Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens kendelse, hvorved en beskikket bistandsadvokats begæring om indenretlig afhøring af 4 betjente ikke blev taget til følge, stadfæstes af landsretten

Vestre LandsretStraffesag2. instans26. oktober 2010
Sagsnr.: 16777/22Retssagsnr.: SS-1847/2010-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1847/2010-VLR
Sagstype
Sag under efterforskning
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16777/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleLisbeth Parbo; PartsrepræsentantTyge Trier; Rettens personaleSøren Rune Schrøder; Rettens personaleElisabeth Mejnertz

Kendelse

Vestre Landsret holdt den 26. oktober 2010 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Elisabeth Mejnertz, Lisbeth Parbo og Søren Rune Schrøder (kst.).

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.

V.L. S-1847-10

Advokat Tyge Trier påkærer kendelse afsagt

den 1l. august 2010 af Retten i Aalborg om

ikke at gennemføre indenretlig afhøring af 4

polititjenestemænd.

Fremlagte bilag:

processkrift 2 af 1. oktober 2010 fra advokat Tyge Trier.

Den 11. august 2010 har byretten afsagt kendelse om, at en anmodning fra advokat Tyge Trier om indenretlig afhøring af 4 polititjenestemænd ikke tages til følge.

Anmodningen er fremsat i forbindelse med statsadvokatens efterforskning i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, i forbindelse med Forurettedes død den 13. november 2009 som følge af politiets indgriben.

Kendelsen er kæret af advokat Tyge Trier, der i forbindelse med efterforskningen er beskikket som bistandsadvokat for Forurettede nærmeste pårørende i medfør af retsplejelovens § 1020 e, stk. 2. Advokaten har nedlagt påstand om, at begæringen tages til følge, subsidiært at der alene foretages indenretlig afhøring af de 2 betjente, som skød mod afdøde.

Anklagemyndigheden har påstået kendelsen stadfæstet.

AdvokatTyge Trier har om hjemmelsgrundlaget for anmodningen henvist til

bestemmelserne i retsplejelovens § 746, stk. 1 og § 747, stk. 2, samt til principperne, som følger af retsplejelovens § 1019 f, og de hensyn, der ligger bag retsplejelovens § 1020 a, jf. herved

- 2 -

EMRK artikel 2. Han har endvidere anført, at det er bedst stemmende med ordlyden af bestemmelserne om bistandsadvokaters funktion og rolle samt formålet med beskikkelsen, at en bistandsadvokat kan fremsætte begæring om indenretlig afhøring.

Advokaterne, der er beskikket for de 4 polititjenestemænd, har for landsretten oplyst, at deres klienter har afgivet forklaringer til statsadvokaten og ikke ønsker at afgive forklaring indenretligt.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Af de grunde, som byretten har anført, har advokat Tyge Trier som bistandsadvokat ikke adgang til at kræve, at der som led i statsadvokatens efterforskning i medfør af retsplejelo-vens § 1020 a, stk. 2, skal foretages indenretlige afhøringer. Herefter tiltræder landsretten, at begæringen herom ikke er taget til følge.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Elisabeth Mejnertz

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 16777/22
Rettens sags nr.: SS-1847/2010-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AalborgALB
DDB sags nr.: 16776/22
Rettens sags nr.: SS-2830/2010-ALB
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb