Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for forsøg på manddrab, besiddelse af større mængde narkotika med henblik på videreoverdragelse, samt besiddelse af våben på offentligt tilgængeligt sted under særligt skærpende omstændigheder. Påstand om konfiskation og erstatning

Retten i GlostrupStraffesag1. instans9. november 2023
Sagsnr.: 3039/23Retssagsnr.: SS-3251/2023-GLO

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Glostrup
Rettens sagsnummer
SS-3251/2023-GLO
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
3039/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantChristian Buhl Bjerrehuus; PartAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 9. november 2023

Rettens nr. AL-3251/2023

Politiets nr. 0700-73112-00020-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1985)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. oktober 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, nr. 59 og nr. 70,

om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3 stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, nr. 59 og nr. 70, ved i en ukendt periode forud for den 30. oktober 2022, fra ukendt sted, til dels i forening med en uidentificeret medgerningsmand, til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have videreoverdraget ca. 3 kg kokain, ca. 700 gram amfetamin og ca. 74 kg hash til et ukendt antal personer.

2.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 , ved den 30. oktober 2022 ca. kl. 20.00 ved Brøndby Havn på Brøndby Havnevej i Hvidovre, med henblik på videreoverdragelse, at have besiddet 800 gram hash.

3.

straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 b, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3 ,

ved på det i forhold 2 anførte sted og tidspunkt, på offentligt tilgængelige sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have besiddet en Colt Mustang-pistol med ammunition, som tiltalte anvendte til at affyre de i forhold 4 nævnte skud.

Std 75274

side 2

4.

straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b ,

ved på det i forhold 2 anførte sted og tidspunkt, på offentligt tilgængelige sted, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3, der alle befandt sig i en bil, VW Polo (Reg. nr.), idet tiltalte med den i forhold 3 omtalte pistol, fra ca. 20 til 25 meters afstand, afgav 4 skud direkte mod bilen, i hvilken forbindelse Forurettede 1 blev ramt i ryggen, ligesom tiltalte i øvrigt ved sin skudafgivelse mod bilen for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvoldte nærliggende fare for de pågældendes liv eller førlighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en pistol af mærket Colt Mustang og afskudte patronhylstre, en mobiltelefon af mærket Apple IPhone SE (K1/701), en plade hash (K1/706) og rester af amfetamin (K1/710), jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har i forhold 1 erkendt besiddelse af 40 gram kokain, 100 gram amfetamin og 10-15 kg hash. Han har erkendt sig skyldig i forhold 2 og har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4.

Bistandsadvokat Christian Buhl Bjerrehuus har på vegne af Forurettede 1 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale godtgørelse med 30.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Tiltalte har bestridt godtgørelsespligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Forurettede 1, Forurettede 2, politiassistent Vidne 2, Forurettede 3 og politiassistent Vidne 3.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han opholdt sig på Brøndby Havn den 30. oktober 2022 om aftenen for at sælge 800 gram hash til Forurettede 2, som han kender som ”Kaldenavn 1” . Han kendte ikke Forurettede 2 personligt. Han mødte Forurettede 2 ugen forinden. De faldt i snak via fælles bekendte, og Forurettede 2 ville gerne købe hash af ham. De aftalte at mødes ved Brøndby Havn den 29. oktober 2022. Forurettede 2 havde sin kæreste med i bilen. Tiltalte var alene. Forurettede 2 fik en prøve med hjem, og han ville gerne købe 800 gram hash af tiltalte. De aftalte derfor at mødes dagen efter kl. 20.00 samme sted. Han ved godt, at det var dumt at stole på sådan nogle

side 3

mennesker. Forurettede 2 virkede dog flink nok. To minutter før mødet skrev Forurettede 2 en sms til ham. I den stod, at der holdt en mærkelig bil på stedet, og de aftalte derfor at mødes et andet sted.

Anklageren har forevist oversigtskort (hjælpebilag) af Brøndby Havn. Hertil har tiltalte forklaret, at den omtalte parkeringsplads ikke fremgår af kortet, idet den lå lige uden for det markerede område benævnt "S4". Forurettede 2 bad tiltalte komme hen til hans bil, som holdt på det markerede område benævnt "S1". Tiltalte parkerede bilen ved "nr. 21" på oversigtskortet og gik med hashen i tasken hen til Forurettede 2's bil, som holdt med fjernlyset tændt. Forurettede 2 stod foran bilen. De satte sig ind i bilen for at kigge på hashen og tælle pengene. Tiltalte satte sig på forreste passagersæde.Forurettede 2 virkede mærkelig, og han sagde intet til tiltalte.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han er 37 år og har tre børn på 3, 4 og 13 år. Han er uddannet Stilling, men har de seneste to år været arbejdsløs. Han har en lungesygdom. Han er ikke tidligere straffet og har ikke haft tilknytning til kriminelle bander eller lignende. Denne dag var det meget tåget. Han kunne kun se Forurettede 2 , da han kom frem til stedet. Hvis der havde været flere personer, ville han have kørt sin vej.

Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at kort efter han satte sig ind i Forurettede 2's bil, blev bildøren revet op, og to maskerede personer hev ham ud. De to personer rettede hver en pistol mod hans hoved. Den ene person havde en grå jakke på. Den anden havde en sort jakke på. De havde begge handsker på. Den ene pistol var sølvgrå. Han kunne ikke se den anden pistol, men han kunne mærke den bagfra. De tog fat i ham og kastede ham op mod bilen. De sagde, at han skulle forholde sig i ro. Den ene pistol pegede lige i ”smasken” på ham. Den anden pistol var bag ham. Forurettede 2 kom også ud af bilen. Tiltalte prøvede ikke at slå fra sig, men holdt hænderne oppe foran sig og sagde ”tag lortet og skrid” . De ville ikke lade ham gå. Han syntes ikke rigtigt, at han gjorde modstand. De blev ved og ved med at slå. Det simrede for hans øjne, og til sidst faldt han til jorden. Det første slag kom bagfra. Han blev slået i nakken af personen, som stod bag ved ham. Han prøvede at holde hænderne oppe foran sig. Han fik bare flere slag. Han blev slået med pistolerne. Det er han helt sikker på. Han ved ikke præcis, hvad personen bag ham foretog sig, men personen foran ham slog ham med pistolen. Han fik over 20 slag. Det var ikke kun de to personer, som slog. Da han lå på jorden, sparkede Forurettede 2 ham. Tiltalte lå kort tid på jorden, hvorefter de hev ham op. Forurettede 2 havde sparket og trampet ham i hovedet. De hev ham op, da han lå helt stille. Personen med den sølvgrå pistol sagde, at de skulle ud at køre en tur. De havde strips med. På det tidspunkt rystede han meget på grund af slagene, og de kunne ikke få stripsene om hans hænder. Han tænkte, at de ville dræbe ham. De stod og diskuterede, om de skulle pløkke ham. Han tror, at de ville tage ham med, fordi de troede, at han havde penge eller narkotika et andet sted. De forsøgte på ny at give ham strips på, og han fik dem på med hænderne krydset foran sig.

side 4

Han blev placeret på midten af bilens bagsæde. En person satte sig ind til højre for ham, mens den anden gik bag om bilen. Manden til højre for ham holdt en pistol mod tiltalte. På et tidspunkt gik stripsene op. Han prøvede ikke at få dem op, men de knækkede bare hurtigt. De opdagede det tilsyneladende ikke. Da personen ved siden af ham prøvede at lukke døren, tog han fat i pistolen med sin højre hånd, hvorefter han smuttede ud ad den anden dør. Han skubbede til den person, som var på vej rundt om bilen. Han havde fået mange tæv, og han vidste, at hvis han ikke skød, ville det gå galt. Han rullede rundt om døren og forsøgte at lade pistolen, mens han løb væk fra bilen. Han har ikke prøvet at lade en ægte pistol før. Han har kun prøvet en splatterpistol, som han og hans søn bruger til at skyde til måls efter sodavandsflasker.

Da han var kommet ca. 5 meter fra bilen, hørte han et brag bagfra, og han er sikker på, at der blev skudt efter ham.

Tiltalte er blevet foreholdt digital fil side 644, afhøringsrapport af 27. januar 2023, hvoraf fremgår: ”Sigtede blev foreholdt, at han i grundlovsforhøret havde forklaret, at han ikke huskede, at der blev afgivet skud i forbindelse med overfaldet ved bilen. Sigtede oplyste, at han forsat ikke huskede, at der var afgivet skud, men at han ikke kunne afvise det. Der var blevet peget på ham med pistolen, som han havde forklaret ved grundlovsforhøret. ” Hertil har tiltalte forklaret, at han er sikker på, at der blev skudt efter ham, da han bevægede sig væk fra bilen. Han havde vendt ryggen til mændene, fordi han bare gerne ville væk. Undervejs i forløbet havde de taget alt fra ham, herunder hættetrøje, telefon og et fiskeblink, som han havde med, fordi han skulle ud at fiske senere.

Tiltalter blevet foreholdt digital fil side 63, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ”Personen med den sorte pistol satte sig til højre for sigtede, mens personen med den sølvgrå pistol satte sig på den anden side af ham.” Hertil har tiltalte forklaret, at det ikke er korrekt gengivet. Manden, som gik bag om bilen, nåede ikke at sætte sig ind, før tiltalte flygtede.

Tiltalter blevet foreholdt digital fil side 63, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ”Personen, der sad til venstre for ham, gik ud og tog ladegreb på sin pistol og pegede mod sigtede og sagde ”jeg pløkker ham nu” . Sigtede forsøgte at løbe, men han kunne ikke. Sigtede gik langsomt mod havnen og tænkte om lidt får jeg en kugle i ryggen.” Hertil har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret som anført. Han overvejede i situationen ikke, at han kunne være gået baglæns væk med pistolen rettet mod dem. Han var ikke ude på at skyde dem. Det eskalerede, da bilen efterfølgende kørte direkte mod ham.

Tiltalter blevet foreholdt digital fil side 63, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ” Da han gik væk,

side 5

ville han løbe, men det kunne han ikke. Han kunne i første omgang ikke lade pistolen, men det lykkedes ved en lygtepæl, hvor han søgte skjul. Da han forlod bilen, snakkede de tre mænd sammen, men han hørte ikke, hvad de talte om. Han gik fra dem. De løb ikke efter ham. De satte sig ind i bilen.”

Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke har forklaret, at han ladede pistolen. Den var allerede ladt på dette tidspunkt. Han forsøgte bare at komme væk fra bilen. Han husker ikke, om de stod og snakkede, men hvis han havde forklaret sådan i grundlovsforhøret, har han formentlig hørt dem snakke.

Forevist digital fil side 115ff, fotorapport af 31. oktober 2022, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at nogen tog billeder af ham. Inden han kom ud til stedet, havde han umiddelbart kun små sår på hænderne. Alle sårene, der ses på fotos, stammer fra overfaldet og skyldes stik med kniv og slag med pistol. Han husker dog ikke at have set en kniv. Han husker, at de i starten af hændelsen trak hættetrøjen af ham og stak ham i nakken med en kniv. Han er overbevist om at knivstikket stammer fra Forurettede 2 .

Adspurgt til gas- og signalpistolen har tiltalte forklaret, at han blev slået med en pistol, men at han på intet tidspunkt havde en gas- og signalpistol i hånden.

Han ved ikke, hvorfor der kun er fundet DNA fra ham på den pistol, som han skød med.

Adspurgt af forsvareren til de 800 gram hash har tiltalte forklaret, at hashen var fordelt på fem skiver à 100 gram af én slags hash og tre skiver à 100 gram af en anden slags hash. Han solgte hashen for at få penge. Han er på kontanthjælp og har tre børn. Det var den sidste handel, og han skulle starte på arbejde dagen efter. Han har også tidligere solgt hash.

Personerne, der overfaldt ham, havde udenlandsk udseende, og han havde kun mødt Forurettede 2 tidligere. Han har intet udestående med nogen, heller ikke med bandemedlemmer.

Forsvareren har forevist digital fil side 120, fotorapport af 31. oktober 2022. Hertil har tiltalte forklaret, at han på daværende tidspunkt vejede 71 kg. Under varetægtsfængslingen har han taget på i vægt, så han nu vejer ca. 90 kg.

Han havde ikke våben med, da han skulle mødes med Forurettede 2 . Det var der ikke grund til. Det drejede sig kun om 800 gram hash. Mændene var meget grundige, da de fratog ham hættetrøje mv., og hvis han havde haft et våben på sig, havde de fundet det. Hvis de har forklaret, at han havde et våben med, må det være fordi, de ville slippe for straf under deres egen straffesag.

Han blev den pågældende dag kørt direkte på hospitalet, hvor han blev undersøgt, hvorefter han blev anholdt og afhørt det meste af aftenen og natten, inden han hen på morgenen fik en times søvn. Han var derfor meget

side 6

træt og forvirret, da han den 31. oktober blev fremstillet i grundlovsforhør. Det kan være baggrunden for, at der er omstændigheder, som han ikke har forklaret præcist om. Han husker ikke, at han blev afhørt to gange af politiet, men det må være korrekt, når det fremgår af rapporterne.

Adspurgt af anklageren om forløbet efter overfaldet har tiltalte forklaret, at han gik mod havnen, fordi han tænkte, at der var mennesker, som kunne hjælpe ham. Han kiggede tilbage og kunne se, at bilen kom kørende imod ham. Han så en pistol, der var rettet mod ham. Han troede, at han ville blive kørt ned. Han så pistolen hænge ud ad højre bagvindue ved passagersiden. Han føler stadig, at vinduet var rullet ned, men det fremgår ikke af videoen. Han kiggede sig tilbage tre gange. Den sidste gang vendte han sig om og skød. Han husker, at bilen måske kørte omkring 50 km/t, måske 40 km/t. Bilen var ikke meget mere end to meter fra ham. Han kunne se Forurettede 2 på bagsædet. Han lagde ikke mærke til de andre to personer. Hans første opfattelse var, at personen nærmest hang ud af bilen, men han husker ikke, om det var i starten af kørselsforløbet, og det ses ikke på videoen. Han husker, at pistolen pegede mod ham. Han tror ikke, at der på det tidspunkt blev skudt mod ham. Han følte, at de ville køre ind i ham. Han vendte sig rundt ved lygtepælen to gange og skød tredje gang. Han kan godt se, at de må have drejet af, men på det tidspunkt kunne han ikke se, at der var en anden udvej end at skyde. I bagklogskabens lys skulle han måske være løbet en anden vej, men han følte sig trængt op i en krog, og han følte ikke, at han kunne gå andre steder hen. Han husker ikke, hvor mange gange han skød. Han har fået fortalt, at det var fire gange. Han husker måske selv, at det var 2-3 gange.

Adspurgt til om han gjorde noget med sikringen af pistolen, og om han prøvede at lade pistolen, har han forklaret, at han ladede pistolen på vej mod lygtepælen. Han gjorde det, fordi de sigtede på ham. Han vidste ikke, om pistolen var ægte eller ej. Han husker tydeligt den første gang, han trykkede. Han følte, at han sigtede og skød mod nummerpladen. Han havde ingen intentioner om at ramme nogen. Han ville bare have dem langt væk. Han var i tvivl om, hvad de ville, og han var så bange på det tidspunkt. Han vidste ikke, om de ville køre væk for at hente deres venner eller hoppe ud af bilen til ham.

Tiltalteer blevet foreholdt digital fil side 63, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ”Han skød mod bilen. Han sigtede slet ikke. Han husker ikke hvor han sigtede hen. ” Hertil har tiltalte forklaret, at han muligvis har forklaret sådan. Han holdt pistolen i højre hånd med støtte af venstre hånd. Han havde armene strakt og højre ben foran det venstre. Han er på intet tidspunkt blevet undervist i at holde en pistol. Han husker ikke, om der blev skudt, da der blev sigtet på ham. Han bemærkede det ikke i de to til tre sekunder, det varede.

Tiltalteer blevet foreholdt digital fil side 64, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ”Bilen drejede, da

side 7

han skød. Bagdøren var åben, da han skød. Der var lys i lygtepælen. Han kunne ikke se ind i bilen, da han skød. Der var ingen der råbte da han skød. Der var ikke affyret skud mod sigtede på dette tidspunkt. Det har han i hvert fald ikke registreret. ” Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke er sikker på, at der blev skudt mod ham fra bilen, men han er sikker på, at mændene på et tidspunkt skød efter ham.

Tiltalteer blevet foreholdt digital fil side 64, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ”Stripsene var for at han ikke skulle gøre modstand. Han kunne rive sig fri. Han søgte ly ved lygtepælen. Han så noget blev rettet mod ham, men han ved ikke om det var en pistol eller en kniv. Han ved ikke om de kunne se, at han rettede pistolen

mod dem. Han tænkte, at det var dem eller ham.”  Hertil har tiltalte

forklaret, at han er sikker på, at det var en pistol, som blev rettet imod ham fra bilen.

Tiltalter blevet foreholdt digital fil side 64, forklaring afgivet i

grundlovsforhør den 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ”Han skød først, da han frygtede for sit liv og frygtede at de ville skyde ham. Han løb ikke væk fra dem, fordi han ikke kunne.” Hertil har tiltalte forklaret, at det var ufatteligt hårdt for hans krop at bevæge sig. Der var ikke mere at give af. Han havde løbet, hvis han kunne.

Anklageren har forevist videoovervågning fra gerningsstedet ved Brøndby Havn. Hertil har tiltalte forklaret, at han under den indledende del holdt pistolen i venstre hånd ned langs inderlåret. Han ved ikke, hvorfor han holdt den sådan. Han ville bare væk, og det var ikke hans hensigt at skyde nogen personer. Han så en hånd med pistolen ud af bilvinduet, men det ses ikke på videoen. Han tog pistolen op på det tidspunkt, fordi han så, at pistolen fra bilen var rettet mod ham. Han skød mod bilen, men ikke mod personerne i den. Han havde skudt længe før, hvis det var for at dræbe dem. Han havde ingen idé om, at han ville ramme nogen af dem. Det var først på hospitalet, at han blev klar over, at han havde ramt nogen. Han tænkte ikke på at afgive et varselsskud. Hvis han bare havde skudt op i luften, ville de måske have skudt ham. Han sigtede med pistolen mod bilens nummerplade. Han var i tvivl om deres hensigt, da de kørte mod ham. Adspurgt om bilen måske bare var på vej væk fra stedet har tiltalte forklaret, at det gik så hurtigt med at tænke. Måske kørte de væk på grund af skuddene. Han blev forskrækket, da han skød første gang. Han blev overrasket over, at pistolen fungerede, som den gjorde. Han ved ikke, om skudafgivelsen var en overreaktion fra hans side, men han vidste ikke, hvad han ellers skulle have gjort. Måske skulle han bare have været blevet hjemme eller være hoppet i havnen.

Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han ikke havde nogen idé om, hvor han ramte, da han skød. Han vidste ikke på dette tidspunkt, at bagruden blev knust. Han justerede måske sigtet, da bilen kørte, men det var alene for at ramme nummerpladen. Han husker dog ikke nærmere herom. Han har ikke læst manualer i forhold til håndtering af våben. Han kan godt finde ud af at

side 8

skyde med en splatterpistol for at ramme dåser, men synes ikke, det kan sammenlignes med en ægte pistol.

Forevist videoovervågning kl. 19.53.02 har tiltalte forklaret, at han under episoden syntes, at vinduet var rullet ned. På videoen ser det ikke sådan ud. Det var dog sådan, han opfattede det. Man kan heller ikke på videoen se en knust bagrude.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at overfaldet tog ca. 10 minutter. Hvis han skulle have haft et våben på sig, ville han formentlig have gjort mere modstand. Der var ingen tvivl om, at han ville have taget våbnet frem. Det virkede tosset, at han søgte ly bag en lygtepæl, men han kunne ikke tænke andet. Han gjorde det for at gemme sig for bilen. Der var blod over det hele – på hænder, trøje, alle steder. Han havde en masse scenarier i hovedet, da han stak af. Han kunne ikke se, hvordan han skulle komme væk og tog til sidst en beslutning. Han var i chok. Han vidste ikke, om de stoppede, eller om de kom tilbage for at hente ham. Han følte sig ekstremt truet på livet, og derfor skød han. Han kunne ikke komme nogen vegne. De havde stjålet hans mobil. Han var 99% sikker på, at en person i bilen sigtede på ham med en pistol, og at bilen kørte direkte imod ham. Han erindrer ikke, om pistolen, der blev peget mod ham, var sølvgrå og blank.

Adspurgt af anklageren, hvorfor han smed pistolen fra sig efter episoden, har tiltalte forklaret, at han tænkte, at der ikke var nogen, som ville hjælpe ham, hvis han havde en pistol i hånden og blod over det hele. Han kastede den væk i panik. Han fortalte det til politiet.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han bad det ældre ægtepar, som fandt ham om at ringe til 112. En politibetjent brugte 20 minutter på at få hans fingre rene for blod. Han havde ikke nogen skader inden hændelsen, måske kun nogle snitsår. Han havde ikke været oppe at slås inden.

Tiltalte er blevet foreholdt digital fil side 621, afhøringsrapport af 31. oktober 2022 hvoraf fremgår: ”Afhørte gik selv væk fra stedet i sydlig retning på græsset til venstre for stien. Imens afhørte gik, forsøgte han at finde ud af, hvordan man ladet pistolen. Han troede ikke, at den eller den anden gerningsmændene havde, var ægte.” Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have afgivet denne forklaring. Han var sikker på, at begge våben var ægte.

Tiltalte er vedrørende forhold 4 blevet foreholdt digital fil side 621, afhøringsrapport af 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ” Adspurgt, forklarede afhørte, at ja han sigtede med pistolen mod manden, der hang ud af bildøren, da han vidste, at han havde en pistol selvom afhørte ikke kunne se, hvorvidt gerningsmanden på dette tidspunkt pegede på ham, men afhørte var lige blevet truet adskillige gange, var blevet tævet og var derfor meget bange, ligesom han ikke vidste, hvorvidt han var blevet stukket med kniven.

side 9

Afhørte var 100 % sikker på, at de nu ville køre ham ned og eller komme tilbage efter ham, da de havde forsøgt at tage ham med i bilen.”  Hertil har tiltalte forklaret, at han godt kan have forklaret det sådan. Han kan ikke huske det. Det ændrer dog umiddelbart ikke på, at manden stadig sigtede med pistolen. Han kan ikke sige, om gerningsmanden sigtede med pistolen, mens han hang ud af bildøren, men det virker mærkeligt, hvis han har forklaret det sådan.

Tiltalte er blevet foreholdt digital fil side 621, afhøringsrapport af 31. oktober 2022, hvoraf fremgår: ” Yderligere forklarede afhørte, at skød mod bilen, da der hang en ud af højre bagdør og afhørte troede, at han pegede på ham med en pistol. ” Hertil har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret som anført. Han husker, at der var nogen, men han er ikke sikker på, at der var nogen, som decideret hang ud af bilen. Han tænkte på, at personen ville skyde ham.

Adspurgt af anklageren til forhold 1 har tiltalte forklaret, at han har solgt euforiserende stoffer. Han begyndte at sælge stoffer ved et tilfælde, idet han havde en kammerat, som solgte hash, og som var ved at stoppe med det. Han husker ikke, hvorfor hans kammerat ville stoppe med at sælge. Måske kammeraten skulle ud at rejse. Han overtog herefter for sin kammerat, der havde en god kontakt til billig hash. Tiltalte havde på daværende tidspunkt ikke særlig mange penge, og han så det som en mulighed for at tjene penge. Det startede lige inden sommerferien 2022 omkring maj eller juni.

De første tre måneder solgte han måske omkring 200 gram hash. Det var ikke noget voldsomt, men omkring 10-20 gram hash pr. handel. Det ene tog dog det andet, og 20 gram blev til flere gram, hvorefter han i september og oktober 2022 solgte 7-8 kg hash. Han har også solgt 100 gram amfetamin.

Han hentede stofferne forskellige steder i Danmark. Han hentede kun det, han skulle sælge. Han havde primært ca. et 1 kg hash hos sig selv. Han havde på et tidspunkt en kunde, som skulle have 3 kg hash. Han aftalte med denne kunde, at han ville aflevere hashen for derefter at hente pengene. Han havde ikke stoffer liggende andre steder, som var hans egne. Han solgte stofferne på det sted, hvor han aftalte at mødes med kunderne. Han har ikke lyst til at fortælle nærmere om, hvor dette konkret foregik.

Hans ekssvoger fik på et tidspunkt kontaktoplysningerne til tiltaltes kontakt, der solgte kokain, og hans ekssvoger hentede derefter 100 gram kokain på tiltaltes regning. Tiltalte ”hang” derefter på den regning. Tiltalte har også taget ét billede af kokain hos tiltaltes kammerat i By 1, idet tiltaltes kammerat havde 40 gram kokain liggende. Han tog ikke imod kokainen for at sælge det. Han ville ikke have noget med kokain at gøre, men han erkender, at han har været i besiddelse af det. Der kom aldrig noget salg ud af de 40 gram kokain. Han er udmærket klar over, hvad straffen for kokain er, og han er helt med på, at det var dumt af ham. Han skulle ikke have rørt

side 10

det. Det var bare dumt generelt.

Han solgte hash fra forskellige steder. Han kan ikke komme det nærmere. Han skaffede kunderne ved, at de kom tilbage lidt af sig selv. Dem, han solgte til, var tilfredse, og de snakkede videre, hvorefter en lillefinger blev til en hånd, og en hånd blev til en arm. Han solgte gennem forskellige apps, herunder Telegram, Signal og Wickr. Han ved ikke, hvad det er for nogle apps, men de skulle være krypterede. Han ved ærligt ikke, hvad ”krypteret” vil sige. Han har ikke forstand på det. Han kunne i princippet have brugt almindelig SMS.

Han beskæftigede sig med hash, som kaldes ”sju” , kokain som er ”sjufi” , og amfetamin som er en emoji med en ”tommelfinger, der peger nedad” . Hvis man skulle skrive 100 gram hash, plejede man at skrive ”en skive” , og hvis man skulle skrive 1 kg hash, plejede man at skrive ”en pind” eller ”en stang” . Men ærligt, så er han ikke særlig meget inde i det. Han er dog ret overbevist om, at 100 gram hash er en skive.

Adspurgt af anklageren til forhold 2 har tiltalte forklaret, at han ikke husker at have sendt nogle billeder af 800 gram hash. Han tror det i hvert fald ikke.

Forevist digital fil side 689, rapport af 31. oktober 2023, har tiltalte forklaret, at han ikke decideret har taget de to billeder. Han har modtaget billederne for derefter at sende dem videre. Han har kun taget billeder af den hash, han havde hjemme, eller som han solgte direkte. Det var meget ofte, at han fik sendt billeder af hash, som han selv fik mulighed for at købe. Hvis han sendte billeder af skiver, havde han ikke stofferne fysisk, men han havde derimod mulighed for at købe skiverne. Hvis han fik tilsendt billeder, modtog han dem gennem krypterede apps. Mange af billederne gemte han på sin mobil. Der er en funktion i de krypterede apps, hvor man kan indstille telefonen og appen til, at billederne slettes hver time, hvilket ikke umiddelbart var en funktion, som han gjorde brug af.

Forevist digital fil side 696, koster rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at billederne som udgangspunkt viser hash og kokain. Billedet nederst til venstre er et billede af 10 gram kokain, som han selv har taget. Billedet er taget med ”livefoto-funktionen” . De to andre billeder, som de røde pile peger på, er også kokain, men han har fået tilsendt de to billeder. Han modtog de to billeder via en kontakt, som han købte hash af. Kontakten spurgte, om tiltalte kendte nogen, som ville købe kokainen. Han svarede, at det gjorde han ikke, men at han ville sige til, hvis der kom nogen, der ville købe det. Han svarede sin kontakt på den måde for at få samtalen lukket. Kontaktpersonen spurgte også, om tiltalte ville gemme de billeder, som tiltalte fik tilsendt, hvilket tiltalte gjorde. Han havde på sin telefon en mappe, som hed ”skjult” . Han rykkede de pågældende billeder ned i den mappe. Selvom mappen hed ”skjult” , var den ikke skjult for andre. De resterende billeder på hans telefon er billeder af hash. Det er formentlig ikke dem alle,

side 11

som han har taget. Man kan se det, hvis han selv har taget billederne, men han kan ikke sige noget mere præcist. Han har kendskab til, at der har foregået en undersøgelse af billederne. Han har taget mange billeder af hash. Det billede, hvor der står ”Gucci” , indeholdt vist en video, som han selv har optaget. Han har dog ikke optaget den anden video, som er længere.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han oprettede mappen ”skjult” på grund af sin familie. Han havde sin kæreste og sine børn på det tidspunkt, og ved at mappen hed ”skjult” , håbede han, at de ikke ville bladre i mappen og derigennem se billederne.

Adspurgt af anklageren til navnet Person 1 har tiltalte forklaret, at han aldrig har mødt vedkommende. Han kender ikke Person 1's rigtige navn. Han havde kontakt til Person 1, og Person 1 gav ham de lokationer, hvor han skulle aflevere eller hente hash. Han oplyste fra starten af denne sag navnet Person 1 til politiet. Det virkede dog ikke som om, at politiet var interesseret i den oplysning.

Forevist digital fil side 696, har tiltalte forklaret, at de andre fotos måske kan omhandle kokain, men at det også kan være andet. Hans kontakt skrev på et tidspunkt, om han kendte nogen, som ville købe det, som fremgår af billederne. Tiltalte svarede kontakten, at det gjorde han ikke. Han skrev sådan for at ”lukke den hurtigt af” .

Forevist digital fil side 722, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at Person 1 var hans kontakt.

Forevist digital fil side 723, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at billederne omhandler penge, som han havde betalt til Person 1. Han havde købt hash og forskellige andre ting, som han solgte til forskellige personer. Han havde ikke direkte betalt til Person 1. Beløbene på det venstre billede er det, som han har betalt til Person 1. Beløbene på det højre billede er det, han skylder. ”Pift” er kokain, ”røg” er hash og ”ned” er amfetamin. De 142.000 dækker således det, han skulle betale for de stoffer, han havde modtaget. Han havde betalt 132.000 kr. ud af de 142.000 kr. Han skyldte altså Person 1 9.600 kr.

Adspurgt af forsvareren til digital fil side 722-723, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at der var forskellige regnskaber på hans mobil. De første noter omhandler en lejlighed, som han renoverede i København, og

somvar en vennetjeneste. Noten ”Person 1” vedrører hans

kontaktperson. Han skyldte på daværende tidspunkt ikke andre personer

noget.Noten ”regnskab svoger” var det, han omtalte tidligere i sin

forklaring. Hans ekssvoger havde tilsyneladende et stort misbrug af euforiserende stoffer. Ekssvogeren var misbruger af alt, men primært kokain. Han nåede ikke at betale Person 1 for de 140 gram ”pift” , altså kokain til i alt 46.200 kr., idet Person 1 selv fik kontakt til hans ekssvoger, som var ham, der

side 12

havde fået kokainen af Person 1. Tiltalte gav Person 1 nummeret til sin ekssvoger, men tiltalte havde også accepteret at betale ekssvogerens regning, idet han ikke ville risikere at få tæv af Person 1.

Adspurgt til ”kontant” har tiltalte forklaret, at der er betalt i kontanter, når der står ”kontant” . Når der står ”overførsel” , er der tale om en overførsel.

Adspurgt til ”regnskab svoger” har tiltalte forklaret, at dette regnskab handler om, at hans ekssvoger endte med at skylde ham en masse penge. Det handlede faktisk ikke kun om narko. Tiltalte forsøgte også at få ekssvogeren i arbejde. ”Person 2” er hans ekskæreste. Han tror, at Person 2 var klar over ekssvogerens misbrug. Han sagde dog ikke noget til Person 2 omkring dette.

Forevist digital fil side 728, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at den første besked i tråden mellem ham og Person 3 er fra den 12. oktober 2022. Person 3 er en bekendt, som umiddelbart købte mest af tiltalte i starten. Tiltaltes beskeder ses i højre side, og Person 3's beskeder ses i venstre side.

Forevist digital fil side 732, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at den lilla markering i tråden er tiltalte. ”En stang” er 1 kg. Person 3's far havde ”klodset” 1 kg hash, hvilket betyder, at man skylder penge, idet man har modtaget hash uden at betale for det.

Forevist digital fil side 734, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at det nok var ham, som havde taget billedet til venstre i den samtale, som startede den 20. oktober 2022. Bilnøglerne i baggrunden ligner nemlig hans bilnøgler. Det ser ud som om, at han har taget et billede af noget hash. Der skulle gerne være 100 gram.

Adspurgt til indholdet af samtalen har tiltalte forklaret, at det nok bare var ham, som blærede sig. Han havde kun købt 7 kg hash og ikke 10 kg, som det ellers fremgår af tråden. Han havde ikke 10 kg hash på det tidspunkt, men han skrev det for at blære sig og for at vise, at han kunne skaffe det hele.

Adspurgt til de fem emojier med blandt andet ”solbriller på” og ”grin med vand ud af øjnene” i samtalen, har tiltalte forklaret, at det nok også bare handlede om, at han blærede sig. Sådan var jargonen, men 90 procent af alt det, som han skrev, passede ikke.

Forevist digital fil side 740, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret vedrørende samtalen af 29. oktober 2022, at en ”5’er” er 5 gram kokain.

Forevist digital fil side 747, rapport af 10. november 2022, har tiltalte foklaret, at samtalen af 23. oktober 2022, hvoraf fremgår blandt andet ”bestillinger på 15 stænger” , dækker over hash. Der er meget snak i den

side 13

branche, men det var i den periode, han solgte de 7 kg hash, som han havde. Han har aldrig modtaget en bestilling på 15 kg hash. Han skrev det nok for at blære sig.

Forevist digital fil side 748, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at samtalen startede den 24. oktober 2022, og at de ”320.000” var penge, som skulle tilbage til Person 1. Han sendte en besked til Person 3 om, at Person 3's far skyldte tiltalte 10.000 kr. Det var den hash, som faren havde fået ”klodset” , det vil sige modtaget hash uden at betale for det. Det var Person 1, der skrev, at han skulle have pengene afsted. Tiltalte har aldrig haft 320.000 kr. mellem hænderne. Han har heller aldrig lavet en overførsel med så mange penge.

Forevist digital fil side 751, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at samtalen startede den 27. oktober 2022 og formentlig dækker over hash, som skulle ”hjem” . Det var ikke tiltalte, som fik det hjem. Han går ud fra, at det var Person 1, der fik det hjem. Han husker ikke nøjagtigt oplysningen fra Person 1 vedrørende dette. Tiltalte fik ikke de 15 stænger hjem, og de var ikke hans. Han havde ikke mulighed for at købe 15 stænger. Han ved ikke, hvad 15 stænger, altså 15 kg hash, koster. Han plejede at betale ca. 20 kr. pr. gram. Han solgte derefter 100 gram for 2.500 kr. Hvis kunden købte 1 kg hash, ville prisen være mellem 2.200 og 2.300 kr. pr. 100 gram.

Forevist digital fil side 754, rapport af 10. november 2022, har tiltalte forklaret, at samtalen startede den 20. oktober 2022, og at emojien med ”fyrværkeri” dækker over hash. Måske det var en skive hash. Han har ikke lyst til at svare på, hvem ”Kaldenavn 3” er. Han husker ikke, om der kom et salg ud af denne korrespondance.

Forevist digital fil side 756, rapport af 11. november 2022, har tiltalte forklaet, at ”Kaldenavn 4” er en bekendt, som han ikke har lyst til at forklare mere om, at ”røg” dækker over hash, og at ”en skive” er 100 gram hash. Samtalen med ”Kaldenavn 4” var bare snak, og det, de skrev om, blev aldrig til noget.

Adspurgt til hvad en ”forretning” er, har tiltalte forklaret, at han kan forestille sig, at det er mennesker, som sælger hash, men han ved ikke noget om det. Adspurgt til hvad ”sovsen” er, har tiltalte forklaret, at det dækker over fem skiver, det vil sige 500 gram, af de 800 gram hash. ”Sovsen” er et udtryk for, at hashen er ”lidt fugtig i det” . Han ryger ikke selv hash, men han fik oplyst fra andre, at den pågældende hash var fugtig.

Adspurgt til digital fil side 758, rapport af 15. november 2022, har tiltalte forklaret, at ”Person 4” er en person, som tiltalte ikke tror, han har mødt. Han afleverede nemlig kun til folk han kendte. Han har købt 10 kg hash af Person 4. Samtalen med Person 4, der startede den 17.

side 14

oktober 2022, handlede om hash. ”Det var den du fik 8 af sidst” dækker over 4,1 kg hash, som fremgår af tiltaltes regnskab i hans note. 8 skiver var 800 gram, og de indgik i regnskabet. De 7 kg er ikke beskrevet. Han tror, at han solgte de 7 kg hash efter denne besked, men han husker det ikke rigtig. Han husker, at han solgte 3 kg hash i denne samtale af 15. oktober 2022.

Forevist digital fil side 761, rapport af 15. november 2022 har tiltalte forklaret, at ”Kaldenavn 5” er den samme person, som kalder sig for Person 4, men at han skrev fra en anden telefon, da der gik noget galt. Han havde en skriftlig samtale med Person 4 den 21. oktober 2022.

Adspurgt til om videoklippet på 00:32 sekunder var et forsøg på at sælge hash, har tiltalte forklaret, at han ikke husker det. Han er ikke sikker på, om han selv har optaget videoen.

Forevist digital fil side 766, rapport af 15. november 2022, har tiltalte forklaret, at denne samtale startede den 28. oktober 2022, og at ”9 stænger” dækker over hash, som tiltalte havde mulighed for at hente, hvis kunden ønskede det, og at han således ikke havde stængerne fysisk.

Forevist digital fil side 772, rapport af 16. november 2022, har tiltalte forklaret, at han ikke har lyst til at forklare om, hvem ”Person 5 (Kaldenavn 6)” er, men at de havde en samtale den 17. oktober 2022. Tiltalte var i besiddelse af en skive hash, og samtalen dækker over, at ”Person 5 (Kaldenavn 6)” havde 4 kg hash, som han gerne ville sælge til tiltalte. Han svarede ”Person 5 (Kaldenavn 6)” , at han ”lige havde hentet 10 stænger til 17” , hvilket han skrev for at presse prisen ned. Handlen fandt aldrig sted, da den ikke blev aktuel. Tiltalte har dog modtaget 100 gram af den hash, som de skriver om i denne samtale. Det vil han gerne erkende.

Forevist digital fil side 777, rapport af 16. november 2022, har tiltalte forklaret, at samtalen af den 26. oktober 2022 med ”Person 5 (Kaldenavn 6)” dækker over en handel, som ikke blev til noget. Tiltalte kørte over for at hente det, men ”Person 5 (Kaldenavn 6)” havde ikke hashen alligevel. Tiltalte ved ikke, hvad der skete. ”Person 5 (Kaldenavn 6)” havde det åbenbart liggende et andet sted.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at ”… kunne få det billigere et andet sted” betyder, at man forhandlede om prisen.

Forevist digital fil side 780, rapport af 16. november 2022, har tiltalte forklaret, at han ikke kan sige noget om, hvem ”Person 6” er, men at de har haft samtaler på Snapchat. Tiltalte har måske taget billederne af hashen, men han husker det ikke. Tiltalte kan ikke se, om der er to skiver hash eller en skive hash på billederne. Han har solgt hash til ”Person 6” , men han ved ikke, om det var i juni eller juli 2022. Det var i hvert fald ikke særligt store mængder, men måske havde ”Person 6” købt 10 gram i alt.

side 15

Adspurgt af forsvareren til årsagen om, hvorfor tiltalte ikke vil udtale sig om, hvem ”Person 6” er, har tiltalte forklaret, at politiet ikke på noget tidspunkt har vist interesse for denne person, og at han ikke vil risikere noget.

Forevist digital fil side 782, rapport 16. november 2022, har tiltalte forklaret, at han ikke ønsker at fortælle, hvem Person 7 er, men at de havde en samtale blandt andet den 8. september 2022.

Adspurgt til emojien ”tommelfinger vendt ned ad” har tiltalte forklaret, at det umiddelbart skal forstås som amfetamin. Person 7 var en fiskekammerat, og de tog på fisketure sammen, hvor de godt kunne finde på at tage noget amfetamin.

Adspurgt har tiltalte forklaret, at han ikke havde samtalen med Person 7 med henblik på at videresælge noget. Det handlede om 10 gram amfetamin, og det var ikke flere kilo. Han fik aldrig fat på det, og han fik ikke noget ud af det. Det gled ud i sandet.

Forevist digital fil side 849, rapport af 12. december 2022, har tiltalte forklaret, at han gerne ville give oplysninger om navnene, hvis han kunne, men han kender umiddelbart kun Person 1. De andre personer er nogle, som han hentede hashen hos.

Forevist digital fil side 852, har tiltalte forklaret, at ”Kaldenavn 7” er ham. Samtalen dækker over de 4 kg hash, som han solgte til 96.000 kr. Beløbene er penge, som han fik for at give hashen videre, og pengene blev afleveret i Nordhavn.

Forevist digital fil side 864, har tiltalte forklaret, at det er ham selv, som skriver, men at han ikke husker de 107.900 kr. De 968.000 kr. var penge, som han har nævnt i en tidligere forklaring.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvad ”Vd” står for. Det er formentlig noget med hash. Det betød ”Van Damme” .

Forevist digital fil side 873, har tiltalte forklaret, at han havde de oplyste penge hos sig selv.

Forevist digital fil side 884, har tiltalte forklaret, at beskederne vedrører de samme penge som tidligere. Han aftalte med Person 1 at mødes i Nordhavn for at aflevere pengene. Efterfølgende kørte han til Brøndby, hvor han fik tæv.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at samtalen omhandler hash.

Vidne 1 har som vidne forklaret blandt andet,at han den

side 16

pågældende aften luftede sin hund på Avedøre Holme kl. 19.45. Han var sammen med sine to drenge. De parkerede bilen på Kanalholmene, som ligger ca. 400 meter fra Brøndby Havn. De gik langs Kanalholmene på en gangsti til Brøndby Havn mod hundetræningsområdet, som er et grønt areal.

Forsvareren har forevist digital fil side 166, fotomappe af 15. november 2022. Hertil har vidnet forklaret, at han med sine drenge kom fra den nederste cykelsti til venstre på fotoet. De gik og småpjattede lidt. Længere oppe ad cykelstien holdt en bil med lys på. Han var ca. 30 meter fra bilen. Den yngste af hans drenge gik forrest og helt op til der, hvor cykelstien ender og vejene krydser. Hans yngste dreng sagde, at der var nogen, som skændtes. Vidnet besluttede, at de skulle gå til højre ad Brøndby Havnevej. De nåede ikke ret langt, før han kaldte hunden til sig og til sine drenge sagde, at de skulle gå lidt væk. Han lyttede til skænderiet for at høre, hvad der skete, men han hørte ikke ret meget. Han gik lidt tættere på for at høre, hvad personerne sagde, og for at se den parkerede bils registreringsnummer. Han hørte nogen råbe ”læg dig ned” . Han stod ca. 10 meter fra den parkerede bils forlygter. Han kunne ikke se noget, heller ikke registreringsnummeret på bilen, fordi han fik lyset fra bilens forlygter i ansigtet. Han tænkte, at situationen var mere, end han kunne klare, hvorefter han løb ca. 30 meter tilbage ad cykelstien og sendte drengene og hunden endnu længere væk.

Bilen kørte derefter ud ad Brøndby Havnevej. Sideruden på bilen blev rullet ned, og der blev skudt fra bilen. Det er sådan, han husker det. Der blev skudt for anden gang, og der blev råbt. Der gik ca. 15-20 sekunder fra det første skud, som blev affyret, mens han løb, til de efterfølgende skud. Han nåede ikke langt ned ad stien. Han råbte til sine drenge, at de skulle smide sig i græsset for at gemme sig. Han løb ikke tilbage ad cykelstien med ryggen til bilen, idet han var nysgerrig og prøvede at se farven på bilen, der kørte væk. Han så, at der kom skud fra bilens højre siderude, der var rullet ned.

Han så ikke nogen personer, der stod uden for bilen. Han så heller ikke en person, som skød med en pistol mod bilen. Han hørte ikke andre skud end dem, han allerede har nævnt. Han hørte således først et skud og derefter yderligere tre skud. Han er sikker på, at der blev skudt ud af bilen tre gange. Han så ikke andet i forhold til bilen, og han bemærkede ikke, hvor langt nede ad stien han stod, eller hvor langt han var fra bilen, der kørte væk.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han kender området godt,

idethan går til hundetræning med sin hund i nærheden.

Hundetræningsklubben fremgår på oversigtskortet øverst til højre. Han er kommet der igennem flere år, og han benytter området til at lufte hunden inden hundetræning. Skuddene kom fra bilen, hvilket han kunne se, fordi han løb ned ad stien, mens han kiggede tilbage. Han så, at skuddene kom fra bilruden, idet han så mundingsilden fra bilen, der kørte væk. Han er jæger, men han kan ikke sige noget nærmere om det våben, der blev skudt med fra bilen. Det kunne have været et håndvåben.

side 17

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 654, afhøringsrapport af 31. oktober 2022. Hertil har vidnet bekræftet, at han er anmelder, idet han ringede til politiet den pågældende aften på det pågældende tidspunkt.

Han hørte det således, at bilen kom fra højre side, men det var mørkt, og han kunne ikke rigtig se noget. Bilen drejede til venstre, og skuddene kom fra

denside af bilen, der var mod ham, det vil sige fra førersiden i

passagervinduet. Han husker ikke, hvor langt vinduet var rullet ned. Der var ikke nogen dør til bilen, som var åben. Han husker ikke, om der var en hånd eller noget blankt, men han så mundingsild, som kom hurtigt efter hinanden. Han så således lysglimt og hørte skuddene.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han så de tre sidste skud fra bilen, da han stod på cykelstien ved de to små runde prikker på venstre side af cykelstien. Han havde en Maglite lommelygte med.

Forsvareren har forevist videoovervågning fra gerningsstedet ved Brøndby Havn, kl. 20:04:21. Hertil har vidnet forklaret, at det er ham, som står til højre med en kasket på. Det er hans lygte, som han lyser med.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han benyttede lygten til at lyse med. Han benyttede den ikke, da det skete. Han bruger lygten, hvis der sker noget, og når det er mørkt. Det var meget mørkt og tåget den pågældende aften. Han bruger briller, men hans syn er meget godt, og han ser fint ting på lang afstand.

Forurettede 1 har som vidne forklaret blandt andet, at han den pågældende aften opholdt sig på Brøndby Havn for at købe hash. Han var sammen med sine to kammerater, der hedder Forurettede 3 og Forurettede 2. Han vidste ikke, hvem de skulle købe hash af, men de skulle købe ca. 1 kg for et par tusinde kr. Han kan ikke helt huske det. De ankom til stedet i Forurettede 2's bil. Forurettede 2 var fører af bilen. Vidnet sad foran på passagersædet og havde penge med til brug for betaling af den del af hashen, som han skulle købe. Han havde desuden en gas- og signalpistol med. Han havde ikke andre våben med. Han var påvirket af euforiserende stoffer den pågældende aften, idet han havde røget et par joints. De parkerede bilen ved havnen.

Forevist digital fil side 166, fotomappe af 15. november 2022, har vidnet forklaret, at han og hans kammerater parkerede bilen i den øverste del af krydset omkring træet ud mod havnen.

Der kom en person gående, og han hoppede ud af bilen fra forreste passagersæde for at sætte sig på et af de bagerste passagersæder. Det var tiltalte, som de skulle handle med og købe hashen af. Han vidste ikke, at vedkommende hed Tiltalte på daværende tidspunkt. Tiltalte satte sig på

side 18

forreste passagersæde. Vidnet sad og snakkede med sin kammerat på bagsædet. Han ved ikke, hvad Forurettede 2 og tiltalte snakkede om på forsæderne. Han havde nemlig sin egen samtale med Forurettede 3. Han bemærkede, at Forurettede 2 tog fat i tiltalte og sagde ”hvad laver du?” . Tiltalte lavede nogle mærkelige bevægelser, hvorefter vidnet hoppede ud af bilen, åbnede døren til forreste passagersæde og bad tiltalte om at stige ud af bilen. Han sagde ”kom ud af bilen, hvad laver du” . De begyndte at slå lidt ud efter hinanden med knytnæver. Han havde gas- og signalpistolen i sin lomme. Han ramte tiltalte flere forskellige steder på kroppen. Det gik stærkt, men vidnet blev også ramt. Forurettede 2 og Forurettede 3 var også til stede. Efter de havde slået på hinanden, gik det op for ham, at handlen ikke ville blive til noget. Han hev ikke på noget tidspunkt tiltalte ind i bilen.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han ikke ankom med Forurettede 3 med hætter på og en pistol rettet mod tiltalte. Tiltalte var ikke nede at ligge på jorden på noget tidspunkt. Der foregik noget håndgemæng op ad bilen. De prøvede at få tiltalte til at falde til ro. Han prøvede ikke at få tiltalte med ind i bilen.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 16, dombog af 5. juli 2022, hvoraf fremgår: ”Efter slåskampen skete der noget tumult rundt om bilen. Tiltalte forsøgte at få Tiltalte ind i bilen, for at få ham til at falde til ro.” Hertil har vidnet forklaret, at han ikke husker, om det foregik op ad bilen eller lidt inde i bilen. Han husker ikke nogen strips på tiltaltes hænder. Han så ikke tiltalte blive slået med en pistol, idet han bare slog tiltalte med næverne.

Efter tumulten skete der ikke så meget. Vidnet, Forurettede 2 og Forurettede 3 besluttede sig for at køre fra stedet, da det hele kun havde udviklet sig til noget dårligt. Han havde ikke set noget hash på det tidspunkt. Han så heller ikke nogen pistol. Han så bare, at tiltalte prøvede at tage sig til skridtet. Det var derfor, han slog tiltalte. Det var for at pacificere tiltalte. Han ved ikke, hvorfor tiltalte tog sig til skridtet, men han slog tiltalte for at passe på sig selv. Han hørte ikke noget skud, da de sloges. Forurettede 2 og Forurettede 3 prøvede at hjælpe med at få pacificeret tiltalte. Der var ikke nogen, som havde en pistol med. Vidnet havde medbragt en gas- og signalpistol for at undgå en rulleforretning. Det er muligt at blive udsat for en rulleforretning, når man køber hash.

Da de kørte fra stedet, sad han foran i passagersiden. Det var Forurettede 2, som var føreren af bilen, og Forurettede 3 sad på bagsædet. Han husker, at Forurettede 3 sad på bagsædet bag ved Forurettede 2. Det gik stærkt, og han hoppede ind i bilen, og de kørte bare. Der skete ikke noget. Han registrerede ikke noget ved tiltalte, idet de kørte væk. Han blev på et tidspunkt ramt af skud bag fra. Han opfangede dette, da han sad i bilen, og da de var kommet lidt væk fra stedet. Han var lidt omtåget. Han blev bare kørt på hospitalet. Gas- og signalpistolen smed han ud ad vinduet, fordi han var blevet ramt af skud, og fordi der var skudhuller i bilen. Han ønskede ikke, at politiet troede, at han havde en skarpladt pistol. Han skulle jo have behandling. Han kastede bare

side 19

gas- og signalpistolen ud ad vinduet. Det var ikke noget, som han snakkede med Forurettede 2 eller Forurettede 3 om. Han gjorde det selv.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han efter episoden ikke ønskede at tale med politiet på hospitalet. Han var på daværende tidspunkt i gang med at få behandling, og han ville ikke sige noget forkert til politiet på grund af den tilstand, som han var i. Han ønskede heller ikke at udtale sig i retten eller til politiet efterfølgende, idet han havde drøftet dette med sin

advokat,og idet politiet havde et par forskellige sigtelser på ham.

Forurettede 2 og Forurettede 3 havde hverken kniv eller andre våben med den pågældende aften. Det var kun ham, som havde en gas- og signalpistol med. Stemningen i bilen ændrede sig, da Forurettede 2 sagde ”hvad laver du?” . Vidnet hørte ikke Forurettede 2's og tiltaltes samtale forrest i bilen. Han kunne ikke se, hvad der skete. Han oplevede, at tiltalte tog sig til skridtet udenfor bilen. Til at starte med foregik det inde i bilen, hvorefter det også foregik uden for bilen. Det var derfor, han slog tiltalte flere gange. Det hele gik relativt stærkt.

Han så tiltalte tage sig til skridtet, men han så ikke tiltalte tage noget frem. Han slog bare tiltalte med knytnæve, mens de stod op. Forurettede 2 og Forurettede 3 prøvede at pacificere tiltalte ved at slå med hænderne. De slog ikke med nogen genstande, og han så ikke nogen strips.

Han slog heller ikke med den gas- og signalpistol, som han havde med. Den var ikke i kontakt med tiltalte, for den var ikke oppe af vidnets lomme. Gas-og signalpistolen var indsmurt i blod, fordi han havde slået tiltalte flere gange således, at det begyndte at bløde. Vidnets hænder var derfor smurt ind i tiltaltes blod. Blodet kom på gas- og signalpistolen, da han smed den væk. Han havde ikke pistolen fremme før, han smed den ud ad vinduet.

Adspurgt til politiets fund af et patronhylster i området har vidnet forklaret, at han ikke har nogen kommentar til dette, idet han ikke havde gas- og signalpistolen oppe af lommen.

Forevist digital fil side 115ff, to fotorapporter af 31. oktober 2022, har vidnet forklaret, at de betydelige skader på tiltalte opstod efter, han havde slået tiltalte gentagne gange.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han smed pistolen væk ud ad højre side, da de kørte væk fra Brøndby Havn. Han så ikke noget særligt, da de kørte væk, og han gjorde ikke selv noget. Han holdt ikke holdt en pistol ud ad vinduet.

Forurettede 2 har som vidne forklaret blandt andet, at han var til stede den 30. oktober 2022 på Brøndby Havn. Han skulle mødes med tiltalte for at købe 800 gram hash. Han kender tiltalte perifert og havde kun mødt ham to gange før den 30. oktober 2022. De mødtes første gang

side 20

lige før den 30. oktober 2022. De to første møder var med henblik på at aftale, hvor meget hash vidnet skulle købe. De havde også skrevet lidt sammen via beskeder i en krypteret app. Han husker ikke hvilken app. Han var den pågældende aften sammen med to kammerater. Han husker ikke navnene på dem, idet episoden har været en meget traumatisk oplevelse for ham.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 20, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf fremgår: ”De skulle købe 1 kg. hash af Tiltalte. Aftalen blev indgået aftenen forinden episoden. Han talte med Forurettede 1 et par dage før handlen. Da han lavede aftalen med Tiltalte, vidste han godt, at Forurettede 1 ville være med. Tiltalte havde ikke selv nok penge til at købe 1 kg. hash. Tiltalte ville derfor finde nogen at splejse med. Aftalen med Forurettede 1 og Forurettede 3 kom først i stand, efter han havde talt med Tiltalte. Tiltalte skulle bruge hashen til eget forbrug.”  Hertil har vidnet forklaret, at han tror, at kammeraterne hed Forurettede 1 og Forurettede 3. Han er ikke sikker, men han har nok forklaret det sådan under retsmødet den 5. juli 2022.

Han kørte med sine to kammerater til Brøndby Havn i en lejet VW Polo. Hans kammerater kørte med i bilen, som han var fører af. Den ene kammerat sad på forreste passagersæde, og den anden sad på bagsædet. Da de kom ud til Brøndby Havn, så han en bil holde stille. Han tænkte, at der var noget galt. Han kørte med sine to kammerater længere ned, hvor de så tiltalte med en taske i hånden. Tiltalte satte sig ind i bilen på forreste passagersæde, og hans to kammerater sad på bagsædet. Han så, at tiltalte havde hånden ved skridtet. Det viste sig, at tiltalte havde en pistol. Han tænkte, at tiltalte havde en kniv for at ”rulle” ham. Han kender ikke til noget med at ”rulle” , men han har hørt om det i medierne. Det betyder, at man prøver at røve nogen.

Efter han så tiltalte med hånden ved skridtet, tænkte han, hvorfor fanden har han det? Han spurgte tiltalte ”hvorfor har du din hånd i skridtet?” Det hele er en traumatisk oplevelse for vidnet, fordi der blev skudt efter ham. Han husker ikke, hvad der blev sagt i bilen. Det hele gik så hurtigt, da han skændtes med tiltalte. Da de trådte ud af bilen, kom de op at slås. Det var traumatiserende, og han husker det ikke i detaljer. Der kom håndgemæng inde i bilen og uden for bilen. Han prøvede at gribe fat i tiltaltes hånd for at se, hvad tiltalte havde i skridtet. Han så, at der ikke var den hash, som de havde aftalt, at vidnet skulle købe. Han skulle nemlig have haft 1 kg hash, men tiltalte havde kun 800 gram med. Han brokkede sig over dette til tiltalte. Han husker ikke, hvad tiltalte svarede.

Davidnet og tiltalte steg ud af bilen, eskalerede situationen. Hans

kammerater steg ud af bilen, og opstod der håndgemæng. De forsøgte at pacificere tiltalte for at undgå en slåskamp. Tiltalte slog, og han slog tilbage sammen med sine kammerater. Han husker ikke, hvor mange gange han slog. Han blev selv slået i ansigtet af tiltalte. Han så ikke, hvor mange gange hans kammerater slog, og hvor de ramte tiltalte. Han husker ikke noget detaljeret.

side 21

De kom op at slås uden for bilen, fordi han ville pacificere tiltalte ved at holde hans hænder. Tiltalte var aggressiv, men det lykkedes til sidst at få skubbet tiltalte ind på bagsædet. Han prøvede her med sine kammerater at få styr på tiltaltes hænder, hvilket ikke lykkedes. Hans kammerater satte sig ind i bilen, og vidnet sagde, ”at det var en mærkelig måde at handle på” . Inden vidnet satte nøglen i tændingen, sagde han til sine kammerater, at de skulle dukke sig. Det er det, han husker. Hans søster har efterfølgende fortalt ham, at der blev afgivet fire skud.

Der lå nogle strips i bilen. Han ved ikke, hvor de kom fra, og han havde ikke taget dem med. Bilen var en lejebil. Vidnet og hans kammerater ledte efter en snor i bilen for at binde tiltaltes arme, så de kunne pacificere ham. Han husker ikke, hvem der fandt stripsene. De fik stripsende overfladisk på tiltalte. Han fik om den ene hånd, men ikke den anden, hvorefter de gav op. Han havde med sine kammerater ikke talt om at ”rulle” tiltalte. Hvis de havde tænkt sig at rulle tiltalte, ville de have tjekket hans lommer.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 21, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf fremgår: ”Der var noget håndgemæng udenfor bilen. Tiltalte sloges med Forurettede 1 og Forurettede 3. Tiltalte er en meget stærkt fyr. Tiltalte blandede sig, da han kunne se, at Tiltalte slog hårdt. Tiltalte vil ikke udtale sig om, hvorvidt Forurettede 1 slog. Tiltalte ramte tiltalte og Forurettede 1. Tiltalte blev ramt i ansigtet og på kroppen. Han fik flere slag. Han husker ikke, om Tiltalte ramte Forurettede 1 og Forurettede 3.”  Hertil har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 21, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf fremgår: ”Ude foran bilen forsøgte Tiltalte hele tiden at tage hånden ned i skridtet. De sloges. På et tidspunkt væltede Tiltalte, og tiltalte sparkede ud efter ham. Han ramte Tiltalte. Han husker ikke, hvor han ramte Tiltalte henne. ” Hertil har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret som anført.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 21, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf fremgår: Tiltalte kom på et tidspunkt ind på bagsædet af bilen. Han husker ikke, hvordan Tiltalte kom ind på bagsædet. Det skete under tumulten. Han mener, at der var en der sagde, at de skulle få Tiltalte ind på bagsædet. Han husker ikke, hvem der tog stripsene frem. Han husker ikke, hvem der var på bagsædet med Tiltalte. Det lykkedes at få strips på én af Tiltaltes hænder, men ikke på begge. De ville give Tiltalte strips på for at undgå, at Tiltalte tog hænderne ned i skridtet. Episoden startede med, at Tiltalte tog hånden ned i skridtet, og at tiltalte spurgte, hvad han lavede. Tiltalte sagde, at det bare var en kniv, og at det ikke var noget særligt. Tiltalte bad tiltalte om at lade ham være. ” Hertil har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret som anført.

Adspurgt om der blev affyret skud ved bilen, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have hørt noget skud. Han så ikke en gas- og signalpistol eller en

side 22

almindelig pistol. Han så desuden på intet tidspunkt nogen kniv.

Adspurgt til tiltaltes stiksår har vidnet forklaret, at lægen har sagt, at det var overfladiske skrammer, som lige så godt kunne stamme fra en barberskraber. Vidnet havde ikke nogen kniv med, og han så ikke nogen kniv.

Adspurgt til tiltaltes forklaring om, at han blev hevet ud af bilen af to personer og fik en pistol op i ”smasken” , har vidnet forklaret, at det ikke passer. Vidnet var sammen med Forurettede 3 og Forurettede 1, og der var også kun en bil på videoovervågningen. De slog ikke tiltalte med pistoler, og de forsøgte ikke at binde tiltaltes hænder med strips uden for bilen. Han kørte bilen, og Forurettede 3 og Forurettede 1 sad hver især på det forreste passagersæde og på passagersædet til højre bag forreste passagersæde.

Adspurgt til Forurettede 1's forklaring om, at Forurettede 3 sad bag føreren af køretøjet, da køretøjet kørte fra gerningsstedet, har vidnet forklaret, at Forurettede 1 måske ikke kan huske, hvor han sad, idet han var blevet ramt i ryggen. Idet de trillede fra stedet, kom der fem skud. Han oplevede, at der gik to sekunder, hvorefter der blev skudt.

Adspurgt om vinduet bag forreste passagersæde var rullet ned, har vidnet forklaret, at han ikke kan genkende dette. Man kan på videoovervågning desuden ikke se, at vinduet i bilen var rullet ned. Da de kørte væk, tænkte han, at det havde taget overhånd. Det var en underlig oplevelse. Han havde ikke forventet, at de kom op at slås. Han tænkte, at de skulle væk derfra. Han husker, at han svingede til venstre i krydset. Han så ikke tiltalte foran bilen på noget tidspunkt. Han så tiltalte, da de kørte væk.

Forsvareren har forevist digital fil side 166, fotomappe af 15. november 2022. Hertil har vidnet forklaret, at bilen var placeret til venstre i krydset. Han svingede til venstre fra Brøndby Havnevej, og tiltalte stod til højre. Han svingede uden om tiltalte. Det var ikke hans hensigt at køre ind i ham. Hensigten var at køre væk fra stedet. Der blev skudt, mens han svingende, måske der blev skudt, lige før han svingede.

Adspurgt om at tiltalte stod ved lygtepælen, har vidnet forklaret, at han ikke havde til hensigt at køre ham ned. Han kunne ikke se en grund til det. Han var irriteret nok på tiltalte, men det var ikke nok til at køre ham ned. Han kunne se om på bagsædet, da han kørte. Der skete ikke andet end, at de sagde ”hvad fucking er det for noget pis” . Han ved, at vinduerne i bilen ikke var rullet ned, idet han hader gennemtræk. Han ved med hundrede procents sikkerhed, at Forurettede 3 ikke havde vinduet rullet ned. Han så ingen pistol, da han kørte, heller ikke en gas- og signalpistol. Idet han svingede, sagde Forurettede 1 ”duk dig” , men Forurettede 1 nåede ikke selv at dukke sig, hvorefter Forurettede 1 blev ramt i ryggen.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 22, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf

side 23

fremgår: ”Der gik ca. 10 sekunder fra Tiltalte kom ud af bilen, til de kørte væk. Tiltalte tænkte, at Tiltalte havde noget farligt i skridtet. Tiltalte accelererede lidt for at komme hurtigt væk. Da de var på vej væk, skød Tiltalte efter bilen. En af de andre i bilen råbte, at der blev skudt.”  Hertil har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret som anført.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 22, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf fremgår: ”Efter skuddene så han, at Forurettede 1 var blevet skudt i ryggen. Forurettede 1 sad på forsædet. Tiltalte gik i panik. Han prøvede at stoppe blødningen og finde det nærmeste hospital. Mens de kørte mod hospitalet, blev de enige om at smide signalpistolen ud ad vinduet. Han var på vej ind i bilen blevet opmærksom på, at der var én, der havde en signalpistol. Han undrede sig ikke over det. Han har hørt om, at folk tager signalpistoler med til hash handler. Han blev derfor ikke overrasket.” . Hertil har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret det sådan. Han blev først opmærksom på signalpistolen, da de kørte væk. Han så ikke andre pistoler.

Adspurgt til hvor hashen befandt sig, har vidnet forklaret, at den blev smidt ud ad vinduet.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 22, retsbog af 5 juli 2022, hvoraf fremgår: ”Efter han havde sat Forurettede 1 af på hospitalet, gik det op for ham, at hashen stadig var i bilen. Han gik i panik og blev bange. Han gik ud i bilen og kørte hjem. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han var alene. Han var stresset. Da han kørte væk fra hospitalet, kørte han mod Brøndby. Men der var mange politifolk til stede, han tænkte, at der måske var fodboldkamp. Han gik i panik. Han talte med en kammerat, og de blev enige om at smide hashen ud, hvilket de gjorde tæt på Brøndby. Det var selve hashen han smed ud, ikke tasken. Pengene delte de op igen.” . Hertil har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret som anført. Pengene var de penge, de skulle købe hashen for. De havde ikke stjålet pengene fra tiltalte.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke havde nogen våben. Han havde en gas- og signalpistol på sin bopæl i den periode, fordi det interesserede ham. Han var den pågældende aften ikke klar over, at Forurettede 1 havde en gas- og signalpistol med. Han hørte første gang om gas- og signalpistolen i bilen. Han så ikke pistolen under slåskampen, og han hørte ikke skud fra gas- og signalpistolen.

Adspurgt til vidnets tidligere forklaring i digital fil side 81, retsbog af 3. januar 2023, har vidnet forklaret, at han prøvede at melde sig selv to gange efter episoden. Første gang havde han en samtale med sin forsvarsadvokat om at kontakte politiet, hvilket ikke skete, og den anden gang havde retten lukket på grund af julefrokost.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 81, retsbog af 3. januar 2023, hvoraf fremgår: ”Han ønsker ikke at fortælle, om det var Forurettede 3 eller Forurettede 1, der

side 24

havde signalpistolen. Sigtede vidste godt, at de havde en signalpistol med. Den var medbragt til ren afskrækkelse. De havde den med, da de var bange for, at det ville ende i en rulleforretning.” . Hertil har vidnet forklaret, at han har forklaret sådan under grundlovsforhøret, idet han huskede bedre på daværende tidspunkt.

Aftalen mellem ham og tiltalte var køb af 1 kg hash. Det er han sikker på.

Forevist digital fil side 690, rapport af 31. oktober 2022, har vidnet bekræftet, at han havde skrevet med tiltalte. Det er ham med den hvide skrift, og tiltalte er den blå. Tiltalte ville smide 2 skiver hash oven i de 8 skiver hash, hvorefter aftalen blev til 1 kg. Der opstod tumult på grund af tiltalte, idet tiltalte ikke havde det aftalte med, og idet tiltalte havde sin hånd ved skridtet. Tumulten tog ca. 10 minutter. Tiltalte havde sin hånd ved skridtet flere gange, men tiltalte tog ikke noget frem fra skridtet. Han husker ikke, hvor længe han havde haft den lejede bil på daværende tidspunkt. Måske to eller tre måneder. Han ved ikke, hvor stripsene stammede fra. Det var en lejebil, og de lå i handskerummet.

Adspurgt til slåskampen har vidnet forklaret, at de brugte deres hænder. De brugte ikke nogen genstande til at slå med. Vidnet og hans to kammerater var alle med til at slå.

Adspurgt til tiltaltes skader har vidnet forklaret, at tiltalte ikke fik nogen indre blødninger, men kun ydre blødninger, hvilket sagtens kan opstå ved en slåskamp.

Adspurgt om vidnet har relation til bandegrupperingen NNV, har han forklaret, at han ikke har tilknytning til gruppen. Han kender ikke denne gruppering, men han har en storebror, som tidligere har været registreret NNV-medlem, og som har været i et exit-program.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at det er fysisk umuligt, at

tiltalteskulle have kunnet fravriste en pistol fra vidnet og hans to

kammerater. Bilen, som han kørte i den pågældende aften, parkerede han i Lyngby, efter han havde afleveret sin kammerat på hospitalet. Han ringede til sin forsvarsadvokat og fortalte, hvor bilen var. Han ville mere eller mindre gerne have, at politiet fandt bilen.

Han husker ikke, hvor mange strips der var involveret i sagen.

Adspurgt til det af tiltalte forklarede om vidnets kammeraters brug af handsker og mundbind har vidnet forklaret, at han hverken så mundbind eller handsker den pågældende aften.

Adspurgt af retsformanden har vidnet forklaret, at det oplyste om 8 skiver var 800 gram hash, og at alt det som tiltalte havde med, var i skiver. De

side 25

kunne på denne måde se, at tiltalte kun havde 800 gram hash med. Vidnet forsøgte at køre væk tidligere, idet de bare måtte bare tage risikoen og køre væk derfra. De diskuterede indbyrdes om muligheden for at køre væk. De talte således om at køre væk, mens de var i slagsmål.

Politiassistent Vidne 2 har som vidne forklaret blandt andet, at han undersøgte en mobiltelefon, som var beslaglagt hos tiltalte. Forinden vidnets undersøgelse af telefonen var den sat i flytilstand, så der ikke kunne ske ændringer i data eller slettes heri.

Han undersøgte telefonen for indhold i mappen "Skjult", men han foretog ikke selve datasikringen. Efterforskerne ønskede at vide, om der var optaget billeder med telefonen.

Han noterede ved de enkelte fotos, om han vurderede, at et foto var optaget med telefonen formuleret med Intet taler imod, at billedet er optaget med telefonen, eller om det ikke var optaget med telefonen formuleret med Intet taler for, at det er optaget med telefonen. Han kunne ikke udelukke, at et foto er optaget med telefonen, sendt til anden, slettet på telefonen og senere modtaget på ny fra en anden telefon.

Forevist digital fil side 707, teknisk rapport af 18. januar 2023, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han fandt 10 filer, som efter hans vurdering fremstod med fotos af hash og kokain.

Forevist digital fil side 709, teknisk rapport af 18. januar 2023, har vidnet bekræftet, at han fandt disse fotos på telefonen, og at de var tilsendt denne fra en anden enhed via Telegram-tjenesten. De er ikke optaget med telefonen.

Forevist til digital fil side 711, teknisk rapport af 18. januar 2023, har vidnet forklaret, at han vurderer, at det er tale om en video modtaget via Signal-tjenesten. De er ikke optaget med telefonen.

Forevist digital fil side 715, teknisk rapport af 18. januar 2023, har vidnet forklaret, at det er sandsynligt, at billederne er optaget med mobiltelefonen. Senere blev de delt med kontakterne Person 4 og ”Kaldenavn 2” .

Forevist digital fil side 716, teknisk rapport af 18. januar 716 foto, har vidnet forklaret, at disse fotos er modtaget fra Telegram-tjenesten og ikke optaget med mobiltelefonen.

Forevist digital fil side 708 og 718, teknisk rapport af 18. januar, har vidnet forklaret, at denne video efter hans vurdering er optaget med telefonen. Alt, herunder Meta-data, indikerede, at videoen var optaget på denne enhed.

Adspurgt af forsvareren til digital fil side 716 har vidnet forklaret, at han ikke

side 26

kunne finde oplysninger om tid og oprindelse for disse fotos. Dette var ikke muligt, når fotos modtages via Telegram-tjenesten. Adspurgt til digital fil side 717 har vidnet forklaret, at der antagelig er tale om et tilsendt screenshot, jf. logoet i øverste venstre hjørne. Alt tydede på, at det ikke var optaget med telefonen. Derimod vurderer han, at foto i digital side 716 ikke er et screenshot.

Forurettede 3 har som vidne forklaret blandt andet, at han var på Brøndby Havn for at købe hash med Forurettede 1 og Forurettede 2. De skulle købe 1 kg hash af tiltalte. Han kendte ikke tiltalte i forvejen. De kom i bil til Brøndby Havn. Han ved ikke, hvem der ejede bilen. Han sad på bagsædet. Det var Forurettede 2, som kørte bilen. Vidnet havde røget masser af hash og var "pisseskæv". Han ved ikke, hvor meget han havde røget. Han husker ikke tidspunktet, men det var aften. Da de kom derud, var der ting, som ikke stemte overens, og tiltalte fik nogle ”håndmadder” . I begyndelsen sad tiltalte på bilens forreste passagersæde. Han husker ikke, hvor han selv sad.

Der var nogle uoverensstemmelser, som gjorde dem utrygge, og der opstod tumult. Der blev skudt lidt, og derefter fik tiltalte nogle tæsk. Tiltalte følte sig sikkert truet på sit liv. Han gik ud fra, at tiltalte skød i selvforsvar. Vidnet havde hverken pistol eller kniv med til stedet. Han havde heller ikke medbragt nogle hårde genstande til at slå med. Han så ikke, at de andre havde våben med. Han så nogle sjove bevægelser foran i bilen hos tiltalte, som indikerede noget. Han så ikke nogen pistoler eller andet, men han så bevægelser fra tiltalte. Da tiltalte fik nogle tæsk, gik han vist i panik, og vidnet syntes, at tiltalte rakte ud efter noget i skridtet. Han husker ikke, om tiltalte kom ind i bilen efter, at han fik ”håndmadder” . Han så ikke nogle strips.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 23, forklaring afgivet i dombog af 5. juli 2023, hvoraf fremgår: ” Så vidt han ved blev der talt om, at de skulle købe 1 kg. hash af Tiltalte, hvoraf tiltalte skulle have 100-200 gram” . Hertil har vidnet forklaret, at han ikke husker det. Det er længe siden.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 23, forklaring afgivet i dombog af 5. juli 2023, hvoraf fremgår: ” Han mener, at han havde 4.400 kr. med til hashen. Han mener, at han havde flere penge med sig” . Hertil har vidnet bekræftet, at han har forklaret sådan.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 23, forklaring afgivet i dombog af 5. juli 2023, hvoraf fremgår: ” Tiltalte var pisse skæv under episoden. Forurettede 2 havde ikke røget hash, da han skulle køre. Tiltalte og Forurettede 1 røg hash sammen.” . Hertil har vidnet bekræftet sin forklaring.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 23, forklaring afgivet i dombog af 5. juli 2023, hvoraf fremgår: ” Da de ankom til havnen, sad Forurettede 1 på passagersædet og Forurettede 2 kørte. Tiltalte sad på bagsædet. Da Tiltalte kom,

side 27

satte Forurettede 1 sig om på bagsædet til tiltalte. Tiltalte satte sig ind på passagersædet. Tiltalte sad og lavede sjov. Pludselig kunne han høre, at stemningen ændrede sig lidt. Han hørte én sige ”Hvad fanden laver du? Han så, at Forurettede 2 tog fat i Tiltaltes hånd. Da Forurettede 2 sagde ”hvad laver du” røg tiltalte ud af sin koger. Der startede lidt håndgemæng. Der røg nogle håndmadder frem og tilbage mellem stort set alle. Han vidste ikke, om Tiltalte havde en pistol.” . Hertil har vidnet forklaret, at han nok har forklaret sådan.

Vidnet er blevet foreholdt digital fil side 23, forklaring afgivet i dombog af 5. juli 2023, hvoraf fremgår: ” Hvis han havde vidst, at Tiltalte havde en pistol, så ville han måske nok havde sagt til Forurettede 2, at han skulle ramme Tiltalte med bilen, da de kørte derfra. Det handlede jo om hans liv” . Hertil har vidnet forklaret, at han ikke skulle risikere sit eget liv, hvis tiltalte havde en pistol i hånden.

Adspurgt til de fundne dele af en pistol har vidnet forklaret, at han ikke mener at have set skud med en gas- og signalpistol. Han hørte, at der blev skudt, da de kørte. Han hørte et par knald, men stoppede ikke op for at tælle. Det hele gik lidt hurtigt. Han vidste ikke, hvordan tumulten stoppede. Han husker ikke, om tiltalte gik eller løb fra bilen. Han så ikke nogen skyde.

Da de kørte fra stedet, sad vidnet på bagsædet i højre side af bilen. Vinduet var ikke rullet ned. Han ved ikke, om han havde øjenkontakt med tiltalte. Han mener, at han bukkede sig ned og sagde ”kør” , da der blev skudt.

Forevist digital fil side 469, foto af bil med ituslået bagrude, har vidnet forklaret, at han sad i højre side af bilen, da de kørte fra stedet. Han havde bukket sig ned.

Adspurgt til tiltaltes forklaring om handsker og maskering har vidnet forklaret, at han ikke mener, at de havde hverken masker eller handsker på. Han går stærkt ud fra, at de ikke havde handsker på. Det kan også ses på videoovervågningen fra hospitalet. Der var ingen, som sigtede med en pistol fra bilen, og ingen, som hang ud af siden på bilen, da de kørte fra stedet. Adspurgt nærmere har vidnet forklaret, at han ikke var opmærksom på, om hans kammerater havde en pistol.

Vidnet blev foreholdt digital fil side 88, forklaring afgivet i grundlovsforhør den 21. januar 2023, hvoraf fremgår: ” Der opstod en uenighed, fordi der manglede noget. Han ved ikke, om det var fordi hashen var noget lort, eller fordi der manglede to skiver.” . Hertil har vidnet forklaret, at det passede nok med hans forklaring, hvis det stod skrevet sådan.

Adspurgt af forsvareren til hvordan man skulle forstå vidnets tidligere forklaring, hvoraf fremgår: ”Tiltalte følte sig truet på sit liv ”, har vidnet forklaret, at det var, fordi tiltalte fik nogle tæsk. Der var ikke nogen, som

side 28

prøvede at køre tiltalte ned, men han kunne forestille sig, hvordan tiltalte havde haft det.

Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret blandt andet om forhold 1, at han havde undersøgt en telefon, der var beslaglagt hos tiltalte. Han modtog først telefonen et par dage efter hændelsen. Telefonen var, inden han modtog den, på forhånd ordnet og sat på flytilstand. Han undersøgte den manuelt. Tiltalte havde oplyst sin kode, og det var derfor muligt at kigge i den. Han undersøgte telefonen for billeder og samtaler. Den indeholdt blandt andet apps’ene Telegram, WhatsApp og Signal, som efter hans vurdering er standardapps for sælgere af narkotika. De omhandlede apps var krypterede. I forhold til Telegram prøvede han at kigge alle samtalerne igennem. Han fandt billeder, som efter hans vurdering viste kokain i en mappe, der hed noget med ”Skjult” .

Adspurgt har vidnet forklaret, at han gik manuelt ind i telefonens apps og fandt billederne. Tiltalte sagde noget om, at han havde fået dem tilsendt via Telegram. Telefonen gemte ikke automatisk, når videoer blev sendt til ham. Det var kun, når tiltalte selv sendte dem til andre.

Forevist digital fil side 704, fotorapport af 14. december 2022, har vidnet forklaret, at han fandt data på telefonen. Af indstillingerne fremgik, at beskederne blev gemt, når tiltalte sendte noget, men ikke når han modtog noget.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han var bekendt med den forudgående tekniske undersøgelse af telefonen og kan tiltræde sin kollegas konklusioner heri.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han på baggrund af sine

samledeundersøgelser af telefonen, herunder fotos, videoer og

korrespondance, foretog en sammentælling og vurdering af, hvad og hvor meget der var solgt. Efter hans vurdering talte tiltalte om narkotika med andre, og at kokain blev betegnet som ”sju” , hash som ”røg” og amfetamin med emojien ”tommelfingeren ned” .

Adspurgt til estimering af priser på narkotika har vidnet forklaret, at NEC på baggrund af oplysninger fra "markedet" fører statistik over priser vedrørende salg af forskellige former for narkotika.

Vidnet har forklaret på forespørgsel, at han, jf. sin tidligere forklaring, havde estimeret de i anklageskriftet angivne mængder narkotika – og karakteren her – på baggrund af oplysningerne fundet i den beslaglagte telefon sammenholdt med politiets liste over estimerede salgspriser i "markedet".

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke er klar over, om I-message er en krypteret app. De krypterede apps benyttes erfaringsmæssigt i

side 29

det kriminelle miljø til salg af narkotika, men også til lovlige formål.

Efterforskningen har af ressourcemæssige årsager ikke rettet sig mod de personer, som tiltalte har handlet med.

Adspurgtaf anklageren har vidnet forklaret, at opmålingerne på

gerningsstedet i forhold 4 (digital fil side 171) er foretaget "frame by frame"af overvågningsvideoen på baggrund af tiltaltes forklaring om, at han følte sig truet af bilens kørsel. Han husker ikke nærmere, hvornår de første skud blev afgivet, men det må fremgå af videoen. Der blev taget stillbilleder med mindre end et sekunds interval. Han har noteret, at der blev afgivet fire skud.

Derhar under hovedforhandlingen været afspillet

videoovervågningsoptagelser fra Brøndby Havn.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er opvokset i By 2 med sine forældre og to søskende. Han har et godt forhold til sin familie. Da han var 18 år, flyttede familien til By 1. Han stoppede med at arbejde i familiens virksomhed for to år siden pga. sin lungesygdom. Han har været ansat med løntilskud på en skole for børn med ADHD og autisme. Han er uddannet Stilling og har arbejdet som sådan i vintermånederne. Han har en datter på 3 år, en søn på 4 år og en søn på 13 år. Han havde en kæreste, da han blev fængslet, men det er slut nu. Han er blevet behandlet ordentligt i fængslet. Der er nogle få indsatte, der gør rent og laver mad. Det gør han. Det er et arbejde og et tillidshverv, som man skal gøre sig fortjent til. Det har været hårdt at være væk fra børnene. Han lider af en lungesygdom, men er derudover sund og rask. Han har intet misbrug af hverken alkohol eller euforiserende stoffer.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

”Et enigt nævningeting udtaler følgende:

Indledende bemærkninger

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte mødtes med Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 den 30. oktober 2022 ca. kl. 20 ved Brøndby Havn på Brøndby Havnevej i Hvidovre med henblik på overdragelse af en mængde hash.

Det kan lægges til grund, at tiltalte ved Brøndby Havn steg ind i den

bil,som Forurettede 1, Forurettede 2

Forurettede 2 og Forurettede 3 var ankommet til mødestedet i. Tiltalte blev herefter trukket ud af bilen og udsat for vold af

side 30

Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3, som fratog tiltalte 800 gram hash og kørte fra stedet.

Det kan lægges til grund, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 medbragte en kombineret gas- og signalpistol med tilhørende ammunition til mødet med tiltalte, og at der med denne pistol blev afgivet et skud på det sted, hvor tiltalte blev udsat for vold. Dette understøttes af, at Vidne 1 fra kort afstand hørte, at der blev råbt ”læg dig ned” flere gange, og at der blev affyret et skud på det sted, hvor overfaldet fandt sted. Endvidere er der på det omhandlede sted fundet et afskudt patronhylster, som ifølge den kriminaltekniske undersøgelse efter al sandsynlighed er affyret i den nævnte gas- og signalpistol, som efterfølgende blev fundet i flere dele på Avedøre Havnevej. Endelig fremgår det af den retsgenetiske undersøgelse af den sikrede gas- og signalpistol, at der på pistolens slæde er fundet biologiske spor indeholdende dna, som med den højest mulige sandsynlighed er beregnet til at stamme fra Forurettede 1.

Tiltalte har forklaret, at han under overfaldet blev truet og slået med pistol, og at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 forsøgte at fiksere ham ved at iføre ham plastikstrips på hænderne.

Det fremgår af den retspatologiske undersøgelse af tiltalte, at der af tegn på vold blev påvist talrige kvæstningssår og hudafskrabninger i hovedet og nakken, talrige hudafskrabninger og underhudsblødninger på armen, ryggen, brystkassen og skulderen. Der blev foretaget sammensyning af fire læsioner i tiltaltes hoved. Af tegn på vold påvistes endvidere et snitsår på venstre overarm. Denne læsion var frisk og var opstået ved skarp vold, meget vel ved snit med kniv. Det fremgår af undersøgelsen, at læsionerne i hovedet meget vel kan være opstået ved

slagmed en hård genstand, muligt et pistolskæfte og/eller et

knivskæfte. De øvrige læsioner på armene og kroppen kan meget vel være opstået ved slag med eller anslag mod hård genstand.

På gas- og signalpistolens slæde er der fundet to blodspor, og på den udvendige side af bunden af magasinet er der fundet et blodspor indeholdende dna, som med den højest mulige sandsynlighed er beregnet til at stamme fra tiltalte. Endvidere er der i den bil, som Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 var kørende i, fundet flere blodspor, som med den højest mulige sandsynlighed er beregnet til at stamme fra tiltalte.

Der er fundet plastikstrips på gerningsstedet og på det sted, hvor den

bil,som Forurettede 1, Forurettede 2

Forurettede 2 og Forurettede 3 var kørende i, efterfølgende blev

side 31

fundet. To af de plastikstrips, der blev fundet ved bilen, var sat sammen, så de kunne fungere som håndjern.

Efterepisoden er Forurettede 1, Forurettede 2

Forurettede 2 og Forurettede 3 ved Retten i Glostrups dom af 5. juli 2023 straffet med fængsel i henholdsvis 1 år og 6 måneder, 1 år og 6 måneder og 1 år og 9 måneder for bl.a. røveri, grov vold, ulovlig tvang og forsøg på frihedsberøvelse af tiltalte og for at have været i besiddelse af en kombineret gas- og signalpistol med tilhørende ammunition.

Retten lægger herefter til grund, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 udsatte tiltalte for en såkaldt rulleforretning, idet de under foregivende af at ville købe hash af tiltalte aftalte at mødes med tiltalte på et øde sted, hvor de udsatte tiltalte for blandt andet grov vold, herunder ved flere slag med den nævnte gas- og signalpistol og snit med kniv, ligesom de afgav et skud med gas- og signalpistolen i den hensigt at skræmme tiltalte, hvorefter de aftvang tiltalte 800 gram hash og kørte fra stedet.

Det fremgår af videooptagelsen fra stedet, at Forurettede 1's, Forurettede 2's og Forurettede 3's kørsel fra havnen skete i høj fart, at bilen drejede og kørte væk fra tiltalte, og at tiltalte derefter fra 20-25 meters afstand afgav fire skud mod bagenden af bilen. Forurettede 1 blev ramt i ryggen, og de øvrige tre kugler blev fundet i bilen.

Den pistol – af mærket Colt Mustang 380 auto – som tiltalte anvendte til at afgive skud mod bilen, blev efterfølgende fundet i havnen nord for Brøndby Havnevej.

Det fremgår af den retsgenetiske undersøgelse, at der på pistolens aftrækker, fjeder, fjederstyr og indvendige kanter samt på pistolens glatte overflader er fundet biologiske spor indeholdende dna, som med den højest mulige sandsynlighed er beregnet til at stamme fra tiltalte. Der er ikke fundet dna-spor fra Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 på denne pistol.

Forhold 1

Tiltalte har i forhold 1 erkendt sig skyldig i besiddelse af 40 gram kokain, 100 gram amfetamin og 10-15 kg hash med henblik på videreoverdragelse.

Retten finder, at der ikke ved de fremlagte fotografier, beskeder, regnskab og vidneforklaringer herom er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i handel med kokain,

side 32

amfetamin og hash i et videre omfang, end han har erkendt.

Tiltalte er herefter alene i det erkendte omfang skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, nr. 59 og nr. 70.

Forhold 2

Tiltalte har erkendt sig skyldig i at have været i besiddelse af 800 gram hash med henblik på videreoverdragelse. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder i relation til mængden navnlig af den forudgående korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 2, hvor sidstnævnte tilkendegav at ville aftage ”3 Van damme og 5 Laudrup” .

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. § 30, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 3

Tiltalte har nægtet sig skyldig i at have været i besiddelse af den omhandlede pistol af mærket Colt Mustang 380 auto, idet han har forklaret, at han efter at være blevet udsat for vold bemægtigede sig pistolen, da han var blevet sat ind i bilen. Han har forklaret, at de plastikstrips, der var blevet sat på hans håndled, gik op, hvorefter han med højre hånd greb fat i pistolen, som personen, der sad ved siden af ham, var i besiddelse af. Han smuttede dernæst ud ad den anden dør, skubbede til den person, som var på vej rundt om bilen og løb væk fra bilen, idet han forsøgte at lade pistolen.

Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 har alle forklaret, at de ikke medbragte den omhandlede pistol til mødet.

Retten finder, at tiltaltes forklaring om, hvorledes han bemægtigede sig pistolen, ikke fremstår troværdig. Forklaringen fremstår – til forskel fra tiltaltes øvrige forklaring om episoden – udetaljeret, og det forekommer ikke sandsynligt, at han uden videre kunne fratage en anden person en pistol under de givne omstændigheder.

Endvidere fremstår tiltalte på videooptagelsen fra stedet fortrolig med håndteringen af pistolen, ligesom der flere steder på pistolen er fundet dna-spor, der med den højest mulige sandsynlighed er beregnet til at stamme fra ham, hvorimod der ikke er fundet dna-spor fra hverken Forurettede 1, Forurettede 2 eller

side 33

Forurettede 3 på pistolen. Det bemærkes herved, at hverken Forurettede 1, Forurettede 2 eller Forurettede 3 var iført handsker, da de kort tid efter ankom til Hvidovre Hospital.

Retten finder på denne baggrund, at det må lægges til grund, at det var tiltalte, der medbragte pistolen af mærket Colt Mustang 380 auto til mødet, og han er derfor skyldig i at have været i besiddelse af pistolen.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 4

Som anført i de indledende bemærkninger ovenfor fremgår det af videooptagelsen fra stedet, at Forurettede 1's, Forurettede 2's og Forurettede 3's kørsel fra havnen skete i høj fart, og at tiltalte fra 20-25 meters afstand afgav 4 skud mod bilen. Forurettede 1 blev ramt i ryggen, og de øvrige tre kugler blev fundet i bilen.

Detfremgår af den våbentekniske undersøgelse, at tiltaltes

skudafgivelser var forbundet med livsfare for den eller de personer, der opholdt sig i bilen på tidspunktet for skudafgivelserne.

På denne baggrund, og da tiltalte stod i skydeposition og tog sigte, da han affyrede skuddene, finder retten, at tiltalte i hvert fald har anset det som overvejende sandsynligt, at han ville ramme en eller flere af de tre personer i bilen, og at en eller flere af dem herved ville afgå ved døden.

Tiltalte har derfor opfyldt gerningsindholdet i straffelovens § 237, jf. § 21.

Spørgsmålet er herefter, om afgivelsen af de fire skud under de foreliggende omstændigheder er straffri efter straffelovens § 13, stk. 1. Efter straffelovens § 13, stk. 1, er handlinger foretaget i nødværge straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

I den foreliggende sag havde Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 forøvet et uretmæssigt angreb på tiltalte, idet de under mødet på havnen udsatte ham for røveri, grov vold, ulovlig tvang og forsøg på frihedsberøvelse.

side 34

Efter overfaldet på tiltalte kørte Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 i høj fra fart fra stedet, og det kan efter videooptagelsen fra stedet lægges til grund, at tiltalte afgav fire skud mod bilen fra en afstand på 20-25 meter.

Da tiltalte afgav de fire skud, var Forurettede 1's, Forurettede 2's og Forurettede 3's angreb på ham afsluttet, og Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 var hastigt på vej væk fra stedet i bil.

Retten finder ikke at kunne lægge til grund, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 skød mod tiltalte, da de kørte væk, eller at de forsøgte at køre tiltalte ned. Vidne 1's forklaring kan ikke føre til en anden bedømmelse.

Retten finder på denne baggrund, at tiltaltes afgivelse af de fire skud mod bilen ikke kan anses som lovligt nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1.

Under de anførte omstændigheder, hvor angrebet på tiltalte var afsluttet, og hvor Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 var på vej væk i bil, kan tiltaltes afgivelse af de fire skud mod bilen endvidere ikke anses for rimeligt begrundet i, at han ved angrebet var blevet bange eller ophidset, jf. herved straffelovens § 13, stk. 2.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, i overensstemmelse med tiltalen.

Om anvendelse af straffelovens § 81 b i forhold 3 og 4

Retten finder, at havnen er et offentligt tilgængeligt sted, hvilket – ud over at havneområdet er frit tilgængeligt for alle – understøttes af, at hundelufteren Vidne 1 og hans børn var til stede, da episoden i forhold 3 og 4 fandt sted. Forhold 3 og 4 henføres herefter under straffelovens § 81 b.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, nr. 59 og nr. 70, for besiddelse af 40 gram kokain, 100 gram amfetamin og 10 kg hash med henblik på videreoverdragelse.

Tiltalte er skyldig i forhold 2, 3 og 4.”

side 35

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 b, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. i det hele § 81 b, samt straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, nr. 59 og nr. 70.

Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.

Både flertallet og mindretallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, herunder navnlig at tiltalte var i besiddelse af en skarpladt pistol på offentligt tilgængeligt område og fra kort afstand afgav fire skud mod tre personer, der i bil var på vej væk fra stedet. Tiltaltes skudafgivelser var forbundet med livsfare for de personer, der opholdt sig i bilen på tidspunktet for skudafgivelserne. Alle fire skud ramte bilen, og et af skuddene ramte Forurettede 1 i ryggen.

Flertallet har ved derudover lagt vægt på, at det må antages, at tiltalte afgav de fire skud i en oprørt sindstilstand, idet han umiddelbart forinden var blevet udsat for et groft overfald forøvet af de tre personer, han skød efter, jf. straffelovens § 82, nr. 5.

Mindretallet har ikke fundet grundlag for at antage, at det forudgående overfald kunne begrunde, at tiltalte var i en sådan oprørt karakter, at det for ham var berettiget at afgive de fire skud efter bilen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. oktober 2022.

Godtgørelse

Tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab på Forurettede 1, hvilket har indebåret et særligt groft angreb mod hans person. Godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, skal derfor som udgangspunkt fastsættes til 30.000 kr. Når imidlertid henses til omstændighederne ved drabsforsøget, der fandt sted efter, at Forurettede 1 og to andre havde

udsattiltalte for røveri, grov vold, ulovlig tvang og forsøg på

frihedsberøvelse, finder de juridiske dommere, at godtgørelsen skal nedsættes til 15.000 kr., som forrentes med procesrente fra den 7. december 2023.

side 36

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 10 år.

Hos tiltalte konfiskeres en pistol af mærket Colt Mustang og afskudte patronhylstre, en mobiltelefon af mærket Apple IPhone SE, en plade hash og rester af amfetamin.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder delvis salæret til sin forsvarer.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til Forurettede 1. Beløbet forrentes med procesrente fra den 7. december 2023 og skal

indbetalestil advokat Christian Bjerrehuus, Bjerrehuus Advokater,

Esplanaden 34A, 1. sal, 1263 København K, Konto nr. under henvisning til Journalnummer.

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0700-73112-00020-22
Påstandsbeløb