Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for uagtsomt manddrab, jf. straffelovens § 241, 1. pkt. og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 2, jf. § 21, stk. 3, nr. 1.. Påstand om kørselsforbud samt erstatning

Retten i NæstvedStraffesag1. instans4. august 2023
Sagsnr.: 2065/23Retssagsnr.: SS-3385/2023-NAE

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Næstved
Rettens sagsnummer
SS-3385/2023-NAE
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2065/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJens Otte Johansen; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 4. august 2023

Rettens nr. 3385/2023

Politiets nr. 1900-73152-00002-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 2004)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. juni 2023.

Tiltalte er tiltalt for uagtsomt manddrab efter straffelo-vens § 241, 1. pkt., samt overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 15, stk. 1, og stk. 3, og § 21, stk. 3, nr. 1, ved den 2. november 2022 ca. kl. 07.00, på Vej i By, uagtsomt at have for-voldt en andens død, idet tiltalte som fører af personbil med Reg. nr. 1, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, og uden at udvise den fornødne agtpågivenhed, først undlod at afstemme af-standen til en forankørende personbil, ved over en længere strækning at have kørt tæt på og presset denne, hvorved der opstod fare for påkørsel, hvis kø-retøjet standsede eller dets hastighed blev nedsat, hvorefter tiltalte påbe-gyndte overhaling af den forankørende uden at sikre sig, at det kunne ske uden fare, idet den modsatte vognbane på en tilstrækkelig lang strækning ik-ke var fri for modkørende færdsel, hvorved tiltalte i den modsatte vognbane frontalt påkørte den modkørende personbil med Reg. nr. 2, ført af Forurettede, der som følge af de kvæstelser hun pådrog sig afgik ved dø-den.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig med henvisning til, at han ikke kan huske ulyk-ken.

Std 75284

side 2

Advokat Jens Otto Johansen har på vegne af afdødes søn Erstatningspart påstået, at tiltalte skal betale 119.631,39 kr. i erstatning, hvoraf udgifter til psykolog udgør 3.791,39 kr., svie og smerte 15.840 kr. og godtgørelse 100.000 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 (navne- og adres-sebeskyttelse), og Vidne 3 (navne- og adressebeskyttelse), der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Forklaringerne er lydoptaget og samtidig gengivet i retsbogen af retsforman-den.

Af retsbogen fremgår blandt andet:

"... Tiltalte forklarede, at han den pågældende morgen var på vej til arbejde. Han arbejder i et VVS Firma. Han kører den samme strækning hver dag til og fra arbejde. Der var ikke noget særligt at bemærke vedrørende vejrforhol-dene. Trafikken var rimelig let. Han kan ikke huske, om han foretog en over-haling. Han var i god tid og havde ikke travlt. Han var alene i bilen. Det sid-ste, han huskede, var, at han drejede til venstre i et T-kryds ca. 6 minutters kørsel fra uheldsstedet. Han kan ikke huske noget fra kørslen op til påkørslen eller selve sammenstødet. Han kan ikke huske, at der kom et brag. Han våg-nede i sin egen bil, og da var politi og ambulance til stede. Der kom en ambu-lanceredder hen til hans vindue og sagde, at han skulle kigge lige ud. Han havde ondt og var i chok. Han ved ikke, hvor længe han sad i bilen. Han hav-de ingen tidsfornemmelse. Han vidste ikke, at der var en anden person invol-veret i ulykken. Det fandt han først ud af om aftenen, da han var kommet hjem fra hospitalet. Han kan ikke huske, om der var nogen, der fortalte ham det på sygehuset. Han brækkede 2 ribben, havde et brud i foden og hjernery-stelse.

Han kan ikke huske, om han blev presset af bagved kørende biler, eller om han selv kørte tæt på forankørende biler. Han husker ikke at være generet af andre bilister.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at dagen før var en almindelig arbejdsdag. Han havde det fint. Han kan ikke huske, hvornår han gik i seng aftenen før. Det var et helt normalt forløb. Han står altid op kl. 06.00 om morgenen. Han har arbejdet i virksomheden i 2 år nu. Han havde kørt ruten dagligt i et års tid inden uheldet. Han kan ikke huske, om han før har

side 3

foretaget overhalinger på den strækning. Når han foretager en overhaling, sørger han altid for, at der er god afstand, og at overhaling er tilladt på stedet.

Han kørte i en bil af mærket Kia med en 1,2 liters motor. Det er en almindelig til lille bil. Den er ikke hurtig. Accelerationen er ikke så hurtig. Han fik hjernerystelse ved sammenstødet. Han har ikke problemer med sin hukommelse bortset fra uheldet. Det kan godt være, at han fik det dårligt under kørslen, men han husker det ikke.

Han fik kørekort den 25. januar 2022, da han var 17 år. Han havde kørt bil alene i ca. 2 måneder inden uheldet.

Vidne 1...  forklarede, at han den pågældende dag kørte i en lastbil. Han skulle hen til en kunde i Rønnede og læsse nogle dele. Han kører jævnligt på strækningen. Det er en meget trafikeret vej. På dagen for uheldet var der halvmørkt og lidt diset. Han kørte et stykke bag ved de andre. Foran ham kørte der en anden bil, og foran den anden bil kørte kvinden. Han var to billængder bag ved den forankørende.

Der kom en modkørende bil, der trak ud for at overhale. Tiltalte var næsten kommet op på siden af den personbil, som han ville overhale, da kvinden kom, og de kørte sammen. Hun forsøgte at undvige ved at trække til højre og ud i rabatten. Det gik rigtigt stærkt. Det er hans opfattelse, at kvinden så tiltalte overhale, og at hun forsøgte at undvige for ikke at blive ramt. Vidnet kørte med en hastighed af mellem 50 til 70 km i timen. Det er hans vurdering, at de forankørende kørte med samme hastighed. Han vil mene, at tiltalte kørte for stærkt og over den tilladte hastighed.

Sammenstødet skete i deres vognbane. Kvindens bil blev ramt på forreste venstre side. Kvindens bil røg til højre og ud i rabatten. Tiltaltes bil holdt på tværs i hans egen vognbane. Der skete ikke noget med bilen foran vidnet. Den pågældende nåede at bremse ned. Vidnet bremsede selv ned, men det var ikke noget, der var voldsomt.

Der kom vragdele fra bilerne kurende på asfalten og forbi ham, så han kunne se, at sammenstødet var voldsomt. Kvindens bil lettede fra jorden ved sammenstødet.

Vidnet tog sig af trafikken, og føreren af den anden bil ringede til alarmcentralen. Tiltalte sad fastklemt. Han hørte skrig. Kvinden var bevidstløs. Han så det ikke selv, men det fortalte Vidne 2. Det han husker klarest fra dagen, var at se selve ulykken og høre tiltaltes skrig, da han åbnede døren. Det var en voldsom oplevelse.

side 4

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der kørte en hvid varebil umiddelbart foran ham, og kvinden kørte i en personbil foran varebilen. Han kørte ca. 2 til 3 billængder efter varebilen.

Der er god belysning på lastbilen. Der er lys på taget, og lastbilen er rimelig synlig.

Han bemærkede tiltaltes bil, da tiltalte trak ud for at overhale den bil, der kørte i tiltaltes egen retning. Han så kvinden køre imod tiltalte.

Oversigten er ikke så god på det sted, hvor uheldet skete. Der er en blød kurve. Han havde et godt udsyn og sad højt oppe. Han så, hvad de skete fra det tidspunkt, hvor tiltalte begyndte at overhale til sammenstødet skete. Han så ikke afstanden mellem tiltalte og den bil, der kørte foran tiltalte.

Sigtbarheden var ikke synderlig god. Adspurgt om man kunne se 300 til 400 meter frem, forklarede vidnet, at det tror han ikke.

Overhalingen kom rimelig hurtigt. Kvinden forsøgte at undvige. Han kan ikke sige, hvor lang tid hun havde. Han kunne ikke se, om kvinden forsøgte at bremse på grund af varebilen, der kørte imellem dem. Han tror, at tiltalte forsøgte at trække ind mod den bil, han var ved at overhale, for at undgå sammenstødet, men han ved det ikke.

Adspurgt af anklageren og forevist fil 1, side 47, rids fra uheldsstedet, forklarede vidnet, at lastbilen var noget længere væk end angivet. De øvrige biler er korrekt angivet.

Forevist fil 1, side 48, rids fra uheldsstedet forklarede vidnet, at angivelserne på ridset passer meget godt.

Forevist fil 1, side 49, rids fra uheldsstedet, forklarede vidnet, at han holdt parkeret mere på tværs af vejbanen. Det var bevidst og for at spærre for trafikken.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kunne se afstanden mellem de modkørende biler. Det var rundt i en kurve.

Vidne 2... forklarede, at det var ham, der ringede til alarmcentralen den pågældende dag. Han plejer at køre på stræk-ningen en time tidligere, men den morgen skulle han hente noget for en kolle-ga. Han har kørt strækningen i snart 3 år og kan næsten køre den i blinde. Man må køre 80 km på hovedvejen og hele vejen ud til motorvejen. Han kør-te i en grå varebil. Han havde holdt for rødt lys i krydset, og den forankøren-de satte stille og roligt i gang, da lyset skiftede til grønt. De kørte et sted mellem 60 til 70 km i timen. Han så en bil, der overhalede i modsatte vogn-

side 5

bane. Han råbte højt i bilen, at ”fuck det her går galt” . 2 sekunder efter holdt den forankørende bil 3 meter fra vidnets motorhjelm.

Han har en rimelig klar liste oppe i hovedet over alt, hvad der foregik den på-gældende dag. Han tog sin telefon for at ringe, men den røg ud af hånden på ham. Han løb ud af bilen for at komme om på den anden side af bilen og få fat i telefonen. Her mødte han lastbilchaufføren. De aftalte, at vidnet ringede til alarmcentralen. Lastbilchauffør spærrede vejen og løb op til krydset for at spærre for trafikken. Vidnet ringede 112, inden han tjekkede personerne i bil-erne. Han kunne høre tiltalte og gik derfor over til ham først. Tiltalte var klar, men påvirket af det skete. Han kunne se, at tiltalte kunne klare sig selv, og gik over til den anden bil. Han blev af vagtcentralen bedt om at tage puls på den forurettede og om at tage hende ud af bilen. Det kunne han ikke, da hun sad fastklemt. Han tjekkede pulsen flere gange og kunne ikke mærke no-get. Der kom en mand løbende. Det var en politibetjent, der kom fra krydset. Han sagde til vidnet, at han skulle blive ved med at snakke med alarmcentra-len. Der kom patruljevogn, 2 ambulancer og 2 redningskøretøjer. Han blev bedt om at sætte sig ind i sin bil. Han så, at de klippede taget af den foruret-tedes bil, og at de tog hende ud af bilen.

Han så tiltalte trække ud til overhaling. Han sagde højt, at det ville gå galt. Tiltalte trak længere og længere over i deres vognbane. Bilen foran tiltalte trak ud i rabatten og kunne ikke komme længere ud. Hendes bil blev ramt og kom tæt på vidnet. Hendes bil røg ud i rabatten i deres vejbane. Tiltaltes bil røg over i grøften på den anden side af vejbanen. Han så kun den ene overha-ling. Det foregik i et sving.

Han ved ikke, om det var en hasarderet overhaling, men det lignede ikke en kontrolleret overhaling, fordi tiltalte trak langt over i vognbanen. Tiltalte trak langt ud med det samme.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han kørte ca. to billængder efter den forankørende Hyundai. Han kunne se hele vejstrækningen og helt op til, hvor der blev overhalet fra. Han kunne også se længere bagud. Han så tiltal-tes bil i det sekund, hvor de kom frem til det lige stykke. Tiltalte begyndte at overhale i svinget. Tiltalte trak længere og længere over. Det var ikke en stil-le og rolig trækken ud. Tiltalte kørte tæt op i rumpetten på den forankørende bil.

Han så tiltaltes bil i en afstand af ca. 500 til 600 meter. Der er et skovstykke efter krydset, og der så han ham fra. Der kørte en bil foran tiltalte. Tiltalte kørte tæt på den forankørende bil.

Den bil, der kørte foran vidnet, trak ud mod rabatten for at undgå kollision. Der gik ikke lang tid. Hun forsøgte at bremse samtidig med, at hun kørte ud mod rabatten.

side 6

Han spurgte betjenten om, hvor den bil, der blev overhalet, var henne.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han foretog en kontrolleret op-bremsning. Han nåede at observere, at der var noget, der ville gå galt. Hvis han ikke havde været opmærksom på trafikken, ville han selv have været en del af ulykken.

Anklageren forevist fil 1, side 47, rids. Vidnet forklarede, at det var korrekt, at han var fører af den midterste bil. Der var længere afstand mellem bilerne end angivet på tegningen. Der var to bilers afstand mellem ham og forurette-de. Lastbilen var længere bag ved. Lastbilen holdt ikke for rødt i krydset sammen med vidnet og den forankørende.

Forevist fil 1, side 48, rids, forklarede vidnet, at positionerne ikke er korrekt angivet. Hændelsen skete længere bagud og tættere på parkeringspladserne. Tiltaltes bil holdt i grøften ved parkeringspladsen og den forurettedes bil i grøften lige foran parkeringspladsen.

Forevist fil 1, side 49, rids, forklarede vidnet, at lastbil holdt på tværs og ikke som angivet på tegningen. De havde aftalt, at han skulle blokere vejen. Tiltaltes bil er markeret for langt fremme.

Vidne 3... forklarede at han er meget påvirket af situatio-nen. Han var på vej hjem fra arbejde. Han bor ca. 5 til 10 minutter fra u-heldsstedet. Han kører dagligt på strækningen. Der er et sving. Vejen kurver lidt. Det regnede. Han mener, at de kørte i en 80 km hastigheds zone. Der var frit for trafik i deres vognbane. Det havde der været i lang tid. Der var ik-ke noget videre af modkørende trafik. Der var ikke så megen afstand mellem vidnet og tiltaltes bil. Vidnet kørte foran tiltalte. Tiltalte kørte tæt op bag ved ham. Han følte sig presset. De kørte sådan over en længere distance. Han kan ikke huske hvor langt, men det var en længere distance. Han kunne hverken se tiltaltes forlygter eller nummerplade i bakspejlet. Han forstod ikke, hvorfor tiltalte ikke bare overhalede ham. Der var mange muligheder for at overhale på den lange strækning. Tiltalte kørte meget tæt på. Det regnede. Han kunne se, at der kom modkørende biler i svinget. I stedet for at kigge i bakspejlet fokuserede han på vejen, fordi det regnede, og der kom modkørende i svin-get. Han hørte braget, før han så sammenstødet. Han så i bakspejlet, at bilen bag ved ham holdt på tværs af vejen. Han kørte 300 til 400 meter ned ad ve-jen og holdt ind til siden. Han var i totalt chok. Han kørte lidt videre og vendte så om. Han talte med politiet. Han så ikke de tilskadekomne, da han ville være mere i vejen end gøre gavn. Der holdt allerede mange biler ved u-lykkesstedet.

Sammenstødet sket bag ved ham. Han så det i bakspejlet.

Han kørte selv med en hastighed af omkring 85 km i timen. Tiltalte må have

side 7

kørt med samme hastighed.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte kørte bag ved ham på i hvert fald en strækning på over 2 km. Han vil vurdere, at der var god mulighed for at overhale. Han så den modkørende trafik op til ulykken, idet vejen drejede. Han fokuserede på vejen. Han kan ikke huske, om det var 3 eller 4 biler. Der var en varevogn og en personbil. Han kan ikke huske de andre biler. Han har ingen ide om, hvordan de øvrige biler kørte. Han lagde ikke mærke til, om den forulykkede bil trak til siden. Han så ikke overhalingen, men han hørte et brag. Ulykken skete lige efter, at han passerede den modkørende. Der gik måske et par sekunder. De passerede hinanden, og så sagde det bang. Det var meget kort tid efter.

Adspurgt om sigtbarheden forklarede vidnet, at man kunne se 200 til 300 meter frem på grund af vejens forløb. Det regnede, men det var til at se. Han kørte i en Skoda Octavia. Den er forholdsvis lang og ikke høj. Det er en normal personbil.

Adspurgt af anklageren og forevist fil 1, side 47, skitse, forklarede vidnet, at holdepladsen var meget længere tilbage. Vejen er mere kurvet.

Forevist fil 1, side 48, rids, forklarede vidnet, at det ikke er noget, som han husker. Han så det længere fremme.

Forevist fil 1, side 49, rids, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at lastbilen holdt på tværs af vejen. Placeringsmæssigt er det i øvrigt som han husker. Han kunne ikke se den forulykkede bil på grund af de andre køretøjer.

..."

Under hovedforhandlingen er der forevist skitser fra uheldsstedet og fotogra-fier.

Bilinspektørerklæring af 10. februar 2023 vedrørende færdselsuheldet er do-kumenteret.

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsor-gen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har to år tilbage af sin læretid som vvs energispecialist. Han vil gerne læse videre til in-

side 8

stallatør. Han har et moderat forbrug af alkohol. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter Vidne 3's forklaring, der støttes af forklaringen fra Vidne 2, finder retten det bevist, at tiltalte over en længere strækning har und-ladt at afstemme afstanden til den forankørende personbil og har kørt for tæt på, hvorved Vidne 3, der var fører af personbilen, følte sig presset, ligesom der var fare for påkørsel.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra vidnerne Vidne 1 og Vidne 2, erklæringen fra bilinspektøren, de dokumenterede skitser og fotogra-fier og de lægelige oplysninger, finder retten det bevist, at tiltalte påbegyndte overhaling uden at sikre sig, at den modsatte vognbane var fri for modkøren-de færdsel, hvilket medførte, at han frontalt påkørte en modkørende person-bil ført af Forurettede, og at Forurettede senere afgik ved døden som følge af de kvæstelser, som hun pådrog sig ved påkørslen.

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte uagtsomt har forvoldt Forurettedes død, og at han er skyldig i den rejste tiltale.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at antage, at tiltalte kørte over i den modsatte vognbane som følge af et pludseligt ildebefindende eller lignende.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 241, 1. pkt. og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 2, jf. § 21, stk. 3, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på tiltaltes kørselsforløb, hvor han forud for ulykken over en længere strækning kørte for tæt på en forankørende personbil. Retten har henset til tiltaltes unge alder, at han ikke tidligere er straffet, at han er i fast arbejde og under uddannelse, og at han i øvrigt har gode personlige forhold, fundet, at straffen kan gøres betinget på vilkår som anført.

Da der ved udmålingen af fængselsstraffen er taget hensyn til det samlede kørselsforløb frem til ulykken, finder retten ikke, at der skal fastsættes en bø-de ved siden af fængselsstraffen.

Tiltalte har ved den beskrevne kørsel, hvorved han har forvoldt uagtsomt manddrab, ført bil under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssik-kerheden. Betingelserne for at frakende førerretten betinget er derfor opfyldt, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4. Da forholdet er begået inden for de første 3 år efter, at tiltalte første gang har erhvervet førerret, træder et

side 9

kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, jf. færdselslovens § 127.

Henset til at tiltalte ikke er dømt for at have kørt under særligt skærpende omstændigheder, og da der ikke i øvrigt foreligger forhold, der måtte påføre de efterladte en ekstraordinær følelsesmæssig belastning, ud over hvad et pludseligt dødsfald i trafikken i sig selv påfører nærtstående af sorg og af-savn, er der ikke grundlag for at tilkende godtgørelse til Erstatningspart efter erstatningsansvarslovens § 26a. For så vidt angår kravene på svie og smerte og erstatning for psykologhjæp er disse ikke tilstrækkeligt dokumen-terede, og de tages derfor ikke under påkendelse, men henvises til eventuel forfølgning ved civilt søgsmål eller i Erstatningsnævnet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte pålægges kørselsforbud.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-73152-00002-23
Påstandsbeløb