Dom
RETTEN I HELSINGØR
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 28. april 2022
Rettens nr. 10-4136/2021
Politiets nr. 0900-73241-00766-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1963)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 30. november 2021.
Tiltalte er tiltalt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved den 3. november 2021 ca. kl. 15.05 på en parkeringsplads ved Plejehjem, beliggende på Adresse, Bydel, i By, at have skubbet Forurettede i brystet med knyttet hånd, hvorved Forurettede måtte træde et par skridt tilbage, og herefter at have slået Forurettede i ansigtet én gang med knyttet hånd, hvorved Forurettede igen måtte træde et par skridt tilbage for ikke at falde.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Forurettede og Vidne 2.
Tiltalte har forklaret, at han den pågældende dag kørte sin ældre demente mor til dennes lægepraksis. I en kort periode kørte han sin mor 3 eller 4 gange til den pågældende lægepraksis. På dagen kørte han i sin bil og skulle parkere. En bil til venstre for hans bil holdt meget tæt på den hvide streg. Det var en parkeringgsplads med parkeringsbåse. Hans mor, som er dårligt gående, sad på passagersædet. Da han steg ud af bilen og gik rundt om den, så han, at der til højre for ham holdt en bil med motoren i gang. Han signalerede visuelt til føreren af bilen med, at han skulle være sød
Std 75284
side 2
at køre ud. Derefter tappede han på bilens dør. Han kunne ikke gå ind imel-lem sin egen og den anden persons bil for at få sin mor ud af bilen. Da han havde tappet på personens bildør, sprang den pågældende person ud og sprang på ham. Han reagerede ved at skubbe personen væk. På det tidspunkt var han allerede for sent på den i forhold til tidspunktet for hans mors kon-sultation. Han ønskede ikke et slagsmål. Det var den anden person, som sprang på ham. Personen stod med sin telefon. Han tror, at personen filmede ham. Han sagde til personen, at han skulle stoppe. Personen blev med at komme hen mod ham. Personen søgte en konfrontation. Han havde sin hånd oppe i luften og sagde til personen, at han ville give ham et slag, hvis han ik-ke stoppede. Han gentog 3 eller 4 gange til personen, at han skulle være sød
at sætte sig ind i sin bil og køre. Han fik efterfølgende mingeleret sin mor ud af bilen og ind til lægekonsultationen.
Under konsultationen blev han ringet op af politiet, og efter konsultationen ringede han tilbage til politiet. Han fortalte politiet, at det var ham, som var offeret i sagen. Han har også spurgt sin forsvarer, om han selv skulle have anklaget den anden person for vold. Han har ikke anmeldt personen for vold. Det var den anden, som startede hele bataljen.
Det, der skete, var, at personen sprang ud af sin bil. Det var tiltaltes opfattelse, at personen kom springende hen på ham. I 9 ud af 10 tilfælde, hvor man kommunikerer med folk, spørger man om, hvad der sker. Denne person sprang ud. Han gik selv i forsvars ”mode” . Den side af bilen, som hans mor sad i, vendte ind mod den anden persons bil. Efterfølgende kom en anden person over og spurgte, hvad der foregik. Han sagde til personen, at han ikke skulle blande sig i. Det var den anden person, som opsøgte konflikten. Han vil beskrive sig selv som en person, der ikke løber skrigende væk fra en konfrontation. Han skubbede personen væk, da han er en person, som er fysisk i stand til at gøre det. Han blev vred, idet han dels forsøgte ikke at ridse den anden persons bil, dels at få sin mor ud af bilen. Personen sprang på ham. Han nåede ikke at tale med personen. Han forsøgte visuelt at kommunikere med personen. Han forsøgte at kommunikere ved at tappe på personens bil. Der var ingen verbal kommunikation mellem dem. Han ved ikke, om personen så ham inden han bankede på bilens dør. Han bankede for at gøre opmærksom på, at han var der. Måske blev den anden person overrasket over, at han bankede på bilen.
Det er rigtigt, at han skubbede personen væk fra sig. Han skubbede, fordi personen kom hurtigt og aggressivt hen mod ham. Det reagerede han på. Han forsvarede sig selv. Der var et håndgemæng mellem dem. Det er hans opfattelse, at det ikke var mere end gadeuorden. Det var ikke et slagsmål. Han ved, at han på et tidspunkt tog hånden op og sagde noget i retning af, at såfremt personen ikke stoppede, ville han få "en". Det var et forsøg på at de-eskalere situationen.
På spørgsmål fra forsvareren har han forklaret, at han huskede det sådan, at
side 3
han skubbede den anden person to gange. Personen blev ved med at komme hen mod ham og opsøge ham. Han sagde til personen måske 4 gange, at han skulle sætte sig ind i sin bil og køre. Det første skub var ikke voldsomt. Det kan godt være, at det andet skub var mere voldsomt. Personen tog to eller tre skridt baglæns. Det er hans opfattelse, at de to skub var selvforsvar. Han så ikke personen køre fra stedet. Efter konsultationen var personens bil væk.
Vidne 1 har som vidne forklaret, at han huskede den pågældende dag. Han var til stede på parkeringspladsen. Han så, at der kom en bil ind og parkerede. Han hørte ikke noget. Han holdt i sin bil i ca. 20 meter fra det sted bilen parkerede. Han holdt på parkeringspladsen, fordi han ventede på sin kone, som havde fri. Han så en person, som kørte ind på parkeringspladsen samt steg ud og gik rundt om sin bil og begyndte at slå løs på en mand. Den person, som blev slået, kaldte ham derhen med en håndbevægelse. Han spurgte den person, som slog, hvad fanden han lavede, og personen svarede med spørgsmål om, hvorfor han blandede sig i det. Han ved ikke, om personen var aggressiv. Personen kom gående forbi ham med vistnok sin mor under armen.
Han holdt måske 20 meter væk, da han så den mand, som slog, stige ud af sin bil. Han kunne se, hvad der foregik. Han så, at personen slog løs på en mand. Han så ikke optakten. Han kunne ikke høre noget på det sted, hvor han stod. Han hørte ikke nogen ord. De var begge ude af deres biler. Personerne stod imellem bilerne. De stod ved bilernes fordøre. Han så, at en person pludselig begyndte at slå løs på den andne person, som ikke forsvarede sig synderligt. Den, som blev slået, signalerede med sin hånd og arm, at vidnet skulle komme over. Han så, at personen slog den anden. Det var umiddelbart 3 eller 4 slag. Ham, der slog, var den person, som efterfølgende fulgte en ældre dame ind. Den person, som blev slået, var alene på parkeringspladsen. Personen, som blev slået, gjorde ikke modstand, men stod og beskyttede sig. Personen, som blev slået, sprugte, om han havde set, hvad der var sket, og om han ville vidne. Han gav personen sit navn, adresse og telefonnummer.
På spørgsmål fra forsvareren har han forklaret, at han ikke kan beskrive slagene nærmere udover, at personen slog den anden i ansigtet. Det er hans opfattelse, at der kun er en måde at slå på. Det var 3 eller 4 knytnæveslag i ansigtet. Han så ikke, om slagene ramte. Han så, at personen slog ud efter den anden. Han tror, at den anden blev ramt. Personen viste efterfølgende, at han var blevet ramt på kindbenet. Han tror, at der var et mundhuggeri mellem personerne. Han vil tro, at der har været en en udveksling, før man slår en anden. Han har imidlertid ikke hørt noget som helst. Han har kun set det ske.
Vidne 2, som også skal vidne i sagen, er en arbejdskollega til hans kone. Vidne 2 er ikke en han taler med, men han ved, hvem hun er. Han har ikke talt med Vidne 2 om episoden. Han har hørt, at Vidne 2 hørte noget mundhuggeri. Vidne 2 har sagt til
side 4
ham, at hun hørte et mundhuggeri. Vidne 2 har ikke delt sine iagttagelser med ham udover det, som hun sagde på parkeringspladsen. På parkeringspladsen spurgte Vidne 2, om han havde set alt det, der var sket. Vidne 2 sagde, at hun kun havde hørt det. Om baggrunden for konflikten ved han kun, at ham, som blev slået, blev bedt om at fjerne sin bil, hvilket han ikke ville, fordi han holdt på pladsen først. Det fik han at vide, da han gav personen sit visitkort. Initiativet til at han skulle vidne kom fra den person, som blev slået. Personen fortalte, at vidnet kunne se, hvor han blev ramt. Han så også selv slaget med sine egne øjne. Han så ikke nogen spark eller skub. Han havde masser af udsyn til episoden. Han så også, at den person, som slog den anden, efterfølgende gik ind i bygningen. Han ved, at der er et lægeværelse e.l. derinde. Personen passerede ham. Det var sidste gang han så personen. Det er rigtigt, at han er gift med en ansat på plejecenteret. Han har ikke set nogen af parterne efterfølgende.
På yderligere spørgsmål fra anklagerne har han forklaret, at man ikke umiddelbart kunne se noget efter slaget, udover at der var en rød plet på kinden.
Forurettede har som vidne forklaret, at han var på stedet den pågældende dag, idet hans mor på 93, der har alzheimers, er beboer på Plejehjem. Han besøger hende hver eneste dag. På det tidspunkt havde hun haft nogle problemer med sit fjernsyn. Han ringede til YouSee på vej ud til plejecenteret. Det tog lang tid at komme igennem. Han startede sin bil, fordi det var koldt. Han fik endelig fat i YouSee.
Efter et sted mellem 10-15 minutter var der en person, som bankede hårdt på hans bil. Han farede op og rendte ud af sin bil og kiggede. Han havde sin telefon i hånden med YouSee i røret. Voldsmanden sagde, at han skulle flytte sin bil. Han spurgte personen, hvad der skete. Personen sagde, at han skulle flytte sin bil. Personen trådte frem mod ham. Han lænede sig selv frem mod personen. Derefter skubbede personen ham i brystet med knytnæve, så han faldt bagover. Han tænkte dengang, at det var mærkeligt. Han gik frem igen og spurgte, hvad personen havde gang i. Personen sagde, at han skulle flytte sin bil, fordi han ellers ville ramme hans bil, når han kørte. Vidnet spurgte, hvorfor han skulle flytte bilen. Så fik han et knytnæveslag. Det var et slag på hans hage. Han faldt baglæns. Derefter rejste han sig og spurgte, hvad fanden personen havde gang i. Han sagde også, at han villw ringe til politiet. Han forsøgte at optage video med sin telefon, men han fik kun optaget to sekunder af sin egen bil, selvom han forsøgte at filme den anden personen, som forsøgte at slå teleofnen ud af vidnets hånd. Derefter satte manden sin ene kntynæve frem og trak den anden arm tilbage og viste sin knyttede næve. Da blev vidnet bange og tænkte, at nu var han ikke en helt mere. Han viftede op i luften, fordi han så en person på den anden side af parkeringspladsen og yderligere en person i nærheden. På det tidspunkt kom personens mor ud af bilen. Hun havde åbenbart siddet inde i bilen hele tiden. Personen vrissede noget af sin mor i retning af, at de bare skulle gå den vej. Derefter gik
side 5
personen med sin mor.
Efterfølgende talte han med vidnerne. Han var så forvirret, at han kørte fra stedet. Derefter kom han i tanker om, at han hellere måtte ringe til politiet. Politiet sagde, at de allerede havde snakket med personen, som var helt oppe at køre. Han blev opmærksom på, at han ikke havde briller på, så han kørte tilbage til parkeringspladsen foran plejecenteret. Han så, at brillerne lå nede foran den anden persons forhjul. På et tidspunkt i forbindelse med skubet eller slaget var brillerne røget af. Han tog sine briller og kørte hjem. Politiet ringede til ham og sagde, at han skulle tage på skadestuen, så det gjorde han.
Det er hans opfattelse, at hans opførsel ikke var konfliktoptrappende. Han stod med YouSee i telefonen. Han spurgte politiet, hvorfor de ikke fik optagelsen af samtalen fra YouSee, men politiet sagde, at det ikke var nødvendigt. Han var ikke truende over for den anden person. Det var ikke ham, der løftede hånden eller slog. Han stod der bare. Han forstår i dag fortsat ikke, hvad problemet var. Han kan ikke se, hvorfor han skulle ramme personens bil. Han har selv en pæn bil, som han ikke ønsker at lave skader på. Personen stod ved førersiden og sagde noget i retning af ”kan du så køre” . Han stod hele tiden stået det samme sted. Han tog nok et par skridt tilbage og faldt, da han blev slået. Hele optrinnet fandt sted ved siden af hans bildør. Han trådte ikke længere ud af det felt.
Han røg baglæns efter det første skub. Han husker ikke, om han faldt ned på jorden. Han tror ikke, at han faldt ned og slog hovedet. Han tror, at han tog hånden bagud. Han faldt i hvert fald ud af balance. Han rejste sig og gik helt op til personen igen. Det var hans intention at vise, at han ikke var bange. Han holdt sin hånd fladt oppe foran sig og spurgte, hvad vedkommende havde gang i. Derefter kom knytnæven forbi hans hånd og ramte ham.
Han blev slået på kæben. Efterfølgende var han på hospitalet og blev undersøgt. Politiet insisterede på, at han skulle gøre det. Der står i politiets rapport, at der var læsioner. Han var rystet efter slaget. Det var et besynderligt og bizart optrin. Han forstår den dag i dag ikke, hvad personen ville opnå. Personen havde muligvis en meget dårlig dag. På hospitalet sagde han, at han ikke kunne mærke andet. Den efterfølgende dag havde han imidlertid to blå mærker på brystet og havde ondt. Han orkede ikke at tage tilbage på hospitalet. Han blev slået med knyttet næve i hvoedet. Det var et hårdt slag. Han så slaget kommet, så han nåede at trække hovedet lidt med tilbage. Efter slaget tog han et par skridt tilbage. Han var nede og holdt hånden på jorden.
På spørgsmål fra forsvareren har han forklaret, at han gik tilbage til personen efter skubbet, fordi han ikke vidste, hvor sindssyg personen var. Han gik helt op til ham. Han gik ikke helt tæt på ham. Han gik op for at vise, at han ikke var bange, hvilket han ikke var på det tidspunkt. Det var ikke konfliktoptrappende adfærd. Han gik bare tilbage til personen igen. Den
side 6
person havde ingen ret til at gøre det, han gjorde. Han havde ret til at gå tilbage til det sted, hvor han stod før. Det er hans opfattelse, at det ikke var konfliktoptrappende. Han ville vise, at han ikke var bange.
Det er hans opfattelse, at der i rapporten fra hospitalet står, at der var mærker.
Han tog ikke på hospitalet dagen efter, fordi han ikke orkede at tage turen derhen. Han orkede ikke mere pjat. Det er hans opfattelse, at det er noget pjat, at personen går fuldstændigt amok på ham. Man kan også beskrive personen som psykopatisk.
Han rakte hånden op i vejret, og pludselig kom moderen ud af bilen. Derefter gik personen bare. Han gjorde ikke andet end at tale med vidnerne.
Foreholdt afhøringsrapport anm/forurettet, s. 1 (ekstrakt s. 12), har han forklaret, at han på to forskellige møder har haft bemærkninger til forklaringen i rapporten.
Foreholdt afhøringsrapport anm/forurettet, s. 3, 6. afsnit (ekstrakt s. 14), har han forklaret, at det er rigtigt, at han sagde noget grimt til personen. Han blev meget modig, da han kom ind i sin bil. I dag husker han, at han kaldte personen for ”fede svin” . Han kunne måske godt være kommet på noget bedre at sige. Han ville ikke have noget med vold at gøre.
Han har talt med Vidne 2, der er sygeplejer på Plejehjem. Han kender hende, idet han besøger plejehjemmet hver dag. Han kender ikke Vidne 2 ganske udmærket. Han ved blot, hvem hun er. Vidne 2 arbejder på plejehjemmet og han kender navnene på de fleste af de ansatte, selvom de ikke er gode venner eller lignende. Han fortalte ikke vidnerne, hvad der var sket. De havde jo selv set det. Han huskede ikke om Vidne 2 sagde, om hun havde set det hele. Han tror ikke, at han spurgte Vidne 2, om hun ville vidne. Det var politiet, som spurgte herom. Han kendte ikke Vidne 2's efternavn, og politiet prøvede at finde hende. Dagen efter fik han Vidne 2's efternavn fra en af hendes kollegaer. Den følgende dag spurgte han Vidne 2, om hun ville vidne. Der var ingen grund til at fortælle personerne, hvad der skete, fordi de selv så det. Han husker ikke, om han til vidnerne viste, hvor han blev slået.
Han husker ikke, hvad han sagde den pågældende dag. Det gav ikke nogen mening at være bange for skrammer på bilen. De holdt begge i midten af båsene. Han huskede ikke, om han fortalte vidnerne om, hvorfor personen gjorde, som han gjorde.
Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejder på Plejehjem. Den pågældende eftermiddag stod hun og talte med nogle kollegaer bag en hvid varevogn. Hun hørte noget tumult. Derfor gik hun frem forbi varevognen for at se, hvad der skete. Hun hørte nogen råbe af
side 7
hinanden. Hun så en mand tage fat i en anden mand. Hun tænkte noget i retning af, hvad fanden der mon skete. Hun hørte ikke, hvad der blev råbt. Hun var ca. 20 eller 30 meter væk fra de to mænd. Til at starte med var de ikke i hendes synsfelt. Hun fik udsyn til personerne, da hun gik ud for varevognen. Der stod en mand med ryggen til hende iført en læderjakke. Han manglede lidt hår på baghovedet. Der stod en ældre dame ved siden af ham. Han havde fat i en anden mand, en pårørende, som hun kender fra plejecenteret. Hun har mødt ham før qua sit arbejde. Han heder Forurettede. Hun gik ikke hen og sagde noget. Hun stod langt fra og observerede. Hun så kun en mand, som tog fat i Forurettede. Det var alt hun så. Hun gik tilbage og talte med sine kolleager om, hvad der mon skete. Så tog hun sin cykel og kørte hjem. Hun havde ikke kontakt med den anden mand. Hun så en tredje mand gå hen til de to mænd. Derfor tænkte hun, at der var ro på, og at hun kunne undlade at blande sig. Hun hørte Forurettede sige noget i retning af, at man ikke skal slå.
Hun så, at en person tog fat i en anden. Hun så, at personen havde fat i jakken på den anden. Personen havde allerede fat, da hun så dem.
Personen, der havde fat i den anden, var ophidset.
På spørgsmål fra forsvareren har hun forklaret, at hun hørte, at der var noget tumult og det lød højtråbende. Hun ved ikke, hvorfor personen tog fat i den anden. Hun så, at en tredje mand kom derhen, og da tænkte hun, at hun kunne trække sig. Det, hun observerede, var, at der stod en ældre dame, som virkede ulykkelig. Hun så ud som om, at hun var påvirket af situationen. Hun kan ikke svare på, om det var velbegrundet, at personen tog fat i den anden.
Der er sket dokumentation fra bl.a. afhøringsrapport anm/forurettet, politiattest, fotorapport af 3. november 2021 vedr. Forurettede og fotorapport af 3. november 2021 vedr. Tiltalte.
Det fremgår af politiattesten, at Forurettede henvendte sig den 3. november 2021 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at de objektive fund viser;
"Ingen synlige læsioner. Ømhed over venstre kæbe. Der er palp. tandrække sv.t. læsion uden skader. Der er ingen hævelse eller sår at forefinde på thorax eller venstre kæbeparti."
Kriminalforsorgen har ved personundersøgelse af 27. december 2021 oplyst følgende:
"Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes prøvetid.
Det er Kriminalforsorgens vurdering , at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-
side 8
ste, hvortil det skal anbefales , at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal-forsorgen i prøvetiden."
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten finder, at Forurettede har afgivet en i alt væsentlig sikker og entydig forklaring om, at tiltalte har tildelt ham et skub i brystet med knyttet hånd og et slag i ansiget med knyttet hånd, samt at han ikke gjorde mod-stand. Forurettedes forklaring er støttet af Vidne 1's forklaring, og retten finder, at også denne forklaring om voldsudøvelsen, u-anset vidnets forklaring om antallet af slag, er fremstået sikker.
På dette grundlag tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at tiltalte udeluk-kende skubbede Forurettede to gange.
Derfor finder retten, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
Retten finder ikke grundlag for at anse tiltaltes handlinger for straffri efter straffelovens § 13 eller at lade straffen bortfalde efter straffelovens § 248.
Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1.
To af domsmandsrettens medlemmer har udtalt:
Vi har lagt vægt på karakteren af episoden, voldens begrænsede følger og på oplysningerne om tiltaltes personlige forhold. Vi har på den baggrund voteret for, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltal-te skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.
Et af domsmandsrettens medlemmer har udtalt:
Efter omstændighederne i forbindelse med udøvelsen af volden finder jeg ik-ke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at straffen for meningsløs vold i forbindelse med trafikken er ubetinget fængsel. Derfor har jeg voteret for, at tiltalte straffes med ubetinget fængsel.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
side 9
2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 60 timer.
3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer