Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om sagsomkostninger i forbindelse med sagsanlæg i dødsbo

Østre LandsretCivilsag2. instans10. november 2009
Sagsnr.: 91/23Retssagsnr.: BS-2513/2009-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-2513/2009-OLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
91/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantOle Kjær; Rettens personaleKaren-Anke Tørring; Rettens personaleInge Neergaard Jessen; Rettens personaleAnnette Fæster Petersen; PartsrepræsentantAnders Birch Poulsen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 10. november 2009 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Karen-Anke Tørring, Inge Neergaard Jessen og Annette Fæster Petersen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges   

9. afd. kære nr. B-2513-09:

1) Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1

2) Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2

3) Kærende 3, tidligere Sagsøgte 3

(advokat Anders Birch Poulsen for alle)

mod

1) Indkærede 1, tidligere Sagsøger 1

2) Indkærede 2, tidligere Sagsøger 2

3) Indkærede 3, tidligere Sagsøger 3

4) Indkærede 4, tidligere Sagsøger 4

(advokat Ole Kjær for alle)

Ingen var mødt eller indkaldt.

- 2 -

Der fremlagdes kæreskrift af 14. september 2009, hvorved advokat Anders Birch Poulsen på vegne Kærende 1, tidligere Sagsøgte 1, Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2, Kærende 3, tidligere Sagsøgte 3 og Person, tidligere Sagsøgte 4 har kæret Roskilde Rets afgørelse af 26. august 2009 (BS 8A-3023/2008) om sagsomkostninger, dommerens fremsendelsesbrev af 21. september 2009 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

De indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Rettens beslutning er truffet den 26. august 2009. Parterne har imidlertid ikke været ind-kaldt til eller er blevet orienteret om retsmødet. Parterne er således, efter det af Roskilde Ret oplyste, først orienteret om beslutningen ved retsbog afsendt fra Roskilde Ret den 8. september 2009.

På baggrund af dette er kære iværksat rettidigt ved kæreskrift af 14. september 2009.

De kærende har principalt nedlagt påstand om, at hver part skal bære egne omkostninger, subsidiært at de kærende skal betale et mindre beløb i omkostninger til de indkærede end det af Roskilde Ret fastsatte.

De kærende har til støtte herfor gjort gældende, at forliget mellem parterne hovedsageligt består af et arveafkald fra de kærende, hvilket de kærende forud for sagsanlægget allerede havde tilbudt de indkærede.   

Imidlertid består forliget tillige af betaling af 33.260 kr. fra de kærende til de øvrige arvin-ger, herunder indkærede, samt at de kærende skal betale en forholdsmæssig del af passi-verne i den endelige boopgørelse, herunder omkostninger til begravelse samt boomkost-

- 3 -

ninger, i forhold til deres arvelod i boet til de øvrige arvinger. Arvelodden er ikke oplyst i sagen, men da der er udfærdiget testamente, hvorefter den ene afdødes søns barn kun skal have sin tvangsarv, skal de kærende betale mere end halvdelen af de nævnte passiver i boet. Den endelige boopgørelse fremgår ikke af sagen, men i henhold til åbningsstatus af 3. april 2008 i boet efter Afdøde 1 udgør passiverne, herunder til begravelse og gravsted, foreløbigt 65.981,06 kr.

Udover arveafkaldet, som var forligstilbuddet forud for sagsanlægget, skal de kærende således betale et beløb til de øvrige arvinger, herunder indkærede, på over 65.000 kr. Det bemærkes, at boets formue i henhold til ovennævnte åbningsstatus udgør 367.069,09 kr.

Advokat Ole Kjær har på vegne indkærede i brev af 25. august 2009 til Roskilde Ret op-lyst, at de indkærede har fået medhold i overensstemmelse med det beløb, der er stævnet for, nemlig 501.800 kr., da det kontante beløb blot udgør differencen mellem det, de kæ-rende ville have arvet i henhold til boopgørelsen, og det påstævnte beløb.   

Af retsplejelovens § 312, stk. 3, fremgår følgende:

”Har den tabende part tilbudt modparten, hvad der tilkommer denne, skal mo d-part en erstatte den tabende part udgifterne ved den efterfølgende proces.”

I lovbemærkningerne til bestemmelsen henvises der til betænkning 1436/2004 (Reform af den civile retspleje III, Adgang til domstolene), hvor der side 265 er anført følgende vedrø-rende situationen, hvor der er sket delvis anerkendelse af kravet:

”Har den tabende part tilbudt lige akkurat ikke nok (one penny less siger man i England), er forligstilbud fremsat uden præjudice uden betydning, og fast-holdte forligstilbud kan kun føre til en vis nedsættelse af de sagsomkostninger, som den tabende part skal betale til den vindende part.”

På baggrund af ovennævnte finder landsretten, at sagsomkostninger som udgangs-punkt skal betales af det samlede indstævnte beløb.

Da der kun er afgivet stævning og svarskrift i sagen findes sagsomkostningerne pas-sende fastsat, hvorfor

- 4 -

b e s t e m m e s :

Byrettens afgørelse stadfæstes.

Retten hævet.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 91/23
Rettens sags nr.: BS-2513/2009-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 90/23
Rettens sags nr.: BS-3023/2008-ROS
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb