Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Ankestyrelsen har fastsat sagsøgers godtgørelse for varigt mén, som følge af hans anerkendte arbejdsskade i form af lungesygdommen KOL til 15 % med henvisning til, at hans samlede gener svarende til et varigt mén på 30 % delvis er en følge af et mangeårigt privat tobaksforbrug

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 26. juni 2023

Sag BS-42758/2018-VLR

(8. afdeling)

Sagsøger

(advokat Anne Katrine Bay, beskikket)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Inge Houe)

Landsdommerne Thomas Klyver, Torben Geneser og Annette Nørby har delta-get i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Holstebro den 18. maj 2018. Ved kendelse af 2.

november 2018 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Ankestyrelsen ved afgørelse af 19. december 2019 har fastsat Sagsøgers godtgørelse for varigt mén som følge af hans anerkendte arbejdsskade i form af Kronisk Obstruktiv Lunge-sygdom (KOL) til 15 % med henvisning til, at hans samlede gener svarende til et varigt mén på 30 % delvis er en følge af et mangeårigt privat tobaksforbrug.

Påstande

Sagsøger har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsen, skal anerkende, at Sagsøger som følge af sin anerkend-te erhvervssygdom KOL har pådraget sig et varigt mén på 30 %.

Sagsøger har subsidiært påstået sagen hjemvist til Ankestyrelsen til udmåling af yderligere varigt mén.

Ankestyrelsen har påstået frifindelse.

Civilstyrelsen har den 3. maj 2018 meddelt Sagsøger fri proces til at anlægge sag mod Ankestyrelsen.

Sagsfremstilling

Sagsøger blev den 3. april 2013 henvist af egen læge til udredning for KOL på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Af journalbladet fra Sydvestjysk Sygehus fremgår under datoen 5. juni 2013 blandt andet følgende om hans forhold:

” Dikteret af …

…

AktuelleTiltagende åndenød ved anstrengelse gennem de sene-re år. Har senest også kunne få lidt trykken retroster-nalt ved anstrengelse. Har ind imellem lidt sekret og pibende vejrtrækning

…

Tobak Har 50 pakkeår, rygestop 2012” .

Den 26. august 2013 blev Sagsøger undersøgt ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, for blandt andet KOL. Af journalen fra Ar-bejdsmedicinsk Klinik fremgår blandt andet følgende:

”Erhvervsanamnese

…

1981-1993: Virksomhed 1. Arbejdsmand, smeltearbejder.

1993-2004: Virksomhed 2, Adresse, Herning, og så Holstebro i det nedlagte Virksomhed 1's bygninger. Støberiarbejder og formand. 1993: Kortvarigt ved Virksomhed 3, Holstebro i kontrolafdelingen. 2003-2013: Jernstøberiet i Virksomhed 3, Holstebro. Som værkfører.

…

Eksponeringsanamnese

13 år fra 1981 frem til 1993 som støberiarbejder, hvor han arbejdede med fyldning og tømning af 60-70 cm støbeskeer med udslagning af 6 cm lerprop i skeåbningen. Man havde et spyd formet som lanse med skarp spids og tværgående håndtag monteret et stykke fra enden, hvor man greb med den ene hånd og så støttede med den anden håndflade på spydets stumpe ende og stødte lansen ind i lerproppen gentagne gange med stor kraft i alt 2-10 slag pr. prop. Han anfører, at han på et 8 timers skift har udslået propperne i indtil 100 skeer. Der har under det-te varet slagbelastning direkte i hulhånden på bagoverbøjet, dvs. ek-stenderede håndled på begge hænder, så slagkraften er blevet absorbe-ret i håndleddet.

På Virksomhed 2 har han fra 1994 frem til 2003 været arbejdende formand, dvs. at der har været lidt administrativt arbejde, men helt overvejende samme arbejde i smelteriet som de andre har haft. Han har haft to kulfyrede ovne, som har været i brug på skift, mens den anden

har undergået rensning for slagger og genopbygning af inderfladen med isolerende ler. En procedure, der har taget 4-6 timer dagligt. Først har man med tung lufthammer, vejende ca. 6 kg, renset støbeskeens inderside. Her 4-5 timers vibrationsudsættelse, klasse III dagligt.

Endvidere betydende støvudsættelse, ligesom der har været generel støv- og røgudsættelse i støberiet.

Fra 2004 beskæftiget på Virksomhed 3 som mester på aftenhold, dvs. at han havde ansvaret for at lede og fordele samt instruere og vejlede de øvrige medarbejdere. Her har han været beskæftiget i renseriet, som dels har haft manuelle rensebure, dels maskinel tromlerensning og arbejdsopgaver med udslagning af indløb på støbeprodukter.

Fra 2007 har han endvidere haft tilsyn med kærnemageriet. Fra 2003

til 2004, hvor han har været beskæftiget på Virksomhed 3, har der ikke været nævneværdige vibrationsudsættelse og heller ikke nævneværdig kon-stant støv- eller røgudsættelse.

Han oplyser, at disse udsættelser er forekommet på Virksomhed 1 og Virksomhed 2. Der har i tidens løb, efter det oplyste, været foreta-get støvmålinger af bedriftsundhedstjenesten Akon. Han henviser til Person. Det viser sig ved efterfølgende opringning til Akon, at Person er gået på pension for 1 år siden, og for 1 år siden destruerede man alle sagsakter, der var ældre end 6 år. Der er således ikke skriftlig dokumentation vedrørende eksponeringerne hos Akon. Virksomhederne er endvidere nedlagte. Man må antage, at støvudsættelserne har været det for branchen vanlige.

Private eksponeringer er forekommet i form af tobaksrygning, se dette.

Tidligere

…

Ad luftveje:

Anført i journal fra Lungemedicinsk, Esbjerg, de senere år tiltagende anstrengelsesåndenød. Åndenøden har ligeledes været forværret ved tåget fugtigt vejrlig. Anført i lungemedicinsk journal rygestop i 2012, kumuleret tobaksforbrug på 50 pakkeår. I tidligere journaler er der an-ført et dagsforbrug på 20 cigaretter. 50 pakkeår er dog overestimeret, idet han ikke har røget hele livet, men først fra godt og vel teenagealde-ren. Anfører selv et forbrug på 10-20 cigaretter, højst 20 dagligt. Reali-stisk forbrug således 30-35 pakkeår. Han er udredt med røntgen af thorax, der var vist emfysomatisk thoraxform, endvidere fibrøse strøg. Forandringerne er tiltaget siden 2009.

…

Diagnosenotat

DJ44.9 Kronisk obstruktiv lungelidelse

…

Arbejdsmedicin. Sammenfatning

Vedrørende den konstaterede lungelidelse fremgår det af lungemedi-cinsk journal, at der helt overvejende er tale om kronisk obstruktiv lun-gelidelse med en vis reversibilitet og effekt af beta2-agonist. Endvidere er der emfysem. Der har ganske givet udover en betydelig tobakseks-ponering på 30-35 pakkeår indtil rygestop i 2012 også været en udsæt-telse for støvpartikler og røg fra hans beskæftigelse på jernstøberi i en 20-årig periode fra 1982 frem til 2003. Der kan ikke fremskaffes yderli-gere dokumentation for eksponeringsniveauer understøttet i måleresul-tater, men det må antages at udsættelsen har været det for branchen dengang vanlige, ligesom der jo reelt er beskrevet meget støvende og snavsede forhold.

…

Vurdering

Den umiddelbare vurdering er, at patienten har betydelig nedsat lunge-

funktion, hvor der også er påvirkning af tranferfaktor. Det er helt over-vejende af kronisk obstruktiv karakter. På røntgenbillederne er beskre-vet fibrøse strøg, det jeg kan se på skærmen er ikke specielt udtalt og næppe det fremherskende i sygdomsbilledet. Baggrunden for hans KOL er en betydelig kumuleret tobaksudsættelse og der er formentligt endvidere et bidrag fra et arbejdsmiljø med 20 års udsættelse for støv og røg.

…”

Overlæge 1, Arbejdsmedicinsk Klinik, anmeldte den 29. august 2013 lungesygdommen som en arbejdsskade. I anmeldelsesskemaet er påvirk-ningen og det primære arbejde, som udløste påvirkningen, angivet som støbe-rirøg og mere end 20 års beskæftigelse i jernstøberi i Herning og Holstebro.

Ved afgørelse af 7. oktober 2013 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen (nu Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring) Sagsøgers lungelidelse som en er-hvervssygdom. Det anføres blandt andet i afgørelsen:

”Anerkendelse

Afgørelse

Vi har anerkendt den anmeldte sygdom som arbejdsskade efter punkt E.7 i fortegnelsen over erhvervssygdomme. (Lov om arbejdsskadesik-ring § 7, stk. 1, nr. 1)

Din sygdom er vurderet i forhold til fortegnelsen, der gælder for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 (bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2013). Denne findes på vores hjemmeside www.ask.dk. under overskriften "Tal og love".

Punkt på fortegnelsen

Kronisk bronkitis/KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) kan aner-kendes som en arbejdsskade efter massiv udsættelse for dam-pe/gasser/støv og/eller røg i mange år. Dette følger af fortegnelsens punkt E. 7.

For at kronisk bronkitis/KOL er omfattet af punktet E.7 på fortegnelsen, skal der være tale om en eller flere relevante påvirkninger gennem flere år.

Der skal som udgangspunkt have været tale om 8-10 års daglig massiv udsættelse for dampe/gasser/støv og/eller røg. Ved en særlig massiv udsættelse kan det tidsmæssige krav til udsættelsen nedsættes efter en konkret vurdering.

Som udgangspunkt skal de første symptomer være opstået, mens den relevante påvirkning fandt sted.

For at anerkende sygdommen er det også vigtigt at se på, om arbejdet er foregået udendørs eller indendørs. Påvirkningen vil være størst i små rum uden ordentlig udsugning og mindst, hvor arbejdet er foregået udendørs.

Rygning er en meget væsentlig årsag til kronisk bronkitis/KOL. Som udgangspunkt vil et tobaksforbrug på 30-40 pakkeår eller mere betyder, at sagen afvises.

Et pakkeår svarer til 20 cigaretter dagligt i 1 år (20 styk x 365 dage = 7.300 cigaretter).

Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år.

Kronisk bronkitis og KOL kan opstå efter udsættelse for forskellige former for dampe/gasser/støv eller røg igennem længere tid.

Påvirkningerne kan være både uspecifikke og specifikke. En uspecifik påvirkning betyder, at påvirkningen kan være sammensat af flere forskellige stoffer, og at den specifikke kilde med sikkerhed kan identificeres. En specifik påvirkning kan for eksempel være støv eller røg fra aluminium eller hårdmetal.

Begrundelse

Du har fået diagnosticeret KOL.

Du har i ca. 20 år på støberi været udsat for støv og røg. Vi skønner, at det har været betydende koncentrationer, men det har ikke kunnet kvantificeres. Konkurrerende hertil har du røget svarende til 30—35 pakkeår tobak.

Vi vurderer, at den arbejdsmæssige udsættelse har været en mulig selv-stændig risikofaktor for at udvikle KOL, og vi finder på den baggrund grundlag for at anerkende sygdommen efter fortegnelsens punkt E. 7.

Lægekonsulent

En af vores lægekonsulenter har deltaget i behandlingen af spørgsmålet om anerkendelse.”

Arbejdsskadestyrelsen traf samtidig afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Som begrundelse for afslaget på godtgørelse for varigt mén anførte Arbejds-skadestyrelsen, at ménet som følge af den arbejdsmæssige udsættelse skønne-des at være mindre end 5 %, idet Sagsøgers luftvejsproblemer efter styrelsens vurdering helt overvejende skyldtes privat tobaksforbrug.

Sagsøger klagede over afgørelserne om varigt mén og tab af erhverv-sevne til Ankestyrelsen, der den 11. april 2014 kom til samme resultat som Ar-bejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen fastsatte skønsmæssigt den samlede mén-grad til 30 %, men vurderede, at Sagsøgers varige mén som følge af den anerkendte erhvervssygdom var mindre end 5 %. Det anføres blandt andet i afgørelsen:

”Begrundelsen for afgørelsen om afslag på godtgørelse for varigt mén

Vi vurderer, at dit varige mén som følge af den anerkendte erhvervs-sygdom er mindre end 5 procent.

Vi har skønsmæssigt fastsat din samlede méngrad til 30 procent.

Vi har sammenlignet dine gener med méntabellens afsnit E.2. om be-grænsning i funktionskapacitet ved lunge- og hjertekarsygdomme.

Efter punkt E.2.2. vurderes let begrænsning af den fysiske aktivitet, hvor symptomerne kun fremkommer ved kraftig aktivitet, til en mén-grad på 20 procent.

Efter E.2.3. vurderes betydelig begrænsning af den fysiske aktivitet, hvor symptomerne også fremkommer ved lettere aktivitet, til en mén-grad på 50 procent.

Vi vurderer, at din tilstand er værre end det beskrevne i punkt E.2.2., men bedre end det beskrevne i punkt E.2.3. Vi har derfor efter en kon-kret vurdering fastsat dit samlede mén til skønsmæssigt 30 procent.

Ud over arbejdsskadens følger er der andre væsentlige årsager til dine gener. Det er vores vurdering, at langt størstedelen af dine aktuelle ge-ner overvejende skyldes dit betydelige private tobaksforbrug og således ikke skyldes den anerkendte erhvervssygdom. Vi har derfor nedsat godtgørelsen for varigt mén til mindre end 5 procent. Dit varige mén som følge af arbejdsskaden svarer herefter til mindre end 5 procent.

Vi har lagt vægt på dine oplysninger om, at du har tiltagende åndenød ved anstrengelse. Åndenøden forværres ved tåget fugtigt vejrlig. Du har ifølge de lægelige oplysninger betydeligt nedsat lungefunktion af Obstruktiv type svarende til KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Vi har også lagt vægt på, at du ifølge de lægelige oplysninger har haft et tobaksforbrug svarende tit 30-35 pakkeår indtil rygestop i 2012.

På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen vurderer vi, at langt størstedelen af dine nuværende gener ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men at de med overvejende sandsynlighed skyldes andet end arbejds-skaden, nemlig dit betydelige private tobaksforbrug. Risikoen for at udvikle KOL på grund af et tobaksforbrug på cirka 30-35 pakkeår over-stiger langt risikoen for at udvikle sygdommen som følge af den ar-bejdsmæssige udsættelse.

Det er endvidere vores vurdering, at du med overvejende sandsynlig-hed ville have fået størstedelen af generne, selvom arbejdsskaden ikke var sket.

Der udbetales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidli-gere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest al-mindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Vi anser et tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre det er overvejende sand-synligt, at det skyldes noget andet. I så fald kan vi nedsætte erstatnin-gen.

Oplysningerne fremgår særligt af journaloplysninger fra august 2013 fra Arbejdsmedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning.”

Forud for afgørelsen af 11. april 2014 havde Ankestyrelsens lægekonsulent, Speciallæge, den 2. marts 2014 afgivet en vejledende udtalelse. Af An-kestyrelsens afgørelse om aktindsigt af 4. juli 2014 fremgår følgende:

”I har bedt om aktindsigt i Ankestyrelsens lægekonsulents udtalelse i sagen.

Lægekonsulenten er Speciallæge. Han er speciallæge i lungemedicin og intern medicin.

Spørgsmål til lægekonsulenten:

1. ”Hvilke klager fremfører skadelidte? (subjektive klager)

2. Hvilke objektive skader har skadelidte? (objektive fund)

3. Hvad er skadelidtes {samlede} mén for lunger og luftveje??

4. Hvordan kan ménet sammenholdes med méntabellen?

5. Har skadelidte en lidelse, som er relevant for nærværende skade, og som ik-

ke er en følge af denne? Hvilken?

6. I hvilket omfang gav lidelsen symptomer før arbejdsskaden?

7. Ville lidelsen med overvejende sandsynlighed således være blevet symptom-

givende, selvom arbejdsskaden ikke var sket?

8. Hvor stor en del af det samlede mén kan henføres til nærværende arbejds-

skade?

9. Er følgerne af skaden hindrende for, at skadelidte kan udføre sit hidtidige

erhverv som støberiarbejder?

10. Hvilke konkrete begrænsninger i funktionsevnen medfører nærværende ar-

bejdsskade?

11. Er det, efter din vurdering, mere end 50 % sandsynligt, at erhvervsevneta-

bet helt eller delvist skyldes andet end arbejdsskaden?

12. Var skadelidtes erhvervsevne påvirket forud for arbejdsskaden?

13. Ville skadelidtes erhvervsevne være påvirket indenfor kortere tid, selv om

arbejdsskaden ikke var sket?”

Lægekonsulentens udtalelse:

1. ”Der er tiltagende åndenød ved anstrengelse.

2. Der er fundet betydeligt nedsat lungefunktion af obstruktiv type

svarende til KOL.

3. Beskrevet ovenfor.

4. Det samlede mén skal formentlig indplaceres et sted mellem E.2.2.

og E.2.3. skønsmæssigt 30 %

5. Det her handler jo ikke om en anden lidelse, men om en konkurre-

rende årsag, og her er det sådan, at risikoen af et tobaksforbrug på cirka 30-35 pakkeår for udvikling af KOL langt overstiger risikoen ved den arbejdsmæssige eksposition.

6. Det er ikke relevant fordi der er tale om sideløbende årsager.

7. Ja den langt overvejende årsagsforklaring er tobaksforbruget.

8. Arbejdsskaden betinger mindre end 5 %.

9. Ja.

10. Der er betydelig nedsat funktion i fysisk krævende arbejdsfunktio-

ner.

11. Ja – tobaksforbruget men samme lidelse – KOL.

12. Ikke relevant – se ovenfor.

13. Ikke relevant – arbejdsskadens andel af erhvervsevnenedsættelse er

beskeden.”

Sagsøger klagede den 12. april 2014 over afgørelsen vedrørende varigt mén. I den forbindelse skrev han blandt andet:

”I skriver også at jeg har røget, jeg har sagt at jeg har røget mellem 20 og 30 om dagen men mest 20 om dagen og at jeg har haft 4 rygestop i det hele, de 3 af dem var på et halvt år hver og et på et år.”

Den 28. april 2014 meddelte Ankestyrelsen afslag på genoptagelse af sagen med henvisning til, at der ikke med Sagsøgers anmodning var fremkommet nye oplysninger, som gav grundlag for en ændret vurdering.

Den 19. september 2014 anmodede KLA Personskade på vegne af Sagsøger om en genvurdering af sagen med henvisning til Vestre Landsret dom af 27. juni 2014 (U.2014.3027V). Landsrettens dom blev den 11. december 2015 stadfæstet af Højesteret (U.2016.1149H).

Der er i sagen fremlagt korrespondance mellem Sagsøgers advokat og Ankestyrelsen. Det fremgår heraf blandt andet, at afgørelsen af Sagsøgers sag afventede Ankestyrelsens principielle overvejelser som følge af Hø-jesterets dom af 11. december 2015.

Den 13. oktober 2017 offentliggjorde Ankestyrelsen Principafgørelse 75-17. Det fremgår af principafgørelsen, at de tre omhandlede sager blev behandlet prin-cipielt, ”… for at afklare rækkevidden af Højesterets dom af 11. december 2015 i forhold til spørgsmålet om fradrag for rygning i andre sager om anerkendte erhvervssygdomme end lungekræft, hvor rygning kan være en medvirkende årsag til udviklingen af sygdommen.”

Ankestyrelsen besluttede herefter at genoptage behandlingen af Sagsøgers sag, og den 16. november 2017 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at han var berettiget til godtgørelse for varigt mén på 15 %. Ankestyrelsen hjemviste samtidig spørgsmålet om tab af erhvervsevne til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Af afgørelsen fremgår følgende be-grundelse for fastsættelsen af et varigt mén på 15%:

”Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at følgerne af arbejdsskaden svarer til et varigt mén på 15 procent.

Vi vurderer, at dine samlede gener svarer til en méngrad på 30 procent.

Vi vurderer imidlertid, at årsagen til, at du har udviklet KOL, er en kombination af dit private tobaksforbrug og den erhvervsmæssige ud-sættelse. Vi har derfor foretaget fradrag svarende til skønsmæssigt 1/2.

Hvad er afgørende for resultatet

Om det samlede varige mén

Vi lægger vægt på dine oplysninger om, at du oplever tiltagende ånde-nød ved anstrengelse. Din åndenød forværres i fugtigt vejr. Du klarer på trods heraf at gå adskillige kilometer dagligt uden de store proble-mer. Ifølge de lægelige oplysninger er der fundet betydeligt nedsat lun-gefunktion af obstruktiv type svarende til KOL.

Dine gener fremgår ikke direkte af méntabellen, men vi har sammen-lignet med punkt E.2.2. og E.2.3. i méntabellen.

Efter punkt E.2.2. svarer lette begrænsninger af den fysiske aktivitet med symptomer der kun fremkommer ved kraftig aktivitet til 20 pro-cent.

Efter punkt E.2.3. svarer betydelige begrænsninger af den fysiske aktivi-tet med symptomer der fremkommer også ved lettere aktivitet til 50 procent.

Vi vurderer, at dine gener svarer til mellem de to punkter, og vi har derfor skønsmæssigt vurderet det til 30 procent.

Om fradraget

Vi vurderer, at en del af dit nuværende varige mén med overvejende sandsynlighed også skyldes, at du har røget.

Vi lægger vægt på, at du startede med at ryge i teenagealderen med 10-20 cigaretter dagligt. Du stoppede med at ryge i 2012. Samlet set har vi vurderet, at du har røget, hvad der svarer til cirka 30-35 pakkeår. Et pakkeår svarer til 20 cigaretter dagligt i 1 år.

Vi lægger også vægt på, at lægefaglig erfaring viser, at udsættelse alene for svejserøg i et omfang svarende til, hvad du har været udsat for, medfører en øget risiko for at udvikle KOL med cirka 1,2-2 gange en person, der aldrig har været udsat.

Ligeledes viser lægefaglig erfaring, at risikoen for at udvikle KOL alene som følge af rygning svarende til et tobaksforbrug på 20 pakkeår med-fører en øget risiko med mindst 2,5 gange en person, der aldrig har rø-get og 45 pakkeår medfører en øget risiko med mindst 3,7 gange en per-son der aldrig har røget. Du har røget svarende til 30-35 pakkeår, hvor

der er en øget risiko på i hvert fald 2,5 gange en person der aldrig har røget.

Den samlede risiko for at udvikle KOL som følge af både rygning og din erhvervsmæssige udsættelse svarer til i hvert fald 3,7-4,5 gange en person, der aldrig har røget eller været erhvervsmæssigt udsat for svej-serøg. Ud af den samlede risiko udgør rygningen den overvejende del, svarende til mindst 56-68 procent.

Ud fra en samlet vurdering, finder vi det overvejende sandsynligt, at årsagen til, at du har udviklet KOL, er en kombination af dit private to-baksforbrug og udsættelsen for støv og røg, hvor rygning udgør den største risiko.

Vi vurderer derfor, at der er grundlag for at foretage fradrag i det sam-lede varige mén på skønsmæssigt 1/2.

Det er ikke i forhold til KOL muligt at fastslå, om lidelsen konkret skyl-des udsættelse for røg, dampe, støv og/eller gasser eller tobaksrygning. Hvis betingelserne for at få anerkendt KOL som følge af en erhvervs-mæssig udsættelse er opfyldt, vil det være afgørende for ménvurderin-gen, om det konkrete tobaksforbrug udgør en så stor risikofaktor, at der skal foretages fradrag i godtgørelsen.

Vi bemærker hertil, at rygning og udsættelse for svejserøg har en addi-tiv effekt. Det vil sige at de to risikofaktorer lægger sig oveni hinanden.

Vi henviser til vores principafgørelse 75-17, hvor vi i tre sager har taget stilling til spørgsmålet om fradrag for konkurrerende privat tobaksfor-brug. I alle de tre sager, hvor det private tobaksforbrug udgjorde mel-lem 13 og 46 pakkeår, fandt vi grundlag for at foretage fradrag i ménet. Fradragets størrelse blev skønsmæssigt vurderet til ½.

Oplysningerne fremgår særligt af journalnotat af 26. august 2013 fra Arbejdsmedicinsk afdeling og journal fra lungemedicinsk ambulatori-um for perioden 26. oktober 2014 til 6. juli 2015.”

Til brug for afgørelsen havde Ankestyrelsens lægekonsulent Speciallæge den 6. december 2015 afgivet følgende supplerende udtalelse:

” Spørgsmål i forbindelse med indsigelsen:

1.Hvilke klager fremfører skadelidte? (subjektive klager)

2.Hvilke objektive skader har skadelidte? (objektive fund)

3.Hvad er skadelidtes samlede mén for lunger og luftveje?

4.Hvordan kan ménet sammenholdes med méntabellen? …

5.Har skadelidte en lidelse, som er relevant for nærværende skade, og som ikke er en følge af denne? Hvilken?

6.Skyldes skadelidtes gener med overvejende sandsynlighed andet end den anerkendte erhvervssygdom. Hvis ja, hvad?

7.Hvor stor en del af det samlede mén kan henføres til nærværende arbejdsskade?

8.Hvis du vurderer, at der ikke er grundlag for at henføre noget af ménet til den anerkendte erhvervssygdom, beder vi dig om at ud-dybe nærmere begrundelsen herfor. …

9.Er følgerne af skaden hindrende for, at skadelidte kan udføre sit hidtidige erhverv som støberiarbejder?

10. Hvilke konkrete begrænsninger i funktionsevnen medfører nærvæ-

rende arbejdsskade? …

11. Er det, efter din vurdering, mere end 50 % sandsynligt, at erhverv-

sevnetabet helt eller delvist skyldes andet end arbejdsskaden? Hvis ja, hvad?

12. Har du i øvrigt bemærkninger til sagen?

Svar:

Det giver ikke mening at besvare de samme spørgsmål en gang til. Mine svar er de samme udover diskussionen om fradrag. For det første kan man ikke anvende sagen om rygning og lungecancer. Det er en helt an-den sygdom end KOL også i risikomæssig sammenhæng og den handler om synergi mellem asbest og rygning – det er helt anderledes end ryg-ning som konkurrerende årsag til støvudsættelse. I den aktuelle sag er det fortsat min vurdering at det samlede mén skønsmæssigt skal an-sættes til 30% med samme begrundelse som ved min sidste vurdering.

For så vidt angår fradraget skal vi nok omvurdere det i henhold til ne-denstående.

Rygning og KOL

Rygning er den hyppigste og væsentligste årsag til KOL. Sammenhæn-gen mellem rygning og KOL er langt bedre dokumenteret end sammen-hængen mellem støvudsættelse og KOL.

Der er mere end 60 studier som viser overbevisende sammenhæng mel-lem rygning og udvikling af KOL. Der er lavet mindst 28 studier som dokumenterer en dosisafhængige sammenhæng mellem det kumulerede tobaksforbrug og udvikling af COPD. En metaanalyse af disse studier viser, at et forbrug på 5 pakkeår – svarende til at ryge 20 cigaretter dag-ligt i 5 år – er associeret med en relativ risiko for udvikling af KOL på 1,25 (statistiske 95% sikkerhedsgrænser (CI) 1,09-1,44), det vil sige at risikoen for udvikling af KOL er 1,25 gange større en risikoen for en person der aldrig har røget; 20 pakkeår indebærer en relativ risiko 2,53 (CI 1,873,43); 45 pakkeår indebærer en risiko på 3,69 (CI 2,79-4,86). Der er større risiko for rygerelateret KOL hos mænd i forhold til kvin-der. For individer der er holdt op med at ryge er der i de første år efter ophør en øget risiko for KOL. Først efter 7-12 år stabiliseres risikoen el-ler den begynder at falde, men det ændrer ikke ved den skade der er sket.

Udsættelse for støv og dampe og risiko for KOL

Der er cirka 25 befolkningsbaserede studier, mindst 15 studier af sam-menhængen mellem uorganisk støv og dampe og udvikling af KOL og mindst 19 studier af sammenhængen mellem organisk støv og udvikling af KOL.

I 2 danske befolkningsstudier er der fundet relative risici på henholds-vis 1,5 og 2,2 for mennesker der har været udsat for støv på arbejdet og i et tredje studie en relativ risiko på 2,3 for mænd og 1,5 for kvinder. I udenlandske befolkningsstudier er der fundet tal af samme størrelses-orden.

I studier af mere specifikke arbejdsrelaterede ekspositioner finder man

varierende resultater, men Relative risici af samme størrelsesorden som anført ovenfor for nogen ekspositioners vedkommende også med en do-sisafhængig effekt. Der er 3 tværsnitsundersøgelser af risikoen hos svejsere hvor man ikke finder nogen sammenhæng med udvikling af KOL. I et andet italiensk studie var der en 2½ gange øget risiko hos svejsere på skibsværft hos de der havde svejset i mere end 20 år.

På baggrund af ovenstående og fordi KOL er anerkendt og dermed ud-sættelsen for støv anerkendt som årsag vil det være et rimeligt skøn at en tredjedel af ménet skyldes den arbejdsmæssige udsættelse

Den samme argumentation gør sig gældende for så vidt angår erhverv-sevnetabet.

Diskussionen for så vidt angår forudbestående symptomer før arbejds-skaden er meget vanskelig når det drejer sig om påvirkninger der sker sideløbende over mange år.”

Den 18. maj 2018 anlagde Sagsøger sag ved Retten i Holstebro med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at han som følge af den aner-kendte erhvervssygdom KOL har pådraget sig et varigt mén på 30 %.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptog efterfølgende Sagsøgers sag vedrørende varigt mén. Der blev i den forbindelse indhentet en lungemedi-cinsk speciallægeerklæring af 30. oktober 2018 fra overlæge dr.med. Overlæge 2. Det fremgår af denne erklæring bl.a., at Sagsøger har angivet et tobaksforbrug på 20 cigaretter dagligt i en 34 års periode, svarende til 34 pakke-år.

Den 30. november 2018 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om at forhøje Sagsøgers varige mén til 25 %. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at Sagsøgers samlede varige mén nu var 50 %, og Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring fastsatte herefter godtgørelsen til 25 % med henvisning til, at omkring halvdelen af generne skyldtes privat tobaksrygning og dermed andre forhold end arbejdsskaden.

Sagsøger klagede over afgørelsen, og den 19. december 2019 traf An-kestyrelsen afgørelse om, at Sagsøger har ret til 15 % godtgørelse for varigt mén. Det var Ankestyrelsens vurdering, at det samlede varige mén fort-sat skønsmæssigt skulle fastsættes til 30 %. Styrelsen vurderede endvidere –

som i den tidligere afgørelse af 16. november 2017 – at der ved fastsættelsen af varigt mén skulle ske fradrag svarende til halvdelen som følge af privat tobaks-forbrug. Det anføres blandt andet i afgørelsen:

”Om fradraget

Vi vurderer, at en del af dit nuværende varige mén med overvejende sandsynlighed også skyldes andre forhold end arbejdsskaden, hvorfor vi har foretaget et fradrag svarende til halvdelen.

Vi lægger vægt på, at du har været mangeårig ryger, hvor du startede med at ryge i teenagealderen med 10- 20 cigaretter dagligt. Du stoppede med at ryge i 2012.

Der har været oplyst forskelligt for så vidt angår omfanget af din ryg-ning, men vi vurderer, at du samlet set har røget, hvad der svarer til i hvert fald 30-35 pakkeår. Et pakkeår svarer til 20 cigaretter dagligt i 1 år.

Vi vurderer derfor, at der er grundlag for at foretage fradrag i det sam-lede varige men på skønsmæssigt 1/2.

gen, om det konkrete tobaksforbrug udgør en så stor risikofaktor, at der skal foretages fradrag i godtgørelsen.

Vi bemærker hertil, at rygning og udsættelse for svejserøg har en addi-tiv effekt. Det vil sige at de to risikofaktorer lægger sig oveni hinanden.

Vi henviser til vores principafgørelse 75-17, hvor vi i tre sager har taget stilling til spørgsmålet om fradrag for konkurrerende privat tobaksfor-brug. I alle de tre sager, hvor det private tobaksforbrug udgjorde mel-lem 13 og 46 pakkeår, fandt vi grundlag for at foretage fradrag i menet. Fradragets størrelse blev skønsmæssigt vurderet til 1/2.

Oplysningerne fremgår særligt af journalnotat af 26. august 2013 fra Arbejdsmedicinsk afdeling og journal fra lungemedicinsk ambulatori-um for perioden 26. oktober 2014 til 6. juli 2015 og speciallægeerklæring af 30. oktober 2018.”

Ankestyrelsen havde til brug for den fornyede vurdering af Sagsøgers samlede varige mén indhentet følgende udtalelse fra lægekonsulent Speciallæge:

” Skadelidte har fået tiltagende åndenøde ved fysisk aktivitet. Kan gå i lidt langsommere tempo end normal 5-6 km og kan gå til 1. sal uden pause. Åndenød svarende til MRC gruppe3.

Kan støvsuge i eget tempo. Støvsugning betragtes som fysisk anstren-gende aktivitet.

Lungefunktionn er nedsat.

Mhp indplacering i méntabellen er det det fysiske funktion og ikke lun-gefunktionen der er afgørende.

Skal indplaceres i lidt mere end méntabellens punkt E.2.2.

skønsmæssigt 30%. Jeg synes slet ikke det fysiske funktionsniveau er til E.2.3 .”

Der er for landsretten fremlagt diverse journalmateriale vedrørende Sagsøgers sygdomsforløb, herunder blandt andet journal fra egen læge for perioden 12. april 2008 til 13. oktober 2016 og 13. januar 2017 til 5. marts 2019, journal fra Hospitalsenheden Vest, Røntgenafdelingen, for perioden 15. oktober 2009 til 17. januar 2014, journal fra Sydvestjysk Sygehus for perioden 8. maj 2013 til 8. november 2013 og journal fra Arbejdsmedicinsk klinik for perioden 26. august 2013 til 29. august 2013. Der er desuden fremlagt en lungemedicinsk speciallægeerklæring af 10. februar 2016 udstedt af Overlæge 3, Regionshospitalet i Skive, på foranledning af Jobcenter Holstebro.

I forbindelse med sagens behandling har der ad to omgange været stillet spørgsmål til Retslægerådet. Af Retslægerådets udtalelse af 3. maj 2021 fremgår følgende:

”Spørgsmål 1:

Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers arbejdsmæssige eksponering for støv og røg har medført en øget risiko for udviklingen af sagsøgers lungefunktions-nedsættelse og/eller KOL.

I bekræftende fald bedes Retslægerådet beskrive, hvilken risikoforøgelse udsæt-telsen for støv og røg har medført isoleret set.

Udsættelse for støv og røg under arbejde på støberier er en anerkendt årsag til udvikling af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Der fo-religger ikke målinger fra sagsøgers arbejdspladser der kan dokumen-tere graden af eksposition. Ud fra gennemgang af sagsøgers arbejdsa-namnese vurderes det, at ekspositionen har været som almindeligt kendt på arbejdspladser i den periode (Arbejdsmedicinsk Klinik Her-ning, den 26. august 2013). Det vil sige, at ekspositionen har været af et sådant omfang og varighed, at det kan føre til udvikling af KOL i større eller mindre grad.

Spørgsmål 2:

Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers tobaksforbrug har medført en øget ri-siko for udviklingen af sagsøgers lungefunktionsnedsættelse som sagsøgers og/eller KOL.

Retslægerådet bedes ved besvarelsen lægge til grund, at sagsøger har røget 10-20 cigaretter dagligt siden teenagealderen og havde endeligt rygestop i år 2012, jf. beskrivelsen i bilag 3.

I bekræftende fald bedes Retslægerådet beskrive, hvilken risikoforøgelse tobaks-forbruget har haft isoleret set.

Tobaksrygning er den stærkeste risikofaktor for udvikling af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), og mange rygere vil udvikle KOL uden nogen anden eksposition og en mindre del i svær grad. Sagsøgers tobaksforbrug på 30-35 pakkeår er af en sådan størrelse, at det medfører en betydelig risiko for udvikling af KOL uden anden samtidig eksposi-tion.

Spørgsmål 3:

Retslægerådet bedes oplyse, om det er overvejende sandsynligt (mere end 50 %), at sagsøgers lungefunktionsnedsættelse og/eller KOL er opstået som følge af:

a. Sagsøgers arbejdsmæssige udsættelse for støv og røg i forbindelse med ar-

bejde på jernstøberi,

b. Sagsøgers tobaksforbrug,

c. En kombination af sagsøgers arbejdsmæssige udsættelse for støv og røg og

tobaksforbrug,

d. Andre forhold, og da hvilke.

Retslægerådet bedes ved besvarelsen lægge til grund, at sagsøger har røget 10-20 cigaretter dagligt siden teenagealderen og havde endeligt rygestop i år 2012, jf. beskrivelsen i bilag 3.

Besvarelsen bedes i øvrigt begrundet, ligesom det bedes oplyse hvilke bilag Retslægerådet tillægger betydning ved besvarelsen.

Retslægerådet vurderer, at det er mere end 50 % sandsynligt, at sagsø-gers udvikling af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) skyldes en kombination af arbejdsmæssig udsættelse for støv og røg samt tobaks-rygning svarende til 30-35 pakkeår.

Spørgsmål 4:

Såfremt Retslægerådet finder, at sagsøgers lungefunktionsnedsættelse og/eller KOL er forårsaget af en kombination af sagsøgers arbejdsmæssige udsættelse for støv og røg og hans tobaksforbrug, jf. spørgsmål 3, bedes Retslægerådet op-lyse, om det er muligt at adskille årsagsbidraget til sygdommen fra henholdsvis hans arbejdsmæssige udsættelse for støv og røg og hans tobaksforbrug.

I bekræftende fald bedes Retslægerådet oplyse, hvordan årsagsbidraget fordeler sig på henholdsvis sagsøgers udsættelse for støv og røg og tobaksrygning.

Besvarelsen bedes i øvrigt begrundet, ligesom det bedes oplyse hvilke bilag i sa-gen Retslægerådet tillægger betydning ved besvarelsen.

Ved lungemedicinsk undersøgelse på Holstebro Sygehus den 12. januar 2016 angives, at der er fundet svær KOL (Kronisk Obstruktiv Lunge-sygdom) af emfysematisk type med Forceret Ekspiratorisk Volumen i 1. sekund på 1,4 liter (40 % af forventet) og udtalt hyperinflation af lunger med residualvolumen på 230% af forventet og nedsat diffusion (iltopta-gelsesevne) til 25% af forventet. Undersøgelsesresultatet genfindes i tid-ligere undersøgelser fra 2013 og frem. CT-skanning af lunger fra den 5. februar 2019 (Holstebro Sygehus) viser udtalt emfysem med bronkie-vægsfortykkelse, som ved kronisk bronkitis og spredte små fibrøse strøg. Der er ikke tegn på pneumokoniose (støvlunge) på CT-skanning. Forandringerne er helt typiske for lungeskade på grund af tobaksryg-ning og i mindre grad typisk for skade efter inhalation af uorganisk støv, idet en sådan udsættelse almindeligvis ikke vil medføre så udtalt sygdom, som tilfældet er her. Forekomsten af svært emfysem er pri-mært tegn på en skade udløst af tobaksforbruget. Den arbejdsmæssige støvudsættelse har også bidraget til den samlede lidelse, men årsagsbi-dragene af de to ekspositioner kan ikke præciseres yderligere.

Spørgsmål 5:

Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers samlede eksponering for støv og røg og hans tobaksforbrug medfører en additiv effekt eller en forstærkende effekt i relation til hans udvikling af lungefunktionsnedsættelse og/eller KOL.

Spørgsmålet kan ikke besvares med sikkerhed, idet der er varierende evidens for, om bidragene er additive eller forstærkende. Tendensen går imod en additiv model.

Spørgsmål 6:

Har Retslægerådet manglet materiale, som kunne have forbedret forudsætnin-gerne for at besvare parternes spørgsmål?

Nej.

Spørgsmål 7:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.

Spørgsmål A:

Er det efter Retslægerådets vurdering overvejende sandsynligt, (mere end 50 %), at sagsøgeren – også uden den påvirkning, som sagsøgeren har været udsat for som følge af udsættelsen for svejserøg og støv i arbejdet på støberiet – ville udvikle funktionsnedsættelse/KOL på grund af tobaksforbruget?

Retslægerådet bedes herunder nærmere angive, om der er flere forhold, der taler for, at sagsøgerens lungefunktion ville blive påvirket som følge af tobaksryg-ningen, end der er forhold, der taler imod.

Retslægerådets opmærksomhed henledes på, at Retslægerådet i en anden sag, BS 5-856/2014 (bilag C), der ligeledes omhandlede en sag med KOL, hvor den arbejdsmæssige påvirkning var støvudsættelse inden for murerfaget, og hvor ved- kommende havde haft et sideløbende tobaksforbrug, mindst 15 pakkeår, udtalte: ”Det er med baggrund i omfattende videnskabelige undersøgelser sandsynligt, at sagsøger kunne have udviklet lungefunktionsnedsættelse alene på baggrund af tobaksforbruget (en relativ risiko på mere end 2)” .

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1-4. Retslægerådet kan ikke påtage sig at kommentere tidligere afgørelser vedrørende enkeltperso-ners forhold.

Spørgsmål B:

Supplerende til svaret på spørgsmål 3, 4 og 5 bedes Retslægerådet angive, om sagsøgerens lungefunktionsnedsættelse efter Retslægerådets vurdering er for-værret som følge af tobaksrygningen?

Der henvises til bevarelsen af spørgsmål 1-4.

Spørgsmål C:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.”

Af Retslægerådets udtalelse af 4. marts 2022 fremgår følgende:

”Spørgsmål 8:

Retslægerådet har i besvarelse af spørgsmål 4 angivet, at forekomsten af svært emfysem primært er tegn på en skade udløst af sagsøgers tobaksforbrug, men at den arbejdsmæssige støvudsættelse også har bidraget til den samlede lidelse. Af besvarelsen fremgår også, at årsagsbidragene af de to ekspositioner ikke kan præciseres yderligere.

Retslægerådet bedes – om muligt - oplyse, om der er specifikke holdepunkter for at antage, at sagsøger ville have udviklet lungefunktionsnedsættelse og/eller KOL på samme tidspunkt og i samme omfang, hvis ikke den arbejdsmæssige støvudsættelse havde fundet sted.

I bekræftende fald bedes Retslægerådet begrunde sit svar og oplyse, hvilke spe-cifikke holdepunkter i sagens materiale Retslægerådet lægger vægt på.

Hvis der er tvivl om besvarelsen, bedes Retslægerådet angive med hvilken grad af sandsynlighed, sagsøger ville have udviklet lungefunktionsnedsættelse og/eller KOL på samme tidspunkt og i samme omfang, hvis ikke den arbejds-mæssige støvudsættelse havde fundet sted.

I givet fald bedes Retslægerådet ligeså begrunde sit svar og oplyse, hvilke speci-fikke holdepunkter i sagens materiale Retslægerådet lægger vægt på.

Retslægerådet fastholder sin tidligere besvarelse om at tobaksrygning har været den vigtigste eksposition og at erhvervseksposition har spillet en mindre rolle. Denne vurdering er baseret på de mange epidemiolo-giske undersøgelser over udvikling af KOL i forbindelse med tobaks-rygning og epidemiologiske undersøgelser af støveksponerede arbejde-re. Påvirkningen fra tobaksrygning har været så udtalt, at det må anses for sandsynligt (mere end 50%), at sagsøger ville have udviklet KOL uden erhvervspåvirkning. Da den erhvervsmæssige påvirkning vurde-res at have spillet en, omend mindre, rolle, må det antages, at den ud-viklede KOL ville have været mindre udtalt uden erhvervspåvirkning.

Spørgsmål 9:

I besvarelsen har Retslægerådet oplyst, at det p.g.a. varierende evidens ikke kan besvares med sikkerhed, om sagsøgers samlede eksponering for støv og røg samt hans tobaksforbrug medfører en additiv effekt eller en forstærkende effekt i rela-tion til hans udvikling af lungefunktionsnedsættelse og/eller KOL.

Retslægerådet bedes uddybende oplyse, graden af sikkerhed i besvarelsen.

Spørgsmålet kan ikke besvares yderligere. Sammenfatning af studier viser, at der mindst er tale om en additiv effekt af rygning og udsættel-se for støv. Enkelte studier viser en forstærkende effekt (synergistisk).

Spørgsmål 10:

Med henvisning til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 bedes oplyst sandsynlighedsgraden for, at der i sagsøgers tilfælde er tale om, at hans samle-de eksponering for støv og røg samt hans tobaksforbrug har additiv effekt.

Besvarelsen bedes begrundet, og det bedes oplyst hvilke oplysninger i sagen Retslægerådet lægger vægt på.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9.

Spørgsmål 11:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.

Spørgsmål D:

Hvis Retslægerådet besvarer spørgsmål 8 således, at det ikke kan fastslås, at sagsøgeren ville have udviklet KOL i samme omfang og til samme tid, hvis ikke han havde haft den arbejdsmæssige udsættelse, anmodes Retslægerådet om at oplyse, om sagsøgers tobaksforbrug dog har forværret hans gener og i givet fald i hvilket omfang.

Retslægerådet vurderer, at tobaksforbruget har været hovedårsagen til udvikling af KOL, og at der dertil er et mindre bidrag fra den er-hvervsmæssige udsættelse. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 8.”

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder og våbens-med. Han var først i militæret, men blev ansat på Virksomhed 1 i 1981. Dernæst var han ansat ved Virksomhed 2 frem til 2003. Han arbejdede mest med smeltning af jern, der blev varmet op til 1700 grader, hvorefter det blev tappet ud. Der kom siliciumpulver i blandingen, og det støvede meget. Andre gange anvendte man mangan i store brikker, der smeltede hurtigt, og man fik røgen direkte op i hovedet. Der kom også røg ud i rummet fra ovnen, fordi den ikke havde udsugning.

På Virksomhed 2 var der kun installeret en stor fælles udsugning. De sidste 5-6 år, han arbejdede der, skulle han selv holde opsyn med udsugningen og aflægge rapport til amtet. Der var et stort kar med slagger ved ovnen, og de støvede og-så. Man fjernede slagger med håndkraft ved brug af en stor ske.

På Virksomhed 1 brugte man en borehammer til at rense skeen og ov-nen. Det hjalp han med, hvis der var behov for det. Det er en proces, der støver meget. Man havde en filtermaske på, men den tog ikke alt. Der var både støv i ovnrummet og ude i lokalet. Det var ham, der passede ovnene. Der kom også støv i rummet fra processer i andre lokaler.

Det var ham, der førte tilsyn med den fælles udsugning på Virksomhed 2. Han efterså poserne i filtret hver fredag. Der var meget støv i poserne. Der var 360 poser, og de var 5 meter lange og fyldt med støv.

I 2004 blev han ansat ved Virksomhed 3. Han var på renseriet, hvor man ren-ser alt det støbegods, der blev lavet på virksomheden, og hvor støbeformene fra virksomhedens maskiner skulle renses for sand mv. Det var hans opgave at le-de og fordele arbejdet. Han blev ikke i den forbindelse udsat for ret meget støv og røg, men det kunne ikke undgås, at der var lidt støv og røg i luften, når han

bevægede sig rundt på virksomheden. Han bar ikke åndedrætsværn, når han bevægede sig rundt.

Han begyndte med at ryge, da han var 17 år, og han stoppede i april 2012, da han mødte sin kone første gang. Hun kunne ikke lide, at han røg, og derfor stoppede han med det samme. Han har i alt haft rygestop fire gange undervejs. Første gang var vist i 1990´erne. Tre af gangene varede rygestoppet i et halvt år, men i 2010 varede det et helt år. I sidste del af 2011 og starten af 2012 havde han private problemer, og derfor røg han mere end ellers, så da røg han nok 30 ciga-retter om dagen. Han har generelt haft et forbrug på mellem 10 og 20 cigaretter om dagen.

Anbringender

Sagsøger har gjort gældende, at der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 19. december 2019, hvorefter halvdelen af hans va-rige mén skal henføres til andre forhold end den KOL, han har fået anerkendt som erhvervsbetinget sygdom i henhold til arbejdsskadesikringsloven.

Sagsøger har haft ansættelse i mere end 20 år på jernstøberi og i den forbindelse været udsat for røg, støv og gasser, og der har været tale om ekspo-nering, som i sig selv kan forårsage udvikling af en erhvervsbetinget KOL. Han har sideløbende hermed – og siden sine teenageår – været ryger med et tobaks-forbrug på mellem 10 og 20 cigaretter om dagen.

Ankestyrelsen har ikke med fornøden overvejende sandsynlighed godtgjort, at Sagsøger uden den erhvervsmæssige eksponering fra arbejdet på jern-støberiet havde udviklet KOL med en sygdomsbyrde svarende til halvdelen af det tilkendte varige mén, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2.

Den omstændighed, at et tobaksforbrug svarende til Sagsøgers gene-relt kan være en risikofaktor i relation til udvikling af KOL, kan ikke i sig selv begrunde en nedsættelse af hans méngrad.

Sagsøgers lungelidelse debuterede under hans ansættelse på Virksomhed 1, hvor han sideløbende med arbejdet havde et tobaksforbrug på mel-lem 10 og 20 cigaretter om dagen, hvilket taler for et mindre tobaksforbrug end 30-35 pakkeår, som Ankestyrelsen og Retslægerådet har lagt til grund.

Den omstændighed, at Ankestyrelsen skønsmæssigt og ud fra generelle læge-faglige erfaringer har vurderet, at halvdelen af Sagsøgers méngrad er en følge af rygning, er ikke tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2. Det må således lægges til grund, at An-kestyrelsen i henhold til arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, har bevisbyr-

den både for tilstedeværelse af andre relevante årsagsfaktorer end den ar-bejdsmæssige og størrelsen af det konkrete årsagsbidrag, som der fortages fradrag for, jf. princippet i U 2016.1149 H og princippet i U 2017.2147 H.

Retslægerådet har ved besvarelsen af spørgsmål 1, hvorefter den erhvervsmæs-sige eksponering for støv og røg fandtes at have været af et sådant omfang og varighed, at det kan føre til udvikling af KOL i større eller mindre grad, slået fast, at den konkrete arbejdsmæssige eksponering i sig selv kan føre til udvik-lingen af KOL.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 4, hvorefter Retslægerådet ikke kan præcisere årsagsbidragene fra henholdsvis arbejdsmæssig eksponering og tobaksforbrug yderligere. Med baggrund i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, kræver et fradrag i godtgørelsen for varigt mén netop, at årsagsbidragene fra henholdsvis arbejdsmæssig eksponering og tobaksforbrug kan adskilles, og dette ses der ikke belæg for efter Retslægerådets besvarelse.

Endelig henvises til besvarelsen af spørgsmål 9, hvor Retslægerådet anfører, at sammenfatning af studier viser, at der ”mindst” er tale om en additiv effekt af rygning og udsættelse for støv. Enkelte studier viser en forstærkende effekt (sy-nergistisk).

Ankestyrelsen har på dette grundlag ikke med overvejende sandsynlighed godtgjort, at Sagsøger uden den erhvervsmæssige eksponering fra ar-bejdet på jernstøberiet havde udviklet KOL med en lungefunktionsnedsættelse svarende til halvdelen af det tilkendte varige mén, og at dette var sket i samme tidsramme, som det gjorde.

Det forhold, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 2 generelt antager, at ”mange rygere” vil udvikle KOL uden nogen anden eksposition end tobak, fører ikke til, at bevisbyrden for fradrag er løftet i den konkrete sag. Tilsvarende kan der i den konkrete sag ikke lægges nogen vægt på besvarelsen af spørgsmål 8, som er baseret på rent generelle statistiske overvejelser.

Ankestyrelsen har gjort gældende, at Højesteret i U.2016.1149 H har fastslået, at anerkendelse af en erhvervssygdom som en arbejdsskade efter arbejdsskadesik-ringsloven ikke er til hinder for, at der træffes afgørelse i medfør af § 12, stk. 1, om nedsættelse eller bortfald af ydelser, såfremt den tilskadekomnes situation helt eller delvis skyldes andre forhold end den erhvervsbetingede sygdom.

Der er således intet til hinder for, at der – som sket i denne sag – træffes afgørel-se om, at der foreligger en erhvervssygdom, og at der efterfølgende foretages et

fradrag i det samlede påviste varige mén efter § 12 under henvisning til, at mé-net delvis har en anden årsag.

Ankestyrelsen bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for at nedsætte godt-gørelsen, men bevisbyrden indebærer ikke, at Ankestyrelsen skal godtgøre, at skadelidte ville have udviklet lidelsen under alle omstændigheder. Bevisbyrden indebærer derimod, jf. U.2016.1149H, at Ankestyrelsen skal godtgøre, at ménet – helt eller delvist – skyldes andet end erhvervssygdommen.

Til afkræftelse af formodningen efter bestemmelsens ordlyd og formål kræves en sædvanlig konkret bevisbedømmelse, der kan sidestilles med den, der kræ-ves ved bedømmelsen af forudbestående lidelser, jf. herved bl.a. U.1998.1627H, U.2010.168H, U.2010.1197H og U.2016.1149H.

Parterne er enige om, at Sagsøgers samlede varige mén på tidspunktet for Ankestyrelsens afgørelse udgjorde 30 %. Sagen handler derfor alene om, hvorvidt det var berettiget, at Ankestyrelsen foretog fradrag i méngodtgørelsen som følge af Sagsøgers private tobaksforbrug.

Ankestyrelsen skal således bevise, at Sagsøgers varige mén helt eller delvist skyldes andre forhold end de erhvervsbetingede skadelige påvirkninger. Når Ankestyrelsen har bevist dette, påhviler det Sagsøger at bevise, at der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skønsmæssige fradrag med halvdelen i det samlede varige mén.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, hvorved An-kestyrelsen fandt det overvejende sandsynligt, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at Sagsøgers varige mén er en følge af en kombination af Sagsøgers private tobaksforbrug og den erhvervsmæssige udsættelse for støv i forbindelse med ansættelsen på støberierne.

Det var således berettiget, at Ankestyrelsen foretog fradrag i det samlede varige mén med skønsmæssigt 50 % som følge af Sagsøgers private tobaks-forbrug. Modsat sager om asbestpåvirkninger og rygning kan det ikke lægges til grund, at der er en synergieffekt mellem på den ene side udsættelse for røg, støv, dampe og/eller gasser og på den anden side tobaksrygning i forhold til risikoen for at udvikle KOL. Der er her tale om konkurrerende årsager. Den erhvervsmæssige udsættelse har således ikke en større negativ effekt, hvis der er tale om en ryger, end hvis der er tale om en ikke-ryger.

Ankestyrelsen har samlet set foretaget en konkret bevisbedømmelse – under inddragelse af Sagsøgers konkrete forhold samt under inddragelse af læge-videnskabelige statistiske oplysninger – og på den baggrund vurderet, at

Sagsøgers helbredstilstand med overvejende sandsynlighed delvis skyldes andre forhold end den erhvervsbetingede påvirkning, nemlig hans private to-baksforbrug. Ankestyrelsen har på den baggrund løftet bevisbyrden i arbejds-skadesikringslovens § 12, stk. 2, og med rette foretaget fradrag for halvdelen af det påviste varige mén.

Retslægerådets erklæringer støtter klart rigtigheden af Ankestyrelsens afgørel-se. Retslægerådet anfører i svaret på spørgsmål 3, at udvikling af KOL skyldes en kombination af arbejdsmæssig udsættelse for støv og røg samt tobaksryg-ning svarende til 30-35 pakkeår. Det anføres videre i svaret på spørgsmål 4, at ”[f]orandringerne er helt typiske for lungeskade på grund af tobaksrygning og i mindre grad typisk for skade efter inhalation af uorganisk støv, idet en sådan udsættelse almindeligvis ikke vil medføre så udtalt sygdom, som tilfældet er her” , og i svaret på spørgsmål 8, at ”[p]åvirkningen fra tobaksrygning har været så udtalt, at det må anses for sandsynligt (mere end 50%), at sagsøger ville have udviklet KOL uden erhvervspåvirkning. Da den erhvervsmæssige påvirkning vurderes at have spillet en, omend mindre, rolle, må det antages, at den udvik-lede KOL ville have været mindre udtalt uden erhvervspåvirkning.”

For så vidt angår spørgsmålet, om der er en additiv eller synergistisk effekt af tobaksrygning i forhold til KOL, anfører Retslægerådet i svaret på spørgsmål 9, at ”sammenfatning af studier viser, at der mindst er tale om en additiv effekt af rygning og udsættelse for støv. Enkelte studier viser en forstærkende effekt (sy-nergistisk).” Det forhold, at enkelte studier viser en forstærkende effekt, er ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte afgørelsen, da der netop er tale om enkelte studi-er, mens den lægefaglige sammenfatning ikke går længere end, at der mindst er tale om en additiv effekt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår spørgsmålet, om Ankestyrelsen var berettiget til ved afgørelse af 19. december 2019 at fastsætte Sagsøgers godtgørelse for varigt mén som følge af hans anerkendte arbejdsskade i form af Kronisk Obstruktiv Lunge-sygdom (KOL) til 15 % med henvisning til, at hans samlede gener svarende til et varigt mén på 30 % delvis er en følge af et mangeårigt privat tobaksforbrug.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 1, kan bl.a. godtgørelse for varigt mén nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis den tilskadekom-nes lægelige situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden (er-hvervssygdommen). En anerkendelse af en erhvervssygdom som arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 1, er ikke til hinder for, at der træffes afgørelse i medfør af § 12, stk. 1, om nedsættelse eller bortfald af ydelser, så-fremt den tilskadekomnes situation helt eller delvis skyldes andre forhold end den erhvervsbetingede sygdom, jf. Højesterets dom gengivet i U.2016.1149H.

Ved bedømmelsen af, om en tilskadekommens lægelige situation helt eller del-vis skyldes andre forhold end de erhvervsbetingede, med den virkning at en méngodtgørelse eller andre ydelser efter loven skal nedsættes eller bortfalde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 1, gælder en formodningsregel efter § 12, stk. 2, hvorefter blandt andet et varigt mén anses for en følge af arbejdsskaden (erhvervssygdommen), medmindre overvejende sandsynlighed taler derimod. Denne formodningsregel indebærer, at ménet anses for i det hele at være en følge af erhvervssygdommen, herunder de erhvervsmæssige skadelige påvirk-ninger, medmindre det efter en konkret bevisbedømmelse vurderes, at overve-jende sandsynlighed (det vil sige en sandsynlighed på mere end 50 %) taler for, at ménet helt eller delvis må anses for at være en følge af andet end de er-hvervsmæssige skadelige påvirkninger. Efter bestemmelsens ordlyd og formål må der til afkræftelse af formodningen kræves en sædvanlig konkret bevisbe-dømmelse, der kan sidestilles med den, der kræves ved bedømmelse af forud-bestående lidelser, jf. herved Højesterets dom gengivet i U.2016.1149H.

Parterne er enige om, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at Sagsøger på grund af KOL har et samlet varigt mén på 30 %. Efter bevisførel-sen lægger landsretten endvidere til grund, at han i mere end 20 år har være udsat for støv og røg i forbindelse med arbejde på jernstøberi (1981-2003), og at han – med enkelte rygestop undervejs – har røget tobak fra teenagealderen og frem til endeligt rygestop i 2012 svarende til mindst 30 pakkeår.

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 2 blandt andet anført, at tobaks-rygning er den stærkeste risikofaktor for udvikling af KOL, og at Sagsøgers tobaksforbrug på 30-35 pakkeår er af en sådan størrelse, at det medfører en betydelig risiko for udvikling af KOL uden anden samtidig eksposition. I besvarelsen af spørgsmål 3 har Retslægerådet vurderet, at det er mere end 50 % sandsynligt, at Sagsøgers udvikling af KOL skyldes en kombination af arbejdsmæssig udsættelse for støv og røg samt tobaksrygning svarende til 30-35 pakkeår. Af besvarelsen af spørgsmål 4 fremgår, at de påviste forandringer er helt typiske for lungeskade på grund af tobaksrygning og i mindre grad typisk for skade efter inhalation af uorganisk støv, idet en sådan udsættelse alminde-ligvis ikke vil medføre så udtalt sygdom, som tilfældet er her. Retslægerådet anfører i forlængelse heraf, at forekomsten af svært emfysem primært er tegn på en skade udløst af tobaksforbruget. Det anføres endvidere, at den arbejds-mæssige støvudsættelse også har bidraget til den samlede lidelse, men at år-sagsbidragene af de to ekspositioner ikke kan præciseres yderligere. I besvarel-sen af spørgsmål 8 anføres det, at ”Retslægerådet fastholder sin tidligere besva-relse om at tobaksrygning har været den vigtigste eksposition og at erhvervs-eksposition har spillet en mindre rolle” . Retslægerådet udtaler endvidere: ”På-virkningen fra tobaksrygning har været så udtalt, at det må anses for sandsyn-

ligt (mere end 50%), at [Sagsøger] ville have udviklet KOL uden er-hvervspåvirkning. Da den erhvervsmæssige påvirkning vurderes at have spillet en, omend mindre, rolle, må det antages, at den udviklede KOL ville have væ-ret mindre udtalt uden erhvervspåvirkning” . Af besvarelsen af spørgsmål D fremgår det, at ”Retslægerådet vurderer, at tobaksforbruget har været hovedår-sagen til udvikling af KOL, og at der dertil er et mindre bidrag fra den er-hvervsmæssige udsættelse” .

Landsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at Sagsøgers KOL med overvejende sandsynlighed delvis skyldes hans mangeårige private tobaksforbrug og dermed andre forhold end den påvirkning med støv og røg (arbejdsskaden), som han har været udsat for.

Herefter, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at tilsidesætte Anke-styrelsens skønsmæssige vurdering, hvorefter godtgørelsen skal nedsættes, så den svarer til halvdelen af det samlede varige mén, tager landsretten Ankesty-relsens påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal statskassen i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til An-kestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sa-gens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen frifindes.

I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 40.000 kr. til Ankesty-relsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 26-06-2023 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (H) Anne Katrine Bay, Retslægeråd Civilstyrelsen, Sagsøgte Ankestyrelsen, Advokat (H) Inge Houe, Sagsøger

Sagens oplysninger

Dom

Øvrige sagsoplysninger