Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens kendelse stadfæstes, således at der ikke skal betales yderligere sagsomkostninger end fastsat af byretten

Østre LandsretCivilsag2. instans10. december 2010
Sagsnr.: 16761/22Retssagsnr.: BS-3130/2010-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-3130/2010-OLR
Sagstype
Småsag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16761/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleKatja Høegh; PartBilka One Stop, Fields; Rettens personaleUlrik Finn Jørgensen; Rettens personaleGitte Rubæk Pedersen; PartsrepræsentantJens Opstrup

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 10. december 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Katja Høegh og Ulrik Finn Jørgensen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

8. afd. kære nr. B-3130-10:

Kærende, tidligere Sagsøger

(selv)

mod

Bilka One Stop, Fields

(advokat Jens Opstrup)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 7. oktober 2010, hvorved Kærende, tidligere Sagsøger med Procesbevil-lingsnævnets tilladelse af 30. september 2010, har kæret Københavns Byrets kendelse af 28. maj 2010 (BS 40S-3432/2009) om sagsomkostninger, dommerens fremsendelsesbrev af 21. oktober 2010 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Der fremlagdes endvidere brev af 5. november 2010 fra Bilka One Stop, Fields.

- 2 -

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Kærende, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om, at han skal tilkendes sædvanlige sagsomkostninger. Bilka One Stop Fields har påstået stadfæstelse og gjort gældende, at Kærende, tidligere Sagsøger i al kor-respondance og i alle processkrifter har underskrevet sig uden titlen ”advokat” , og at han er tilkendt sagsomkostninger som selvmøder.

Sagen for byretten har haft tilknytning til Kærendes, tidligere Sagsøger køb af en computer hos Bilka One Stop. Kærende, tidligere Sagsøger udtog stævning, da Bilka One Stop trods tilsagn om at ville tilbagebe-tale købesummen ikke gjorde dette. I stævningen påstod Kærende, tidligere Sagsøger bl.a., at Bilka One Stop, Fields, skulle tilpligtes at betale 9.656 kr. med tillæg af renter fra den 1. april 2007. Det fremgår af sagens akter, at Kærende, tidligere Sagsøger forud for sagens anlæg havde indbragt sagen for Forbrugerklagenævnet.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Det fremgår af Kærendes, tidligere Sagsøger kæreskrift, at han er advokat. Det er ikke fremgået af tidli-gere processkrifter i sagen, men det er fremgået af 2 breve til byretten.   

Efter retsplejelovens § 408, stk. 1, fastsættes sagsomkostninger i småsager efter reglerne i retsplejelovens kapitel 30. Det fremgår af retsplejelovens § 316 om sagsomkostninger, at udgifter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, og øvrige udgifter erstattes fuldt ud.

Da Kærende, tidligere Sagsøger ved selv at have ført sagen ikke har haft udgifter til advokatbistand, har han, selv om han er advokat, ikke ret til at få sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand. Da der ikke foreligger oplysninger om, at Kærende, tidligere Sagsøger som selvmøder er påført andre udgifter, er han ikke berettiget til sagsomkostninger, udover hvad han er til-kendt af byretten, hvorfor

- 3 -

b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Kærende, tidligere Sagsøger skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 1.000 kr. til Bilka One Stop, Fields.

Retten hævet.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16761/22
Rettens sags nr.: BS-3130/2010-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 16760/22
Rettens sags nr.: BS-3432/2009-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Byrettens kendelse stadfæstes, således at der ikke skal betales yderligere sagsomkostninger end fastsat af byretten — domsdata.dk