Kendelse
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt mandag den 18. december 2023
ændres, således at Skønsindstævnte A/S 1 ikke skal betale noget beløb til Skønsrekvirent, subsidiært at landsrettens kendelse ophæves og hjemvises til fornyet behandling med henblik på at foretage en indbyrdes fordeling af skønssagens omkostninger mellem Skønsindstævnte A/S 1, Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS og Skønsindstævnte.
2
De indkærede, Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte og Skønsrekvirent
Skønsrekvirent har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.
Skønsrekvirent har subsidiært nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ændres, således at der foretages en ny indbyrdes fordeling af omkost-ningerne mellem Skønsindstævnte A/S 1, Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS og Skønsindstævnte.
Skønsrekvirent har mere subsidiært nedlagt påstand om, at landsret-tens kendelse ophæves og hjemvises til fornyet behandling med henblik på at foretage en indbyrdes fordeling af omkostningerne mellem Skønsindstævnte A/S 1, Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS og Skønsindstævnte.
Skønsrekvirent har mest subsidiært nedlagt påstand om, at landsret-tens kendelse ophæves og hjemvises til fornyet behandling med henblik på at foretage en indbyrdes fordeling af omkostningerne mellem Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS og Skønsindstævnte.
Sagsfremstilling
Skønsrekvirent fik i juli 2016 afleveret et nyopført familiehus på Adresse, 5900 Rudkøbing. Byggeriet omfattede bl.a. en udvendig trappe opført i stål med trin af beton. Trappen var leveret af Skønsindstævnte A/S 1 på baggrund af en henvendelse fra Skønsrekvirents totalrådgiver arkitekt Skønsindstævnte. Af ordrebekræftelse af 20. april 2016 fremgår, at der er tale om en varmforzinket ståltrappe med bakketrin for udstøbning/klinker og med værn af varmforzinket stål, og at stålet skulle være varmforzinket i henhold til DS/ISO 1461. Trinnene er støbt af Skønsindstævnte ApS, der var fagentreprenør på jord-, beton-, murer-og kloakarbejderne. Efter afleveringen konstaterede Skønsrekvirent fejl og mangler ved byggeriet, herunder trappen.
Skønsrekvirent anmodede på den baggrund den 3. juli 2019 om isole-ret bevisoptagelse med det formål at få belyst, om byggeriet var behæftet med fejl og mangler. Ved beslutning af 18. december 2019 tog Retten i Svendborg an-modningen om isoleret bevisoptagelse til følge med bl.a. Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte A/S 1, Skønsindstævnte ApS og Skønsindstævnte som indstævnte.
Der blev afgivet skønserklæring den 27. februar 2020, supplerende skønserklæ-ring den 17. marts 2020, supplerende skønserklæring II den 26. oktober 2020 og supplerende skønserklæring III den 25. oktober 2021, som blev revideret den 12. januar 2022. Det fremgår, at skønsmanden har svaret på spørgsmål vedrørende den udvendige trappe i skønserklæringerne af 27. februar 2020, 17. marts 2020 og 26. oktober 2020, og at Skønsindstævnte A/S 1 ikke deltog i skønsforretningerne den 15. september 2021 og 10. januar 2022.
Af skønserklæringen af 27. februar 2020 fremgår følgende om trappen:
3
”Spørgsmål 10:
Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres korrosion på ud-vendig ståltrappe til terrasse og på håndliste på terrassegelænder.
Svar på spørgsmål 10:
Ja, skønsmanden kunne ved sin besigtigelse konstatere at der var korro-sion på udvendig ståltrappe i form af rustgennemslag på vanger og trin ud for klinker og lægge mørtel. Se fotos bilag A.
På terrassevanger bagside op til fugen mellem vange og klinker kunne der ligeledes konstateres rustgennemslag.
Ligeledes kunne skønsmanden konstatere misfarvninger med et rødligt skær i overfladen på håndliste og terrassegelændere.
Spørgsmål 11:
Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende, bedes skønsmanden op-lyse, hvorledes de konstaterede forhold i spørgsmål 10 bør udbedres herunder estimere omkostningerne hertil. Skønsmanden bedes angive de enkelte udgiftsposter.
Svar på spørgsmål 11:
Det er skønsmandens vurdering at korrosion på udvendig ståltrappe i form af rustgennemslag på vanger og trin, ikke kan udbedres og trappe og trin skal fornyes. Glasværn og håndlister regnes at kunne genanven-des.
Mindre rustgennemslag på terrassevanger vurderes at kunne repareres ved af fjerne fugen, afrense rust og genbeskytte stålet langs fugen med epoxymaling, samt retablere fugen.
Misfarvninger på håndliste vurderes at kunne poleres op med pole-ringsmiddel og polermateriale beregnet til Rustfrit stål.
Skønsmanden vurderer udbedringsomkostningerne til følgende:
Emne: Kr. excl moms
Udskiftning af ståltrappe med ny 93.000,-
Ny klinkebelægning på trin 15.000,-
Korrosionsbeskyttelse af stål terrassevanger 14.000,-
Oppolering af gelænder og håndlister 11.000,-
I alt 133.000,-
4
Spørgsmål IIIB:
(I tilknytning til spørgsmål 10)
Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende, bedes skønsmanden op-lyse, hvad skønsmanden vurderer, er årsagen hertil. Skønsmanden be-des herunder oplyse, om den udvendige trappe (meget tæt på vest-vendt kyst og belastet af saltvand) er overfladebehandlet i korrekt kor-rosionsklasse i forhold til Miljøkorrosiviteten, ligesom han bedes op-lyse, om den valgte konstruktion med galvaniserede lukkede skåle trin, fliser og fuger er egnet til det aggressive miljø, ligeledes meget tæt på vestvendt kyst belastet af saltvand.
Svar på spørgsmål IIIB:
Det er skønsmandens vurdering ud fra det besete at årsagen til korro-sion på trappetrin og vange er vandnedsivning ned mellem fu-gen/mørtel og vanger/trin.
Det kan skyldes at almindelige anvendte fugematerialer ikke umiddel-bart kan binde på zink overflader uden særlige tiltag med afrensning og overfladebehandling af zinkoverfladen forud for fugningen.
Det vurderes ikke være sket i det aktuelle tilfælde, da der er ses fugeslip til zinkvanger og trinkanter.
Ligeledes opstår der mellem beton/mørtel og zinkoverflader iltning imellem overfladerne som gør at der kan trænge vand ned imellem mørtel og zinkvangerne og trinkanter.
For at imødegå dette skal zinken afrenses og overfladebehandles inden der lægges mørtel/beton, hvilket ikke vurderes være sket i det aktuelle tilfælde. Det bestyrkes af det forhold at korrosion på trappen kun op-træder på de steder hvor der er kontakt mellem fuger/mørtlen/beton og zink galvaniserede ståldele.
Spørgsmålet om hvorvidt den galvaniserede ståltrappe er overfladebe-handlet i korrekt korrosionsklasse i forhold til det miljø den er placeret i kan ikke besvares, da der, på trods af anmodning fra skønsmanden ikke er oplyst op, hvorledes trappen er overfladebehandlet. Det er skøns-mands vurdering at den valgte konstruktion med galvaniserede luk-kede skåle trin, fliser og fuger ikke er egnet til det aggressive miljø, ad de grunde som er nævnt ovenfor.
5
Spørgsmål IVC:
Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende bedes skønsmanden op-lyse, om korrosionsdannelsen på håndlisten kan skyldes manglende vedligeholdelse og rengøring.
Svar på spørgsmål IVC:
Det er skønsmandens vurdering at de konstaterede misfarvninger og tegn på begyndende korrosionsdannelser på håndlisten og værn kan skyldes manglende vedligeholdelse og rengøring, men kan også skyl-des at den anvendte rustfri stål kvalitet (som der ikke foreligger oplys-ninger om) er valgt for i en ringe kvalitet til det kyst nære miljø det er opsat i.”
Skønsindstævnte A/S 1 har ved meddelelse af 19. maj 2020 til Retten i Svendborg på opfor-dring fra Skønsindstævnte ApS oplyst bl.a., at trappen er produceret i korrosionsklasse 4 (DS/EN ISO1461). Skønsmanden har ikke fået forelagt oplysningerne i Skønsindstævnte A/S 1's meddelelse af 19. maj 2020.
Ved kendelse af 18. august 2022 bestemte Retten i Svendborg, at Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte A/S 1 og Skønsindstævnte skulle be-tale 220.000 kr. i omkostninger til Skønsrekvirent. Af rettens begrundelse fremgår følgende:
”Retten finder, at Skønsrekvirent ved skønserklæ-ringerne den 27. februar 2020, den 17. marts 2020, den 26. oktober 2020, den 25. oktober 2021 og ved revideret erklæring af 12. januar 2022 efter resultatet af bevisførelsen i det væsentligste har fået medhold.
Da det herefter ikke kan udelukkes, at Skønsrekvirent kan gøre krav gældende mod Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte A/S 1 og Skønsindstævnte, så-fremt betingelserne herfor i øvrigt er til stede, finder retten, at Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte A/S 1 og Skønsindstævnte skal betale sagsomkostninger til Skønsrekvirent.
Retten finder derfor, at Skønsindstævnte A/S 2, Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte A/S 1 og Skønsindstævnte, skal pålægges et skønsmæssigt fast-sat beløb til dækning af Skønsrekvirents sagsomkostninger. Beløbet fastsættes til 220.000 kr., hvori er indeholdt Skønsrekvirents udgift til skønsmanden med 163.583,75 kr. samt retsafgift 400,00 kr. og udgift til Voldgiftsnævnet 2.500,00 kr.”
De skønsindstævnte kærede byrettens kendelse. Landsretten stadfæstede den 9. november 2022 kendelsen med den ændring, at skønssagens omkostninger på
6
220.000 kr. skulle fordeles ligeligt mellem de skønsindstævnte, og at de ikke skulle hæfte solidarisk som procesfæller. Af kendelsen fremgår bl.a.:
”Som anført af byretten var formålet med den isolerede bevisoptagelse at få belyst, om der var begået fagfejl ved det omhandlede byggeri. Landsretten tiltræder, at det på baggrund af skønserklæringerne, der støtter, at det udførte arbejde er mangelfuldt, ikke kan udelukkes, at Skønsrekvirent kan gøre krav gældende mod Skønsindstævnte ApS, Skønsindstævnte A/S 1, Skønsindstævnte og Skønsindstævnte A/S 2. De skønsindstævnte skal herefter betale sagsomkostninger til Skønsrekvirent. Landsretten tiltræder endvidere, at sagens omkostninger er fastsat til 220.000 kr.
Da der er tale om en sag om isoleret bevisoptagelse, hvor det endnu er uvist, om der er grundlag for at anlægge en egentlig retssag mod en el-ler flere af de skønsindstævnte, finder landsretten, at de skønsind-stævnte ikke kan anses for at være procesfæller som beskrevet i retsple-jelovens § 317. Sagens omkostninger må herefter fordeles mellem de skønsindstævnte, således at de hver især skal betale sagsomkostninger med 55.000 kr. til Skønsrekvirent.”
Parternes synspunkter
Skønsindstævnte A/S 1 har anført navnlig, at der på baggrund af skønserklæringerne ikke
er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for, at Skønsrekvirent har fået medhold i forhold til resultatet af bevisførelsen.
Det er af skønsmanden konstateret, at korrosionen på trappen skyldes vand-nedsivning ned mellem fugen/mørtel og vanger/trin samt trappens design. Skønsindstævnte A/S 1 har ikke deltaget i fugning mv. og har ikke fastlagt trappens design el-ler på anden vis foretaget projektering.
Det kan endvidere udelukkes, at der er et krav mod Skønsindstævnte A/S 1, idet et eventu-elt krav mod Skønsindstævnte A/S 1 er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 21, stk. 4. Det bør tillægges vægt, at rekvirenten ikke har anlagt sag mod Skønsindstævnte A/S 1, inden kravet blev forældet.
Hvis Højesteret måtte finde, at Skønsindstævnte A/S 1 skal betale omkostninger, skal der foretages en fordeling mellem parterne efter almindelige sagsomkostningsprin-cipper.
Hvis Skønsindstævnte A/S 1 skal afholde omkostninger til Skønsrekvirent, skal disse være væsentligt lavere end de omkostninger, som de øvrige skønsind-stævnte skal afholde. Omkostningerne til skønsmanden bør således fordeles
7
forholdsmæssigt i henhold til antallet af spørgsmål relateret til hver part i sa-gen.
Skønsindstævnte A/S 2 har anført navnlig, at landsrettens afgørelse og
begrundelse er korrekt. Hvis Højesteret finder, at fordelingen af omkostninger skal ændres, bør omkostningerne ophæves, eller alternativt bør der foretages en skønsmæssig fordeling af omkostningerne mellem rekvirenten og parterne, da Skønsrekvirent ikke ved svarene på hovedparten af spørgsmålene har påvist mangler.
Skønsindstævnte ApS har anført navnlig, at der ved fordeling af omkostninger skal tages udgangspunkt i, om det ”kan udelukkes” , at der er retligt grundlag for et krav, jf. UfR 2019.1247 H. Hvis det kan udelukkes, at der er et retligt grundlag for krav mod en eller flere af de involverede parter, indebærer det ikke, at samtlige omkostninger skal påhvile de øvrige parter i sagen.
Skønsindstævnte har anført navnlig, at det ikke er afgørende, hvor mange spørgsmål der er stillet til skønsmanden ved stillingtagen til, hvilke parter der skal betale omkostninger til rekvirenten. Det afgørende er, hvilke parter der på baggrund af skønserklæringerne vurderes at kunne pålægges et erstatningsansvar.
Skønsrekvirent har anført navnlig, at det ikke kan udelukkes, at hun ville kunne få medhold i et krav mod Skønsindstævnte A/S 1, og at hun på baggrund af skønsmandens besvarelser derfor skal anses for at have fået medhold ved den isolerede bevisoptagelse.
Skønsindstævnte A/S 1 har tegnet, projekteret, konstrueret og monteret ståltrappen og ter-rassevanger, gelænder og håndlister med det specifikke formål, at trappen mv. skulle monteres på boligen.
Hvis Højesteret finder, at Skønsindstævnte A/S 1 ikke skal betale omkostninger til hende, må omkostninger afholdes af de resterende tabende parter, jf. FED 2015.11 Ø, hvor der var seks skønsindstævnte, men hvor Østre Landsret kun pålagde fire af de skønsindstævnte at erstatte rekvirentens fulde omkostninger.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår spørgsmålet om fordeling af omkostninger i anledning af isoleret bevisoptagelse (syn og skøn) afholdt efter anmodning fra Skønsrekvirent. Hun har ikke på grundlag af skønserklæringerne anlagt retssag mod Skønsindstævnte A/S 1, som har indbragt landsrettens kendelse om omkostningsspørgs-målet for Højesteret.
8
Dette spørgsmål skal afgøres efter retsplejelovens § 343, stk. 3, hvorefter retten træffer bestemmelse om betaling af omkostninger ved bevisoptagelsen, med-mindre parterne har aftalt andet. Ifølge forarbejderne til denne bestemmelse (Folketingstidende 2013-14, tillæg A, lovforslag nr. L 178, s. 131) forudsættes det, at retten i forbindelse med omkostningsfastsættelsen bl.a. inddrager, hvil-ken part der har fået medhold i forhold til resultatet af bevisførelsen.
Tre dommere – Michael Rekling, Kurt Rasmussen og Ole Hasselgaard – udtaler:
I en sag som den foreliggende finder vi, at det kan pålægges en skønsindstævnt at betale omkostninger ved en isoleret bevisoptagelse, hvis bevisoptagelsen støtter, at der er begået fagfejl, og det efter det i øvrigt foreliggende ikke kan udelukkes, at skønsrekvirenten som følge heraf kan gøre krav gældende mod den skønsindstævnte, jf. Højesterets kendelse af 11. januar 2019 (UfR 2019.1247).
Formålet med den isolerede bevisoptagelse var at få belyst, om der var begået fagfejl bl.a. med hensyn til den omhandlede trappe, og vi finder ligesom byret-ten og landsretten, at resultatet af det gennemførte syn og skøn må anses for at støtte Skønsrekvirents synspunkter om, at der er begået fagfejl vedrø-rende trappen. Endvidere finder vi, at det ikke kan udelukkes, at Skønsrekvirent som følge heraf kan gøre krav gældende mod Skønsindstævnte A/S 1.
Da vi desuden ikke finder grundlag for at tilsidesætte landsrettens fordeling af omkostningerne mellem de skønsindstævnte, stemmer vi herefter for at stadfæ-ste landsrettens kendelse.
Dommerne Poul Dahl Jensen og Søren Højgaard Mørup udtaler:
Vi finder, at der i forholdet mellem Skønsrekvirent og Skønsindstævnte A/S 1 må ses på, om der ved skønserklæringerne er fremkommet oplysninger, der støtter, at den udvendige trappe på Skønsrekvirents ejendom er behæftet med mangler, som Skønsindstævnte A/S 1 kan gøres ansvarlig for.
I skønserklæringerne er der påvist mangler ved trappen. Efter oplysningerne i skønserklæringerne om, hvad der er eller kan være årsag til manglerne, frem-står det imidlertid som usikkert, om manglerne skyldes fagfejl begået af Skønsindstævnte A/S 1. Vi finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at Skønsrekvirent har fået medhold i skønsforretningen i forholdet til Skønsindstævnte A/S 1. På den baggrund er der efter vores opfattelse ikke grundlag for i medfør af retsplejelo-vens § 343, stk. 3, at pålægge Skønsindstævnte A/S 1 at betale omkostninger ved bevisopta-gelsen til Skønsrekvirent.
9
Vi stemmer herefter for at tage Skønsindstævnte A/S 1's påstand om, at Skønsindstævnte A/S 1 ikke skal betale noget beløb til Skønsrekvirent, til følge. I øvrigt stemmer vi for at stadfæste landsrettens kendelse.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at landsrettens kendelse i det hele stadfæstes.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Skønsindstævnte A/S 1 betale 5.000 kr. til Skønsrekvirent, 4.000 kr. til Skønsindstævnte A/S 2, 4.000 kr. til Skønsindstævnte ApS og 4.000 kr. til Skønsindstævnte.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 18-12-2023 kl. 12:04
Modtagere: Advokat (H) Jan Allan Svendsen, Advokat (H) Charlotte Kjærgaard, Advokat (H) Christian Dyrhauge-Klargaard, (H) Jess Aagaard, Advokat (H) Christian Østergaard