Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for adskillige voldtægter, andet seksuelt forhold end samleje samt vold mv. Påstand om erstatning

Retten i GlostrupStraffesag1. instans15. november 2023
Sagsnr.: 2979/23Retssagsnr.: SS-3915/2023-GLO

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Glostrup
Rettens sagsnummer
SS-3915/2023-GLO
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2979/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 15. november 2023

Rettens nr. B6-3915/2023

Politiets nr. 0700-72305-00144-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1991)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. april 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

overtrædelse af straffeloven § 264 b,

ved i en perioden fra ca. den 1. oktober 2019 til ca. den 1. februar 2020, ube-rettiget at have registeret Forurettede 1's færden, idet tiltalte havde monteret en GPS på hendes bil.

2.

vold straffeloven § 244, stk. 1,

ved den 11. november 2019 på et ukendt tidspunkt om dagen på Adresse 1 i Bydel 1, at have taget halsgreb på Forurettede 1 og kastet hende ind i et skab, hvorefter tiltalte kastede hende ned på gulvet og efterfølgende rev hende i håret.

3.

legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffeloven § 245, stk. 1,

ved den 15. maj 2020 på et ukendt tidspunkt på Adresse 2 i By 1

By 1 at have taget kvælertag med begge hænder på Forurettede 1, hvor-ved hun ikke kunne trække vejret, ligesom det begyndte at flimre for hendes syn.

4.

voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, (jf. den dagældende § 216, stk. 1),

ved den 19. juni 2020 på et ukendt tidspunkt på adressen Adresse 2 i By 1

Std 75284

side 2

, ved vold og ved trussel om vold at have tiltvunget sig samleje med Forurettede 1, idet tiltalte, efter han og Forurettede 1 indledningsvis frivil-ligt havde indledt et samleje, nægtede at stoppe, selvom Forurettede 1 bad ham om det og fik ham skubbet ham væk, hvilket fik imidlertid fik tiltalte til at skubbe hende op ad en køleskabslåge og tiltvinge sig vaginalt samleje.

5.

vold efter straffelovens § 244, stk. 1,

ved 30. juni 2020 på et ukendt tidspunkt på Adresse 2 i By 1, at have grebet fat i Forurettede 1's hår og slæbt hende ud på bade-værelset.

6.

voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216 stk. 1, (jf. den dagældende § 225, jf. § 216, stk. 1) ved den 22. juli 2020 på et ukendt tidspunkt på Adresse 1 i Bydel 1, ved vold eller ved trussel om vold at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, ved at have stukket slan-gen til en bruser op i Forurettede 1's vagina, idet tiltalte sagde, at hun skulle gøres ren efter at have været sammen med en anden.

7.

voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, og andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, (jf. den dagældende § 216, stk. 1 og § 225, jf. § 216, stk. 1)

ved den 15. oktober 2020 i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 00.00 på Adresse 1, i Bydel 1 ved vold og ved trussel om vold at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, idet tiltalte, imens tiltalte og Forurettede 1 lå sammen i en seng, be-gyndte at røre ved Forurettede 1, hvilket fik Forurettede 1 til at rejse sig, hvorefter tiltalte tog fat om hendes hoved og tvang hende til at yde oralsex, hvorefter han til-tvang sig vaginalt samleje, selvom Forurettede 1 græd og bad ham stoppe.

8.

voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, og andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1,

ved den 5. september 2021 mellem kl. 14.00 og kl. 17.00 på Adresse 3 i Bydel 2 ved vold og ved trussel om vold og uden samtykke, at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, idet tiltalte tvang Forurettede 2 til at yde oralsex ved at tage fat i Forurettede 2's hår og presse hendes hoved mod sin penis, hvorved Forurettede 2 fik opkast-fornemmelser, hvorefter tiltalte tiltvang sig vaginalt samleje med Forurettede 2, selv-om hun flere gange sagde stop, ligesom tiltalte under forløbet tog kvælertag på Forurettede 2, klemte hårdt om hendes bryster og slog hende adskillige gange med flad hånd i ansigtet hver gang Forurettede 2 bad ham stoppe, ligesom tiltalte, efter Forurettede 2 havde grædt og bedt ham stoppe, greb fat i hendes hår og trak hende gennem stuen, hvorefter tiltalte tiltvang sig vaginalt samleje med hende

side 3

bagfra, mens han holdt fast i hendes hår og trak hendes hoved bagud, hvilket medførte, at Forurettede 2 havde svært ved at få vejret.

9.

vold efter straffelovens § 244, stk.1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 6. september 2021 på et ukendt tidspunkt på Adresse 4 i By 1, som tidligere straffet for vold, at have slået Forurettede 1 en gang med knyttet næve i brystet, hvorefter han skubbede hende ned i en radiator.

10.

vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 25. november 2021 på et ukendt tidspunkt på Adresse 4 i By 1, som tidligere straffet for vold, at have taget halsgreb på Forurettede 1 og kastet hende ned på gulvet, hvor tiltalte fastholdt hen-de, indtil han løftede hende op med et halsgreb og kastede hende over i en sofa.

11.

voldtægt efter straffeloven § 216, stk.1,

ved den 1. januar 2022 på et ukendt tidspunkt om natten på Hotel d´Angleterre på Kongens Nytorv 4 i København, at have skaffet sig samleje med Forurettede 1 uden hendes samtykke, idet tiltalte trængte op i Forurettede 1, mens hun halvsov og fortsatte samlejet, selvom Forurettede 1 gentagne gange sagde til tiltalte, at hun ikke ville.

12.

vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1,

ved den 27. maj 2022 ca. kl. 08:00 på Adresse 4 i By 1, som tidligere straffet for vold, at have taget halsgreb på Forurettede 1 og spyttet hende i ansigtet, ligesom han slog hende i ansigtet med knyttet næve, hvorefter han kastede hende ned på gulvet og sparkede hende en gang i maven.

13.

voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, og andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1,

ved den 21. november 2022 i tidsrummet mellem kl. 11.00 og kl. 14.00 i en bil på en parkeringsplads på Adresse 5 i By 1, ved vold og ved trussel om vold og uden samtykke, at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, idet til-talte tog fat i Forurettede 1 og placerede hende på knæ på bilens førersæde og pressede hendes hoved mod vinduet, hvorefter han trak hendes flyverdragt og bukser ned og tiltvang sig vaginalt samleje, ligesom tiltalte efter en kort pause begyndte at kysse Forurettede 1, hvilket Forurettede 1 bad ham stoppe med, hvo-refter tiltalte tog fat om halsen på hende og pressede hendes hoved ned mel-

side 4

lem bilens forreste sæder, hvorefter tiltalte trak Forurettede 1's bluse over hendes hoved, således at hun intet kunne se, hvorefter han åbnede Forurettede 1's flyverd-ragt og indførte to fingre i hendes vagina, uagtet Forurettede 1 græd og bad ham stoppe, hvorefter tiltalte skubbede førersædet tilbage og vendte Forurettede 1 om på maven og tiltvang sig vaginalt samleje med hende, indtil han fik udløsning.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 6 år.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i erstatning

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 519.116,93 kr. i erstatning

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 10.

Forklaringerne fra vidnerne Forurettede 1 og Forurettede 2 er afgivet for lukkede døre.

Tiltalte er foreholdt sin forklaring til retsbogen fra grundlovsforhøret den 23. november 2022, ekstraktens side 2702- 2706. He-raf fremgår blandt andet:

Tiltalte forklarede herefter, at han og Forurettede 1 har været kærester. De gik fra hinanden for otte-ni måneder siden. Deres forhold havde været turbulent, og de var begge jaloux på hinanden. De havde det sjovt sammen, og de festede meget. De så først hinanden igen tre uger efter bruddet. Det var Forurettede 1, der kontaktede ham. Forurettede 1 kontakter ham meget, Han fik en ny kæreste for tre måneder siden. Det er ikke noget, Forurettede 1 har taget pænt. Forurettede 1 har blandt andet lavet falske beskeder mellem dem.

Hans nye kæreste hedder Vidne 7. Forurettede 1 og Vidne 7 kender ikke hinanden. Vidne 7 ved godt, at Forurettede 1 har stalket dem. Forurettede 1 kontakter ham

side 5

konstant.

Han og Forurettede 1 havde sex i mandags. Det var første gang, efter at de var gået fra hinanden. Forurettede 1 ringede mandag morgen og var meget ked af det og græd. Første gang tog han den ikke, da det var et hemmeligt nummer, der ringede. Forurettede 1 ringer ofte fra hemmeligt nummer. Hun ringer ofte for at svine ham til. Han mener, at Forurettede 1 var meget ked, fordi hun havde set på de sociale medier, at han havde holdt fest i weekenden. Han prøvede at forklare Forurettede 1, at han godt må holde en fest, og at han heller ikke blandede sig ikke i hendes liv. Forurettede 1 har selv fået en andet kæreste.

Han og Forurettede 1 talte sammen to timer den mandag. Han havde fået noget pap i øjet. Forurettede 1 spurgte, om de skulle ses, så kunne hun også se på hans øje, og de kunne ryge en smøg sammen. Han sagde nej til at mødes, men Forurettede 1 spurgte igen.

Han og Forurettede 1 mødtes ved en hundefold, hvor de har mødtes tidligere. Forurettede 1 parkerede bilen ved siden af hans bil. Forurettede 1 har tidligere anmeldt både ham og hans familie for alt muligt.

Han satte sig ind i Forurettede 1's bil. Forurettede 1 var meget ked af det. De sad og krammede. Han kyssede hende først på panden og bagefter på munden. Det blev mere og mere intimt. De talte begge om, at det ikke var så smart. De havde sex. Forurettede 1 sad ovenpå ham. Han sagde, at hun skulle stoppe, fordi han var ved at komme. Det endte også med, at han kom. Forurettede 1 sagde, at han bare skulle komme. Hun sagde: ”Nej, bare kom op i mig.” De sad længe i bilen, og de var begge meget følelsesmæssigt påvirket.

Forurettede 1 bad ham ikke på noget tidspunkt om at stoppe, og mens de havde sex, talte de indbyrdes om, at det ikke var så god en idé. Forurettede 1 sagde hverken ”lad være” eller ”stop” . Forurettede 1 er en stærk pige, og han ville have haft rifter over det hele, hvis hun ikke ville have sex med ham. Forurettede 1 hverken skreg eller råbte.

Det var Forurettede 1, der spurgte ham, om de skulle mødes. Hun var ked af det og ville godt se på hans øje, da hun er sygeplejerske. Da de efterfølgende tog deres tøj på, sagde Forurettede 1 ikke noget, og hun var heller ikke sur.

Han mener, at Forurettede 1 er sur på ham, fordi han har fået en anden kæreste. Forurettede 1 har sagt til ham, at hun vil ødelægge hans liv. Forurettede 1 sender mange beskeder til ham på Instagram, Snapchat og Facebook. Han har en video, hvor Forurettede 1 skærer i sig selv, fordi han ikke tog sin telefon og ikke ville være sammen med hende.

Han meddelte samtykke til, at politiet kan ransage hans telefon. Han oplyste, at koden til hans telefon er Kode.

side 6

Efter episoden skrev Forurettede 1 til ham på Instagram, at det ikke var så godt, det de havde gjort. De var begge sårbare. Forurettede 1 har sagt, at hun har fået ny kæreste, men han ved det ikke. Måske er det for at gøre ham jaloux.

Han har ikke hørt om, at Forurettede 1 skulle have anmeldt ham for noget.

Det var ham, der gik fra Forurettede 1. De boede i hans hus, så det var ham, der bad hende flytte. Han mener, at det var et chok for hende, at han virkelig mente det. Der gik to eller tre uger før Forurettede 1 kontaktede ham igen. Forurettede 1 var meget ked af det, og han var da også ked af det. Han og Forurettede 1 havde telefonsamtaler, og de skrev sms’er til hinanden. Lige da de var gået fra hinanden, var de meget sure og frustrerede på hinanden, og det er der en tråd om på hans telefon. Der er også meget, der er blevet skrevet på Snapchat, men de beskeder forsvinder igen. Der er en del sms’er og noget af det, der er skrevet, som ikke er særligt pænt. Det står også i de sms’er, hvordan Forurettede 1 vil føre krig mod ham.

Der var mange opkald fra Forurettede 1. Han og hans nye kæreste, overvejede på et tidspunkt at anmelde Forurettede 1, da han godt kunne modtage 40 opkald fra hende om dagen. Der blev typisk ringet fra hemmeligt nummer. Han er sikker på, at det er Forurettede 1, der har ringet, for hvem skulle ellers ringe fra hemmeligt nummer? Det har typisk været, når Forurettede 1 har kunnet se på sociale medier, hvad han har foretaget sig i weekenderne. Så har hun typisk ringet om mandagen. Han har også set Forurettede 1's bil køre mange gange forbi hans adresse, selvom hun ikke har noget at gøre ude ved ham.

Foreholdt, at Forurettede 1 skal have anmeldt ham for psykisk og fysisk vold, forklarede han, at det kan han ikke forstå. De har jo været kærester i den periode, som hun har anmeldt ham for det. De har både været ude at rejse sammen og set hinandens familier. Han er helt uforstående over for anmeldelserne om stalking.

Han savner da Forurettede 1, men nu har en ny kæreste.

Det kan godt være, at Forurettede 1 har været på krisecenter, efter de gik fra hinanden, men hun har da haft overskud til at være til fester og den slags. Det er ikke ham, der var årsag til, at hun flyttede på krisecenter.

Han ved, at Forurettede 1 tidligere har været indlagt med tvangstanker. Det var mens, de var kærester. Forurettede 1 har været indlagt en uge. Det var ham, der syntes, at de skulle ringe til den psykiatriske afdeling. Han kan ikke helt huske hvorfor, men på det tidspunkt gik det ikke så godt i deres forhold.

Han mener, at Forurettede 1 har sagt, at hun boede på krisecenter, fordi hun ikke havde noget sted at bo, efter at de gik fra hinanden.

side 7

Han og Forurettede 1 havde små samtaler den pågældende dag. Han havde også nogle samtaler med kunder. Han og Forurettede 1 aftalte at mødes. Område 1 ligger tre minutter i bil fra der, hvor han bor. Han og Forurettede 1 har ofte gået tur med hendes hund, og de har mange mødtes ved Område 1. Man kan ikke se Område 1 fra hans adresse.

Vidne 1, der har anmeldt forholdet, bor i Bydel 3, og han har lavet bil for hende. Område 1 er ikke på vej til Vidne 1, og Forurettede 1 har fortalt, at hun har adresse på Bydel 4.

Han og Forurettede 1 mødtes omkring kl. 10.10-10.30. De var på stedet i omkring halvanden til to timer Forurettede 1 fik set på hans øje og sagde, at han skulle tage på skadestuen.

Det var Forurettede 1, der vinkede ham over til bilen. Forurettede 1 var ked af det og lænede sig over på hans brystkasse. De begyndte at kysse hinanden på panden og halsen, og det blev til mere. Han kender til Forurettede 1 godt, og hun havde helt sikkert slået fra sig, hvis hun ikke ville. Det var Forurettede 1, der sad oven på ham. Hun sagde: ”Nej, please kom op i mig.”

Han havde arbejdsbukser og en hættetrøje på. Forurettede 1 havde en flyverdragt på, som hun selv lynede ned. Indenunder havde hun hættetrøje og joggingbukser på. Hun tog selv sine sko af, ellers kunne flyverdragten jo ikke komme af. Han hjalp hende med at tage sine trøje af, og hun bad ham om at hjælpe med at tage den ene sko af. Det var helt stille og roligt, at hun lagde hovedet på hans bryst. De sagde begge til hinanden, at de savnede hinanden. Han har ikke på noget tidspunkt klasket Forurettede 1. Han ved godt, at det ikke lige var situationen til hård sex. Det har de ellers haft før. Det var ikke passende i situationen. Han mener, at Forurettede 1 fik orgasme. De talte sammen under samlejet om, at det ikke var så smart, det som de havde gang i.

Mens de havde sex, så han, at Forurettede 1 havde et rødt mærke under den højre armhule. Han overvejede at spørge, hvor det kom fra. Han ved godt, at hvis han spurgte, ville Forurettede 1 bare tro, at han spurgte fordi han troede, at hun havde været sammen med en anden. Han så ikke andre mærker på hende. Det undrer ham, at han ikke selv er blevet undersøgt i hovedet efter episoden.

Han kender ikke Vidne 1. Forurettede 1 er heller ikke venner med hende. Efter han og Forurettede 1 er gået fra hinanden, er hun blevet venner med mange fra Bydel 5. Vidne 1 og Forurettede 1 var ikke venner, da han og Forurettede 1 var kærester.

Forurettede 1 hader ham og hans nye kærester, Forurettede 1 har skrevet tusind gange, at hun vil ødelægge hans liv. Han og Forurettede 1 mødtes dog mange gange til en smøg og kys på kinden.

side 8

Han ved ikke, om det har været Forurettede 1's plan at få ham anholdt. Hun har været frustreret og ked af det. Han ved ikke, hvad Forurettede 1 regner med skal ske. De skal ikke være sammen, men de må jo godt være sammen, hvis de har lyst til det. Han er meget chokeret over det.

Forurettede 1 har truet ham mange gange med at anmelde ham til politiet. Han har sagt til hende, at hun bare kunne anmelde ham. Han og Forurettede 1 har sloges. Han accepterede den dom fra Retten på Frederiksberg, hvor han blev dømt for vold.”

Hertil forklarede tiltalte, at han kan vedstå forklaringen, men der mangler en detalje om, at de havde sex to gange den dag. Han sagde det efterfølgende til betjentene i bilen og til de efterfølgende afhøringer.

Vedrørende forhold 13:

Tiltalte forklarede, at Forurettede 1 kontaktede ham mange gange om morgenen den 21. november 2022. Hun ringede med hemmeligt nummer. Til sidst tog han den. De snakkede en halv time. Forurettede 1 sagde, at hun savnede ham. De snakkede frem til klokken cirka ti, hvor Forurettede 1 foreslog, at de mødtes. Han havde slået sit øje og ville gerne have at hun så på det, da hun er sygeplejerske. Han savnede Forurettede 1. De havde været igennem mange ting sammen og det var synd for Forurettede 1, der tydeligvis var ked af det.

De mødtes ved 11-tiden. Han kom til stedet først og gik ind i hendes bil, da hun kom. Hun syntes, at det var tarveligt, at der var en ny pige i hans liv. De sad og krammede lidt. De havde sex første gang efter hun lænede sig op ad hans brystkasse. De snakkede imens. Hun startede med at kysse ham på halsen og derefter kyssede de hinanden. Hun begyndte at tage hans tøj af, lynede sin egen flyverdragt ned, tog sin egen trøje af. Han hjalp med hendes sko. Det var lidt svært at få tøjet af, da bilen var meget lille. Han sad på passagersædet foran. Hun satte sig ovenpå ham og red ham. Hun var helt nøgen og hans bukser var nede om anklerne. Han havde måske en t-shirt på. Hun sagde, at han bare skulle komme oppe i hende. Efter de havde sex, hoppede hun over på førersædet igen og de tog tøj på. De røg en smøg og sad bare lidt sammen i bilen bagefter.

Efter en halv time sad de igen og lænede sig op ad hinanden. Han mener, at det er her Forurettede 1 startede lydoptagelsen. De snakkede om at det ikke var så godt, at de havde sex. De luftede ud i bilen. På det tidspunkt havde de siddet sammen i ca. halvanden time. De begyndte at læne sig op ad hinanden, krammede og kyssede. De tog tøjet af igen og tiltalte hjalp Forurettede 1 med skoene. Hun havde hættetrøje og bukser på. De havde sex igen, hvor Forurettede 1 sad overskrævs på tiltalte og red ham. Hun stønnede og sagde nej, men tiltalte opfattede ikke at hun ikke ville fortsætte. Hun smilede til ham og prøvede ikke at komme væk fra stedet. Han kan huske, at hun sagde nej, da de kyssede, men ikke under sex. Han undrede sig over, at hun stønnede så

side 9

højt og smilte. Forurettede 1 vidste godt, at hun optog lyden og derfor opfattede han ikke, at hun ikke ville. Han gik ikke, da han blev bedt om det, for han mente ikke, at det var det, hun mente. Hun smilede til ham, da de sad i bilen. Han havde svært ved at aflæse hende, fordi hun både sagde at han skulle gå og smilede samtidig.

Han tænkte ikke videre over at spørge ind til, hvorfor hun smilede. De var begge påvirkede af situationen vedrørende deres brud. Han kan godt høre, at det lød voldsomt på lydfilen, men sådan var situationen slet ikke. Der var 100% samtykke og det var frivilligt. Tiltalte er sikker på, at hun har valgt at optage for at bruge det i en anmeldelse. Han undrer sig over, at hun ikke optog fra starten af deres møde. Han regnede ikke med, at hun ville anmelde ham, men at hun ville bruge det mod hans nye kæreste.

De havde sex to gange på passagersædet.

Anklageren dokumenterede konklusion i retsmedicinsk erklæring af 27. december 2022, ekstraktens side 2493.

Heraf fremgår blandt andet:

KONKLUSION 1)

Prøver/effekter sikret af politiet

a) KT nr. 5: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: FOU’s bil (gerningsstedet)

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte prøve, jf. erklæring C2022-1 5637-1, taler for, at den større mængde dna i sædcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden mand.

Dna-profilen for den større mængde dna fra sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end

1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammer fra Tiltalte, end hvis sæden stammer fra en tilfældig anden mand i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte prøve taler for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og

side 10

forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte. ”

Hertil forklarede tiltalte, at hans sæd måtte være løbet ud på kanten af førersædet, da Forurettede 1 satte sig tilbage på førersædet efter sex.

Tiltalte blev videre forholdt samme lydoptagelse, minuttal 27.30 – 28.30.

Hertil forklarede tiltalte, at bilen var slukket og han ved ikke, hvorfor man kan høre et bilhorn. Han ved ikke om det måske kom fra vejen. Det kan måske være hendes arm, der ramte hornet. Han ved ikke om bilens tænding var tændt. Vinduesviskeren var i gang. Hendes arme var noget af tiden foran ham og andre gange var de nede langs hendes egen krop.

Han kunne godt huske, at hun sagde stop og han undrede sig, da det var hende, der sad ovenpå ham og styrede slagets gang. Hvis hun ikke ville mere, kunne hun bare hoppe af. Derfor spurgte han ikke ind til, hvorfor hun sagde stop.

Han havde ikke indtaget alkohol eller stoffer inden de mødtes.

Han ved ikke, hvor mærkerne på hendes ryg stammer fra. Det kunne måske være, da hun kravlede rundt i bilen.

Da han gik fra bilen, kørte han ned til en Område 2. Han ringede til sin kæreste, da han havde dårlig samvittighed.

Han er overrasket over at det lød så voldsomt på lydfilen. Han huskede ikke, hvad han sagde, da han afgav forklaring ved grundlovsforhøret.

Efter deres møde ved Område 1 skrev Forurettede 1 til ham, at det var gået over hendes grænse. Han svarede og hun skrev efterfølgende en lang besked om, at han havde voldtaget hende.

Tiltalte blev foreholdt chatbeskeder fra Instagram fra 16. august 2022 til 21. november 2022, ekstraktens side 1724. Heraf fremgår blandt andet:  Instagram: Chatbeskeder fra 16. august 2022 til 21. november 2022. (bilag F-3-0-2-0)

Det bemærkes her, at d. 21. november 2022 var der kontakt mellem Forurettede 1 og Tiltalte.

Udpluk:

Kl. 1033-1046 videoopkald startet af Forurettede 1.

Kl. 1128: Tiltalte skrev: ”Hvad skal jeg gøre?”

Kl. 1129: Tiltalte skrev: ”Det gør så fucking ondt”

Kl. 1140: Forurettede 1 lavede et ubesvaret videoopkald.

Kl. 1148: Tiltalte lavede to ubesvarede videoopkald.

Kl. 1149: Tiltalte skrev: ”Undskyld skat! Men du er der ik og ja har ondt og

side 11

har brug for min sygeplejerske” .

Kl. 1149-1152 videoopkald startet af Forurettede 1.

Kl. 1201 Tiltalte lavede et ubesvarede videoopkald.

Kl. 1203-1212 videoopkald startet af Tiltalte.

Kl. 1830: Forurettede 1 skrev: ”Du gik langt over min grænse” + ”og det ved du udmærket godt”

Kl. 1920: Forurettede 1 skrev: ”Du skal forstå et nej og et stop!” .

Kl. 1946: Tiltalte skrev: ”Ej plzz stop nu” + ”Vi var begge meget sårbare” . Kl. 2101: Tiltalte skrev: ”Skaaat plzzz ik gi mig dårlig samvittighed er helt færdig har li været på Glostrup igen og blive checket” + ”og jeg savner min sygeplejerske

Kl. 2111: Forurettede 1 skrev: ” Du ved godt hvad du gjort ved mig tidligere. Du udnyttede min sårbarhed og du stoppede ikke på et tidspunkt trods nej og stop. Jeg ønskede ikke sex med dig og det udviste jeg både fysisk og verbalt.

Men du var ustoppelig og havde drukket. Jeg kan ikke stoppe med at græde. Jeg er ligeglad med dit øje. Du gjort mig igen rigtig rigtig ondt igen for eget behov og lyster.

Jeg har så fandens ondt for neden at du ikke forstår det. Hvordan kunne du gøre det. Jeg bliver så handlingslammet.”

Hertil forklarede tiltalte, at han godt kan huske beskederne og at han ikke svarede. Han mente at hun ikke skulle give ham dårlig samvittighed over at de havde været deres kærester utro. De vidste begge godt, at de ikke skulle være sammen og have sex.

Han sad sammen med sin nye kæreste og ville ikke svare Forurettede 1 på anklagen om voldtægt, men han kunne se, at hun var på vej ud ad en tangent. Hun har tidligere anklaget ham for mange forskellige ting så som stalking mv.

De snakkede sammen næsten hele morgenen, kun afbrudt af arbejdsrelaterede opkald.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han bad Forurettede 1 flytte i maj måned 2022. Fra maj til november sås de ti-femten gange. Hun ringede til ham, da hun var utilfreds med, at han var sammen med andre piger. Hun følger ham og hans veninde fra sin egen profil og nogle falske profiler på sociale medier. Det gjorde hun tit, hvis der var andre i hans hjem.

Tiltalte vidste ikke, at Forurettede 1 havde optaget flere af deres telefonsamtaler. Han gjorde ikke noget ved hendes anklager, da hun var blevet sur og bare fortsatte. Forurettede 1 havde ikke hendes hund med i bilen. Han fik kun udløsning oppe i hende. Det var ikke ham, der ramte bilens horn.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at de fandt sammen for cirka fem år siden. I starten var forholdet godt, men forholdet blev turbulent, idet de begge var utro og meget jaloux. De skulle være gået fra hinanden tidligere.

side 12

De havde voldsomme skænderier og derfor gik han fra hende. Hun blev ofte voldsom, råbte, slog og angreb ham. Han har holdt hende fast, hvis hun angreb ham.

De havde god sex, og det var det, der holdt dem sammen. De var passionerede, de kunne have intim, men også meget hård sex, hvor de blev bundet og domineret. De kunne godt give en kærlighedsflad i ansigtet eller numsen. De havde haft trekanter og havde været i swinger-klub. Hvis hun sagde ”nej” , så kunne det godt være en del af deres sexlege. Det var altid frivilligt.

Vedrørende forhold 1:

Tiltalte har ikke monteret en GPS på hendes bil. Tiltalte solgte nogle små GPS’er i sit firma og Forurettede 1 beskyldte ham i den forbindelse for at have sat en GPS på hendes bil. De fik senere en aftale om, at de kunne se på deres telefoner, hvor de begge var henne. Gerningsperioden i anklageskriftet er da han boede i det gamle hus og dengang solgte han slet ikke de GPS’er.

Vedrørende forhold 2:

Tiltalte huskede ikke episoden. De skændtes mange gange, så han huskede ikke episoden. Han har ikke kastet hende ind i et skab.

Tiltalte blev forevist billeder fremsendt af Forurettede 1 til politiet, ekstraktens side 358, dateret den 11. november 2019.

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, at Forurettede 1 havde mærker på kroppen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at lejligheden på Adresse 1 var en lille 1-værelses lejlighed på cirka 20 kvm.

Vedrørende forhold 3:

Tiltalte forklarede, at Adresse 2 var hans tidligere adresse. Han huskede ikke den omtalte episode. Han har ikke taget halsgreb på hende ved deres skænderier.

Tiltalte blev forevist billeder af Forurettede 1, ekstraktens side 375-378.

Hertil forklarede tiltalte, hun kunne godt have mærker på halsen eller hænder efter de havde haft hård sex. Han synes det lignede, at hun havde kradset sig på halsen og ikke et halsgreb.

Vedrørende forhold 4:

Tiltalte kunne ikke huske en episode fra den 19. juni 2022. Han huskede ikke en episode, hvor de havde frivilligt samleje og hvor hun pludselig ville stoppe. Han ville ikke have sex op ad køleskabet, da han havde betalt mange penge for det og det ville blive bulet ved sex.

side 13

Vedrørende forhold 5:

Tiltalte forklarede, at han ikke huskede episoden eller at de skulle have endt et skænderi på badeværelset.

Anklageren oplyste tiltalte om, at skænderiet skulle vedrøre Vidne 5.

Hertil forklarede tiltalte, at han nu kunne huske episoden. Vidne 5 kom sammen med en anden veninde hjem til tiltalte. Kun Vidne 5 sov ved tiltalte. De havde ikke sex. Pludselig kom Forurettede 1 og bankede voldsomt på døren. Forurettede 1 gik ind og kiggede i soveværelset og så Vidne 5 lå der. Hun løb fra stedet og kørte derfra i sin egen bil. Hun blev sur og råbte inden hun kørte. De havde ikke anden fysisk kontakt, andet end da tiltalte forsøgte at blokere vejen for Forurettede 1 ind til badeværelset.

Vedrørende forhold 6:

Tiltalte syntes, at dette forhold lyder helt vanvittigt. Han husker godt episoden, men han har ikke gjort som beskrevet i tiltalen. De havde været fra hinanden i et par uger. Forurettede 1 begyndte at ringe flere gange til ham. Forurettede 1 skrev på et tidspunkt, at hun skulle hentes. Hun var ked af det og vidste ikke hvad hun havde lavet. Hun havde været til en fest og var nu endt i den lejlighed tiltalte hentede hende ved. Han hentede hende ved den adresse, som hun skrev til ham. De kørte hjem til Forurettede 1's bopæl. Han blev og sov ved Forurettede 1.

Han kørte hende til en fødselsdagsfest dagen efter. Hun fortalte da, at hun havde været sammen med en anden. Tiltalte blev ikke sur over det for han havde også været sammen med andre.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at hun selv sendte adressen. På det tidspunkt kunne de ikke se hinandens lokationer.

Vedrørende forhold 7:

Tiltalte huskede ikke episoden og heller ikke om de var kærester på gerningstidspunktet. Han har aldrig tvunget hende til noget, som hun ikke havde lyst til.

Vedrørende forhold 8:

Tiltalte kender Forurettede 2 fra en fest, hvor de mødtes et års tid inden gerningstidspunktet. De havde mødtes flere gange og havde sex. Det var i de perioder, hvor han ikke var sammen med Forurettede 1. Han kom hjem til Forurettede 2. Der var også en anden veninde til stede. Hun hedder Vidne 3. De sad og drak. Vidne 3 forlod lejligheden efter en times tid. Herefter havde Forurettede 2 og han sex. Det var altid meget hård og dominerende sex med dominans, kvælertag og slag i røven. Det var gensidigt. Han var der en times tid efter de var færdige.

Tiltalte kan ikke huske, hvad der præcist skete.

side 14

De havde også hård sex denne gang. De tog kvælertag, lussinger, slag på numsen, klem om brysterne. De havde sex i sengen i hendes soveværelse. Han husker ikke det skulle være andre steder i lejligheden. De havde sex både forfra og bagfra. Han huskede ikke, hvem der startede med at kysse. Forurettede 2 virkede til at have det fint, men var træt. Hun var ikke vred på tiltalte. Når tiltalte var sammen med Forurettede 2, havde de sex med dominans, hvor de bandt hinanden, slog med lussinger, klemte på brystvorterne og slog på brysterne. Hun kunne også dominere tiltalte med slag og kvælning.

Forurettede 2 skrev til tiltalte noget tid efter. Hun skrev, at det var gået over grænsen og at hun ville sige det til Forurettede 1. Forurettede 2 havde en kæreste og tiltalte forestillede sig, at hun havde dårlig samvittighed. Han huskede ikke om Forurettede 2 havde mærker på kroppen.

Tiltalte fik forevist beskeder mellem Tiltalte og Forurettede 2 fra Instagram, ekstraktens side 2892.

Tiltalte bekræftede, at det er udskrift fra hans profil på Instagram og at han huskede, at have modtaget beskeden. Det kan godt være ham, der har skrevet beskeden. Han følte ikke selv, at det gik over grænsen, men han er ked af, hvis hun følte det på den måde.

Tiltalte fik forevist fotos af Forurettede 2 optaget den 5. – 7. september 2021, ekstraktens side 2842-2855.

Hertil bekræftede tiltalte, at det er Forurettede 2 på billederne. Han huskede ikke, om hun havde mærkerne da hun var ved hende. Det kan godt være, at hun har fået mærkerne på hendes bryster ved deres samleje. Hun havde en kæreste, der også var til hård sex.

Når de var sammen, kunne Forurettede 2's bryster godt se ud som på billederne. Hun kunne også godt have mærker på halsen efter de havde været sammen.

Tiltalte blev af forsvareren foreholdt beskeder mellem Tiltalte og Person 1 dateret den 13. og 14. september 2021, ekstraktens side 1544

-1545.

Hertil forklarede tiltalte, at han ikke kendte Person 1. Tiltalte forestillede sig at Forurettede 2 havde et forklaringsproblem overfor hendes kæreste.

Det var en lydfil, som tiltalte sendte til Person 1. På lydfilen fortalte Forurettede 2 veninden Vidne 3, at tiltalte ikke havde voldtaget hende. Derefter hørte tiltalte ikke mere fra ham.

Vedrørende forhold 9:

Tiltalte forklarede, at de havde diskuteret samme dag, som han havde været sammen med Forurettede 2. Han kan ikke huske, hvad de diskuterede om. De diskuterede måske om, hvor han havde været henne. Tiltalte tror, at Forurettede 2 dagen efter fortalte Forurettede 1, at tiltalte og Forurettede 2 havde været sammen. Hun

side 15

kastede nogle skoleting og hendes computer ind i bilen inden hun kørte. Han tog i sommerhus dagen efter, at han havde været sammen med Forurettede 2. Han huskede ikke, at Forurettede 1 skulle være faldet ned i en radiator. Han kan ikke huske, at hun havde mærker på brystet. Hun havde tit mærker på benene, hvis hun havde været i byen.

Vedrørende forhold 10:

Tiltalte forklarede, at han og Forurettede 1 nok var kærester på gerningstidspunktet. Han har ikke kastet med hende. Forurettede 1 blev kørt ned til sommerhuset, hvor tiltalte var to dage efter skænderiet omhandlet i forhold 9. Han huskede ikke, at de har været uvenner eller haft et skænderi.

Vedrørende forhold 11:

Tiltalte forklarede, at de fejrede nytår på Hotel d´Angleterre. Det var i Corona-tiden. Alt var lukket ned. De spiste med nogle venner på hotellet og fejrede nytår. De drak alkohol. Tiltalte drak ikke så meget, da han havde ansvaret for hotelværelset. De fik drinks og vin til maden. Han blev beruset i løbet af aftenen. Forurettede 1 drak også, men ikke så hun ikke kunne styre sig. De sidste gæster gik mellem klokken fem og syv om morgenen. Forurettede 1 var gået i seng, da gæsterne gik. Tiltalte ryddede op på hotelværelset. De sov ca. 2 timer og tjekkede ud omkring kl. 9-10. De havde ikke haft samleje på hotelværelset.

Den ene veninde, som havde deltaget, var ked af det og de tog en taxa hen til hende og hentede hende. Han huskede ikke, hvad Forurettede 1 var iklædt. Han husker at have set et billede af Forurettede 1 i en blå kjole. Dagen efter skrev Forurettede 1 til tiltalte, at hun var utilfreds over, at de ikke havde samleje. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Vidne 2, Vidne 8, Person 2, Person 3 og Person 4 og Vidne 2 var til stede ved nytårsfesten.

Den 1. januar 2022 var Forurettede 1 og tiltalte hjemme hos tiltalte. Forurettede 1 sendte ham billeder af hende i kjolen og undertøj og skrev, at han ikke havde rørt hende i tre dage.

Tiltalte blev forevist billeder fra SMS-beskeder mellem Forurettede 1 og tiltalte fra den 1. januar 2022, ekstraktens side 872-873.

Hertil forklarede tiltalte, at han godt kan huske billederne. Det var nogle Forurettede 1 havde taget før hun tog ind til festen. Det var Forurettede 1's veninde, der havde taget billederne.

Vedrørende forhold 12:

Tiltalte forklarede, at Forurettede 1 havde været på nattevagt. Han var hjemme med en kammerat og en veninde. De sad i stuen. Tiltalte lå på 1. sal og sov. Da Forurettede 1 kom hjem, blev hun sur over, at der var folk i huset. Han gik ind på sit værksted, som ligger ved siden af boligen. Pludselig kom Forurettede 1 løbende og angreb ham. Hun slog ham med knyttet hånd i ansigtet. Hun

side 16

havde fundet sprutflakser og kondomer, som tiltaltes ven havde brugt med veninden. Forurettede 1 løb ind i huset igen efter sine ting og forlod derefter huset.

Forurettede 1 beskyldte ham for at have været sammen med veninden. Han tog hænderne op for hovedet for at parere hendes slag. Han huskede ikke at han gjorde udfald mod hende. Han spyttede hende ikke. Han fik ikke fat i hende og kunne derfor ikke have holdt hende fast i gulvet. Det kan godt være, at han råbte ad hende. Tiltaltes ven Vidne 8 overværende situationen.

Tiltalte bad Forurettede 1 om at forlade stedet. Efterfølgende skrev han til hende, at når hun kom retur fra Fyn skulle hun hente sine ting og at deres forhold var slut. Hun har mange gange slået ham og kastet ting efter ham.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at vennen Vidne 8 var ude på værkstedet under episoden. Tiltalte råbte ad Forurettede 1. Han truede ikke med selvmord, hvis hun forlod ham. Han talte hårdt til hende. Han har formentlig sagt, at hun skulle tage sine ting og skride.

Person 5's veninde, der var i huset den aften, var ikke prostitueret.

Det var Vidne 8, der sagde til ham, at han skulle tage billeder af skaderne, som hun havde påført ham i ansigtet.

Forsvareren foreviste tiltalte fotos af tiltalte med skader i ansigtet, ekstraktens side 2018-2022.

Hertil forklarede tiltalte, at billederne er taget den 27. maj 2022.

Tiltalte kan ikke huske, hvad Forurettede 1 gjorde med flaskerne og kondomerne.

På spørgsmål fra forsvareren vedrørende perioden maj 2022 - november 2022 forklarede tiltalte, at der var ro på i dagene efter Forurettede 1 forlod tiltaltes hjem. Der var 2 – 3 uger uden kontakt. Tiltalte hørte fra hans forældre der fra hendes forældre vidste, at hun var flyttet på krisecenter. Da Forurettede 1 kom for at hente sine ting, var tiltaltes forældre også til stede.

Efter de to-tre uger uden kontakt begyndte kontakten mellem dem igen via flere platforme. Hun ringede nogle gange fra hendes arbejdstelefon. Han kontaktede ingen af hendes veninder. I perioden mødtes de 10-15 gange, hvor de gik en tur eller røg en smøg. De kunne godt være kede af det. De mødtes ved Område 1 eller ved Område 2 i By 1. En enkelt gang på Amager Strand.

Nogle gange var hun ked af det og andre gange var hun glad, når de mødtes. Hun kunne godt finde på at ringe op og sige, at han skulle lade hende være. Det kunne være alt muligt hun beskyldte ham for. Hvis han sagde hende imod blev det bare værre. Tiltalte ved ikke om hun var indlagt i den periode. Hun ringede ofte, når hun havde været i byen. Hun gik også i byen, imens

side 17

hun boede på krisecenter. Tiltalte mener, at årsagen til, at hun flyttede på krisecenter, var, at hun ikke havde noget sted at bo. Hun havde ikke egen bolig. Hun truede med at begå selvmord, hvis tiltalte ikke tog telefonen. Hun sendte også et billede, hvor hun sad med en kniv og ville skære i sig selv. Forurettede 1 havde flere gange sagt, at hun ville skade tiltalte. Det havde hun også skrevet til tiltaltes forældre. Hun fandt ud af, at han havde fået en ny kæreste lige inden episoden. Tiltalte bekræftede overfor hende i telefonen om morgenen, at han havde en anden kæreste.

Tiltalte blev foreholdt rapport af 10. februar 2023 angående historiske kaldsdata, ekstraktens side 290, 4. afsnit. Heraf fremgår blandt andet:  Fredag d. 13. januar 2023 modtog politiet oplysninger på numrene Tlf nr. 1

(sigtede) og Tlf nr. 2 (forurettede) fra henholdsvis Telia og TDC. ”Tiltalte blev foreholdt samme rapport, side 291, 3. afsnit ff. Heraf fremgår blandt andet:

Der var registreret 239 opkald fra forurettede til sigtede (8. aug. – 21. nov.)

Ingen sms/mms.

Der var i samme periode registreret 41 opkald fra sigtede til forurettede og 8 sms/mms.

Vedr. Tlf nr. 2 - anvendt af forurettede: Periode 8. august (først taget i brug den dato) til 21. november 2022.

Der var i alt 2829 registreringer om opkald (både ind- og udgående). Der var 1358 registreringer om sms/mms (både ind- og udgående).

Der var 6104 registreringer om internet.

Der var registreret 243 opkald fra forurettede til sigtede (8. aug. – 21. nov.) Ingen sms/mms.

Der var i samme periode registreret 41 opkald fra sigtede til forurettede og 6 sms/mms. ”

Hertil forklarede tiltalte at Tlf nr. 1 tilhørte ham og Tlf nr. 2 tilhørte Forurettede 1. Hun skiftede nummer på et tidspunkt for at tiltalte ikke havde nummeret, men hun ringede selv til tiltalte fra nummeret.

Tiltalte bekræftede, at han også ringede til Forurettede 1. Han ringede tilbage til Forurettede 1, når hun ringede til ham. Han lånte hende penge til benzin. Hun stjal penge fra hans dankort til en spilleside.

På spørgsmål fra anklageren forklarede tiltalte, at Forurettede 1 ville have ham ned med nakken. Hun vidste godt, at tiltalte havde en anden kæreste inden de mødtes den 21. november.

side 18

Han havde været kæreste med hans nuværende kæreste i to-tre måneder inden han mødtes med Forurettede 1.

Han og Forurettede 1 havde et hårdt forhold med meget dramatik. Han tror, at Forurettede 1's motiv til anmeldelsen af ham er, at hun er ude efter en erstatning, hvis han bliver dømt.

Anklageren afspillede lydoptagelse af samtale efter det oplyste fra den 21. november 2022 mellem tiltalte og Forurettede 1, ekstraktens side 1678ff.

Hertil forklarede tiltalte, at det er ham der taler på optagelsen. Han kunne godt huske samtalen. Han sagde ikke noget om at det var hende, der var fejlen. Han har bare sagt, at det var hende, der startede mange konflikter.

Forurettede 1 ved jo at samtalen bliver optaget. Når hun sagde, at du ”slog mig, voldtog mig og var utro…” gad han ikke sige hende imod. Han har fået beskyldninger så mange gange, derfor reagerede han ikke skarpere herpå.

Tiltalte blev foreholdt chatbeskeder mellem tiltalte og Forurettede 1 fra den 14. juli 2022, ekstraktens side 490, kl. 16.16.21.

Hertil forklarede tiltalte, at ”Person 6's kusine” er hans nuværende kæreste. Hun hedder Vidne 7. De har set hinanden siden juli 2022. Forurettede 1 havde fået det at vide og har fulgt med via sociale medier.

Tiltalte fik forevist samme korrespondance, ekstraktens side 491, kl. 16.23.31.

Han var bange for at Forurettede 1 ville komme til hans hus. Derfor var han kun sammen med Vidne 7 i hendes hus. Vidne 7 var bange for at Forurettede 1 ville lave en scene, særligt hvis Vidne 7's søn var til stede.

Tiltalte er bekendt med at Forurettede 1 tidligere har været i kontakt med psykiatrien. Det var måske i forbindelse med, at Forurettede 1's far døde, hvor hun havde angst. Han har ikke kendskab til hendes diagnose. Hun havde også en psykiater tilknyttet før de mødte hinanden.

Angående perioden maj til november forklarede tiltalte, at han har modtaget mange opkald fra Region Hovedstaden, hvor hun arbejdede. Hun ringede fra arbejdet, hvis han ikke tog telefonen.

Forurettede 1 har som vidne forklaret, Dørlukning

side 19

Dørlukning

side 20

Dørlukning

side 21

Dørlukning

side 22

Dørlukning

side 23

Dørlukning

side 24

Dørlukning

side 25

Dørlukning

side 26

Dørlukning

side 27

Dørlukning

side 28

Dørlukning

side 29

Dørlukning

<>

side 30

Dørlukning

<>

<>

side 31

Dørlukning

side 32

Dørlukning

side 33

Dørlukning

side 34

Dørlukning

side 35

Dørlukning

side 36

Dørlukning

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er tæt veninde med Forurettede 1. De har ikke kendt hinanden længe. De er blevet tætte på cirka et år. Hun hjalp Forurettede 1 med at anmelde forholdet. De havde en aftale om at de skulle ud og skøjte med en anden veninde. Klokken fire ringede vidnet til Forurettede 1. Forurettede 1 havde det ikke så godt og vidnet ville ringe senere. Vidnet ringede sene-re til Forurettede 1, men hun tog ikke telefonen. Forurettede 1 skrev til vidnet, at hun var stødt på hendes eks kæreste. Vidnet kørte ud til Forurettede 1 omkring klok-ken 11. Forurettede 1 var meget tavs og sagde ikke noget i omkring 30 minutter. Til sidst sagde Forurettede 1, at Tiltalte havde forgrebet sig på hende i hundefol-den. De kontaktede politiet sammen og hun blev ved Forurettede 1 under under-søgelserne og afhøringen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de begyndte at ses i august 2022. De kendte hinanden, da Forurettede 1's fætter er kæreste med vidnets søster.

Tiltalte har repareret vidnets bil for to år siden. Tiltalte har ikke kontaktet vidnet derudover.

Forurettede 1 fortalte vidnet, at hun i forbindelse med episoden i Område 1 havde bedt tiltalte gå ud af bilen, hvilket han ikke ville. Han tog hendes bluse over hovedet. Hun fortalte også, at der var en lydoptagelse, men den ville vidnet ikke høre, fordi den var for krænkende.

Vidnet ved, at Forurettede 1 startede lydoptagelsen, da hendes telefon var faldet ud af hendes lomme, da hun lukkede hunden ud af bilen.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun er barndomsveninde med Forurettede 1. De har kendt hinanden siden folkeskolen. De blev veninder da de var cirka 10-12 år. Hun var tæt veninde med Forurettede 1, da hun var i forhold med tiltalte. Det var en turbulent forhold de havde. Der var mange konflikter om at tiltalte havde andre piger.

Vidnet oplevede, at Forurettede 1 ændrede sig i løbet af deres forhold. Tidligere var hun en glad og varm pige. Hun blev mere stille og indelukket. Tiltalte og Forurettede 1 havde festet meget. Vidnet oplevede, at Forurettede 1 rykkede hendes grænser både til fester og intimt.

Forurettede 1 havde fortalt vidnet om vold fra tiltalte og hun havde set mærker på Forurettede 1's krop. Forurettede 1 havde også fortalt vidnet om seksuelle overfald,

side 37

hvor hun havde spurgt vidnet om det var et seksuelt overgreb, når man sagde nej og bad personen stoppe. Det sagde vidnet, at det var det. Forurettede 1 åbnede mere op for det senere overfor vidnet. Efter Forurettede 1 og tiltalte ikke var sammen mere, har hun åbnet mere op for hvad der skete i deres forhold. Forurettede 1 og vidnet skulle på weekend sammen på Fyn. Aftalen blev rykket lidt, men Forurettede 1 hentede hende på Flintholm station. Forurettede 1 var meget ked af det. Hun rystede og var rød i hovedet.

Hun fortalte vidnet, at hun var kommet hjem fra nattevagt. Hvor hun fandt tiltalte med en pige i hjemmet. Forurettede 1 var gået ovenpå, hvor tiltalte lå og foregav at sove. Hun havde prøvet at vække ham. Bagefter gik hun ned og fandt seks brugte kondomer i skraldespanden. Forurettede 1 konfronterede ham. Tiltalte slog hende og fangede hende på toilettet og hun kunne ikke komme derfra. Forurettede 1 kravlede ud ad et vindue.

Forurettede 1 havde blod på sig, men vidnet kan ikke se hvor det stammede fra. De tog på weekend sammen og vidnet var sammen med sin familie. Forurettede 1 var sammen med dem i det omfang hun kunne. De lavede en plan over at få flyttet hendes ting.

Det var ubehageligt, da de skulle flytte Forurettede 1's ting. Tiltalte var meget vred og råbte en masse grimme ting til Forurettede 1. Tiltaltes far var der og hjalp med at få ro på tiltalte.

Vidnet var sammen med Forurettede 1 i weekenden op til episoden i november. Forurettede 1 havde sovet hos vidnet, da vidnet skulle i skole, mandag morgen. Efter nogle timer ringede veninden Person 3 og sagde, at den var helt gal og bad vidnet ringe til Forurettede 1. Person 3 sagde, at Forurettede 1 var blevet voldtaget og om Forurettede 1 kunne komme hjem til hende. Forurettede 1 kom hjem til vidnet, men hun kunne ikke fortælle noget om, hvad der var sket. Forurettede 1 var meget stille og græd inde i vidnets seng.

Hun fortalte kun lidt af det der var sket i små detaljer.

Forurettede 1 og vidnet er stadig veninder. Forurettede 1 har ikke haft det godt siden episoden, men hun er stærkere nu.

Adspurgt af forsvareren bekræftede vidnet, at Forurettede 1 havde sin hund med, da hun besøgte vidnet.

Forsvareren foreholdt vidnet afhøringsrapport af 12. december 2022, ekstraktens side 2376. Heraf fremgår blandt andet:

"Afhørte var taget afsted mandag morgen omkring kl. 08.45 for at tage i skole. Da afhørte tog af sted, var Forurettede 1 stadig i lejligheden. Afhørte vidste ikke hvad hendes planer var, ud over at hun havde snakket om at hun ville besøge sin bror, idet denne skulle ud og rejse.

Senere samme dag, kl. 15.20 fik afhørte en besked fra deres fælles veninde Person 3, hvori hun skrev: “ring vigtigt” , hvorefter de ringede sammen. Person 3 sagde, at der var sket noget med Forurettede 1, og om Forurettede 1 kunne komme hjem til afhørte, hvilket afhørte svarede ja til. Afhørte kan ikke

side 38

huske om hun sagde noget mere præcist om hvad der var sket. "Hertil forklarede vidnet, at hun kan godt huske at være blevet afhørt af politiet og vedstod forklaringen. Hun mente dog at have sagt til politiet at veninden sagde noget med en voldtægt.

De har talt om oplevelserne for at hjælpe Forurettede 1 igennem det.

Vidnet huskede, at Forurettede 1 fortalte, at der havde været en prostitueret i hjemmet den 27. maj.

Vidnet tror ikke tiltalte var ked af det, da Forurettede 1 forlod ham. Hun husker ikke, at tiltalte skulle havde sagt, at han ville begå selvmord, hvis hun forlod ham, da de hentede Forurettede 1's ting.

Vidnet har ikke set tiltalte være voldelig overfor Forurettede 1 eller omvendt. Forurettede 1 har lidt temperament, men måske lidt mere overfor tiltalte. Hun kan forestille sig, at Forurettede 1 kan have været vred på tiltalte og måske have skubbet til tiltalte.

Forsvareren foreholdt vidnet samme afhøringsrapport, ekstraktens side 2370. Heraf fremgår blandt andet:

"Adspurgt, om Forurettede 1 på noget tidspunkt havde fortalt om seksuelle overgreb, svarede afhørte, at hun kunne huske en gang afhørte havde været hjemme hos hende. Her havde Forurettede 1 fortalt, at hun måske var blevet voldtaget. Hun udtrykte dog tvivl om det, fordi de havde været/var i et forhold. Afhørte svarede, at hvis hun var i tvivl, som var hun nok blevet voldtaget. Afhørte kan ikke huske om Forurettede 1 fortalte mere præcist om det. De snakkede nogle få gange om det efterfølgende. "

Hertil forklarede vidnet, at sådan har hun forklaret til politiet.

Vidnet var med til nytårsfesten 2021/2022. Det var en sjov aften. Der var en episode, da de var på vej hjem i en taxa med Person 3, Vidne 8 og Person 2. Vidnet lå og sov lidt op af Person 3. Vidne 8's telefon ringede, han snakkede lidt og gav telefonen videre til Person 3. Det var tiltalte, der ringede og spurgte om de ikke kom tilbage. Klokken var måske mellem fem og seks. Vidnet var sammen med Forurettede 1 den 1. januar 2022. Forurettede 1 og Tiltalte hentede vidnet på hendes adresse, da hun havde slået op med sin kæreste. De tog hjem til tiltalte og Forurettede 1. Vidnet var meget ked af det på grund af bruddet. Hun overnattede ved dem, de lå ovenpå og tiltalte lå nedenunder.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at Forurettede 1 havde fortalt hende om en episode i lejligheden, hvor tiltalte havde stukket en bruser op i hende. Vidnet kan ikke huske, hvornår Forurettede 1 fortalte om episoden.

Vidnet kan godt huske at have ringet til politiet med noget ny information, men hun husker ikke hvad det drejede sig om.

Anklageren foreholdt vidnet sin afhøring til politirapport af 12. december

side 39

2022, ekstraktens side 2372. Heraf fremgår blandt andet: ”Afhørte forklarede, at Forurettede 1 havde fortalt hende om et seksuelt overgreb hun var blevet udsat for.

Det nok omkring 2020 el. 2021, hun havde fortalt det til afhørte. Det var helt sikkert inden de endeligt

var gået fra hinanden.

Det var afhørtes indtryk, at der var gået lidt tid, efter det var sket, før Forurettede 1 fortalte om det til af-

hørte.

Forurettede 1 havde fortalt, at Tiltalte en nat var kom hjem til Forurettede 1 i hendes lejlighed. Han havde været

helt væk, da han havde taget en masse hætter.

Der havde været samleje mellem dem, hvor Forurettede 1 havde sagt verbalt fra, ved at sige nej, og også

ved kropssprog ved at hun skubbe ham væk, eller i hvert fald prøvede at skubbe ham væk. Han var dog

bare forsat alligevel. ”

Hertil forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun fra den første afhøring den 12. december og til hun ringede til politiet godt kan have talt med Forurettede 1 mellem de to afhøringer. Hun har også fået ting at vide da de var i et forhold.

Forurettede 2 har som vidne forklaret, Dørlukning

side 40

Dørlukning

side 41

Dørlukning

side 42

Dørlukning

side 43

Dørlukning

side 44

Dørlukning

side 45

Dørlukning

side 46

Dørlukning

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun kender tiltalte fra Bydel 2, hvor de

side 47

er gamle venner fra den samme vennegruppe. De havde en god relation, men var ikke tætte venner. Hun kender Forurettede 1 rigtig godt og igennem ti år. De var og er veninder.

Hun var til stede i tiltaltes hus den pågældende dag. Hun havde festet med en veninde og tiltalte. De havde drukket og taget stoffer. Næste morgen var veninden kørt og tiltalte og vidnet var stadig påvirkede. Hun ville gerne i bad og tiltalte viste hende til et bad og et værelse, hvor hun kunne klæde sig på. Hun sad i soveværelset med et håndklæde eller en dyne om sig. Det bankede på døren og hun hørte hurtigt, at det var Forurettede 1. Hun vidste ikke om Forurettede 1 og tiltalte var kærester, da det ikke var helt kendt i vennegruppen.

Forurettede 1 blev meget vred over at se hende på stedet. Forurettede 1 slog ud efter tiltalte og der var noget tumult mellem dem. Forurettede 1 og tiltalte kom ud af huset og der var noget tumult mellem dem omkring bilen. Hun så ikke om Forurettede 1 ramte tiltalte. Tiltalte prøvede måske, at få Forurettede 1 ud af soveværelset, da hun sad i soveværelset.

Tiltalte havde måske fat i Forurettede 1, men hun ved ikke hvordan. Hun hørte tumult, råb og skrig mellem dem. Hun var ekstremt påvirket og husker ikke så meget.

Forurettede 1 kørte fra stedet i sin egen bil. Forinden havde de jagtet hinanden rundt om bilen. Tiltalte kørte vidnet ud til hendes veninde. Hun talte ikke med Forurettede 1 efter episoden og kender ikke til deres forhold. De taler sammen igen den dag i dag.

Vidnet blev af forsvareren foreholdt afhøringsrapport Vidne 5 af 30. juni 2020, ekstraktens side 2392. Heraf fremgår blandt andet:

Da Forurettede 1 kom ind og var frustreret, råbte Forurettede 1 og Tiltalte af hinanden og der var også ”tumult” . Afhørte gik udenfor soveværelset, så hun kunne ikke se, hvad der foregik derinde, men hun kunne høre høje lyde derindefra.

Afhørte gik udenfor og ventede og Forurettede 1 stormede ud. Udenfor var der også en del tumult og Forurettede 1 valgte at køre væk i sin bil.”

Hertil forklarede vidnet, at det ikke kan passe. Hun blev i soveværelset og tog sit tøj på. Hun havde ingen tidsfornemmelse.

Forurettede 1 har været meget følsom efter indkaldelsen til retsmødet og de har ikke talt om sagen.

Vidnet blev foreholdt samme afhøringsrapport, side 2393. Heraf fremgår blandt andet:

side 48

” Adspurgt om hun havde set, hvad der foregik udenfor, forklarede afhørte, at de råbte af hinanden. Afhørte kunne ikke huske, hvad de havde råbt, men bølgerne gik højt. Det var også sådan ”lidt slåskamp-agtigt” , men afhørte havde svært ved at være mere præcis omkring det. Hun huskede ikke, om der var nogen, der slog hinanden. Men det havde været ”vildt” .”

Hertil forklarede vidnet, at det godt kan passe.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at hun er veninde med Forurettede 2. De kender hinanden fra fodbold, efterskole og Bydel 2. De var sammen med hinanden hver dag og boede tæt sammen. Hun kender også tiltalte fra Bydel 2. Vidnet var sammen med Forurettede 2 den 5. september 2021, hvor de drak og tog stoffer. Vidnet drak vodka og tog kokain. De havde begge ta-get kokain dagen inden. Tiltalte kom til stedet om eftermiddagen. De havde ikke mange stoffer tilbage. Han var meget påvirket og ”smart-i-en-fart” atti-tude. Vidnet kendte ikke tiltalte så meget, men han virkede anderledes. Han virkede slesk og frembrusende.

Vidnet kan huske, at de sugede lattergas, som tiltalte havde med. Vidnet var misbruger på det tidspunkt og husker ikke så godt. Forurettede 2 og tiltalte begyndte at være intime, hvorfor vidnet gik ud på altanen med sin højtaler. Hun hørte musik på altanen og sad i sin egen verden.

Da hun gik ind i stuen og kunne hun se, at Forurettede 2 var helt tom i blikket og så ked ud af det. Tiltalte sad i sofaen og begge havde tøj på. Vidnet og Forurettede 2 gik ud på altanen, hvor Forurettede 2 begyndte at græde. Tiltalte var stadig i lejligheden.

Forurettede 2 svarede ikke vidnet på, hvad der var i vejen siden hun græd og rystede. Det var tydeligt, at hun ikke havde det godt. Vidnet talte ikke med tiltalte inden han forlod lejligheden.

Da tiltalte var gået fortalte Forurettede 2, at han havde været voldsom ved hende. Vidnet tog billeder af Forurettede 2's skader. Vidnet ved, at de før havde haft hård sex, men at det denne gang havde været for voldsomt.

Forurettede 1 kom på et tidspunkt og hentede Forurettede 2.

Vidnet blev lidt uvenner med Forurettede 2 kort tid efter og Forurettede 2 var derfor mere sammen med Forurettede 1.

Forurettede 2 var meget rystet og følte sig seksuelt misbrugt. Hun sagde, at hun havde sagt ”nej” og ”stop” . Derfor var det et overgreb. Hun blev mere indelukket i tiden efter.

Hun talte med tiltalte efterfølgende, men hun huskede ikke om hvad. Hun ved, at Forurettede 2 skrev til tiltalte, at det var gået over hendes grænser.

side 49

Vidnet kan ikke huske, hvad der gjorde, at hun gik ind i lejligheden igen, men tror det var en lyd i lejligheden.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 9. februar 2023, ekstraktens side 2976. Heraf fremgår blandt andet:

” Adspurgt hvad afhørte præcis havde hørt inde fra stuen, forklarede afhørte, at hun havde hørt Forurettede 2 sige: ”nej” , ”jeg mener det” , ”gå væk” og sådan noget. Afhørte hørte i hvert fald så meget, at hun åbnede døren for at gå derind. Forurettede 2 sagde i hvert fald fra.”

Hertil forklarede vidnet, at det er korrekt, at det er noget i den stil, der gjorde at hun gik ind i lejligheden igen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de tog kokain om morgenen og vidnet tog gas sammen med tiltalte. Tiltalte havde lattergas med til lejligheden. Tiltalte havde altid været en omsorgsfuld, gavmild og en god dreng i vennegruppen. Da han kom til lejligheden, kunne hun ikke kende ham.

Hun var klar over, at Forurettede 2 og tiltalte tidligere havde haft hård sex, det kunne være med kvælertag, tage hårdt fat eller med slag. Hun har også før set mærker på Forurettede 2's bryster efter de havde haft sex.

Hun havde en højtaler med ud på altanen og hun spillede højt, da hun ikke ville høre dem have sex.

Vidnet blev foreholdt samme afhøringsrapport, ekstraktens side 2972. Heraf fremgår blandt andet:

” Adspurgt hvad afhørte lavede ude på altanen, forklarede afhørte, at hun mente, at hun havde hørt musik. Hun havde ikke haft noget i ørene, men hun havde hørt musik via højtaler. Det havde ikke været særlig højt, for hun vidste, at hun skulle passe på i sommers i forhold til larm fra lejligheden.”

Forurettede 2 havde ikke en kæreste på gerningstidspunktet. Hun sås dog med én, der hed Person 1. Men det var lidt on/off. Vidnet har talt med Forurettede 2, sin egen mor og chef om episoden i lejligheden.

Vidnet havde ikke det indtryk af, at tiltalte troede der var noget i vejen. Han virkede glad da han gik.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun er mor til Forurettede 2. Hun hørte om overgrebet efter den 8. september, hvor hun var til fødselsdag med Forurettede 2. Forurettede 2 havde meget tøj på til trods for, at det var en varm dag. Forurettede 2 slog det hen og svarede ikke på familiens bemærkninger om hendes tøj. Hun syntes, Forurettede 2 var meget urolig, men tænkte ellers ikke mere

side 50

over det.

Senere stoppede Forurettede 2 med at svare på familiens opkald og åbnede ikke døren når de ringede på. I januar 2023 hentede vidnet Forurettede 2 og lod hende flytte hjem til vidnet og Forurettede 2's far. De kunne mærke, at hun havde ændret sig meget, fra at være en glad og frisk pige til at være trukket ind i sig selv, brød sig ikke om berøring og så videre. Forurettede 2 var en fjollet, glad pige og med på almindelig hjemlig hygge. Alt dette var ændret og derfor var vidnet bekymret. Forurettede 2 ville normalt gerne være tæt og have kram, men det ville hun pludselig ikke. Hun mistrivedes, da hun flyttede hjem til vidnet.

Forurettede 2 blev mere og mere ked af det og til sidst fortalte hun om overgrebet. Hun fortalte det meste til vidnet, men ikke så meget til hendes far.

Forurettede 2 fortalte, at hun var blevet voldtaget og slået og viste vidnet billeder af hendes skader. Forurettede 2 har boet hjemme indtil for nyligt.

Vidnet har altid hjulpet Forurettede 2 med mange ting og det var der et stort behov for, da hun flyttede hjem.

Forurettede 2 er psykisk stærkere i dag, har et godt arbejde og kommer ofte hjem til vidnet på besøg igen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede 2 har haft kontakt til psykiatrien i seks – otte år på grund af depression og ADHD.

Vidnet mærkede en stor forandring omkring Forurettede 2 efter overgrebet. Hun pleje-de at tage telefonen selvom hun for eksempel var deprimeret. Vidnet vidste ikke, at Forurettede 2 tog kokain, før hun flyttede hjem. Derefter hjalp vidnet Forurettede 2 med at komme i behandling.

Vidne 6 har som vidne forklaret, athun er veninde med Forurettede 1. De har kendt hinanden hele livet. De er tætte venner. Hun var ven med Forurettede 1, mens Forurettede 1 var sammen med Tiltalte, men forholdet med Tiltalte lagde et låg på deres venskab. Tiltalte og vidnet har aldrig været så vilde med hinan-den. Hun prøvede alligevel at holde forbindelsen med Forurettede 1. Tiltalte og Forurettede 1's forhold var turbulent. De kunne råbe og skrige ad hinanden. Det handlede mest om mistillid og jalousi mellem dem. Det virkede som om, det var hverdag for Forurettede 1, at Tiltalte råbte ad hende.

Tiltalte er god til at charmere folk. Tiltalte er meget let omgængelig. Engang, da Forurettede 1 var blevet færdig med sin uddannelse, var vidnet hjemme hos Forurettede 1 og Tiltalte. Tiltalte kiggede hende slet ikke i øjnene, mens hun var der. Tiltalte var enten eller.

Vidnet havde lidt svært ved at kende Forurettede 1 i forholdet med Tiltalte. Det virkede som om, at Forurettede 1 blev skubbet helt derud. Forurettede 1 og Tiltaltes

side 51

forhold var meget i ekstremerne. Hele forholdet var meget voldsomt, måske også de gode ting. Det hele var intensiveret. Vidnet ved, at der var vold i deres forhold.

Forurettede 1 kom engang hjem til vidnet efter Tiltalte havde haft fat i hende. Vidnet holdt fest og under festen ringede Forurettede 1 til hende. Forurettede 1 var panisk og bange. Hun ville gerne hjem til vidnet. Vidnet ville i første omgang ikke have, at Forurettede 1 kom, men hun kunne høre panikken i Forurettede 1's stemme. Forurettede 1 kom, men blev i bilen. Vidnet gik ned til Forurettede 1. Vidnet kunne se, at Forurettede 1 havde mærker på halsen. Forurettede 1 fortalte, at Tiltalte havde kvalt hende, da han var blevet vred. Vidnet valgte at tage Forurettede 1 med op i lejligheden, selvom der var fest. Festen sluttede hurtigt. Hun tog billeder af Forurettede 1's skader.

Mens de sad i bilen, blev det klart for vidnet, at det havde været voldsomt. Hun har hørt om andre episoder med Tiltalte. Hun har set mærker på Forurettede 1 på andre tidspunkter. Hun har blandt andet set mærker på Forurettede 1's arm.

Hun følte, at Forurettede 1 underspillede det lidt, da Forurettede 1 godt kendte til vidnets følelser for hendes forhold med Tiltalte.

Hvis hun var i byen med Forurettede 1, ringede Tiltalte altid til Forurettede 1 for at høre, hvor hun var, og hvem hun var sammen med. Vidnet går ud fra, at det var på grund af usikkerhed og jalousi.

Forurettede 1 ændrede sig i løbet af forholdet med Tiltalte. Forurettede 1 blev mere skrøbelig og en skal af sig selv. Vidnet har haft svært ved at kende Forurettede 1.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun aldrig har set Tiltalte slå Forurettede 1. Hun har heller ikke set Forurettede 1 slå Tiltalte. Mens Forurettede 1 var kæreste med Tiltalte, sås de ca. en gang om måneden. De talte også i telefon.

Det er vidnets oplevelse, at hvis Forurettede 1 og Tiltalte havde været oppe og skændes, så forsøgte Tiltalte at gøre det godt igen ved at købe ting til Forurettede 1.

Forurettede 1 har temperament. Vidnet har set Forurettede 1 være vred og skælde ud på Tiltalte.

Forurettede 1 har været gennem meget i sit liv. Hun mistede mange tætte personer i løbet af ganske kort tid. Forholdet med Tiltalte har også været hårdt for Forurettede 1.

Vidnet har hørt Forurettede 1 fortælle, at Tiltalte har voldtaget hende i en bil. Hun tror ikke, at Forurettede 1 har turde fortælle hende om andre overgreb. Forurettede 1 har fortalt, at Tiltalte søgte grænser.

side 52

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 29. november 2022, ekstraktens, side 2310. Heraf fremgår blandt andet:

Adspurgt, forklarede afhørte, at Forurettede 1 aldrig havde fortalt om nogle seksuelle overgreb til afhørte. ”

Hertil forklarede vidnet, at det er korrekt, ligesom hun har forklaret om tidligere.

Vidnet har begrænset kendskab til Forurettede 1 og Tiltaltes sexliv. Hun vidste godt, at de til tider kunne lide hård sex.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun er kærester med Tiltalte. De mødtes tidligt i sommeren 2022. Hun kender ham gennem sin fætter. Tiltalte og hendes fætter er kammerater. Hendes fætter er Person 6. Hun ken-der ikke Forurettede 1 personligt.

Hun er flere gange blevet kontaktet af Forurettede 1. Første gang var i starten af hendes forhold med Tiltalte. Forurettede 1 sagde, at hun vidste, at vidnet sås med Tiltalte, og at vidnet skulle vide, at Tiltalte var meget syg, og at Forurettede 1 ikke kunne nå ind til ham på grund af vidnet. Forurettede 1 ville ikke have, at vidnet så Tiltalte.

Vidnet blev forevist sms-korrespondance den 15. juli 2022, ekstraktens side 1511.

Hertil forklarede vidnet, at hun godt husker korrespondancen. Det var i starten af hendes forhold med Tiltalte.

Der gik nogle måneder, før hun ville indrømme, at hun havde følelser for Tiltalte. De sås primært hos vidnet, når de så hinanden. Tiltalte var urolig for, hvad Forurettede 1 ville kunne finde på, hvis hun så dem sammen. Hun syntes ikke, at det var fedt, at de ikke bare kunne leve deres liv. Hun forsøgte at være forstående. Hun havde hørt om Tiltalte og Forurettede 1's forhold. Hun havde hørt, at det var et voldsomt forhold og at bølgerne kunne gå højt.

Hun talte med Tiltalte om Forurettede 1. Tiltalte var ikke helt ærlig med, hvor meget han skrev tilbage til Forurettede 1. Men de havde en åben dialog om hans forhold med Forurettede 1. Forurettede 1 ringede meget til Tiltalte. Tiltalte sagde, at han tog den nogle gange. Hun så flere gange, at Tiltalte ikke tog telefonen, når Forurettede 1 ringede. Hun så også flere ubesvarede opkald fra Forurettede 1Tiltaltes telefon. Hun har overhørt nogle af deres samtaler.

Tiltalte var bekymret, fordi han blev sporet med en ”Air Tag” . Tiltalte fik konstant notifikationer om, at der var en ”Air Tag” som ”connectede” med hans telefon. Det var indtil politiet tog hans telefon. Tiltalte ville ikke have

side 53

sin telefon tændt, når han var hjemme hos vidnet, da han var bange for, at Forurettede 1 ville komme.

Hun har ikke hørt lydoptagelsen. Hun vidste godt, at der var en lydoptagelse, fordi den er blevet spredt i Bydel 5. Hendes fætter, hans kæreste og deres omgangskreds har hørt lydoptagelsen. Hun ved ikke med sikkerhed, hvem der har spredt den. Hun tror, at det er Forurettede 1, da det er hende der har lavet optagelsen.

Da vidnet startede med at være kæreste med Tiltalte, sås Person 6 med Forurettede 1. Det er på grund af Person 6, at vidnet og Tiltalte er blevet kærester. Hun har ikke haft kontakt med Person 6 i 1 år dels på grund af Tiltalte. Person 6 er vred på hende, fordi hun er kæreste med Tiltalte.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 30. november 2022, ekstraktens side 2274. Heraf fremgår blandt andet:

Adspurgt til Forurettede 1's kontrollerede adfærd, forklarede afhørte at i starten da Forurettede 1 og Tiltalte lige var gået fra hinanden, og afhørte og Tiltalte begyndte at ses, så ringede

Forurettede 1 hele tiden til ham og han skulle facetime hende, så hun kunne se, at der ikke

var nogen hos ham. Han skulle have Forurettede 1 stående på sin instagram og sådan nogle

små ting. Hun skulle være helt sikker på, at Tiltalte ikke var sammen med afhørte. ”

Hertil forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var først, da hun anerkendte overfor Tiltalte, at hun ville ham, at han fjernede Forurettede 1.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke har fået tilsendt lydfi-len. Hun har hørt, at andre har hørt den. Hun ved ikke, hvor de har fået den fra.

Vidne 8 har som vidne forkalret, at han har kendt Tiltalte og Forurettede 1 i ca. 10 år. Han har boet sammen med Tiltalte i en periode. Det var i den periode, hvor Tiltalte var kæreste med Forurettede 1. Nogle gange var Tiltalte og Forurettede 1 hjemme hos Tiltalte og andre gange var de hos Forurettede 1. Vidnet så dem ofte. Han talte med Tiltalte hver dag. Vidnet kom også dagligt på Tiltaltes værksted.

Tiltalte og Forurettede 1's forhold var meget turbulent og med jalousi fra begge sider. Der blev kigget i hinandens telefoner, og de skændtes. Han har flere gange overværet skænderier mellem dem. Han har set Forurettede 1 smadre ting, fordi hun har fundet ting i Tiltaltes telefon. Han har mest set Forurettede 1 smadre ting. Tiltalte har forsøgt at tale Forurettede 1 ned. Han har taget Tiltalte

side 54

med på tur for at han skulle køle af. Han har ikke set Tiltalte slå Forurettede 1. Han har set Forurettede 1 slå Tiltalte.

En dag på værkstedet kom Forurettede 1 ind med et kondom. Hun slog Tiltalte i ansigtet. Vidnet fik dem adskilt. Vidnet sagde til Tiltalte, at han skulle tage et billede af sine skader. Tiltalte blev chokeret over det hele. Forurettede 1 var ophidset. Tiltalte havde skader ved øjet og ved læben. Forurettede 1 sagde ingen trusler, bortset fra at hun ville forlade ham. Tiltalte sagde ikke noget, han var bare chokeret.

Vidnet kender godt Forurettede 2. Han har hørt om episoden med Forurettede 2. Han har hørt, at de havde festet sammen, og at Tiltalte havde været sammen med Forurettede 2. Forurettede 1 havde dagen efter fundet ud af det hele.

Det er korrekt, at vidnet har talt med Forurettede 2 om episoden. Han har ikke truet Forurettede 2. Tiltalte sagde, at det var langt ude. Tiltalte havde været Forurettede 1 utro.

Nytårsaften 2021 var han sammen med Tiltalte og Forurettede 1 på d’Angleterre. Det var en fin aften. 3 af Forurettede 1's veninder var også med. De blev fulde. Han og hans kone forlod stedet som de sidste. Forurettede 1 og Tiltalte var oppe, da de tog af sted. Forurettede 1 og Tiltalte skulle blive og sove på hotellet. Dagen efter blev vidnet uvenner med sin kone. Han tog derfor hjem til Tiltalte. Forurettede 1 og en veninde sad ovenpå, mens vidnet og Tiltalte sad nedenunder. De talte ikke om noget specielt. Stemningen var god.

Han har ikke lånt Tiltalte sin telefon. Han har ikke kontaktet Forurettede 1 telefonisk.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at Forurettede 1 kom ind med et brugt kondom på værkstedet. Tiltalte var chokeret. Forurettede 1 slog Tiltalte 3-4 gange. Tiltalte parerede Forurettede 1's slag. Vidnet bad dem om at stoppe, og bad Forurettede 1 om at smutte, da værkstedet var åbent. Han troede, at der ville komme en sag, da Forurettede 1 tidligere har anmeldt Tiltalte. Forurettede 1 er meget opfindsom. Han har været bedste venner med hende, men han fandt ud af, at det kun var fordi Forurettede 1 ville have oplysninger om Tiltalte.

Han har efter episoden talt i telefon med Forurettede 2 for at høre, hvad der var sket. Han havde fået at vide, hvad der var sket af hendes ex kæreste. Ex kæresten havde læst hendes journal op for ham. Han ville høre, hvad der virkelig var sket. Han troede ikke på det, som der stod i journalen. Forurettede 1 havde været med Forurettede 2 på hospitalet. Han ville høre, om det var rigtigt, det som han selv troede. Forurettede 2 sagde til ham, at hun var blevet presset, fordi Forurettede 1 var kom-met forbi. Han har selv været sammen med Forurettede 2 og ved, at hun godt kan lide at få taget kvælertag og en flad en gang i mellem.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at Tiltalte og Forurettede 1's for-hold var meget uroligt. De skændtes tit. Forurettede 1 var meget udadreagerende

side 55

og vred. Forurettede 1 var verbal overfor Tiltalte. Hun har aldrig oplevet Tiltalte være fysisk overfor Forurettede 1. Hun har kun oplevet Forurettede 1 råbe og skrige. Kunder på værkstedet har også oplevet Forurettede 1 råbe. Vidnet var på værk-stedet ca. 1 gang om ugen. Det samme var hendes mand. Det var, når hun var på værkstedet, at hun oplevede Forurettede 1 råbe.

Tiltalte og Forurettede 1 gik fra hinanden den 27. maj. Den 28. maj var de til stor fødselsdag hos hendes søster, derfor husker hun datoen. Tiltalte var ked af, at forholdet var slut, men vidste også godt. at nu måtte det slutte.

Hun var hjemme med sin mand, da Forurettede 1 og hendes mor kom for at hente Forurettede 1's ting. Tiltalte var der ikke. Forurettede 1 og Tiltalte skændtes ikke der. Der var ingen der råbte til hinanden. Tiltalte var der ikke, mens Forurettede 1 var der. Tiltalte har ikke truet med at slå sig selv ihjel på grund af at forholdet var slut.

Kort tid efter skrev Forurettede 1 til hende, at Tiltalte ikke ville frigive et telefonnummer. Vidnet har en mail fra Telia, hvor der står, at det er Telia som ikke ville frigive nummeret til Forurettede 1, fordi hun var i RKI. Det var vidnet, som skrev sammen med Forurettede 1 om det med telefonnummeret. Forurettede 1 var hysterisk.

Forurettede 1 skrev og beskyldte Tiltalte for al verdens ting og sager.

Vidnet blev foreholdt fotomappe – beskeder fra Forurettede 1 til Vidne 9, ekstraktens side 2291.

Vidnet bekræftede, at det var beskeder mellem hende og Forurettede 1. Hun svarede på de første par beskeder fra Forurettede 1. Det betød meget for Forurettede 1, at hun kunne beholde telefonnummeret.

Hver gang Forurettede 1 skrev til vidnet, talte vidnet med Tiltalte og spurgte, hvad der var sket. Tiltalte var ofte lidt uforstående. Vidnet fandt ud af, at det var hver gang Tiltalte havde slukket sin telefon, at Forurettede 1 skrev til hende. I denne periode talte hun med Tiltalte hver dag. Tiltalte var ked af det, men rolig og afklaret.

Vidnet fik flere beskeder fra Forurettede 1 i juli. Hun fik blandt andet en besked om, at Tiltalte havde skrevet til Forurettede 1 fra Vidne 8's telefon, men Tiltalte var på ferie uden Vidne 8. Hun talte med Tiltalte om beskeden. Tiltalte sagde, at det ikke passede.

Den 17. august 2022 fik hun en besked fra Forurettede 1 om, at Tiltalte sad udenfor hotellet og ville banke hende. Vidnet skrev til Tiltalte og spurgte, hvor han var henne. Tiltalte svarede, at han var på værkstedet og sendte hende et billede derfra. Tiltalte skrev ikke, hvad de lavede på værkstedet. Det var en kammerat som havde etableret et nyt værksted, som Tiltalte var oppe

side 56

for at se. Hver gang hun fik en besked fra Forurettede 1, tog hun fat i Tiltalte for at høre, hvad der skete. Hun begyndte derfor at finde ud af, at Forurettede 1 kontaktede hende, hvis hun ikke kunne få fat i Tiltalte. Hun tror, at det var for at få en reaktion fra Tiltalte.

Det er korrekt, at hun har taget screenshots af en messenger korrespondance mellem Tiltalte og Forurettede 1. Hun kunne få adgang via computeren på værkstedet, hvor Tiltalte havde været logget ind. Hun har ikke taget noget ud af korrespondancen. Det er den fulde korrespondance.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der ikke er mere korrespondan-ce på den profil. Der er ingen korrespondance før den 23. april 2022.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun har været kære-ste med Tiltalte. De har kendt hinanden siden de var 14 år. De blev kærester, da de var 18 år og var kærester i 10 år.

I 2022 havde de sporadisk kontakt. Hun så ikke Tiltalte og Forurettede 1.

Efter sagens opstartet skrev Forurettede 1 til vidnet. Forurettede 1 skrev, at de var i samme båd, og at Tiltalte havde været en kæmpe nar overfor hende. Vidnet reagerede ikke på beskeden. Forurettede 1 skrev også til vidnets veninde, om at Tiltalte var blevet fængslet, og det syntes hun, at vidnet skulle vide. Forurettede 1 skrev, at andre piger var med hende, og de havde stærke beviser mod Tiltalte.

Forurettede 1 søger efter medlidenhed. Forurettede 1 kan godt lide drama og vil gerne skabe splid. Forurettede 1 vil gerne have, at alle skal synes, at det er synd for hende.

Tiltalte har aldrig været udadreagerende eller voldelig overfor vidnet.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke har set beskeden til hendes veninde fra Forurettede 1.

Af politiattest af 7. december 2022 fremgår, at

Forurettede 2 henvendte sig den 9. september 2021 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at der var let gullig misfarvning omkring venstre nedre øjenrand. Øm i tilsvarende hud, overfladiske kradsemærker på begge sider af halsen, Kradsemærker på begge bryster samt gullig misfarvning. Øm-hed ved undersøgelse. Der forventes ingen fysiske mén, men psykiske mén kan ikke udelukkes.,

Tiltalte er tidligere straffet ved

dom af 3. juni 2021 fra Retten på Frederiksberg for vold med fængsel i 60

side 57

dage betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er udlært mekaniker. Han var selvstændig og havde sit eget værksted inden sin anholdelse. Hans forældre hjælper ham på værkstedet. Han er i dag i forhold med Vidne 7. De bor sammen. Vidne 7 har en dreng på 6 år. Tiltalte har ikke selv børn. Han har ikke haft et misbrug, men et heftigt forbrug af alkohol og kokain. Han har drukket og festet meget, efter han stoppede med Forurettede 1. Hans forbrug er faldet. Hans virksomhed kører stadig og venter på ham.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 23. november 2022 til den , herunder i isolation fra den til den

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærker retten, at Forurettede 1 under hovedfor-handlingen har afgivet en sammenhængende, sikker og detaljeret forklaring om forholdene i sagen. Forklaringen er i det væsentlige overensstemmende med forklaringerne til politirapport. Det forhold, at der mellem de to første afhøringer den 22. november 2022 kl. 02.40 og 09.45, som er umiddelbart efter episoden i forhold 13, og afhøringen den 3. april 2023 er forklaret for-skelligt omkring, hvorvidt der var et eller to overgreb under episoden den 21. november 2022 og om tidspunktet for start af lydoptagelsen, kan ikke føre til en anden vurdering af forklaringens troværdighed.

Efter bevisførelsen, herunder parternes forklaringer, de fremlagte sms-beske-der mellem parterne og de afgivne vidneforklaringer, lægger retten til grund, at Tiltalte og Forurettede 1 var kærester fra 2018 og indtil maj 2022. For-holdet var turbulent med gensidige beskyldninger om utroskab. De dyrkede hård sex med slag og dominans.

Vedrørende forhold 1:

Tiltalte har forklaret, at han i sit firma solgte GPS´er. Han har ikke monteret en GPS på Forurettede 1's bil. De havde en aftale om, at de begge kunne se på deres telefoner, hvor den anden var henne.

Efter den af Forurettede 1 afgivne forklaring finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at hun en dag så Tiltaltes telefon på bordet, hvor en besked kom frem om, at Forurettede 1 lige var ankommet. Hun bad Tiltalte fjerne GPS´en fra hendes bil, hvilket han gjorde. Den sad under passagersædet.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i dette forhold.

Vedrørende forhold 2:

side 58

Tiltalte har forklaret, at han ikke husker episoden.

Efter den af Forurettede 1 afgivne forklaring lægger retten til grund, at hun var sur på Tiltalte, der kom sent hjem. De skændtes. Han tog om hendes hals og kastede hende over i et gammelt skab og ned på gulvet.

Tiltalte er i dette omfang skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 3:

Tiltalte har forklaret, at Adresse 2 var hans tidligere adresse. Han huskede ikke den pågældende episode. Forurettede 1 kunne godt have mærker på halsen eller hænderne efter de havde haft hård sex.

Forurettede 1 har forklaret, at dette var en af de første gange hun oplevede vold i deres forhold. Da hun var kommet hjem så hun på Tiltaltes mobil et nøgenfo-to af en kammerats kæreste. Hun blev sur og kastede mobilen på Tiltaltes bryst. Han sprang op og greb fat om halsen på hende og klemte hårdt til, imens han råbte: ”Jeg slår dig ihjel!” Hun kunne ikke trække vejret. Han var helt sort i øjnene. Da han gav slip, løb hun ud ad døren og kørte hjem til sin veninde, Vidne 6.

Vidne 6 har forklaret, at Forurettede 1 kom hjem til hende den pågældende dag. Hun kunne se, at Forurettede 1 havde mærker på halsen og fortalte, at Tiltalte havde kvalt hende. Hun tog fotos af mærkerne på Forurettede 1's hals.

På denne baggrund og sammenholdt med de fremlagte fotos af Forurettede 1's hals lægger retten til grund, at Tiltalte har udøvet vold mod hende som be-skrevet i anklageskriftet i dette forhold. Henset til Forurettede 1's beskrivelse af, at hun ikke kunne trække vejret,og mærkerne på halsen finder retten, at vol-den kan henføres til straffelovens § 245, stk. 1.

Vedrørende forhold 4:

Tiltalte har forklaret, at han ikke husker en episode fra den 19. juni 2022. Køleskabet var nyt. Hvis de havde sex op ad køleskabet, ville det blive bulet.

'Forurettede 1 har forklaret, at de indledningsvis havde drukket og havde sex på køkkenbordet. Tiltalte blev mørk i øjnene og hun kunne ikke få kontakt med ham. Hun forsøgte at skubbe ham væk og hoppede ned fra køkkenbordet. Han kastede hende op ad køleskabet og tog hende bagfra. Hun forsøgte at stoppe ham.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 5:

Tiltalte har forklaret, at han ikke havde anden fysisk kontakt med Forurettede 1 den pågældende dag end da han forsøgte at blokere hende vejen. Da hun så

side 59

Vidne 5 løb hun fra stedet.

Forurettede 1 har forklaret, at hun skubbede til Tiltalte, da hun så Vidne 5 nøgen i sengen. Tiltalte greb fat i hendes hår og slæbte hende ud på badeværelset. Vidne 5 har forklaret, at der opstod noget tumult imellem Tiltalte og Forurettede 1. Tiltalte havde måske fat i Forurettede 1. Det kan godt passe, at Tiltalte havde fat i Forurettede 1's hår og trak hende ud på badeværelset.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 6:

Tiltalte har forklaret, at han husker episoden. Det lyder helt vanvittigt. Han hentede hende fra en fest. Han blev og sov.

Efter den af Forurettede 1 afgivne forklaring gik hun i bad, da hun kom hjem fra festen og Tiltalte kom ind i badet og drejede brusehovedet af, hvorefter han stak bruseslangen op i hende. Han sagde, at hun var beskidt.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 7:

Tiltalte har forklaret, at han ikke husker episoden.

Forurettede 1 har forklaret, at Tiltalte den pågældende dag trak hendes hoved ned i sit skød ved at trække hende i håret. Han tvang hende til oralsex. Hun satte neglene i Tiltaltes lår for at komme væk. Bagefter rejste han sig op og tog hende bagfra. Hun havde sagt nej og stop i starten, men opgav.

Efter Forurettede 1's forklaring findes Tiltalte på denne baggrund skyldig i over-ensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 8:

Den af Forurettede 2 afgivne forklaring fremstod sammenhængende, nuanceret og sik-ker.

Forklaringen understøttes af den øvrige bevisførelse, herunder vidneforkla-ringerne fra Vidne 3 og Vidne 4, samt de fremlagte fotos med skader på Forurettede 2's hals og bryster.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Den sene anmeldelse af forholdet kan ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende forhold 9:

side 60

Efter bevisførelsen, herunder særligt den af Forurettede 1 afgivne forklaring fin-des Tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 10:

Efter bevisførelsen, herunder Forurettede 1's forklaring om at Tiltalte tog fat i hendes hals, hev hende op og kastede hende over i sofaen, findes Tiltalte i dette omfang skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Vedrørende forhold 11:

Efter bevisførelsen, herunder den af Forurettede 1 afgivne detaljerede forklaring om episoden lægger retten til grund, at hun var faldet i søvn på sengen og vågnede ved at Tiltalte trængte op i hende, imens de lå ”i ske” . Hun sagde ”stop. Lad være” . Han stoppede først, da hun rejste sig op.

Tiltalte har på denne baggrund skaffet sig samleje med Forurettede 1 uden dennes samtykke.

Det forhold, at Forurettede 1 efter sin forklaring ikke så det som et overgreb, kan ikke føre til en anden vurdering, idet hun efter sin egen forklaring ikke gav samtykke til samlejet.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Vedrørende forhold 12:

Efter bevisførelsen, herunder den af Forurettede 1 afgivne forklaring læg-ger retten til grund, at Tiltalte spyttede hende i ansigtet. Hun bemærkede, at der var blod i spyttet. Herefter smed Tiltalte hende på gulvet og sparkede hende i maven.

Tiltalte er i dette omfang skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Vedrørende forhold 13:

Tiltalte har om episoden forklaret, at de havde sex af to omgange i bilen. Forurettede 1 smilede til ham, da de sad i bilen. Der var 100% samtykke og det var frivilligt. Han var overrasket over, hvor voldsomt det lyder på lydfilen. Hvis Forurettede 1 sagde ”nej” , så kunne det godt være en del af deres sexlege.

Efter den af Forurettede 1 afgivne sikre og detaljerede forklaring om episoden sammenholdt med den afspillede lydoptagelse, indholdet af personundersø-gelsen efter episoden, de fremlagte fotos af Forurettede 1 og de afgivne vidne-forklaringer fra Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 4, lægger ret-ten til grund at Tiltalte i to omgange ved brug af vold tiltvang sig vaginalt samleje med Forurettede 1 uden hendes samtykke.

Tiltalte er på denne baggrund skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

side 61

Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 216, stk. 1, til dels jf. dagældende § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, til dels jf. dagældende § 216, stk. 1 og § 225, jf. § 216, stk. 1, § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, til dels jf. § 247, stk. 1 og § 264 b.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter, herunder antal-let af voldtægter og karakteren af disse.

Retten tager delvist erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt for så vidt angår de nedlagte påstande om tort, idet bemærkes at der ved fastsæt-telsen heraf er henset til voldtægternes karakter og grovhed og antallet af voldtægter for så vidt angår Forurettede 1 . Den øvrige del af kravet henvises til erstatningsnævnet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 1 betale 400.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. november 2023.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 2 betale 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. november 2023.

Dommer

Domsresume

5 års fængsel for flere voldtægter og vold

Dom afsagt: 15. november 2023

En 32-årig mand fra By 1 er ved en enig domsmandsret straffet for blandt andet 5 voldtægter mod en 30-årig kvinde i et parforhold og 1 voldtægt mod en anden 30-årige kvindelig bekendt.

Sagsnummer: SSB6-3915/2023

Sagen kort fortalt

Af sagen fremgik, at parret havde haft et turbulent forhold med gensidige beskyldninger om utroskab. Den 32-årige havde i perioden fra oktober 2019 og frem til november 2022 et massivt misbrug af blandt andet kokain.

Anklageren afspillede under sagen en lydoptagelse af den sidste voldtægt, som fandt sted den 21. november 2022 i en bil på en parkeringsplads ved Område 1, By 1. Den 30-årige kvinde forklarede, at hun skulle lufte sin hund, da den 32-årige pludselig åbnede døren til bilen og satte sig ind. Kvinden forklarede, at den 32-årige efter kort tid voldtog hende i bilen. Da kvinden efterfølgende åbnede døren for at lukke sin hund ind i bilen, tabte hun sin mobil ud af en lomme. Da hun samlede den op, satte hun den til at optage og anbragte den i en lomme i bilens dør. Af forklaringen fra den 30-årige kvinde og af lydoptagelsen fremgik, at den 32-årige mand kort efter på ny voldtog den 30-årige.

Den 32-årige mand forklarede, at det hele var frivilligt. Parret havde dyrket meget hård sex med slag og kvælning.

Den 32-årige mand blev endvidere dømt for flere tilfælde af vold og grov vold imod den 30-årige kvinde.

Manden var tidligere straffet for vold mod den 30-årige kvinde i parforhold.

Han har siddet varetægtsfængslet siden episoden den 22. november 2022.

Sagens udfald

Retten lagde kvindernes forklaringer til grund. Disse fremstod sammenhængende og troværdige.

Udover disse forklaringer blev der forevist fotos af skader på begge kvinder i forbindelse med voldtægterne. Forklaringerne blev udover lydoptagelsen også underbygget af flere vidneforklaringer fra veninder, og erklæringer fra skadestuebesøg.

Ern enig domsmandsret var enige om at fastsætte straffen til fængsel i 5 år.

Der blev endvidere fastsat en erstatning på 400.000 kr. til den 30-årige kvinde og 100.000 kr. til dennes veninde.

Den 32-årige mand skulle betale sagens omkostninger.

Den 32-årige mand ankede dommen med påstand om frifindelse.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup den 15. november 2023.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0700-72305-00144-22
Påstandsbeløb