Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens kendelse ændres, således at begæring om syn og skøn ikke blev taget til følge

Østre LandsretCivilsag2. instans9. december 2010
Sagsnr.: 16759/22Retssagsnr.: BS-3046/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-3046/2010-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16759/22
Sagsdeltagere
Andre sagsdeltagerePeter Fredslund; Andre sagsdeltagereJan Presfeldt; Rettens personaleK. Wiingaard; PartDall & Lindhardtsen A/S; Rettens personalePeter Thønnings; Rettens personaleSteen Mejer

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 9. december 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne K. Wiingaard, Steen Mejer og Peter Thønnings, førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

7. afd. kære nr. B-3046-10:

Dall & Lindhardtsen A/S

(advokat Jan Presfeldt)

mod

1) Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1

(advokat Peter Fredslund)

2) Indkærede 2, tidligere Sagsøger 2

(advokat Peter Fredslund)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 12. oktober 2010, hvorved Dall & Lindhardtsen A/S har kæ-ret Helsingør rets kendelse af 29. september 2010 (BS 1-604/2010) om at sagsøgers begæ-ring om syn og skøn tages til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 15. oktober 2010 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

- 2 -

Der fremlagdes tillige kæresvarskrift af 11. november 2010.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Efter parternes oplysninger lægger landsretten til grund, at Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1 og Indkærede 2, tidligere Sagsøger 2 i 2009 afbrød samarbejdet med Dall & Lindhardtsen A/S blandt andet efter uenighed mellem parterne om Dall & Lindhardtsen A/S’ erstatningsansvar som følge af påståe t svigt i rådgivningsydelse vedrørende tagentreprise på Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1 og Indkærede 2's, tidligere Sagsøger 2 ejendom, og at Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1 og Indkærede 2, tidligere Sagsøger 2 herefter lod arbejderne på ejendommen færdiggøre uden gennemførelse af en syns- og skønsforretning.

Herefter og når henses til karakteren af de spørgsmål, som ønskes besvaret af skønsman-den, samt da der ikke er oplyst om sådanne ekstraordinære omstændigheder, som kan be-grunde en fravigelse af den almindelige fremgangsmåde for gennemførelse af syn og skøn, finder landsretten, at Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1 og Indkærede 2's, tidligere Sagsøger 2 anmodning om gennemførelse af syns- og skønsforretning alene på baggrund af 13 fotografier og staderapport fra august 2009 ikke bør tages til følge.   

Det kan ikke føre til et andet resultat, at fotografierne og staderapporten hidrører fra Dall & Lindhardtsen A/S.

T h i b e s t e m m e s :

Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1 og Indkærede 2's, tidligere Sagsøger 2 begæring om syn og skøn tages ikke til følge.

Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1 og Indkærede 2, tidligere Sagsøger 2 skal in solidum i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til Dall & Lindhardtsen A/S.

Kæreafgiften tilbagebetales.

- 3 -

Retten hævet.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16759/22
Rettens sags nr.: BS-3046/2010-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HelsingørHEL
DDB sags nr.: 16758/22
Rettens sags nr.: BS-604/2010-HEL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb