Tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82. Påstand om erstatning

RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 20. december 2023

Rettens nr. 99-1479/2023

Politiets nr. 4100-90270-00234-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte A/S

CVR nr.

Anklageskrift er modtaget den 20. april 2023.

Tiltalte A/S er tiltalt for overtrædelse af

1.

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, jf. nugældende bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 19, stk. 1, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1109 af 15. decem-ber 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. 1,

ved at arbejdet den 17. december 2020, på Adresse, By, i virksomhedens fræser- afdeling, under anvendelse af et teknisk hjælpemiddel

- robotfræser ("lille ABB") - ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke skete på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde,

idet den ansatte Forurettede, under arbejdet med vedligeholdelse el-ler lignende af robotanlægget gik ind i robotfræserens arbejdsområde gennem anlæggets sikkerhedslysgitter, uden at robotten på effektiv måde var sikret mod igangsætning, hvilket medførte, at Forurettede, da robotarmen pludselig satte i bevægelse, blev ramt i baghovedet af robotfræseren, med så alvorlig personskade til følge, at han afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 (Forurettedes forældre) har påstået, at Tiltalte A/S skal betale 178.830 kr. i erstatning, hvoaf 173.000 kr. udgør et overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarslovens § 14a, og 6.380 kr. en godtgørelse svarende til udgifterne ved ophold på patienthotel.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

I 2017 købte Tiltalte A/S to brugte ABB robotter af Virksomhed ApS. I lø-bet af 2019 blev de to robotter installeret og taget i brug. Den 17. december 2020 kort før arbejdstids ophør blev Forurettede ramt af den lille ABB robot i hovedet i forbindelse med arbejde ved robotten. Ingen havde set ulykken, men hørt Forurettede sige "av" og set ham forlade stedet og falde om. Som følge af sine skader døde han nogle dage senere på hospitalet.

Arbejdstilsynet ankom til arbejdpladsen på ulykkesdagen kort efter ambulan-ce og politi. Ifølge anmeldelsesrapporten kunne Arbejdstilsynet ikke umiddel-bart finde nogen fejl på maskinen eller andre overtrædelser, men gav et straks påbud om, at den ikke måtte anvendes, førend fejl og mangler ved robottens overvågningsorganer var afhjulpet.

Virksomhed ApS blev umiddelbart efter arbejdsulykken af Tiltalte A/S an-modet om at gennemgå robotten og sikre sikkerhedssystemet. Af Virksomhed ApSs brev af 21. december 2020 fremgår, at det ikke havde været muligt at fastlægge den præcise fejlårsag, men at det ved gennemgang af systemets opbygning var plausibelt, at en sikkerhedskontakt havde svigtet. Der blev i samme brev redegjort for 5 tiltag, som var iværksat for at forbedre sikkerhe-den. Ved brev af 29. december 2020 redegjorde Tiltalte A/S for det samme overfor Arbejdstilsynet, der den 8. januar 2021 accepterede tilbagemeldin-gen.

Den 5. januar 2021 var Arbejdstilsynet på et nyt tilsynsbesøg hos Tiltalte A/S, i hvilken forbindelse det blev konstateret og drøftet, at de to ABB-ro-botanlæg ikke var CE-mærket. Der blev givet en frist på 3 måneder til at få styr på dokumentationen herfor. Da Arbejdstilsynet havde konstateret, at virksomheden ikke selv havde fremstillet maskinanlæggene, sendte de sagen herom til Sikkerhedsstyrelsen.

Den 16. marts 2021 sendte Virksomhed ApS EF-overenstemmelseserklæ-ring dateret de 30. maj 2019 til Tiltalte A/S vedrørende den omhandlede ro-bot.

Den 23. maj 2021 traf Sikkerhedsstyrelsen overfor Virksomhed ApS afgø-relse om, at denne virksomhed som fabrikant havde leveret en farlig maskine. Virksomhed ApS blev den 30. september 2021 sigtet for overtrædelse af produktloven, jf. dagældende bekendtgørelse om indretning m.v. af maski-ner. Påtalen blev imidlertid den 30. januar 2023 opgivet som følge af foræl-

delse.

Der har været forevist fotos af robotten og ulykkesstedet.

Efter en række afhøringer af ansatte og ledelsen i Tiltalte A/S konkluderede politiet i rapport af 17. maj 2021, at de ansatte havde været grundigt oplært i robotfræseren, herunder dens sikkerhedsfunktioner, at intet tydede på, at ro-botfræseren havde udvist svigt eller uforklarlige handlinger, og at intet tyde-de på, at der havde været foretaget eller forsøgt foretaget indgreb i robotfræ-serens sikkerhedsfunktion.

Der er i retten afgivet forklaring af tiltalte ved direktør og ejer Person 1 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.

Person 1 har forklaret, at han er 36 år og uddannet tømrer. Han ejer og er direktør for Tiltalte A/S, der er en virksomhed med ca. 30 an-satte, der producerer plastdele såsom solskærme og dørvisirer til lastbiler. Forurettede var i to omgange ansat i virksomheden som produktionsme-darbejder, først fra sommeren 2018 til december 2019, hvorefter Forurettede tog til Canada, men grundet corona kom hjem igen i sommeren 2020, hvor han blev ansat igen. I det sidste halve år arbejdede Forurettede med at fræse emner til solskærme ved den lille ABB-robot, hvor ulykken skete. Forurettede blev oplært af kollegaen Vidne 4, der også er sikkerhedsrepræsentant. Det foregik ved side-mandsoplæring, og da arbejdet svarede til arbejdet andre steder i virksomhe-den, hvor Forurettede også havde arbejdet med robotter, har det nok kun taget ½ time. Forurettede var en dygtig medarbejder, og maskinen var nem at betjene. Herefter holdt han og Vidne 4 løbende øje med, at arbejdet blev udført korrekt. Han kom selv rundt i produktionen næsten her dag, og hvis han så, at nogen udførte arbejdet forkert, så påtalte han det.

Den pågældende robot købte virksomheden af Person 2 i 2017. Person 2 var begyndt at komme hos dem i 2016, hvor han havde sat en anden robot op. Person 2 ringede til ham og fortalt, at han havde kendskab til et kon-kursbo, hvorfra der skulle sælges to robotter. Virksomheden havde ikke brug for robotterne lige på det tidspunkt, men valgte alligevel at købe dem og fik dem hurtigt leveret. Robotterne stod herefter i et hjørne i ca. 1½ år, på hvil-ket tidspunkt de havde fået brug for en større kapacitet. Han bad derfor Person 2 om at sætte dem op, og Person 2 bestilte komponenter og begyndte på arbejdet med at sætte dem op. En tømrer opførte også to rum, hvor de kunne stå. Da Person 2 ikke helt fik lavet arbejdet til den aftalte tid, rekvirerede han Danrobotic, som er en anden robotvirksomhed, som virksomheden tidli-gere havde benyttet fra 1990'erne til 2016, og Danrobotic gik også i gang med noget af arbejdet. Det fik Person 2 nys om og ville gerne gøre arbejdet fær-digt, hvilket han så gjorde. Det skal nok passe, at Person 2 afsluttede arbejdet i sensommeren 2019.

Da han havde hyret en professionel robotmand, gik han ud fra, at alt var i overensstemmelse med lovgivningen og, at den tekniske dokumentation var i orden. Han tænkte ikke over det med CE-mærkning og kiggede ikke efter det. Han bad heller ikke om, at se den risikovurdering, der ligger bag CE-mærkning. Det tror han ikke, at der er mange købere, der gør. Det var først, da arbejdstilsynet var på besøg den 5. januar 2021, at de fandt ud af, at mas-kinen ikke var CE-mærket. Det kom helt bag på dem. De havde selv lavet en skriftlig brugervejledning til medarbejderne, hvori det var anført, hvordan maskinen skulle betjenes. Der stod ikke noget om, hvordan maskinen kunne programmeres, da det ikke var noget, som medarbejderne skulle gøre. Sik-kerhedshåndteringen fremgik af denne vejledning, som han mener, at de har givet til Arbejdstilsynet.

Efter ulykken, ringede han straks til Person 2, der kom ud og så på mas-kinen. Han kunne ikke forstå, hvordan ulykken kunne være sket, og Person 2 virkede ligeså overrasket. Han havde aldrig forestillet sig, at noget sådant kunne ske. Han bad Person 2 finde ud af, hvad der var galt og udbedre det. Person 2 lavede herefter de 5 forbedringer, som fremgår af ekstrakten side 18. Der blev lavet et ekstra sikkerhedssystem, så hvis det ene svigtede ved maskinens hjemmeposition, så ville det andet tage over. Han har ingen ide om, hvorfor der ikke var lavet to sikkerhedssystemer fra starten. Det må man spørge Person 2 om. Der blev også lavet to knapper, der skulle trykkes på ved reset udenfor maskinen. Robottens hjemmeposition for fræsehovedet blev ændret fra loftshøjde til hoftehøjde, så fræsehovedet aldrig kom over denne højde. Endelig blev hastigheden på robotten sat ned, så man har mulig-hed for at opdage, at den bevæger sig, og til sidst blev der lavet noget ænd-ring i softwaren, som man ikke kan se.

Han var rigtig træt af det, da det gik op for ham, at CE-mærkningen ikke var i orden, og han bad Person 2 få styr på det hurtigst muligt. Det gjorde Person 2 uden beregning. Han blev ikke meget informeret om kommunikationen mel-lem Person 2 og Sikkerhedsstryrelsen, men han kan se, at de i første omgang dumpede arbejdet, men at det dog kom på plads i løbet af foråret 2021. Efter hele dette forløb havde han totalt mistet tilliden til Person 2, og i dag benytter han ham ikke længere.

Der er ingen, som med 100 % sikkerhed kan sige, hvad der er skyld i ulyk-ken, men han antager ligesom alle andre, at det har været et svigt i sikker-hedssystemerne. Han er sikker på, at der ikke har været nogen, der med stribs eller andet har sat disse ud af funktion. Noget sådant har aldrig fundet sted.

Virksomheden har løbende haft besøg af Arbejdstilsynet i de 13 år, han har været på virksomheden. Før ulykken kom Arbejdstilsynet mindre end en gang om året og gav altid virksomheden grønne smilyes. Person 2 lavede årlige eftersyn og service på robotten den 2. august 2019 og den 7. august 2020. Der var ingen bemærkninger ved eftersynet, og de gik ud fra, at alt var

som det skulle være. Arbejdstilsynet sagde ikke noget om den manglende CE-mærkning, da de var ude på virksomheden ved ulykken. Det var først den 5. januar 2021, at de gjorde opmærksom herpå. Den 8. janaur 2021 med-delte Arbejdstilsynet, at de havde accepteret de ændringer, der var foretaget, så de kunne benytte maskinen igen. De fik desuden 3 måneder til at få det med CE-mærkningen på plads. De måtte godt benytte maskinen i denne peri-ode.

Ved det første møde med Vidne 2 fra Arbejdstilsynet misforstod de måske lidt hinanden. Virksomheden har aldrig selv været med til at bygge maskinen.

Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet fysioterapeut og si-den 2005 har været ansat i Arbejdstilsynet som tilsynsførende, hvor hun har gennemført en intern uddannelse. Den 17. december 2020 fik Arbejdstilsynet en melding om en arbejdsulykke, og hun tog sammen med en kollega ud til virksomheden på tilsynsbesøg. De snakkede med ledelsen, kollegerne, der havde stået ved siden af, vedligeholdelsesmanden og projektlederen. De gen-nemgik også robotten, og projektlederen startede den op, og sikkerhedslys-kilden virkede helt som den skulle. Der var ingen tegn på stribs eller ander omgåelser af sikkerheden. Politiet var stadig på stedet, da de ankom. Hun husker ikke, om politiet havde sat afspærring op, men det var i hvert fald sik-ret, at maskinen ikke blev startet op. De kunne ikke konstatere fejlårsagen, men formodede, at det skyldes et svigt i sikkerhedskontakten, og de gav der-for virksomheden et strakspåbud om ikke at benytte robotten, førend fejl og mangler herved var udbedret. Virksomheden redegjorde efterfølgende for, hvad de havde gjort i et brev af 29. december 2020, og denne tilbagemelding blev accepteret "på skrivebordet" ved brev af 8. januar 2021. Hun var også med ude på et opfølgende tilsynsbesøg hos virksomheden den 5. januar 2021. Det havde ikke noget med tilbagemeldingen at gøre, men ved alvorlige ulyk-ker foretages også altid fysiske opfølgningsbesøg.

Hun kan ikke huske, hvornår hun første gang blev opmærksom på, at robot-ten ikke var CE-mærket, men de talte i hvert fald om det ved tilsynsbesøget den 5. januar 2021. Hun har også været på tilsynsbesøg hos virksomheden inden ulykken. Hun husker ikke konkret hvornår, og det var ikke specielt hendes virksomhed. Der var ikke noget specielt problemfyldt med Tiltalte A/S forud for ulykken, så der har tilsynsbesøgene nok været med 2-5 års mellemrum. Når først der er givet et påbud eller er sket en ulykke, kommer Arbejdstilsynet på hyppigere besøg. Hvis der ved et grundbesøg ikke har væ-ret noget påbud, får man en grøn smiley, og hvis man har fået et påbud får man en gul smiley. Hun har ikke tjekket op på det, men hun husker ikke no-get om problemer før ulykken.

Normalt plejer de som noget af det første at tjekke for CE-mærkning ved til-synsbesøg, men da hun ikke har skrevet noget om det i sin rapport, har hun nok ikke haft fokus på det ved tilsynsbesøget den 17. december 2020. Når

der er sket en voldsom ulykke, er kolleger og ledelse meget påvirket af situa-tionen, og de prøver at begrænse snakken om ulykken og går ikke så meget op i de formelle krav. Disse skal selvfølgelig være i orden, men er ikke det, der er i fokus. Det vigtigste på dette tidspunkt er at forhindre, at ulykken kan ske igen.

Vidne 2 har forklaret, at han er 62 år og uddannet mas-kinmester og har arbejdet i 37 år som tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han var ikke med på det første tilsynsbesøg hos virksomheden, men med til de ef-terfølgende sammen med kollegaen Vidne 1. Det følger af maskindirektivet, at robotten skulle have været CE-mærket, hvilket indebærer en lang række do-kumenter fra fabrikantens side, herunder en overensstemmelseserklæring, der fungerer lidt som et garantibevis, hvor producenten skriver under på, at mas-kinen er bygget i overensstemmelse med direktivet og de standardiserede standarder på sikkerhedsområdet. De konstaterede imidlertid ved selvsyn, at der ikke var CE-mærke på robotten, og at Tiltalte A/S heller ikke havde en overensstemmelseserklæring. De bad også om at få brugsanvisningen at se, men fik at vide, at der ikke var nogen.

Som regel sidder CE-mærket på et ret i øjnefaldende sted og ellers spørger de ind til det. I forbindelse med CE-mærkningen skal fabrikanten udarbejde en risikovurdering og et teknisk dossier. Disse oplysninger har fabrikanten dog ikke pligt til at give videre til køberen. Grunden til, at Arbejdstilsynet også efterlyste disse dokumenter hos Tiltalte A/S, var, at Person 1 gav udtryk for, at virksomheden nok selv måtte være ansvarlig, når der nu ikke forelå CE-mærkning, men efterfølgende konstateredes det, at Tiltalte A/S ik-ke selv havde kompetence til at programmere robotten, og at det var Person 2, der var producent. Sagen herom blev oversendt til Sikkerhedsstyrel-sen, der forestår markedsovervågningen, og der blev ikke givet noget påbud til Tiltalte A/S herom. Arbejdstilsynet havde stadig kompetencen i forhold til eventuelle synlige fejl og mangler ved maskinen.

Det er rigtig nok, at Arbejdstilsynet den 8. januar 2021 accepterede, at Tiltalte A/S igen benyttede robotten, selvom CE-mærkningen på dette tidspunkt endnu ikke var på plads. Det hænger sammen med, at der er tale om to for-skellige regelsæt. Arbejdstilsynet har vurderet, at der på baggrund af oplys-ningerne om den udbedring, der havde fundet sted af sikkerheden, som er en del af standarderne, var sket en sådan sikring, at maskinen godt igen kunne anvendes, selvom det formelle med CE-mærkningen endnu ikke var helt på plads. CE-mærket er ikke i sig selv en garanti for, at producenten har fulgt reglerne i maskindirektivet. Køberen har imidlertid en højere sikkerhed for, at reglerne i direktivet er fulgt, hvis en maskine er CE-mærket, end hvis den ik-ke er.

Vidne 3 har forklaret, at han er 65 år, uddannet civilinge-niør og chefkonsulent i Sikkerhedsstyrelsen siden 2018, hvortil han flyttede med, da styrelsen overtog ansvaret for maskindirektivet fra Arbejdstilsynet.

Han har arbejdet med området i 25 år. Han har ikke selv været sagsbehandler på den konkrete sag i Sikkerhedsstyrelsen, men han drøftede den løbende med den daværende sagsbehandler, som ikke længere er ansat, og har sat sig ind i sagen.

Sikkerhedsstyrelsen koncentrerede sig i første omgang om at finde ud af, hvem der var pligtsubjekt i forhold til, at der ikke var sket CE-mærkning, selvom maskinen var taget i brug. Man nåede frem til, at det var Person 2 og traf afgørelse i forhold til ham. Styrelsen træffer altid en afgørelse i for-hold til den pågældende fabrikant, selvom manglerne er udbedret efterfølgen-de, da det blandt andet kan have betydning for en politianmeldelse.

Det viste sig, at der både var problemer med, at maskinen ikke var CE-mær-ket, at der ikke var medfulgt en overensstemmelseserklæring til Tiltalte A/S, og at der ikke var foretaget den fornødne fyldestgørende risikovurdering af sikkerheden på selve maskinen forud for ulykken. Såvidt han har kunnet læse sig til var der dog ikke problemer med, at Tiltalte A/S ikke havde fået nogen brugsanvisning. Baggrunden for reglerne om CE-mærkning i maskindirekti-vet er netop at undgå tragiske ulykker som i nærværende sag. Fabrikanten pålægges således en pligt til en grundig afdækning af alle risici ved maskinen og gennemgang af, hvad der er gjort for at imødegå disse farer. Fabrikanten har ikke pligt til at sende risikovurderingen med til køberen, men sikkerheds-styrelsen kan anmode om at få den forelagt. I den konkrete sag fik styrelsen imidlertid ikke forelagt en tilstrækkelig risikovurdering udarbejdet før ulyk-ken. En industrirobot som den pågældende har meget store kræfter, og en person kan komme alvorligt til skade, og det kan have fatale konsekvenser, hvis personen kommer i kontakt med maskinen, mens den bevæger sig. Der skal i det konkrete tilfælde være et sikkerhedsniveau på level D, som er det næsthøjeste, og det betyder efter standarderne, at der skal være to forskellige sikkerhedssystemer på, når lysgitteret brydes, så hvis det ene system fejler, så fungerer det andet stadigvæk. Hertil kommer, at der skal være en overvåg-ning af, at sikkerhedssystemerne virker. Dette var imidlertid ikke indført på robotten inden ulykken, men blev først indført i forbindelse med den efterføl-gende udbedring.

Foreholdt Person 2's redegørelse for udbedringen, ekstrakten side 18f, har vidnet forklaret, at det første af de 5 tiltag netop er indførelse af et dob-beltsikkerhedssystem, hvor de to systemer er forskellige, så man ikke risike-rer, at de fejler samtidig. Det andet tiltag er, at der indføres to knapper til re-set og start, så dette ikke sker ved et tryk. Der accepteres kun en knap, hvor det er helt udelukket, at der kan ske noget ved en automatisk genstart, og det er ikke tilfældet ved et robotanlæg som dette. Det tredje tiltag er, at robot-tens parkeringsposition flyttes til et andet sted, og det fjerde, at hastigheden på robotten nedsættes. Endelig er det femte tiltag den omtalte overvågning af, at begge sikkerhedssystemerne virker, så man ikke risikerer, at det ene sy-stem får en fejl og derfor ikke virker.

Efter de anførte udbedringer anså sikkerhedsstyrelsen ikke længere robotan-lægget for farligt. Risikovurderingen blev modtaget den 15. marts 2021 og efter lidt korrespondance om, hvorvidt de havde fået alle oplysninger, blev det anset for at være i orden. Han er ikke bekendt med, at der først skulle være modtaget en risikovurdering, som ikke blev accepteret. Det er rigtig nok, at det sker, at maskiner er påført CE-mærke, selvom fabrikanten ikke har lavet en risikovurdering. Det har styrelsen også sager om. CE-mærket er imidlertid fabrikantens indikation af, at han har opfyldt kravene bag det.

Det er rigtig nok, at det viste sig, at der var udarbejdet en overensstemmel-seserkæring, som styrelsen fik tilsendt. Denne havde bare ikke været udleve-ret til Tiltalte A/S.

Foreholdt at robotten skulle være videresolgt fra et konkursbo har vidnet for-klaret, at det først er i forbindelse med, at robotten er blevet gjort funktions-duelig til fræsemål med komponenter og programmering, at CE-mærkningen skulle finde sted.

Vidne 4 har forklaret, at han er 36 år og uddan-net maskinarbejder. Han har arbejdet hos Tiltalte A/S i 8 år som vedligehol-der og i de sidste 4 år også været sikkerhedsrepræsentant. Det var Person 2, der oplærte ham i brugen af den konkrete maskine, da den blev sat i drift i 2019. Det skete ved sidemandsoplæring. Person 2 viste ham, hvordan man skulle placere elementet og hvilke knapper, der skulle trykkes på. Sik-kerheden ved maskinen bestod i et lysgitter. De fik ikke udleveret nogen ma-nual af Person 2, men har selv lavet en brugervejledning til medarbejderne, så de kan læse, hvordan de skal betjene maskinen. Han vidste godt, at maskiner skal være CE-mærket, og han gik ud fra, at maskinen var det. Det er ham, der oplærte Forurettede. Det skete på samme måde ved sidemandsoplæring. Det var et halvt års tid inden ulykken. I den tid arbejdede Forurettede stort set hver dag ved den pågældende maskine. Forurettede var god til at bruge maskinen og klagede aldrig over den. Det var der heller ikke andre, der gjorde. Han gik rundt i produktionen hver dag og sikrede sig, at folkene udførte arbejdet, som de skulle. Hvis det ikke var tilfældet, forklarede han dem, hvordan det skulle gøres. Han har aldrig oplevet, at der er nogen, som har prøvet på at omgå sikkerhedsforanstaltningen ved maskinen. På ulykkestidspunktet var der ikke noget element inde i maskinen. Forurettede har derfor nok været i gang med at rengøre den. Foreholdt vidnets forklaring til politirapport den 10. maj 2021, ekstrakten side 178, er det rigtig nok, at man normalt ville have taget et nyt element med ind, så man ikke skulle gå to gange. Han ved derfor, ikke med sikkerhed, hvad Forurettede lavede ved maskinen på ulykkestidspunktet.

Vidne 5 har forklaret, at han er uddannet elinstallatør og i dag arbej-der som rådgiver. Han er mangeårigt ekspertmedlem i danske og internatio-nale standardiseringsudvalg vedrørende regler om sikkerhed for elektriske maskiner. Han kontaktede selv Tiltalte A/S, da han fandt mediernes omtale af sagen usmagelig, og hjalp selskabet med at fremsætte indsigelser overfor sig-

telsen. CE-mærkning er en lang procedure, hvor fabrikanten laver en syste-matisk sikkerhedsprocedure og afslutter med at lave en brugsanvisning med 22 faneblade. Formålet med mærkningen er at forøge sikkerheden og gøre det muligt for fabrikanter at sælge deres produkter på tværs af lande uden, at der stilles yderligere krav til sikkerheden fra det enkelte land.

Uanset sikkerhedssystemer vil der ved enhver maskine være en resterende ri-siko, som ikke kan fjernes. Man kan ikke udtale sig om, hvorvidt ulykken kunne være undgået, hvis maskinen havde været CE-mærket, men så har samfundet ret til at formode, at fabrikanten har gennemgået produktet for ri-sici. Han har set, at maskinen er angivet til performancelevel D, hvilket med-fører, at der skal være sikkerhedssystemer, der kan imødegå en risiko for fejl i den elektroniske styring på 114. Det vil sige, at sikkerheden skal være bedre end, at man påregner en midlertidig fejl en gang hvert 114. år for den pågæl-dende maskine, eller hvis der er 114 af samme type maskine, en gang blandt disse inden for et år. Han har set maskinen, men ikke bemærket noget CE-mærke herpå.

Efter en maskine er taget i brug, finder anvendelsesdirektivet anvendelse. He-refter skal maskinen efterses af en sagkyndig, og fabrikantens anbefalinger skal følges. Det er ikke noget krav, at den sagkyndige ved eftersynet skal gø-re anmærkning om, at et anlæg ikke er CE-mærket. I den foreliggende sag har Tiltalte A/S fået foretaget årlige eftersyn uden anmærkninger og har der-for været i god tro, ligesom hvis man har sendt sin bil til eftersyn ved en au-toriseret mekaniker.

Erstatningspart 2 har forklaret, at familien efter ulykken var nødt til at indloge-re sig på patienthotellet for at være hos Forurettede. Forurettedes tilstand var meget kritisk og skiftede hele tiden. Forurettede var 22 år, da ulykken skete. Forurettede bo-ede hjemme hos dem, men betalte ikke for at bo der. Han, hans kone og lille-søsteren, der gik på gymnasiet, var meget påvirket bag efter. Han måtte selv sygemeldes, og selvom han flere gange forsøgte at vende tilbage på arbejde, lykkedes det ikke, så han endte med at måtte indgå en fratrædelsesordning. Lillesøsteren kunne heller ikke klare sit fritidsjob og klarede kun gymnasiet, fordi det var online grundet corona. Hun udviklede efterfølgende ptsd-symp-tomer, og de har alle 3 fået mange psykologbehandlinger.

Tiltalte er straffet ved bødeforlæg den 28. juni 2021 for overtrædelse af færd-selsloven.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ikke påberåbt eller på nogen måde antageliggjort, at ulykken skyldes, at robottens sikkerhedsforanstaltninger har været omgået eller sat ud af drift.

I overenstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens vurdering, der baserer sig på Virksomhed ApS' redegørelse og efterfølgende forbedringer af sikkerheds-

systemet, lægger retten herefter til grund, at årsagen til ulykken formentlig var en periodisk fejl i styringssystemet. Det lægges på baggrund af Sikker-hedsstyrelsens afgørelse og vidneforklaringerne endvidere til grund, at der var tale om en farlig maskine, der ikke var i overensstemmelse med maskindi-rektivet og standarder udfærdiget i overensstemmelse hermed, idet der trods karakteren af maskinen bl.a. ikke var indsat to uafhængigt af hinanden funge-rende sikkerhedssystemer, og da Forurettede som følge af denne sikker-hedsbrist blev ramt af robotten i hovedet og afgik ved døden.

Selvom Tiltalte A/S havde købt maskinen af en virksomhed, der beskæftige-de sig med robotter og vedligeholdese heraf, havde Tiltalte A/S ikke sikret sig, at robotten var CE-mærket, og at de havde modtaget en EF-overens-stemmelseserklæring og en brugsanvisning på dansk. Retten finder, at Tiltalte A/S på denne baggrund har handlet uagtsomt i forhold til, at de herefter tog maskinen i brug og stillede den farlige maskine til rådighed for de ansatte. Det ændrer ikke herpå, at hverken Arbejdstilsynet eller producenten ved ef-terfølgende tilsyn ikke påtalte, at der manglede CE-mærkning. Det ændrer heller ikke herpå, at Arbejdstilsynet efterfølgende accepterede, at robotten på ny blev benyttet, inden CE-mærkningen var på plads, idet der på dette tidspunkt var indført sikkerhedssystemer svarende til reglerne efter maskindi-rektivet. Det er derfor bevist, at Tiltalte A/S benyttede en maskine, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og derfor heller ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Som følge heraf er selskabet skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til en bøde på 180.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, jf. nugæl-dende bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 120, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 19, stk. 1, jf. dagældende be-kendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjæl-pemidler § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved bødens størrelse lagt vægt på karakteren af overtrædelsen af arbejdsmiljøloven, der har ført til en ulykke med døden til følge samt oplys-ningerne om det daværende bødeniveau og virksomhedens størrelse.

Retten henviser erstatningskravene til evt. civilt søgsmål, idet det ikke under adhæsionsprocessen findes tilstrækkeligt dokumenteret, at de nærmere betin-gelser efter erstatningsansvarslovens § 14 a og § 26 a for tilkendelse af over-gangsbeløb og godtgørelse er opfyldt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte A/S skal betale en bøde på 180.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer