiden fra ca. kl. 12.00 til ca. kl. 16.15, uberettig-et at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 4 i Område 3 ved By 3, idet tiltalte aflistede en rude og skaffede sig adgang til ejendom-men, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker og 18.000 kr. i kontanter, til en samlet pt. ukendt værdi,
5.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 30. november 2021 i tiden fra ca. kl. 13.00 til ca. kl. 14.30. maj 2022, uberettiget at have skaffet sig adgang til landejendommen på Adresse 5 i Område 4 ved By 4, idet tiltalte via ulåst dør, skaffede sig adgang til landejendommen, hvorfra tiltalte stjal 400 kr. i kontanter,
6.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 1. december 2021 i tiden ca. kl. 12.20 til ca. kl. 16.10, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 6 ved Område 5, idet tiltalte med rette nøgle skaffede sig adgang til ejendommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker og 1700 kr. i kontanter til en samlet værdi af 69.055 kr.,
7.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 18. december 2021 i tiden fra ca. kl. 11.00 til ca. kl. 16.15, uberet-tiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 7 i Område 6 ved Holstebro, idet tiltalte brød terrassedøren op med et stykke værktøj og skaf-fede sig adgang til landejendommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker, 3600 kr. i kontanter, julepynt, tøj, mv. til en samlet værdi af ca. 112.2610,
8.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-
side 3
skaffenhed,
ved 5. februar 2022 i tiden fra ca. kl. 10.00 til ca. kl. 15.00, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 8 i By 5, idet tiltalte brød et vindue op med et stykke værktøj og skaffede sig adgang til ejendom-men, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker, porcelænsfigurer, bestik og par-fume til en samlet værdi af 46.445,25 kr.,
9.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 12. februar 2022 i tiden fra ca. kl. 10.00 til ca. kl. 12.30, uberettiget at have skaffet sig adgang til landejendommen Adresse 9 i By 6
ved Område 7, idet tiltalte via uaflåst hoveddøre skaffede sig adgang til landejen-dommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker og bestik, til en samlet værdi af 66.900 kr.,
10.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 9. marts 2022 i tiden fra ca. kl. 11.00 til ca. kl. 15.00, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 10 i By 7 ved Område 8, idet tiltalte brød hoveddøren op med et stykke værktøj og skaffede sig ad-gang til ejendommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker, bestik, en busk – og kantklipper, en hækkeklipper, porcelænsfigurer, mv., til en samlet værdi af 59.145 kr.,
11.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 18. marts 2022 i tiden fra ca. kl. 12.50 til ca. kl. 20.50, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 11 i Område 9, idet tiltalte brød havedøren op og skaffede sig adgang til ejendommen, hvorfra til-talte stjal diverse smykker, lysestager, træskrin og kontanter til en samlet værdi af 50.030 kr.,
12.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 28. marts 2022 i tiden fra ca. kl. 11.00 til ca. kl. 15.50, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen på Adresse 12 ved By 8 i Hjørring, idet tiltalte knuste en rude og skaffede sig adgang til ejendom-men, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker, porcelænsfigurer, parfumer, kry-stalskåle mv., til en samlet værdi af 88.772,13 kr.,
side 4
13.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 13. april 2022 i tiden fra ca. kl. 10.00 til ca. kl. 14.30, uberettiget at have skaffet sig adgang til ejendommen Adresse 13 i By 9
ved Område 2, idet brød et vindue op og skaffede sig adgang til ejendommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker, bestik, sølvamuletter, 2500 kr. i kontan-ter, mv., til en samlet værdi af 26.506,70 kr.,
14.
straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, indbrudstyveri af særligt grov be-skaffenhed,
ved den 12. maj 2022 i tiden fra ca. 14.00 til ca. kl. 16.30, uberettiget at have skaffet sig adgang til landejendommen på Adresse 14 ved Område 10, idet tiltalte afmonterede en rude og skaffede sig adgang til landejendommen, hvorfra tiltalte stjal diverse smykker og en pengekasser med mønter til en pt. ukendt værdi.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3, og iøvrigt erkendt sig skyldig, idet tiltalte i forhold 2, 5, 11 og 12 kun erkende at have været medvirkende til indbruddene, men ikke at have udført disse. Tiltalte har ikke været enig i værdiopgørelserne.
Tryg Forsikring A/S har påstået, at tiltalte skal betale 185.631,97 kr. i erstat-ning. (forhold 1)
Sønderjysk Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 69.350, 87 kr. i er-statning. (forhold 6)
Vestjyllands Forsikring tiltalte skal betale 109.661 kr. i erstatning.
(forhold 7)
Lærerstandens Brandforsikring tiltalte skal betale 51.265,38 kr. i erstatning. (forhold 8)
TopDanmark Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 51. 691 kr. i erstat-ning. (forhold 9)
TopDanmark Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 46.114, 15 kr. i er-statning. (forhold 10)
side 5
TopDanmark Forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 95.424, 84 kr. i er-statning.(forhold 12)
Alm. Brand forsikring har påstået, at tiltalte skal betale 26.506,70 kr. (forhold 13)
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten i det omfang, hvori hun har erkendt sig skyldig.
Tiltalte har bestridt erstatningskravenes størrelse, fraset kravet fra Alm. Brand som anerkendes størrelsemæssigt.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2.
Tiltalte har forklaret til forhold 2, at hun ikke på stående fod kunne huske det, hun havde nok søgt og fundet oplysningerne om stedet. Hun fandt adresserne ved at søge på dødsannoncer,og hun gik efter ejendomme, som lå lidt ugeneret og lidt af vejen og var nemme at komme til. Hun skyldte penge for narkotika til nogle personer, som ikke var så rare. Hun skulle tjekke dødsannoncer. Hun sendte adresserne videre til de personer, hun skyldte penge til. Hun spurgte ind til om om hun skulle foretage indbruddene eller om de skulle. Hvis det var nogen effekter som skulle sælges, så stod hun for at salget. Foreholdt bilag 8 d side 10 og 11, har hun har solgt noget guld via Fortune. Hun solgte også sit eget guld via Fortune, så hun kunne betale dem hun skyldte penge til. I det her tilfælde kom de ikke med noget, som hun skulle sælge. Hun ville ikke fortælle hvem disse personer er, det tør hun ikke. Hun, at hun skulle begå indbrud. Hun fik ikke nogen penge for at lave indbruddet.
Hun kendte intet til indbruddet i forhold 3. Hun ved, at hun ikke har gjort det. Foreholdt bilag 3.2 politirapport, kan hun have søgt på afdøde. Hun kan ikke huske at have søgt på denne dødsannonce. Hun have søgt på navnet, men hun har ikke gjort mere end det.
Hun kan erkende forhold 4, men hun er ikke enig i værdiansættelsen. Hun kan nogenlunde huske forholdet. Hun hev ruden ud for at komme ind. Hun husker nogle ravhalskæder og nogle kontanter, men der var ikke mere end 5.000 kr. i kontanter. Hun kunne ikke huske, at der skulle være 18.000 kr. i kontanter. Hun skulle aflevere kontanterne til de personer, som hun skyldte penge til. Ravhalskæderne ville de ikke have.
Foreholdt afregningsbilag af 9/11-21 - side 8 1 9 D fra Nordisk guld, kan hun bekræfte at have solgt guld for 3.500 kr. Hun har forklaret, at noget var hendes personlige guld, noget hun havde arvet. Hun ville ikke sælge det, hun havde arvet, men hun blev nødt til det, da dem hun skyldte penge til blev
side 6
utålmodige. Hun skyldte omkring 100.000 kr.
Hun erkender medvirken i forhold 5, men kan ikke anerkende værdiansættelsen. Hun fandt adressen og gav den videre til dem, hun skyldte penge til. Hun var ikke selv på stedet. Hun kunne ikke huske at have modtaget noget at sælge. Hun forklarede, at hun gik ud fra, at personerne hun skyldt penge til, ikke selv ville søge på dødsannoncer.
Hun kan erkende forholdet, men er ikke enig i værdiansættelsen. Hun kan ikke huske, at hun fik så meget ud af at sælge det, og derfor kan hun ikke erkende værdiansættelsen. Hun kan ikke huske, hvor mange smykker der var i dette forhold. Foreholdt udskrift af 3/12- 21, side 7 fra Fortune, kan det passe, at der blev solgt genstande til en samlet værdi på ca. 15.000 fra indbruddet af 1. december. Der var ikke noget bestik fra dette forhold. Der var 1.700 kr. i kontanter.
Hun kan erkende forhold 6, men er ikke enig i værdiansættelsen. Hun an huske, at hun tog nogle smykker, kontanter, julepynt og en guldmønt, men intet tøj, og heller ikke guldbarrer. Hun kan bekræfte, at der var nogle Georg Jensen lyseholdere og smykker. Der var kun én guldmønt. Hun kan ikke huske, hvor mange smykker der var. Hun husker, at der der var noget dyrt julepynt og så den der guldmønt. Hun mener ikke at værdien kunne være 100.000 kr. Hun solgte smykkerne for ca. 8.000 kr.
Hun kan erkende forhold 8, men er ikke enig i værdiansættelsen. Hun kan huske, at hun tog nogle smykker, porcelænsfigurer og parfume. Hun kan ikke huske, at der var noget bestik. Hun synes, at værdien var højt sat. Hun kan erkende forhold 9, men er ikke enig i værdiansættelsen. Forevist et foto (bilag 9,4) samt fotomappe 1,2 og 5,6, kan hun huske forholdet. Hun forklarede, at hun tog ud til stedet i bil. Hun kørte i sin egen bil. Hun kørte i en grå BMW. Der ikke var så meget på denne adresse. Der var noget sølvbestik, men ikke mange smykker. Forevist afregning fra Nordisk guld, kan det passe. at der blev solgt for ca. 12.000 kr. Men hun kan ikke sige, at alt som blev solgt kom fra denne adresse. Dem hun skyldte penge til, kom også nogen gange med ting, som hun skulle sælge.
Hun kunne erkende forhold 10 men er ikke enig i værdiansættelsen. Hun kan huske dette forhold. Hun husker, at hun tog smykker og bestik og porcelænsfigurer, men en hun har ikke taget kantklipper eller hækkeklipper. Politiet fandt en hækklipper og en kantklipper hjemme hos hende. men de var ikke stjålne, det var nogle, som hun havde købt. Porcelænsfigurer var nemme at sælge på nettet og genbrugsbutikker. Hun synes, at værdien var højt sat. Hun erkender forhold 11, men er enig i ikke værdiansættelsen. Hun har forklaret, at aftalen med dem hun skyldte penge til, var at hun skulle finde de her adresser og sende dem videre til dem. De kom muligvis tilbage med smykker som hun skulle sælge, men aldrig kontanter Hun kan ikke huske noget træskrin.
side 7
Hun erkender medvirken i forhold 12, men er ikke enig i værdiansættelsen. Hun kan ikke huske om hun søgte på lige præcis denne her adresse. Når hun søgte på dødsannoncer, kom der ikke altid adresser frem. Nogle gang lå adresserne inde i en by og spå blev de ikke givet videre. Hun forklarede, at hun ikke vidste, hvad hun kunne finde på disse adresser. Hun tog det, som hun kunne finde. På denne adresse kunne hun huske, at hun tog porcelænsfigurer, smykker og parfume, men hun husker ikke nogen krystalskål. Hun synes, at værdien var sat meget højt.
Hun erkender forhold 13, men er ikke enig i værdiansættelsen. Forevist bilag 13, foto 1 husker hun indbruddet. Hun kunne huske, at der var sølvbestik og kontanter. Sølvamuletterne kan hun ikke huske. Det gik hurtigt, så der er meget muligt, at der var smykker og at værdien, som opgjort ved bilag 1,8 D, måske er rigtig nok . Hun erkender, at have solgt det, men om det lige præcis er fra dette forhold vidste hun ikke helt.
Hun erkender forhold 14. Hun begik indbruddet. Hun tog smykker og en pengekasse med mønter. I pengekassen var der 1, kr., 2, kr. og 50 øre -mønter.
Hun erkender forhold 14, men er ikke enig i værdiansættelsen. Hun husker forholdet. Hun syntes, at beløbet er svimlende. Urene blev ikke solgt. De blev leveret tilbage. Der var en del smykker som blev solgt, det kan passe med angivelse i bilag 1 8 D side 1. De blev solgt for ca. 16.000 kr. Hun kendt ikke ikke noget til ure, så hun vidste ikke, hvad værdien på disse er. Vidne 1, (forhold 1) har forklaret, at indbruddet var sket, mens han var til sin kones begravelse. Han havde fået 185.631 kr. udbetalt af forsikringen. Nogle ure blev stjålet, men der var 10 ure, som han fik tilbage. Hans hustru havde haft en smykkeforretning i 20 år. Det var deres egne ure som blev stjålet. Han fik også noget sølvbestik tilbage. Guldsmykkerne fik han ikke tilbage. Der var en del Toftegaards smykker. Han og hans datter gennemgik hans afdødes hustrus smykkesamling i tiden lige efter hendes død. Der var også noget Georg Jens sølvbestik. Hans datter og svigerdatter havde kiggede på, hvad det kostede i dag. Han forklarede, at han ikke havde noget erstatningskrav. Det var hans afdøde hustru, som havde guldsmedeforretningen, mens han arbejdede på fabrik. Han har ikke fået erstatning for de ure, som han fik tilbage. De fleste af de ure han fik tilbage, var herreure.
Vidne 2 har forklaret (forhold 1), at hun er Vidne 1's datter. Hun havde været ansat hos sin mor i smykkeforretningen. Det var korrekt, at hendes far fik herreurene tilbage. De fleste af dameurene blev ikke leveret tilbage. Det er korrekt, at de gennemgik hendes mors smykker inden begravelse
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun pt. læser til Uddannelse. Hun bor sammen med sin kæreste og sin søn. Sønnen som er 19 år, er autist og har Diagnose. Det var dødsfald i familien i 2018
side 8
der gjorde, at hun kom ud på en uheldig bane. Hun begyndte at komme i en spillehal, og det endte med,at hun blev ludoman. Hun arbejdede rigtig meget. Hun led meget af træthed og begyndte at tage noget amfetamin. Hun ente med at have en narkogæld til nogle personer, som ikke var særlig rare. Hun har været clean i et år nu. Hun har selv klaret det. Hun har ikke været i no-gen behandling.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1, 2, 4-14
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig, idet hun dog vedrørende for-hold 2, 5, 11 og 12 alene har kunnet erkende at have medvirket til indbrud-dene ved at fremskaffe de relevante adresser og at videregive disse med hen-blik på at andre personer kunne begå indbrud. Tilståelsen støttes af de oplys-ninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med sin erkendelse. Retten finder ikke grundlag for at domfælde tiltalte i videre omfang end erkendelsen.
Forhold 3
Tiltalte har nægtet sig skyldig i dette forhold, og der er ført det til domfæl-delse fornødne bevis for tiltaltes skyld, hvorfor tiltalte frifindes i dette for-hold.
Retten finder, at de fremsendte opgørelser af det stjålnes værdi kan lægges til grund, idet værdierne af de genstande, som tiltalte er ikke er blevet dømt for at have stjålet er fratrukket i opgørelsen. På denne baggrund og efter antallet af indbrud, som er begået over en kortere periode og efter samme frem-gangsmåde, finder retten, at forholdene skal henføres til straffelovens § 286, stk. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1. 6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder betingelserne som anført nedenfor:
Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år.
6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
side 9
2.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale delvise sagsomkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale:
185.631,97 kr. til Tryg Forsikring A/S (forhold 1)
69.350, 87 kr. til Sønderjysk Forsikring (forhold 6)
109.661 kr til Vestjyllands Forsikring (forhold 7)
51.265,38 kr.til Lærerstandens Brandforsikring (forhold 8)
51. 691 kr. til TopDanmark Forsikring (forhold 9)
46.114, 15 kr til TopDanmark Forsikring (forhold 10)
95.424,84 kr. til TopDanmark (forhold 12)
26.506,70 kr. til Alm. Brand forsikring (forhold 13)
Dommer
Dommer