Dom
RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. juni 2009
Rettens nr. 22-3329/2007
Politiets nr. 4600-71121-00004-01
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1979)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 26. september 2007.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21, for brandstiftelse, til dels for-søg herpå, ved den 21. juni 2001 ca. kl. 02.30 at have forvoldt ildebrand i Forurettedes Diskotek, beliggende i Virksomhed A/S' ejendom Adresse i By 1, idet han blandt an-det ved hjælp af flere liter brændbar væske satte ild til diskotekets gulv og gulvtæpper i den hensigt at forvold en voldsom brand/nedbrænding af diskoteket, hvilket delvist mislykkedes, idet branden alene forvoldt skade på bygningen for et beløb af ca. 70.000 kr. og på inventar m.v. til et beløb af ca. 150.000 kr.
2.straffelovens § 276, ved den 21. juni 2001 i forbindelse med det i for-hold 1 beskrevne, fra Diskotek, Adresse i By 1, at have stjålet en CD-afspiller og en mixerpult, til en samlet værdi af ca. 33.000 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Std 75284
Side 2/10
Sagens oplysninger
TiltalteTiltalte har forklaret, at han ikke kender noget til Diskotek i By 1. Han kender heller ikke Forurettede. Han har tidligere forklaret til politiet, at han muligvis har været på gennemrejse gennem By 1, men det er forkert. Han har engang taget færgen til Ebeltoft, men har aldrig været i By 1. Han bor i By 2. Han har altid boet på Sjælland.
Han kan ikke huske, hvad han lavede den 21. juni 2001, men han har ikke været i Jylland denne dag. Han arbejdede dengang som blikkenslagersvend i et firma på Frederiksberg. Han er nu selvstændig blikkenslager. Han havde fremlejet sin lejlighed og boede sammen med sin daværende kæreste, Vidne 1 i hendes lejlighed på Amager. De var sammen stort set hver dag. Vidne 1 ville have vidst det, hvis han var taget en tur til Jylland.
Han var med i Bandidos By 3 afdeling i 2001. Han har været det i en år-række og er stadig medlem. I 2001 var han prøvemedlem, prospekt. Han blev fuldgyldigt medlem et par år senere. Han har altid haft tilknytning til Bandidos. Han har aldrig haft tilknytning til Hells Angels. I 2001 var der kold luft mellem Bandidos og Hells Angels. Så vidt han ved, var der ikke samar-bejde mellem de to rockergrupper.
Han har nok været i Jylland som barn. Han har været til en begravelse i klub-ben i Ålborg. Han mener, at de tog færgen til Århus. Han har ikke nogen til-knytning til Jylland og har ikke familie i Jylland.
Han har fået foretaget et mundskrab i 2006. Han var sigtet i en sag om tyveri af en bil og dokumentfalsk, men sigtelsen blev frafaldet, efter at han havde afgivet forklaring. Han fik påtaleopgivelse et par måneder efter afhøringen. Der stod, at sigtelsen var grundløs.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at han den 21. juni 2001 var ansat som vagtmand i Virksomhed 1. Han var på arbejde den pågældende nat i By 1. Der kom en alarm til kontrolcentralen, der ringede til ham. Han kør-te ud til stedet, og han var meget hurtigt fremme, da han var tæt på.
Foreholdt bilag 1-C, har han forklaret, at det kan passe, at han modtog alar-men kl. 02.32 og var på stedet kl. 02.40. Da han kom frem, kunne han se, at der var smadret et lille vindue i døren. Der var to glasdøre på hver side af ho-veddøren. Der var smadret et vindue i den ene sidedør. Han ringede til kon-trolcentralen og hørte samtidig bagdøren smække. Han tog hunden og løb om til bagdøren. Han nåede ikke at se nogle personer, men han så, at bagdø-ren var smurt ind i blod. Han kontaktede politiet, og der kom en patrulje. Be-tjentene åbnede døren, og han så nu, at der var ild derinde. Indtil da havde han troet, at der var tale om et indbrud. Politiet rekvirerede straks brandvæ-senet.
Side 3/10
Han forsøgte ikke at eftersætte den mulige gerningsmand. Politiet satte hun-dene på blodsporene, men der kom ikke noget ud af det.
Forurettede har som vidne forklaret, at han i 2001 var bestyrer og ejer af Diskotek. Der var brand i diskoteket tre gange i 2001: den første brand var den 21. juni, den anden i august, og den tredie i september. Han var ikke til stede på diskoteket den 21. juni 2001. Han boede i Haderslev, og han var kun på diskoteket fredag og lørdag nat. Han blev ori-enteret om branden om morgenen, da politiet ringede til ham. Han kørte straks til By 1.
Så vidt han husker, opdagede de i løbet af dagen, at CD-afspilleren var væk. Han opdagede på et tidspunkt, at mixerpulten var væk, og senere opdagede han, at der også manglede nogle CD´er.
Diskoteket åbnede i januar måned 2001. Så vidt han husker var der en episo-de i slutningen af februar 2001, hvor nogle af de lokale rockerne havde et op-gør med en person, der skyldte dem penge. Han var ikke selv på diskoteket den dag, men fik senere at vide. Denne episode førte til, at de ikke ville have rocker og rockerrelaterede ind på diskoteket. På det tidspunkt var der to grupperinger i By 1. Der var Red & White, der typisk bestod af yngre men-nesker. Så vidt han var orienterede var de HA-relaterede. Den anden gruppe-ring, Tornados, var nogle ældre mænd i By 1, som havde klubhus i Ran-ders.
I starten forsøgte den person, der stod bag overfaldet i februar, at snakke sin sag og høre, om de ikke kunne nøjes med at lukke ham ude. Han sagde til ham, at det kunne han ikke, da folk var utrygge. Manden blev sur over dette.
En eftermiddag i maj måned 2001 kom der to personer kørende hen til dis-koteket på motorcykler. De truede ham. De havde hjelme og store solbriller på, og han kunne ikke genkende dem. De havde lædertøj på og kørte på en Harley Davidson Chopper motorcykel. Han var ikke i tvivl om, at det var rockere, men han kunne ikke se, hvem de var tilknyttet. Han synes, at deres tøj lignede rockertøj, men der var ikke noget rygmærke. De var sure over, at de ikke kunne komme ind, og de ville forsøge at presse ham til, at de kunne komme ind. Han sagde, at han var bange for at miste sin bevilling, hvis han lukkede dem ind. De sagde til ham, at hvis de ikke kunne komme ind, ville de brænde hans diskotek af. Han sagde, at så måtte de jo brænde det. Han tror, at han talte med dem i ca. 10 minutter. Han mener, at begge motorcykler manglede nummerplader. Han så efter kendetegn på motorcyklerne, da de kørte væk. Han blev skræmt af samtalen. Han tænkte på, hvad han skulle gø-re. Samme aften kom der to betjente i civil, som han fortalte om truslerne, og de noterede dem ned. De sagde til ham, at han "skulle være på stikkerne" og fortælle dem alt, hvad der skete. Han har ikke set de 2 rockere være iført ve-ste med "Prospekts By 4" på, og han har heller aldrig forklaret det til politi-
Side 4/10
et.
Da han blev ringet op om, at der havde været ildebrand, tænkte han straks på episoden.
"Person" var en af de personer, der deltog i slagsmålet. Han er lokal rocker med tilknytning til Tornados. "Person" forsøgte efter slags-målet at tale med ham om, at han skulle være den eneste, der skulle lukkes ude. Han havde en dørmand, der hed Vidne 3, som kendte "Person". Han kan ikke huske, om Vidne 3 fortalte ham noget om "Persons" tilknytningsforhold. Han kan ikke husker noget om, at Vidne 3 fortalte ham, at "Person" var blevet smidt ud af Tornados. Han er rimelig sikker på, at det ikke var "Person", der var en af dem, der truede ham. Han ville have kunnet kende hans stemme.
Han mener, at en af hans bartendere skulle være vidne i en retssag efter slagsmålet. Hans bartender ville ikke vidne. Han tror, at bartenderen var ban-ge. Han mener ikke, at han afskedigede vedkommende. Han kan ikke huske bartenderens navn. Han kan heller ikke huske, at vedkommende blev bortvist på grund af mistanke om tyveri.
De rockere, der kom på diskoteket, tilhørte enten Red & White eller Torna-dos. Begge grupper var - så vidt han var orienteret - relateret til Hells An-gels. Så vidt han ved, kom der ikke nogle, der var tilknyttet Bandidos. Han tror ikke, at han har set "By 4" på nogle veste.
Foreholdt bilag 1-F-1, har han bekræftet, at det er ham, der har lavet opgø-relsen. Så vidt han husker, var opgørelsen til hans eget forsikringsselskab, Codan. Den vedrører den første brand. Opgørelsen omfatter både driftstab, beskadigede ting og ting, der var væk i forbindelse med branden.
Vicepolitikommissær Vidne 4 har som vidne vedrørende bilag 1-B-8, kriminalteknisk erklæring, punkt 6.0 og punkt 7.0, forklaret, at han den 21. juni 2001 blev bedt om at lave en brandstedsundersøgelse. Da han kom frem til stedet, kunne han se, at der var knust en rude i en dør (billede 1 og 2). Billede 4 viser de indvendige håndtag. De startede gernings-stedsundersøgelsen ved indstigningsstedet. Foto nr. 7 viser det indvendige håndtag, hvor der er en blodig afsmitning på det indvendige dørhåndtag. Der var ikke håndtag udvendig på døren. Ruden var knust, og håndtaget kunne formentlig påvirkes ved indrækning. Foto nr. 6 viser bloddryp lige udenfor døren (på fliserne udenfor indstigningsstedet). Der blev sikret 21 blodspor bl.a fra håndtaget og blodet på fliserne. Der er udvalgt 5 blodspor, som blev sendt til Retsgenetisk Afdeling til analyse.
Billede 10 viser to små blå plastik propper/skruelåg, som de fandt. Der stod ikke noget på dem. Det er typisk propper til dunke med brandbar væske. Punkt 8.2, side 10, viser, at der stod teksten "Virksomhed 2" på den.
Side 5/10
Virksomhed 2 har oplyst, at de bruges til sprinklervæske.
Der var tale om en voldsom sodsværtning på møblerne og gulvet i baren. Bil-lede nr. 15 viser gulvtæppet lige før dansegulvet. Der var tale om typisk brandbillede. Når man sætter ild til brandbar væske, ser man typisk en skarp afgræsning. Man kan se de tunger, hvor væsken er hældt. Gulvet og møbler-ne kunne ikke brænde. Det er et krav i lovgivningen, at de skal være særligt brandsikre. Billede nr. 18 og 19 viser afsmitningen hen mod dansegulvet. Det er typisk, når der bliver hældt benzin ud i et lukket rum. Billede nr. 21 viser to plamager. Det er hans antagelse, at de dunke, som propperne hørte til, blev efterladt på det sted og er smeltet.
Der var en person på stedet, der fortalte ham, at der manglede en CD-afspil-ler. Han kunne se, at der havde stået noget på stedet.
Hvis en person bryder ind et sted og hælder brandbar væske over et stort areal af gulvet, må man have en formodning om, at tingene brænder. Prop-perne sælges til 5 og 10 liters dunke, men han kan ikke vide, om de var fulde. Han kan se, at der er hældt brandbar væske ud over et stort areal. Han vil vurdere, at der i hvert fald er tale om mere end 1 liter brandbar væske. Han har lavet et rids over stedet, hvor det er angivet, hvor der er hældt brandbar væske ud.
Der blev ikke foretaget fingeraftryksundersøgelser. Det var ikke i 2001 mu-ligt at foretage fingeraftryksundersøgelser, da der var sodsværtning. De så, at der var fodaftryk. De skønnede efter størrelsen, at fodaftrykkene hovedsage-lig ville tilhøre enten brandmænd eller politifolk, så de blev ikke sikret og un-dersøgt nærmere. Han har ikke ydet teknisk bistand til politiet i forbindelse med de 2 senere brande på stedet.
Hvis man hælder motorbenzin ud og sætter ild til det med en tændstik, kan de ske en eksplosion. Det kan være farligt. Gerningsmanden havde skåret sig.
Foreholdt bilag 1-B-7, analyse fra Teknisk Institut , har han forklaret, at de vandopløselige brandbare væsker som sprit, kan blive spulet væk i forbindel-se med brandslukning. Dette gælder ikke benzin.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun har været kærester med Tiltalte fra 2000 til 2002/2003. Tiltalte boede hos hende og hendes søn. Tiltalte havde selv en lejlighed i By 2, men han var for det meste hos hende. De var meget tit sammen. Hun arbejdede da i SAS og havde aftenvagter, så Tiltalte hjalp med at passe hendes søn, der var 3-4 år gammel. Hun kan ikke huske, at Tiltalte var i Jylland i 2001. De sov sammen hver dag. Som hun husker det, sov Tiltalte hos hende hver dag.
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han i sommeren 2001 arbejdede på Diskotek i en kortere periode. Han kendte ikke ejeren,
Side 6/10
Forurettede, særligt godt. Han kan ikke huske, om der kom medlemmer af rockergruppen Tornados på diskoteket. "Person" kan have været indblandet i et slagsmål på diskoteket. Der gik rygter om, at han var tilknyt-tet en rockerklub. Han kan ikke huske, hvilke rockergrupper, der var i områ-det. Han kan heller ikke huske, at der på et tidspunkt var nogle trusler mod ejeren, eller at der blev sagt, at diskoteket ville blive brændt ned.
Han kan ikke huske, om han har forklaret til politiet, at han ikke selv havde modtaget nogle trusler, men at "Person og dem" havde sagt, at de ville brænde stedet ned. På diskoteket havde de den holdning, at rockertyper, der kom i flok, ikke blev lukket ind. Han kan ikke huske, at han har set nogle personer, der havde tilknytning til Bandidos på stedet.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at han i 2001 var ansat som dørmand på Diskotek. Han mener ikke, at han var ansat på stedet, da der var brand i juni 2001. Han kan huske "Person", der kom ved Tornados. Red & White prøvede at starte noget op i By 1, og der var lidt ballade om det. Red & White og Tornados tilhørte begge Hells An-gels. Så vidt han ved, har Bandidos aldrig været i By 1. Han havde kørt no-get om, at X-Team forsøgte at starte noget op på Djursland, men han har ik-ke set nogle af dem eller nogle fra Bandidos på diskoteket.
Han kan huske, at nogle personer truede værten med at brænde stedet ned, men han ved ikke, om det var rockere. Han hørte senere rygter ude i byen.
Det kan godt passe, at han har forklaret, at "Person" havde karan-tæne fra stedet, og at hvis han eller lignende typer kom på stedet, ville de bli-ve afvist. Hvis det står i rapporten, at Forurettede har fortalt ham, at han var blevet truet af nogle rockere med, at de ville brænde stedet af, så passer det. Alle i By 1 kender "Person", der altid har været en ballademager. Han har altid gerne villet være noget indenfor rocker-miljø-et. "Person" blev på et tidspunkt smidt ud af Tornados, men kom ind i det igen. Han har ikke hørt noget om, at "Person" blev smidt ud af Tornados, fordi han havde sat ild til Diskotek.
Vidne 6 har som vidne forklaret, at erklæring af 19. september 2001(bilag 1 B-10), er en erklæring vedr. retsgenetiske undersøgelser. På blodet KT nr. 1.1 er der påvist tegn på menneskeblod. Der er påvist mennes-keblod på de 3 andre, men på KT 1.1 kan det være blod, men også noget an-det, som indeholdt DNA-materiale. DNA-profilen er den samme, uanset hvil-ken type celler fra en person, der er tale om - f. eks. hår, blod. Resultatet af undersøgelsen fremgår af side 5 og viser at blodet de 4 steder stammer fra samme person.
En DNA profilanalyse er en undersøgelse af effekter for biologiske spor. De forsøger herefter at typebestemme sporene. Hvis der ikke tilstrækkeligt ma-teriale, laves der ikke DNA profilanalyse. De undersøger områder, som vari-
Side 7/10
erer fra person til person og som er uafhængige af hinanden jf. side 5. Det første område er D3-S1358. D3 betyder, at det er det tredie kromosom, mens S betyder segment. De består af et variabelt antal gentagelser af sam-me sekvensmotiv. I dette tilfælde et kromosom, hvor der er 15 og 18 genta-gelser. Alle mennesker har 2 sæt kromosomer - et fra deres far og et fra der-es mor. Man undersøger 10 området, fordi der er en stor variation fra person til personer. Områder sidder på hver sin kromosom, og det betyder, at de ne-darves uafhængigt af hinanden. Det betyder, at sandsynlighederne kan ganges sammen. Hvis 10% af alle danskere har 15,18 i det første DNA system og 20% af alle danskere har 14,19 i det næste DNA-system, ganges 1/10 med 1/ 20= 1/200. Alle 10 sandsynligheder ganges med hinanden, og man får derfor en meget lav sandsynlighed . Man finder herefter matchsandsynligheden. Den bevismæssige vægt betegnes som en likelihood kvotient. I dag siger man no-get om, hvor mange gange mere sandsynlig DNA-profilen er under et scena-rie i forhold til et andet scenarie. Fordelen ved den nye metode er, at det er meget nemmere at indkooperere den bevismæssige værdi.
Hvis KT 1.1 og KT 1.5 f. eks. ikke begge viser 15,18 kan man konkludere, at blodet ikke kunne komme fra den samme person.
På side 3 i bilag 1, B-10-1 kan man se likelihood ratio/kvotient. Det viser sandsynligheden for at få et givent resultat, hvis sporene stammer fra en per-soner. Man starter med at opstille to hypoteser, der betegnes:
HO for anklagerens hypotese og H1 for forsvarerens hypotese.
Man ser på, hvor rimeligt det vil være, at få DNA-profilen, hvis anklageren har ret. 1 står for den sikre hændelse, hvor sporet kommer fra den person, anklageren mener( den tiltalte, hvis DNA man kender).
Resultatet angives som at det er mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt at finde sporets DNA profil, hvis den person anklagemyndigheden mener er gerningsmanden end hvis en tilfældig anden person er ophavsmand til sporet
Når man kommer op i de meget store tal,dvs 1/1.000.000.000 er der nogle populationsgenetiske faktorer, der spiller ind. Man lægger også nogle forud-sætninger ind om, at vi alle er ubeslægtede. Sandsynligheden kan godt være mere end 1 million. I USA er den øvre grænse mere end 1 milliard.
Når der i erklæringen af 15. marts 2007 (bilag 1, B-12) anføres effekt b, som referer til den tidligere undersøgelse, kunne man lige så godt have skrevet c eller d. De havde modtaget en referenceprøve fra tiltalte og analyseret den. Politiet havde fået en kopi af erklæringen og havde formentlig lavet en søg-ning. De fandt herefter et sammenfald i DNA-profiler.
Man måler på 10 punkter samt kønsbestemmelsen. De adskiller sig meget fra menneske til menneske. For hver punkt er der en andel af den danske befolk-
Side 8/10
ning, der har denne profil. Man ved det, fordi man har undersøgt omkring 250 personer. De har en frekvensdatabase, eller hyppighedsdatabase. Hver person har 2 sæt kromosomer. Inden for hver person har de undersøgt 2 sæt kromosomer, altså 500 i alt. Det er en ret almindelig database med 250 per-soner - også i andre lande.
Det er korrekt, at 250 personer ikke er særlig meget i forhold til en befolk-ning på 5 millioner. Jo højere hyppighed en bestemt ting forekommer, jo mindre anvendeligt er det. De har beregnet sandsynligheden for hver af de 10 grupper i forhold til den danske befolkning med den usikkerhed, der forelig-ger. Man ganger kvotienterne op. Erfaringen viser, at tallene passer forbløf-fende godt. Hvis de f.eks. har en DNA profil, hvor de kan regne ud, at 1 ud af 5.000 bør passe, finder de typisk 10 personer i DNA-registret, som omfat-ter ca 50.000 personer, der passer.
Han vil ikke sige, at regnestykket forudsiger, at gerningsmanden var indenfor landets grænser. Det bør sættes i relation til antallet af personer, der har haft mulighed for at afsætte spor og ikke i forhold til en landegrænse. Statistisk skulle der i en befolkning med 5 millioner personer være 4 andre personer, der havde den samme DNA-profil, hvis man ikke hensyn til køn. Man kan ik-ke udelukke, at der vil være andre personer i Danmark, der ville passe til DNA-profilen.
Vægten af match er matematik. Der er mulighed for at undersøge flere punk-ter, men sandsynligheden ville stadig blive større end 1 million. Det kan godt passe, at man bruger 12 punkter i England. I USA bruges der 16 punkter. Man kan sagtens måle mere end 10 punkter. En likelihoodskvotient på mere end 1 million er et tordnende bevis, så de vil ikke give mening at undersøge flere punkter. Enæggede tvillinger har samme DNA-profil, men i øvrigt har de ikke fundet samme DNA-profil hos personer, der ikke er beslægtede.
Kriminalforsorgen har den 16. oktober 2007 oplyst, at tiltalte findes egnet til at modtage en betinget dom. Det skønnes ikke påkrævet, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Såfremt retten finder, at sagen bør af-gøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, findes tiltalte egnet hertil. Det anbefales, at der hertil knyttes vilkår om tilsyn i prøvetiden, der bør være længere end længstetiden.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1
Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at branden den 29. juni 2001 på Diskotek, By 1, var påsat. Det lægges endvidere til grund, at gerningsmanden har afsat spor, herunder blodspor, som blev undersøgt af Retsgenetisk Afdeling, hvorefter der er blevet lavet en DNA-profil, som vi-
Side 9/10
ser, at der er sammenfald mellem disse 4 blodspor, der således kunne være afsat af den samme person. Det lægges endvidere til grund, at indehaveren af Diskoteket, Forurettede, i begyndelsen af juni 2001 blev truet af 2 personer, som han på grund af hele deres fremtoning antog var rocker-rela-terede, med, at hvis han ikke gav adgang til diskoteket for dem, ville diskote-ket blive brændt af. Det lægges yderligere til grund, at der i By 1 i 2001 var to rocker-relaterede grupper - Red & White og Tornados, som begge havde tilknytning til Hells Angels.
I overensstemmelse med tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte i 2001 var prospekt for Bandidos By 3, og at han senere er blevet fuldgyl-digt medlem af Bandidos.
Under hensyn til den tidsmæssige sammenhæng mellem truslerne og den på-satte brand samt til tiltaltes rockertilknytning, samt efter resultatet af DNA-analysen - som angiver at der er større sandsynlighed end 1 til 1.000.000 for at sporet stammer fra tiltalte end fra en tilfældig anden person- sammenholdt med den af Vidne 6 afgivne vidneforklaring, finder retten det be-vist med tilstrækkeligt sikkerhed, at det er tiltalte, der har påsat branden.
Tiltalte findes derfor skyldig efter anklageskriftets forhold 1
Ad forhold 2
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte for dette forhold.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 181, stk. 1, jf. til dels § 21.
Under hensyn til især den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angi-vet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
Side 10/10