Kendelse
Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 4. december 2014 kl. 12.30 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Chr. Bache, Mogens Heinsen og Hanne Aagaard.
V.L. S- 2373-14
og
V.L. S – 2476 – 14
Advokat Andro Vrilic og advokat Arvid Andersen kærer kendelse om anklagers habilitet i sagen
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 3
og
Tiltalte 1 m.fl.
Fremlagte bilag:
−udskrift af retsbogen for Retten i Hjørring med bilag
−breve af 20. november og 2. december 2014 fra retten i Hjørring
−breve af 27. november 2014 og 2. december 2014 med bilag fra advokat Andro Vri-lic
−kæreskrift af 28. november 2014 med bilag og supplerende kæreskrift af 3. decem-ber 2014 med bilag fra advokat Arvid Andersen
−brev af 2. december 2014 fra Statsadvokaten i Viborg.
Den 19. november 2014 har byretten afsagt kendelse om, at Anklager 2 må virke som anklager i sagen.
Kendelsen er kæret af advokat Andro Vrilic på vegne Tiltalte 3 og af advo-kat Arvid Andersen på vegne Tiltalte 1.
Landsretten afsagde
- 2 -
K e n d e l s e:
Efter karakteren af den påkærede afgørelse tager landsretten kæremålet under påkendelse uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 968, stk. 4.
Det må efter de nu foreliggende oplysninger lægges til grund, at Anklager 2 som advokat for ebh fonden under konkurs – der efter tiltalen er forurettet i nogle af sagens forhold – har foretaget vurderinger, som angår spørgsmål om kursmanipulation i forhold til overdragelse af værdipapirer, der indgår i straffesagen. Det bemærkes endvidere, at der ikke kan bortses fra, at de nævnte vurderinger kan være sket på et andet oplysningsgrund-lag, end det, der foreligger i straffesagen.
Landsretten finder herefter, at der foreligger sådanne omstændigheder, at Anklager 2 må anses for inhabil efter retsplejelovens § 97, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, jf. princippet i nr. 1.
Anklager 2 må derfor ikke virke som anklager i sagen.
T h i b e s t e m m e s:
Anklager 2 må ikke virke som anklager i sagen.
Sagen sluttet.
Chr. Bache
- 3 -