Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 12. marts 2009 af Østre Landsrets 8. afdeling
(landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, M. Lerche og Jette Christiansen (kst.) med domsmænd).
8. afd. a.s. nr. S-84-09:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1975))
(advokat Bjørn Høberg-Petersen, besk.)
Københavns Byrets dom af 10. december 2008 (SS 3-26867/2008) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse, således at tiltalte alene idømmes en bødestraf på 3.000 kr. Alternativt har tiltaltes forsvarer nedlagt påstand om ophævelse af dommen, således at sagen hjemvises.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, dog således at våbenlovens § 4, stk. 1, til-lige citeres.
Tiltalte har ikke givet møde under sagens behandling i landsretten.
Tiltaltes forsvarer har til støtte for sine påstande bl.a. gjort gældende, at den rejste tiltale i byretten ikke giver hjemmel til at idømme fængselsstraf, men alene hjemmel til bødestraf. I byretten blev våbenloven ikke nævnt, ligesom der i anklagemyndighedens skriftlige rets-mødebegæring i byretten ikke var henvist til våbenloven. I den skriftlige retsmødebegæring havde anklagemyndigheden ikke anført, at der var påstand om fængselsstraf, men tiltalte
- 2 -
blev såvel forud for hovedforhandlingen i byretten som under hovedforhandlingen i byret-ten gjort bekendt med, at anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf. Tiltalte anmodede over for politiet og i grundlovsforhøret, hvor sagen blev fremmet til dom, om, at han alene blev idømt bødestraf. Endvidere er det først efter ankefristens udløb, at anklage-myndigheden i ankemeddelelsen af 7. januar 2009 har tilkendegivet, at man påstår forhol-det henført under våbenlovens § 4, stk. 1.
Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse gjort gældende, at byret-tens straf er i overensstemmelse med våbenloven, idet tiltalte var i besiddelse af en ulovlig kniv på et offentligt tilgængeligt sted. Med henførelsen under våbenlovens § 4 vil der alene være tale om en ændret subsumtion, hvilket landsretten ikke er afskåret fra. Hvis forholdet alene henføres under våbenbekendtgørelsen, er bødetaksten 3.000 kr.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen blev i byretten behandlet som en tilståelsessag, og anken er indbragt som en udmå-lingsanke.
Forholdet er i anklagemyndighedens skriftlige retsmødebegæring, der dannede grundlag for sagens behandling i byretten, alene henført under våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, og forholdet er i tiltalen beskrevet i overensstemmelse hermed som værende uden politiets tilladelse at have besiddet en enhåndsbetjent springkniv. Våbenbe-kendtgørelsens § 43, stk. 4, hjemler kun bødestraf i 1. gangstilfælde. Først efter udløbet af anklagemyndighedens ankefrist har statsadvokaten tillige påstået forholdet henført under våbenlovens § 4, stk. 1.
I den foreliggende situation finder landsretten ikke, at forholdet mod tiltaltes protest kan henføres under våbenlovens § 4, stk. 1.
Herefter ændres byrettens dom således, at tiltalte efter våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, idømmes en bøde på 3.000 kr., med en forvandlingsstraf på fængsel i 6 dage.
T h i k e n d e s f o r r e t :
- 3 -
Byrettens dom ændres, således at Tiltalte straffes med en bøde på 3.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)