Dom
RETTEN I SØNDERBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 26. januar 2010.
Rettens nr. K01-2685/2009
Politiets nr. 3300-89131-00002-08
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte (Virksomhed Gmbh)
CVR nr./SE nr.
og
Rettens nr. K01-2686/2009
Politiets nr. 3300-89122-00007-08
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1979)
Anklageskrift er modtaget den 27. juli 2009.
Tiltalte (Virksomhed Gmbh) og Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:
Tiltalte (Virksomhed Gmbh)
1.
justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/ 2005, artikel 3, litra g, ved som transportvirksomhed at være ansvarlig for at Tiltalte onsdag den 22. oktober 2008 kl. 12.40, som ledsager og fører af lastbil Reg. nr. 1 med tilkoblet påhængsvogn Reg. nr. 2, foretog lang transport af 637 smågrise ad Sønderjyske Motorvej ved km-mrk. 37,0, Øster Løgum Rasteplads, 6230 Rødekro, selv om smågrisene med en gennem-snitsvægt på 29 kg. på lastbilen kun havde 0,19 m2 gulvareal til rådighed, hvilket svarer til 87 % af det fastsatte arealkrav, selv om smågrisene skulle have haft mindst 0,218 m2 gulvareal til rådighed, ligesom smågrisene med en gennemsnitsvægt på 38 kg på påhængsvognen kun havde 0,210 m2 gul-vareal til rådighed, hvilket svarer til 82 % af det fastsatte arealkrav, selv om
Std 75271
Side 2/9
smågrisene skulle have haft mindst 0,257 m2 gulvareal til rådighed.
2
justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 14, stk. 4, litra a, ved at være ansvarlig for, at Tiltalte onsdag den 22. oktober 2008 kl. 12.40 under kørsel med lastbil Reg. nr. 1 med tilkoblet påhængs-vogn Reg. nr. 2 i sydlig retning ad Sønderjyske Motorvej ved km-mrk. 37,0, Øster Løgum Rasteplads, 6230 Rødekro benyttede et andet førerkort end hans eget personlige førerkort.
Tiltalte
1.
Dyrværnslovens § 29 b, stk. 1, nr. 1, jf. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra g, ved onsdag den 22. ok-tober 2008 kl. 12.40, som ledsager og fører af lastbil Reg. nr. 1 med til-koblet påhængsvogn Reg. nr. 2 i sydlig retning af Sønderjyske Motorvej ved km-mrk. 37,0, Øster Løgum Rasteplads, 6230 Rødekro at have foretaget lang transport af 337 smågrise på lastbilen, hvor hvert enkelt dyr med en gennemsnitsvægt på 29 kg havde 0,19 m2 gulvareal til rådighed, hvilket svarer til 87 % af det fastsatte arealkrav, selv om der ved transport af de 337 smågrise, kræves mindst 0,218 m2 gulvareal til rådighed pr. dyr, samt at ha-ve foretaget lang transport af 300 smågrise på påhængsvognen, hvor hver enkelt dyr med en gennemsnitsvægt på 38 kg havde 0,210 m2 gulvareal til rådighed, hvilket svarer til 82 % af det fastsatte arealkrav, selv om der ved transport af de 300 smågrise kræves mindst 0,257 m2 gulvareal til rådighed pr. dyr.
2
justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 14, stk. 4, litra a, ved den 22. oktober 2008 kl. 12.40 under kørsel med lastbil Reg. nr. 1 med tilkoblet påhængsvogn Reg. nr. 2 i sydlig retning ad Sønderjyske Motorvej ved km-mrk. 37,0, Øster Løgum Rasteplads, 6230 Rødekro, at have benyttet et andet førerkort end hans eget personlige førerkort.
Påstande
Anklagemyndigheden har for så vidt angår Tiltalte (Virksomhed Gmbh) nedlagt påstand om bøde på 13.000 kr. og for så vidt angår Tiltalte nedlagt på-stand om bøde på 6.000 kr.
Side 3/9
Tiltalte (Virksomhed Gmbh) har nægtet forhold 1 og 2.
Tiltalte har nægtet forhold 1 og erkendt forhold 2.
Sagens oplysninger
Person 1 har son direktør i Tiltalte (Virksomhed Gmbh)Tiltalte (Virksomhed Gmbh) ved-
rørende forhold 1 forklaret, at han er direktør for Tiltalte (Virksomhed Gmbh). Firmaet transporterer dagligt grise fra Danmark til Tyskland. De foretager både transporter, der varer over og under 8 timer. Der ske læsning fra for-skellige samlesteder i By, Kolding og Thisted og ved forskellige land-brug i hele landet. Den omhandlede transport skete fra samlestedet i By. Grisene var kørt fra landbruget til samlestedet i By af en lastbil tilhøren-de et andet firma. Grisene blev aflæsset ved samlestedet og senere pålæsset firmaets lastbil, der skulle køre til Tyskland. Grisene havde muligvis op-holdt sig på samlestedet i 1-1½ time, inden fornyet læsning. Da de læssede grisene på firmaets bil, blev grisene talt. Der var 300 grise, der kom med lastbilen til samlestedet, hvor lastbilen blev vejet med grise og efterfølgende uden grise. Når grisene læsses på firmaets bil, blev de ikke vejet på ny. Gri-sene har et vægttab fra de læsses af den anden bil, til de læsses på firmaets bil, idet de afgiver gødning under opholdet i samlestalden, men også i lastbi-len. De kan tabe sig 1-2 kg i den anledning. Når de læsser bilen, vurderer de, hvor mange grise, der kan være på bilen. De tager udgangspunkt i oplysnin-gerne om grisenes vægt og antal. Bilag 1-8 er en vejeseddel, der viser væg-ten på grisene, inden de bliver afleveret til samlestedet. Det er chaufføren, der anmoder om vejning, og det er samlestedet i By, der foretager vej-ning. Person 1 ejer samlestedet i By, der udlejes til Tiltalte (Virksomhed Gmbh), der er et dansk selskab. Tiltalte (Virksomhed Gmbh) er person-ligt ejet af Person 1 og hans far, Person 2. Det ligger i Tyskland. Bilag 1-4 er en planlægningsseddel, der skal være firmaet i hænde 2 dage før transporten. Den dag transporten skal finde sted, er der en dyrlæ-ge, der skal vurdere dyrenes velfærd og egnethed til transport. Af bilag 1-4, side 1 fremgår, at der i forvognen var 330 grise, og på side 2 fremgår, at der bliver læsset 337 grise. De tæller grisene ved pålæsning. Grisenes vægt skønnes, og deres vægt kan svinge 1-3 kg og nogle gange 10-25 kg i forhold til, at det er en 25 kg's gris. Det er Person 3, som er ansat ved samlestedet, der har underskrevet planlægningssedlen. Som transportør er man ansvarlig for, at arealkravene i bekendtgørelsen er opfyldte. Areal på gris er ikke helt præcist regnet ud.
Person 1 har vedrørende forhold 2 forklaret, at selskabet nægter dette forhold. I forbindelse med læsningen var der flere medarbejdere til ste-de, der hjalp med læsningen. Hans lillebror, Person 4, havde hjulpet i den forbindelse, og det er en forglemmelse, at han ikke har fået ta-get sit førerkort ud af køre-hviletidskontrolmåleren, og at Tiltalte ikke har fået sat sit eget kort i.
Side 4/9
På forsvarerens forespørgsel har Person 1 forklaret, at bilag 1-8, er en indvejningsseddel. Man skal bruge 2 vægttal, nemlig brutto som anfører vægten på bil med grise, og tara som anfører bilens vægt tom incl. den affør-ing, som grisene har afgivet, mens de var i bilen. Der opsamles ligeledes af-føring i stalden inden fornyet pålæsning. Der kan være stor forskel på grise-nes vægt i et hold fra en landmand. Der kan være forskel på de forskellige grises vægt på op til 10 kg og nogle gange op til 15 kg. Inden videretrans-porten godkender dyrlægen dyrenes egnethed til videretransport i forbindel-se med et rampesyn. Da de pågældende grise blev tilset, gav dyrlægen ingen påtale. Han fik heller ikke en påtale, da Tiltalte var blevet stoppet af politiet i Øster Løgum. I Tyskland sker der ligeledes kontrol af dyr ved sam-lestederne. Reglerne i Tyskland fungerer anderledes. Der er sagkyndige per-soner, der foretager en vurdering af, om tingene er i orden inden transporten. De gennemgår inspektionslugerne i lastbilen, hvor de kan se, om grisene har det godt. De spørger til, hvor mange grise der er og undersøger ventilation, blæsere, om der er vand nok til grisene, og om det hele giver et godt indtryk. Der foretages ikke en sidste vejning af bilen ved frakørslen fra samlestedet. Betaling for transporten fra samlestedet i By til Tyskland sker ikke pr. kg eller pr. gris, der bliver transporteret, men pr. tur. Omlæsningen af grinene og videretransporten skal ske uden ugrundet ophold. Det er vigtigt, at de kommer af sted med det samme. De får ikke mad under transporten, men vand. I forhold til landmanden sker afregningen pr. kg gris.
Tiltalte, har om forhold 1 forklaret, at han foretog transporten den 22. oktober 2008 som chauffør for Tiltalte (Virksomhed Gmbh). Han var kørt fra By, ca. 2 timer før, han blev stoppet af politiet kl. 12.40. Han havde kørt lastbilen tom til By, hvor han havde overnattet på et værelse. Om morgenen spiste han morgenmad, mens andre læssede grisene på bilen. Han fik besked på, at lastbilen var læsset, hvorefter han tog af sted. Inden transporten kontrollerede han papirerne. Han har ikke mulighed for at tælle grisene, når de er læsset på. Han kender kun grisenes vægt ved at se på veje-sedlen og se oplysningerne om antallet af grise. Han har kendskab til lastbi-lens og anhængerens areal. Han foretog ikke selv nogen beregning af arealet pr. gris, inden han kørte. Der var en dyrlæge, der foretog en undersøgelse af, om transporten var i orden. Tiltalte konstaterede, at der var plads nok til gri-sene, og han mente, at transporten var lovlig.
Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han kom af sted i sådan en fart, at han ikke fik tjekket, at han havde fået sit førerkort i fartskriveren. Han husker ik-ke, om han selv har taget førerkortet ud dagen før. Han opdagede først i for-bindelse med politiets kontrol af ham, at hans førerkort lå i skuffen sammen med papirerne. Da politiet kontrollerede lastbilen med dyrene, påtalte de ik-ke, at dyrene ikke havde det godt nok. De så ind ad en luge og foretog en be-regning ud fra de tal, der stod i papirerne. Der var ikke nogen dyrlæge, der præsenterede sig for ham.
Side 5/9
Politiassistent Vidne 1 har som vidnet forklaret, at han den 22. oktober 2008 foretog kontrol på Øster Løgum rasteplads med Tungvogns-sektionen, National Færdselscenter, København, Rigspolitichefen. Der var dyrlæge og politifolk til stede i forbindelse med kontrollen, der var rettet mod dyretransporter. Alle papirerne i lastbilen var i orden. Vidnet talte med chaufføren, mens dyrlæge Vidne 2 undersøgte lastbilen med dyr. Dyrlæ-gen vurderede, at der var for mange dyr på lastbilen i forhold til arealkrave-ne. Man kunne se, at flere af grisene ikke kunne lægge sig ned på gulvet, og at de lå ovenpå hinanden. Dyrlægen tog billederne i bilag 3. Dyrlægen fore-tog en beregning af lastetætheden. Arealet på lastbilen og anhængeren frem-går af godkendelseserklæring i bilag 7. Chaufføren fremviste en vejeseddel, hvoraf fremgår nettovægten. Ud fra denne nettovægt beregnes grisenes gen-nemsnitsvægt. Der slås herefter op i en tabel, hvor arealkravene er anført ved transporter på over og under 8 timer. Arealet er udregnet efter bekendt-gørelse nr. 1729 fra 2006. Der var 43 for mange grise på lastvognen og 55 for mange grise på anhængeren i forhold til arealkravene. Han er ikke be-kendt med, om den foreviste vejeseddel viser vægten på grisene, da de blev afleveret til samlestedet, eller da den pågældende lastbil hentede dem. De vurderede, at det ikke var nødvendigt at veje bilen og anhængeren med og uden grise, da det var for stressende for grisene at aflæsse dem. Chaufføren viste vejesedlen og sagde, at det var den vægt, der var på køretøjet. Chauffø-ren havde ikke eget førerkort i bilen, og han forklarede, at han ikke selv hav-de læsset dem. Han havde glemt at få sit eget i.
På forsvarerens forespørgsel har vidnet forklaret, at den tabel, der blev an-vendt, er udarbejdet af Fødevarestyrelsen i henhold til bekendtgørelsen. De foretog en beregning af den gennemsnitlige vægt pr. gris og ikke på hver en-kel gris. Han havde ikke sikret sig, at alle grise havde samme størrelse. Gri-sene på lastbilen var mindre end i anhængeren. Han vurderede, at grisene havde nogenlunde samme størrelse. Chaufføren fik lov til at lade grisene omlæsse i Tarpholt, der ligger 15 minutters kørsel fra kontrolstedet. Dyrlæ-gen vurderede, at det var i orden for grisenes velfærd.
Dyrlæge Vidne 2 har som vidne forklaret, at han er ansat som dyrlæge i Det Veterinære Rejsehold under Fødevarestyrelsen. Han deltog den 22. ok-tober 2008 i en kontrol på motorvejen sammen med færdselspolitiet. Føde-varestyrelsen har ca. 80 rejsedage om året, hvor der foretages kontrol. Kon-trollen gik ud på at undersøge dyrenes velfærd i dyretransporter. Det var po-litiet, der tog kontakt til chaufføren, og vidnet undersøgte dyrene i køretøjet via lastbilens åbninger og inspektionsluger. Det er muligt at kigge ned på dyrene ved at kravle op på en stige. Det vurderes om dyrene er egnet til transport, og det vurderes om antallet af grise i transporten svarer til arealk-ravene. Han kunne umiddelbart se, at dyrene på den pågældende transport lå for tæt. De lå ovenpå hinanden, og der var ikke tilstrækkelig gulvplads til al-le grisene. Han tog billederne i bilag 3. Han har taget billederne ind gennem lugerne. Såfremt der skal tages et billede af hele dækket, er det nødvendigt at tage taget af lastbilen. Der er flere dæk på lastbilen, hvor der befinder sig
Side 6/9
grise. Når der er tilstrækkelig plads til grisene, kan de lægge sig på siden på gulvet alle sammen. Det var ikke muligt i denne bil. Han har deltaget på rej-seholdet siden 2006, og han foretager regelmæssig kontrol af dyretranspor-ter. Han har ligeledes arbejdet som dyrlæge ved samlesteder. I forbindelse med kontrollen måles køretøjet normalt ikke op, med mindre der er noget galt med de angivne målingerne. De tager udgangspunkt i de målinger, der bliver oplyst. Politiet og dyrlægen kontrollerer tingene i fællesskab. Køretø-jets areal ses på papirerne, og dyrenes vægt ses på vejesedlen. Nogle gange foretager politiet ligeledes en vejning af dyr med lastbilen, hvorefter der sker aflæsning og herefter sker der vejning af lastbilen. Chaufføren og vognman-den anmodede dem om at foretage en beregning af hvor mange dyr, der skulle tages af lastbilen, for at transporten blev lovlig, og denne udregning foretog de. Gennemsnitsvægten på grisene beregnes ved at tage nettovægten divideret med antal dyr. Der foretages en vurdering af, om denne vægt pas-ser til dyrenes faktiske vægt i bilen. Derefter bruger de tabellen, der er gæl-dende i henhold til bekendtgørelsen. Hvis gennemsnitsvægten er 29,9 kg pr. gris foretages en nedrunding i transportørens favør. Hvis der f.eks. er 337 grise, ganges dette tal med arealkravet, hvorefter man har det samlede m2, som hele griseholdet burde have. Dette tal sammenlignes med det faktiske arealtal, hvorefter der foretages en procentuel udregning af overlæsset. Den-ne procentuelle udregning afrundes ligeledes i transportørens favør. De fast-satte krav skal overholdes. Beregningsskemaet er udregnet fra en lineær po-lation i henhold til antal kg. Ved beregning anvendes den udleverede veje-seddel, der kan være fra vejningen af den lastbil, der har transporteret grise-ne til samlestedet, ligesom det kan være den vejeseddel, der er lavet i forbin-delse med vejningen, da grisene blev transporteret fra samlestedet. Grisenes vægt bruges til at beregne og planlægge transporten. Den pågældende lastbil fik lov til at køre til Tarpholt, da det skønnedes forsvarligt. Det var hans fag-lige skøn, at der ikke var stor variation på vægten af de pågældende grise. Han vurderer, at vægtforskellen var plus/minus 1 kg pr. gris, hvilket han har vurder på øjemål. Han tror ikke, at der sker et stort vægttab på grisene, som følge af at de afgiver gødning, fra de er indleveret til samlestedet, til de bli-ver transporteret videre. Ved smågrise som disse, sker der ikke nogen stor afgivelse af gødning. Grisene bliver vejet kl. 8.27 ved samlestedet, og kon-trollen blev foretaget kl. 12.40. Vægttabet er ikke stort, måske 300-400 gram pr. gris. Det er ikke noget, der er foretaget målinger på. Der er ikke sket no-gen udtømning af hele tarmen, men kun udtømning fra endetarmen. Grisene indtager vand, og afsondringen veksler i forhold til vind, vejr og varme. Hvis det er varmt, afsondrer de mere, end hvis det er koldt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte (Virksomhed Gmbh)
Forhold 1
Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. november 2004 om beskyttelse af dyr
Side 7/9
under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119EF og forordning (EF) nr. 1255/97 er ifølge EF-trak-tatens artikel nr. 249 gældende i hver af medlemsstaterne og dermed også i Danmark. Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport supplerer Rådsforordningen.
Det er således Tiltalte (Virksomhed Gmbh), der som transportør, bl.a. har ansvaret for, at der ikke pålæsses flere dyr end tilladt i henhold til be-stemmelserne om lastetæthed på den lastbil med tilkoblet anhænger, som virksomheden lader transportere grise i.
Tiltalte har i forbindelse med pålæsningen af grisene anvendt vejesedlen i bilag 1-8 til planlægning af dyretranporten, og tiltalte har i den forbindelse kunnet udregne den konkrete lastetæthed for grisene i lastbilen og anhænge-ren, og har herved kunnet beregne om de gældende regler for lastetæthed var overholdt.
Overskridelsen af lastetætheden har været ikke ubetydelig, og retten finder ikke at kunne lægge vægt på direktør Person 1's forklaring om, at grisene som følge af afsondring af afføring har haft et så stort vægttab fra de blev vejet den 22. oktober 2008 kl. 8.27 til kontrollen blev foretaget samme dag kl. 12.40, at den af Tiltalte ved kontrollen forviste vejesed-del ikke er retvisende som grundlag for beregningen af lastetætheden.
Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at tilsidesætte den foretagne be-regning af lastetætheden af grisene, og da det af tiltalte i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, har Tiltalte (Virksomhed Gmbh), gjort sig skyldig efter anklageskriftet.
Forhold 2
Det er godtgjort, at Tiltalte under kørslen med lastbil med til-koblet påhængsvogn har benyttet et andet førerkort end hans eget personlige førerkort, og Tiltalte (Virksomhed Gmbh) er som transportør ansvarlig herfor.
Tiltalte
Forhold 1
Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. november 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119EF og forordning (EF) nr. 1255/97 er ifølge EF-trak-tatens artikel nr. 249 gældende i hver af medlemsstaterne og dermed også i Danmark. Bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport supplerer Rådsforordningen.
Side 8/9
Tiltalte har som chauffør ikke i tilstrækkelig grad kontrolleret, at der ikke var pålæsset flere dyr end tilladt i henhold til bestemmelserne om lastetæthed på den lastbil med tilkoblet anhænger, som han var fører af.
Overskridelsen af lastetætheden har været ikke ubetydelig, og retten finder ikke at kunne lægge vægt på direktør Person 1's forklaring om, at grisene som følge af afsondring af afføring har haft et så stort vægttab fra de blev vejet den 22. oktober 2008 kl. 8.27 til kontrollen blev foretaget samme dag kl. 12.40, at den af Tiltalte ved kontrollen forviste vejesed-del ikke er retvisende som grundlag for beregningen af lastetætheden.
Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at tilsidesætte den foretagne be-regning af lastetætheden af grisene, og da det af tiltalte i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, har Tiltalte, gjort sig skyldig efter an-klageskriftet.
Forhold 2
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig . Tilståelsen støttes af de op-lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig
Straffen fastsættes for Tiltalte (Virksomhed Gmbh) til en bøde på 13.000 kr., jf. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra g, og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 13, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 14, stk. 4, litra a.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Straffen fastsættes for Tiltalte til en bøde på 6.000 kr., jf. dyrværnslo-vens § 29 b, stk. 1, nr. 1, jf. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. bilag 2, jf. Rådets for-ordning (EF) nr. 1/2005, artikel 3, litra g og justitsministeriets bekendtgørel-se nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 14, stk. 4, litra a.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte (Virksomhed Gmbh) skal betale en bøde på 13.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 12 dage.
Tiltalte skal betale en bøde på 6.000 kr.
Side 9/9
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
De tiltalte skal betale de dem vedkommende sagsomkostninger.
Dommer