Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom om bl.a. besiddelse af kniv på offentligt sted ændres således, at straffen gøres ubetinget og i øvrigt stadfæstes

Østre LandsretStraffesag2. instans3. april 2009
Sagsnr.: 70/23Retssagsnr.: SS-421/2009-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-421/2009-OLR
Sagstype
Tilståelsessag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
70/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantNina Anderskouv; Rettens personaleHenrik Bitsch; Rettens personaleTaber Rasmussen; Rettens personaleBenedikte Holberg

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 3. april 2009 af Østre Landsrets 15. afdeling

(landsdommerne Henrik Bitsch, Taber Rasmussen og Benedikte Holberg (kst.) med domsmænd).

15. afd. a.s. nr. S-421-09:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1988))

(advokat Nina Anderskouv, besk.)

Københavns Byrets dom af  28. januar 2009 (SS 4-15974/08) er anket af anklagemyndig-heden med påstand om skærpelse, således at frihedsstraffen gøres ubetinget.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold og har forklaret, at hun fortsat bor hjemme hos sin mor. I folkeskolen fik hun ikke nogen afsluttende eksamen, men efter nogle job som kontorassistent og i Netto går hun nu til undervisning gennem jobcentret. Hun har ikke noget misbrug af stoffer eller alkohol. Det var en ven, som hun den pågældende nat holdt kniven for.   

Straffen på fængsel i 7 dage findes passende udmålt.   

1 dommer udtaler:

- 2 -

Under hensyn til den tilfældighedsprægede baggrund for tiltaltes enkeltstående og kort-varige besiddelse af kniven sammenholdt med hendes alder og gode personlige forhold, herunder at hun hidtil er ustraffet, tiltrædes det, at straffen under disse omstændigheder er gjort betinget som sket.

5 dommere udtaler:

Efter forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 skal der som altovervejende hovedregel udmåles en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 7 dage for lovovertrædelser som den foreliggende. Det af byretten anførte og de i øvrigt foreliggende omstændigheder findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Vi stemmer derfor for, at straffen gøres ubetinget.

Der afsiges på dette punkt dom efter stemmeflertallet, således at straffen på fængsel i 7 dage gøres ubetinget.

I øvrigt stadfæstes dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom ændres, således at Tiltalte straffes med fængsel i 7 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 70/23
Rettens sags nr.: SS-421/2009-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 69/23
Rettens sags nr.: SS-15974/2008-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Byrettens dom om bl.a. besiddelse af kniv på offentligt sted ændres således, at straffen gøres ubetinget og i øvrigt stadfæstes — domsdata.dk