Dom
Retten i Kolding
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 2. oktober 2023
Rettens nr. 2-5745/2023
Politiets nr. 3700-73111-00002-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato 1990
og
Tiltalte 2
født Dato 1982
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 23. august 2023.
1.
Tiltalte 1 er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, vold i gentagelsestilfælde,
ved den 1. maj 2022 ca. kl. 12.00 på Adresse 1 i Kolding, at have overfaldet Forurettede, idet tiltalte på ukendt måde udsatte ham for vold mod hovedet og blandt andet tilførte ham skader på næ-sen og kæben samt et blåt øje.
2.
begge de tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 237, manddrab, og straffelovens § 139, stk. 1, usømmelig behandling af lig,
ved i tidsrummet omkring den 2. maj 2022 om aftenen og den 4. maj 2022 om morgenen på Adresse 2, i henholdsvis Lejlighed 1 og Lejlighed 2 i Kolding, i forening og efter forudgåen-de aftale eller fælles forståelse, at have dræbt Forurettede og efterfølgende behandlet liget usømmeligt, alt under følgende om-stændigheder:
- den 2. maj 2022 om aftenen at have lokket Forurettede
Forurettede til Lejlighed 1 i
Kolding,
Std 75274
side 2
- hvorefter de i Lejlighed 2 på ukendt
måde udøvede vold mod ham og dræbte ham ved kvælning i form af omsnøring af halsen med en ledning og
- i umiddelbar forlængelse heraf forsøgte at hugge hovedet af ham ved
flere slag mod halsen med en machete, hvilket dog ikke lykkedes,
hvorefter de rullede liget af Forurettede ind i et tæppe og senere anbragte ham i varerummet af en varevogn med
Reg. nr.,
- hvorefter de den 4. maj 2022 om morgenen fragtede liget til Haveforening
Haveforening i Kolding, hvor de gravede et hul, lagde liget ned i hullet og dækkede dette til med jord, samt stampede jorden med en jordloppe, hvorefter de såede nyt græs på graven og forlod stedet sammen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf i forhold til Tiltalte 1.
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 2 nedlagt på-stand om dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminal-forsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Krimi-nalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæg-gelse, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i manddrab. Han har erkendt sig skyldig i usømmelig behandling af lig, ved den 4. maj 2022 om morgenen i forening med Tiltalte 1 at have fragtet liget til Haveforening i Kolding, hvor de gravede et hul, lagde liget ned i hullet og dækkede dette til med jord, samt stampede jorden med en jordloppe, hvorefter de såede nyt græs på graven og forlod stedet sammen.
Han har tilsluttet sig anklagemyndighedens sanktionspåstand.
Vidne 1 har påstået, at de tiltalte skal betale 119.246,36 kr. i erstatning og godtgørelse med forrentning efter erstatnings-ansvarslovens § 16.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har godkendt den beløbsmæs-sige opgørelse af kravet.
Sagens oplysninger
Forurettede blev meldt savnet den 7. maj 2022. Den
side 3
26. maj 2022 blev de tiltalte og Vidne 2 i grundlovsforhør sigtet i sagen, og efter Tiltalte 2's forklaring til politiet blev liget af Forurettede fundet nedgravet ved Haveforening. Påtalen mod Vidne 2 blev opgivet den 8. marts 2023.
Obduktionserklæring af 11. oktober 2022 har følgende:
"...
Resumé og konklusion:
Ved obduktionen af den uidentificerede mand, nu identificeret som Forurettede, som sidst blev set i live ca. 27 døgn forud for obduktionen, efter at være blevet fundet nedgravet i et kolonihaveområde, fandtes:
Svært forrådnet mandslig med ledning bundet dobbelt omkring halsen med underliggende lyst tværgående område med blålig misfarvning i randen (2) og blodunderløbent mærke i nakken (3), blødning på for-siden af den venstre skrå halsmuskel, brud af begge øvre skjold-bruskhorn og højre del af tungebenet med sparsom blødning ved brudenderne af højre øvre skjoldbruskhorn.
Blodunderløbent mærke på venstre side af ansigtet (1) med blødning i bløddelene over venstre underkæbeben og tindingeben med brud af venstre overkæbeben, kindben og tindingeben uden sikker blødning omkring brudenderne, blødning i bløddelene over mellemrummet mellem højre 1. og 2. ribben samt brud fortil i venstre 5. og 6. ribben uden sikker blødning omkring brudenderne.
Endvidere et blodunderløbent mærke på venstre håndryg (4) og et sår på venstre side af halsen (5).
Af forudbestående sygdomsforandringer fandtes en fast lever og forstørret milt.
Af kriminalteknisk erklæring fra National enhed for Særlig Krimi-nalitet fremgår det, at der ved personaftryk, optaget ved obduktionen, og de aftryk, der er registreret i automatisk fingeraftryks genkendelses-system blev påvist identifikation på Forurettede, CPR nr. (Født 1978).
Det er oplyst, at nu afdøde var kendt med misbrug af euforiserende stoffer. Han blev sidst set i live i forbindelse med en fest den 03.05.2022 og blev efterfølgende meldt savnet den 07.05.2022. Under afhøring hos politiet har en sigtet i sagen oplyst, at han havde set nu afdøde med en ledning bundet omkring halsen, som var bundet fast til en stoleryg og efterfølgende havde han været med til nedgravning af nu afdøde i et kolonihaveområde.
side 4
Dødsårsagen kan baggrund af det oplyste og det ved obduktion fundne antages at være kvælning ved omsnøring.
Læsion 1-4 er forholdsvis friske og læsion 5 er ældre. Det påviste tværgående lyse område på halsen (2) og det blodunderløbne mærke på nakken (3) med underliggende blødning i den venstre skrå hals-muskel og brud af begge øvre skjoldbruskhorn og højre del af tungebenet antages at være følge efter et kraftigt stumpt traume med omsnøring og muligt element af hængning med den påviste ledning.
De påviste blodunderløbne mærke i ansigt (1) og på venstre håndryg (4) er følger efter stumpe traumer, hvoraf læsion 1 i ansigtet med underliggende brud af venstre overkæbeben, kindben og tindingeben er følger efter et kraftigt stumt traume, som slag, spark/tramp eller anslag mod fast overflade. Læsion 4 har afværgelignende karakter.
Læsion 5 er følger efter et uspecifikt traume.
Den påviste blødning i bløddelene på højre side af brystkassen er følge efter et mindre, stumpt traume.
Vurderingen af læsioner og knoglebrud er vanskeliggjort af den svære forrådnelse.
Der vil blive foretaget supplerende retsgenetisk undersøgelse, mikro-skopisk undersøgelse og retskemisk undersøgelse. Når svar herpå foreligger fremsendes supplerende erklæring.
..."
Supplerende erklæring af 5. oktober 2022 har følgende:
"...
Afsluttende konklusion
Vedrørende ovennævnte 43-årige mand, som sidst blev set i live ca. 27 døgn forud for findetidspunktet, efter at have været nedgravet i et kolonihaveområde, foreligger nu svar på de supplerende undersøgel-ser.
På baggrund af det i sagen oplyste, obduktionsfundene og de supple-rende undersøgelser, antages dødsårsagen fortsat at være kvælning ved omsnøring.
Den fremskredne forrådnelse har vanskeliggjort vurderingen af knog-lebruddene, men de har alle karakter af at være opstået omkring døds-tidspunktet.
Afdøde havde buprenorphin, morphin, clonazepam, kokain og metha-don i blodet ved dødens indtræden i koncentrationer, der ikke skønnes
side 5
at have haft betydning for dødsfaldet. Alkohol er påvist i en koncen-tration, der helt eller delvist kan tilskrives forrådnelsen.
..."
Der er under sagen dokumenteret blandt andet Messengerkorrespondance mellem afdøde og Tiltalte 2, et opslag fra afdødes Facebook profil, vi-deoovervågning fra taxa og fra ruten til haveforeningen, og fotos af afdøde, gravstedet, firmabilen, de impliceredes lejligheder, seddel fundet i havefore-ningen og af breve mellem de implicerede efter fængslingen. Der er tillige do-kumenteret erklæringer om DNA.
Der er afgivet forklaring af Tiltalte 2 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, politias-sistent Vidne 3, politiassistent Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, poli-tibetjent Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16 og Statsobducent Vidne 17.
Tiltalte 1 har ikke afgivet forklaring.
Tiltalte 2 har forklaret, at han kender Tiltalte 1 fra Adresse 2. Tiltalte 1 boede nede i stuen, og han boede på anden sal. Vidne 2 er hans kæreste gennem 9 år. Vidne 2 boede i stuen på Adresse 2. Han og Vidne 2 boede ikke sammen, men havde hver deres lejlighed. De var mest oppe ved ham, men brugte Vidne 2's lejlighed, hvis de blev sure på hi-nanden, eller hvis de havde overnattende gæster. De blev af og til uvenner. Vidne 2 er frygteligt forvirret. Hun roder rundt i tingene. I hendes verden er det hele præcist og velplaceret, men det kan andre ikke se. Han og Vidne 2 havde i praksis fællesøkonomi. De betalte først hver deres husleje, og resten af pengene blev sat ind på hendes konto, hvorfra de brugte pengene i fælles-skab. Det var nemmere at have pengene på Vidne 2's konto. Det var ham, der havde MobilePay. Vidne 2 kunne ikke finde ud af det. Hans MobilePay-konto var knyttet op på både hans og Vidne 2's bankkonto. Han bliver kaldt ”Kaldenavn” i bl.a. betalingsbeskeder.
Han har kendt Forurettede gennem de sidste 5-6 år. De startede med at skrive sammen på Facebook og har så holdt kontakten siden. Forurettede hjalp ham med at flytte for 5-6 år siden. Han sås med Forurettede et par gange om måneden. De sås altid hjemme ved ham og aldrig hjemme ved Forurettede. I april måned kom Forurettede lidt oftere, end han plejede. Forurettede havde ingen penge. Det var meningen, at han skulle ud at arbejde hos en landmand ved By 1, men det skete aldrig. Forurettede havde i perioder været mere clean, end han var i maj 2022. Forurettede var gået fra at misbruge heroin til at misbruge kokain. Han var ikke bekendt med, at Forurettede skyldte penge. Forurettede havde ret godt styr på tingene af en junkie at være.
side 6
Han lærte Tiltalte 1 at kende i starten af april 2022. Det var Vidne 2, der introducerede ham og Tiltalte 1. Vidne 2 havde mødt Tiltalte 1 i opgangen eller i baggården. Han sås med Tiltalte 1 på daglig basis oftest hos sig selv, nogle gange hos Tiltalte 1 men aldrig hos Vidne 2. Han og Vidne 2 misbrugte primært amfetamin og alkohol, men da de mødte Tiltalte 1, begyndte de at tage kokain og benzoes i stedet. Det var nemmere at få fat i, men også dyrere, så i april indtog de færre stoffer end normalt. Han og Vidne 2 kendte desuden Vidne 14. Ham havde de også mødt i baggården, hvor de havde siddet og drukket nogle øl. Han skrev tit med viceværten Person 1 over SMS, fordi der hele tiden var noget, der skulle laves i lejligheden. Han har aldrig mødt Forurettedes venner eller mor. Man plejer ikke at vise sin familie frem i misbrugsmiljøet. Han ved ikke, om Forurettedes mor har en kolonihave i Haveforening.
Forurettede var stille og rolig, flink, rar og hjælpsom. Han lånte tit Forurettede penge sidst på måneden eller gav ham cigaretter. Forurettede var på kontanthjælp, og han var førtidspensionist, så han havde lidt flere penge end Forurettede. Forurettede var kokainmisbruger. Omkring 14 dage før Forurettede døde, bad han Forurettede skaffe sig kokain. Hans egen pusher var gået på pension. Det var første gang, han bad Forurettede om at skaffe kokain. De tog kokain sammen i ugen op til dødsfaldet. Forurettede indsprøjtede kokainen , og han sniffede det. Tiltalte 1 var også med til at tage kokain. De tog lidt forskelligt. Tiltalte 1 og Forurettede mødte hinanden hos ham. Han tror også, at Forurettede og Tiltalte 1 efterfølgende sås uden ham. Han opfattede dem som værende kammerater.
Op til den 1. maj 2022, højst sandsynligt dagen før, var der konflikt mellem Tiltalte 1 og Forurettede omkring en GoMore-bil. Forurettede skulle tilbagelevere bilen for Tiltalte 1, og i den forbindelse var der kommet skader på bilen. Det var Tiltalte 1, der fortalte ham om konflikten. Tiltalte 1 var aggressiv, fordi der var kommet skader på bilen, og Tiltalte 1 mistede derfor sit depositum. Forurettede var vist også blevet stoppet af politiet i bilen. Han hørte bare om episoden fra Tiltalte 1 og Forurettede, men var på ingen måde involveret.
Den 1. maj 2022 opdagede han, at Forurettede på Facebook uploadede et billede af sig selv med et blåt øje. Forurettede sendte ham også billedet direkte til ham og skrev: ”Se hvad din ven, Tiltalte 1, har gjort.” Han kan ikke huske, om Forurettede skrev: ”… din ven, Tiltalte 1…” eller ”… din ven …” . Han vidste, at det var Tiltalte 1, der havde gjort det. Han svarede Forurettede og spurgte, om han var okay. Tiltalte 1 kom kort tid efter op i hans lejlighed, og han spurgte Tiltalte 1 om, hvad der var foregået. Tiltalte 1 sagde, at det var ham, der havde gjort det, men forklarede sig ikke nærmere. Det skulle være sket i Forurettedes lejlighed, der ligger på Adresse 1 i Kolding. Lejligheden ligger under 1 km fra hans lejlighed. Da han var nede hos Tiltalte 1 på et tidspunkt, fortalte Tiltalte 1 uden anledning, at han havde tævet Forurettede. Han spurgte ikke hvorfor, da han havde fået det at vide med bilen tidligere af dem begge to.
Han prøvede at få dem til at snakke sammen igen via Messenger, men
side 7
Forurettede havde blokeret Tiltalte 1. Tiltalte 1 lånte derfor hans telefon for at skrive til Forurettede. Han mener, at Forurettede svarede. Han ved ikke, hvad de skrev om. Han prøvede også at få Tiltalte 1 og Forurettede til at mødes for at blive gode venner igen, men Forurettede havde ikke lyst til at mødes med Tiltalte 1. Han tror, at Forurettede var bange for Tiltalte 1. Han ville gerne have dem til at aftale, at de skulle lade hinanden være. Han hader, når hans venner er uvenner.
Den 2. maj 2022 startede han, Vidne 2 og Tiltalte 1 med at feste mellem kl. 20.00-22.00. Forurettede kom omkring mellem midnat og kl. 01.00. Han og Tiltalte 1 lokkede Forurettede over i hans lejlighed med noget kokain. Det var ham, der skrev til Forurettede. Han var egentligt ikke utryg, for han tænkte, at der ikke ville ske noget, når han var det. Hans plan med at lokke Forurettede til var, at Tiltalte 1 og Forurettede skulle slutte fred. Forurettede vidste ikke, at Tiltalte 1 var der. Han var sikker på, at Forurettede ikke var kommet, hvis han havde vidst, at Tiltalte 1 var der. Han var på det tidspunkt påvirket af valium, der gør ham sløv, beroliget og ligeglad med det hele. Han var langsom i sin tankegang og adfærd. Han var meget påvirket omkring midnat. Han har ingen opfattelse af, hvor påvirkede Vidne 2 og Tiltalte 1 var. Da Forurettede kom, gemte Tiltalte 1 sig ude på toilettet, så Forurettede ikke kunne se Tiltalte 1. Tiltalte 1 gemte sig derude i 10-15 minutter. De var bange for, at Forurettede ville stikke af, hvis han så Tiltalte 1 i lejligheden. Vidne 2 var også i lejligheden, og han sagde til Forurettede, at der var én, som hed Navn, ude på toilettet. Da Tiltalte 1 kom frem ude fra toilettet, blev Forurettede bange. Forurettede trak sig tilbage, men blev siddende og prøvede ikke at forlade lejligheden. Forurettede sagde: ”Det ligner kraftedme ham, der slog mig.” Det gik ikke op for Forurettede, at det var Tiltalte 1, der tidligere havde tævet ham. De gange, Forurettede havde mødt Tiltalte 1, havde Forurettede været stærkt påvirket af benzodiazepin. Han, Forurettede, Tiltalte 1 og Vidne 2 sad derefter og snakkede indbyrdes. Der var ingen sure miner mellem Forurettede og Tiltalte 1. De tog kokain sammen. På et tidspunkt mellem midnat og kl. 02.00 forlod Forurettede lejligheden for at hente mere kokain. Det var Forurettede, der havde forbindelserne, så derfor var det ham, der skulle hente mere. Forurettede sagde, at han ville tage en taxa ud i Område. De aftalte, at han skulle komme tilbage med 1,5 gram kokain, og gav ham penge med til det. Forurettede var væk i 20-30 minutter, hvorefter han kom tilbage.
Det er rigtigt, at han, Tiltalte 1 og Vidne 2 på et tidspunkt forklarede politiet, at Forurettede ikke kom tilbage igen. Det var for at undgå yderligere mistanke. De sagde alle tre det samme til politiet. Det havde de aftalt. Han ændrede senere sin forklaring, da han fik dårlig samvittighed over alt det, der skete. Han tror ikke, at de andre ændrede forklaringer.
Klokken var omkring 02.00-02.30, da Forurettede kom tilbage. Forurettede havde kun et halvt gram kokain med tilbage, og det var ikke nok i forhold til, hvad de havde givet ham penge med til. Han tog det ikke så tungt, for han var alligevel på vej i seng. Han og Vidne 2 fik en lille streg. Forurettede og Tiltalte 1 gik sammen ned i Tiltalte 1's lejlighed med resten. De gik ned i Tiltalte 1's lejlighed, fordi han ikke ville have, at Forurettede indsprøjtede kokain i hans lejlighed. Han
side 8
er ikke glad for nåle. Der var ikke dårlig stemning mellem Forurettede og Tiltalte 1, da de forlod hans lejlighed. De gik og grinede.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 1441, afsnit 1:
”...
Forurettede kom tilbage til afhørtes lejlighed. Forurettede havde ikke ret meget kokain med tilbage. Tiltalte 1 blev rasende og begyndte at skændes med Forurettede. Kort tid efter forlod Forurettede og Tiltalte 1 afhørtes lejlighed.
...” ,
har han forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Han er blevet afhørt mange gange. I dag husker han det sådan, at Tiltalte 1 og Forurettede ikke var sure på hinanden, da de gik ned i Tiltalte 1's lejlighed.
Efter en halv time gik Vidne 2 ned til Tiltalte 1's lejlighed, hvor hun kunne høre, at Tiltalte 1 og Forurettede skændtes højlydt. Hun var gået derned for at spørge, om hun kunne få noget mere kokain. Vidne 2 stod bare og lyttede ved døren uden at gå ind. Dørene til lejlighederne er ikke ret tykke. De kan let sparkes op. Vidne 2 gik op til ham og fortalte, hvad hun havde hørt. Vidne 2 gik ned til Tiltalte 1's lejlighed igen. Denne gang hørte hun nogle mærkelige lyde, det lød som om, der var én, der blev kvalt. Hun bankede hårdt på døren ind til lejligheden. Tiltalte 1 råbte, at han var ved at dyrke sex. Vidne 2 kom op til ham igen og fortalte, hvad hun havde oplevet. De ringede ikke efter hjælp eller undersøgte forholdet nærmere. Han var på valium og tænkte ikke nærmere over det.
Efter yderligere 30-45 minutter kom Tiltalte 1 op i hans lejlighed igen og var helt overstadig, glad og jublende. Han vidste ikke, hvorfor Tiltalte 1 var sådan. Det første han sagde til Tiltalte 1 var: ”Du slog ham sgu da ihjel.” . Det afviste Tiltalte 1, og sagde, at Forurettede var løbet væk. Han sagde det, fordi Tiltalte 1 virkede så mærkelig. Han lignede en rottehund, som havde fanget en rotte. Han troede ikke på, at det var rigtigt, at Tiltalte 1 havde haft damebesøg. Efter 10-15 minutter sagde Tiltalte 1, at de skulle ned i Tiltalte 1's lejlighed. Han havde ikke lyst. Han havde bange anelser. Han overvejede ikke at ringe efter politiet. Der var nok gået sammenlagt 45-60 minutter, fra Vidne 2 hørte lydene, til de gik ned i lejligheden. Han var pænt påvirket på det tidspunkt.
Da de kom ned i Tiltalte 1's lejlighed, så han Forurettede hænge fra en stol i soveværelset med en ledning om halsen. Forurettede var helt blå. Forurettede sad på gulvet med ryggen op ad ryggen på en stol. Han tjekkede ikke, om Forurettede var død eller prøvede at løsne ledningen. Han frøs og var i chok. Tiltalte 1 gik hen og skar ledningen over med sin lommekniv, hvorved Forurettede faldt ned på gulvet. Ledningen omkring Forurettedes hals blev siddende. Tiltalte 1 sparkede et par gange til Forurettede, hvorefter han sagde: ”Han er sgu død, du havde ret” . Tiltalte 1 virkede ikke overrasket, men glad. Han stod hele tiden i døren til
side 9
soveværelset og kiggede ind. Tiltalte 1 fandt en machete. Tiltalte 1 bad ham lukke døren ind til soveværelset. Han hørte to hug. Det lød, som når man kløver en kotelet med en kødøkse. Han så det ikke, for døren var lukket. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 tog macheten fra. Den var omkring 45 cm med skaftet. Tiltalte 1 åbnede døren og sagde: ”Det er sgu ikke til at hugge hovedet af ham.” Tiltalte 1 brokkede sig over, at macheten var sløv. Han så ikke, om Tiltalte 1 havde blod på sig. Der var blod på macheten. Han så ikke, om der var blod på eller omkring liget. Det opdagede han først senere. Tiltalte 1 gik ud og hentede et stort tæppe i storskrald. Tiltalte 1 flyttede liget ud i køkkenet/stuen og begyndte at rulle liget ind i tæppet. Stuen og køkkenet gik ud i ét. Han var i chok. Tiltalte 1 lignede én, der havde prøvet det før. Tiltalte 1 var rolig og velovervejet. Tiltalte 1 bad ham hjælpe til, og han hjalp med at få en arm ind i tæppet. Han gik op til Vidne 2, mens Tiltalte 1 rullede liget ind i tæppet. Det gjorde han, for at Vidne 2 ikke skulle blive urolig. Tiltalte 1 kom op i hans lejlighed kort tid efter. De festede videre. Han kunne ikke sove efter det. Han overvejede ikke at låse døren, inden Tiltalte 1 kom op. Han havde lige set, hvad Tiltalte 1 var i stand til. Han var bange for, at Tiltalte 1 ville gøre det samme ved ham. Han var bange for, at Tiltalte 1 ville sparke døren ind, hvis han låste døren. Han var skræmt fra vid og sans. Tiltalte 1 truede ham ikke direkte, men hans attitude var truende.
Lidt senere fik Tiltalte 1 det dårligt. Han havde taget for meget kokain. Han ringede derfor efter en ambulance. Det var Tiltalte 1, der bad ham ringe efter en ambulance. Politiet var de første på stedet. De havde medbragt en overdosis-taske. Ambulancen kom senere. Han talte med politiet, men Vidne 2 var ved at blive anholdt for gadeuorden, så han valgte at tage hende med op i lejligheden. Han turde ikke sige noget til politiet, efter Tiltalte 1 var kørt væk med ambulancen.
Tiltalte 1 kom tilbage til hans lejlighed samme eftermiddag. Liget lå stadig nede i Tiltalte 1's lejlighed. Tiltalte 1 bad ham hjælpe med at fjerne liget. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 ikke selv kunne gøre det. Han ville helst ikke hjælpe, for han ville ikke blandes ind i det. Han gjorde det alligevel. Da han kom ned i Tiltalte 1's lejlighed igen, så han blod i lejligheden. Der var en stor plamage af blod henne ved køleskabet. Han så ikke blod andre steder. Døren var lukket ind til soveværelset.
Tiltalte 1 havde en firmabil, en blå og hvid Iveco, som han bakkede helt ind i baggården. De bar liget ind i varebilen den 3. maj om eftermiddagen. Han kunne ikke hjælpe med at bære liget, for han havde ondt i ryggen. Det var Tiltalte 1, der flyttede liget. Han holdt døren. Han så ikke, hvordan Tiltalte 1 fik liget op i varebilen, for pludseligt kom Vidne 2 ned, og han fik travlt med at få hende væk. Det var først dagen efter, at de kørte væk med liget. Tiltalte 1 sagde, at liget skulle køres ud til et kolonihaveområde. Tiltalte 1 vidste, at der var nogle kolonihaver til salg, så de ville ikke blive forstyrret. De aftalte at køre mellem kl. 06.00-07.00 om morgenen. De tog håndværkertøj på for at ligne håndværkere, der arbejdede. De kørte sammen afsted mod Haveforening. Han har ingen relation dertil. Tiltalte 1 bakkede op ad en blind
side 10
vej. Han kom ved et uheld til at køre ind i en ca. 1 m høj pæl, som stod der, for, at man ikke skulle køre ind.
Tiltalte 1 gik ud af bilen og om bagved bilen, hvor han gravede et hul med en skovl, der lå i varebilen. Han sad inde i varebilen og holdt vagt mod vejen. Bilen holdt, så den skyggede for forbipasserende. Dørene bagpå bilen var åbne. Han så på et tidspunkt en dame, der var ude at gå tur med en hund. Damen var langt væk, så han advarede ikke Tiltalte 1. På et tidspunkt talte Tiltalte 1 med en anden dame. Damen og Tiltalte 1 stod foran varebilen. Tiltalte 1 var gået om for at tale med damen. På det tidspunkt stod han bag varebilen, så damen så ikke ham. På det tidspunkt var Tiltalte 1 næsten færdig. Tiltalte 1 havde begravet liget og havde næsten dækket hullet til igen. Han kunne derfor ikke se liget, der var gravet højst 50 cm ned. Han stampede derefter jorden med en jordloppe, der lå i varebilen. Det gjorde han for at gøre jorden fast, så man ikke kunne se, at der var blevet gravet for nyligt. Han såede noget nyt græs. Han hjalp Tiltalte 1 med at rette pælen op med en hejsestrop, der blev trukket efter bilen. Tiltalte 1 satte en seddel op i haveforeningens fælleshus, hvor han skrev, at han var kommet til at påkøre en pæl. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 satte en seddel op. De kunne bare være kørt derfra. Det var ikke hans idé. De kørte tilbage til Adresse 2, hvor de gik hver til sit. Han prøvede i den efterfølgende periode at lægge afstand til Tiltalte 1, men Tiltalte 1 kom rendende hele tiden. Han ringede ikke til politiet i den periode.
Han havde ikke haft uoverensstemmelser med Tiltalte 1 eller været bange for ham, før den 2./3. maj. Han havde et godt indtryk af Tiltalte 1, som var flink og rar.
I maj 2022 var han svært overvægtig og vejede 190 kg. Han vejer i dag 144 kg. Overvægten satte begrænsninger for hans fysiske kunnen. Han havde også store rygsmerter. Han kunne maksimalt stå op i 5 minutter ad gangen og maksimalt bære 5-6 kg. Hvis han belastede ryggen mere, fik han krampetrækninger i ryggen. Han har i flere år haft diagnosen paranoid skizofreni.
Tæppet, som liget var blevet rullet ind i, endte nede i Vidne 2's lejlighed. Vidne 2 havde glemt nøglen til sin lejlighed nede ved Tiltalte 1. Tiltalte 1 brugte nøglen til at låse sig ind i Vidne 2's lejlighed og lagde tæppet dernede. Vidne 2 opdagede det først efter nogle dage, den 6./7. maj, for hun var jo mest hos ham. Han spurgte Tiltalte 1, hvad tæppet lavede i Vidne 2's lejlighed, og Tiltalte 1 svarede, at et eller andet sted skulle han jo gøre af det. Han bad Tiltalte 1 fjerne tæppet. Tiltalte 1 spurgte, om han ikke bare selv kunne fjerne det. Det kunne han ikke så godt på grund af rygsmerter. Tæppet blev ikke fjernet, for Tiltalte 1 gjorde det ikke, og han kunne ikke. Han kunne måske godt have fået nogen andre til at hjælpe sig, men han ville ikke blande andre ind i det. Han var hos Tiltalte 1 den 3./4. maj, og der var pænt og ryddeligt. Det er der altid.
side 11
Forurettede havde været bundet til en stol, som han og Vidne 2 havde lånt Tiltalte 1 i forbindelse med en fest tidligere. De havde lånt ham i alt to stole. Efter nogle dage så han, at de to stole var blevet stillet ud til storskrald.
Forurettede havde efterladt en jakke og en taske i hans lejlighed. Politiet tog tingene med i forbindelse med eftersøgningen af Forurettede. Han fik det på et tidspunkt tilbage fra politiet. Han smed tingene ud, for Tiltalte 1 sagde, at der var lytteudstyr i.
De skrev efterfølgende sammen på SMS om, hvor Forurettede kunne være henne. Det var Tiltalte 1, der startede med at skrive og spørge, om han havde læst avisen, ligesom Tiltalte 1 sendte et link eller to. Han svarede Tiltalte 1. I SMS-korrespondancen lod de som, at de ikke vidste, hvad der var sket med Forurettede. De gjorde det, for det tilfælde, at politiet kiggede med under efterforskningen.
De skrev også sammen på en krypteret app, om det der var mere hemmeligt. Der skrev de for eksempel jokes om, hvad der var sket med Forurettede. Han var ikke rigtig med på joken.
Vidne 2 fik ikke noget at vide. Hun spurgte ikke om noget, og hun så ikke noget. Hun var kun med til at forklare politiet, at Forurettede ikke var kommet tilbage fra Område. Hun spurgte ikke, hvorfor hun skulle sige sådan til politiet. Han ved, at hun og Tiltalte 1 efterfølgende har skrevet sammen, men han så ikke, hvad de skrev om.
De var nede i kælderen efter den 4. maj 2022.
Forevist fotos fra fotorapport, foto 13, ekstraktens side 734, har han forklaret, at det er Vidne 2's soveværelse. Tæppet på fotoet er det tæppe, liget blev rullet ind i. Han lagde ikke mærke til, om der var blod på tæppet, da han puttede det ind i bilen.
Foto 14, ekstraktens side 735, er et nærbillede af tæppet.
Om foto 12, ekstraktens side 733, har han forklaret, at det godt kan have været Vidne 2's gryde med gummihandsker. Vidne 2 var altid i gang med at rydde op og gøre rent. Tiltalte 1 havde fortalt ham, at han havde lagt tæppet i Vidne 2's lejlighed, men han havde ikke sagt noget om en spand. Tiltalte 1 havde vist lånt en gulvskrubbe af Vidne 2 efter drabet. Han ved ikke, hvad gulvskrubben skulle bruges til. Tiltalte 1 sagde, at han havde gjort rent i sin lejlighed.
Om foto 4, ekstraktens side 822, har han forklaret, at det er hans lejlighed. Den 2. maj 2022 sad Vidne 2 i den hvide lænestol, man kan se nederst til højre på fotoet. Han sad i sovesofaen. Tiltalte 1 sad på den stol, der ses øverst til venstre på fotoet. Forurettede sad på en stol bag ved fjernsynet.
side 12
Om foto, ekstraktens side 1316, har han forklaret, at det er Tiltalte 1's lejlighed. Blodplamagen fra liget var mellem køleskabet og vinduet.
Fotoet på ekstraktens side 1321 er også fra Tiltalte 1's lejlighed. Indgangsdøren er til venstre på billedet. Køkkenet er der, hvor fotografen står.
Tiltalte 1's soveværelse ses på foto på ekstraktens side 1319. Stolen med Forurettede var placeret mellem sengen og vinduet i soveværelset. Der er nok 2-2,5 meter mellem køjesengen og vinduet. Da han kiggede ind ad døren til soveværelset, havde Forurettede ansigtet mod ham.
De lånte nogle gange penge af Tiltalte 1. De gav også Tiltalte 1 4.000 kr., som Tiltalte 1 skulle investere i en slags bitcoins. Det gjorde de flere gange. De overførte også nogle gange beløb på 1.500 kr. og 2.500 kr. Det var til stoffer og morfin. Tiltalte 1 havde fået morfinpiller af sin far. Han købte morfinpiller af Tiltalte 1, da han ikke kunne få dem fra sin egen læge. Tiltalte 1 lagde ud for stoffer, og så skulle de betale til ham. Tiltalte 1 lånte ikke penge af ham og Vidne 2. Han ved ikke, om Forurettede lånte penge af Tiltalte 1.
Foreholdt afhøringsrapport af 24. maj 2022, ekstraktens side 1437, sidste afsnit, hvoraf det fremgår, at han til politiet skulle have forklaret, at det var hans opfattelse, at Forurettede skyldte en del penge til Tiltalte 1, har han forklaret, at han godt kan have sagt sådan til politiet. Det var nok på grund af det med bilen, at Forurettede skyldte Tiltalte 1 penge.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er mor til Forurettede.
Forevist foto, ekstraktens side 129, har hun forklaret, at det er hendes nyeste foto af Forurettede, og det er sådan, hun husker ham. Hun kontaktede politiet den 7. maj 2022, fordi hun ikke kunne komme i kontakt med Forurettede. De var i daglig kontakt med hinanden, men hun havde ikke haft kontakt med Forurettede fra den 2. maj til den 7. maj. Hun tænkte til at starte med, at han måske var taget op til den landmand, han havde lovet at hjælpe, men der var han ikke. Da tænkte hun, at der var noget galt. Forurettede var narkoman og havde et dagligt misbrug af heroin, kokain, hash og piller. Det gjorde ikke noget specielt ved ham, han blev ikke ond eller noget. Hun kunne godt mærke, når han var påvirket. Han blev hurtigere ked af det. Han havde flere gange forsøgt at komme ud af sit misbrug. I slutningen af april og i maj måned 2022 var han i misbrug.
Den 1. maj blev Forurettede overfaldet i sit eget hjem. Hun ved ikke, hvem der overfaldt ham, men Forurettede kontaktede hende og fortalte hende, at han var blevet overfaldet. Hun tog op til ham. Derefter lagde Forurettede et billede af sig selv på Facebook. Da hun kom derop, havde han en masse blod i ansigtet, og der var blod på gulvet og på badeværelset. Hun tror, at overfaldet var sket
side 13
umiddelbart inden, hun kom op til ham, for han var ikke færdig med at tørre blodet væk fra ansigtet. Det var efter eller omkring kl. 14.00. Forurettedes næse var brækket, den var helt skæv. Han havde flækket et øjenbryn og havde fået et blåt øje. Han sagde ikke noget om, at han skulle være blevet slået med en genstand. Hun opfordrede ham til at tage på sygehuset, men det ville han ikke. Hun foreslog ikke, at de gik til politiet, for hun kendte ham godt nok til at vide, at det ville han ikke. Hun tror, at det var hans naboer, der ringede til politiet. Forurettede sagde ikke noget til hende om, hvem der havde gjort det, eller om det var én eller flere. Han sagde heller ikke noget om, hvorfor han havde fået tæsk.
Forinden havde hun været med ude for at aflevere en GoMore-bil. Hun og Forurettede kørte i hver deres bil til Fredericia, og så skulle de køre sammen hjem i hendes bil. Der var problemer med afleveringen, for Forurettede vidste ikke, at bilen skulle afleveres med en fuld tank. Forurettede kørte ud for at tanke bilen. Hun blev på det sted, hvor bilen skulle afleveres. Forurettede var væk i omkring en halv time. Der var masser af mennesker, da Forurettede afleverede bilen. Hun tror, det var naboer til dem, der ejede bilen. Hun ved ikke af, at der var diskussioner i forbindelse med aflevering af bilen. Da de kørte hjem fra Fredericia, var Forurettede, som han plejede at være. I bilen var han oppe at skændes med en kammerat over telefonen. Det var Person 2, han skændtes med. De diskuterede om noget, de skulle senere på dagen. Hun ved ikke, om de mødtes.
Hun ved, hvem Tiltalte 2 er, men kun af omtale. Hun ved, at Tiltalte 2 og Forurettede arbejdede på Forurettedes scooter sammen. Tiltalte 2 var en ven til Forurettede. Hun kender ikke navnet Tiltalte 1. Forurettede ville have nævnt ham, hvis det var én af hans venner. Hun opsøgte ikke Tiltalte 2, for at høre ham, om han vidste, hvor Forurettede var, da han forsvandt. Hun vidste ikke, hvor Tiltalte 2 boede. Hun havde ingen idé om, hvem der kunne have fundet på at slå Forurettede ihjel. Hun vidste ikke, om Forurettede skyldte penge. Forurettede havde fået sin telefon af hende. Derfor stod den registreret i hendes navn. Telefonnummeret var Tlf nr.. Den sidste gang hun så Forurettede være online, var den 3. maj. Hun ved, at politiet har fundet telefonen ved én af de tiltalte. Hun ved ikke, om andre havde login-oplysninger til Forurettedes profiler.
Foreholdt afhøringsrapport af 30. maj 2022, ekstraktens side 1487, andet afsnit:
”...
Afhørte oplyste, at hun havde haft spurgt Forurettede om, hvem Tiltalte 1 var og hvorfor han skulle aflevere bilen i Fredericia for ham? Forurettede havde blot svaret hende med, at Tiltalte 1 var en bekendt til ham. Han havde ikke sagt yderligere til hende om Tiltalte 1.
...” ,
har hun forklaret, at det er rigtigt, at Forurettede sagde, at han skulle aflevere
side 14
bilen for én, der hed Tiltalte 1, men Forurettede sagde ikke noget om efternavnet.
Foreholdt Rapport Underretning mor, Vidne 1, dateret 26. maj 2022, ekstraktens side 123, sidste to afsnit:
”...
Vidne 1 oplyste samtidigt, at Forurettede havde været på Messenger for ca. 8 timer siden. Hun oplyste, at login kunne være foretaget af Forurettede eller en person, som kendte Forurettedes login.
Ved forespørgsel om, hvem den anden person kunne være, oplyste afhørte, at det kunne være Tiltalte 1, som formentlig havde taget Forurettedes telefon i forbindelse med overfaldet tidligere i maj.
...” ,
har hun forklaret, at hun efter overfaldet fandt ud af, at det var Tiltalte 1, der havde overfaldet Forurettede. Det var en betjent, der kom til at sige det til hende. Forurettede havde sagt til hende, at ham, der havde slået ham, havde taget hans telefon. Forurettede sagde ikke, at det var Tiltalte 1.
Hun har ikke efterfølgende undersøgt, hvem ”Tiltalte 1” var.
Foreholdt afhøringsrapport af 30. maj 2022, ekstraktens side 1487, tredje afsnit:
”...
Hun oplyste, at hun ikke kendte omhandlende Tiltalte 1. Hun havde dog efterfølgende erfaret, at denne var en "skidt" person. … Iflg. det hun havde fået oplyst om Tiltalte 1, så var han en del af et "hårdkogt miljø".
...” ,
har hun forklaret, at sådan har hun ikke forklaret til politiet, for det ved hun ikke noget om.
Hun var ikke ude at se Forurettede, efter han blev gravet op. Det ønskede hun ikke. Hun blev også frarådet det. Hun sendte billeder af Forurettedes tatove-ringer til politiet, og det var sådan, han blev identificeret.
Hun har selv haft have i Haveforening. Hun havde have 37 og hendes mor havde have 11. Forurettede og Tiltalte 2 var, trods det samme efternavn, ikke i familie. Det havde de vist selv fundet ud af, at de ikke var.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun kender Tiltalte 2 fra ”psyk” i Kolding. De har kendt hinanden siden 2013 og er kærester. Hun og Tiltalte 2 havde hver deres lejlighed på Adresse 2, men hun opholdt sig mest hos Tiltalte 2. Hendes lejlighed lå i stuen, og Tiltalte 2's lå på anden sal. De havde
side 15
nøgler til hinandens lejligheder. Der var ikke andre, der havde nøgle til hen-des lejlighed, bortset fra, at hun tabte sin nøgle nede ved Tiltalte 1.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1475,3. afsnit:
”...
Afhørte oplyste dog, at hun på et tidspunkt i maj 2022 havde glemt sin nøgle hos Tiltalte 1. Afhørte huskede ikke hvornår - hun glemte nøglen hos Tiltalte 1, men afhørte huskede dog, at hun fik nøglen tilbage inden hun blev anholdt.
...” ,
har hun forklaret, at det er korrekt. Hun fik nøglen tilbage fra Tiltalte 1 efter 1-2 dage, idet hun bad ham om den. Hun gættede bare på, at den lå hos ham. Hun fik den udleveret nede hos Tiltalte 1 samme dag, som hun spurgte efter den. Hun mener, at han havde været i hendes lejlighed, da der var det med tæppet.
Tiltalte 1 flyttede ind på Adresse 2, hvorefter hun lærte ham at kende. Hun havde kendt Tiltalte 1 i omkring to måneder i maj 2022. Tiltalte 1's lejlighed lå i stuen. Hun kendte også Forurettede, fordi han nogle gange kom hos Tiltalte 2. Det var sjældent, hun så Forurettede. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 2 og Forurettede kendte hinanden fra. Forurettede var altid påvirket, når hun mødte ham. Hun snakkede aldrig med ham. De sagde højest hej til hinanden.
Tiltalte 2, Forurettede, Tiltalte 1 og hun sad oppe i Tiltalte 2's lejlighed. Hun ved ikke, hvornår det var. De endte nede ved Tiltalte 1. Hun syntes ikke, det var festligt; hun prøvede bare at få noget opmærksomhed. Hun kan ikke huske, hvornår på dagen, Forurettede kom. Hun ved ikke, hvem der inviterede Forurettede. Forurettede var meget påvirket, da han kom. Han lignede én, der sejlede for vildt. Hun blander noget sammen. Hun så på et tidspunkt Forurettede med skader i hovedet. Det lignede, at han havde fået tæsk. Der gik ikke lang tid, fra hun så ham med skader i ansigtet, til at han truede hende og Tiltalte 2 med, at han ville sende nogen efter dem. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede truede dem. Da Forurettede kom til festen, sad hun og Tiltalte 2 i stuen. Tiltalte 1 var ude på badeværelset. Tiltalte 1 hørte truslerne ude fra badeværelset, og han optog truslerne. Tiltalte 1 gik nok ud på badeværelset, da Forurettede kom, fordi Tiltalte 1 er mærkelig. Hun ved ikke, hvorfor han gik derud, hun ved bare, at det var langt ude, det der foregik. Hun så ikke noget uvenskab mellem Tiltalte 1 og Forurettede. Hun hørte heller ikke noget om det. Det var noget, hun først opdagede, da hun så Forurettede, der havde fået smadder. Hun gættede på, at det var Tiltalte 1, som havde smadret ham. Det tror hun, fordi han var den eneste, der ikke sad deroppe i Tiltalte 2's lejlighed.
Hun ved ikke, hvad Tiltalte 2 og Tiltalte 1 havde snakket om. Hun ved ikke, om
side 16
Tiltalte 2 havde skrevet til Forurettede. Navnet ”Navn” blev nævnt en enkelt gang. Navn var Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde, at han hed Navn, da han kom ud fra badeværelset. Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at Tiltalte 1 var på toilettet i lang tid, har vidnet forklaret, at hun ikke husker det.
En dag i Tiltalte 1's lejlighed spurgte Forurettede om de samme dumme ting, mens de alle fire var der. Det var lidt irriterende. De snakkede om nogle nøgler til en bil, som Tiltalte 1 havde lejet. Det endte med, at Tiltalte 1 gav nøglerne til Forurettede, og så overlod han det med bilen til Forurettede. Det kan hun godt se, er lidt underligt. Bilen skulle afleveres dagen efter ved 12-tiden. Hun kan ikke huske, hvornår denne episode var i forhold til festen. Hun og Tiltalte 2 var nede i Tiltalte 1's lejlighed efterfølgende. Tiltalte 1 fortalte Tiltalte 2, at der var sket noget med bilen, og at han havde fået en kæmpe bøde. Hun tænker, at der kan have været en konflikt mellem Tiltalte 1 og Forurettede i den forbindelse, da det ikke var smart at overlade nøglerne til bilen til Forurettede.
Hun ved ikke, om der var andre, der blev uvenner til festen i Tiltalte 2's lejlighed, udover at Forurettede truede hende og Tiltalte 2. Problemet er, at Tiltalte 1 og Forurettede godt kan blive uvenner uden, at man behøver at hjælpe dem. Det kan godt være, at Forurettede gik fra lejligheden for at hente stoffer og derefter kom tilbage. Hun kan ikke huske det. Hun ved det kun, fordi hun senere har forklaret sådan til politiet.
Forurettede og Tiltalte 1 gik på et tidspunkt ned i Tiltalte 1's lejlighed. De sagde ikke noget om, hvorfor de gik. Lidt efter gik hun ned mod Tiltalte 1's lejlighed. Hun stod udenfor Tiltalte 1's lejlighed, da hun hørte Tiltalte 1 snakke med Forurettede gennem døren. Hun kunne høre, at de nævnte Tiltalte 2's navn. Da blev hun nervøs. Det lød ikke rart at være der. De snakkede ikke dårligt om Tiltalte 2. Det var som om, at Tiltalte 1 ville sætte Forurettede på plads. Tiltalte 1 sagde noget i retning af: ”Det kan ikke nytte noget, at du hele tiden sidder og siger, jamen på grund af Tiltalte 2.” Hun nåede ikke at høre mere, for hun vendte rundt og gik hen til elevatoren og tilbage til Tiltalte 2, hvor hun fortalte ham, at Tiltalte 1 og Forurettede diskuterede. Der blev ikke råbt. Det skræmte hende. Hvis det ikke kan svare sig at råbe, så skal man altså tale godt for sig. Det var derfor, hun blev nervøs for, hvad Tiltalte 1 kunne gøre. Hun tænkte, at Tiltalte 1 ikke var godt selskab.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1471,4, og 5. afsnit:
”..
Adspurgt til fest mellem den 2. maj og 3. maj, forklarede afhørte, at hun rigtig nok var til fest. Det var hos Tiltalte 2. Til festen var også Forurettede og Tiltalte 1. Forurettede havde stillet mange dumme spørgsmål til festen. Afhørte kunne ikke uddybe, hvorfor spørgsmålene var dumme, men hun var nervøs for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ville blive vrede på
side 17
Forurettede. På et tidspunkt tager Forurettede fra festen og han kom måske -tilbage igen. Forurettede havde fået penge med sig og skulle op i Område for at hente stoffer til dem alle.
På et tidspunkt, som afhørte huskede som efter Forurettede var kommet tilbage, gik afhørte ned til Tiltalte 1's lejlighed, men vendte om igen, inden hun nåede helt der hen. Det lød som om, at Tiltalte 1 var ved at sætte Forurettede på plads. Forurettede blev sat på plads, idet Tiltalte 2 ikke selv havde sagt fra over for Forurettede, så Tiltalte 1 ville nok gøre Tiltalte 2 en tjeneste. De diskuterede i normalt tonefald, men afhørte ville ikke være der og måske opleve, hvis Tiltalte 1 blev gal. Tiltalte 1 er vred på Forurettede af flere grunde. Forurettede har bl.a. stjålet fra Tiltalte 1. Afhørte havde fortalt Tiltalte 2 om, hvad hun havde oplevet ved Tiltalte 1's lejlighed. ...” ,
har hun forklaret, at hun ikke rigtigt husker det. Det kan godt passe, at hun har forklaret sådan. Hun mener kun, at hun var nede ved Tiltalte 1 én gang den aften. Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at hun var dernede to gange, forklarede hun, at det kunne hun godt have været. Foreholdt, at hun havde fortalt Tiltalte 2, at hun hørte kvælningslyde inde fra lejligheden anden gang, har hun forklaret, at det ikke siger hende noget. Hun siger ikke, at det er løgn, men det er ikke en del af hendes bevidsthed. Hun så ikke Forurettede mere efter dette. Det tænkte hun ikke nærmere over, hun tænkte bare, at fuglen var fløjet.
Tiltalte 1 blev på et tidspunkt hentet af en ambulance. Politiet var der også. Tiltalte 1 kom på sygehuset. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 kom på sygehuset, fordi han havde taget for mange stoffer. Hun så ikke Tiltalte 1 tage stoffer. Hun og Tiltalte 2 tog sikkert amfetamin den dag. Det er det, de plejer at tage. De hjælper hinanden med at skaffe stoffer. Forurettede var altid påvirket. Tiltalte 1 blev dårlig nede ved postkasserne i stueplan. Hun ved ikke, om han også var dårlig oppe i Tiltalte 2's lejlighed.
Foreholdt afhøringsrapport ekstraktens, side 1477, 3.-5. afsnit.
”...
Afhørte forholdt Tiltalte 2's forklaring vedr. at han og Tiltalte 1 skulle tidligt op den 4. maj 2022 for at begrave liget.
Afhørte huskede, at Tiltalte 1 vækkede Tiltalte 2 tidligt om morgenen. Afhørte vidste ikke hvad de skulle, men formodede, at de skulle ud og slås. Afhørte kunne ikke uddybe dette. Afhørte huskede ikke hvor længe Tiltalte 2 var væk. Afhørte huskede ikke hvilket tøj Tiltalte 2 havde på, da han tog afsted.
...” ,
har hun forklaret, at det er rigtigt, at Tiltalte 1 vækkede Tiltalte 2 tidligt en morgen, og de kørte afsted. Hun spurgte dem ikke, hvor de skulle hen. Hun
side 18
prøvede bare at få noget opmærksomhed. Hun troede, at de skulle ud at slås med dem, som Forurettede havde truet med at sende efter dem.
Det er rigtigt, at der blev fundet et tæppe i hendes lejlighed. Det var ikke hendes tæppe. Politiet spurgte ikke, om det var hendes. Hun så selv, at der var et tæppe i hendes soveværelse og undrede sig over det. Det var Tiltalte 1, der havde stillet tæppet ned til hende. Det kan ikke have været Tiltalte 2. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun ved det, men det ved hun bare.
Forevist fotos fra fotorapport, foto 13-16, ekstraktens side 734-737, har hun forklaret, at hun ikke lagde mærke til plamagen på tæppet. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke smed tæppet ud. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om det. Hun lod det bare stå. Det var uhyggeligt.
Forevist foto 11-12, ekstraktens side 732-733, har hun forklaret, at det var mærkeligt, at der stod en gryde og nogle handsker der. Det kunne godt være hendes ting, men det var ikke hende, der havde stillet det der.
Tiltalte 1 sagde sin lejlighed op kort før, de blev anholdt. Hun ved ikke, hvorfor han sagde sin lejlighed op. Tiltalte 1 sagde, at han skulle ud at gå verden rundt.
Politiet kom op til deres lejlighed mange gange. Det var hun træt af. Hun undrede sig over, at de kom rendende. Hun kan ikke huske, hvad de spurgte om. De spurgte ikke efter Forurettede. Hun tror ikke, at de spurgte, hvor han var. Der var ikke nogen, der prøvede at få hende til at sige noget bestemt til politiet. Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om hende, Tiltalte 2 og Tiltalte 1's samstemte forklaring til politiet, har hun forklaret, at der er noget, hun er gået glip af. Hun ved det ikke.
Hun og Tiltalte 2 sendte breve til hinanden både, mens de begge var fængslede og bagefter, da hun blev løsladt. På et tidspunkt modtog hun et brev fra Tiltalte 2, der handlede om, at der skulle være gravet i noget jord. Det vidste hun ikke noget om, inden hun så brevet. Hun afleverede brevet til sin støtte-og kontaktperson, Person 3. Det gjorde hun, fordi hun var forvirret. Person 3 tog brevet med. Hun ved ikke, om Person 3 afleverede det til politiet. Tiltalte 2 havde lagt et foto af sig selv med brevet. Brevet var kommet udenom politiets kontrol. Når hun fik et brev, hvor der var streget/klippet i, tænkte hun, at det var Tiltalte 2, som havde streget noget ud, han havde fortrudt at skrive.
Forurettede havde efterladt nogle ting hjemme hos Tiltalte 2. Forurettede kunne ikke tage vare på sig selv. Politiet hentede det, og så kom de fandeme med det igen. Hun blev irriteret, og hun smed det ud. Hun syntes, at det var noget mærkeligt noget.
Hun og Tiltalte 2 havde et misbrug af amfetamin og alkohol, inden de lærte
side 19
Tiltalte 1 at kende. Det ændrede sig ikke, da Tiltalte 1 kom ind i billedet. Hende bekendt har hun ikke taget kokain. Tiltalte 2 havde dårlig ryg sidste år. Han var invalid. Det var hende, der hentede og bragte og handlede alt ind. Hun sled og slæbte for meget. Hvor meget Tiltalte 2 kunne bære, afhang af, om det var en god eller en dårlig dag. Hun kan i retslokalet godt se, at Tiltalte 2 har tabt sig en del.
Det er rigtigt, at der på et tidspunkt blev hentet stole ned fra Tiltalte 2's lejlighed til Tiltalte 1's lejlighed. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 fik stolene igen. Hun kan ikke beskrive, hvordan stolene så ud.
Hun er nervøs for Tiltalte 1 i dag. Hun har svært ved at forklare det, men Tiltalte 1 har været grænseoverskridende, især overfor hende; han kom for tæt på. Det var ubehageligt, hvis Tiltalte 2 ikke var der.
Hun og Tiltalte 2 havde hver deres bankkonto. Hun havde ikke MobilePay. Det havde Tiltalte 2 på en app. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 havde MobilePay tilknyttet hendes konto. Hun købte ikke noget af Tiltalte 1. Hun har vekslet en pose penge for Tiltalte 1.
Hun lider af epilepsi. Hun fik på et tidspunkt hele tiden anfald, hvor hun ikke kunne snakke. Det sker mere sjældent nu, efter hun har været indlagt. Hun ved ikke, om hun har Aspergers. Hun har svært ved at huske tidspunkter. Hun bliver hele tiden målt og vejet af sin familie, og det er generelt lidt tungt.
Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret, at han kørte patrulje med sin makker, da de fik en anmeldelse om, at en person sad ude foran sin lejlighed med blod i hele ansigtet. Anmelderen var bekymret for personen. Det kan godt passe, at det var den 1. maj 2022 om aftenen. De kørte ud til Forurettedes adresse. Han kan ikke huske, om de talte med anmelderen. Døren ind til opgangen var ulåst, så de gik ind. Han så op ad trappen og kunne se, at døren ind til Forurettedes lejlighed stod åben. Han råbte, at han var fra politiet, men der kom ikke noget svar. Han gik op, og da han kiggede ind i lejligheden fra døren, kunne han se, at Forurettede lå og sov i sin seng, og at Forurettede havde blod i hele ansigtet. Han kaldte på Forurettede for at vække ham, men Forurettede svarede ikke. Han ruskede i Forurettede, og så vågnede han.
Forurettede havde størknet blod i ansigtet og en kæmpe hævelse i den ene side. Forurettedes næse var skæv, og han tror måske, at næsen var brækket. Det så voldsomt ud. Da han havde vækket Forurettede, fortalte han ham, hvorfor de var der. Forurettede sagde, at han havde det fint. Forurettede var omtåget, lige da han vågnede, men efter lidt tid virkede Forurettede helt klar. Forurettede var orienteret i tid og sted og svarede relevant. Forurettede virkede ikke påvirket. Han spurgte Forurettede, hvad der var sket, men Forurettede ville ikke snakke om det. Forurettede sagde, at det var noget med en bil, han havde lånt i Fredericia, og at der i den
side 20
forbindelse var gået noget galt. Forurettede sagde, at han havde fået tæsk i sin lejlighed på grund af det med bilen. Forurettede ville ikke sige, hvem der havde gjort det, om det var én eller flere personer eller i øvrigt fortælle om de nærmere omstændigheder. Forurettede virkede bange for gerningsmanden, og det virkede som om, Forurettede ikke turde forklare nærmere om overfaldet. Forurettede sagde dog ikke noget herom. Forurettede var ikke fjendtlig, han var tværtimod flink og rar at snakke med, men lukkede i, når de talte om overfaldet. De tilbød at køre Forurettede på skadestuen, men det ville han ikke. Det var hans opfattelse, at Forurettede godt kunne tage vare på sig selv. De optog ikke fotos af Forurettede og hans skader, og de fulgte ikke senere op på ham. De skrev indledningsvist en dispositionsrapport. Da Forurettede forsvandt,
blevhan bedt om at skrive en mere dybdegående rapport.
Han kunne ikke vurdere, om Forurettede var blevet slået med en genstand. Der lå en del ting på gulvet, og han fik den tanke, at Forurettede måske var blevet slået med en genstand. Han kan ikke huske, om han så blod andre steder end i Forurettedes ansigt. Han så ikke, om lejligheden bar præg af slagsmål. Han mindes ikke at have set Forurettede før.
Politiassistent Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun i maj 2022 var ansat i patruljetjenesten i Kolding. Hun blev briefet om en forsvunden person, og politiet startede en eftersøgningssag. Hun hørte, at den forsvundne person kort forinden havde fået tæsk. Hun stod for kontakten med den forsvundnes, Forurettedes mor, Vidne 1, der oplyste om, hvor Forurettede var set sidst, hvem han talte med, og hvor han plejede at opholde sig.
Der var en patrulje på Forurettedes bopæl, og patruljen fandt en Messenger-korrespondance, hvoraf fremgik, at Tiltalte 2 havde skrevet til Forurettede, at han skulle komme hjem til Tiltalte 2. Hun afhørte på den baggrund Tiltalte 2, og hun var den første, der talte med ham. Tiltalte 2 fortalte hende, at Forurettede havde fået tæsk af én, der hed Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 bad Forurettede komme hjem til ham for at få løst konflikten og løsnet stemningen. Tiltalte 2 forklarede videre, at han holdt fest om aftenen, hvor Tiltalte 1 og Forurettede begge var til stede, at Forurettede på et tidspunkt forlod hans lejlighed for at købe kokain, at Forurettede ikke kom retur, og at de ikke så Forurettede igen. Tiltalte 2 udtalte i forbindelse med en telefonisk afhøring, at Forurettede havde efterladt jakke, taske og nøgler hos ham. Tiltalte 2 udleverede en pose med Forurettedes effekter i.
Foreholdt Rapport Eftersøgtes efterladte ejendele hos Tiltalte 2, ekstraktens side 215 nederst, har hun forklaret, at det er rigtigt, at de fik en pose med alle Forurettedes ejendele i, og at der i bunden af posen udover jakken og tasken lå et stort nøglebundt med over 10 nøgler i forskellige størrelser med en nøglesnor fra "Hus forbi" og to kanylehylstre. Hun tog posen med Forurettedes ejendele med ind på politistationen. Hun talte med sin leder om, hvad de skulle gøre derfra. På det tidspunkt var der alene tale om en
side 21
eftersøgningssag, og fordi Forurettede forinden havde fået tæsk, arbejdede de ud fra en teori om, at Forurettede var gået under jorden. Hendes leder sagde, at hun skulle aflevere tingene tilbage til Tiltalte 2. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke skulle aflevere Forurettedes ting til Forurettedes mor, Vidne 1 – det ville have været den sædvanlige procedure. De snakkede hos politiet om, at det kunne være, at Forurettede ikke ville blande sin mor ind i det, hvis han var gået under jorden, og derfor ville vende tilbage til Tiltalte 2's lejlighed. Derfor afleverede de tingene tilbage til Tiltalte 2.
Hun mødte ind en dag, hvor sagen var kørt op som en drabssag. Forurettede havde taget en taxa fra Tiltalte 2's bopæl. Overvågningen fra taxaen viste, hvad Forurettede havde på, og her blev jakken et vigtigt spor/bevis. Tiltalte 2 havde fortalt, at Forurettede ikke kom retur, men han havde - trods det - Forurettedes jakke, hvorfor de mistænkte, at Tiltalte 2 talte usandt. På det tidspunkt spurgte hun Tiltalte 2, om han stadig havde tingene. Tiltalte 2 svarede, at han havde smidt tingene ud. Hun husker ikke, om Tiltalte 2 sagde, hvorfor han havde smidt tingene ud. Hun mindes ikke, at de fortalte Tiltalte 2, hvorfor de var interesserede i tingene.
Forevist foto 1, ekstraktens side 218, har hun forklaret, at hun fandt billedet på google af jakken, der er identisk med den jakke, hun havde med inde på stationen. Jakken var glat nylon foran, og ærmerne var i strik. Hun husker ikke, om man kunne tage ærmerne af jakken. Hun husker ikke, at der var noget særligt i jakkens lommer.
Vidne 5 har som vidne forklaret, at han i maj 2022 arbejdede som taxachauffør i Kolding. Han er forholdsvis godt kendt i Kolding. Han blev kaldt ud til Adresse 2 den 3. maj 2022 omkring kl. 02.00. Han stoppede ud for Adresse 2, og kort efter kom passageren ud. De kørte mod Område. De snakkede meget sammen. Passageren bad ham vente i Område, indtil han kom tilbage. Han bad derfor om betaling, før passageren steg ud, hvilket passageren godt kunne forstå. Det er fast praksis, når han bliver bedt om at vente på en passager i Område. Han fik omkring 275 kr. i kontanter. Passageren var væk i 5-7 minutter, hvorefter de vendte retur til Adresse 2.
Forevist foto 2, ekstraktens side 113, har han forklaret, passageren kom ned fra den hvide trappe, da han blev hentet, og han gik over gaden og ind mellem nr. 10 og 12, da de kom retur til Adresse 2.
Forevist fotos, ekstraktens side 368-369, har han bekræftet, at han kan genkende passageren på grund af det blå øje. Han spurgte faktisk passageren, om han skulle på skadestuen. Han spurgte ikke passageren, hvad der var sket. Det kan godt virke intimiderende. Passageren nævnte ikke noget om, at han havde fået tæsk.
Det er svært for ham at sige, om passageren var påvirket. Hvis han kører
side 22
med en junkie, beder han altid om betaling på forhånd, og det gjorde han ikke ved denne kørsel. Passageren virkede ikke stresset.
Vidne 8 har som vidne forklaret, at han kendte Forurettede, der boede på samme vej som han. De stødte ind i hinanden en gang imellem, men var ikke kammerater. Forurettede var en stille og rolig fyr. Der var ikke noget ondt skabt i ham. Forurettede var nogle gange påvirket, men det ændrede ikke hans personlighed. Måske var Forurettede lidt gladere, når han var påvirket. Forurettede var ikke mere aggressiv end andre mennesker.
Den 1. maj 2022 var han på vej hjem fra Fakta. Han lagde mærke til, at døren ind til Forurettedes opgang stod på vid gab. Han gik ind og kiggede ind ad døren og kunne se, at der lå tøj og flød på trappen op til 1. sal, hvor Forurettede boede. Han gik op ad trappen og kunne se, at døren ind til Forurettedes lejlighed var åben. Han spurgte, om der var nogen hjemme. Han så én, der gemte sig under en dyne ovre på sofaen. Forurettede satte sig op, og her kunne han godt se, at Forurettede havde fået tæsk – virkelig fået tæsk. Det gik han i hvert fald ud fra. Forurettedes ene øje var næsten helt lukket og fuldstændig sort, og næsen så ikke alt for lige ud, så den har nok også været brækket. Forurettede havde blod i ansigtet og på hænderne. Forurettede så bange eller rystet ud. Han satte sig ned i sofaen ved siden af Forurettede og spurgte ham, hvad fanden der var sket, og hvem fanden der havde gjort det. Forurettede ville ikke sige, hvem der havde gjort det. Han tænker, at det er meget normalt i det miljø, at man ikke snakker for meget. De snakkede ikke, om Forurettede var blevet slået med en genstand. Han spurgte tre gange Forurettede, om de ikke skulle ringe 112 og få ham på skadestuen. Det ville Forurettede ikke. Han blev siddende et par minutter, og de røg en cigaret. Forurettede virkede klar nok i hovedet. Forurettede snakkede om, at han ikke kunne finde sin mobiltelefon og/eller sin tablet. Forurettede sagde ikke noget om, om det var gerningsmanden, der havde taget dem.
Den 2. maj 2022 omkring kl. 12.00 så han Forurettede nede i folkekøkkenet. Forurettede kom ned og så lidt forvirret ud, som om han ledte efter nogen, og så gik han igen. Det var sidste gang, han så Forurettede. Han så ikke Forurettede snakke med nogen. Cirka en uge efter blev han kontaktet af Forurettedes mor, der vidste, at han kendte Forurettede. Hun spurgte, om han vidste, hvor Forurettede var. Det gjorde han ikke, men han hjalp moren med at lede efter Forurettede ved at spørge rundt. Han hørte i nyhederne, hvad der var sket med Forurettede.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1500, 3. afsnit, sidste punktum:
”...
Derudover havde efterlyste en flænge i panden som det blødte fra...” ,
har han forklaret, det har han nok sagt til politiet, siden det står i rapporten, men det er ikke sådan, han husker det i dag.
side 23
Vidne 10Vidne 10Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun havde en have i
Haveforening i maj 2022. I starten af maj 2022 var hun en tidlig morgen ude at gå tur med sin hund, da hun så en hvid kassebil, der holdt på én af sidevejene. Bilen havde begge fordøre slået ud. Hun syntes, at det var et mærkeligt tidligt tidspunkt at holde der på. Hun gik hjem til sin egen have og indenfor, hvorfra hun kunne se den hvide kassebil. Da hun havde været indenfor i 5-10 minutter, besluttede hun at gå ned til kassebilen for at tjekke, om alt var, som det skulle være. Hun sagde: ”Hallo” . Der kom en ung mand frem omme bagfra bilen, og hun spurgte ham, hvad de lavede. Den unge mand sagde, at de havde været inde at kigge på én af haverne, der var til salg, og at de var kommet til at bakke ind i en jernpæl. Han sagde, at de var ved at sætte pælen på plads igen. Det var rigtigt, at der var en have til salg i området, så hun godtog hans forklaring og sagde: ”Nå, men jeg skulle bare sikre mig, at I ikke var ved at tømme et hus” . Det eneste hun undrede sig over var, at de var bakket helt ned for enden af sidevejen. Bilen holdt ikke ud for den have, der var til salg. Hun så kun fronten af bilen og sidedørene, for de stod åbne. Hun så ikke andre døre være åbne. Pælen var bag ved bilen. Hun kiggede ikke bag ved bilen, hun kunne ikke komme forbi kassebilen uden at lukke én af dørene. Bilen spærrede hele vejen. Den unge mand virkede ikke stresset. Han havde pjusket, blondt eller kommunefarvet pagehår med tendens til krøl. Han var slank, omkring 180 cm høj og talte dansk uden accent. Hun vil skyde på, at han var omkring 30 år. Hun kan ikke huske, hvilket tøj han havde på. Hun lagde ikke mærke til, om han havde noget i hænderne. Hun har været til en fotokonfrontation hos politiet, hvor hun ikke kunne genkende manden. Hun så kun én mand ved kassebilen, men hun fornemmede på samtalen, at der var én mere. Hun ved det ikke.
Samme dag eller dagen efter så hun, at der lå en håndskrevet seddel på ét af bordene i foreningens fælleshus. På sedlen beklagede man, at man var kørt ind i én af pælene, men havde rettet den op igen og sået noget nyt græs. Der blev sået nyt græs på et større område, men det tænkte hun ikke over på det tidspunkt. Hun kan ikke huske, hvor stort området med det nye græs var. Det virkede som om, at det var rundt og området havde måske en diameter på 1½ til 2 meter. Det var nede for enden af sidevejen.
Forevist skitse, ekstraktens side 366, har hun forklaret, at kassebilen holdt længere bagud, tættere på ”gravstedet” . Hun stod omkring 3-4 meter fra bilen og manden, der stod ved bilens højre side.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1510, sidste afsnit:
”...
Afhørte forklarede yderligere, at hun 1-2 dage efter mødet med manden, havde set en håndskrevet seddel i fælleshuset, hvorpå der stod noget i stil med, at man var kommet til at bakke pælen ned og havde rettet den op og sået nyt græs, og beklagede dette.
side 24
...” ,
har hun forklaret, at hun har forklaret sådan, men ikke kan huske, om hun så sedlen samme dag, dagen efter eller to dage efter.
Politibetjent Vidne 9 har som vidne forklaret, at han den 3. maj 2022 blev kaldt ud til Adresse 2 i Kolding til en mulig overdosis sammen med sin kollega Person 4. Det var ikke en egentlig politiopgave, men de blev sendt til adressen, fordi de var så tæt på. De kan ikke gøre så meget ved en overdosis, men de kan yde især psykisk førstehjælp.
Da de kom ud på Adresse 2, mødte de tre personer i stueetagen lige neden for trappen, to mænd og en kvinde. Den ene mand oplyste, at han havde taget en blanding af noget. Han ved ikke præcist, hvad manden havde taget, men han mener, at han hørte, at manden skulle have indtaget en ”speed Ball” , der er en blanding af noget, man kommer op at køre over og noget, der får én til at slappe af. Manden havde ondt i maven og virkede til at være i panik.
Foreholdt afhøringsrapport side 1506, tredje afsnit, hvoraf fremgår, at en person var nervøs for at have taget en overdosis efter at have indtaget kokain og amfetamin, og at personen fremstod chokeret og tog sig til maven, har han forklaret, at det sagtens kan passe, at han har forklaret sådan.
Den anden mand og kvinden virkede noget nervøse, men var ikke i panik, som manden, der havde taget stoffer.
Hans kollega tog ham, der muligvis havde taget en overdosis, med ind i et tilstødende fællesrum, mens han stod med den anden mand og kvinden. Døren ind til det tilstødende rum var åben. De to personer oplyste, at de var kommet hjem fra en morgenfest, og at den tredje havde taget noget, han ikke skulle. Han fik indtryk af, at personen havde været ude og var kommet hjem, men han kan ikke helt huske det. De var begge nervøse, men kvinden var mere påfaldende, og han spurgte ind til, hvorfor hun var nervøs. Manden sagde, at det var fordi, hun havde nogle diagnoser. Den forklaring godtog han. Han opfattede det som om, at de var bekymrede for den tredje mand. Han skønnede dem ikke påvirkede af stoffer. Klokken var 9.00, så de var nok også trætte.
Manden, der oplyste, at han havde taget en overdosis, var oprejst under hele forløbet, og han fornemmede, at kollegaen havde en samtale med ham, da de var i det tilstødende rum. Manden gik selv ud til ambulancen. De kørte fra stedet umiddelbart efter, at manden var kørt afsted i ambulancen. De var på stedet i under en halv time.
Manden, der oplyste, at han havde taget en overdosis, havde længere hår.
side 25
Den anden mand var kraftig af bygning. De var alle over 30 år. Han slog de tre op i systemet, og der var i hvert fald én af dem, der havde adresse på stedet. De undersøgte det ikke til bunds.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1506, sidste afsnit:
”...
Det var tydeligt, at de tre personer kendte hinanden, idet de talte sammen. Det kom frem, at de havde festet hele natten sammen og sluttet af med morgenfest.
...” ,
har han forklaret, at hvis det står i rapporten, så har han forklaret det.
Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun sidder i bestyrelsen i Haveforening, hvor der er 74 haver. I haveforeningens fælleshus fandt hun en dag i maj måned 2022 en seddel på et bord foran køkkenet. Hun så sedlen med det samme, hun kom ind i fælleshuset. Af nysgerrighed læste hun sedlen, hvor der stod, at der var én, der havde væltet en pæl og rejst den op igen. Hun tænkte ikke nærmere over det eller undersøgte det nærmere. Det var der ingen grund til, da pælen var rejst op igen. Hun tog sedlen med i lommen for at tage den med til næste bestyrelsesmøde. Det var den første onsdag i maj måned, det kan godt passe, at det var den 4. maj 2022. Der var altid fri adgang til fælleshuset. Hun afleverede sedlen til politiet.
Forevist foto, ekstraktens side 387, har hun forklaret, at det var den seddel, hun fandt.
Vidne 12 har som vidne forklaret, at han og hans kæreste Vidne 13 lejede Vidne 13's bil ud fra lørdag den 30. april til den 1. maj 2022. Det var Vidne 13, der havde en profil på GoMore. Det var første gang, de udlejede en bil, så Vidne 13 undersøgte lejerens anmeldelser på GoMore. De endte med at leje ud til én, der hed Tiltalte 1, som havde gode anmeldelser.
Tiltalte 1 kom om lørdagen for at hente bilen. Vidne 13 ville gerne have, at han gik med ud for at tjekke bilen igennem sammen med Tiltalte 1. Tiltalte 1 fortalte, at han skulle på familietur. Tiltalte 1 havde kørekort med, de så det og brugte det til at verificere, hvem han var. De snakkede om, hvad Tiltalte 1 arbejdede med, og han roste deres belægning i indkørslen. Bilen var tanket, og den skulle leveres sådan igen. Tiltalte 1 kørte afsted.
Han var ude at cykle om søndagen på det tidspunkt, hvor bilen skulle afleveres. Han blev ringet op af Vidne 13, der var ked af det over, at der var kommet en anden mand for at aflevere bilen. Vidne 13 syntes, manden var ubehagelig. Hun fortalte, at hun havde pointeret overfor manden, at bilen skulle afleveres med en fuld tank, hvilket den ikke var. Manden var herefter kørt igen, og hun var bekymret for, hvad der kunne ske. Han sagde til
side 26
Vidne 13, at hun skulle gå over til genboen. Han cyklede straks hjemad sammen med sine to kammerater.
Han nåede at komme hjem, inden manden vendte retur med bilen. Samtidig med manden kom også en bil med en ældre dame i. Han spurgte manden, hvor han havde fået nøglerne fra. Manden kom med en usammenhængende forklaring herom. Han sagde, at han ikke kendte til lejeren. Han spurgte, om manden havde kørekort, hvortil manden svarede, at det havde han, hvorefter han spurgte den ældre dame i den anden bil: ”Er det ikke rigtigt, mor?” . Han måtte ikke se kørekortet. Han tog nøglerne fra manden, som tog dem tilbage og tog dem ud af sit nøglebundt. Manden var sur over, at de pludseligt var så mange. Bilen var stadig ikke tanket, så han ved ikke, hvad manden havde lavet i al den tid, han havde været væk. Manden sagde, at han var blevet standset af politiet i et rutinetjek, og at det var derfor, han havde været væk så længe. Han tror, at manden havde været væk i omkring en time. Manden kørte væk sammen med sin mor, inden de nåede at afmelde lejeforholdet på GoMore.
Manden havde hue og store støvler på. Han så lidt slidt ud og virkede som en narkomanlignende type. De fandt også narkotika i bilen. De gennemgik bilen, og i midterkonsollen fandt han en stor pose med 150-200 piller. Han ved ikke, hvilke piller, der var tale om.
Forevist foto 4, ekstraktens side 428, har han forklaret, at det var den pose piller, de fandt i bilen. Posen er noget mindre, end han lige huskede.
Bilen havde kørt flere kilometer, end de havde aftalt. Ved første gennemsyn af bilen så han ikke skader, men ved nærmere eftersyn konstaterede han skader på fronten og på sidespejlene.
Tiltalte 1 havde skrevet om søndagen, at bilen var blevet stoppet i et rutinetjek. Det var i det tidsrum, hvor personen, som afleverede bilen var væk. De læste det dog først senere. Tiltalte 1 skrev mandag eller tirsdag og spurgte, hvilke skader, der var tale om. Han svarede, at det ville Tiltalte 1 vide, hvis han selv var kommet og havde afleveret bilen, og at al korrespondance fremover skulle foregå gennem GoMore. Han svarede ikke på flere af Tiltalte 1's beskeder.
De fik efter noget tid et brev fra et forsikringsselskab, hvori der stod, at bilen havde forårsaget en skade på en anden bil. Han kan ikke huske, hvornår uheldet skulle være sket.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1528, 1. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at uheldet skulle været sket søndag den 1. maj 2022 omkring kl. 12.00.
Vidne 13 har som vidne forklaret, at hun i maj 2022 var ejer
side 27
af en Mazda 3, som hun lejede ud via GoMore. Det var hende, der stod for udlejningen. Hun havde ikke prøvet det før, så hun gik op i at finde en lejer med gode anmeldelser. Hun endte med at leje ud til én, der hed Tiltalte 1, som hjalp hende undervejs. De aftalte, at han skulle leje bilen fra lørdag kl. 12.00 til søndag kl. 12.00. De aftalte, at der var et maksimum for, hvor mange kilometer, han måtte køre. Bilen var næsten fuldt tanket, og de aftalte, at tanken også skule være fuld, når den blev afleveret. Lejeren kom, de gennemgik bilen, og han kørte afsted.
Søndag omkring kl. 12.00 ringede det på døren, og hun kunne se, at det var en anden mand, der var kommet for at aflevere bilen. Manden havde langt, fedtet hår og var generelt en type, som hun ikke normalt ville åbne døren for. Manden så ud til at være påvirket, og han lignede én, der havde et stofmisbrug. Han lugtede ikke af sprut, men han stod og trippede. Han lugtede af røg, og han havde gule nikotinpletter Hun åbnede døren og spurgte ham, hvor lejeren var, men manden vidste ikke, hvem der havde lejet bilen. Det var noget med, at han skulle aflevere bilen for en gammel nabokone, men hans historie var usammenhængende. Hendes bil holdt ude på gaden, og manden gik hen og satte sig ind på førersædet. Hun kunne se, at tanken var ved at være tom, hvilket hun konfronterede ham med. Han svarede, at han ikke vidste, at bilen skulle afleveres med fuld tank. Han tilbød at betale 200 kr. i kontanter. Hun sagde til ham, at det kunne hun ikke tanke bilen for, hvorefter han kørte afsted. Da han kørte, råbte han til en dame, der også holdt parkeret, at han var nødt til at køre igen, fordi ”divaen ville have tanket bilen” eller lignende. Damen blev holdende ved huset og ventede.
Hun prøvede at ringe til lejeren et par gange, men han tog ikke telefonen. Hun ringede også efter politiet, der dog ikke kom. Hun ringede til Vidne 12 og gik derefter over og hentede genboen. Genboen talte med damen, der fortalte, at hun hverken kendte ham, der havde lejet bilen, eller ham der kørte bilen.
Der gik omkring tre kvarter, inden manden kom tilbage. Da var bilen kørt helt tom for brændstof, for manden havde ikke tanket den. Det var Vidne 12 og hans to venner, der tog over og havde kontakten med manden. Manden påstod, at han var blevet stoppet af politiet i et rutinetjek. Manden sagde ikke noget om, hvorfor han ikke havde tanket bilen. Manden ville bare videre, og de fik ikke afsluttet lejemålet ordentligt på GoMores app, ligesom de ikke gennemgik bilen sammen.
Lejeren skrev også til hende på GoMore, at bilen var blevet standset i et rutinetjek. Hun kan ikke huske, hvornår hun modtog beskeden. Hun læste den først, da manden var kørt.
Forevist ekstraktens side 393-401 har hun forklaret, at det viser hendes korrespondance med og oplysninger på lejeren.
side 28
Forevist ekstraktens side 402 har hun forklaret, at det var lejerens profil-billede.
Forevist ekstraktens side 403 har hun forklaret, at det var den lejekontrakt, de indgik.
Forevist ekstraktens side 404-407 har hun forklaret, at hun har udfyldt nogle beløb, og nogle har GoMore selv udregnet. Den totale ekstra betaling på 4.422,80 kr. fremgår på side 404. Det er hende, der har udfyldt beløbet på 3.500 kr. Beløbet skulle dække en rengøring af bilen, der lugtede af røg.
Vidne 6 har som vidne forklaret, at han i maj 2022 var nabo til Forurettede. En dag i starten af maj, hørte han, at der lidt efter kl. 12 var larm fra Forurettedes lejlighed. Han kan ikke huske, hvilken dag i maj det var. Han hørte Forurettede sige: ”Av, av, av” , og noget larm, som fra et slag. Det lød som om, nogen faldt. Det lød som om, der var slagsmål. Han hørte ikke, at der var ting, der væltede. Han hørte måske lyden af en eller to mandestemmer, men han kunne ikke høre, hvad de sagde, og han så dem ikke. Omkring kl. 16.00 samme dag skulle han på arbejde på Virksomhed, der ligger i stueetagen, og der så han Forurettede sidde med blod i ansigtet udenfor hoveddøren ved cykelstien. Omkring kl. 18.00 var han kortvarigt tilbage i sin lejlighed. Der lå et strygejern på trappen op til Forurettedes lejlighed. Døren ind til Forurettedes lejlighed stod åben. Det så mærkeligt ud. Han gik tilbage på arbejde. Han havde fri kl. 20.30, hvor han gik tilbage. Her så han, at døren ind til Forurettedes lejlighed fortsat stod åben. Han gik tilbage og fortalte det til sin chef, Vidne 7. Han så ikke Forurettede mere. Han ringede ikke efter politiet, men det gjorde Vidne 7 måske. Han har ikke tidligere hørt larm som dette fra Forurettedes lejlighed. Han gik ikke ind til Forurettede og talte ikke med ham.
Vidne 14 har som vidne forklaret, at han kender de to tiltalte fra Adresse 2, hvor han boede i cirka 7 år. Han og Tiltalte 2 kunne godt finde på at drikke et par bajere sammen. Han ved ikke, hvordan de lærte hinanden at kende. Tiltalte 2's kæreste, Vidne 2, var ikke så meget hans smag; hun kunne godt være lidt kort for hovedet. De drak oftest øl oppe hos Tiltalte 2, men også nogle gange hos ham. Han og Tiltalte 2 var bekendte og tæt på at blive venner. Han lærte Tiltalte 1 at kende, da Tiltalte 1 flyttede ind på Adresse 2. De sad og drak ude i baggården. Han har kendt Tiltalte 2 i omkring 3 år. Tiltalte 1 kendte han meget kortere tid. Han så kun Tiltalte 1 ude i baggården. Tiltalte 1 holdt sig mest til sin computer. Tiltalte 1 sagde, at han havde kæmpet i Ukraine. Han har flere gange været i Tiltalte 1's lejlighed, og han har ikke set nogle våben.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1530, nederste afsnit og side 1531, øverste afsnit:
”...
Afhørte forklarede, at Tiltalte 1 var en "militærmand". Tiltalte 1 havde bl.a.
side 29
fortalt, at han var i Ukraine umiddelbart efter den 24. februar 2022. hvor landet blev angrebet af Rusland. Tiltalte 1 kæmpede på Ukraines side. Tiltalte 1 var meget interesseret i våben og fortalte ofte om hvilke våben han havde håndteret. Tiltalte 1 viste på et tidspunkt afhørte en stor militærdolk. Dolken var på længde med et stykke A4 papir på den lange led. Afhørte oplyste også, at Tiltalte 1 på et tidspunkt fortalte til afhørte, at han gemte en M 16 riffel i en væg i lejligheden. Afhørte mente ikke, at denne oplysning var sand.
...” ,
har han forklaret, at det er rigtigt nok det med dolken. Tiltalte 1 viste ham ikke dolken, men fortalte om den. Tiltalte 1 viste ham med hænderne, hvor stor dolken var. Det med riflen har han ikke forklaret.
Han tænkte, at Tiltalte 1 var militærmand. Der var ikke huller i Tiltalte 1's forkla-ring.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1531, 3. afsnit:
”...
Afhørte var dog ikke helt sikker på, at fortællingen om Ukraine rejsen var sand. Afhørte havde oplevet, at der var huller i fortællingen. Afhørte havde ikke konfronteret Tiltalte 1 med disse "huller".
...” ,
har han forklaret, at det ikke har været ham, der har sagt sådan til politiet.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1531, 2. afsnit:
”...
Afhørte mente, at Tiltalte 1 var uddannet elektriker, men arbejder nu med noget grave arbejde. Tiltalte 1 havde en firmabil. Afhørte havde ikke set firmabilen. Afhørte mente desuden, at Tiltalte 1 på et tidspunkt kørte i en sort Peugeot 108 eller lign. Afhørte havde også en motorcykel. Afhørte vidste ikke, hvor motorcyklen stod.
...” ,
har han forklaret, at det har han ikke sagt til politiet, for han vidste ikke, om Tiltalte 1 var elektriker. Han vidste bare, at Tiltalte 1 havde både en bil og en motorcykel, derfor gik han ud fra, at Tiltalte 1 havde en form for indtægt.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1531, 4. afsnit:
”...
Afhørte var desuden bekendt med, at Tiltalte 1 for nyligt havde opsagt sit arbejde og sin lejlighed. Tiltalte 1 ville på vandre tur i Grækenland. Tiltalte 1 havde ikke fortalt afhørte, hvorfor han pludseligt ville forlade Kolding.
side 30
...” ,
har han forklaret, at det er korrekt, at Tiltalte 1 ville opsige sin lejlighed, fordi den var for dyr. Tiltalte 1 ville på vandretur i Grækenland. Han kan ikke tidsfæste, hvornår Tiltalte 1 fortalte det til ham, men det var vist før, han flyttede, måske længere tid siden. Han flyttede i marts 2022. Han har ikke forklaret, at Tiltalte 1 skulle have opsagt sit arbejde, for det vidste han ikke noget om.
Tiltalte 1 sagde direkte til ham, at han skulle til Ukraine og forsvare landet.
Vidne 15 har som vidne forklaret, at han siden 1999 har haft et entreprenørfirma, Virksomhed A/S. Der var på et tidspunkt slået en stilling op, som Tiltalte 1 søgte. Han havde Tiltalte 1 til jobsamtale, og han vurderede, at Tiltalte 1 passede godt ind i firmaet. Tiltalte 1 fortalte, at han havde været i gang med en læreplads. De aftalte at starte med at ansætte ham som arbejdsmand. Tiltalte 1 blev ansat omkring den 20. april 2022. Han havde en god fornemmelse.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1534, øverste afsnit:
”...
Afhørte havde ikke den bedste fornemmelse af Tiltalte 1, men da der var mangel på arbejdskraft, valgte han, at Tiltalte 1 kunne ansættes på prøve i 3 måneder, hvorefter de kunne se, om han skulle havde lov til at færdiggøre sin uddannelse i firmaet.
...” ,
har han forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Der var desperat mangel på arbejdskraft.
Tiltalte 1 insisterede på at kunne bruge en firmabil, da han skulle køre langt på arbejde. Tiltalte 1 fik udleveret en blå og hvid Iveco-kassevogn komplet med værktøj, herunder en jordloppe. Tiltalte 1 fik desuden udleveret en telefon.
Ansættelsen forløb fint i starten. En dag meldte Tiltalte 1 sig syg, fordi han havde været til badminton og forstuvet foden. Tiltalte 1 ville møde ind senere på dagen, men han foreslog Tiltalte 1 at blive hjemme resten af dagen. Han syntes ikke, det var hensigtsmæssigt at møde ind med en forstuvet fod.
Tiltalte 1 havde fri to dage for at tage kørekort til lastbil. Tiltalte 1 dumpede første gang og skulle derfor op igen. Tiltalte 1 sagde, at han bestod anden gang, men han har aldrig set nogen dokumentation for det.
Tiltalte 1 meldte sig syg en dag og skrev dagen efter, at han ikke kom mere. Tiltalte 1 begrundede det ikke nærmere. De aftalte, at Tiltalte 1 skulle aflevere kassevognen og telefonen. Han afleverede det til medarbejderen
side 31
Vidne 16 Det var lidt mærkeligt.
Der lå store græstørv inde i kassebilen, da Tiltalte 1 havde afleveret den. Det undrede han sig over. Han vidste ikke, om græsset var kommet ind i bilen, mens Tiltalte 1 havde bilen, eller efter Vidne 16 overtog den. Der var ikke skader på bilen. Han kan ikke huske, om der manglede noget fra bilen, da de fik den tilbage fra Tiltalte 1.
Foreholdt tidslinje refereret i afhøringsrapport, ekstraktens side 1536:
”...
20. april: Ansat
26. april: gik hjem til middag, da han skulle til køreprøve.
3. maj: køreprøve, hvor han bestod, men ej set bevis.
4. maj: sygemeldte sig med en forstuvet fod.
10. maj: henvendt sig på firmaet med en knust venstre bag lygte
18. maj: sygemeldte sig.
19. maj: opsigelse og aflevere bil med værktøj og arbejdstelefon i By 2 ved Vidne 16.
...” ,
har han forklaret, at de datoer godt kan passe.
Foreholdt Rapport kontakt til Virksomhed A/S vedr. firmaets Iveco biler, ekstraktens side 583, 3. afsnit, har han forklaret, at Tiltalte 1 fik udleveret en Iveco Daily-varebil, med Reg. nr..
Forevist billeder, ekstraktens side 585, har han forklaret, at det var sådan kassevognen så ud, bortset fra at den ikke havde bagruder.
Forevist fotos, ekstraktens side 557-558, har han forklaret, at det var den bil, Tiltalte 1 fik udleveret.
Tiltalte 1 var egentligt dygtig til sit arbejde, og de andre kollegaer var glade for ham. Han kom til tiden. Tiltalte 1 var halvvejs i uddannelsen til struktør, da han blev ansat i firmaet.
Vidne 16 har som vidne forklaret, at han i april/maj 2022 var ansat i firmaet Virksomhed A/S. Han fik udleveret en varebil, fordi hans egen bil var sprunget i luften. Han ved ikke, hvem han overtog varebilen fra, og der var ikke noget særligt at sige om bilen.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1537:
”...
Afhørte forklarede, at han overtog varebil Reg. nr. fra Tiltalte 1 torsdag den 19. maj 2022. Bilen blev kørt til afhørtes bopæl af Tiltalte 1.
side 32
...” ,
har han forklaret, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Han blandede to varebiler sammen. Han overtog en varebil efter Tiltalte 1, der afleverede bilen på hans adresse.
Bilen var møgbeskidt indeni, men det var en entreprenørbil, så det tænkte han ikke mere over. Der lå nogle græstotter i bilen, de han overtog den, men det var heller ikke så mærkeligt. Tiltalte 1 havde arbejdet med ny kloakering i By 3. Der lå en taske i bilen, som han smed ud. Han husker ikke, om der lå nogle stropper i bilen.
Foreholdt afhøringsrapport, ekstraktens side 1538, 2. afsnit:
”...
Afhørte havde ligeledes rullet nogle spændestropper op, som lå henkastet i varerummet. Disse lå nu på en hylde i varerummet.
...” ,
har han forklaret, at nok skal passe, at han har sagt sådan til politiet. Han har svært ved at huske det i dag.
Forevist foto 3, ekstraktens side 556, har han forklaret, at det er hans t-shirt og shorts.
Forevist fotos 1-2, ekstraktens side 557-558, har han forklaret, at det var den bil, han overtog fra Tiltalte 1.
Bilerne må kun bruges til arbejdsmæssig kørsel.
Statsobducent Vidne 17 har som vidne blandt andet forkla-ret, at oplysningerne fra politiet om det forudgående forløb blev modtaget før obduktionen. ”Stumpt” traume er det modsatte af et ”skarpt” traume, der kan være med kniv eller skud. Et stumpt traume kan f.eks. være knytnæveslag, spark eller anslag mod overflade.
Der blev dokumenteret skitse med indtegnede skader m.v., ekstraktens side 1255, og fotomappe med fotos fra obduktionen, ekstraktens side 1185-1187 og flere følgende blev forevist vidnet.
Til foto side 1190 har hun forklaret, at afdødes ene sko lå ved siden af foden på findestedet og fulgte med, som den var.
Til foto side 1191 har hun forklaret, at det er et nærfoto af hænderne for at dokumentere snavs på huden før afvaskning. Når huden udsættes for fugt gennem længere tid, kan huden falde af ligesom en handske, som det også ses på foto side 1194.
side 33
Obducenten sætter ofte en lineal på fotografierne, så man kan se målestoks-forholdet. Hvis der anvendes en pind med lineal, kan læsionsnummeret ifølge obduktionserklæringen være anført på pinden.
Til fotos af halsen og nakken, side 1195-1209 har hun forklaret, at den hvide fure er opstået, hvor ledningen er trykket ind i huden. Ledningen blev fjernet sammen med afdødes tøj, før de kunne komme videre i obduktionen. Stripsene, der ses på foto side 1203 og 1204, stammer fra retsmedicinsk institut og er sat på, der hvor de klippede ledningen over. Ledningen var snoet to gange om halsen. Der var et hanstik i den ene ende.
Til foto side 1207 har hun forklaret, at det viser noget af området, hvor ledningen har siddet. Ud over den hvide fure er der et blodunderløbent mærke.
Til fotos af afdødes krop, side 1210 ff. har hun forklaret, at hudens farve skyldes forrådnelsesforandringer, der sker efter nogle dage. Det bliver mere udtalt, jo længere tid, der går. Man kigger bl.a. efter læsioner eller fremmedlegemer på ryggen
Til foto side 1222 har hun forklaret, at man altid kigger efter punktformede blødninger i øjnene, der især, men ikke nødvendigvis, er forekommende ved kvælning. Obduktionens konklusion er mulig punktformet blødning, da blødningen ikke var klart påviselig som følge af forrådnelsen.
Til foto side 1223 har hun forklaret, at det viser det blodunderløbne mærke på venstre tinding efter et stumpt traume (læsion 1).
Til foto side 1224 og 1225 har hun forklaret, at det viser den hvide fure med blålig misfarvning i kanten (læsion 2), som fortsatte rundt om halsen
Til foto side 1230 har hun forklaret, at det viser læsion 3, et blod-underløbent mærke på siden af halsen mod venstre side af nakken.
Til foto side 1231 har hun forklaret, at det viser læsion 4, et mærke på venstre håndryg.
Til foto side 1232 har hun forklaret, at det viser læsion 5, et lille sår på venstre side af halsen.
Til foto side 1233 har hun forklaret, at det viser kraniet med huden taget af. Man ser en blødning også i bløddelene i huden under læsion 1.
Til foto side 1234 har hun forklaret, at blødningen ved den indsatte pil på venstre skrå halsmuskel kan skyldes enten omsnøringen eller et andet stumpt traume.
side 34
Til foto side 1235 har hun forklaret, at obducentens handske er omtrent ved adamsæblet. Adamsæblet hos mænd er den allerforreste del af skjold-brusken. Skjoldbrusken fortsætter længere ud i øvre horn og nedre horn på begge sider. Pilen peger på skjoldbruskhornets øvre del, som havde brud. Brud på det sted kommer typisk ved kvælning eller ved et stumpt traume.
Til foto side 1236 har hun forklaret, at tungebenet er en knogle på halsen for enden af tungen. Højre del af tungebenet havde et brud.
Til foto side 1239 har hun forklaret, at der var tre brud ved venstre side af ansigtet; på overkæbebenet, tindingebenet og kindbenet. Ansigtsbruddene er en følge af kraftige, stumpe traumer. Det er hos andre set efter et knytnæveslag, men vil typisk være efter et kraftigere traume.
Til foto side 1240 har hun forklaret, at forrådnelsen gav så mange farveskift, at det var svært at fastslå med sikkerhed, om der var tale om blødninger.
Til foto side 1241 har hun forklaret, at det viser en blødning på højre side af brystkassen efter et stumpt traume.
Til foto side 1242 har hun forklaret, at de to ribben var knækket helt over efter et kraftigt, stumpt traume.
Der blev lavet en supplerende obduktionserklæring med en endelig konklusion på baggrund af resultaterne af de supplerende undersøgelser, man modtog senere.
Efter død ved kvælning bliver hovedet ret hurtigt blåt. Det kan ske efter 1-2 minutter eller kortere tid. Det sker, hvis kvælningen medfører stop for blodafløb, men ikke for blodtilløb. Hvis pulsårerne (blodtilløb) derimod også afsnøres, bliver ansigtet blegt. Her kan det ikke siges med sikkerhed, hvad der er sket.
Bruddene i ansigtet kan give blod i næse og mund, hvorfra det kan være flydt ud. Ved kvælning kan der opstå skum i og ud af munden, men det giver normalt ikke store blodpletter. Efter nogen tid, mere end et døgn, kan der også opstå forrådnelsesvæske, der kan ligne blod og komme i ret store mængder.
Om muligt halshugningsforsøg med machete har hun forklaret, at man så ikke nogen skarprandede læsioner/traumer, men hvis der er slået med en stump del, f.eks. håndtaget af en machete kunne ansigtsbruddene godt være forårsaget af det.
Skaderne på skjoldbruskhornet er typiske for kvælning, idet de er dobbeltsidige. Der blev ikke påvist næsebrud.
side 35
Hvis afdøde ikke var blevet kvalt, men alene tilført de øvrige skader, kan man ikke sige noget med sikkerhed om hans tilstand, men det ville gøre ondt, og der ville være ydre tegn med blod og hævelse. Ribbensbruddene ville ikke have forhindret ham i at bevæge sig omkring. De øvrige traumer har ikke i sig selv kunnet medføre døden.
Der er også rutinemæssigt taget prøver for at påvise eventuelle euforiserende stoffer eller alkohol i liget.
Kvælning kan også ske ved kværkning, dvs. med hænderne. Uanset ledningen, ville de efter læsionerne vurdere, at afdøde var blevet kvalt, men da afdøde fandtes med en ledning bundet om halsen, er det nærliggende, at ledningen var brugt til kvælningen.
Der var ikke brud, men alene blødning i venstre side af underkæben. Det ville kunne ses som blåt mærke. Der ville ikke komme blod direkte fra skaderne, men de ville medføre, at han ville kunne bløde ud af næse og mund. Det har næppe blødt fra det koniske sår på halsen.
Foreholdt politirapport, ekstraktens side 1167:
”...
Da huden var fjernet fra kraniet sås der i venstre side over øret to parallelle striber på hhv. 14 cm og 11 cm i længden og ca. 1 cm i bredden. Der var ingen skader på huden over striberne.
...” ,
har hun forklaret, at de to striber ikke er noteret i obduktionserklæringen, men kan skyldes blødning eller forrådnelse. Der er tit samtale med de tilstedeværende politifolk under en obduktion, og obducenterne følger ikke med i, hvad politiet noterer i deres rapport. Der er ikke lagt vægt på de nævnte striber under obduktionen.
Som følge af forrådnelsen kan man ikke sige noget om den tidsmæssige rækkefølge af de fundne læsioner.
Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun er ejer af Virksomhed, der ligger i stueetagen i den ejendom, hvor Forurettede boede i lejligheden ovenover. Hun har haft butikken i 4 år og så Forurettede dagligt i omkring 3 år, før han forsvandt. Det er korrekt, at hun en aften i starten af maj 2022 kon-taktede politiet. Det var fordi, døren ind til Forurettedes lejlighed stod åben hele aftenen. Hun og Vidne 6, der arbejder på Virksomhed, var derfor op-mærksomme på, hvad der skete, for døren ind til Forurettedes lejlighed plejede ikke at være åben.
side 36
Det startede om formiddagen, hvor hun hørte larm fra Forurettedes lejlighed. Der lød et kæmpe brag, som om, der var noget, der faldt ned. Hun var ved at støvsuge, da hun hørte braget, og det overdøvede lyden fra støvsugeren. Nogle gange lød der larm fra Forurettedes lejlighed, så i situationen tænkte hun ikke mere over det, men lyden var højere end normalt. Kort tid efter gik Forurettede rundt bagom butikken, og der kunne hun se, at han havde blod i hele ansigtet. Hun hørte, at Forurettede talte med én, men hun ved ikke, om han talte i telefon, eller om der var en person sammen med Forurettede omme bag ved butikken. Der var ingen vinduer om til dér, hvor Forurettede stod, så hun kunne ikke se ham. Forurettede sagde, at han ikke havde flere penge, at ”han” havde taget det hele eller dem alle sammen eller noget lignende.
Ved 17-tiden kom Forurettede gående ad Adresse 1 i retning mod By 4. Forurettede gik som om, han ikke havde nogle kræfter. Han lignede én, der havde ondt. Forurettede havde ikke længere blod i ansigtet, men han så ud, som om han havde fået et slag ved det ene øje. Han gik stille og roligt.
Vidne 6 havde fri kl. 20.30, hvor han så, at døren ind til Forurettedes lejlighed stod åben, og at Forurettede sad udenfor med et strygejern. Vidne 6 syntes, det så mærkeligt ud, og de blev enige om at ringe til politiet. Hun ringede til politiet omkring kl. 20.40, fordi hun var bekymret for, at der var sket noget med Forurettede. Hun turde ikke at gå ind til Forurettede og spørge, hvad der var sket. Hun ville ikke blande sig.
Hun gik hjem fra arbejde kl. 22.00, og der havde politiet ikke været forbi. Den 7. maj 2022 ringede politiet og spurgte, om hun havde set noget til Forurettede. Hun blev først afhørt den 19. maj 2022.
Hun så ikke nogen gå ind i eller forlade Forurettedes lejlighed i løbet af dagen.
Personlige oplysninger
Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet for vold, senest ved
dom af 9. januar 2020 fra Reykjavik Herredsret med fængsel i 18 måneder
blandt andet for vold, trusler, ulovlig tvang og frihedsberøvelse. Prøveløs-ladt den 14. juli 2020. Prøvetid to år. Reststraf 270 dage.
Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Følgende fremgår af er-klæring af 29. marts 2023:
"...
Konklusion og begrundelse:
Observanden findes herefter ikke sindssyg, og der findes ingen grund til at antage, at observanden skulle have været sindssyg på gernings-tidspunkterne for den nu påsigtede kriminalitet. Observanden har den 3. maj 2022 været under påvirkning af alkohol og formentlig ligeledes
side 37
været under påvirkning af kokain og benzodiazepiner.
Der findes ikke grundlag for at antage, at der som følge af indtagelsen af de psykoaktive stoffer skulle være indtruffet en abnorm rusmiddel-reaktion, herunder patologisk rus. Observanden findes ud fra en samlet klinisk vurdering at være begavet over området svarende til lettere retardering. Dette understøttes af den psykologiske testning foretaget som del af mentalundersøgelsen. Observanden findes herefter ikke omfattet af den i straffelovens § 16, stk. 1 eller § 16, stk. 2 omhand-lende personkreds.
Observanden er en 33-årig, polsk mand opvokset i Danmark. Obser-vanden er aktuelt enlig, men har tidligere været i længerevarende forhold og har 2 børn. Observanden har igennem flere år arbejdet i entreprenørbranchen og har tidligere haft egne firmaer. Observanden er tidligere straffet og har afsonet flere fængselsstraffe. Observanden har enkelte gange været i kontakt med psykiatrien og har været i psykiatrisk behandling grundet angstproblematik. Observanden har en mangeårig misbrugsproblematik med indtag af centralstimulerende stoffer, alkohol samt anabole steroider.
Observanden findes ved den kliniske vurdering, samt ved psykologisk undersøgelse, påfaldende, hvad angår social interaktion samt tænk-ning, men uden at dette findes så fremtrædende, at det med sikkerhed kan understøtte en diagnose inden for autismeområdet. Observanden kan ikke med sikkerhed henregnes til den i straffelovens § 69 omhandlende personkreds. Der kan dog under alle omstændigheder ikke anbefales foranstaltninger, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som værende mere formålstjenlige end almindelig straf til forebyggelse af fornyet kriminalitet.
..."
Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Følgende frem-går af erklæring af 12. april 2023:
"...
Konklusion og begrundelse:
Observanden findes herefter sindssyg og vurderes ligeledes at have været sindssyg i gerningsperioden for den nu påsigtede kriminalitet. Observanden formodes at have været under påvirkning af psykoaktive stoffer i dele af gerningsperioden, men der findes ikke grundlag for at antage, at der på baggrund heraf skulle være indtrådt en abnorm rusmiddelvirkning, herunder patologisk rus. På baggrund af det gene-relle kliniske indtryk, det beskrevne tidligere funktionsniveau samt den psykologiske undersøgelse udført i forbindelse med mental-undersøgelsen findes observanden begavet inden for normalområdet. Observanden findes således ikke omfattet af den i straffelovens § 16,
side 38
stk. 2 omhandlende personkreds. Observanden må i kraft af sin skizofrenilidelse anses for omfattet af den i straffelovens § 16, stk. 1 omhandlende personkreds.
Observanden er en nu 41-årig dansk mand sigtet for manddrab efter straffelovens § 237. Observanden er tidligere straffet for flere forhold vedrørende butikstyverier samt overtrædelse af færdselsloven. Obser-vanden er kendt i psykiatrien siden 2009 og har haft flere indlæggelser i psykiatrisk afdeling. Observanden er i 2013 diagnosticeret med paranoid skizofreni og har igennem mange år været fulgt i psykiatrisk regi til behandling herfor. Observanden findes aktuelt velbehandlet med kun diskrete symptomer og tegn på skizofrenilidelse. Observan-den har en mangeårig misbrugsproblematik, primært omfattende alkohol og amfetamin.
Observanden har under indlæggelse som varetægtsfængslet i surrogat, ved Retspsykiatrisk Afdeling Middelfart været fuldt samarbejdende omkring den tilbudte behandling for skizofreni. Observanden har under tidligere ambulante behandlingsforløb i psykiatrien ligeledes udvist god sygdomsindsigt og samarbejdsevne. Ud fra et behand-lingsmæssigt hensyn findes det tilstrækkeligt, for at forebygge fornyet kriminalitet, at observanden undergives foranstaltning om dom til behandling.
Der skal derfor, såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, som en formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, anbefales dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
..."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 9. juni 2023 har udtalt:
"...
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af de foreliggende akter, herunder den retspsykiatriske erklæring af 12. april 2023 fra Overlæge, Psykiatrisk afdeling, Middelfart, udtale, at Tiltalte 2 er sindssyg og må antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede.
. . .
Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte 2 kan henføres til den i straffelovens § 16, stk. 1, omhandlende personkreds. Med baggrund i den hidtidige sygehistorie findes det af afgørende betydning, at han fastholdes i fortsat behandling. Såfremt Tiltalte 2
side 39
findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale, at han idømmes dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.
..."
Kriminalforsorgen har den 20. juni 2023 oplyst, at de vil påtage sig tilsynet i forbindelse med dom til behandling.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"...
Kendelse:
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har ikke afgivet forklaring.
Efter Vidne 1's, Vidne 6's, Vidne 7's, Vidne 8's og politiassistent Vidne 3's forklaringer lægger retten til grund, at Forurettede den 1. maj 2022 i sit hjem blev udsat for vold mod hovedet. Forklaringerne støttes af det foto, Forurettede uploadede på sin Facebook-profil, af den korrespondance han den 2. maj 2022 havde med Tiltalte 2 og af fotos fra overvågning i taxaen, og retten lægger endvidere til grund, at Forurettede som følge af volden fik skader på næsen, kæben og øjet.
Det lægges efter vidneforklaringer fra udlejerne af bilen og Vidne 1, hvilke støttes af fotos og oplysninger fra GoMore, til grund, at Tiltalte 1 havde lejet en bil, som Forurettede den 1. maj 2022 afleverede, og at Tiltalte 1 i den forbindelse blev opkrævet en ekstrabetaling for lejen af bilen.
Efter politiassistent Vidne 3's forklaring om, at Forurettede om aftenen den 1. maj 2022 sagde, at han havde fået tæsk på grund af problemer med en bil, og efter Tiltalte 2's forklaring dels om, at Forurettede havde fortalt ham, at det var Tiltalte 1, der havde tæsket ham, og dels om, at Tiltalte 1 havde fortalt ham, at han havde tæsket Forurettede, er det bevist, at det var Tiltalte 1, der udøvede volden mod Forurettede.
side 40
Tiltalte 1, der tidligere er dømt for vold, er herefter skyldig.
Forhold 2
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig og har ikke afgivet forklaring.
Tiltalte 2 har afgivet en detaljeret forklaring om hændelsesforløbet sent om aftenen den 2. maj 2022 og natten til den 3. maj 2022, og om kørslen til og opholdet i haveforeningen samt om nedgravningen af liget den 4. maj 2022 om morgenen. Forklaringen er i
detvæsentlige støttet af Vidne 2's forklaring, af
taxachaufførens forklaring og fotos fra taxaen, af oplysningerne fra obduktionen af afdøde, af fundet af afdødes DNA i blod fundet i Tiltalte 1's lejlighed og firmabil, af fundet af tæppet med blod fra afdøde, af det brev, som Tiltalte 2 fik afleveret til Vidne 2 udenom brevkontrollen, af fundet af en jordloppe og forklaringen om græstørv i Tiltalte 1's firmabil, af fundet af sedlen i fælleshuset i haveforeningen, og af videoovervågning fra ruten til og fra haveforeningen om morgenen den 4. maj 2022, hvorpå Tiltalte 1's firmabil ses med to personer i.
Liget af Forurettede blev fundet den 26. maj 2022, efter at Tiltalte 2 havde givet tilsvarende forklaring til politiet. Det blev ved obduktionen konstateret, at afdøde havde en ledning snoet to gange rundt om sin hals, at der var tegn på flere ansigtsbrud og ribbensbrud, og at afdøde var død som følge af kvælning.
Det er på den baggrund bevist, at Tiltalte 1 var alene med Forurettede i sin lejlighed, og at han dræbte Forurettede ved kvælning i form af omsnøring af halsen med en ledning. Tiltalte 1 er herefter skyldig i manddrab.
Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, hvornår eller hvordan de øvrige læsioner, som blev konstateret på afdøde, er opstået. Det er derfor ikke bevist, at Tiltalte 1 udsatte Forurettede for anden vold umiddelbart forud for drabet.
Efter oplysningerne fra obduktionen og statsobducent Vidne 17's forklaring var der ikke skarpe læsioner på afdødes hals. Herefter og da Tiltalte 2 efter sin forklaring ikke så, hvad Tiltalte 1 foretog sig med macheten, er det ikke bevist, at Tiltalte 1 forsøgte at hugge hovedet af afdøde.
Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at Tiltalte 2 var til stede, da Forurettede blev dræbt. Herefter og da der ikke er ført bevis for, at drabet var planlagt af de to tiltalte, eller at Tiltalte 2 i øvrigt vidste, at Tiltalte 1 ville slå Forurettede ihjel, frifindes Tiltalte 2 for manddrab.
Efter Tiltalte 2's erkendelse og forklaring og de nævnte beviser
side 41
om kørslen til og fra og opholdet i kolonihaveforeningen, er begge tiltalte skyldige i usømmelig behandling af lig ved i forening at have rullet Forurettedes lig ind i et tæppe, at have fragtet det i en varebil til haveforeningen, at have begravet liget, dækket graven til, stampet jorden med en jordloppe og sået græs på graven.
I det nævnte omfang er Tiltalte 1 skyldig, og Tiltalte 2 er skyldig i usømmelig behandling af lig.
Thi bestemmes:
Forhold 1:
Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Forhold 2:
Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 139, stk. 1.
Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 139, stk. 1.
Tiltalte 2 frifindes for overtrædelse af straffelovens § 237.
..."
Sanktionsspørgsmålet
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 237 og § 139, stk. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år og 9 måneder, og straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år og 9 måneder. Straf-fen omfatter også reststraffen på 270 dage ved prøveløsladelsen den 14. juli 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i begge forhold, at tiltalte har en reststraf fra prøveløsladelse for ligeartet kriminalitet, og på retspraksis for strafudmåling på området.
Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 139, stk. 1.
Der er afgivet 12 stemmer for, at Tiltalte 2 på gerningstids-punktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom.
Tiltalte 2 straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.
side 42
For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-handling som påstået, jf. straffelovens § 68.
Længstetiden for den idømte foranstaltning er 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.
Tiltalte 1 har i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 25. maj 2022, og Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 26. maj 2022 til den 2. oktober 2023.
Erstatning og godtgørelse
Dommerne frifinder Tiltalte 2 for kravet, da han er frifundet for drab.
For så vidt angår Tiltalte 1 tager dommerne påstanden om erstatning og godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Kravet forrentes med procesren-te fra den 11. september 2023. Dommerne har lagt vægt, at der er dokumen-tation for udgifterne, og at godtgørelseskravet er i overensstemmelse med praksis.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 12 år og 9 måneder.
Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger, dog skal han alene betale udgifter til eget forsvar.
Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 119.246,36 kr. til Vidne 1. Beløbet forrentes med procesrente fra den 11. septem-ber 2023.
Tiltalte 2 skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68.
Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.
Statskassen skal betale omkostningerne til Tiltalte 2's sag.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3