Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 om forsøg på manddrab. Påstand om erstatning og anbringelse på psykiatrisk afdeling

RETTEN I SØNDERBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. november 2023

Rettens nr. A4-2612/2023

Politiets nr. 3300-73112-00002-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(født 1971)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. maj 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 237, jf. § 21 – forsøg på manddrab,

ved den 31. maj 2022 ca. kl. 13.30, på Adresse 1 i Vojens, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte uberettiget skaffede sig adgang til adressen, hvor Forurettede 1 befandt sig, og sagde til Forurettede 1, at han ville tage livet af ham eller lignende, hvorefter tiltalte flere gange slog og sparkede Forurettede 1 i hovedet og på kroppen, ligesom tiltalte skubbede Forurettede 1 ind i stuen, hvor han fortsatte med at slå og sparke Forurettede 1 i hovedet og på kroppen, således at Forurettede 1 væltede ned på gulvet, hvorefter tiltalte tog en træfigur med en vægt på ca. 1,2 kg., med hvilken han flere gange slog Forurettede 1 i hovedet og på kroppen, mens Forurettede 1 lå ned, hvorpå tiltalte sagde til Forurettede 1”nu er det slut, du skal dø, jeg henter en kniv” og ”jeg tager gerne livstid, når jeg ikke må se mine børn, skal du heller ikke se dine” eller lignende, hvorefter tiltalte gik ud i køkkenet for at hente en kniv, hvilket dog mislykkedes, idet tiltalte blev afbrudt heri, da Forurettede 2 kom hjem på adressen, hvilket medførte at tiltalte udøvede vold og trusler mod Forurettede 2 som beskrevet i forhold 2, hvorefter det lykkedes Forurettede 1 og Forurettede 2 at flygte ind i et soveværelse på adressen og blokere døren for tiltalte.

2.

straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 21 – vold i gentagelsestilfælde og til dels forsøg herpå og straffelovens § 266, stk. 1

– trusler,

ved den 31. maj 2022 ca. kl. 13.35, på Adresse 1 i Vojens, at have sparket Forurettede 2 på hoften, i underlivet og på armene, samt at have tildelt hende et slag i hovedet med knyttet hånd og forsøgt at slå hende med en træfigur, hvilket dog mislykkedes, idet Forurettede 2 holdt ham på afstand med begge arme, ligesom tiltalte sagde til Forurettede 2 ”jeg slår jer alle sammen ihjel” og ”du har taget alt fra mig, nu tager jeg alt fra dig” eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's og Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ubetinget fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har subsidiært nedlagt påstand om dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 69, jf. § 68. Der nedlægges endvidere påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstalt-ningen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2, og at der i medfør af straffelovens § 69 a, stk. 1, fastsættes en længstetid for ophold på 5 år.

Anklagemyndigheden har mere subsidiært i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt., nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en dom til psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der nedlægges påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstalt-ningen i medfør af straffelovens § 69 a, stk. 2. Der nedlægges endvidere påstand om, at der fastlægges en længstetid for opholdet på 1 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig i forhold 1 i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, mens overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, nægtes.

I forhold 2 har tiltalte erkendt sig delvist skyldig i medfør af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, mens overtrædelse af straffelovens § 266, stk. 1, nægtes.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 296.754,58 kr. i er-statning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten men bestridt kravets størrelse. Dog anerkendes et beløb på 10.418,99 kr. vedrørende tøj og briller uden yderlige-re dokumentation.

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 4.683.95 kr. i er-statning.

Tiltalte har anerkendt kravet for så vidt angår 3.489 kr. vedrørende tæppe og stol, mens erstatningspligt for den resterende del af kravet bestrides.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 1, Vidne 2, politiassistent Vidne 3 og Vidne 4.

Tiltaltes forklaringer til politirapport er indledningsvist dokumenteret for ret-ten.

Tiltalte har for retten blandt andet for-klaret at han kan bekræfte de oplæste forklaringer. Der er kun en enkelt be-rigtigelse vedrørende datoen for tvangsauktion, som var den 24. juni 2019 og ikke den 26. juni 2019.

Tiltalte har været udsendt som soldat to gange, henholdsvis i 1994 og 1995. Begge gange var han på Balkan lige ved grænsen til Kroatien. Det var to udsendelser på hver 6 måneder. I 1994 var han Stilling 1 og havde 5 mand under sig. De havde forskellige bevogtningsopgaver, og formålet var at holde de stridende parter fra hinanden. I 1995 var han Stilling 2 og Stilling 3 i en gruppe med 30 mand. De udførte også bevogtningsopgaver og observationer for at sikre, at serberne og kroaterne holdt sig på hver deres side. Det var en fredsbevarende opgave, og det vil

og blev udsendt igen. Men anden gang var mere voldsom. Operation ”Storm” fandt sted, mens han var udsendt anden gang. Det var kroaterne, der angreb serberne, og det var voldsomt. Tiltalte og hans gruppe havde en række observationstårne, som skulle bemandes, og delingen skulle melde ind, hvad der skete. De skulle sørge for, at parterne ikke nærmede sig hinanden, og hvis de gjorde, skulle det tages op på diplomatisk niveau. Fra den ene dag til den anden blev situationen meget anspændt. Der var oprustning på begge sider, og der var kampvogne og artilleri, og der var minefelter, de skulle igennem hver eneste dag. Der var snigskytter og overskydninger. Der var befolkningsgrupper, som blev fordrevet og forsvandt. Tiltalte og hans gruppe fortsatte deres arbejde dernede på trods af kampene. De sørgede for at viderebringe informationer, og så gemte de sig bag sandsække, når der var fare. Der var ikke angreb rettet direkte mod tiltalte og gruppen, men de sad midt mellem de stridende parter, og der blev skudt på kryds og tværs. Serberne lagde minefelter ud over vejene med en halv meters mellemrum, og de skulle igennem minefelter for at komme ud til deres observationsposter. Tiltalte og hans gruppe havde en hovedlejr, som var tilbagetrukket, og så var

der to fremskudte delingslejre med 8-9 observationsposter hver, som de skulle forsyne hver dag. I dag ville man aldrig gå igennem et minefelt, uden det blev ryddet først.

Der var flere voldsomme episoder under tiltaltes anden udsendelse. For eksempel var der en serber, der tabte sit gevær ned på et minefelt, og det hele sprang i luften. Tiltalte stod da 20 meter væk og gemte sig bag en lastbil. En anden dag sad tiltaltes kollega og rensede sin pistol, men han havde glemt en patron i kammeret. Pistolen gik af lige ind i væggen, og kuglen rikochetterede lige forbi hovedet på tiltalte. Når de blev beskudt, meldte de skuddene ind, men de kunne ikke gøre andet. Det blev til en mærkelig dagligdag, hvor det blev forventet, at man ville blive beskudt i løbet af dagen. Om aftenen drak de sig ofte ”i hegnet” og stod op og var klar til at blive beskudt næste morgen igen. Der var jævnlig affyring af kanoner, artilleri og håndvåben mellem de to parter, og de kunne bare se til, når parterne beskød hinanden.

Udsendelserne påvirker ham stadig i dag på den måde, at han ikke føler, at han kom hel hjem derfra. Han efterlod noget af sig selv dernede. Han har svært ved at fungere i dagligdagen, og der skal være struktur og orden, så han har overblik og kan tage sig sine forholdsregler. Han kan ikke klare, hvis der er mange mennesker omkring ham, hvis der er folk, der går bag ham, eller hvis der er hurtige bevægelser eller lyde, som han ikke er forberedt på. Så sker der noget i hovedet på ham, som er svært at forklare. Det er en blanding mellem virkelighed og fiktion, ligesom når man vågner fra et mareridt og er helt konfus, indtil man opdager, at man er i sin seng. Når han har disse oplevelser, bliver han trukket direkte tilbage til de frygtelige ting, som han oplevede på Balkan. Han oplever tingene og situationerne igen som

ville ham ondt. Så gik han i kamp for at uskadeliggøre fjenden. Normalt når han oplever disse ting, får han svedeture, angst og ubehag, og så sætter han sig i bilen og kører hjem. Men hvis han har været psykisk presset i lang tid uden at få hjælp, ender det med, at han går i kamp. Han slutter kampen, når han fornemmer, at modstanderen har givet op eller ikke kan kæmpe videre.

Tiltalte og Forurettede 2 blev skilt i juni 2017. De aftalte, at de skulle have fælles forældremyndighed, og at Forurettede 2 skulle være bopælsforældre, men de aftalte ikke decideret en ordning for samvær. Forurettede 2 og børnene blev boende i lang tid efter skilsmissen, men pludselig i april 2018 flyttede de fra den ene dag til den anden. Forurettede 2 skrev en sms til tiltalte om, at hun var flyttet med børnene. Han var knust og forstod ikke, hvad der var sket. Han skrev til hende, at han gerne ville vide, hvor børnene var henne, men han opsøgte hende ikke. Han var bange for, om hun ville beskylde ham for noget. Omkring et år senere tog han chancen og skrev et brev til Person 1 på hans fødselsdag. Børnene

blev rigtig glade og Forurettede 2 sagde, at de havde ventet på, at han skulle tage kontakt. Det gjorde ham glad. Han tænkte, at tingene måske kunne normalisere sig. Men samtidig var han skrækslagen for, hvad det næste kunne blive, og om hun måske ville komme med beskyldninger, eller at hun igen ville nægte ham adgang til børnene.

I lang tid hyggede de sig, hver gang han hentede og afleverede børnene. Det var på de tidspunkter, han kunne hygge med Person 2, da hun ikke så tit var med på weekend hos ham. Han tænkte, at Person 2 nød alenetid med sin mor, og at der for Person 2 som teenagepige var fordele ved at have sin mor for sig selv. Der var intet dårligt forhold mellem ham og Person 2.

Forholdet mellem ham og Forurettede 2 var supergodt, indtil drengene begyndte at snakke om, at de ønskede en 7/7-ordning. Så kom der et skift, hvor han følte, at Forurettede 2 begyndte at spille børnene ud mod hinanden og mod ham. Det førte til, at Person 3 meldte fra til samværet hos tiltalte, for Person 3 følte, at han gik glip af ting, når han ikke var hos sin mor. De hyggede dog stadig om søndagen med kaffe og kage, når han afleverede Person 1. Tiltalte ved ikke hvorfor, men da han og drengene begyndte at stille krav overfor Forurettede 2 om fælles forældremyndighed, gik det galt.

Den 31. marts 2022 sendte Forurettede 2 en sms til ham, hvor hun skrev, at hun skulle flytte sammen med Forurettede 1 to måneder senere. Han gik helt i stykker. Alt det, som han og drengene var blevet lovet om 7/7 ordning, blev taget fra ham. Forurettede 2 skrev, at samværet kunne fortsætte som hidtil, men de havde jo lige aftalt, at han skulle have mere tid med børnene. De havde planlagt, at han skulle flytte til Vojens, så de kunne have en 7/7-ordning. Han ville ikke have, at det skulle fortsætte som hidtil.

Tiltalte mødte Forurettede 1 første gang den 10. april 2022, hvor tiltalte skulle aflevere Person 1. Det var en almindelig aflevering efter weekend-samvær, hvor han som altid skrev en sms om, hvornår han ville komme. Det har han gjort lige siden skilsmissen, primært for at være sikker på, at hans tidligere svigermor ikke var i huset, når han kom. De har et dårligt forhold. Hun har engang lagt an på tiltalte og forsøgt at komme i seng med ham. Efter den episode blev det aldrig det samme mellem dem, og han ønskede ikke at se hende.

Da tiltalte og Person 1 den 10. april 2022 kom kørende ind på gårdspladsen hjemme hos Forurettede 2, udbrød Person 1: ”Fuck, det er Forurettede 1's bil” . Person 1 sagde, at han ville gå ind først for at tale med Forurettede 1. Kort efter kom Person 1 ud igen og sagde, at det var fint, at tiltalte gik med ovenpå. Tiltalte og Person 1 gik op på 1. sal og satte sig ind på Person 3's værelse, hvor Person 3 sad og spillede. De hyggede sig alle tre. Da de var på vej ned fra 1. sal, blev døren til køkkenet pludselig åbnet. Forurettede 1 kom ud og var meget frembrusende. Forurettede 1 sagde: ”Hvad fanden laver du her?” Tiltalte og Person 1 blev forvirrede over Forurettede 1's reaktion. Tiltalte kantede sig forbi Forurettede 1

for at komme i køleskabet med nogle varer, mens de stirrede hinanden i øjnene. Tiltalte spurgte Forurettede 1, hvad det hele var for noget. Forurettede 1 ringede til politiet og sagde, at hans kærestes eksmand var kommet til huset og havde tiltvunget sig adgang. Tiltalte og drengene gik op på værelset igen. Politiet kom, og den ene betjent tog en dialog med dem. Tiltalte forklarede situationen, og at de altid hyggede sig, når børnene blev afleveret. Politiet forstod, at det var en misforståelse. Tiltalte forlod stedet sammen med betjentene for at være sikker på, at der ikke skete noget. Betjenten sagde til tiltalte, at han havde talt med Forurettede 1, og at det hele nok skulle blive godt. Efter den episode var tiltalte forvirret over Forurettede 1. Han forstod heller ikke, hvorfor det skulle gå så hurtigt mellem Forurettede 2 og Forurettede 1. Forurettede 1 sagde også til tiltalte, at han ikke var velkommen i huset, når Forurettede 2 og børnene flyttede over til Forurettede 1 den 1. juni 2022. Tiltalte forstod ikke, hvorfor deres aftaler med drengene ikke skulle stå til troende længere. Han var mest ked af det på børnenes vegne, fordi alt det, han og Forurettede 2 lige havde aftalt, og som børnene glædede sig til, ikke kunne blive til noget alligevel. Tiltalte frygtede ikke, at Forurettede 1 skulle erstatte ham. Faktisk var han glad for, at der kom en mand ind i børnenes liv, så der kunne komme mere struktur. Tiltalte kan ikke selv klare at være fuldtidsfar, så han ville gerne have, at de skulle dele børnene. Men han syntes, at det gik for hurtigt med at flytte sammen. Det blev han senere bekræftet i, da Person 1 fortalte ham, at Forurettede 1 og Forurettede 2 kun boede sammen i to måneder, og så flyttede Forurettede 2 i en akutbolig med børnene.

Da Forurettede 2 fortalte tiltalte, at de ikke skulle have fælles forældremyndighed alligevel, og at de ikke kunne få en 7/7 ordning, følte han, at han blev udvisket som far. Hans berettigelse i livet var at være sammen med sine to drenge. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han forsøgte at begå selvmord to gange. Han var overbevist om, at børnene ville få det bedre uden ham. Den 31. maj 2022, som var dagen inden, at Forurettede 2 og børnene skulle flytte hjem til Forurettede 1, besluttede han igen, at han ville begå selvmord. Det var den dag, han ville miste sin familie.

Om formiddagen den 31. maj 2022 var han på psykiatrisk afdeling i Vejle. Han kørte derfra kl. 12.30 for at køre til Vojens, hvor han skulle være kl. 13.15, for det passede med, at Person 1 kom hjem fra skole på det tidspunkt. Tiltalte havde det ikke godt. Det var den sidste dag, han kunne se sine drenge, og det var den sidste dag, han skulle leve. Forinden havde han forsøgt at begå selvmord to gange, så det var det tredje forsøg, og det skulle være endeligt. Jo mere børnene blev trukket væk fra ham, jo mindre ønskede han at være til. Hans plan var, at han i Vojens skulle tage afsked med børnene. Han ville holde dem i armene og sige undskyld. Det var det eneste, han ville. Da han kørte mod Vojens, tænkte han mest på planlægningen. Han skulle på apoteket for at hente medicin til den overdosis, han ville tage senere. Han købte hovedpinepiller og portvin. Han var ved apoteket ca. kl. 13.15, og derefter kørte han til Forurettede 2's adresse på Adresse 1. Der var han mellem kl. 13.25-13.30. Han drejede ned mod huset og kørte om i gården ved bagindgangen, hvor han satte bilen. Han gik ind ad bagdøren som altid.

Han havde ikke på forhånd undersøgt, om der var nogen hjemme. Han vidste, at Person 1 var hjemme og måske Person 3, men ikke Forurettede 2, hvilket også var meningen, for han ville gerne snakke med drengene alene. Tiltalte skænkede det ikke en tanke, at Forurettede 1 kunne være i huset. Tiltalte vidste, at Forurettede 1 arbejdede i butik, så han var sikker på, at han ville være på arbejde. Tiltalte gik ind i huset gennem bagdøren, som er en gammel glasdør. Han kom ind i mellemgangen, hvor der er et lille toilet for møbelforretningen og nedgang til kælder. Den næste dør er døren til selve huset, som fører ind i entreen. Den er altid åben. Han gik ind i entreen og hen mod køkkendøren, hvor han bankede på to gange. Han gik ind uden at afvente svar. Han plejede altid at gå direkte ind. Efter episoden med Forurettede 1 i april måned gik han stadig bare ind, når han skulle hente og aflevere børnene. Forurettede 2 havde ikke sagt til ham, at han ikke måtte gå direkte ind længere. Han var blandt andet i huset i weekenden den 22.-24. april 2022, hvor han også gik ind, som han plejede.

Foreholdt beskeden af 21. april 2022, udlæst fra tiltaltes telefon, den digitale fil side 331, øverst, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at Forurettede 2 skrev sådan til ham. Hun tog det åbenbart som en selvfølge, at han ikke bare skulle gå ind i huset længere, men det havde hun ikke udtrykt overfor ham. Han tog det til efterretning, da hun skrev det, og efterfølgende gik han ikke bare ind, medmindre de havde aftalt det forinden.

Da han kom til huset den 31. maj 2022, gik han dog bare ind, for da tænkte han ikke på andet end at tage afsked med børnene. Idet tiltalte kom ind i køkkenet, kom Forurettede 1 gående inde fra stuen. De mødtes i dørpartiet. Da tiltalte så Forurettede 1, sagde han straks, at han var kommet for at se drengene. Forurettede 1 for imod tiltalte og sagde, at han ikke havde noget at gøre i huset. Forurettede 1 kom mod ham med en fremstrakt arm. Tiltalte fornemmede, at Forurettede 1 ville have fat i ham for at føre ham ud af huset. Tiltalte husker ikke, om Forurettede 1 havde åben eller lukket hånd.

Foreholdt billedet på side 162 i den digitale fil forklarede tiltalte, at det er et billede af husets køkken. Den gule pil markerer døråbningen til stuen, hvor han og Forurettede 1 mødte hinanden. Døren ud til mellemgangen er placeret bag den, der har taget fotoet.

Da Forurettede 1 kom mod tiltalte med den fremstrakte arm, nåede tiltalte ikke at tænke ret meget. Han blev forskrækket og følte sig truet, og han følte sig pludselig i livsfare. Der kom flashbacks fra udsendelsen som soldat. Det hele flød ud i et, om det var Forurettede 1, eller en serbisk soldat, der stod foran ham. Han begyndte at svede kraftigt. Han slog Forurettede 1 i hovedet med knyttet hånd 3-4 gange. Det startede en kampsituation, hvor Forurettede 1 kortvarigt forsøgte at kæmpe med. Derefter gik Forurettede 1 bagud, mens han havde hænderne oppe for at værge for sig. Forurettede 1 nåede ikke at gøre noget mod tiltalte. Men frygten gjorde, at tiltalte troede, at situationen var alvorlig, og at Forurettede 1 ville angribe ham. Tiltalte husker ikke, at Forurettede 1 sagde noget. Han sagde heller ikke selv noget, mens de var i kamp. Idet Forurettede 1 gik baglæns, væltede han over en flyttekasse

og slog hovedet ned i en radiator. Han faldt ned på gulvet. Ingen sagde noget. Tiltalte havde skadet sin hånd, da han slog Forurettede 1, og derfor greb han ud efter en træfigur, der lå i flyttekassen, og brugte den til at slå Forurettede 1 med, mens Forurettede 1 lå ned. Tiltalte følte ikke, at Forurettede 1 havde overgivet sig, så kampen var ikke slut. Forurettede 1 sagde ikke noget og gjorde heller ikke noget, ud over at afværge med spark. Tiltalte fortsatte kampen, for Forurettede 1 var ikke pacificeret. Han husker ikke, at han tænkte noget. Det var helt instinktivt, at han reagerede på den måde. Han følte sig i livsfare, og det kunne han kun komme ud af ved at få pacificeret modstanderen.

Foreholdt billedet på side 163 i den digitale fil forklarede tiltalte, at det er et billede af husets stue. Døren i baggrunden til højre er døren ind til soveværelset. Lige ved lampen i højre side af fotoet, er døren ud til køkkenet. Man kan ikke rigtigt se den på fotoet. Forurettede 1 gik baglæns fra køkkenet og ind i stuen og væltede bagover ind i radiatoren ved det bagerste vindue. Træfiguren, som tiltalte brugte til at slå Forurettede 1 med, lå øverst i en af de flyttekasser, som ses på billedet.

Forurettede 1 lå på ryggen og sparkede ud med benene, mens tiltalte slog ham med figuren. Han slog Forurettede 1 3-4 gange på benene og på hoften og muligvis også på maven, armen og skulderen. Figuren gik i stykker, og tiltalte slog Forurettede 1 i hovedet med den del af figuren, som han havde tilbage i hånden. Der foregik noget verbalt mellem dem, uden at tiltalte husker helt præcist, hvad der blev sagt. Tiltalte sagde til Forurettede 1, at han ville gøre en ende på det hele, og at han bare ville se sine børn, ligesom Forurettede 1 ser sine børn. Forurettede 1 sagde noget med, at de nok skulle finde en løsning, og at tiltalte selvfølgelig skulle se sine børn. Tiltalte har ikke nogen fornemmelse af, hvornår i forløbet dialogen mellem dem foregik.

Forurettede 1 lå ned hele tiden, mens tiltalte slog ham med træfiguren. Tiltalte var overskrævs på Forurettede 1 og sad nede omkring Forurettede 1's ben i en knælende stilling. Tiltaltes ene knæ var muligvis placeret på Forurettede 1's ben, for Forurettede 1 værgede stadig for sig med spark. Tiltalte følte ikke, at Forurettede 1 havde overgivet sig, for han lå ikke stille med benene. Forurettede 1 slog også ud med armene, men det har nok også været for at værge for sig, kan tiltalte se i dag. Tiltalte mindes, at han ramte Forurettede 1 i panden og på siden af hovedet med det lille stykke af træfiguren.

Pludselig så tiltalte en stor mængde blod på gulvet, og han kunne se, at Forurettede 1 var smurt ind i blod. Tiltaltes hoved fortalte ham, at Forurettede 1 var død. Forurettede 1 rejste sig op og tog en stol, som han holdt op foran sig. Tiltalte og Forurettede 1 stod nu overfor hinanden og råbte, men tiltalte husker ikke, hvad der blev råbt. Der blev dog ikke råbt nogen trusler. Tiltalte har ikke truet Forurettede 1 på livet. Han kan 100% sikkert sige, at han aldrig har truet med at slå Forurettede 1 ihjel. Tiltalte har talt om at gøre en ende på det hele. Det var vedrørende selvmord. Han har ikke sagt, at når han ikke skal se sine børn, skal Forurettede 1 heller ikke se sine. Han har derimod sagt, at han gerne ville se sine børn, ligesom Forurettede 1 ser sine. Tiltalte kan ikke med sikkerhed sige, hvornår i forløbet det blev sagt. Tiltalte

troede på den ene side, at han havde slået Forurettede 1 ihjel, og på den anden side stod han og talte med ham. Kampen var slut, da Forurettede 1 havde sagt, at han gav op. Da Forurettede 1 stod med stolen, brugte han den som et skjold, og han var passiv, så han udgjorde ikke længere en trussel.

Mens Forurettede 1 stod med stolen oppe foran sig, hørte tiltalte køkkendøren smække. Han troede, at det var børnene, men det var Forurettede 2, der kom. Han rev fat i Forurettede 2's arm og hev hende ind i stuen, mens han sagde: ”Se hvad du er skyld i!” Tiltalte var af den opfattelse, at hvis Forurettede 2 havde håndteret alt det med børnene på en retfærdig måde, så var hændelsen ikke sket.

Tiltalte ved ikke, hvor lang tid der gik, fra han ankom til huset, og til Forurettede 2 kom. Han tog fat i Forurettede 2's venstre overarm. Der var tumult og råb og skrig, og Forurettede 2 blev chokeret, da hun så Forurettede 1 og så, hvordan stuen så ud. Hun sagde noget i stil med: ”Hvad fanden har du gang i?” Tiltalte sagde, at han var kommet for at gøre en ende på det hele. Forurettede 2 tog fat i den del af træfiguren, som tiltalte stadig stod med i hånden. Idet hun tog fat, gav tiltalte hende en lussing med venstre hånd. Det gjorde han, fordi han igen fik et flashback, da Forurettede 2 tog fat i figuren. Forurettede 1 kom farende og tog fat i Forurettede 2 og trak hende med ind i soveværelset og lukkede døren. De stod ca. en meter fra soveværelsesdøren, da Forurettede 1 trak hende med sig.

Da tiltalte hev Forurettede 2 ind i stuen, havde han nok det ene ben ude i køkkenet, men ellers var han ikke i køkkenet under episoden. Han sagde ikke til Forurettede 1 og Forurettede 2, at de skulle dø. Han talte ikke om, at han ville tage en kniv. Han talte heller ikke om, at han ville ”tage livstid” .

Forurettede 1 og Forurettede 2 lukkede sig inde i soveværelset og barrikaderede døren. Tiltalte sparkede eller slog på døren i afmagt eller frustration. Han kan ikke sige noget om hvor mange gange. Han ved heller ikke, hvor lang tid det varede. Han husker ikke, om han sagde eller råbte noget. Han var bare frustreret over, at han ikke havde set drengene. Det var soveværelsesdøren, der var nærmest, og derfor var det den, han slog på. Det var ikke for at komme ind til Forurettede 1 og Forurettede 2. Da de havde lukket døren til soveværelset, stoppede hans flashbacks. Han kan ikke svare på, om han stadig følte, at han var i kamp, da han slog på døren. Han gjorde ikke andet ved Forurettede 2 end at give hende en lussing.

Tiltalte gik derefter derfra. Han tjekkede ikke, om børnene var hjemme. Han var ikke i en tilstand, hvor han kunne være far. Han var overbevist om, at han havde slået en mand ihjel. Han kørte til politistationen i Haderslev for at meldte sig selv. Køreturen dertil husker han ikke, men han husker, at han satte sig ind i bilen, for da var der en mand, der råbte noget til ham. Han var sikker på, at han havde slået Forurettede 1 ihjel på grund af det billede, han havde i hovedet af Forurettede 1, der lå i en blodpøl. Han koblede det til de billeder, han har i sit hoved fra sine udsendelser, hvor folk var blevet dræbt.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at mødet den 7. april 2022 mellem ham og Forurettede 2 udviklede sig uheldigt. Børnene var også til stede, og særligt Person 1 var meget med i samtalen. Mødet blev holdt, fordi særligt tiltalte og børnene gerne ville finde nogle gode løsninger omkring samvær. De to drenge syntes, at det gik for stærkt med at flytte sammen med Forurettede 1. De ville gerne have deres 7/7 ordning og tiltaltes boligsituation på plads først. Samtalen blev ophedet og anspændt, og tiltalte følte, at Forurettede 2 havde en anden dagsorden, der bestod i, at 7/7 ordningen, som de havde talt om, ikke kunne lade sig gøre alligevel. Det blev meget følelsesladet, og tiltalte sagde, at han ville gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at få sine og børnenes ønsker vedrørende samvær ført igennem. Han sagde også til Forurettede 2, at han ville indberette til kommunen, at drengene var meget kede af det. Måske har Forurettede 2 opfattet det som en trussel. Der var ingen trusler på livet. Han har aldrig truet Forurettede 1, heller ikke i samtaler med Forurettede 2. Forurettede 1 var slet ikke et samtaleemne på det tidspunkt, da tiltalte slet ikke havde mødt ham endnu.

Han og Forurettede 2 har efter skilsmissen mest kommunikeret på skrift. Foreholdt side 313-334 i den digitale fil forklarede tiltalte, at det er kommunikationen mellem Forurettede 2 og ham fra den 8. marts 2020 til 3. maj 2022. Kommunikationen drejer sig kun om børnene og om samvær. Det er alle de løsningsforslag, som tiltalte og Person 1 løbende talte om, og som tiltalte foreslog Forurettede 2. Der var ingen trusler i den kommunikation overhovedet.

Sidst, tiltalte så sin tidligere svigermor, var før den 19. juni 2017, hvor han og Forurettede 2 blev skilt. Siden har han ikke set eller snakket med Forurettede 2's mor overhovedet.

Da tiltalte kørte afsted fra psykiatrisk afdeling i Vejle den 31. maj 2022,

havdehan behov for at sige tak til Person 4, som havde været hans

kontaktperson og hans fortrolige gennem indlæggelsesforløbet. Han ville sige tak for alt det, hun havde gjort for ham, og den kæmpe hjælp, hun havde været. Han skrev det hele i et brev til hende. Brevet lagde han på sit værelse på sygehuset.

Forholdt brevet i den digitale fil, side 311 afsnit 3-6, forklarede tiltalte, at det var hans tanker den dag, han kørte mod Vojens. Brevet er skrevet den 31. maj 2022 nogle timer inden, han kørte til Vojens.

Han skrev ligeledes et brev til sin søster, Person 5. Det blev skrevet nogle dage forud for den 31. maj 2022. Han lagde brevet i Person 5's hus i By 1.

Foreholdt brevet i den digitale fil side 351-352 forklarede tiltalte, at det var de tanker, han havde i sit hoved i tiden op til den 31. maj 2022. Det var kun ham, der skulle dø den dag. Han havde ingen tanker om at slå andre ihjel.

Foreholdt billedet på side 137 i den digitale fil forklarede tiltalte, at den hvide tilbygning er møbelbutikken. Den hvide dør i hjørnet mellem tilbygningen og

murstenshuset er der, man går ind i huset. Det er egentlig bagdøren, men det er kun den dør, der bliver brugt som indgang til huset.

Foreholdt billedet på side 172 i den digitale fil forklarede tiltalte, at det er et billede af den radiator, som Forurettede 1 faldt ned i. Herefter landede han på gulvet. Den flyttekasse, som tiltalte tog træfiguren fra, stod lige ved siden af, hvor Forurettede 1 landede. Forurettede 1 er en stor gut. Han er nok omkring 1,95 meter høj og vejer på den gode side af 100 kg. Han er fysisk større end tiltalte. Da Forurettede 1 væltede ned, slog han baghovedet direkte mod radiatoren i faldet.

Den dag, episoden fandt sted, opfattede tiltalte Forurettede 1's udfald som angreb mod ham. I dag kan han godt se, at Forurettede 1 bare værgede for sig.

Foreholdt billedet på side 153 forklarede tiltalte, at det er et billede af den træfigur, som han slog Forurettede 1 med. Den del af figuren, som han slog Forurettede 1 i ansigtet med, er den del, der mangler på billedet. Man kan se øverst i billedet, at en arm er brækket af figuren.

Da tiltalte hørte, at der var nogen, der kom ind i huset, stod både han og Forurettede 1 i stuen. Forurettede 1 stod længst inde i stuen. Tiltalte trådte et skridt ud mod køkkenet for at se, hvem der kom. Han så, at det var Forurettede 2, og han tog med det samme fat i hende og trak hende med ind i stuen. Han ved ikke, hvad Forurettede 1 og Forurettede 2 gjorde inde i soveværelset.

Da tiltalte forlod huset, så han Forurettede 2 igen ude i gården. Hun stod ved en port og bankede på. Tiltalte vil tro, at det er porten til møbelbutikken. Porten gik op, og en mand kom frem. Det var den mand, der råbte til tiltalte, idet han satte sig i bilen. Tiltalte sagde ikke noget til Forurettede 2 eller manden, der råbte. Han kørte bare fra stedet. I soveværelset, hvor Forurettede 2 og Forurettede 1 gemte sig, er der et stort vindue, hvor man kan komme ud.

Den 4. april 2018 forlod Forurettede 2 huset med børnene, uden at tiltalte vidste, hvor de tog hen. Dagen efter kom tiltaltes søster og Forurettede 2 forbi hos tiltalte for at tale om løsninger i forhold til samvær med børnene. Fra den 5. til den 16. april 2018 havde tiltalte og Forurettede 2 videre korrespondance omkring samværet, men tiltalte vidste ikke, hvor hun og børnene opholdt sig. Den 16. april 2018 blev hans dør pludseligt sparket ind af 8 kampklædte betjente, som ransagede huset og trak ham ud på fortovet. De sagde, at han havde skarpladte våben på adressen, og at han havde begået vold og voldtægt. Han var til forhør hos politiet i 3 timer. Det endte med, at alt blev frafaldet. Der var ingen beviser. Bilen, som tiltalte var kørende i den 31. maj 2022, blev også ransaget, men der blev ikke fundet våben af nogen art.

Sms-beskeder fra tiltaltes telefon, den digitale fil side 319-334 foreholdt.

Tiltalte forklarede hertil, at han den 31. marts 2022 fik besked om, at Forurettede 2 var blevet kærester med Forurettede 1. Det skrev Forurettede 2 til ham på den sms, der netop

er oplæst. Forurettede 2 skrev også, at alt kunne fortsætte som hidtil, og han forstod det sådan, at han kunne fortsætte med at se Person 1, men ikke de to små. Det med, at døren altid var åben, forstod han på den måde, at han kunne gå ind og hygge, som han plejede ved aflevering.

Beskederne, som tiltalte skrev til Forurettede 2 den 1. april 2022, var et udtryk for hans afmagt, fortvivlelse og angst. Han var bange for at miste den 7/7 ordning, som de havde arbejdet hen mod i lang tid.

Beskederne fra den 6. og 7. april 2022 var en dialog om afhentning, da tiltalte skulle have Person 1 på samvær den weekend. Forurettede 2 ville ikke være hjemme, når han ankom for at hente Person 1, og hun skrev, at han bare kunne gå ind.

Beskeden, som han sendte til Forurettede 2 den 8. april 2022, blev skrevet dagen efter, at de havde holdt et møde hjemme hos Forurettede 2. De mødtes alle sammen, Forurettede 2, børnene og ham, for at tale løsninger om samvær. De hyggede sig med kaffe og kage. Der var ingen trusler under samtalen, men han fik nok sagt noget uhensigtsmæssigt, idet han sagde til Forurettede 2, at han ville gøre alt for, at deres 7/7 aftale kunne føres ud i livet. Han sagde også, at han ville indberette til kommunen, at drengene havde det dårligt. Den lange sms, som han sendte til Forurettede 2 efter mødet, beskrev hans opfattelse af situationen.

Beskederne fra den 3. maj 2022 vedrører en weekend, hvor drengene skulle have været på samvær. Som han husker det, blev samværet dog aflyst, da han blev indlagt efter et selvmordsforsøg.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at Forurettede 2 valgte at tage forældremyndigheden fra ham, da han var indlagt på Rehabiliteringssted. Forurettede 2 havde kontaktet en advokat, som henvendte sig til ham, mens han var på Rehabiliteringssted. Han ville ikke skabe splid, og han ville ikke byde børnene, at de skulle trækkes gennem høring og retssager. Han afgav derfor forældremyndigheden frivilligt, men det var under protest. Det var den 11. marts 2019. Han var indlagt på Rehabiliteringssted i to måneder. Da han blev udskrevet, forsøgte han ikke at få forældremyndigheden igen. Han ville ikke udsætte børnene for det. Han indledte heller ikke en samtale med Forurettede 2 om forældremyndigheden på det tidspunkt. Det var først senere, da det hele gik lidt bedre igen. I 2020 begyndte børnene at besøge ham jævnligt, og de talte så småt om fremtiden og om, hvordan det kunne gøres, hvis han og børnene skulle være mere sammen. Person 3 nævnte på et tidspunkt, at nogen fra hans klasse havde en 7/7 ordning, og det ønskede Person 3 sig også. På det tidspunkt startede dialogen om 7/7 ordningen. Tiltalte havde tidligere sået nogle små frø om det, men han turde ikke nævne det direkte for Forurettede 2. Han var bange for, at det ville starte en konflikt.

Under episoden den 31. maj 2022 sparkede han ikke Forurettede 1. Det er han sikker på. Han har hørt, at Forurettede 1 mener, at han sparkede ham i hovedet, mens han stod op, men det er slet ikke muligt på grund af Forurettede 1's højde. Han har heller

ikke sparket Forurettede 1 andre steder. Tiltalte sagde ikke, at han ville tage livet af Forurettede 1, men han nævnte, at han ville gøre en ende på det hele. Det sagde han nok flere gange. Ordret sagde han: ”Jeg er kommet for at gøre en ende på det hele” . Mens episoden stod på, havde han ingen tanker om, hvad der kunne ske med Forurettede 1. Han tænkte kun på, at der var gang i en slåskamp, som han skulle vinde, og modstanderen skulle pacificeres. Han tror ikke, at Forurettede 2 eller Forurettede 1 vil fortælle væsentligt anderledes om episoden.

Forurettede 1 har blandt andet forklaret, at han blev kærester med Forurettede 2 omkring november 2021. De havde et godt forhold. Det var planen, at de den 1. juni 2022 skulle flytte sammen i et hus, som han havde købt. Vid-net kendte meget lidt til tiltalte. De havde aldrig talt sammen. Han vidste ba-re, at tiltalte var Forurettede 2's eksmand og børnenes far. Ca. 14 dage inden den 31. maj 2022, så han tiltalte første gang. Da dukkede tiltalte op på Forurettede 2's adresse og gik op til børnene på 1. sal. Han husker ikke samtalen med tiltalte den dag. Tiltalte havde ikke tilladelse til bare at gå ind i huset. Det havde vidnet fået at vide af Forurettede 2. De havde haft problemer i mange år. Tiltalte sagde, at han var ligeglad med, at han ikke måtte gå ind, for han skulle se sine børn. Tiltalte var meget styrende overfor Forurettede 2, og alt skulle foregå, som han ville have det. Forurettede 2 og tiltalte kommunikerede mest på sms, for så kunne Forurettede 2 hol-de ham lidt på afstand. Vidnet ved ikke konkret, hvorfor Forurettede 2 mente, at tiltal-te var styrende. Det var bare det, hun gav udtryk for. Vidnet ringede til Forurettede 2 og sagde, at tiltalte var kommet og var gået ind i huset. Forurettede 2 sagde, at det ville hun ikke have. Vidnet ringede derfor til politiet, som kom til huset. Poli-tiet talte med tiltalte og fik ham til at gå. Politiet sagde til vidnet, at da det ik-ke var hans hus, så kunne han ikke bestemme, hvem der måtte være der.

Han ved ikke, hvornår Forurettede 2 fortalte tiltalte, at de skulle flytte sammen. Ud over den dag, hvor tiltalte gik ind i huset, havde vidnet ingen kontakt med ham. Han vidste dog, at tiltalte havde sagt til Forurettede 2, at hvis de nogensinde flyttede sammen, så skulle han nok sørge for at tage dem begge af dage. Vidnet har selv tre børn på 20, 23 og 25 år. De er alle flytte hjemmefra. Forurettede 2's børn skulle flytte med og bo med ham og Forurettede 2 i det nye hus.

Den 31. maj 2022 havde vidnet fri fra arbejde, og han og Forurettede 2 skulle ud at spise i Haderslev sammen med hans forældre og Forurettede 2's mor. De ville fejre, at de skulle flytte sammen dagen efter. Da de kom hjem fra Haderslev, satte Forurettede 2 ham af ved huset på Adresse 1 og kørte op for at aflevere sin mor, der boede lidt længere oppe ad gaden. Han gik ind i huset og satte sig i stuen. Pludselig hørte han et stort skrald ude fra gangen. Han rejste sig og gik ud i køkkenet, hvor han så tiltalte, der straks sparkede ham i hovedet. Vidnet trådte til siden, og tiltalte slog ham herefter flere gange, så han gik baglæns ind i stuen og væltede ned i en flyttekasse. Tiltalte tog fat i en træfigur, der lå i flyttekassen, og sagde noget med, at den figur havde han og Forurettede 2 købt sammen på en ferie. Tiltalte begyndte at slå løs på vidnet med den og ramte ham i hovedet og på kroppen. Han blev ramt både i baghovedet og i panden. Han lå ned mellem nogle kasser, som Forurettede 2 havde pakket til flytningen dagen efter. Han prøvede at forsvare sig med arme og ben, men blev ramt på

venstre skulder og på hele venstre side af kroppen. Han skreg ”hold op!” og ”stop!” men der var ingen reaktion fra tiltalte. Han husker ikke, om tiltalte sagde noget.

Da tiltalte kom til huset, var vidnet lige kommet hjem. Han havde været hjemme i maksimalt 5 minutter. Vidnet nåede ikke at sige noget som helst, før tiltalte sparkede. Han nåede heller ikke at parere sparket eller forsvare sig selv. Slagene ramte ham i hovedet og på overkroppen. Han kan ikke svare på, hvor mange gange tiltalte slog. Det hele gik så stærkt. Sparket ramte vidnet på højre side af hovedet. Han ved ikke hvilket ben, tiltalte sparkede med. Det var et hårdt spark. Hans briller røg af, og han måtte træde til siden. Derefter blev han slået. Det var lige i det øjeblik, han kom ud i køkkenet, at tiltalte sparkede ham. Slagene faldt i døråbningen mellem køkken og stue, og herfra gik han baglæns ind i stuen.

Vidnet ved ikke, hvor mange gange tiltalte slog ham med figuren, men det var mange gange. Figuren flækkede, da tiltalte havde slået ham to gange. Tiltalte holdt resterne af figuren i hånden, og det lignede en lille økse, som var spids. Den hakkede tiltalte i panden på vidnet.

Vidnet fik sig rejst op, og han fik fat i en stol, som han holdt op foran sig. De stod overfor hinanden, med stolen imellem sig, og tiltalte sagde: ”Når jeg ikke skal se mine børn, så skal du heller ikke se dine” . Kort efter sagde tiltalte, at han ville hente en kniv, og at han var ligeglad med, om han skulle ”tage livstid” . Vidnet tænkte, at tiltalte ville tage livet af ham. Han kunne slet ikke komme i kontakt med tiltalte. Hans øjne var helt sorte og blanke. Vidnet blev ved med at sige ”stop!” til tiltalte, men der var ingen reaktion. Tiltalte blev stående, mens han sagde det med kniven, og derefter gik han roligt baglæns ud mod køkkenet.

I det samme kom Forurettede 2 hjem. Vidnet stod da i den bagerste del af stuen, og tiltalte havde netop sagt det med kniven og var på vej ud i køkkenet. Forurettede 2 kom fra køkkenet og var på vej ind i stuen. Tiltalte og Forurettede 2 endte med siden mod hinanden og byttede plads lige i døråbningen. Tiltalte slog og sparkede Forurettede 2 i mellemgulvet og hovedet, mens de gik forbi hinanden. Hun holdt hænderne op foran sig, mens hun spurgte, hvor børnene var henne. Vidnet slap stolen og skyndte sig hen til Forurettede 2 og trak hende med ind i soveværelset.

Fra tiltalte sagde, at han ville hente en kniv, og til Forurettede 2 kom, gik der måske et minut eller to. Fra tiltalte kom ind i huset, og til Forurettede 2 kom, gik der måske 10 minutter, men det er svært at sige med sikkerhed.

Foreholdt billedet på side 163 i den digitale fil forklarede vidnet, at det er et billede af husets stue, hvor episoden foregik. Da Forurettede 2 kom hjem, stod han med stolen foran sig og var cirka placeret lige foran den gyngestol, der ses på billedet. Tiltalte stod lidt længere ovre mod vinduet, cirka mellem vidnet og køkkendøren. Det var køkkendøren, som tiltalte bakkede hen mod, efter han havde sagt de nævnte ting til vidnet.

Tiltalte sparkede Forurettede 2 i underlivet og slog hende i hovedet. Han husker ikke, hvilket ben, tiltalte sparkede med. Han husker heller ikke, om det var slag med knyttet eller flad hånd. Han mener, at Forurettede 2 blev ramt på højre side af hovedet, men han er ikke sikker. Forurettede 2 spurgte, om børnene var okay, og tiltalte svarede ja. Han husker ikke, at der blev udtalt trusler mellem dem. Han havde mest fokus på, at han skulle væk derfra, og Forurettede 2 skulle med. Han havde held til at få fat i Forurettede 2 og trak hende med ind i soveværelset. De ville låse døren, men nøglen faldt på gulvet. Tiltalte forsøgte at komme ind i soveværelset, og han slog hårdt på døren. Vidnet og Forurettede 2 holdt begge på døren, indtil Forurettede 2 havde samlet nøglen op og fik låst. Tiltalte slog og sparkede mange gange på døren. Han ved ikke, hvor lang tid det varede, men det var mere end nogle sekunder. Da de havde låst døren, sagde han til Forurettede 2, at hun skulle hoppe ud gennem vinduet og løbe efter hjælp. Hun kravlede ud og løb om i baggården. Der kom en mand gående på den anden side af gaden, og han ringede efter hjælp. Der blev stadig banket på døren. Kort efter stoppede det. Tiltalte sagde ikke noget, mens han bankede på døren. Vidnet kravlede også selv ud ad vinduet, og så husker han ikke mere fra episoden. Han så ikke tiltalte igen. Det næste han husker, er at han vågnede op på Kolding Sygehus.

På sygehuset blev han undersøgt for skader. Han havde en større skade i baghovedet og i panden, og mindre skader forskellige steder på kroppen. Han husker, at han talte med en læge om skaderne og hvor de stammede fra. De skader, der blev fundet, stammede alle fra episoden med tiltalte. Han havde ingen mærker i forvejen.

Foreholdt personundersøgelsen, side 269 i den digitale fil, de første tre linjer om læsion 9 og 14, forklarede vidnet, at han ikke husker at have oplyst sådan til lægen, men det skal nok passe. Han ved, at han var på trampolinen med børnene kort forinden. De resterende skader var fra episoden den 31. maj 2022.

Han mener ikke, at han blev sparket mere end den ene gang, lige da episoden startede. Han husker ikke, at han blev sparket, mens han lå ned. Han husker ikke, at tiltalte sagde ordret, at han ville gøre en ende på det hele. Tiltalte sagde, at han ville hente en kniv, og så sagde han, at vidnet ikke skulle se sine børn mere. Da Forurettede 2 kom hjem og tiltalte vendte sig mod hende, var vidnet mest fokuseret på, hvordan de kunne komme væk. Han fik ikke alt, hvad der foregik mellem Forurettede 2 og tiltalte, med.

Efter episoden har det været et rent helvede for ham. Det første halve år kom han ikke uden for en dør. Han forsøgte at gå på arbejde, men det fungerede ikke. Han havde smerter i nakke og hoved og kunne ikke sove på grund af mareridt.

Inden episoden var han Stilling 4 i Butik 1. Han blev opsagt på grund af fravær og overgik til lønsikring. Han fik nyt arbejde, for det var han nødt til

for at kunne klare udgifterne til det hus, han lige havde købt. Forurettede 2 og børnene flyttede ud igen kort efter, så han var alene om udgifterne. De flyttede, for han kunne slet ikke klare det. Tiltalte var børnenes far, og de skulle fortsætte med at have en relation til ham, og det kunne han ikke være en del af. Forurettede 2 kunne godt forstå det, og hun havde det heller ikke godt. Fraflytningen foregik stille og roligt.

Han forsøger stadig at komme på fode. Han bevæger sig ud og arbejder for at have menneskelig kontakt. Men hvis han ser en, der ligner tiltalte, trækker han sig. På hans nuværende arbejdsplads bliver der taget hensyn, og der er plads til, at han kan trække sig, når det er nødvendigt. I dag har han ikke nogen kontakt til Forurettede 2 og børnene. Det er et valg, han har taget. De har ikke haft kontakt, siden de flyttede fra huset. Han vil gerne se sine børn, og han var bange for, at tiltalte ville gøre alvor af truslen om at tage livet af ham, hvis han og Forurettede 2 blev sammen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at første gang, han mødte tiltalte, var den 10. april 2022. Tiltalte havde ikke et ærinde i huset, som vidnet husker det. Han gik bare ind. Han husker ikke, om tiltalte skulle aflevere Person 1. Han husker bare, at han hørte nogen i køkkenet, og da han gik derud, stod tiltalte der.

Vidnet har ikke på noget tidspunkt været sammen med Forurettede 2, Forurettede 2's mor Vidne 4 og tiltalte på samme tid. Han har ikke hørt om, at tiltalte tidligere skulle have truet ham. Vidne 4 var ikke til stede i huset på noget tidspunkt under episoden.

Vidnet var i stuen, da tiltalte kom til huset. Han reagerede, da han hørte et ordentligt brag, som lyden af en dør, der blev åbnet kraftigt. Da han kom ud i køkkenet, fik han et spark på højre side af hovedet. Han er 1,89 meter høj. De stod foran hinanden ansigt mod ansigt. Han kan ikke beskrive sparket nærmere, for det gik så stærkt. Tiltalte slog ham baglæns ind i stuen, og han væltede bagover og faldt ned. Så tog tiltalte træfiguren. Han husker ikke, at han skulle have slået hovedet ned i en radiator.

Foreholdt personundersøgelsen i den digitale fil side 269, afsnit 8, linje 1-3, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han talte med lægen om de nævnte læsioner, og hvor de stammede fra.

Foreholdt afhøringsrapporten i den digitale fil side 102, afsnit 2, linje 5-7, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han har sagt sådan til politiet, men det skal nok passe. Han husker ikke, om han slog hovedet på radiatoren.

Han lå på ryggen, mens han blev slået med træfiguren. Han parerede med armene. På et tidspunkt fik han et lille fripas til at kunne rejse sig. Han blev ikke slået, mens han rejste sig op. Da han var kommet op at stå, slog tiltalte ham igen med den rest af træfiguren, som han havde i hånden. Det var på det tidspunkt, at tiltalte sagde: ”Når jeg ikke skal se mine børn, skal du heller ikke se dine” , og ”nu henter jeg en kniv” . Da han havde sagt de ord, bakkede

han ud mod køkkenet, mens han stadig kiggede på vidnet. Tiltalte stod nok lige i døråbningen ud mod køkkenet, da Forurettede 2 kom hjem. Han passerede døråbningen lige efter, og stod så i den første del af køkkenet og kiggede ind mod stuen.

Vidnet vidste godt, at der var noget snak om, at tiltalte har udfordringer med Diagnose 1. Det med, at tingene hele tiden skulle være på tiltaltes måde, var noget, som han havde fået fortalt fra Forurettede 2. Han har ikke selv oplevet det.

Han og Forurettede 2 talte sammen om episoden i tiden efter, det skete. De har ikke længere kontakt i dag, og de har ikke talt sammen, inden de skulle i retten.

Forurettede 1 forklarede uddybende til erstatningsopgørelsen, at han efter episoden var sygemeldt. Han begyndte at arbejde igen ret hurtigt, men han blev opsagt, for han kunne ikke længere passe jobbet. Han fandt et nyt job, som heller ikke holdt. I dag har han et arbejde, hvor der bliver taget hensyn til hans situation. Han lider fortsat af hovedpine og koncentra-tionsbesvær. En speciallægeerklæring kan han ikke få lavet, for han har ikke råd til det, og forsikringen vil ikke betale. Han har derfor heller ikke nogen attest på méngrad. Den kørsel, der er medtaget i opgørelsen, vedrører primært kørsel til neurolog og psykolog på sygehuset i Aabenraa.

Forurettede 2 har blandt andet forklaret, at tiltalte er kommet i hendes hjem hver anden weekend, når han havde Person 1 på samvær. Hun ville gerne have tiltalte tæt på for at holde øje med, hvordan han havde det, når han skulle have børnene. Der har været samvær mellem Person 1 og tiltalte hver anden weekend siden skilsmissen, kun afbrudt af en periode på et års tid, lige efter skilsmissen, hvor bølgerne gik lidt højt, og tiltalte hav-de det dårligt. Efter et års tid begyndte tiltalte og Person 1 så småt at skri-ve sammen igen, og det havde hun intet imod. Efter skilsmissen i 2017 boede de stadig sammen i en længere periode. Det var mest på grund af økonomi. De var enige om, at de skulle flytte fra hinanden, og de gik og delte tingene mellem sig, mens de begge var i huset. Det var stille og roligt i begyndelsen. Men pludselig måtte hun ikke låne bilen eller bruge den cykel, som han havde købt til hende, og han begyndte at råbe grimme ting efter hende og børnene.

På et tidspunkt sagde tiltalte til hende, at han ville have samkvem. Det ville hun ikke. Han trak hende i håret og fik hende ovenpå i soveværelset, hvor han gjorde ved hende, hvad han ville. Da han var færdig, pakkede hun tasker til hende og børnene og kørte fra huset. Hun sad på en p-plads og ventede på, at børnene fik fri fra skole. De tog på krisecenter. Efter episoden havde de korrespondance på sms. Det var, som om han havde fortrængt, hvad han havde gjorde ved hende. Da det stod på, var han også meget fjern i øjnene og lignede en, hvor klappen var gået ned.

Deres to yngste børn, Person 2 og Person 3, har også haft samvær med tiltalte i sommerhuset, men det blev aldrig rigtig til noget fast. Turen på krisecenteret og sagen i Familieretshuset var for meget for de to små, og de ville derfor

ikke se tiltalte på samme måde som Person 1. Person 1 ville gerne passe på tiltalte og være en slags far for ham. Han ville derop for at være sikker på, at tiltalte havde det godt.

Det er rigtigt, at hun sendte en sms til tiltalte om, at hun havde fået ny kæreste. I perioden inden havde de et godt forhold, og tiltalte kom tit hos hende og børnene. Efter sms’en ændrede det sig en smule. Tiltalte kom stadig i huset, men det ændrede karakter. Han sagde på et tidspunkt, at han ville ”tage dem ud” , hvis de flyttede sammen. Person 3 spurgte, hvad det betød, og hun forklarede det. Tiltalte sagde også, at han hellere ville have, at børnene voksede op på børnehjem, end at de skulle bo hos hende og Forurettede 1.

Hun og tiltalte kommunikerede stadig, men det var kun omkring samvær og Person 1. Hun forventede ikke, at tiltalte ville gå ind i huset mere, efter den episode, hvor han sagde, han ville ”tage dem ud” . En dag ringede Forurettede 1 og sagde, at tiltalte var kommet og var gået ind i huset, og Forurettede 1 følte sig utryg. Hun sagde til Forurettede 1, at han skulle vente med at ringe til politiet, for måske ville tiltalte bare gå op på værelset. Forurettede 1 ringede alligevel til politiet. Hun fik at vide af Forurettede 1, at tiltalte havde været ubehagelig og havde sagt ”er det her en stirrekonkurrence?”

Tiltalte skrev tit meget lange sms’er, hvor han skrev det samme igen og igen med en masse detaljer. Hun svarede bare kort, for hun ønskede ikke at indgå i en diskussion. Hun blev i tvivl, om hun var god nok til børnene, for tiltalte beskyldte hende ofte for, at det hele var hendes skyld. Person 1 havde det meget svært i 4.-6. klasse. Han ville ikke i skole, og de kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Hun fulgte ham mange gange til læge og til samtaler ved psykolog, og alligevel mente tiltalte ikke, at hun gjorde nok for Person 1.

Den 31. maj 2022 havde hun aftalt med Forurettede 1, at de skulle ud at spise brunch med deres forældre, for forældrene skulle lære hinanden at kende, nu da hun og Forurettede 1 skulle flytte sammen. Da de var færdige med at spise, skulle hun hente Person 3 i skole. Hun satte først Forurettede 1 af hjemme ved huset. Derefter satte hun sin mor af, og så kørte hun videre ud til Person 3's skole. Person 3 kom ud til bilen, og de kørte hjem. Da de ankom hjemme, sagde Person 3: ”Der holder fars bil.” Hun sagde til Person 3 at det ikke kunne passe, men Person 3 holdt fast i, at det var hans bil. Person 3 steg ud af bilen og sagde, at han ville tage ”flugtvejen” , som var et hul i hækken helt nede bagerst i haven, som Person 3 selv havde lavet lang tid før, men aldrig brugt. Person 3 løb ned i haven, og hun

steg ud af bilen. Hun gik ind gennem bagdøren og ind i selve lejligheden. Døren til køkkenet stod åben, og der var stille. Hun tænkte, at Forurettede 1 og tiltalte måske sad og talte sammen. Idet hun trådte hen til døren ind til stuen, hørte hun tiltalte sige: ”Nu afslutter vi det her, og jeg henter en kniv” . Samtidig så hun Forurettede 1, der stod til venstre i stuen og havde en gyngestol op foran sig. Han stod og svajede og kunne nærmest ikke se ud af øjnene. Hun blev optaget af Forurettede 1 og registrerede ikke, hvad tiltalte gjorde. Pludselig var tiltalte på hendes venstre side og gik om bag hende, hvor han blokerede døren ud til køkkenet. Vidnet ville hen til Forurettede 1 for at hjælpe. Tiltalte rakte ud efter hende, og sparkede hende i maven, hvorefter han slog i hende i hovedet med flad hånd, så brillerne røg. De stod med en afstand, så hun kunne nå tiltalte. Hun holdt armen strakt og holdt fast i tiltaltes højre hånd, hvori han havde en genstand. Han slog hende med venstre hånd. Hun tog fat i tiltalte med begge hænder, for hun ville holde ham væk. I det samme tog Forurettede 1 fat i hende bagfra, og rev hende med ind i soveværelset.

Mens hun stod og holdt fast i tiltalte, sagde han: ”Jeg slår jer kraftedme ihjel” . Hun sagde ikke andet til tiltalte end ”stop!” . Den ting, tiltalte havde i højre hånd, var halvdelen af den træfigur, som han slog Forurettede 1 med. Den smed han inde i stuen. Hun så ikke, at han slog ud med resten af træfiguren.

Da hun og Forurettede 1 var kommet ind i soveværelset, holdt de døren inde fra begge to. Nøglen faldt ud, da tiltalte slog eller sparkede på døren. De fik dåren låst, men de var bange for, at hængslerne ville falde ud. Tiltalte sparkede mange gange på døren, og det føltes som meget lang tid. Der var også flere massive tryk, som lød som en skulder, der blev trykket mod døren. Forurettede 1 sagde, at hun skulle hoppe ud ad vinduet og løbe efter hjælp. Hun løb om i gården og bankede på porten ind til antik-butikken. Pludselig så hun, at tiltalte var i gården, og i det samme åbnede porten til butikken sig. Vidne 2, som har butikken, hjalp hende ind og sagde til tiltalte: ”Hvad sker der her?” .

Da hun stod overfor tiltalte og han sagde, at han ville slå dem ihjel, var hun et øjeblik bange, også fordi Forurettede 1 så ud som han gjorde. Men hun tænkte, at der var en Tiltalte inde bagved, som ikke ville kunne gøre alvor af det. Hun var ikke bange for at tage fat i tiltalte, for hun tænkte, at han mest var efter Forurettede 1, så det vigtigste var, at hun holdt dem fra hinanden. Hun var dog bange, da hun bagefter løb ind mod gården.

Hun husker, at tiltalte sagde, at han ville gøre en ende på det hele, men hun husker ikke, hvornår i forløbet. Han sagde også: ”Nu har du taget alt fra mig, så tager jeg alt fra dig.” Det sagde han henvendt til hende, og det var først i forløbet. Efter de var kommet ind i soveværelset, blev der ikke vekslet flere ord. Det med, at tiltalte ville tage alt fra hende, tolkede hun som, at han ville gøre en ende på Forurettede 1's liv.

I soveværelset talte hun og Forurettede 1 ikke rigtig sammen, andet end at Forurettede 1 sagde, at det var rigtig skidt. Hun spurgte Forurettede 1, om han kunne stå, men det svarede han ikke på. Forurettede 1 sagde bare, at hun skulle komme ud. Hun syntes, at han så

ud som om, han hang mere og mere. Hun løb for at hente hjælp. Hun så ikke, hvordan Forurettede 1 kom ud af soveværelset. Han lå i gårdspladsen, da hun kom ud fra antik-butikken. Hun løb hen til ham og vendte ham om på siden. Han gled ind og ud af bevidsthed. Mens hun sad med Forurettede 1, kom Person 3 løbende, og samtidig kom ambulancen. Person 3 lagde en hånd på hendes skulder og spurgte, om det var far, der havde gjort det mod Forurettede 1, og hun sagde ja. Han

spurgte,om Forurettede 1 ville overleve, og det sagde hun også ja til.

Ambulancefolkene fik Forurettede 1 på båren, men hun måtte ikke køre med i ambulancen.

Lige da ambulancen var kørt, kom Person 1 ud og spurgte, hvad der var sket. Har havde ligget og sovet ovenpå under hele episoden. Hun ringede til sin mor og sagde, at hun skulle låse døren, for hun vidste ikke, hvor tiltalte var kørt hen. Politiet afspærrede området. Hun var øm, men havde ingen skader. Det er rigtigt, at hun blev undersøgt at sin læge. Det kan godt passe, at det var den 1. juni 2022. Den ømhed, hun havde i lysken, var på grund af sparket fra tiltalte.

Lige efter episoden gik det fint nok med hende og Forurettede 1. De gik og satte det nye hus lidt i stand. Men det var alt for hårdt for Forurettede 1. Han havde hele tiden skrækken for, at Tiltalte skulle komme igen. Han begyndte at sætte overvågning op. Hun tænkte også selv, at det blev svært, når Person 1 skulle til at se tiltalte igen. De besluttede at flytte fra hinanden. De har ikke talt sammen om episoden siden. De ses ikke længere.

Hun og børnene har fået et tættere forhold efter alt det, der er sket. Der er kommet mere ro, og det går godt med skolerne. Person 1 ser stadig tiltalte og besøger ham på hospitalet. Hans faster Person 5 henter ham og kører ham hjem igen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at politiet lukkede sagen om voldtægten. Det var fordi, hun kom for sent med anmeldelsen. Hun havde mere fokus på børnene, mens de var på krisecentret.

Den 10. april 2022, da tiltalte kom til huset, mens Forurettede 1 var hjemme, havde tiltalte et ærinde, da han skulle aflevere Person 1 efter endt samvær. Hun havde ikke sagt til ham direkte, at han ikke måtte komme i huset længere. Der havde hun ikke været tydelig nok.

Vidnets mor, Vidne 4, var ikke til stede, da episoden skete.

Da hun kom til huset den 31. maj 2022, var der ikke nogen i køkkenet. Først da hun kom ind i stuen, så hun, at der var nogen. Der var ingen tumultlyde eller lignende. Det var Forurettede 1, hun så først. Og bagefter så hun tiltalte. Hun hørte tiltalte sige: ”Nu gør vi en ende på det her, og jeg henter en kniv” .

Det er rigtigt, at hun talte med politiet ude på adressen lige efter episoden, og igen senere samme dag, hvor de sad i en patruljebil. Desuden er hun

politiafhørt den 14. juni.

Hun kan ikke sige, hvorfor hun ikke nævnte noget til politiet om en kniv ved nogen af afhøringerne. Hun og Forurettede 1 talte om episoden lige efter, og hun kan ikke udelukke, at det kan være noget, hun har hørt fra Forurettede 1.

Tæppet i soveværelset var ødelagt af Forurettede 1's blod, og det var gyngestolen også.

Vidne 1 har blandt andet forklaret, at han i maj 2022 boe-de på Vej i Vojens. Den 31. maj 2022, omkring kl. 13.30, kom han gå-ende ad Gade. Han havde musik i ørerne, men lyden var ikke ret høj. Han hørte en person råbe om hjælp, og han tog musikken ud af ørerne for at se, hvor det kom fra. Ved et tilfælde kiggede han mod et af vinduerne i hu-set, han var ud for, og der stod en forslået mand og råbte om hjælp. Han hav-de blod i den ene side af ansigtet og havde nærmest et hul i den ene kind. Han råbte ”Hjælp mig!” og virkede meget medtaget.

Vidnet stod ca. 4-5 meter fra vinduet. Han ringede til alarmcentralen, mens han rettede henvendelse til den forslåede mand. Han prøvede at finde ud af, hvad der var sket. På det tidspunkt vidste han ikke, at der var sket noget ulovligt. Han hørte tumult inde fra værelset, hvor den forslåede mand stod. Det lignede et soveværelse. Det var tumult i form af høje lyde. Der var ingen stemmer. Det var svært at høre præcist, hvad der skete, for han havde samtidig alarmcentralen i det ene øre, og forsøgte også at tale med den forslåede mand. Vidnet tænkte, at enten skulle han ind til manden i soveværelset for at hjælpe, og ellers skulle manden ud til ham. Han fornemmede på manden, at han meget gerne ville ud og væk fra stedet. Derfor blev han opmærksom på, at der måske var sket en forbrydelse

Han fik manden ud gennem vinduet, men manden var meget urolig. Han satte sig kort ned, men rejste sig igen med det samme. Vidnet ville gerne have, at manden satte sig ned igen, men det ville han ikke. Mens manden sad ned på jorden, kom gerningsmanden kørende ud af gården i bil med høj hastighed og med et vredt udtryk i ansigtet. Han kørte uden at orientere sig. Vidnet husker ikke, om han så denne person inde i huset også. Han kan ikke beskrive personen nærmere. Vidnet og den forslåede mand gik ind i baggården, hvor de mødte to personer, som viste sig at være mandens kæreste og en nabo. Mandens kæreste var meget ked af det. Hun havde tårer ned ad kinderne. Hun ville gerne have, at vidnet skulle gå ind i huset, men det ville han ikke, da han var bange for at ødelægge eventuelle spor for politiet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han først så mandens skader, da han kom tættere på vinduet. Men han så blod ved første øjekast.

Foreholdt forklaringen i politirapporten på side 88 i den digitale fil, afsnit 5 og 6, forklarede vidnet, at han ringede 112 ude på vejen, lige da han havde set manden. Han afsluttede opkaldet, da de var inde i gården. Det er ikke

korrekt, som anført i rapporten, at han først ringede op til alarmcentralen, da de var i gården.

Da vidnet stod på gaden og kiggede ind i værelset, så han kun én person, og det var manden med blod i ansigtet. Der var ikke andre i værelset. Den anden person, han så, var ham, der kørte væk i bil. Da han kørte, kiggede han direkte på vidnet. Han så vred ud. Det tolkede vidnet ud fra hans mimik og den hastighed, han kørte afsted med.

Foreholdt forklaringen i politirapporten på side 88 i den digitale fil, afsnit 1 og 2, forklarede vidnet, at han mener, at han nævnte for politiet, at manden så vred ud. Han ved ikke, hvorfor det ikke er noteret i rapporten. Han var længe på stedet den dag, og han gav forklaring til tre forskellige betjente.

Vidne 2 har blandt andet forklaret, at han ejer en Butik 2 i Vo-jens på Adresse 2. Han var nabo til Forurettede 2. Den 31. maj 2022 var han i butikken. Han var lige ankommet, og han låste sig ind i butikken samtidig med, at han så Forurettede 2 komme kørende hjem. Der gik nogle minutter, og så hør-te han, at det bankede helt vildt på porten ind til butikken. Han hørte også råb om hjælp. Han åbnede porten og så Forurettede 2 og en mand, der stod overfor hende. Det lignede, at Forurettede 2 lænede sig op ad porten, mens hun beskyttede sig bagud med den ene arm. Manden stod ca. en armslængde fra Forurettede 2. Han hav-de kort hår og vistnok jeans og t-shirt på. Han mindes ikke, at manden sagde noget, men han kunne se på situationen, at der var noget galt. Forurettede 2 var skræmt og bange. Vidnet sagde: ”Hvad fanden foregår der?” eller noget i den stil. Manden stoppede op og gik hen til sin bil. Vidnet tog sin telefon op og tog nogle billeder af manden, mens han sad i bilen. Han mindes ikke, at manden sagde noget til ham, men han kiggede på ham med et smørret grin, mens vidnet tog billederne.

På det tidspunkt vidste han endnu ikke, hvad der var sket. Han kunne se, at manden var uskadt, og han virkede ikke bange eller lignende. Han virkede meget afslappet i forhold til situationen. Det var tydeligt, at der ikke var nogen, der havde været efter ham.

Da manden var kørt, gik vidnet tilbage til porten. Forurettede 2 var gået ind på hans værksted og havde sat sig ned. Hun sagde: ”Den er helt gal, ring til ambulancen” , og det gjorde han. Hun var meget påvirket og kunne næsten ikke tale. I det samme kom Forurettede 2's kæreste gående ned ad indkørslen og kollapsede, lige inden han nåede porten. De fik ham lagt ned. Forurettede 2 holdt hans hoved. Der var blod i hele hans ansigt, og det virkede som om, han havde svært ved at trække vejret. Forurettede 2 blev nu mere fattet og sagde, at hun var bekymret for børnene. Vidnet gav derfor sin telefon til Forurettede 2, mens han løb ind i huset for at se til børnene. På husets første sal fandt han Person 1, der lå i sin seng. Han var okay, og det så ud som om, han havde ligget og sovet.

Forurettede 2 fortalte, at hun var kommet hjem og havde fundet kæresten gennembanket. Han var blevet slået med en eller anden genstand. Det var

lykkedes Forurettede 2 at komme ud gennem vinduet, men gerningsmanden var løbet efter hende, og Forurettede 2 var løbet om til porten, fordi hun havde set, at vidnet var i butikken. Vidnet talte ikke med Forurettede 2's kæreste om, hvad der var sket.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at manden bakkede sin bil ud fra det sted, hvor den havde holdt parkeret. Den holdt med siden til Forurettede 2's hus.

Det med, at Forurettede 2 hoppede ud ad vinduet, og manden fulgte efter hende, har han nok ikke sagt til politiet. De spurgte ham ikke om det. Han blev afhørt ude på stedet, og så kontaktede politiet ham telefonisk nogle gange, men de spurgte mest til overvågning og de billeder, som han tog af manden.

Politiassistent Vidne 3 har blandt andet forklaret, at hun arbejder på politistationen i Haderslev. Hun var på arbejde den 31. maj 2022, hvor hun havde opgaven som faglig koordinator. Hun fik en melding om, at der var noget alvorligt i gang i Vojens. Den mistænkte skulle være kørt fra ger-ningsstedet. Pludselig stod han i ekspeditionen i Haderslev. Da hun kom ned til manden, var han blevet lukket ind, og hendes kollega stod med ham. De kunne se, at han var meget rystet. Han rystede over hele kroppen og talte u-sammenhængende. Han havde det meget dårligt. Hun og kollegaen anede endnu ikke, hvad der var sket. Manden sagde som det første: ”Jeg har gjort noget frygteligt” , hvilket han gentog. De prøvede så godt de kunne at få ham til at slappe af. De ønskede ikke at afhøre ham, for det var han slet ikke i stand til. De skulle også først have styr på situationen. Han udtalte: ”Det var ikke ham, der skulle dø, det var mig” . Hun tænkte, at manden var overbevist om, at han havde slået en anden mand ihjel. Han var meget påvirket psykisk. De prøvede at få en dialog med ham, og han fortalte, at han havde været ind-lagt på psykiatrisk afdeling i Vejle, og at han led af Diagnose 1. Han var kørt fra Vojens, fordi hans ekskone skulle flytte sammen med en ny kæreste, og han ville se børnene en sidste gang.

Mandens højre hånd var hævet og blå på håndryggen. Han var uegnet til afhøring på det tidspunkt, og stedet og rammerne var heller ikke til det. De udtalelser, han kom med, var spontane. Han var meget påvirket, og han sagde, at han gerne ville have hjælp til ikke at være her mere. Hun sagde til ham, at det kunne hun ikke hjælpe med. Han blev anbragt i detentionen, og hun sagde til sine kolleger, at de skulle være ekstra opmærksomme på ham, på grund af hans tilstand. De vurderede dog ikke, at der var behov for at tilkalde en læge.

Når de skal vurdere, om en person er egnet til afhøring, ser de på, om vedkommende er sammenhængende. Det var han ikke. De ville på anholdelsestidspunktet heller ikke vide, hvad de skulle afhøre ham til, for de vidste ikke, hvad der var sket. Derfor blev han ikke afhørt. Men ordene ”væltede” ud af ham helt spontant, og derfor blev der skrevet en afhøringsrapport om det. Før han kom til stationen, havde han meldt sin ankomst på telefonen.

Før den egentlige afhøring skulle der en forsvarer til stede. Det var både på grund af sagens alvorlige karakter, men også på grund af hans psykiske tilstand. I sådanne situationer ønsker de ikke at afhøre uden en forsvarer. Selv om han var rystet, så var han klar i tid og sted, og de faktuelle forhold havde han også klarhed over.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var via dørtelefonen, der har forbindelse til vagtcentralen, at han meldte sin ankomst.

Vidne 4 har blandt andet forklaret, at hun er mor til Forurettede 2. Tiltalte er Forurettede 2's eksmand. Hun har kendt ham i mange år, li-ge så længe som Forurettede 2 og han var sammen. I starten gik det fint mellem dem. Men pludselig vendte det. Han begyndte at kontrollere Forurettede 2, og hun sagde hele tiden noget forkert. Han rettede på både Forurettede 2 og børnene. Vidnet ved ikke, hvorfor han ændrede sig. Nogen sagde, at det var på grund af udsen-delsen som soldat. Forurettede 2 og tiltalte blev skilt i 2017. Da var vidnets forhold til ham anstrengt. Forurettede 2 og tiltaltes forhold begyndte allerede at ændre sig, inden de blev gift i 2008. Så kunne det være fint i en periode, og så blev det skidt igen.

Vidnet oplevede, at tiltalte kontrollerede Forurettede 2. Når Forurettede 2 for eksempel skulle til ishockey med børnene, skulle hun skrive op, præcist hvornår hun kom hjem. Det skete, mens vidnet var til stede, men Forurettede 2 har også fortalt om mange ting. Vidnet kunne mærke, at der var noget galt. For eksempel måtte hun ikke ringe til Forurettede 2 på bestemte tidspunkter, for det ville tiltalte ikke have. Hvis hun var på besøg hos dem, kunne de hygge sig, og tiltalte var flink, men pludselig ændrede det sig, og alt var galt. Så kunne hun mærke, at han ville have, at hun skulle køre hjem. Når vidnet ringede derned, og Forurettede 2 ikke tog telefonen, var hun bange for, om der var sket noget. Han virkede meget utilregnelig.

Vidnet har ikke haft kontakt med tiltalte, efter Forurettede 2 flyttede fra ham. Mens Forurettede 2 og tiltalte boede sammen, så vidnet ham måske en gang hver 14. dag, eller en gang om måneden.

Forurettede 2 og børnene var hele tiden under kontrol, og de skulle hele tiden bøje sig for hans meninger. Hvis de ikke føjede sig, så blev stemningen meget ubehagelig. Så talte han ikke til dem. Forurettede 2 kunne til sidst ikke klare det mere, og det var godt, at de flyttede fra hinanden. Den aften, Forurettede 2 kom hjem til vidnet, var Forurettede 2 bange, for da havde han haft fat i hende. Det var en aften kl. 21. Forurettede 2 blev hos vidnet et par dage, og derefter kom de på krisecentret.

Forurettede 2 og tiltalte havde ikke kontakt, efter de flyttede fra hinanden. På et tidspunkt kom de i kontakt igen, og tiltalte havde samvær med den ældste søn. Da begyndte tiltalte at komme i huset, for Forurettede 2 ville gerne holde øje med, hvordan han opførte sig overfor børnene. Deres relation var ikke hyggelig, og Forurettede 2 skulle hele tiden passe på, hvad hun sagde. Det er noget,

Forurettede 2 har fortalt hende.

Den 31. maj 2022 var vidnet på cafe med Forurettede 2 og Forurettede 1. Hun kørte med dem hjem til Vojens. Efter, at de havde sat Forurettede 1, satte Forurettede 2 hende af ved hendes bopæl. Lidt efter, ca. kl. 13.30, ringede Forurettede 2 og sagde, at vidnet skulle låse døren, for de var blevet overfaldet. Vidnet tog sin cykel og kørte hen til Forurettede 2. Hun ville se, hvad der var sket. Ambulancen var der, og politiet var i gang. Forurettede 1 lå inde i ambulancen, og Forurettede 2 sad uden for og var fuldstændig chokeret. Hun havde blod over det hele. Forurettede 2 fortalte, at Forurettede 1 var kommet hjem, hvorefter tiltalte var gået ind i huset og havde slået ham ned. Kort efter var Forurettede 2 kommet hjem, og så havde tiltalte også slået hende. De flygtede ud gennem soveværelsesvinduet. Vidnet har ikke snakket ret meget med Forurettede 1 om episoden.

Vidnet ved, at Forurettede 2 skrev til tiltalte, at hun skulle flytte sammen med Forurettede 1. Vidnet oplevede ikke tiltalte derefter, og hun har ikke noget indtryk af, hvordan deres relation var i perioden efter, at Forurettede 2 havde meddelt ham det.

Der er for retten forevist fotos fra gerningsstedet umiddelbart efter episoden herunder af den omtalte træfigur samt fotos af Forurettede 1's ska-der og af tiltaltes skader.

Der blev foretaget retsmedicinsk personundersøgelse af Forurettede 1 den samme dag.

Af undersøgelsens konklusion fremgår følgende:

"

Ved undersøgelsen af den 49-årige Forurettede 1,...der angi-veligt cirka 5 timer forud for undersøg Isen havde været udsat for vold i form af knytnæveslag, spark og slag med en genstand, fandtes af læsi-oner en sammenlimet, skarprandet læsion i højre tindingeregion (1), sammensyede, skarprandede læsioner i baghovedet og ansigtet (2, 5), en hudafskrabning og en skarprandet læson i ansigtet (3), blodunder-løbne mærker og hudafskrabninger i ansigtet (4, 6), blodunderløbne mærker på og bag venstre øre (7, 8) samt hudafskrabninger og blodun-derløbne mærker på begge arme og hænder (9-19) og begge ben og fødder (20-25).

Alle læsionerne var friske, fraset hudafskrabningen på højre underarm (9) og højre pegefingerkno (14), som var af ældre dato. De friske læsi-oner kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede. Læsionerne i hårbunden (1) og i ansigtet (5) kan være opstået, som op-lyst, efter slag med en træfigur. Læsionen i baghovedet (2) kan, som oplyst, være opstået ved fald bagover, hvorved han har ramt en gen-stand. Hudafskrabningen med skarprandet læsion i højre tindingeregion (3) samt det blodunderløbne mærke med hudafskrabning på venstre skulder (15) kan være opstået efter slag med en genstand. De øvrige

læsioner skyldtes stump vold, og var ukarakteristiske, men fuldt fore-nelige med at undersøgte, som oplyst, har været udsat for talrige slag og park.

Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske men af de påviste læ-sioner, der ikke har indebåret livsfare.

..."

Forurettede 2 blev undersøgt ved egen læge dagen efter episo-den. Af jorunalnotat herfra fremgår følgende:

"

følgende læsioner anføres.

1.

indersiden af ve. overarm ses to friske hæmatomer, som måler henhold-svis 5,5 cm x 4 cm og 9 cm x 2 cm begge hæmatomer aflange og forlø-bende i armens længderetning, kunne ligne slag med stump genstand. ingen knogleømhed, ikke mistanke om brud.

2.

smerter hø, tinding, efter slag mod hovedet, ingen sår eller buler, ansigt unde konturspring, normalt sammenbid, ikke commotioneret.

3.

ve. hånd, 3. fingers MCP led med ømhed ved palp samt en mørkere misfarvning, normal bevægelighed, ikke mistanke om brud. 4. muskulær ømhed af hele skulderår, ingen synlige forandringer, normal bevægelighed. 5. hø. lyske, ingen synlige forandringer, men smerter efter spark mod lys-ke/skridt, ved palp lyske tydelig ømhed og ligeledes ømhed hø. side af symfysen, abdomen ia, columna ia, hofte og bækken stablit og uden mistanke om brud.

..."

Tiltalte er tidligere straffet ved

- dom af 27. marts 2017 for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 266. I medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 69 og § 69 a, stk. 1, 1. pkt. dømt til ambulant psykiatrisk behandling i 5 år ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Længstetid for opholdet fastsat til 1 år. Ved kendelse af 26. maj 2020 er den idømte foranstaltning ophævet, jf. straffelovens § 72.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 20. juli 2022, under konklusion og begrundelse følgende:

"...

Præsentation:

Observanden er en 50-årig dansk mand, kendt med Diagnose 2 (kronisk / kompleks Diagnose 1) efter at have været udsendt som soldat i Eksjugoslavien i 1994 og 1995, der er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab) - subsidiært: overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 (legernsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og under skærpende omstændigheder).

Resume:

Observanden er opvokset i By 2 i et kærligt og trygt hjem, hvor moderen var hjemmegående, og faderen, der var Stilling 5, havde salon i huset.

Begge forældre er nu døde, og observanden har en storesøster, der er pensioneret Stilling 6 og en søster, der, som Stilling 7, arbejder på et dementplejehjem.

Observanden gik i skole i By 2 til og med 7. klasse, hvorefter han fortsatte på Kommuneskolen i By 3, hvor han tog 10. klasses afgangseksamen. Herefter kom han på Gymnasium og blev nysproglig student i 1990.

Observanden aftjente 12 måneders værnepligt hos Livgarden i København, tog derefter uddannelse som sergent og efterfølgende en Uddannelse.

Fra februar 1994 var observanden et halvt år i Jugoslavien med den fredsbevarende styrke. Og igen i 1995 tog observanden et halvt år som udsendt Stilling 3 til Jugoslavien. Her oplevede observanden at blive beskudt ofte, han skulle gå igennem et minefelt (synlige miner), hver gang han skulle på patrulje, han så en eller flere serbere blive sprængt i luften i dette minefelt, han var tæt på at blive ramt af en vildfaren kugle fra sin chefs gevær, han skulle pludselig skrive afskedsbrev til familien, hans kammerat fra barndommen ankom til samme kompagni få dage efter, han var rejst. Mindre end en uge efter ankomsten blev vennen ramt af en granat og blev alvorligt såret.

På trods af forventningerne om en flot karriere inden for forsvaret kunne observanden ikke udholde at skulle fortsætte i forsvaret, så han forlod forsvaret, da han kom tilbage til Danmark i august 1995.

Observanden uddannede sig inden for Branche, blev Stilling 4 i flere butikker i det sønderjyske i de kommende år. Han var stresset, havde søvnproblemer og mareridt, og han drak alt for meget.

Han fik en søn i Årstal 1, en datter i Årstal 2, hvor observanden og kæresten giftede sig mest fordi familien pressede på, og fordi de troede, at det måske kunne redde forholdet, der var påvirket af observandens adfærd med lange arbejdsdage, gåen i byen med kollegaer, ofte blive væk hele natten, alt for meget alkohol, sur, inaktiv samt udskældende derhjemme, - men det blev kun værre.

I januar 2014 sagde hustruen, at hun ville skille og flytte væk med børnene. Det væltede observandens verden, for han kunne ikke leve uden sine børn. Observanden blev sygemeldt, da han fuldstændig mistede fodfæste og var ude af stand til at passe sig selv - endsige et arbejde. Familien bliver dog boende sammen indtil april 2018, hvor ekskonen flyttede med børnene.

I november 2015 oplever observanden sig (fejlagtigt) forfulgt af sin tidligere chef, og observanden tror endvidere, at den tidligere chef vil ham det ondt, så det ender med en konfrontation, hvor observanden truer og udøver lettere vold mod den tidligere chef.

I marts 2017 idømmes observanden en ambulant dom til psykiatrisk behandling, - og bliver herefter fulgt af retspsykiatrisk distriktspsykiatri. Dommen ophæves den 26. maj 2020.

I perioden fra 2017 til 2022 har observanden haft flere indlæggelser i pykiatrien i Aabenraa og i Vejle, er udredt hos ATT og diagnosticeret med kompleks Diagnose 1 i form af diagnosen " Diagnose 2", og observanden har været i terapi forløb hos veterancentret og er bevilget førtidspension.

Den 31. maj 2022 planlægger observanden, at han vil sige farvel til sine børn og derefter tage sit eget liv, idet han tror, at han mister al kontakt med sine børn, når ekskonen flytter sammen med kæresten. I ekskonens hus bliver han mødt af ekskonens kæreste, og det ender med den nu påsigtede kriminalitet, idet observanden, der føler sig truet på livet af ekskonens kæreste, får en flashbackoplevelse og oplever sig tilbage i Jugoslavien - i livsfare, hvor han skal kæmpe for sit liv. Hverken observandens fornuft eller ekskonens kærestes råb kan få observanden tilbage til virkeligheden. Det er først, da observanden registrerer blod, at han stopper, fordi han tror, at ekskonens kæreste er død. Observanden melder sig herefter på politistationen og meddeler, at der er sket noget forfærdeligt, han har slået ekskonens kæreste ihjel. Det er først meget senere, at observanden husker, at ekskonens kæreste faktisk rejste sig op, og gik sammen med ekskonen ind i soveværelset.

Efterfølgende fra 1. juni 2022 har observanden været varetægtssurrogeret på retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Konklusion

Henset sagens akter og særakter, indhentede oplysninger og den kliniske mentalundersøgelse vurderes det, at observanden lider af kompleks Diagnose 1.

Der er ingen grund til at antage, at der skulle være tale om en af rusmiddelinduceret abnorm tilstand, idet observanden reagerer, som det kan forventes, på rusmidler.

Karakterologisk henregnes observanden under straffelovens § 16.1 , idet det vurderes, at observanden befandt sig i en tilstand, der må ligestilles med at være utilregnelig på grund af sindssygdom på gerningstidspunktet, og observanden kan derfor henregnes under straffelovens § 68, hvor en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16.1 , men kan idømmes andre

foranstaltninger, der findes formålstjenlige til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Dersom observanden findes skyldig i den påsigtede kriminalitet, kan der følgelig peges på dom til psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, som den foranstaltning, der findes mest formålstjenlig til at forebygge yderligere kriminalitet.

...".

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 27. februar 2023 har udtalt følgende:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 20. juli 2022 ved Læge Person 6, Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg, hvilket han heller ikke var på tidspunktet for det påsigtede, hvor han ikke var påvirket af alkohol, og der er ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjernelidelse.

Tiltalte er opvokset med samlevende forældre og to ældre søstre under kærlige og materielt udmærkede forhold. Tiltalte har 10. klasses afgangseksamen, han blev sproglig student og uddannede sig indenfor forsvaret som sergent og var udsendt til det tidligere Jugoslavien i 1994 og 1995. Efter hjemkomst uddannede han sig indenfor salg, flyttede sammen med kæreste, blev gift, stiftede familie og havde en række lederstillinger i Branche, herunder var han selvstændig i en periode. På grund af stress, alkoholmisbrug og skilsmisse blev han sygemeldt i 2014 og opsagt efterfølgende. I 2019 blev han tilkendt førtidspension. Tiltalte og ekskonen har tre fælles børn, som han i perioder kun har haft sparsom kontakt til. En retsafgørelse i juni 2018 gav forældrene delt forældremyndighed.

I 2014 konsulterede Tiltalte egen læge, der behandlede ham med medicin for depression, foruden forløb hos psykolog og senere henvisning til privat praktiserende psykiater og psykiatrisk ambulatorium, hvor Tiltalte havde første kontakt i 2015 til behandling af angst og depression. Han var tilknyttet retspsykiatrien fra 2017-2020 i medfør af ambulant behandlingsdom. Han blev sideløbende i 2019-2020 udredt via Veterancenteret og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, som stillede diagnosen kompleks Diagnose 1. Han har haft flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling med belastningstilstand, depressive symptomer, angst og flere selvmordsforsøg. Han har modtaget medikamentel og samtaleterapeutisk behandling under diagnoserne,

periodisk depression, Diagnose 1 og Diagnose 2. Tiltalte var indlagt på

tidspunktet for det påsigtede efter to selvmordsforsøg.

Der har fra 2012 været et alkoholmisbrug i en årrække med et dagligt indtag af 10-15 genstande, om skulle være bragt til ophør i 2017.

.

Mentalobservation i 2016 konkluderede, at Tiltalte var svært deprimeret men ikke psykotisk. Ved den aktuelle mentalunder-søgelse findes Tiltalte lidende af Diagnose 1 og af Diagnose 2. Desuden finder man, at han på tidspunktet for det påsigtede var i en tilstand ligestillet med sindssygdom.

Efter Retslægerådets opfattelse befandt Tiltalte sig på tidspunktet for det påsigtede med overvejende sandsynlighed i en tilstand af stærk sindsbevægelse, men var efter rådets opfattelse ikke sindssyg eller i en tilstand ligestillet dermed. Tiltalte har gennem flere år frembudt adskillige psykiatriske symptomer, af henholdsvis depressiv-, angst- og belastningskarakter. Diagnosen kompleks Diagnose 1 og Diagnose 2 er stillet i 2019, idet der i de lægelige akter dog ikke nævnes mere specifikke Diagnose 1-symptomer.

Retslægerådet finder, at Tiltalte kan henføres til personkredsen i straffelovens § 69. Risikoen for fremtidig personfarlig kriminalitet vurderes sammenhængende med hans psykiske helbredstilstand, og må antages at falde ved fastholdelse i relevant behandling. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet derfor, som mere formålstjenlig foranstaltning end straf, jf. straffelovens § 68. 2. pkt., til imødegåelse af en vis, af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Forhold 1:

Samtlige nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har forklaret, at han den 31. maj 2022 forlod den psykiatriske afdeling i Vejle og kørte til sine børns og ekskone Forurettede 2's bopæl i Vojens, idet han ønskede at se børnene en sidste gang, inden de dagen efter skulle flytte sammen med Forurettede 2's kæreste, Forurettede 1. Inden han ankom til adressen, købte han medicin og portvin, som han ville indtage med henblik på efterfølgende at tage livet af sig selv.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han gik ind i huset, som han plejede, og blev overrasket over at træffe Forurettede 1, som med det samme gik frem mod ham. Grundet sin Diagnose 1 oplevede han Forurettede 1's adfærd som et angreb,

selvom han i dag har indset, at dette ikke var tilfældet, og han besluttede at nedkæmpe Forurettede 1, som han tildelte flere knytnæveslag og slag med en træfigur, som han fandt på stedet. Efterfølgende forlod han adressen og henvendte sig til politiet i Haderslev i den tro, at han havde slået Forurettede 1 ihjel.

Efter vidnet Forurettede 1's forklaring om hændelsesforløbet sammenholdt med skaderne på Forurettede 1 lægger retten til grund, at tiltalte den pågældende dag omkring kl. 13.30 indfandt sig på adressen, hvor han højlydt gik ind og i køkkenet straks overfaldt Forurettede 1 med et spark i ansigtet og efterfølgende tildelte denne adskillige knytnæveslag og flere slag med en træfigur i hovedet og på kroppen, og at volden fortsatte efter, at Forurettede 1 lå på gulvet efter at være væltet og havde slået hovedet mod en radiator.

Efter tiltalte og vidnerne Forurettede 2 og Forurettede 1's forklaringer lægger retten til grund, at Forurettede 2 på et tidspunkt under episoden kom hjem og gik imellem de to og bad tiltalte stoppe volden mod Forurettede 1.

Forurettede 1 har forklaret, at han før episoden havde fået fortalt, at tiltalte havde truet Forurettede 2 med at ville ”tage dem begge af dage” , hvis de flyttede sammen. Han frygtede, at tiltalte ville slå ham ihjel, da tiltalte under overfaldet udtalte, at ”når jeg ikke skal se mine børn, skal du heller ikke se dine,” ligesom han udtalte, at han var ligeglad med, om han skulle tage livstid, og at han ville hente en kniv. Han var bange for, at tiltalte ville slå ham ihjel med en kniv, da tiltalte efterfølgende gik baglæns ud i køkkenet.

Forurettede 2 har i overensstemmelse med tiltalte og Forurettede 1's forklaringer forklaret, at hun efter at have sat først Forurettede 1 og derefter sin mor af kom hjem til bopælen og så tiltaltes bil holde parkeret. Der var helt stille, da hun kom ind i køkkenet, og indledningsvist troede hun, at Forurettede 1 og tiltalte sad og talte sammen i stuen, og hun opfattede først, at Forurettede 1 var blevet overfaldet, da hun så dem begge i stuen. Forurettede 1 havde skader i hovedet og holdt en gyngestol foran sig. Hun passerede tiltalte i døråbningen ind til stuen, da hun ville hen til Forurettede 1 for at hjælpe ham, og tiltalte tildelte hende et spark i maven og et slag med flad hånd i hovedet, mens tiltalte udtalte ”jeg slår jer kraftedme ihjel” , hvorefter tiltalte blokerede døren ud til køkkenet. Efterfølgende flygtede hun og Forurettede 1 ind i soveværelset, hvor de blokerede døren.

Forurettede 2 har nærmere forklaret, at hun mener at have hørt tiltalte udtale, ”nu afslutter vi det her, og jeg henter en kniv” , da hun var på vej ind i stuen, men at hun ikke kan udelukke, at det er noget, hun efterfølgende har fået fortalt af Forurettede 1.

Efter Forurettede 1's forklaring, der er detaljeret og troværdig, og som til dels støttes af vidnet Forurettede 2's forklaring, finder vi det bevist, at tiltalte overfaldt Forurettede 1 med spark og slag, herunder slag med

en træfigur i hovedet, mens Forurettede 1 lå ned, som beskrevet i tiltalen, og at tiltalte under og efter voldsudøvelsen fremsatte trusler som anført i tiltalen, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv og omfattet af straffelovens § 266.

Efter tiltaltes forklaring sammenholdt med de dokumenterede afskedsbreve lægger retten til grund, at tiltalte indfandt sig på adressen med henblik på at tage afsked med sine børn, inden han ville begå selvmord, og der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte havde grund til at antage eller havde indset muligheden af, at Forurettede 1 ville være til stede på adressen.

Efter de lægelige oplysninger om Forurettede 1's skader må det lægges til grund, at Forurettede 1 ikke blev påført livstruende skader, eller at volden i øvrigt har været egnet til at dræbe Forurettede 1.

Efter det ovenfor anførte har tiltalte under voldsudøvelsen fremsat trusler rettet mod Forurettede 1's liv, men det kan ikke anses for bevist, at tiltalte hverken forud for sin ankomst til adressen havde fortsæt til at dræbe, eller at han efterfølgende i forbindelse med de fremsatte trusler og voldsudøvelsen har haft det til domfældelse fornødne strafferetlige forsæt til at dræbe Forurettede 1. Vi har herved navnlig lagt vægt på, at volden trods sin alvorlige karakter ikke har medført livstruende skader, og at det ikke kan anses for bevist, at tiltalte har anvendt andre våben end træfiguren eller har forsøgt at komme i besiddelse af en kniv eller lignende.

På denne baggrund finder vi, at tiltalte skal frifindes for forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Tiltalte er herefter skyldig i vold ved legemsangreb som beskrevet i anklageskriftet. Volden omfatter blandt andet flere slag i hovedet med en tungere træfigur mod en person, der lå ned og findes at være af særligt rå, brutal og farlig karakter og derfor omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.

Herefter, og da tiltalte tidligere er straffet for vold, finder vi, at tiltalte i dette omfang er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266.

Forhold 2:

Samtlige nævninger og 3 dommere udtaler:

Efter vidnerne Forurettede 2 og Forurettede 1's forklaringer, der støttes af de lægelige oplysninger, er det bevist, at tiltalte tildelte Forurettede 2 1 spark på kroppen og 1 slag med flad hånd i ansigtet, og at tiltalte fremsatte trusler som anført i tiltalen, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's og Forurettede 1's liv, helbred eller velfærd. Efter bevisførelsen kan det ikke anses for bevist, at tiltalte tillige forsøgte at slå Forurettede 2 med en

træfigur.

Herefter, og da tiltalte tidligere er straffet for vold, er det bevist, at tiltalte i dette omfang er skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266.

Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og § 266, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte kendes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266.

Tiltalte kendes i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266.

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69 i overensstemmelse med Retslægerådets erklæring af 27. februar 2023.

Der er afgivet 12 stemmer for, at det er mere formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt.

Der er afgivet 10 stemmer for at dømme tiltalte til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Der er herved lagt vægt på, at tiltalte tidligere har været dømt til psykiatrisk behandling på grund af personfarlig kriminalitet, og at denne foranstaltning blev ophævet ved kendelse blot 2 år forud for det nu passerede. Desuden til-lægges det vægt, at tiltalte konkret var under psykiatrisk behandling, idet han var indlagt på psykiatrisk afdeling i længere tid helt frem til gerningstids-punktet, og at han, trods surrogatfængsling i psykiatrisk afdeling siden, sta-dig fremstår som meget psykisk belastet under retssagen.

På denne baggrund og efter sagens karakter findes mindre indgribende foran-staltninger end anbringelse på psykiatrisk afdeling ikke på nuværende tids-punkt at frembyde tilstrækkelig sikkerhed for, at yderligere lignende overtræ-delser forebygges.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2.

Længstetiden for tiltaltes ophold i psykiatrisk afdeling fastsættes til 1 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

Der er afgivet to stemmer for at dømme tiltalte til psykiatrisk behandling på psykiatrisk afdeling, idet denne foranstaltning efter Retslægerådets erklæring findes tilstrækkelig.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages den af Forurettede 1 nedlagte erstatningspåstand til følge for så vidt angår kravet om erstatning for ødelagt tøj og briller med et beløb på 10.418,99 kr., samt udgifter til lægeerklæring med 250 kr.

Kravene vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte samt behandlingsudgifter findes ikke tilstrækkeligt dokumenteret i forhold til årsagssammenhængen og beløbenes størrelse. Disse krav henskydes derfor til afgørelse ved civilt søgsmål.

Efter en samlet vurdering af forbrydelsens grovhed og i særdeleshed de psykiske følger, som forbrydelsen har haft for Forurettede 1, findes der grundlag for at tilkende Forurettede 1 krænkelsesgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

Godtgørelsen fastsættes til 15.000 kr.

Den af Forurettede 2 nedlagte erstatningspåstand vedrørende krav om erstatning for ødelagt tøj og inventar tages til følge med 4.683,95 kr.

Erstatningskravene forrentes med procesrente fra den 21. oktober 2023.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. maj 2022.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afde-ling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Der fastsættes en længstetid for opholdet på 1 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 25.668,99 kr. til Forurettede 1 v/advokat Erik Schøt-Bæk. Beløbet forrentes med

procesrente fra den 21. oktober 2023.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 4.683,95 kr. til Forurettede 2 v/advokat Erik Schøt-Bæk. Beløbet forrentes med procesrente fra den 21. oktober 2023.

Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling

Dom afsagt: 1. november 2023

En 51-årig mand er ved Retten i Sønderborg dømt for grov vold og trusler mod sin tidligere ægtefælles kæreste og for vold og trusler mod den tidligere ægtefælle. Den 51-årige blev ved dommen frifundet for forsøg på drab mod den tidligere ægtefælles kæreste.

Manden var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. §21, forsøg på manddrab, ved den 31. maj 2022 at have indfundet sig på sin tidligere ægtefælles adresse og at have udsat dennes kæreste for vold med spark og knytnæveslag og slag med en træfigur på 1,2 kg., samtidig med at han fremsatte trusler om at ville slå ham ihjel. Manden var endvidere tiltalt for vold og trusler mod den tidligere ægtefælle begået i forlængelse af episoden.

Den tiltalte erkendte sig skyldig i at have tildelt kæresten flere knytnæveslag og flere slag med træfiguren og i at have tildelt den tidligere ægtefælle en lussing.

Et enigt nævningeting fandt den tiltalte skyldig i grov vold og trusler begået mod den tidligere ægtefælles kæreste ved at have sparket denne en gang i hovedet og tildelt ham flere slag med en træfigur og med knytnæve i hovedet og på kroppen. Nævningetinget fandt, at det ikke kunne anses for bevist, at den tiltalte havde haft forsæt til at begå drab, hvorfor den tiltalte blev frifundet for tiltalen om forsøg herpå. Den tiltalte blev endvidere fundet skyldig i at have tildelt den tidligere ægtefælle et spark og en lussing og for at have fremsat trusler mod hende og kæresten.

Den tiltalte var tidligere sergent og havde tidligere været udsendt af forsvaret og led af Diagnose 1. Retslægerådet havde vurderet, at den tiltalte var omfattet af personkredsen i straffelovens § 69, og havde anbefalet dom til psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Der blev truffet afgørelse efter et stemmeflertal på 10 stemmer for, at tiltalte på baggrund af sagens alvorlige karakter, det oplyste om tiltaltes personlige forhold, og da tiltalte tidligere var idømt en behandlingsdom som følge af vold, blev dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen, og der blev fastsat en længstetid for opholdet på 1 år.

Der var afgivet 2 stemmer for alene at dømme tiltalte til psykiatrisk behandling.

Den tiltalte udbad sig betænkningstid med hensyn til anke og accepterede fortsat varetægtsfængsling i surrogat.