Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 19. august 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Frosell, B. Tegldal og Bodil Dalgaard Hammer (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
20. afd. kære nr. B-2403-10:
Kærende, tidligere Sagsøger
(advokat Maria Mørk Kjølbæk)
mod
Indkærede, tidligere Sagsøgte
(selv)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 5. august 2010, hvorved Kærende, tidligere Sagsøger har kæret Holbæk rets kendelse af 28. juli 2010 (BS 6-991/2010), hvorefter den del af sagen, der vedrører Person 2, henvises til Retten i Århus, Retten i Holbæks fremsendelses-brev af 10. august 2010 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Indkærede, tidligere Sagsøgte har ikke udtalt sig vedrørende kæremålet.
De modtagne bilag var til stede.
- 2 -
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Af retsplejelovens § 448 g, 1. pkt., fremgår, at sag om forældremyndighed eller barnets bopæl indbringes for retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Sagen indbringes for retten af statsforvaltningen, jf. forældreansvarslovens § 40, stk. 1.
Af vejledning nr. 9859 af 9. juni 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl, afsnit 4.4.6.3., fremgår følgende:
”Statsforvaltningen skal være opmærksom på, at der kan være sager, som skal indbringes for flere retter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en forældremyn-dighed ssag omfatter to børn, som bor hos hver deres forælder … I disse tilfælde skal statsforvaltningen vejlede forældrene om, at retten – efter anmodning – eventuelt kan beslutte, at sagerne skal behandles ved samme ret, såfremt betingelserne herfor er opfyldt…”
Da Person 2 har bopæl hos Indkærede, tidligere Sagsøgte, skal sagen ind-bringes for Retten i Århus, og det tiltrædes derfor, at sagen vedrørende Person 2 er henvist dertil.
Landsretten har ikke herved taget stilling til, hvorvidt sagerne bør behandles samlet.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Retten hævet.