Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster familierettens dom i sag om samvær og forældremyndighed

Vestre LandsretCivilsag2. instans10. december 2021
Sagsnr.: 1453/22Retssagsnr.: BS-23066/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-23066/2021-VLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1453/22
Sagsdeltagere
Rettens personaleMikkel Bensby Nøhr; PartsrepræsentantCharlotte Krarup; Rettens personaleThomas Tordal-Mortensen; Rettens personaleHenrik Estrup

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 10. december 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-23066/2021-VLR

(5. afdeling)

Far

mod

Mor

(beskikket advokat Charlotte Krarup)

Familieretten i Herning har den 20. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25367/2020-HER).

Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Henrik Estrup og Mikkel Bensby Nøhr (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om samvær og har påstået stadfæstelse af familierettens dom for så vidt angår forældremyndigheden.

Indstævnte, Mor, har gentaget sin påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn skal ophæves, og at forældremyndigheden over Barn skal tillægges hende alene. Mor har påstået stadfæstelse af familierettens dom for så vidt angår samvær.

Mor har fri proces under anken.

2

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Mor har forklaret, at hun har fået arbejde som Stilling 1. Hun har også arbejde som bl.a. Stilling 2. Hun arbejder ikke så man-ge timer, at det er et problem i forhold til at passe Barn. Tværtimod synes hun, at det har givet hende mere overskud at have fået arbejde. Barn trives og har det godt. Barn har haft samvær med Far efter byrettens dom. Samværet har været stabilt, men der har været episoder, hvor Far har villet aflyse, men hvor han så har ombestemt sig. Han har ved de lejligheder sagt, at han ikke vil-le give hende noget, hun kunne bruge imod ham. Der har også været nogle gange, hvor samværet er blevet afkortet, fordi Barn er blevet træt. Hun og Far taler ikke meget sammen, når Barn bliver afleveret. Far er ubehagelig, og han gør hende utryg. Han siger eller skriver nogle gange, at nu skal hun passe på. Han råber også ad hende, mens Barn er der. Det er også sket få gange efter, at de var i familieretten. Far har fortalt, at han tager til Land fra den 19. december 2021 til den 5. januar 2022. I øvrigt kommunikerer de kun om Barn. Hun synes, at det er fint, at Barn har samvær med Far, hvis han er ansvarlig. Han skal tage det fulde ansvar, når Barn er hos ham. Der har været gange, hvor Barn har været ked af det, og hvor hun derfor har skullet komme og hente hende. Nogle gange kan Far ikke ”rumme” ansvaret. Det er gennemsnitligt hver anden gang, at samværet bliver afkortet. Det er som regel samværet den enkeltstående torsdag, der er problemet. Så bliver Barn som regel afleveret kl. 17.30 eller 18.00. Hun synes ikke, det er en realistisk mulighed, at samværet skal udvides.

Far har forklaret, at han ikke vil sige noget nega-tivt om Mor. Han vil ikke skændes. Det er rigtigt, at han før sagens behand-ling i familieretten, nogle gange afleverede Barn før tiden efter samvær, og at han nogle gange skændtes med Mor. Sådan har det imidlertid ikke været ef-ter, at familieretten afsagde dom. Det er ikke rigtigt, at Mor er bange for ham, og det har hun heller ikke grund til at være. Det kan godt være, at han ikke smi-ler, når han ser eller taler med Mor, men det behøver han vel heller ikke, hvis han ikke er glad. Han vil som sagt ikke skændes med Mor, men blot have et normalt samarbejde. Han vil gøre alt for sin datters bedste. Han vil gerne have samvær, så han kan tage Barn med på ture til Land. Det er rigtigt, at han nogle gange om torsdagen afleverer Barn før tiden, hvis hun bliver træt, eller ikke vil spise.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

3

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1453/22
Rettens sags nr.: BS-23066/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 1452/22
Rettens sags nr.: BS-25367/2020-HER
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.