Kendelse
RETTEN I HELSINGØR
Den 6. maj 2011 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 1-695/2011
KK2010-208-00652-008
Domfældte
CPR nr. (Født 1969)
mod
Justitsministeriet
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der blev fremlagt redegørelse af 1. marts 2011 med bilag 1-12, hvormed Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, i medfør af straffuld-byrdelseslovens § 112, nr. 6, på foranledning af Domfældte har indbragt direktoratets afslag på prøveløsladelse.
Der fremlagdes endvidere brev af 28. marts 2011 fra advokat Ulla Degne-gaard, der har repræsenteret Domfældte under sagen.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen har haft frist til den 20. april 2011 til at udtale sig omkring advokatens indlæg, og har udtalt sig ved brev af 3. maj 2011, modtaget i retten den 6. amj 2011.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 116.
Der blev afsagt
KENDELSE
Direktoratet for Kriminalforsorgen har påstået stadfæstelse af afgørelsen af 8. februar 2011, hvorved det blev bestemt, at Domfældte ikke kun-ne løslades på prøve efter udståelse af to tredjedele af straffen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har subsidiært påstået sagen hjemvist med henblik på fastsættelse af vilkår.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagen, at Domfældte ved Østre Landsrets ankedom af 21. december 2009 blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for overtræ-delse af straffelovens § 222, stk. 1 og 2, jf. til dels stk. 3, jf. §§ 224 og 225, § 260, stk. 1, nr. 2, § 266 og § 244, jf. § 247, stk. 1.
Der var under sagen foretaget personundersøgelse, men denne foreligger ikke for retten.
Std 75286
side 2
Domfældte var frihedsberøvet under sagen i såvel byretten som landsretten.
Det fremgår af sagen, at Domfældte tidligere var dømt for vold samt vold og trusler i henholdsvis 2002 og 2005.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har oplyst, at Domfældte påbegyndte udståelse af straffen i Arresthuset i Næstved den 21. december 2009, og den 10. marts 2011 blev overført til visitations-og observationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester. Retten har imidlertid i overensstemmelse med det, der er anført i indstillingen fra Statsfængslet ved Horserød (bilag 8) lagt til grund, at overførslen fandt sted den 10. marts 2010.
Efter opholdet i Anstalten ved Herstedvester blev han den 15. juni 2010 overført til Statsfængslet ved Horserød.
To tredjedele af straffen var afsonet den 27. januar 2011, og straffen er fuldt afsonet den 27. november 2011.
Af handleplanen, udarbejdet af Anstalten ved Herstedvester, senest redigeret den 6. maj 2010 fremgår blandt andet:
"...
Psykisk helbredstilstand:
Indsatte er 45 år. Han har en søn på snart 6 år. Han er vokset i Libanon, og har en del af sin barndom boet i forskellige flygtningelejre. Han kom til Danmark i 1985. Han har ikke noget egentlig skolegang, og er stærkt ord-blind. Han har ligeledes ikke haft megen kontakt til arbejdsmarkedet.
...
Indsatte fortæller åbent og gerne om sin seksualitet. Det vurderes, at der foreligger en problematik vedrørende indsattes seksualitet, hvorfor sexolo-gisk/psykiatrisk behandling er indikeret. Indsatte ønsker at indgå i en sådan behandling.
Afhængighed/misbrug:
Indsatte har haft at massivt alkoholforbrug. Han har tidligere ikke ønsket antabusbehandling, men han vil nu gerne i behandling for sit misbrug. Ind-satte siger, at han ikke kan tåle alkohol, og at han ofte ikke kan huske hvad han gør og siger i beruset tilstand.
...
Vurdering og indsatsområder:
side 3
Vurdering - herunder ressourcer, barrierer, recidivrisiko, sammenhæng mellem kriminalitet og indsatsområder:
Ressourcer - indsatte erkender det pådømte og ønsker at indgå i sexologisk/ psykiatrisk behandling. Han erkender, at han et problem og at han har be-hov for hjælp til forandring, hvilket indikerer at indsatte formår at være noget introspektiv.
Barrierer - indsatte har tidligere domme for vold. Han har tidligere haft et stort alkoholforbrug, og synes muligvis også at have været påvirket under kriminaliteten. Han har ingen beskæftigelse eller uddannelse at falde tilbage på, og han har ingen bolig eller netværk ud over den nærmeste familie.
Såfremt indsatte etablerer kontakt med drenge under 15 år, vurderes recidiv risiko for lige artet kriminalitet at være væsentlig. Etablerer indsatte ikke en sådan kontakt vurderes recidiv risiko at være mindre end væsentlig. Dog kan det ikke udelukkes, at indsatte vil opsøge unge drenge under 15 år kun med den hensigt at opnå seksuelle ydelser, hvorfor det ikke kan antages at recidiv risiko på noget tidspunkt er minimal.
Der vurderes ligeledes at være risiko for lige artet kriminalitet såfremt ind-satte er alene med sin søn, da det ikke kan udelukkes at indsatte kunne blive grænseoverskridende overfor ham også.
Risiko vurderes at kunne nedsættes såfremt indsatte indgår i sexologisk/ psykiatrisk behandling og modtager alkoholbehandling.
Vedrørende sexologisk/psykiatrisk behandling, vurderes det, at indsatte har et behov herfor. Indsatte er motiveret til at indgå i en sådan behandling. Han vurderes egnet til at indgå i en sådan. Dog vurderes det, at indsatte vil have bedst udbytte af en-til-en sessioner. Ligeledes bør der tages hensyn til, at indsatte er stærkt ordblind.
Konkrete indsatser - prioritering, hvem gør hvad, hvornår:
Indsatte henvises til sexologisk/psykiatrisk behandling ved Sexologisk Klinik ved Hospital, da indsatte ønsker at bosætte sig i By.
..."
Der foreligger herefter i sagen erklæring af 7. oktober 2010 fra Psykiatrisk Center Hospital, Sexologisk Klinik, hvoraf fremgår:
"Statsfængslet ved Horserød har d. 30.09.10 anmodet om udtalelse vedr. Domfældte til brug for behandling af Domfældtes udgangssag, vedr. muligheden for sexologisk behandling, herunder hvorvidt Domfældte vurde-res at kunne tilbydes et behandlingsforløb, vurdering af motivation og egnethed samt tidsperspektiv for et behandlingsforløb. Endvidere anmodes, såfremt det er muligt, om en vurdering af risikoen for risici til ligeartet kri-minalitet
Domfældte blev forvisiteret på Sexologisk Klinik d. 08.06.10.
I de efterfølgende samtaler er Domfældte blevet forsøgt testet, men testningen har
side 4
vist sig vanskeligt at gennemføre grundet Domfældtes sproglige og forståelses-mæssige vanskeligheder.
Af anamnestiske oplysninger i sagen fremgår, at Domfældte har haft en yderst be-lastet opvækst. Domfældte har haft en problematisk adfærd som barn og også som voksen med en tendens til udageren, som synes forstærket ved misbrug. Dette bekræftes ved samtalerne på Sexologisk Klinik.
Domfældte giver udtryk for at være motiveret for behandling. Hvorvidt han har forstået, hvad det indebærer, og hvorvidt han vil være motiveret for at følge behandlingen efter en løsladelse, er usikker.
Der er også usikkerhed om egnethed til behandling. Hvis behandlingen ind-rettes efter Domfældtes personlighedsmæssige træk, kan han formentlig have et vist udbytte af behandlingen.
For at behandlingen her skal have nogen effekt kræves, at der sideløbende med behandlingen iværksættes andre foranstaltninger som behandling af misbrug, og at Domfældte får intensiv socialpædagogisk støtte og hjælp til grund-læggende færdigheder, herunder at lære at læse og skrive.
Et behandlingstilbud kan gives, mens Domfældte er indsat i Statsfængslet ved Hor-serød."
Videre foreligger der en udtalelse af 13. december 2010 fra Psykiatrisk Cen-ter København, Sexologisk Klinik, underskrevet af den samme psykolog og afdelingslæge, hvoraf fremgår:
"Statsfængslet ved Horserød har d. 15.12.10 anmodet om udtalelse vedr. Domfældte til brug for vurdering af Domfældtes prøveløsladel-sesmulighed, herunder om Domfældte kan tilbydes behandlingsforløb efter en evt. løsladelse, vurdering af hvorvidt Domfældte har udbytte af behandlingen, vurde-ring af motivation og egnethed samt perspektiv for et behandlingsforløb.
Under henvisning til tidligere høringssvar fra Sexologisk Klinik d. 07.10.10 oplyses, at Domfældte er påbegyndt samtaleforløb ved fængslets misbrugskonsulent, samt at man fra fængslets side forsøger at afklare, om Domfældte efterfølgende prøveløsladelse kan tilbydes undervisning i dansk. Som anført i tidligere udtalelse fra Sexologisk Klinik har testning været umuligt grundet Domfældtes forståelsesmæssige vanskeligheder, og Domfældtes egnet-hed har også derfor været vanskelig at vurdere.
Domfældtes motivation og egnethed til et videre behandlingsforløb er stadig van-skeligt at vurdere. Domfældte er mødt til samtaler under sin indsættelse, men har også været motiveret for disse grundet ønsket om, at det kan øge en prø-veløsladelsesmulighed. Domfældtes forståelsesmæssige vanskeligheder spiller i betydeligt omfang ind på behandlingssamtalerne. Et egentligt terapeutisk forløb forekommer ikke muligt at etablere, og selv en forenklet pædagogisk og psykoedukativ tilgang til problemområder er problematisk. Hvorvidt Domfældtes udsagn om at "have lært" noget i løbet af samtalerne er holdbart på sigt, kan derfor ikke vurderes med sikkerhed.
Som anført i tidligere udtalelse fra Sexologisk Klinik, forekommer psykia-trisk/sexologisk behandling sekundært i forhold til primære indsatser i form af misbrugsbehandling, socialpædagogisk støtte og indsats ved evt. løsladel-
side 5
se. Videre behandling i sig selv forekommer ikke formålstjenligt og bære-dygtigt alene."
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har oplyst, at Stats-fængslet ved Horserøds indstilling vedrørende prøveløsladelse af Domfældte er udarbejdet den 21. december 2010, og at det skyldes krimi-nalforsorgens it-system, at den er dateret med udprintningsdatoen og ud-printningsstedet den 25. februar 2011 hos direktoratet for Kriminalforsor-gen.
Af indstillingen fremgår blandt andet:
"Boligforhold, herunder præcis løsladelsesadresse:
Domfældte er uden egen bolig. Han oplyser at han ved løsladelsen skal bo sam-men med hustruen der lige har fået tilbudt en lejlighed. Adressen er Adresse, Slagelse med overtagelse d. 01.02.11. Hustruen bor midlertidigt hos sin moder.
...
Arbejde/uddannelse:
Domfældte er opvokset i Libanon. Han har tidligere oplyst at han gik 2 år i skole i Libanon, han dog senere oplyst at han ikke gik i skole. Domfældte her under af-soningen ønsket danskundervisning og han har været testet af den interne skole. Herfra er tilbagemeldingen at Domfældte er analfabet og derfor ikke kan undervises i den interne skole.
Slagelse Kommune er blevet ansøgt om danskundervisning under afsonin-gen. Hertil har de meddelt afslag så længe at Domfældte afsoner. De henviser til hans opholdskommune. De vil gå ind i sagen når han løslades. Fængslets skole er ved at undersøge hvilke muligheder der er for undervisning. Domfældte har oplyst at han tidligere har arbejdet på fabrik og har trukkørekort.
..."
Under afsnittet om fængslets indstilling og utilrådelighedsvurdering er an-ført blandt andet:
"...
Udfra en samlet vurdering af AH recidivvurdering og udtalelsen fra sexo-logisk klinik skønnes prøveløsladelse ikke tilrådelig. Der vurderes at være risiko for recidiv og det skønnes at recidiv vil kunne minimeres med fortsat sexologisk behandling. Sexologisk klinik vil dog kun tilbyde fortsat behand-ling så længe Domfældte afsoner.
..."
Den 28. december 2010 meddelte Statsfængslet ved Horserød Domfældte afslag på prøveløsladelse. Det fremgår af forkyndelsen, at afgørel-
side 6
sen var truffet den 23. december 2010, og at Domfældte ønskede afgørelsen indbragt for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Indbringelsen fandt sted ved skrivelse af 4. januar 2011, og blev modtaget i Direktoratet for Kriminalforsorgen den 7. januar 2011.
Den 8. februar 2011 bekræftede Direktoratet for Kriminalforsorgen over for Domfældte, at direktoratet den 28. januar 2011 telefonisk havde meddelt statsfængslet, at direktoratet ikke ændrede statsfængslets afslag på prøveløsladelse. Det fremgår af direktoratets afgørelse, at Domfældte ved brev af 1. februar 2011 havde indsigelser imod afgørelsen.
Domfældte meddelte den 12. februar 2011 skriftligt, at han ønske-de sagen indbragt for retten, samt at han den 28. januar 2011 over for fængs-lets personale havde anmodet om indbringelse, hvilket han tillige havde skrevet i sit brev af 1. februar 2011. Den skriftlige klage af 12. februar 2011 blev modtaget i direktoratet den 17. februar 2011.
Sagen blev modtaget i retten den 2. marts 2011.
Parternes synspunkter
Domfældte har i en klage bilagt sagen blandt andet anført:
"...
Direktoratet for Kriminalforsorgen (DfK) begrunder deres afslag med, at der ikke kan tilbydes behandling ved sexologisk klinik efter prøveløsladelse, jf. ref. a. Det skal indledningsvis bemærkes, at jeg fuldt ud er indstillet på at fortsætte behandling ved Hospitals sexologisk klinik i en eventuel prøvetid efter en prøveløsladelse, jf. løsladelsesvejledningens punkt 41, hvilket også er anført i bilag 1 og imødegår ref. a. (s. 4 - 2. afsnit).
Jeg gør gældende, at DfK har misforstået budskabet i udtalelserne fra Hospital sexologisk klinik, jf. bilag 2 og 3. Hospitals sexologisk klinik nævner intet om, at der ikke kan tilbydes behandling efter en effektue-ret prøveløsladelse. Når sexologisk klinik, jf. bilag 2, nævner, at et behand-lingstilbud kan gives, mens undertegnede er indsat i Statsfængslet ved Hor-serød, så er dette ene og alene et svar på det stillede spørgsmål i første af-snit i bilag 2, som ikke berører tiden efter en prøveløsladelse.
Sexologisk klinik fremfører derimod, at et behandlingsforløb synes omsonst, såfremt der ikke samtidigt iværksættes socialpædagogisk støtte til grund-læggende færdigheder, herunder at lære at læse og skrive, idet effekten af behandlingen i modsat fald vanskeligt lader sig vurdere. Endvidere anføres, at behandlingen synes sekundær i forhold til en indsats vedrørende alkohol-misbrug og socialpædagogisk støtte. Samlet set kan dette ikke tolkes som om, at sexologisk klinik ikke vil behandle undertegnede, hvorimod der siden
side 7
7. oktober 2010 har været gjort gældende fra Hospitals sexologisk kli-nik, at der skulle en målrettet indsats til i form af socialpædagogisk støtte og fremadrettet alkoholmisbrugsbehandling for at komplettere en sexologisk fremadrettet behandling, jf. bilag 2 og 3.
...
Til trods for, at DfK korrekt fastslår, jf. ref. a., at undertegnede er analfabet og har mangelfulde danskkundskaber, så har der på intet tidspunkt været tilbudt undertegnede tolk og bisidder i forbindelse med min sagsbehandling, hvorfor mine synspunkter ikke har kunnet være gjort gældende på en fyldest-gørende måde. Endvidere har institutionen (Horserød Statsfængsel) i mit hidtidige afsoningsforløb ikke tilbudt undertegnede danskundervisning eller andre socialpædagogiske tiltag, som løbende ville have kunnet forbedre min prøveløsladelsessituation. Ydermere har der ikke været tilbudt mig tolk eller behandler med anden etnisk oprindelse, som kunne have elimineret vanske-lighederne i relation til både sexologisk behandling og alkoholmisbrugs-behandling, jf. ref. b.
Jeg har haft en eksemplarisk opførsel i min afsoningstid. Jeg har deltaget helhjertet og mødt op til alle behandlinger ved sexologisk klinik og hos mis-brugskonsulenten i relation til behandling af et alkoholmisbrug. Jeg har del-taget i ca. 11 kulturudgange uden anmærkninger. Jeg er under mit afso-ningsforløb blevet gift. Det er således hensigten, at jeg skal flytte ind hos min kone, der har egen bolig, hvor der alene opholder sig piger. Jeg skal henlede rettens opmærksomhed på, at piger ikke indgår som en del af den pådømte kriminalitet. Endvidere vil jeg indledningsvis kunne forsørge mig selv ved kontanthjælp, om end dette forhåbentlig kun vil være en midlertidig foranstaltning, idet jeg håber at kunne komme i arbejde så hurtigt som muligt.
Samlet set er det således alene en recidiv i relation til den pådømte kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår, som kunne være en forhindring for en prøveløsladelse, der er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 3 måneder eller derover, jf. løsladelsesvejledningens kapitel 2, nr. 5 og 6. Opholdsmuligheder og forhold til pårørende er derfor en væsentlig del af recidiv vurderingen, idet en dårlig løsladelsessituation i relation til bopæl og pårørende vil øge en recidivrisiko, jf. løsladelsesvejledningens kapitel 2, nr. 9.
...
Sammenfatning:
Samlet set skal jeg gøre gældende, at jeg burde have været prøveløsladt ved 2/3 tiden for min afsoning, som en regelmæssig led i min straffuldbyrdelse, og subsidiært burde jeg have været indstillet til løsladelse i henhold til § 38, stk. 2. Jeg er fuldt ud indstillet på, at fortsætte en vilkårsbestemt menings-
side 8
fuld behandling. Jeg er uden skyld i forhold til de udeblevne primære social-pædagogiske støtteforanstaltninger. Disse socialpædagogiske støtteforan-staltninger kan bedst tilbydes mig under en tilsyns- og prøvetid. Institutio-nen (Horserød Statsfængsel) har ikke under min afsoning været i stand til at iværksætte nogen form for socialpædagogiske støtteforanstaltninger til trods for Hospitals sexologiske kliniks tydelige opfordring d. 7. oktober 2010, jf. bilag 2. Heraf kan det udledes, at der vil være større risiko for, at fortsat strafudståelse vil kunne formodes at være skadelig ud fra et specialpræventivt synspunkt. Der bør således hurtigst muligt stilles krav til de ansvarlige myndigheder, således at et socialpædagogisk program for undertegnede kan iværksættes i kombination med fortsat sexologisk- og alkoholmisbrugsbehandling. Dette bør på ingen måde forsinke en prøveløs-ladelse, eftersom alle andre tiltag i form af fx levebrød og bopæl og netværk er på plads."
Advokat Ulla Degnegaard har i sit indlæg af 28. marts 2011 blandt andet anført:
"...
Jeg skal fastholde, at min klient opfylder betingelserne for prøveløsladelse efter straffelovens § 38.
Der er ikke i sagen oplyst forhold, som gør prøveløsladelse utilrådelig, jfr. § 38, stk. 5. Endvidere har min klient erklæret, at han vil overholde alle vilkår, som måtte blive fastsat.
...
Han har fungeret som gangmand, og hans forhold i fængslet har været upåklagelige.
Min klient oplyser, at de pådømte forhold er begået i forbindelse med indtagelse af alkohol, og han er indforstået med et vilkår om struktureret alkoholistbehandling.
Min klient har ikke tidligere haft forhold til mænd eller drenge eller har følt sig tiltrukket af personer af samme køn.
Domfældte har bestemt haft stort udbytte af behandlingen på sexologisk klinik. Såfremt behandleren har været i tvivl om dette, kan det skyldes, at der ikke har været anvendt tolk. Domfældte forstår og taler dansk udmærket, men kan måske have svært ved at udtrykke sig om sine følelser på dansk.
Fængslet har under henvisning til manglende økonomiske midler, afvist at tilbyde min klient træning i kognitive færdigheder, som kunne have hjulpet ham med at udtrykke sine følelser.
side 9
Domfældte oplyser til mig, at han ved samtalerne har fået redskaber til at undgå at blive seksuelt tiltrukket af eller at beherske en eventuel tiltrækning af unge drenge. Han har fået hjælp til at leve med det skete, og han har fået hjælp til at håndtere sit alkoholproblem.
Han mener derfor bestemt, at han har profiteret af samtalerne.
Der er ikke noget til hinder for, at disse samtaler kan fortsætte efter en prø-veløsladelse, og han er villig til at indgå på et vilkår herom.
Han har i forbindelse med behandlingen fået medicin uden at han dog kon-kret ved, hvilken medicin der er tale om. Han er nu ophørt med medicinen på grund af bivirkninger, men ved ikke, hvorfor han ikke er blevet tilbudt anden medicin.
Det anføres i begrundelsen, at han ikke har profiteret af samtalerne, fordi man mener, at han er analfabet. Dette er dog aldrig testet, og under alle omstændighederne har fængslet en forpligtigelse til at sørge for, at han bliver undervist, så han kan blive resocialiseret. Man får det indtryk, at det er en tvist mellem fængslet og kommunen om, hvem der skal betale, der har betydet, at han ikke er blevet undervist.
Jeg gør gældende, at dette forhold, som min klient ikke har haft indflydelse på, ikke skal komme ham til skade.
Han er under afsoningen blevet gift, og planlægger naturligvis at tage op-hold hos sin ægtefælle, når han løslades. Det skal understreges, at ægte-fællens søn bor hos sin far.
Min klient vil være instillet på at tage ophold i egen bopæl, hvis det kræves, og forpligtige sig til ikke at være hos ægtefællen, når hun har sønnen på samvær.
..."
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forbindelse med indbringelsen af sagen anført:
"...
Efter bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 5, lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sikret passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2.
I straffuldbyrdelsesloven § 80, stk. 2, er justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af sager om prøveløsladelse. I tilknytning hertil er udstedt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 19. april 2006
side 10
samt Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 29 af 19. april 2006 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen).
Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere i § 112, nr. 6, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38, stk. 1.
Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, som har truffet den oprindelige afgørelse, er beliggende, jf. herved § 113, stk. 1.
Før institution træffer afgørelse om løsladelse på prøve eller sender indstil-ling herom til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, ind-henter institutionen en udtalelse om vilkårsfastsættelse fra de sociale myn-digheder i den pågældendes bopælskommune, hvis den indsatte udstår straf for vold, drab eller sædelighedsforbrydelser mod mindreårige og efter løs-ladelsen forventes at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige børn og /eller institution finder, at sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor. Dette fremgår af § 9, nr. 1 og nr. 4 i løsladelsesbekendt-gørelsen.
Det fremgår af punkt 6 i ovennævnte vejledning, at prøveløsladelse efter § 38, stk. 5, forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse util-rådelig. Dette betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for reci-div til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten kan betragtes som ba-gatelagtig beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår krimina-litetens art, tidligere kriminalitet og den indsattes personlige forhold.
I alle tilfælde foretages en konkret og aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stilling til, hvor stor vægt de forskellige omstændigheder skal til-lægges i den aktuelle sag.
Det fremgår af punkt 11 i vejledningen, at kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risikoen for til-bagefald til personfarlig kriminalitet vil med større vægt tale imod prøve-løsladelse end risiko for tilbagefald (ikke professionel) berigelseskriminali-tet.
I denne sag udstår Domfældte en straf af fængsel i 2 år og 6 må-neder for gentagne tilfælde af anden kønslig omgængelse med barn under 12 år, vold i gentagelsestilfælde samt trusler, det vil sige for personfarlig kriminalitet.
Domfældte var under udståelse af straffen i psykiatrisk/sexologis
side 11
behandling. Hospitals Sexologiske Klinik har oplyst, at det er usikkert, hvorvidt Domfældte vil være motiveret for at følge behandling efter en løsladelse samt at det er usikkert om Domfældte er egnet til behandling.
Domfældte har påbegyndt samtaleterapi mod misbrug af alkohol under opholdet i Statsfængslet ved Horserød. Det er tvivlsomt, hvilken effekt de samtaler har, og hvor meget han får ud af samtalerne.
Domfældte har ikke opnået tilladelse til uledsaget udgang og det er ikke muligt for kriminalforsorgen at vurdere om han er i stand til at administrere voksende frihedsgoder uden misbrug.
Henset til kriminalitetens art, straffens længde, at det blev vurderet at Domfældte har behov for psykiatrisk/sexologisk behandling og behand-ling mod misbrug og alkohol sammenholdt med at det blev vurderet af Hospital Sexologiske Klinik at det er usikkert, om han er motiveret til at følge behandling efter løsladelsen, at det blev vurderet om der er nogen effekt af samtaleterapi vedrørende behandling mod misbrug af alkohol, samt at Domfældte ikke har opnået tilladelse til uledsaget udgang gø-res det gældende, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har fundet, at betingelserne for at prøveløslade Domfældte ikke var opfyldt, da afgørelse herom blev truffet den 8. februar 2011.
..."
Retten bemærkede, at afgørelsen som tidligere anført ifølge oplysningerne fra Direktoratet for Kriminalforsorgen mundtligt er meddelt Domfældte den 28. januar 2011.
Rettens bemærkninger
Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, forudsætter jf. § 38, stk. 5, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sik-ret passende ophold og arbejde, og at den pågældende erklærer at ville over-holde vilkår.
Domfældte havde på tidspunktet for stillingtagen til prøveløsladel-se endnu ikke bolig, men havde udsigt til bolig hos sin ægtefælle fra den 1. februar 2011, hvor ægtefællen skulle overtage en lejlighed. Domfældte havde ikke arbejde og ikke umiddelbart udsigt til at opnå arbejde ved sin løsladelse.
Der er i sagen intet anført om, at han blev anmodet om at tage stilling til vilkår.
Sagen drejer sig således dels om spørgsmål om vilkår og arbejde, dels
side 12
hvorvidt Domfældtes forhold i øvrigt gjorde løsladelse utilrådelig.
Som det er anført af Direktoratet for Kriminalforsorgen skal afgørelsen her-om efter løsladelsesvejledningen træffes efter en konkret vurdering af en række nærmere anførte omstændigheder, således at der kan tages stilling til, om der foreligger en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig krimi-nalitet.
Domfældte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder for vold, tvang, trusler, voldtægt og forsøg herpå, og sådan kriminalitet er efter sin karakter ikke bagatelagtig.
Der foreligger ikke ved udtalelserne fra Sexologisk Klinik dokumentation for, at man derfra ikke længere ville behandle Domfældte. Det blev blot anført, at sådan behandling ikke kunne stå alene, men at der skulle foretages primære indsatser i form af misbrugsbehandling, og socialpædago-gisk støtte. Sådan støtte er - formentlig af økonomiske årsager - ikke iværk-sat, herunder er der ikke givet undervisningstilbud til Domfældte.
Dette er kritisabelt, fordi det blandt andet har svækket hans mulighed for sexologisk behandling og dermed for, at der kunne fastsættes vilkår i for-bindelse med en afgørelse om prøveløsladelse.
Retten finder imidlertid ikke, at dette forhold i sig selv kan begrunde, at der på tidspunktet for afgørelsen, der blev truffet af Justitsministeriet, Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen, kunne ske prøveløsladelse af Domfældte
Domfældte, jf. straffelovens § 38, stk. 5.
Retten stadfæster derfor afgørelsen truffet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Derfor bestemmes:
Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 28. januar 2011 stadfæstes.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Dommer