Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 22. maj 2009 af Østre Landsrets 10. afdeling
(landsdommerne Blinkenberg, Mikael Sjöberg og Jon Fridrik Kjølbro).
10. afd. kære nr. S-1417-09:
Anklagemyndigheden
mod
Vidne 1
(CPR nr. (Født 1969))
(advokat Kristian Mølgaard, besk.)
Vidne 1, har kæret Københavns Byrets kendelse af 20. maj 2009 (SS1-5461/2009), hvorved en begæring om ikke at blive tilbageført til Polen, ikke blev taget til følge.
Forsvareren og anklagemyndigheden har indgivet kæreskrifter.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter retsplejelovens § 191, stk. 2, 4. pkt., kan rettens kendelse om frihedsberøvelse ikke kæres.
Ved kendelse af 27. april 2009 bestemte byretten, at Vidne 1 midlertidigt kunne overføres til og skulle være frihedsberøvet her i landet.
- 2 -
Ved kendelse af 20. maj 2009 bestemte byretten, at en fremsat begæring om, at vidnet Vidne 1 ikke tilbageføres til Polen, ikke toges til følge. Denne kendelse er kæret til landsretten, og byretten har tillagt kæremålet opsættende virkning.
Da den påkærede kendelse ikke vedrører rettens kendelse om frihedsberøvelse, finder landsretten ikke grundlag for at afvise kæremålet som begæret af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1, jf. § 191, stk. 2, 4. pkt., modsætningsvist.
Det følger af retsplejelovens § 191, stk. 1, at en person, der er frihedsberøvet i udlandet, og som har meddelt samtykke til midlertidigt at blive overført til Danmark for at afgive for-klaring i en straffesag, skal tilbageføres til den fremmede stat, uanset om den pågældende senere tilbagekalder sit samtykke til overførslen.
Vidne 1 har som anført i byrettens kendelse af 27. april 2009 meddelt samtykke til at blive overført til Danmark med henblik på at afgive forklaring i en straffe-sag her i landet.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 291 af 24. april 1996, jf. lovforslag nr. 81 af 22. no-vember 1995, de almindelige bemærkninger afsnit 5.2, at samtykke til midlertidig overfør-sel også indebærer en accept af, at den pågældende efter forklaringens afgivelse skal tilba-geføres til den stat, hvor den pågældende er frihedsberøvet. Der opstår således ikke i for-bindelse med tilbageførslen noget spørgsmål om udlevering, der skal behandles efter reg-lerne i udleveringsloven. Det gælder, uanset om den pågældende under opholdet i Dan-mark tilbagekalder sit tidligere meddelte samtykke og modsætter sig en tilbageførsel.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, at det er forudsat, at anklagemyndigheden ved stillingtagen til en begæring om vidneførsel her i landet lader indgå, om det vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden at lade den pågældende tilbageføre til udlandet efter vidneførslen. Det fremgår endvidere, at retten ved vurdering af spørgsmål om frihedsberøvelse her i landet med henblik på vidneførsel ligeledes kan lade det indgå, om tilbageførsel af den pågældende må antages at være åben-bart uforeneligt med landets retsorden.
Da Vidne 1 har meddelt samtykke til midlertidigt at blive overført til Danmark med henblik på at afgive forklaring i en straffesag, og da der ikke i øvrigt fore-
- 3 -
ligger oplysninger, der kan føre til andet resultat, skal Vidne 1 tilbagefø-res til Polen, jf. retsplejelovens § 191, stk. 1.
Landsretten stadfæster derfor kendelsen.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
(Sign.)