Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 14. november 2022 af Østre Landsrets 24. afdeling
(landsdommerne Steen Mejer, Janni Christoffersen og Benjamin Juul Johansen (kst.) med nævninger).
24. afd. N nr. S-848-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1987))
(advokat Danni Richter Larsen, besk.)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 17. marts 2022 (AL-5534/2021) er anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre-sultat samt skærpelse.
Forurettede 1 har vedrørende forhold 1 og 2 nedlagt påstand om godtgørelse for tort på 250.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, subsidiært tort- og krænkel-sesgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, og § 26, stk. 4, og godt-gørelse for svie og smerte på 30.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 3. Vedrørende for-hold 3 har Forurettede 1 nedlagt påstand om godtgørelse for krænkelse på 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om godtgørelse for krænkelse på 30.000 kr., jf. erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 4.
- 2 -
Der er påstået forrentning af de fremsatte krav om godtgørelse i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, og i øvrigt taget forbehold for at fremsætte eventuelle yderligere krav om erstatning og godtgørelse.
Tiltalte har bestridt såvel pligten til at betale godtgørelse som kravenes størrelse.
Supplerende oplysninger
Der er dokumenteret yderligere fra læge- og hospitalsjournaler vedrørende Forurettede 1 og fra personundersøgelsen af Forurettede 1. Endvidere er dokumenteret en udtalelse fra Retsmedicinsk Institut, dateret april 2021, vedrørende fotos af Forurettede 1 optaget af politiet den 22. januar 2021.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 16 og Vidne 15.
Der er endvidere afspillet videoafhøring af Forurettede 2.
Den af medtiltalte i byretten Tiltalte 2 afgivne forklaring er dokumenteret. Endvidere er de i byretten af vidnerne Vidne 6, Vidne 7, Vidne 2, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 1, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 17 og Vidne 18 afgivne forklaringer dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hændelsen med Forurettede 1's glasarmbånd, der gik i stykker, skete senere end lige efter hans og Forurettede 1's bryllup, som var i 2007. Den fandt sted, da Forurettede 2 var 6-7 år eller måske 7-8 år gammel. Forurettede 1 og Forurettede 2 legede og lavede sjov sammen, og Forurettede 2 fik fingeren ind i glasarmbåndet, som gik i stykker, og et stykke glas stak ind i Forurettede 1's hånd. Hændelsen skete, mens de boede i Adresse 5. Med formuleringen ”at han har været alt for sød ”ved Forurettede 1, som står i byrettens gengivelse af hans forklaring, mente han, at fordi Forurettede 1 ikke har en normal hjerne som en voksen per-son, og fordi hun har et sygt barn, Forurettede 4, har han været meget mere forsigtig og har be-handlet Forurettede 1 bedre. Hun havde ekstra behov, og som hans ægtefælle var hun en del af ham, hans verden og hans liv. Han kunne se, at der var forskel på Forurettede 1 og hendes søstre.
- 3 -
Derfor har han sagt i byretten, at Forurettede 1's søstre er normale og gør det forventelige. Når man er normal, kan man se den forskel. Forurettede 1 fik ikke en skade i hovedet, men et mærke i ansigtet i forbindelse med hændelsen den 27.-28. november 2020. Det skete ved, at hun åbnede døren med stor kraft og fik den i ansigtet. På det tidspunkt var Forurettede 3 i stuen sam-men med Forurettede 2. Forurettede 1 havde sit eget dankort, men hun havde brug for hjælp, når hun skulle bruge det til at hæve penge. De hævede penge i banken og havde så kontanter der-hjemme til indkøb. Det er derfor, at han har forklaret i byretten, at han gav Forurettede 1 penge, når hun skulle handle. Forurettede 1 skulle have hjælp fra sin far til at hæve penge i banken. Hendes far havde sagt til hende, at hun altid kunne bede om hjælp fra ham. De kontanter, som de havde derhjemme, havde Forurettede 1 adgang til at bruge af, og hun fortalte tiltalte, når hun havde taget penge. Forurettede 1 kan ikke regne; det forstår hun ikke. Efter at han og Forurettede 1 var blevet gift, opdagede han, at hun havde mentale udfordringer. Der var mange prakti-ske ting, som hun ikke kunne finde ud af. F.eks. kunne hun ikke finde ud af at passe børne-ne eller at hæve penge på et kort. Forurettede 1 var fuldstændig ligeglad med børnene. Hun var optaget af sin mobiltelefon. Hun hørte ikke, når børnene græd eller skændtes. Han har sagt til hende, at det ikke var den rigtige måde at behandle og opdrage børnene på. Han tog sig selv meget af Forurettede 2. Forurettede 1 gav tit andre skylden for noget, som hun selv havde gjort. Han har i byretten nævnt det med et glas, der gik i stykker. Det var Forurettede 1, der vaskede op, og kom til at slå et glas i stykker, men hun skubbede til Forurettede 3 og sagde ”det har du gjort ”. Han sagde til Forurettede 1, at han havde set, at hun selv havde gjort det. Der var også et eksempel, hvor han konstaterede, at toilettet var beskidt, efter at Forurettede 1 havde benyttet det. Da han sagde, at hun skulle sørge for at skylle ud, sagde Forurettede 1, at det var Forurettede 2, der havde glemt at gøre det. Forurettede 1 trådte også på en mobiltelefon, så den gik i stykker. Hun sagde, at det havde Forurettede 3 gjort, men han havde set, at det var Forurettede 1. Han har én gang oplevet, at Forurettede 1 har skadet sig selv. Det var efter, at de havde afleveret Forurettede 4 på institutionen. Da de kom hjem, var Forurettede 1 urolig og sur. Hun trak i sit tøj og slog sig selv med hænderne og sagde, at hun ikke var en god mor, fordi hendes søn var blevet taget fra hende. Han gav hende et knus og sagde, at hun skulle tage det roligt og ikke være så be-kymret, og at det var aftalt med kommunen, at Forurettede 4 ville komme tilbage, når han var sund og rask. Han var ikke med på skadestuen den gang, hvor Forurettede 1 var faldet ned ad trappen og havde fået ondt i nakken. Han ønskede ikke at få flere børn, efter at Forurettede 1 havde abor-teret tvillingerne, og de havde fået Forurettede 4, der var handicappet. Kommunen foreslog, at de skulle stoppe med at få børn. Da de kom hjem fra kommunen, sagde Forurettede 1, at hun var ligeglad med kommunen. Hun ville gerne have flere børn. Forurettede 1 fik en spiral. Det var en person fra kommunen, der var med Forurettede 1 til lægen, da hun fik spiralen. Han var ikke med til lægen. Da Forurettede 1 forlod hjemmet, tog hun både Forurettede 2 og Forurettede 3 med sig, og de
- 4 -
boede sammen. Kommunen tog Forurettede 2 fra Forurettede 1 efter 3-4 måneder. Forurettede 1 og Forurettede 2 bor nu samme sted, men ikke i samme rum. Mere ved han ikke.
Forurettede 1 har supplerende forklaret blandt andet om episoden med et glas-armbånd, at hun 7 dage efter brylluppet med tiltalte kom hjem til sine forældre, og tiltalte var der også. Hun spurgte tiltalte, om han ville sove sammen med hende, men han sagde nej og sov i et værelse med hendes bror. Næste aften ville tiltalte gerne sove sammen med hende, men han var meget vred og ødelagde hendes glasarmbånd og stak hende i armen, så hun blødte rigtig meget. Episoden fandt sted, før hun og tiltalte havde fået børn. Det er en misforståelse, når det fremgår af en ikke-underskrevet rapport fra politiets afhøring af hen-de den 22. februar 2021, at det var aftenen efter brylluppet, at tiltalte stak hende i armen med glas fra et armbånd. Hun kan huske at have forklaret sådan, som det står i rapporten, men det er ikke rigtigt. Hun har ikke gennemlæst rapporten. Episoden fandt sted 7 dage efter brylluppet.
Hun har haft ophold på to krisecentre, og begge steder har hun fortalt om, hvad der var sket derhjemme. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte har slået hende helt fra begyndelsen af deres ægteskab. Hun har ikke givet anledning til, at tiltalte skulle slå hende. Hun har passet hu-set, vasket tøj og lavet mad, men tiltalte har aldrig respekteret hende eller givet hende kær-lighed. Tiltalte har hadet hende. Hun har aldrig slået tiltalte.
På bryllupsnatten kom tiltalte ind til hende, efter at hendes storesøster Person 4 var gået ud af værelset. Han drak juice. Hun spurgte, om hun kunne få noget. Tiltalte svarede, at han var ligeglad med hende. Tiltalte havde derefter meget voldsom sex med hende. Det gjorde meget ondt. Han sagde ”du stinker ”. Hun svarede nej, og at det bare var fordi, at han hade-de hende, men hun gik alligevel ud for at vaske sig. Derefter slog tiltalte hende med knyt-næve i ansigtet. Hun begyndte at græde. Tiltalte sagde, at hun ikke skulle græde her, men kunne gå ind i et andet værelse og gøre det. Efter en halv time ville tiltalte have sex igen. Det var igen meget voldsomt. Tiltalte sagde, at han aldrig havde været forelsket i hende.
Tiltalte slog hende også, mens hun var gravid, men i perioder kunne det være mindre. Så skete det én gang om ugen inde på værelset. Når tiltalte slog meget, skete det 3-4 gange om ugen, også inde i stuen, mens hendes storesøster overværede det. Tiltalte rev hende altid i håret. Tiltalte sparkede hende og gav hende knytnæveslag i ryggen. Efter at hun og tiltalte var flyttet for dem selv, slog tiltalte hende 3-4 gange om ugen. Hun kan ikke huske, at der har været mere end én pause på 2-3 uger i tiltaltes vold mod hende. Det var voldsomme
- 5 -
slag; det gjorde ondt. Hun var på hospitalet flere gange, mens hun ventede Forurettede 4. På hospi-talet spurgte de, hvorfor hun kom så ofte, og hvad der var sket. Hun sagde, at hun var fal-det på trappen. Hun kunne ikke sige andet. Der var 4 brødre, hendes far og hendes søsters mand, der ville komme efter hende, hvis hun fortalte, hvad der virkelig var sket. Hendes far kørte hende på hospitalet. Den ene gang henviste hendes egen læge hende til hospitalet. Den anden gang kom hun direkte på hospitalet. Foreholdt at det fremgår af rapport vedrø-rende politiets afhøring af hende den 22. februar 2021 blandt andet, at ”Tiltalte 1 ringede efter en ambulance, fordi afhørte bad ham om det. Da afhørte blev spurgt, hvad der var sket, sagde hun, at hun var faldet ned ad trappen, og at det var begyndt at bløde lidt. Ambu-lancepersonalet så på afhørte og sagde, at hun ikke lignede en, der var faldet ned ad en trappe. Ambulancepersonalet så også blodet på gulvet. Afhørte blev kørt til Herlev Hospi-tal. På hospitalet blev afhørtes mave skannet. Hun fik at vide, at der var risiko for, at foste-rets hjerte var stoppet. Hun blev skannet igen efter tre timer, og på det tidspunkt var der normal hjertelyd fra fosteret. Afhørte fik nogle piller, som hun skulle tage hver aften. Hun blev sendt hjem igen ” har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun denne gang blev hentet hjemme af ambulancen. Hendes far var ikke med i ambulancen. Hun vidste ikke, hvad der blev skrevet i journalen.
Den 27.-28. november 2020 blev hun slået af både Tiltalte 2 og tiltalte, mens børnene så det. Det er svært for hende at beskrive volden, men det var meget voldsomt; hun blev slået og revet i håret. Hun blødte og havde svært ved at trække vejret. Det var om natten mellem kl. 12 og kl. 02. Hun lå på gulvet, og de trak hende begge i håret. Hun fik knytnæveslag og spark i ryggen af både tiltalte og Tiltalte 2, mens hun lå ned. Hun åbnede døren og skreg og håbede, at nogen hørte hende, men der kom ikke nogen. De trak hende ind igen i håret. Det stoppede, da tiltalte sagde ”vi skal stoppe nu, jeg tror hun dør.” Tiltalte 2 begyndte at massere hende, og vidnet åbnede øjnene. Børnene kom frem fra værelset, hvor hun havde sagt til Forurettede 2, at de skulle gå ind. Hun har ikke lukket døren op i hovedet på sig selv. Tiltalte har fortalt en løgn om episoden. Hun har aldrig slået eller skadet sig selv. Hun er ikke psy-kisk syg. Hun kan ikke umiddelbart forklare forskellen på at blive slået og revet i håret.
Tiltalte stoppede ikke, når hun sagde nej til at have sex med ham. Tiltalte slog hende og sagde ”du skal, så dan er islam ”. Hun sagde til tiltalte, at han ikke havde hørt rigtigt efter, for islam respekterer, at kvinder siger nej til sex. Hun sagde også til ham, at han voldtog hende, og at hun blødte, når han gjorde det. Hun havde ikke på noget tidspunkt lyst til sex. Han brugte vold hver gang. Han lagde sig oven på hende og holdt hendes hænder fast, så hun ikke kunne bevæge sig. Han havde voldsom sex med hende, og det gjorde ondt. Det
- 6 -
blødte. Det skete 2-4 gange om ugen også efter, at Forurettede 4 var født. Det var ikke på bestemte tidspunkter af døgnet. Det var kun tiltalte, der ville have flere børn. Hun har ikke bedt om at få spiralen taget ud. Tiltalte pressede på, for at hun skulle have spiralen fjernet, men hun sagde til ham, at kommunen ikke ville have det. Når det fremgår af hendes lægejournal fra den 26. august 2016, at spiralen ønskedes fjernet, var det ikke hendes, men tiltaltes ønske. Tiltalte var ikke med hos lægen.
Hun husker det sådan, at Forurettede 2 var 6-7 år gammel, og Forurettede 4 var et år, da hun kom på skadestuen og fik en halskrave på. Hendes far kørte hende på skadestuen og hjem igen. Hun sagde, at hun var faldet ned ad trappen. Hun var på skadestuen i 3 timer og blev scan-net. På skadestuen sagde de, at det lignede, at hun var blevet slået. Hun ved ikke, hvad der blev skrevet i hendes journal. Hun tog ikke fotos af sig selv, for den gang havde hun ikke en telefon med kamera. Hun har ikke skrevet til nogen, at hun var blevet slået, men hun har fortalt det til en veninde, der havde børn i den samme børnehave.
Tiltalte sparkede hende og rev hende i håret, da hun var gravid med tvillinger. Hun be-gyndte at bløde. Hendes forældre kørte hende på hospitalet. Hun blev undersøgt i nøgen tilstand, og de sagde på hospitalet, at hun blødte for meget. De spurgte, hvad der var sket. De sagde, at det så ud som om, at hun var blevet sparket i ”tissekonen ”. Hun sagde, at hun var faldet. Foreholdt at der af sygehusjournalen fremgår, at der var tale om en spontan abort, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvad der blev skrevet ned. Hun blev scannet. Hun fik at vide, at tvillingerne var døde.
Hun har ikke set tiltalte siden den 2. december 2020, hvor hun forlod hjemmet sammen med de to døtre. Hun havde blå mærker på sin krop, da hun blev afhørt af politiet, og poli-tiet tog nogle fotos af mærkerne. Der var gamle og nye mærker. De blå mærker stammer fra natten mellem den 27. og 28. november 2020. Mærkerne kan ikke stamme fra noget andet. Hun har sagt til politiet, at det med, at hun kastede telefonen ind i væggen, skete den sidste gang, hun blev slået voldsomt af tiltalte. Hun mener ikke, at hun oplyste en dato til politiet. Hun er ikke god til datoer. Hun kan ikke huske at have nævnt den 1. december 2020 som dato for det med telefonen, sådan som det fremgår af en ikke-gennemlæst og ikke-underskrevet politirapport af 7. december 2020.
Hun har aldrig taget fotos af sine skader, men hun har fortalt en pakistansk veninde om tiltaltes vold og overgreb. Veninden sagde, at hun havde det samme liv som vidnet. Venin-dens mand var også voldelig. Forurettede 2 har boet sammen med vidnet efter samlivsophævel-
- 7 -
sen. De forklaringer, som hun har afgivet til politiet, er ikke blevet læst op for hende. Hun og tiltalte er nu skilt.
Vidne 16 har supplerende forklaret blandt andet, at hun var i tvivl om, hvorvidt det var en storebror eller lillebror, der også slog Forurettede 1, og vidnet vidste ikke, at den pågældende bror boede hos tiltalte og Forurettede 1 og de to børn. Forurettede 1 omtalte tiltaltes seksuelle overgreb som voldtægt, men hun havde svært ved at tale konkret om det. Forurettede 1 var skamfuld over det. Forurettede 1 sagde, at det gjorde ondt på hende, og at Forurettede 2 havde overværet det. Tiltalte mente, at Forurettede 1 var smukkest, når hun var gravid, så han ville og-så have sex, mens hun var gravid. Hun var slet ikke i tvivl om, at Forurettede 1 blev udsat for overgreb. Forurettede 1 havde blå mærker på håndled, arme og skuldre samt på benene. Det er rigtigt, at vidnet under afhøring den 19. marts 2021 har forklaret til politiet, at Forurettede 1 hav-de fortalt, at tiltalte rev Forurettede 1 i håret og slog hende på ikke synlige steder, men at vidnet var bekendt med, at Forurettede 1 også var mødt op med skader i ansigtet.
Da vidnet havde opdaget blå mærker på Forurettede 1, talte Forurettede 1 om en veninde, der blev udsat for vold fra sin mand, og Forurettede 1 stillede spørgsmål om, hvad veninden kunne gøre i den situation. Det gik lidt efter lidt op for vidnet, at Forurettede 1 talte om sig selv, og til sidst bekræftede Forurettede 1 det også. Forurettede 1 brugte det med veninden som et skjold for at beskytte sig selv.
Vidnet har stadig kontakt med Forurettede 1, senest i går, men er ikke længere hendes kontakt-person. Hun blev kontaktperson i 2019 og ophørte for ca. et år siden. Hun har ikke talt med Forurettede 1 om, hvad hun har forklaret i retsmødet i går. De talte om, hvordan Forurettede 1 har det. Forurettede 1 er ikke god til tal; hun har ikke forståelse for penges værdi og kan ikke lægge be-løb sammen, f.eks. når hun køber ind. Forurettede 1 kender klokken og kan overholde aftaler. Forurettede 1 mødte i praktikken til tiden. Vidnet så Forurettede 1 ca. en gang om ugen, mens hun var kontaktperson, undtagen i vidnets ferier. Hvis Forurettede 1 aflyste en aftale, tog vidnet forbi Forurettede 1's bopæl. Vidnet kan ikke huske, om Forurettede 1 har sagt direkte, at telefonen blev taget fra hende, så hun ikke kunne ringe selv, men vidnet husker, at simkortet i telefonen blev skiftet hele tiden, mens Forurettede 1 var i praktik. Forurettede 1 har selv løftet op i sine skørter og trukket ærmer ned, så vidnet kunne se mærkerne på hende. Episoden med Forurettede 1's egen læge, der ikke virkede særlig interesseret i at notere det, da Forurettede 1 fortalte om tiltaltes vold mod hende, fandt sted ca. en måned før, at Forurettede 1 forlod hjemmet. Forurettede 1 ønskede, at det blev noteret ned, så der var dokumentation, hvis der skete hende noget. Vidnet hu-sker ikke, at Forurettede 1 havde synlige skader i ansigtet ved mødet den 3. december 2020. Det
- 8 -
var først sent i forløbet, at Forurettede 1 ønskede at dokumentere noget, så der er ikke taget fotos undervejs. Det burde måske være sket. Hun er ikke bekendt med de fotos, som efterfølgen-de blev taget af politiet. Hun er ikke bekendt med krisecentrets observationer af leg mellem Forurettede 1 og børnene. Hun var stadig kontaktperson for Forurettede 1 på krisecentret, men hjalp hende mest med at få struktur på hverdagen.
Vidne 15 har supplerende forklaret blandt andet, at hun som leder af indslusningsgruppen har taget sig af dagtilbuddets kontakt med børnene og især Forurettede 1. Familierne, der er hos dem, er udfordret, så kommunikation og kontakt kan være vanske-lig, så det tager hun sig af. Det er kun, når hun ikke er til stede, at det er personalet, der varetager den opgave. Hun havde egentlige møder med Forurettede 1, og de mødtes også, når Forurettede 1 hentede Forurettede 3. Den 4. juni 2020 underrettede hun vagten hos Børn og Unge Råd-givningen i Kommune, forkortet Kommune i mailen, og ønskede hjælp derfra. Det er vigtigt, at personalet i dagtilbuddet ikke bliver involveret i tilfælde, hvor kvinder har bedt om hjælp og selv har vurderet, at det er risikabelt at tale med ægtefælle og familie. Perso-nalet skal kunne håndtere begge parter. Derfor ønskede hun bistand fra Kommune. Hun ved, hvilken medarbejder der har gjort de iagttagelser af skader på Forurettede 1, som er beskrevet i Børne og Unge Rådgivningens mail af 4. juni 2020. Vidnet er som leder ansvarlig for at have videregivet oplysningen og har kvalificeret oplysningen ved samtale med medarbej-deren, inden den blev videregivet. Vidnet tjekker ikke oplysningerne hos forældrene inden videregivelsen. På baggrund af hele det billede, der tegnede sig af Forurettede 1's liv og lave sta-tus i familiehierarkiet, også begrundet i hendes mentale udfordringer, vurderede vidnet, at Forurettede 1 aldrig kunne komme tilbage til By 2, hvis hun først forlod hjemmet. Hun kan ikke sige præcist, hvornår hun første gang hørte om, at Forurettede 1 blev udsat for vold. Forurettede 1 havde nogle gange antydet noget og så trukket det tilbage, fordi hun blev bange. Anbrin-gelsen på et sikkert opholdssted skete i december 2020, og det var ca. 14 dage før, at der havde været en episode med Forurettede 3, som gav anledning til en indberetning til kommunen.
Forurettede 1 har aldrig lært tal eller bogstaver, men hun kunne sammenligne en tegning af et ur med visere med viserne på et rigtigt ur. På den måde havde hun et system til at finde ud af klokken. Hun har ikke oplevet, at Forurettede 1 sammenblandede begreber. Vidnet har aldrig været i tvivl om noget, som Forurettede 1 har fortalt, og Forurettede 1 var god til at vise, hvad hun mente. Men hun havde brug for tillid og trygge rammer for at give udtryk for det, hun mente. Det sidste trekvarte år før Forurettede 1 forlod hjemmet, var vidnet sikker på, at Forurettede 1 blev udsat for vold, og vidne sluttede sig til, at det også var sket tidligere. Det var et forløb, hvor tingene efterhånden gik op for vidnet, og Forurettede 1 også blev mere og mere konkret
- 9 -
sine udsagn. Det var forkert, at hun i byretten sagde, at Vidne 16 ikke var med til mødet den 3. december 2020. Vidne 16 var med, det husker hun nu. Hun har ikke kendskab til fotos taget af Forurettede 1 efter, at Forurettede 1 kom på krisecentret. Hun er ikke bekendt med, at Forurettede 1 skulle have fået skader på krisecentret.
Personlige oplysninger
Der er dokumenteret rapport vedrørende afhøring den 18. marts 2021 af tiltalte i medfør af udlændingelovens § 26 og Udlændingestyrelsens udtalelse af 25. juni 2021.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han ikke ved, hvem der har forældremyndigheden over børnene. Men han ved, at Forurettede 1 ikke kan passe børnene. Der er et retsmøde i sagen den 13. december 2023. Forurettede 4 har tidligere været på besøg i fængslet, men han hører ikke længere noget til Forurettede 4. Han har af en sagsbehandler fået oplyst, at Forurettede 4 er urolig og ked af det, fordi Forurettede 4 ikke har kontakt med tiltalte. Forurettede 4 savner sin far.
Tiltalte 1 har under sagen været frihedsberøvet siden den 4. marts 2021.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
”Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og dommere, at Tiltalte 1 af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i forhold 1, forhold 2, forhold 3 og forhold 5 i samme omfang som fastslået ved byrettens dom.
Landsretten stadfæster derfor byrettens bevisresultat.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte 1 findes skyldig i overensstemmelse med byrettens bevis-resultat. ”
- 10 -
Straffastsættelse
Af de grunde og i medfør af de bestemmelser, der er anført af byretten, er samtlige næv-ninger og dommere enige om at stadfæste straffen på fængsel i 6 år.
Udvisningsspørgsmålet
Samtlige nævninger og dommere tiltræder med samme begrundelse som byretten, at Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Erstatningskrav
Af de grunde, som er anført i byrettens dom, og navnlig under hensyn til, at der har været tale om krænkelser over en meget lang periode, herunder til dels efter ændringen af tort-godtgørelsesniveauet ved lov nr. 140 af 28. februar 2018, som trådte i kraft den 1. april 2018, forhøjes godtgørelsen for tort til Forurettede 1 efter de juridiske dommeres be-stemmelse til 200.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 4. april 2022.
Dommens bestemmelse for så vidt angår de i øvrigt fremsatte krav om tort- og krænkelses-godtgørelse og godtgørelse for svie og smerte stadfæstes.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes med den ændring, at Tiltalte 1 i tortgodtgørelse inden 14 dage skal betale 200.000 kr. til Forurettede 1 c/o advokat Martin Simonsen, Strandvejen 64 L, 2900 Hellerup, med procesrente fra den 4. april 2022.
Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger for landsretten.