Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 28. januar 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Linde Jensen, Lone Kerrn-Jespersen og Anette Fogh (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges:
24. afd. kære nr. S-129-09:
Advokat Karsten Lynge
påkærer Københavns Byrets afgørelse om
nægtelse af beskikkelse som bistandsadvokat for
Barn 1, Født 1997,
Barn 2, Født 1999 og
Barn 3, Født 2004,
i sagen
Anklagemyndigheden
mod
Sagens person
(Født 1964)
Ingen var indkaldt eller mødt.
- 2 -
Der fremlagdes kæreskrift af 12. december 2008, hvori advokat Karsten Lynge har kæret Københavns Byrets afgørelse af 2. december 2008 om nægtelse af beskikkelse som bi-standsadvokat for de forurettede, samt dommerens fremsendelsesbrev af 13. januar 2009.
Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.
De modtagne bilag var til stede.
Om sagens omstændigheder bemærkes følgende:
Anmeldelsen i sagen, der er indgivet den 8. august 2008 af Socialforvaltning, angår ”mistanke om seksuelle overgreb” . Det fremgår nærmere af anmeldelsen, der henviser til erklæringer afgivet over flere år af en række sagkyndige med udtalelser om børnenes reaktioner og adfærd, at der efter socialforvaltningens opfattelse er ”en bestyrket mis tanke om, at der har fundet seksuelle overgreb sted mod alle tre børn, samt vold fra fars side.” Overgrebenes karakter er ikke konkretiseret nærmere.
Efter modtagelsen af anmeldelsen indkaldte politiet børnenes moder til afhøring den 3. september 2008, j f. rapport af 17. september 2008, benævnt ”Moderen til samtale” .
Ved brev af 11. september 2008 anmodede advokat Klaus Lynge på foranledning af en advokat, der repræsenterede børnenes mor, om beskikkelse som bistandsadvokat for de tre børn og tilsendelse af akterne i sagen.
Ved brev af 20. november 2008 meddelte Københavns Politi, at man havde besluttet at indstille efterforskningen i sagen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2. Det fremgår af begrun-delsen, at der ikke forelå det nødvendige grundlag for at antage, at børnene havde været udsat for seksuelle krænkelser og vold begået af faderen. Der blev herved lagt vægt på, at ”… De undersøgelser, der har været foretaget af børnene gennem flere år af kommunen eller til brug for retssager samt Deres notater om børnene, giver ikke umiddelbart indtryk af noget sådant på en tilstrækkelig specifik måde, når henses til børnenes adfærd og trivsel utvivlsomt har været og er påvirket af de meget konfliktfyldte familieforhold.”
Det fremgår af sagen, at Københavns Politi ved brev af samme dag videresendte anmod-ningen om advokatbeskikkelse for børnene til Københavns Byret.
- 3 -
Advokat Lynge påklagede ved brev af 1. december 2008 efter anmodning fra advokaten for børnenes mor Københavns Politis afgørelse. Det er oplyst, at advokat Lynge ikke var i besiddelse af sagens akter.
Statsadvokaten for København og Bornholm har ved brev af 12. januar 2009 tiltrådt Kø-benhavns Politis afgørelse og begrundelse.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Indledningsvis bemærkes, at landsretten har fundet, at kæremålet bør påkendes, da anmod-ningen om beskikkelse som bistandsadvokat blev indgivet, inden efterforskningen blev indstillet, og da spørgsmålet om grundlaget for påklage til statsadvokaten indgår i kæren.
Landsretten lægger vægt på, at anmeldelsen omhandlede et længere hændelsesforløb ved-rørende 3 brødre, nu i alderen 4-12 år, og angik seksuelle krænkelser og vold. Uanset poli-tiets efterforskning ikke umiddelbart gav indtryk af noget sådant på en tilstrækkelig speci-fik måde, finder landsretten, at efterforskningen i sagen må antages at have angået mulig overtrædelse af straffelovens § 210 og § 222, stk. 2, andet led, jf. § 224 og § 225. I over-ensstemmelse med de hensyn, der begrunder den styrkelse af den forurettedes retsstilling, der skete senest ved lov nr. 517 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven m.v. (forbed-ring af retsstillingen for ofre for forbrydelser), finder landsretten herefter, at byretten efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, jf. stk. 1, skulle have beskikket bistandsadvokat for børnene, da anmodningen herom blev tilsendt byretten fra Københavns politi.
Anmodningen om beskikkelse som bistandsadvokat tages derfor til følge.
Der er ikke herved taget stilling til politiets efterforskning eller beslutningen om at indstille denne.
T h i b e s t e m m e s:
- 4 -
Byrettens afgørelse ændres, således at advokat Karsten Lynge beskikkes som advokat for Barn 1, Født 1997, Barn 2, Født 1999 og Barn 3, Født 2004.
Kæreafgiften tilbagebetales.
Retten hævet.
(Sign.)