Tiltalte for overtrædelse straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab. Påstand om erstatning

RETTEN I HOLSTEBRO

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 12. januar 2024

Rettens nr. 7-1766/2023

Politiets nr. 4100-73112-00003-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

født Dato 1 1992 og

Tiltalte 2

født Dato 2 1998

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 25. maj 2023 er modtaget den 26. maj 2023.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 4. marts 2023 ca. kl. 08.15, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet de tiltalte sammen kørte til Tiltalte 2's adresse på Adresse 1 i By 1 velvidende at Forurettede opholdt sig på adressen, hvorefter Tiltalte 2 udleverede nøglen til adressen til Tiltalte 1, der herefter skaffede sig adgang til stedet, hvor han med en medbragt kokkekniv stak Forurettede i alt ni gange i ryggen og i højre skulder med bl.a. punktering af en lunge og kraftigt blodtab til følge, hvorved Forurettede var i livsfare, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet ambulancereddere og læger kom til stedet og udøvede akut livreddende lægelig behandling, alt imens de tiltalte sammen var kørt fra stedet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 237, jf. 21, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 245, stk. 1, dog således at dette ikke er begået i forening med med-tiltalte.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Forurettede v/advokat Helle Kaad Iversen har påstået, at de tiltalte skal betale svie og smerte med 63.800 kr. og tort i medfør af er-statningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært stk. 4, med 30.000 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, i det Tiltalte 1 dog har anerkendt pligten til at skulle betale godtgørelse for svie og smerte.

Sagens oplysninger

Tiltalte 2 har forklaret, at han kender Tiltalte 1 gennem Vidne 1. De har kendt hinanden i tre måneder og set hinanden nogle gange hos Vidne 1. De var på gerningstidspunktet bekendte. Vidne 1 har et barn med Tiltalte 1, og han havde en ide om, at de to var ved at finde sammen igen. Nogen havde set dem sammen i byen. Tiltalte 1 var i hvert fald mere inde i Vidne 1's og barnets liv. Tiltalte 1 havde sagt, at han gerne ville tættere på sit barn. Forurettede mødte ban for tre år siden i byen. Han har boet 250 meter fra tiltaltes hus. De har deltaget i fester hos hinanden. Forurettede var også en bekendt. De havde ikke jævnlig kontakt, men talte og fik en øl, når de mødtes. Forurettede og Vidne 1 havde for længe siden været kærester, og der var blevet ballade mellem dem. Forurettede havde fået et polititilhold, og Forurettede og Vidne 1 var ikke gode venner. Det havde Vidne 1 og hendes mor talt om. Forholdet mellem Tiltalte 1 og Forurettede kendte han ikke noget til. Han vidste, at de kunne være uvenner.

Adresse 1 i By 1 var hans daværende adresse, og han boede der alene. Han havde om natten mellem den 3. og 4. marts 2023 været på Bar 1 med Vidne 1, og da de var ved at lukke, kørte de sammen hjem i Vidne 1's bil. Hun ville af foran solcenteret, og så skulle han ringe til Forurettede. Det undrede ham, for hun ville ellers langt væk fra Forurettede. Han ringede op, og hun fik telefonen. Forurettede kom ud, og Forurettede og Vidne 1 diskuterede i nogen tid udenfor bilen, mens han ventede i bilen. De bad tiltalte køre Forurettede hjem til By 2, for han havde det skidt. Det ville tiltalte godt. Undervejs blev Forurettede og Vidne 1 bange, for tiltalte slingrede lidt, og de bad ham køre hjem til sig selv i stedet for til By 2. Det var ok, at de var på hans adresse, for de skændtes ikke. Vidne 1 foreslog, at de kørte hjem til ham. Der er alle velkomne. Der var ikke andre end de tre til stede i huset. Det var ved 6-tiden om morgenen. Forurettede og Vidne 1 var i stuen, og tiltalte var i køkkenet. Han spurgte Vidne 1 om, hvor Tiltalte 1 var og fik at vide, at han var på Sjælland. Tiltalte prøvede at ringe, og Tiltalte 1 ringede tilbage. Tiltalte ville købe amfetamin af Tiltalte 1. Tiltalte 1 var hos Vidne 2. Tiltalte havde mødt hende tidligere på aftenen, men kender hende ikke. Han var først på aftenen på hendes adresse i 20 minutter i anledning af et slagsmål.

Tiltalte kørte over til Vidne 2. Forinden blev han bedt om at hente Forurettedes og Vidne 1's telefoner i bilen, sådet gjorde han, og han lagde dem ind på køkkenbordet. Han kørte i sin egen bil, en hvid Audi A3, om til Vidne 2.

Hos Vidne 2 var Tiltalte 1 og Vidne 2 til stede. Han blev budt en øl, og de snakkede om dagens og nattens forløb. Tiltalte 1 ville høre, hvorfor han ville have amfetamin nu. Der blev talt om, at han havde været i byen med Vidne 1, og at hun og Forurettede nu var i hans hjem. Tiltalte 1 blev lidt ilter og ked af det og gik rundt. Tiltalte bad ham falde ned og sagde, at så kunne de tage over og tale med de to og få Forurettede ud. Tiltalte 1 var oprevet over, at de to var sammen. Han var frustreret, ked af det og uforstående, men ikke egentlig sur. Han snakkede og skældte lidt ud. Han talte ikke om at gøre Forurettede noget.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1136, næstsidste afsnit, tiltaltes forklaring til politirapporten:

”…

Hos Tiltalte 1 og Vidne 2 sidder afhørte og drikker et par øl, og der bliver talt om at Forurettede og Vidne 1 er hjemme hos afhørte, som godt bemærker at Tiltalte 1 får ild i øjnene og bliver aggressiv da han hører dette.

…”

Tiltalte erindrede ikke præcist, hvad han havde sagt. Han er afhørt flere gange, og politiet blev ved at smøre på historien og lægge ham ord i munden. Han husker ikke at have sagt sådan. Han hørte ikke Tiltalte 1 sige noget truende. Tiltalte 1 var træt af det og talte om at slå to fluer med et smæk. Han ville nok have Forurettede ud og væk fra Vidne 1. Han sagde ikke noget om at gøre Forurettede ondt.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1142, sidste afsnit:

”…

Han oplyste at Tiltalte 1 havde sagt at han ville tage over og banke Forurettede, idet han ikke havde behandlet Vidne 1 ordenligt. Vidne 1 er også mor til Tiltalte 1's søn, Person 1.

…”

Tiltalte kunne ikke erindre at have sagt, at Tiltalte 1 ville banke Forurettede.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1143, første afsnit:

”…

Afhørte blev herefter igen spurgt om han var sikker på at det var det eneste han havde sagt at ville gøre ved Forurettede, og efter nogen betænkningstid forklarede afhørte, at Tiltalte 1 havde sagt at han ville tage over og stikke Forurettede.

…”

Tiltalte kunne ikke erindre at have sagt sådan. Tiltalte 1 havde ikke ild i øjnene, men han var ked af det. Han husker ikke afhøringen. Han husker

grundlovsforhøret dagen efter, men ikke sin forklaring under dette.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1287, næstsidste afsnit, udskrift af retsbogen fra grundlovsforhøret:

”…

Han ringede til Tiltalte 1. Han tog hen til Vidne 2, hvor Tiltalte 1 var. Der var ikke andre. De fik en øl, og han nævnte, at forurettede var sammen med Vidne 1 oppe ved ham. Han sagde det, da de talte om Vidne 1. Tiltalte 1 og Vidne 1's søn, Person 1, skulle på en tur, og de talte derfor om Vidne 1. Han havde ingen bagtanke med at sige det. Han undrede sig over, at forurettede og Vidne 1 kunne tale fredeligt sammen nu. Tiltalte 1 blev ilter, da han sagde det. Tiltalte 1 sagde noget højt, men han ville ikke sige, hvad Tiltalte 1 sagde. Tiltalte 1 faldt ned igen, og de talte sammen. Tiltalte 1 ville herefter tale med forurettede, og han syntes, at det var en god ide, da der var faldet ro på. Han kørte i bil sammen med Tiltalte 1 hjem til ham selv. De kørte dog først hjem til Tiltalte 1, hvor de hentede en ting. Han vidste ikke, hvad det var for en ting. Han kendte ikke adressen, som de kørte hen til. Det kunne godt have været på Adresse 2.

…”

Tiltalte kunne ikke erindre, at han ikke ville gentage noget, som Tiltalte 1 havde sagt, at han ville gøre. Han ved ikke nu, hvad han kan have hentydet til, for Tiltalte 1 har ikke sagt andet end det med to fluer med et smæk. Politiet sagde, at Vidne 2 havde sagt noget, og så var det sådan, det var. Han havde været vågen i 35 timer. Han har prøvet at få det til at hænge sammen, men mindes ikke at have sagt sådan. En politimand havde inden grundlovsfor-høret fodret ham med en masse oplysninger, og han var blevet truet med fængsel, hvis han løj, så han sagde det, politiet sagde, var sandheden.

Hos Vidne 2 var der ingen tale om våben, og der blev ikke vist noget frem. Vidne 2 sagde, at Tiltalte 1 skulle tage det stille og roligt og tænke på Person 1 og Vidne 1. De sad alle tre i køkkenet. Tiltalte 1 var ked af det og frustreret. Han husker ikke, at Tiltalte 1 udtalte noget om at gøre Forurettede ondt. Det var tiltalte, som foreslog, at de tog hjem til ham for at tale med Forurettede og Vidne 1. Det virkede som en god ide.

De kørte fra Vidne 2's lejlighed over til Adresse 1. Tiltalte 1 var rolig. De kørte først rundt, snakkede lidt og hyggede. Tiltalte 1 var rolig, og de talte ikke om Vidne 1 og Forurettede. Tiltalte 1 foreslog at tage hjem til tiltalte. Tiltalte 1 ville dog lige hjem først. De kørte til Adresse 2. Han troede, at Tiltalte 1 skulle hente amfetaminen. Tiltalte 1 var kun oppe i lejligheden i 5 minutter, og da han kom retur, røg der en pose amfetamin ned ved gearstangen. Derefter kørte de hjem til tiltalte. De talte ikke om, hvad Tiltalte 1 skulle hente, men han havde amfetamin med ned. Da Tiltalte 1 gik fra bilen ved Adresse 2, havde han ikke noget med sig. Da han kom ned, havde han en bæltetaske på. Tiltalte så ingen kniv, og de talte heller ikke om en kniv. Tiltalte har ikke før set kniven på billedet. De kørte direkte fra Adresse 2 til Adresse 1, hvor de igen sad i bilen og talte. Tiltalte 1 var glad for hjælpen. Tiltalte fik sin

amfetamin, og Vidne 3, som tiltalte havde lidt kørende med, ringede, og tiltalte talte med hende i nogle minutter. Tiltalte 1 gjorde efter en halv time tegn til at ville ind, og han gik fra bilen, mens tiltalte talte videre. Han holdt ud for naboens hus. Tiltalte 1 var fuld, glad og snakkesalig. Han sagde ikke, at der skulle ske noget. Samtalen med Vidne 3 var vigtigere for tiltalte end at gå ind med Tiltalte 1. Han og Vidne 3 skulle rette nogle tråde ud. Der havde været tale om, at han skulle hjælpe Tiltalte 1 med at tale med Forurettede og Vidne 1, men han troede ikke, at der kunne ske noget i huset. Forurettede er noget større end Tiltalte 1 og var næppe i fare. Han ved ikke, om hoveddøren var låst, eller om han gav Tiltalte 1 en nøgle. Måske gjorde han det, for de skulle jo ind.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1143, 5. afsnit:

”…

Herefter kørte de hjem til afhørte på Adresse 1 og de parkerede ca. 15 meter fra afhørtes hus. Et sted han altid holder. Tiltalte 1 var stadig oppe og køre, og sagde at Forurettede skulle have en lærestreg.

Han havde også sagt direkte at han ville ind og banke ham.

…”

Tiltalte forklarede, at han ikke husker at have sagt sådan. Han har ikke sagt, at Tiltalte 1 var oppe at køre. Han husker ikke, at Forurettede skulle have en lære-streg, eller at Tiltalte 1 var oppe at køre. Han husker afhøringen den 4. juli 2023.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1162, næstsidste afsnit:

”…

Forsvarer Mira Biering spurgte afhørte om det var afhørte, der havde sagt, at Forurettede skulle have en lærestreg, hvortil han svarede, at det var noget Tiltalte 1 havde sagt i bilen. Afhørte var ikke bekendt med, hvad Tiltalte 1 mente med en lærestreg.

…”

Tiltalte mente ikke, at en lærestreg her var noget med vold. En lærestreg kan være mange ting, for eksempel en irettesættelse. Han husker ikke, at Tiltalte 1 sagde noget med at stikke.

Foran Adresse 1 talte han ikke med Vidne 1 og Forurettede om, hvorvidt det var en god ide, at de kom. Tiltalte 1 foreslog heller ikke, at de ringede. Der var ingen tale om, at Vidne 2 skulle ringe til nogen. I bilen var tiltalte helt fokuseret på samtalen med Vidne 3. Samtalen var privat, og derfor var det bedst at blive i bilen. Han talte ikke med Tiltalte 1 om, hvorvidt han skulle blive i bilen eller gå ind.

Tiltalte 1 kom ud indsmurt i blod og ville hurtigt væk. Tiltalte troede, at han havde fået bank. Først da de havde rundet hovedgaden sagde Tiltalte 1, at han havde stukket Forurettede. Tiltalte frøs og rettede ind. Han var da også bange for Tiltalte 1. Tiltalte kørte ad hovedgaden Tiltalte 1 hjem til Adresse 2 for at

skifte tøj. Tiltalte gik med op i lejligheden. Han så det ikke som en mulighed at blive i bilen og køre fra stedet. Vidne 4 var i lejligheden. De kørte derefter væk fra øen. Tiltalte sagde flere gange, at han ville hjem for at se, hvad der skete, men han var den eneste, der kunne køre, og derfor skulle han blive. Tiltalte 1 fortalte Vidne 4, at han havde stukket Forurettede og skulle væk. Han pakkede en taske, og tiltalte drak noget vand i køkkenet. Han ringede også til Person 2, en ven som han samme aften havde været i byen med, for at søge råd. Han ringede fra Vidne 4's telefon, for Tiltalte 1 sagde, at tiltaltes skulle være på flytilstand. Han stillede ikke spørgsmål til det, men rettede ind af frygt for Tiltalte 1. Han var lige da bange for Tiltalte 1, for han vidste ikke, hvad han kunne finde på. Person 2 var en voksen at tage fat i. Han spurgte Person 2 om, hvor han var, og sagde til ham, at den var gal. Måske sagde han også, at Tiltalte 1 havde stukket Forurettede. Han husker det ikke. Han bad om hjælp til at finde ud af, hvad han skulle. Han turde ikke bare møde op hos politiet, for han var bange for at miste sit kørekort.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1288:

”…

Han kørte herefter lidt rundt. Han ringede til Person 2 og bad om hjælp. Han tænkte ikke over at ringe til politiet. Han ringede ikke til politiet. Det var vanvittigt, hvad der var sket. Han spurgte Person 2, om Person 2 ikke kunne lave en dækhistorie for ham. Han ville have Person 2 til at give ham et alibi.

Person 2 sagde ok for det.

…”

Tiltalte forklarede, at han ringede til Person 2 flere gange, og de aftalte at lave et alibi. De vidste ikke, hvor galt det var. Da de kom til Adresse 1, var der meget politi og ambulancer, så de blev enige om at køre igen. Tiltalte var bange for at miste sit kørekort. Han havde ingen anelse om, hvad der var sket. Det var vanvittigt, det der var sket, for han havde kørt fuld. Han troede, at det andet var et lille gement slagsmål.

I lejligheden Adresse 2 tog de Tiltalte 1's taske ned, og Tiltalte 1 ville gerne ud af By 1 i retning mod mod Skive. Vidne 4 kom med i bilen. Tiltalte sagde flere gange, at han ikke kunne være med til det, og lige ved broen stoppede han og sagde, at han måtte hjem. Derefter kørte de over til Person 3 i By 3. Vidne 1 og hendes mor, Person 4, ringede og sagde, at han skulle skynde sig hjem. Han turde ikke sige, at han sad sammen med Tiltalte 1. Da de andre var ude af bilen, ringede han til Person 2, fortalte detaljer, og han satte bilen på havnen, hvorefter de fulgtes hjem til Adresse 1, og han blev anholdt.

Han havde været i byen fra kl. 23 og var rimelig fuld, men kunne stadig køre. Da de kom hjem, fornemmede han ikke en anspændt stemning mellem Forurettede og Vidne 1. Han ringede til Tiltalte 1, mens Vidne 1 og Forurettede sad i stuen og kunne høre samtalen. Der var ingen dør mellem dem. Han og Tiltalte 1 havde

ikke talt sammen i løbet af weekenden. Vidne 1 fulgte ham ud til døren og bad ham hente telefonerne. Han hørte døren blive lukket, men ikke låst bag sig. Der var nok 200 meter hen til Vidne 2. Han tog sin egen bil, fordi det var hans.

Vidne 2's lejlighed er en lille 1-værelses. Han ankom nok ved 5-tiden. Vidne 2 var vågen, og virkede til at have været vågen hele natten. Han var ikke forsigtig med at sige, at Forurettede og Vidne 1 var hjemme hos ham. Stemningen var god. Han så ikke Tiltalte 1 gå rundt og rode i skuffer eller lede efter noget. På vej ud af døren bad han Vidne 2 stikke ham sin telefon, for de tog over til Forurettede og Vidne 1 for at snakke. Han er ikke sikker på, at Vidne 2 hørte det.

Tiltalte 1 var højst 5-10 minutter i lejligheden i Adresse 2. Bæltetasken kom på, mens han var der, som tiltalte husker det. Han var selv fuldemandstræt, men ved fuld bevidsthed. De talte om vind og vejr i bilen. Tiltalte 1 var ked af det med Vidne 1 og græd på et tidspunkt kortvarigt. Det var en god, kammerat-lig samtale. Vidne 3 ringede midt i samtalen. Han kunne godt lide hende. Da Tiltalte 1 forlod bilen, var der højst 30 meter hen til døren. Tiltalte 1 gik lige så stille og så ikke sur ud. Mens de sad i bilen, så tiltalte sin nabo køre forbi. Tiltalte 1 kom tilbage og så forslået ud. Han satte sig ind i bilen og sagde, at han skulle væk. Han havde skrammer i hovedet og på hænderne.

Han blødte lidt fra hovedet, og tøjet var smurt ind i blod. Tiltalte havde mest lyst til at forsvinde. Han ville gerne hjælpe Tiltalte 1. Han forventede, at Forurettede kom løbende ud.

Han husker ikke præcist, hvornår han blev bedt om at sætte telefonen på flytilstand.

I starten forstod Person 2 ikke alvoren i situationen. Tiltalte følte sig da mere ædru og bevidst. Tiltalte 1 fortalte meget målrettet, at han skulle hjem, og derefter skulle han af sted. Der gik nok en halv time eller 45 minutter, før de var ude af byen. Han kørte cirka 30 km, før han satte Tiltalte 1 af. Vidne 1 ringede og bad ham skynde sig hjem, for Tiltalte 1 havde stukket Forurettede. Det kunne hele bilen høre. Han var nervøs for Tiltalte 1's reaktion, hvis han fortalte, at han var sammen med Tiltalte 1, så det sagde han ikke. På vej hjem ringede han igen til Person 2, der nu var mere ædru, og de havde en længere samtale. De gik fra Min Købmand på havnen og hjem til Adresse 1. Han vidste, at der var politi ved huset. Han og Person 2 talte om det, der var sket. 100 meter før, de var fremme, talte de om at lave en historie om, at tiltalte ikke havde været i nærheden. Da de rundede hjørnet, gik det op for dem, at det var voldsomt, og de droppede historien. Han forsøgte derfor ikke at fortælle politiet en historie. Han gik ind på gaden og ville ind i sit hjem, men blev afvist og sagde så, hvem han var. Han havde nok været vågen i 25 timer. Han blev afhørt to gange på stationen. Han sagde, hvor han havde sat Tiltalte 1 af. Han prøvede detaljeret at forklare sin rute. Han nåede dog ikke at fortælle det hele, før de kørte. Han fik ikke at vide, hvad der faktisk var sket, før efter grundlovsforhøret.

Person 1 betyder meget for Tiltalte 1, og derfor ville han have kontakt med Vidne 1. Tiltalte 1 holder af Vidne 1, og på grund af problemerne mellem hende og Forurettede kunne Tiltalte 1 ikke lide Forurettede. Han har set Forurettede og Vidne 1 jagte hinanden. Det gik vist begge veje. Tiltalte 1 mente ikke, at Forurettede havde været god mod Vidne 1, og derfor var de uvenner. Tiltalte 1 har ikke tidligere sagt noget om to fluer med et smæk.

Tiltalte blev foreholdt fil 1, side 1163, tredjesidste afsnit:

”…

Afhørte blev yderligere foreholdt, at Vidne 2 havde forklaret, at Tiltalte 1 havde sagt, at han kunne klare to fluer med et smæk. Dette havde afhørte ikke hørt.

…”

Tiltalte har måske forklaret sådan, men han husker det ikke.

Politiet gik frem og tilbage og sagde, at Vidne 2 siger sådan og sådan, og hvis du lyver, kommer du i fængsel. Tiltalte havde ikke hørt sin sigtelse. Foreholdt at Vidne 2 er afhørt første gang den 10. marts 2023, fastholdt tiltalte sin forklaring. Han frygtede for at miste sit kørekort, og politiet blev ved med at tale om, hvad der var sket hos Vidne 2 og sige, at han løj. Han kunne ikke vide, om de havde talt med Vidne 2.

Tiltalte 1 har forklaret, at han har kendt Tiltalte 2 i nogle måneder. Han er en bekendt. De var ikke mere end det og havde ikke mødtes mange gange. Tiltalte og Vidne 1 har sammen Person 1 på 4½ år. Tiltalte kom hjem på juleferie i december. Han bor til daglig i Grønland. Vidne 1 og Forurettede skulle i retten med sagen mod Forurettede, og han støttede hende i det og brugte tid med sin søn. Der var ikke ved at ske noget mellem ham og Vidne 1. De gik fra hinanden for 4 år siden, men har kontakt af hensyn til sønnen. Han har kendt Forurettede i nogle år, og Forurettede har udsat både Vidne 1 og Person 1 for ting, som han ikke kan støtte op om, så som at være ved at kvæle Vidne 1 og sparke Person 1 i hovedet, så de måtte tage på krisecenter. Deres relation er derfor ikke venskabelig. Han og Forurettede var for mange år siden bekendte, men de seneste år har der rimeligt ofte været sammenstød. Seneste kontakt forud for den 4. marts var noget med, at Forurettede mødte op hos Vidne 1 med en løkke for at hænge sig selv eller hende og Person 1, og han skrev da til Forurettede, at han var en idiot. Han var denne nat lige kommet hjem fra København og var ovre hos Vidne 2 for at få lidt øl. Vidne 2 er en venindes mor, og han kom der ind imellem.

Tiltalte 2 enten ringede eller skrev om at få amfetamin, og han svarede, at han bare kunne komme. Han kom, og de snakkede om alt og intet. Tiltalte spurgte om, hvor hans søn var. De kom til at tale om Vidne 1 og Forurettede, for han spurgte Tiltalte 2 om, hvad han havde lavet, og han fortalte, at de to var hjemme hos ham. Han blev irriteret og vred, for omkring årsskiftet var Vidne 1 ih og åh så bange for Forurettede. Han kunne ikke forstå, at de nu var sammen.

Han gik lidt rundt og sagde måske noget om, at Forurettede kunne få tæsk. Han var ikke vred på Vidne 1. Der var ikke tale om at stikke Forurettede ned eller tale om knive, og der blev ikke fundet en kniv frem. Han bad Tiltalte 2 køre sig til sit hjem, så han kunne få en forklaring. Han havde sagt sit job på Grønland op for at støtte Vidne 1 i sagen med Forurettede. De kunne på vejen køre over til Adresse 2, så han kunne hente amfetamin til Tiltalte 2. Tiltalte 2 foreslog ikke turen, men ville gerne køre tiltalte. Amfetaminen lå i bæltetasken, så den tog han på, og han lagde en pose ved gearstangen. De kørte måske en tur rundt om havnen. I bilen talte de frem og tilbage om Person 1 og sådan noget. Han faldt til ro i bilen. Han havde en kniv i lommen. Det er den, som ses på billederne. Den lå i højre jakkelomme. Han sagde ikke, at han havde taget den med, og Tiltalte 2 kunne ikke se den. Han overvejede ikke, hvad kniven skulle bruges til, men i 2020 forsøgte Forurettede at stikke tiltalte ned, så det var rart at have noget at forsvare sig med. Han tror ikke, at de kørte turen direkte, men de kørte havnen rundt. Der var ingen tale om kniven i bilen. Hans tanke var, at han og Tiltalte 2 kunne gå ind sammen og tale med Forurettede, men Tiltalte 2 talte i telefon med Vidne 3, og det gad tiltalte ikke vente på. Der var ingen grund til, at han skulle overhøre den samtale. Han kan ikke sige, hvor længe de holdt på Adresse 1, før han steg ud. Han ville bare tale med Vidne 1 og have en forklaring. Efter at have holdt lige foran adressen i en halv time, ville han ikke vente længere. Der lå vist en nøgle i Tiltalte 2's bil, som han forestillede sig var til Tiltalte 2's hus. Den tog han. Tiltalte 2 gav ham den ikke. Han havde fortsat kniven i lommen.

Han bankede ikke på og gjorde opmærksom på, at han kom. Han havde heller ikke ringet i forvejen. Han husker ikke, om der var låst. Da han kom ind, lå de sammen og sov på sofaen, og han forsøgte at komme i kontakt med Vidne 1. Han var vred på begge. Vidne 1 ville ikke sige noget. Så vækkede han Forurettede, og de råbte ad hinanden. Han havde ikke fat i Forurettede. Han ved ikke, om nogen af dem bad den anden gå. Vidne 1 lå vist stadig på sofaen. Hun brød sig tydeligvis ikke om, at han var der. Det kunne han se. Hun holdt sig for øjnene. Han og Forurettede gik ud mod gangen. Forurettede gik forrest. Da de kom ind ved siden af, sloges de lidt, og tiltalte fik noget kastet i hovedet. På vej gennem køkkenet skubbede de måske lidt til hinanden. Forurettede gik ind på værelset, tiltalte gik efter, og der opstod slagsmål. De stod med front mod hinanden på værelset, da tiltalte tog kniven frem og stak. Han husker ikke, hvad der skete, da han stak, men Forurettede lå på intet tidspunkt ned. Alle stik blev givet på værelset med Forurettede stående. De sloges lidt frem og tilbage. Han kan ikke sige detaljeret, hvordan han stak, for det gik så hurtigt. De tumlede lidt, og tiltalte stak. Han havde ikke fat i Forurettede, mens han lå ned. Forurettede gik mod stuen, lagde sig, og tiltalte gik. De tumlede rundt i gangen ved vaskesøjlen. De slap hinanden i gangen. Forurettede fik på et tidspunkt kniven, og tiltalte blev skåret i hovedet. Det skete også inde på værelset. Forurettede havde kniven, da de kom ud fra værelset. Han så Forurettede gå ind i køkkenet, hvor han lagde sig ned. Tiltalte kunne se alt blodet og tænkte, at Forurettede hurtigt skulle have hjælp. Han gjorde ikke noget for at skaffe hjælp, men løb fra stedet. Han ved ikke, om han så eller hørte Vidne 1 efter, at de forlod stuen. Han

husker det ikke. Han kan ikke sige, hvor mange gange han stak, eller om det foregik ad flere omgange. De kommunikerede ikke.

Han kom ud i bilen til Tiltalte 2, der gik helt i chok. Tiltalte sagde ”kør” og fortalte nok, hvad der var sket. Han husker det ikke. De kørte til Adresse 2. Der var Vidne 4. Han fik at vide, at tiltalte havde gjort noget dumt, men ikke hvad. Tiltalte 2 var med oppe. Ingen stillede spørgsmål til, hvad der var sket. Han smed vand i hovedet, men skiftede ikke tøj. Det gjorde han først i By 3. I Adresse 2 var der for meget panik på til at snakke. Han husker ikke, om han bad Tiltalte 2 sætte sin telefon på flytilstand. Hans egen var slukket. Det var en panikhandling. Der var brug for at samle tankerne. Da de kom over broen, ringede Person 4 til Tiltalte 2. Tiltalte 2 sagde, at han ikke ville køre længere. Det var forståeligt, at han ikke gad være en del af situationen. Tiltalte bad nok om at blive kørt ud til Person 3 for ikke bare at stå i skoven. Tiltalte havde medbragt en taske eller kuffert med tøj og andet.

Han bor i Grønland for at komme væk fra kriminalitet og andet, og han arbejder der som tømrer og glarmester. Han blev hjemme, fordi Vidne 1 gav udtryk for at være bange for Forurettede. Der var en retssag, som Vidne 1 ville have ham med til, og så ville hun ikke alligevel. Det var noget med, at Forurettede havde begået psykisk vold mod hende. Der var også andre ting. Der havde i 2020 været en episode, hvor han og Vidne 1 havde været i byen, og derefter tog hun ikke telefonen. Han tog derud, og Vidne 1 græd, mens Forurettede stod meget truende overfor hende. Han bad Forurettede gå, og Forurettede tog en stor brødkniv. Han forsøgte at tvinge Vidne 1 med sig, men tiltalte fik hende væk. Forurettede holdt den dag en kniv mod tiltalte.

Han havde denne aften taget amfetamin, hash og drukket i tre dage, så han var meget påvirket. Han tog kniven med på grund af episoden i 2020. Han tog ikke derud for at stikke Forurettede, men han ville kunne beskytte sig selv. Han ønskede ikke, at Forurettede skulle dø. De kom ind i værelset, og han blev ramt i hovedet af noget. Derefter tog han kniven frem. Han og Forurettede stod overfor hinanden, og det første stik var nok i skulderen. Så dansede de rundt om hinanden og fik fat om hinanden. Da han stak, tænkte han ikke, at Forurettede kunne dø af det. Havde han tænkt det, ville han ikke have stukket. Da Forurettede havde kniven, holdt tiltalte ham. Forurettede brugte kniven mod tiltalte. Han ved ikke, om såret i ansigtet skyldes det, der blev kastet eller kniven, men han tror, at det var kniven. Forurettede var i live, da han gik, og tiltalte kunne let have stukket ham igen, hvis han ville have ham til at dø. Han var, da han kom til sig selv, chokeret over, hvordan det var endt. Han sagde til Forurettede, at han skulle have hjælp, og han skulle slappe af, da han blødte voldsomt. Vidne 1 var i huset. Det var med i hans overvejelser. Han vidste, at Forurettede nok skulle få hjælp, og tiltalte havde selv så meget panik. Han var ked af det skete, og det er han stadig. Ved anholdelsen spurgte han politiet, om Forurettede var ok, for han var bekymret og ønskede ikke, at det skulle være sket.

Tiltalte 2 kunne ikke på forhånd vide, hvad der skulle ske.

Forurettede har forklaret, at han og Vidne 1 har været samlevende i 3-3½ år efter Vidne 1's brud med Tiltalte 1. Forud for den 4. marts 2023 havde de ikke talt sammen i 7 måneder. I den periode havde han heller ikke talt med Tiltalte 1. Han og Tiltalte 1 har ikke kunnet lide hinanden. Tiltalte 2 kender han kun fra byen, og han er ikke en kammerat. Han har enkelte gange været forbi Tiltalte 2. Tiltalte 2 ringede denne morgen og sagde, at Vidne 1 ville tale med ham. Vidne 1 fik telefonen, og hun ville gerne mødes for at snakke. De havde en retssag i januar 2023, og han blev løsladt kort inden den 4. marts 2023. Tiltalte 2 sad i Vidne 1's bil, mens han og Vidne 1 talte om sagen. Han ville gerne køres hjem, og det sagde Tiltalte 2 ja til. Han skulle til By 2. I By 4 vendte de om og kørte tilbage til By 1, for han var ikke tryg ved at køre med Tiltalte 2. De kørte hjem til Tiltalte 2, og han og Tiltalte 2 fik en øl i køkkenet, hvorefter vidnet gik ind til Vidne 1 i stuen, og Tiltalte 2 ville køre ned i byen. Andet sagde han ikke. Han havde mobiltelefonen på sig. Den lå i bæltetasken, som han havde på og med ind. Han og Vidne 1 talte venskabeligt sammen og faldt i søvn på sofaen.

Tiltalte 1 stod pludselig i stuen og spurgte, om vidnet skulle være en del af hans søns liv, og det benægtede han. Han stod op for at tage en cigaret og gik mod køkkenet, men nåede ikke derud, før han blev angrebet bagfra. Han blev stukket bagfra, lige da han trådte ud i køkkenet. Stikket ramte i nakke-musklen, øverst i ryggen. Han tror, at han skreg, og så begyndte han at løbe. Han så Tiltalte 1 bag sig med køkkenkniven. Han fornemmede, at Tiltalte 1 var bag ham, og han løb ned på det blå værelse, hvor han troede, at der var en havedør. Det var der ikke. Han snublede og fik fat i bordet. Han forsøgte at parere med bordet og kastede det mod Tiltalte 1. Tiltalte 1 stod bag ham med en kniv i hånden. Han forsøgte forgæves at tage kniven fra Tiltalte 1. Tiltalte 1 gik mod ham, mens han lå ned, eller da han rejste sig op. Han gik mod Tiltalte 1, og de endte i kamp om kniven. De havde om hinanden og sagde nogle ting. Til sidst fik vidnet kniven, og Tiltalte 1 løb ud. Da var de stadig i gangen, og vidnet stod op mod døren og kontakten. Han husker kun det første stik og ikke, hvor mange han fik, inden han kom ind i værelset.

Vidnet blev foreholdt fil 1, side 403, første afsnit:

"...

Afhørte blev meget forskrækket og tænkte, at han skulle væk derfra, så han prøvede at løbe. Da han kom ud til hoveddøren gled han, så han væltede med benene mod hoveddøren, og der ramte Tiltalte 1 ham en gang mere med kniven.

..."

Vidnet forklarede, at han ikke længere husker, hvornår der blev stukket. De havde begge fat i bladet. Tiltalte 1 sagde, da de stod i gangen, at han lige så godt kunne slippe kniven, for han døde nok alligevel af sine skader. Han sagde ikke andet, men vidnet fik kniven, og Tiltalte 1 løb ud. Vidnet

besvimede, og var derefter ikke hele tiden ved bevidsthed. Han oplevede ikke, at Vidne 1 var der, før han vågnede ved, at hun sad ovenpå ham. Han blev flyttet til køkkenet. Efterfølgende har han kun talt med Vidne 1, der fortalte, at han var blevet stukket ned. Han så på tekst-tv, at han var blevet stukket ni gange. Han blev indlagt i Ålborg og opereret.

Foreholdt fil 1, side 349 - 350, personundersøgelsen, og fotomappen side 366-384 og 359, supplerende erklæring, kunne han bekræfte, at han har fået de beskrevne skader.

Han er blevet dømt for noget med Vidne 1. Hun kontaktede ham et par måneder efter, og han ville godt talte med hende, selvom han var løsladt 16 dage tidligere. De taler stadig fint sammen, og hun er godkendt til, at han må tale med hende i arresten.

Han regnede den morgen bare med, at han og Tiltalte 1 skulle skændes. Det er sket så tit, og han havde i sin vildeste fantasi ikke forestillet sig andet.

Han husker ikke at være løbet mod hoveddøren, som han er refereret for at have sagt til politirapporten. Han husker ikke, om han ramte Tiltalte 1 med bordet. Der opstod en kamp om kniven. Vidnet fik fat i den. Han ved ikke, om Tiltalte 1 smed den, eller vidnet vred den fra ham. Han forsøgte at komme ind i stuen, da han fik fat i kniven. Han havde fat i knivens blad, og da Tiltalte 1 løb, tog han skæftet i hånden. Han bar kniven fra gangen ind i stuen, for han ville være sikker på, at den ikke blev brugt mod ham igen. Han havde ikke kniven i hånden, mens Tiltalte 1 var der, og han har ikke brugt den mod Tiltalte 1. Forevist fil 1, side 1063, foto 3, huskede vidnet ikke, om Tiltalte 1 havde skaden, da han kom. Til sidst ville han ikke have kunnet kæmpe mere mod Tiltalte 1.

Vidne 1 virkede ikke nervøs eller utryg, da de mødtes eller senere. Der blev ringet op fra Tiltalte 2's facebook, og Tiltalte 2 gav straks telefonen videre til Vidne 1.

Tiltalte 1 løb, da han ikke længere havde kniven i hånden, men reelt kunne vidnet da ikke bevæge højre arm.

Vidnet var i gangen, og Tiltalte 1 var bag ham, da han sagde ”du dør jo alligevel af dine skader” . De kæmpede om kniven. Hvis han slap kniven, ville Tiltalte 1 stikke igen. Det var han sikker på.

Vidnet blev foreholdt side 421, sidste afsnit:

”…

De kæmpede om hvem der skulle have kniven og den gik ud af hans (Tiltalte 1's) hånd, da jeg ligger alt min vægt ned mod kniven. Du ved ned mod gulvet. Der smuttede kniven fordi der var så meget blod på den. Tiltalte 1 sagde fuck og så løb han sin vej. Jeg ved ikke om han

sagde fuck fordi han tænkte at nu fik Forurettede fat i kniven. Nu skal vi til at slåsse om det her. Jeg havde ingen kræfter og manden kunne se hvor udmattet jeg var. Havde han bare kigget på mig imens han stod med kniven, så ville han have kunnet puste til mig og så ville jeg have faldet om.

…”

Vidnet forklarede, at han ikke husker, om Forurettede sagde fuck. Han har forklaret det følgende.

Efter knivoverfaldet har han fået konstateret PTSD og angst. Han har nerveskader i det meste af højre side. Der er sket skader ved højre skulder og triceps, så hans højre arm nu er dobbelt så stor som den venstre, og den hænger bare og dingler. Ved overfaldet var han lige blevet løsladt og havde fundet arbejde. Han er genopereret i højre skulder. Han har været sygemeldt lige siden og er fortsat sygemeldt i arresten. Det vides ikke, hvornår tilstanden er stationær.

Vicestatsobducent Vidne 5 har foreholdt fil 1, side 349 og 350, sidste afsnit, til side 354 og side 359 forklaret, at han ikke deltog i undersøgelsen af forurettede, men han var fysisk til stede under den.

En stiklæsion er en skarprettet læsion, hvilket betyder, at den er lavet med en skarp genstand. Skarprettede læsioner kan være stik eller snit, og stik går dybere ind end hudoverfladen. Snit er mere overfladiske. Læsion 11 har en spids sårvinkel og derefter bevægelse i hudens overflade. Man ser både på huden og oplysningerne fra de opererende læger, når man vurderer læsionerne. Læsion 9 er den alvorligste og begrunder, at der var livsfare, for den gik i dybden og skar en stor blodåre over. Læsion 6 var også alvorlig, da den gik gennem bugvæggen og ind i bughulen. Luft og blodansamling i lungen er forårsaget af en tredje læsion, uden man kan sige hvilken. Den kan skyldes en stiklæsion eller læsion 7. Vidnet hælder mest til læsion 7, for underliggende er der brud af et ribben, som kan have medført hul på lungehinden, og et ribben kan bløde. Det brud skyldes et kraftigt stumpt traume. Knoglevæv er kroppens kraftigste væv, og det kræver stor kraft at bryde det, ikke kun lille eller moderat kraft. I det blodunderløbne mærke er der tværforløbende opklaringer, som kan give indtryk af, hvordan mærket er forårsaget. Det blå mærke er opstået rundt om opklaringen, fordi slaget er givet med så stor kraft. Det kan være opstået ved, at man er faldet og landet på ryggen ned på en genstand eller en kant med tre fremtrædende steder. Alternativt er man blevet slået tre gange hurtigt efter hinanden. Læsion 1-6, 9 og 11 er påført med nogen kraft. Man taler kun om stor kraft, når der er knoglebrud, og det er der ikke her, så man taler ikke om stor kraft, men det kræver mere end let kraft at skære gennem så meget væv, som tilfældet er her. Det kan ikke afvises, at der er anvendt stor kraft, men det kan ikke bevises. Det er svært at sige, hvad tøj betyder for kraften, men man inddrager oplysninger om fx en læderjakke og knoglens beskaffenhed. Huden er dog det vigtigste.

Når der her er vurderet, at der har foreligget livsfare, skyldes det, at hvis der ikke var foretaget lægelig behandling, ville man forvente, at personen døde. Her lægger man vægt på, at en stor blodåre er skåret over, og den har blødt meget, så der er efterfølgende givet 2,7 liter blod, og inden da var puls og blodtryk meget lavt. En samlet vurdering af de forhold betyder, at offeret meget let kunne være afgået ved døden uden behandling. Personen har mistet cirka halvdelen af sit blod. Man kan være svært påvirket ved tab af 20 % blod, bevidstløs ved 30 %, og ved 50 % blodtab er der stor risiko for død.

Lige i nærheden af læsion 9 ligger en stor pulsåre. Var den blevet ramt, havde det været mere alvorligt. Kigger man på de øvrige stik, var der ikke store blod- eller pulsårer ved dem, men man kunne havde stukket ind gennem brystvæggen og påført en alvorligere fare.

Vidne 3 har forklaret, at hun bor i By 1 og kender Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Forurettede. Hun kender dem gennem fælles venner og har talt med dem. I dag er der slet ingen relation. Vidne 1 er hendes veninde. Tiltalte 2 kender hun gennem Vidne 1. For et lille år siden har hun skrevet med Tiltalte 2, og der har været ting og sager. Relationen var god, men han lagde mere i det, end hun gjorde. De var nogle gange sammen med Vidne 1 om at lave noget.

Hun mødte den omhandlede aften Tiltalte 2 og Vidne 1 på Bar 2. Tiltalte 2 var den aften sur på hende, fordi hun følte anderledes, end han gjorde. Tiltalte 2 var lidt for glad for hende, og det var ikke gengældt. De kunne den aften ikke tale sammen. De mødtes omkring midnat, vil hun tro. Senere på morgenen talte hun i telefon med ham. Hun husker ikke, hvem der ringede til hvem. Hun havde været i byen og lå nu hjemme. I starten af opkaldet var Tiltalte 2 meget rolig. De prøvede at få styr på situationen, hvor de ikke var på talefod. Hun husker ikke meget andet, end at hun forsøgte at forklare ham, at de ikke var samme sted. Tiltalte 2 virkede ikke irriteret eller stresset. Hun husker ikke, hvor længe de talte, men pludselig sagde han, at han var nødt til at lægge på, men ville ringe igen. Han sagde ikke, hvor han var, eller hvem han var sammen med. Han lød indtil da helt normal, og han lød ikke bange, da han lagde på. Det lød lidt mærkeligt, da han fik travlt med at lægge på. Hun hørte en bildør åbne, bilen starte og et forpustet menneske, hvorefter samtalen blev afbrudt.

Vidne 6 har forklaret, at Tiltalte 2 er hendes ven, og de har holdt det på det. Vidne 1 er hendes søster. Hun havde kontakt med Vidne 1 aftenen før den 4. marts 2023, idet hun og hendes søn sammen med en række andre mennesker, herunder Vidne 1, var hos deres mor. Nogle af de tilstedeværende, herunder Vidne 1 og Tiltalte 2, tog videre i byen, men vidnet blev hjemme for at sove. Hun mener ikke, at hun havde kontakt med Vidne 1 og Tiltalte 2 den nat. Næste morgen hørte hun igen fra Vidne 1. Vidnet og hendes mor kørte til By 1, fordi der var sket en ulykke. Det fortalte

moderen. Vidnet tog med for at være der for Vidne 1. Hun ringede til Tiltalte 2 for at sige, at de var på vej. De sad da i bilen og skulle med færgen. Moderen havde bare sagt, at der var sket en knivepisode, og hun troede, at det var søsteren, der var sket noget med. Hun ringede til Tiltalte 2, der svarede. Hun kunne ikke høre, hvor han var. Der var meget stille omkring ham. Hun fortalte ham, at de var på vej, og ville høre, hvor han var. Han sagde, at han snart ville være deromme. Hun vidste, at knivstikkeriet var foregået hos ham. Hun kunne ikke fornemme, hvor han var. Han virkede meget uforstående. Hun var nervøs for Vidne 1 under opkaldet. Hun husker ikke, hvad Tiltalte 2 sagde, eller hvad de aftalte.

Vidne 7 har forklaret, at hun ikke som sådan kender Tiltalte 2, men hun har mødt ham to gange til en fødselsdag og hos hendes mor. Vidne 1 er hendes veninde fra barndommen. De er tæt knyttet til hinanden. Den 3. marts 2023 kom Vidne 1 og Tiltalte 2 hen til hendes mor. Hun husker ikke tidspunktet. Stemningen var god, og de to var fulde. Vidne 1 og Tiltalte 2 var der ikke længe, for så tog de ned i byen. Hun og Vidne 1 forsøgte forgæves at ringe til hinanden i løbet af natten.

Vidnet tog hjem for at sove og vågnede om morgenen ved, at Vidne 1 ringede omkring kl. 8.15-8.30. Hun skreg i telefonen, at Tiltalte 1 havde stukket Forurettede ned. Vidne 1 var hjemme hos sig selv. Vidnet kørte derned. Undervejs ringede hun til sin mor og fortalte, hvad der var sket. Moderen sagde, at det var løgn. Hun var chokeret. Da hun kom ned til Vidne 1, var Vidne 1 bange og fuld af blod. Vidne 1 ringede til Tiltalte 2. De sad da i bilen på vej ned til tanken. Vidnet kunne høre Tiltalte 2 tale, for Vidne 1's telefon var på højttaler. Vidnet hørte ikke tidligere opkald til Tiltalte 2. Vidne 1 sagde, at Tiltalte 2 skulle tage hjem, og hun spurgte, om han var klar over, hvad der var sket. Tiltalte 2 sagde, at han gik i gågaden sammen med Person 2. Ham kender vidnet godt. Tiltalte 2 svarede i øvrigt bare ”er det rigtigt, er det rigtigt” . Hun kan ikke sige, om han var bange eller nervøs. Samtalen var kort. Vidne 1 fortalte, at Tiltalte 2 tog af sted fra sit hus for at hente nogen til morgenfest, og Vidne 1 låste døren, da han gik. Mere ved hun ikke. De kørte forbi Adresse 1, men hun var ikke inde.

Hun talte bagefter med sin mor, Vidne 2, der fortalte, at Tiltalte 2 ringede til Tiltalte 1, mens moderen og Tiltalte 1 fik en øl, og så sagde Tiltalte 2 til Tiltalte 1, at han skulle fortælle ham noget, og Tiltalte 1 sagde, at han kunne komme derom. Tiltalte 2 kom og spurgte, om de kunne gætte, hvem der lå på hans sofa. De gættede på en person. Tiltalte 2 fortalte så, at det gjorde Vidne 1 og Forurettede. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 tog derfra, og Tiltalte 2 spurgte moderen, om hun var stikker, for så ville han gerne have hendes telefon. Moderen har ikke udtalt sig om, hvad Tiltalte 1 sagde og gjorde. De var alle ret chokeret over det skete.

Vidne 1 har forklaret, at hun ringede til alarmcentralen.

Efter afspilning af opkaldet til alarmcentralen har vidnet forklaret, at hun og

Tiltalte 1 har et barn sammen, og hun og Forurettede har derefter haft et forhold. Nu har hun ikke et forhold til nogen af dem. Den 4. marts 2023 var relationen mellem hende og Tiltalte 1 god. Han var kommet hjem fra Grønland. Der kunne godt gå nogle dage uden kontakt, men ellers var den god. De var ikke ved at starte et forhold igen, men kontakten var om Person 1, deres søn. Forurettede og hun havde ikke haft kontakt i nogen tid før den nat. Hun og Tiltalte 2 havde været sammen tidligere på aftenen og natten. De var på vej hjem fra byen og aftalte at ringe til Forurettede for at sikre sig, at de ikke endte til samme morgenfest. Forurettede havde det tydeligvis rigtigt skidt, og hun forbarmede sig over ham. Han lød til at kaste op, og hun sagde, at det var ok at køre ham hjem i hendes bil. Hun og Tiltalte 2 kørte om til solcenteret, og der talte hun kort med Forurettede, og han satte sig derefter ind på bagsædet. De kørte mod By 2, men på A 26 stod det klart, at Tiltalte 2 ikke var i stand til at køre bilen. De blev derfor enige om at køre hjem til Tiltalte 2, og så måtte Forurettede selv finde en måde at komme hjem derfra. De kom ind i huset på Adresse 1 og drak alle en øl. Hun fik det skidt og gik ind på sofaen. Forurettede kom også ind, og de så en video på Forurettedes telefon. Forurettede sad i det ene hjørne, og hun faldt lidt i søvn.

Det næste, som skete, var, at Tiltalte 2 kom og sagde, at han ville hente nogen til en morgenfest. Der var ingen dårlig stemning. Der havde været en retssag, men Forurettede ville ikke anke den, og de skulle ikke mere være sure på hinanden. Hun sagde til Tiltalte 2, at han ikke skulle tage hendes bil. Hun sagde, at hun ville låse døren, så Tiltalte 2's venner ikke bragede ind. Hun fik indtryk af, at han ville holde morgenfest hos sig. Hun ved ikke, hvorfor han skulle køre efter det, for han bor tæt på byen. Hun gik med ham ud for at låse efter ham. Hun er helt sikker på, at hun låste døren, for den var irriterende at låse, og hun måtte sikre sig, at den var låst. Hun gik ind i huset igen og åbnede ikke døren igen. Hun så ikke Tiltalte 2 igen. Tiltalte 1 må have haft en nøgle for at komme ind. Hun talte efter episoden i telefon med Tiltalte 2 og bad ham komme hjem. Hun spurgte ham om, hvordan Tiltalte 1 kunne komme ind, og han svarede, at han måtte have fundet en ekstranøgle udenfor. Tiltalte 2 virkede i øvrigt til ikke at vide, hvad der var sket. Tiltalte 2 gik da i gågaden med Person 2.

Da hun havde låst døren bag Tiltalte 2, gik hun ud på toilettet og kastede op. Hun bad så Forurettede sætte sig i midten af sofaen, så hun kunne ligge ned. Han virkede da ret frisk og sad med telefonen. Forurettede satte sig med benene på sofabordet. Hun lå med hovedet på de to puder og ansigtet ind mod ryglænet.

Hun faldt i søvn og vågnede ved, at Tiltalte 1 stod ved hendes hoved og råbte. Hun var forvirret over, hvordan han var kommet der. Han var vred fra starten af. Han spurgte, om Forurettede skulle til at være en del af Person 1's liv, og hun og Forurettede svarede nej. Tiltalte 1 råbte og skreg og fumlede med hænderne, måske med en telefon. Han har ofte noget rastløshed. Han sagde ”skal jeg bare gøre en ende på det her” . Det blev sagt åbent ud i rummet. Forurettede rejste sig og gik rundt om sofaen. Hun fornemmede, at de diskuterede over hendes

hoved. Det er ikke usædvanligt, at de gør det. Der var ikke meget lys i rummet. Hun tog dynen over hovedet og ønskede, at de stoppede. Noget fik hende til at rejse sig op og løbe ud i gangen. Det lød som om, der blev kastet med noget. Tiltalte 1 stod med armen rundt om Forurettede. Hun så ikke en kniv. De var helt ude ved vaskemaskinen. Der var ikke blod. Tiltalte 1 dækkede for vaskemaskinen. Det lignede, at de tumlede, og at Tiltalte 1 ville kaste Forurettede over ryggen. Der var blod i Tiltalte 1's hoved. Det var meget blod. Hun troede, at de havde tæsket hinanden. Forurettede råbte, at hun skulle løbe. Det lød voldsomt. Hun løb ovenpå og så ikke yderligere. Hun tog et tæppe over hovedet og kunne høre Forurettede kalde på hende flere gange, men hun havde ikke lyst til at komme ned. Hans stemme lød svagere og svagere, og til sidst tænkte hun, at hun måtte løbe derned. Da hun kom ned, lå Forurettede mellem køkken og stue på ryggen med hovedet ind i stuen. Han kiggede op i luften. Han sagde ikke rigtigt noget, men bad om hjælp. Kniven lå tæt på hans hoved, og hun var bange for at røre ved ham. Hun ringede 112 fra Forurettedes telefon. Hun kunne ikke finde sin telefon eller hans og husker ikke, hvor hun fandt Forurettedes.

Vidnet blev foreholdt fil 1, side 459, tredje afsnit:

”…

Afhørte gik i panik og kunne ikke rigtigt finde nogen af deres telefoner. Det syntes hun, var mærkeligt, da de lå i køkkenet tidligere. Hun fandt dog Forurettedes telefon smidt i et hjørne i køkkenet. Herefter ringede hun 112.

…”

Som hun husker det, lå deres telefoner omkring komfuret. Hun havde ikke lagt Forurettedes telefon nogen steder. Hun husker ikke, om hun havde sin telefon på sig, da Tiltalte 2 gik. Forurettede havde sin og brugte den, da Tiltalte 2 gik. Hun ved ikke, hvad Forurettede lavede, mens hun sov.

Da Forurettede var ude i ambulancen, prøvede hun at ringe til sin mor. Hun husker ikke fra hvilken telefon. Der blev taget billeder af hende udenfor, og så måtte hun gå. Hun gik gennem By 1 indsmurt i blod og ringede til Vidne 7, der kom ned til hende. Hun prøvede måske at ringe til Tiltalte 2. Vidne 7 kom hjem til hende. Da de kørte, kom de forbi Tiltalte 2, der sammen med Person 2 var ved at gå hjem. Før det havde hun ringet til ham og bedt ham komme hjem. Tiltalte 1 havde stukket Forurettede, fortalte hun. Hun havde hørt en bil køre hurtigt væk, da Tiltalte 1 løb ud. Tiltalte 2 virkede upåvirket under samtalen. Hun havde tidligere på aftenen været sammen med Vidne 7.

Retssagen med Forurettede drejede sig om, at Forurettede ikke altid havde været lige god mod hende, og det er han dømt for. Det var meget psykisk vold, men også nogle gange fysisk vold. Det vidste Tiltalte 1. Børnene kunne nok mærke det på hende, men ingen havde direkte gjort dem noget. Tiltalte 1 var meget støttende under sagen mod Forurettede, og det kan godt passe, at han undlod at tage til Grønland på grund af det. Både hun og Person 1 har været på

krisecenter på grund af Forurettede.

Hun havde denne nat drukket alkohol, måske 8 genstande. Hun var beruset, indtil dette skete. Forurettede virkede ikke meget fuld, men hun ved ikke, om han havde fået andet end den øl, de drak sammen. Tiltalte 1 virkede påvirket, da han kom. Han var ikke sig selv. Hun har aldrig set ham sådan før. Det var som om, han ikke registrerede, hvad han sagde. Hun bemærkede ikke, at der skete noget, da de gik ud i køkkenet. Hun kunne kun høre dem. Hun så ikke blod på gulvet i gangen og gled heller ikke i noget, da hun først kom derud. Hun bemærkede ikke blod på vej derud. Hun kan godt forstå, hvis Tiltalte 1 var frustreret over, at hun var sammen med Forurettede efter alt det, der var sket. Tiltalte 1 og Forurettede har flere gange haft fat i hinanden. Hun og Forurettede har fået at vide, at det er en god ide at tale sammen om det, de har oplevet. Han sidder inde, men de har kontakt.

Hun havde regnet med, at de to ville råbe ad hinanden og måske slås, men bestemt ikke, at der ville blive knivstikkeri.

Da de kom hjem til Tiltalte 2, havde hun sin telefon med ud af bilen, og hun brugte den senere til at ringe til sin mor. Hun var ikke ude af Tiltalte 2's hus. Hun kan ikke huske med bestemthed, at hun havde telefonen med ind. Hun så ikke Tiltalte 2 ringe til nogen fra huset. Tiltalte 2 var mest ude i køkkenet. Hun ved ikke, hvad han lavede der. Da Tiltalte 2 sagde, at han ville hente nogen til morgenfest, havde hun ikke kastet op endnu, men hun kunne registrere, hvad der skete omkring hende, og Tiltalte 2's udtalelse om at hente nogen til morgenfest står klokkeklart for hende. Det var heller ikke usædvanligt, at han inviterede nogen til morgenfest. Hun stod med telefonen, da de fik en øl i køkkenet. Det er hun sikker på, for hun viste Forurettede noget på telefonen. Da Tiltalte 2 gik, bad hun ham ikke hente noget til sig i bilen. Hun låste døren og gik ud for at kaste op. Hun så ikke Tiltalte 2 igen.

Hun følte sig nærmest ædru efter alt det med Tiltalte 1 og Forurettede. Hun havde ikke telefonen med op på første sal, da hun løb derop.

Hun kender Tiltalte 2, fordi han kom hos hendes papfar og mor og vistnok havde et forhold til hendes søster. Tiltalte 2 kendte til hendes forhold til Forurettede og Tiltalte 1 og udfordringerne i det. Han havde sagt, at han nok skulle sørge for, at hende familie fik ro for Forurettede. Han var støttende for hende og havde ingen relation til Forurettede. Han og Forurettede har måske festet sammen, men ikke været venner.

Hun havde set Tiltalte 1 vred før denne morgen, men ikke sådan. Han var ikke sig selv. Øjnene var flakkende og væremåden fremmed.

Vidne 2 har forklaret, at hun om natten mellem den 3. og 4. marts 2023 var sammen med Tiltalte 1. De sad og snakkede, fordi der havde været noget med hendes datter og en kæreste. Hun kender Tiltalte 1 gennem

datteren, og han har haft et værelse i en anden lejlighed, hun har. Tiltalte 2 ringede og ville mødes med Tiltalte 1. Tiltalte 1 spurgte, om Tiltalte 2 måtte komme til en øl, og det var ok. Hun havde første gang mødt ham tidligere på aftenen. Tiltalte 2 kom, fik en øl og sagde, at han lige ville sige noget. De kunne ikke gætte, hvem der lå på hans sofa. Så skulle de gætte. De gættede på Person 5, men det var Forurettede og Vidne 1, fortalte Tiltalte 2. Han sagde det hurtigt efter ankomst, for det var grunden til, at han ville mødes med Tiltalte 1. Han fortalte ikke, hvad han ellers havde lavet om natten. Han sagde, at han havde sagt til Vidne 1, at han skulle hente folk til morgenfest. Tiltalte 1 blev noget gal og aggressiv over nyheden. Han sagde, at han skulle af sted, men alligevel talte de stille og roligt sammen i nogen tid.

På et tidspunkt bankede det på hendes dør, og hun lukkede ikke op, for hun vidste ikke, hvem det var. Imens tog Tiltalte 1 to små køkkenknive med over i sofaen. Hun sagde, at han skulle lægge dem tilbage, og det gjorde han. Det skete, inden Tiltalte 2 kom.

Da Tiltalte 1 blev gal, gik han lidt rundt. Person 2 ringede til Tiltalte 2 og sagde, at han frøs. Tiltalte 2 sagde, at han bare kunne gå om til Tiltalte 2, for der var folk. Vidnet spurgte, hvorfor han sagde sådan, og det fik hun ikke svar på. Tiltalte 1 sagde, at så kunne han slå to fluer med et smæk, både Person 2 og Forurettede. Tiltalte 1 og Person 2 er ikke gode venner. Hun sagde bare stop nu. Hun kender slet ikke Tiltalte 1 sådan.

Vidnet blev foreholdt fil 1, side 512, 7. afsnit:

”…

Da Tiltalte 1 hørte det flejnede han fuldstændig. Tiltalte 1 rendte frem og tilbage i lejligheden og sagde, at nu skulle der ske et eller andet. Han tog også en af afhørtes knive i knivblokken, men afhørte sagde til ham, at han skulle lægge den tilbage.

…”

Vidnet bekræftede at have forklaret sådan, men huskede ikke rigtigt længere, at Tiltalte 1 igen hentede en kniv. Det var to små knive, som han havde fat i første gang. Han kom ikke ind på, hvad der skulle ske. Tiltalte 2 sad der stadig. Tiltalte 2 lagde sin husnøgle over ved siden af Tiltalte 1 på spisebordet, og Tiltalte 1 tog den i hånden. De aftalte at køre om til Vidne 8 for at høre, om Vidne 4 var vågen. Tiltalte 2 rejste sig op og spurgte, om hun var stikker, for så ville han gerne have hendes telefon. Han lød ikke vred. Hun svarede ”prøv at tage den fra mig” , og Tiltalte 1 spurgte om, hvad det var. Derefter gik de. Hun troede, at hun kendte Tiltalte 1, og derfor tænkte hun ikke mere over det. Hun hørte lægehelikopteren flyve over. Så ringede Vidne 7 og fortalte, at Tiltalte 1 havde stukket Forurettede flere gange.

Tiltalte 2 kom hen på natten. Det var senere end kl. 1. Aftenen forinden var hendes datter og ekskæreste der, og politiet kom omkring midnat. Hun talte derefter med Tiltalte 1. Hun sad hele natten med en breezer uden at få den

drukket, så hun var ikke beruset. Tiltalte 2 var måske hos hende i 20 minutter. Han og Tiltalte 1 drak en øl. Hun har en lejlighed på 42 m2, så stuen er ikke stor. Tiltalte 2 var ikke ude for fx at gå på toilettet. Til sidst var hun ved at være træt. Tiltalte 1 tog knivene, da det bankede på døren. Hun er mere i tvivl, om han gjorde det, mens Tiltalte 2 var der. Tiltalte 1 kunne godt lide at komme og snakke med hende. Hun kan ikke sige, hvordan han normalt agerer, når han er sur. Han kunne måske sige, at han ville banke dem. Hun forsøgte ikke at tale ham til ro, men troede, at han ville lægge sig til at sove hos Vidne 8. Det var ved spisebordet, at Tiltalte 2 spurgte, om hun var en stikker. Tiltalte 1 havde da Tiltalte 2's nøgle i hånden. Hun kan ikke have misforstået, hvad Tiltalte 2 sagde.

Tiltalte 1 talte ikke om, hvad han ville gøre ved Forurettede, men kun om at slå to fluer med et smæk.

Vidnet blev foreholdt fil 1, side 515, 7. afsnit:

”…

Da Tiltalte 1 gik frem og tilbage i lejligheden efter at have fået beskeden om, at Vidne 1 og Forurettede var sammen sagde han, at han ville have hævn og at han ville tage Forurettede.

…”

Vidnet erindrede ikke, at der var sagt sådan, men der er også sket meget siden.

Vidnet blev foreholdt fil 1, side 515, 9, afsnit:

”…

Tiltalte 1 har ikke direkte sagt, at han ville stikke Forurettede. Han sagde heller ikke hvad han mente med, at han ville om og tage Forurettede, men afhørte forstod det som at han ville om og banke Forurettede.

…”

Vidnet kunne vedstå dette.

Vidne 8 har forklaret, at han den 4. marts ikke boede i lejligheden Adresse 2, men det gjorde Vidne 4. Han havde lånt den i 3 måneder. Vidne 4 er en ven. Tiltalte 1 kender vidnet igennem sin ekskæreste. Vidnet havde ikke været i lejligheden i 14 dage forinden.

Han er uddannet tarmrenser, en slags slagter. Han har af politiet fået forevist en kniv, som tilhører ham, en Zwilling kokkekniv, som fagforeningen gav ham i svendegave. Den lå hjemme i køkkenskuffen, da han sidst så den. Han ved ikke, hvordan den er forsvundet fra lejligheden. Politiet har bare ringet og bedt ham låse op. Han mangler to knive. Det konstaterede han sammen med betjenten. Den anden kniv var en kødkniv fra Dachau. Det var også en svendegave. Den er ikke dukket op igen. Han har ikke glemt den nogen steder.

Han har ikke rigtigt talt med Vidne 4 om denne sag andet end, at det var noget lort. Han var træt af at miste sine svendegaver.

Vidne 9 har forklaret, at han bor i dobbelthuset ved siden af Tiltalte 2's hus. Han har kendt Tiltalte 2, siden han flyttede ind. Den 4. marts om morgenen sad han og nød sin morgenkaffe. Kl. 7.20 kørte han ned for at handle og så Tiltalte 2's Audi holde på den anden side vejen. Tiltalte 2 sad i den og talte med en. Han holdt ind for at hilse på Tiltalte 2, der virkede anspændt. De snakkede nok i 1-1½ minut. Vidnet spurgte om, hvordan det gik, og om Tiltalte 2 havde det godt. Tiltalte 2 svarede, at han havde det fint. Vidnet kørte videre mod Vej og undrede sig over, at Tiltalte 2 virkede så anspændt. Hans øjne var ved at boble ud af hovedet. Det var tydeligt, at der var noget. Han var også mere ordknap, end han plejer at være. Han tænkte ikke, at Tiltalte 2 bare havde været vågen hele natten. 10 minutter senere, da vidnet kom tilbage, sad Tiltalte 2 og Tiltalte 1 stadig i bilen og snakkede. Vidnet gik ind til sig selv og fortsatte sine gøremål. Vidne 1's bil holdt bag Tiltalte 2's bil. Det næste, han registrerede, var, at ambulancefolk bankede på hos ham. Mens han talte med dem, hørte han over radioen, at der var tale om en gårdsplads og det kunne være hos begge hans naboer. De fandt så ud af, at det var inde hos Tiltalte 2. Han havde intet hørt fra Tiltalte 2's hus, for der er meget godt lydisoleret mellem de to huse.

Vidne 10 har forklaret, at han som ambulanceredder i By 1 fik en opgave om at tage ud til et knivstik. Der var ikke langt ud til stedet. På vejen talte de med politiet om deres egen sikkerhed. Da de ankom, kunne de ikke finde ind, men pludselig stod der en og viftede med armene. Makkeren gik først ind for at undersøge, om stedet var sikkert, og så fik vidnet en melding om, at det så slemt ud, så alt udstyr skulle med ind. Vidnet fandt det hele frem, og makkeren hjalp med at få det ind. Da vidnet kom ind, så han en masse blod på gulv og vægge. Der havde været gang i noget. En lægehelikopter var på vej og tilsvarende lægebilen. Der var blod overalt, også blodstænk på skabene i køkkenet, så det lignede, at der havde været slagsmål. Makkeren fortalte, at offeret var trukket fri af døren, for at de kunne komme til at hjælpe ham. Makkeren lagde an til behandling, men sadlede om og ville have ham hurtigst muligt ud i bilen. Han indså nok, at de ikke kunne hjælpe manden. Han blev båret ud på et bræt. Patienten var vågen, men i kritisk tilstand. Han var bleg og havde symptomer på chok. Han jamrede sig og var bevidsthedspåvirket. Han forsvandt bevidsthedsmæssigt i en periode og var ellers til stede. De så 2-3 knivstik i hans ryg. Han blødte da ikke voldsomt. Der var ikke gjort noget for at begrænse blødningen. Deres indsats var koncentreret om at redde liv. De fik ham ud i bilen og fik ilt og blod til ham. Hans tilstand var stabil under indsatsen, og han jamrede sig. Det var tydeligt, at hans tilstand var kritisk. Blodtrykket var virkeligt lavt. Intet blev forværret. I ambulancen udførte de livreddende arbejde. Da lægen kom, blev der givet blod og noget mod indre blødninger. Lægehelikopteren ankom, og de kørte om til den. Personalet på

den overtog patienten. Da de lagde ham ind, var blodtrykket cirka 50 over 20, og det er meget lavt, så tilstanden var meget kritisk. Der var ikke sår, som blødte mere end andre.

Vidne 4 har forklaret, at han var i lejligheden, da Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kom op. Han lå og sov. Han havde en god relation til Tiltalte 1, men de boede ikke decideret sammen. De har kendt hinanden i 5-10 år og forholdet var mere end bare nogen, der mødes til fester. Han fik ikke meget at vide. Stemningen var trykket. Han husker ikke, hvad Tiltalte 1 gjorde, da han kom ind. Tiltalte 2 stod bare i døren og sagde ikke noget. Han så omtåget ud. Han sagde ikke noget, som vidnet husker der. Han husker ikke, at Tiltalte 2 lånte hans telefon i lejligheden, men han gjorde det i bilen. Han husker ikke, hvad de talte om. Han ved ikke, hvorfor de gik ned i bilen. Det er længe siden, og han husker knapt nok, hvad han lavede i går. Den dag var ikke så særlig, at han husker den. Tiltalte 1 gik lidt forvirret rundt, og Tiltalte 2 stod i døren. De talte ikke rigtigt sammen. Vidnet fik ikke at vide, hvad der var sket. I lejligheden talte de ikke rigtigt om, hvor de skulle hen. Han gik med ned, fordi Tiltalte 1 er hans kammerat. Der var ingen rigtig grund. I bilen lånte Tiltalte 2 hans telefon. Han ved ikke, hvorfor han ikke bare brugte sin egen. Vidnet vidste da ikke, hvor de skulle hen. Det fandt de først ud af senere. Tiltalte 2 sagde ikke noget, men var stille. Han husker ikke, hvem Tiltalte 2 ringede til. Han husker heller ikke, om telefonen var på højtaler. Vidnet foreslog, at de tog ud til en kammerat, der boede cirka 20 minutter væk. Tiltalte 2 sagde ikke noget til det. Først kørte de den anden vej, for de skulle væk fra byen, men det ville Tiltalte 2 ikke. Han ville vist hjem til sit hus. Så foreslog vidnet, at Tiltalte 2 kørte dem til By 3 og smed dem af der. Det gjorde han. Et par timer efter ankomst dertil fandt vidnet ud af, hvad der var sket. Der var mere eller mindre tavshed i bilen på turen.

Af fil 1, side 349, personundersøgelse af Forurettede fra Aarhus Universitet, fremgår:

"...

Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 25-årige mand, der angiveligt var blevet tildelt flere stik med en kniv ca. fem timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Skarprandede læsioner på ryggen (1-6, 8) og på begge skuldrer (9, 11), blodunderløbent mærke på ryggen (7) samt hudafskrabninger på højre arm (10) og begge ben (12, 13).

Af hospitalsjournal fremgår det, at undersøgte ved indlæggelsen på Aalborg Universitetshospital var ustabil i blodtryk og puls, og der blev indgivet 9 portioner blodprodukter. Man konstaterede syv stiklæsioner, hvor der i bunden af den ene (læsion 9) var læsion af den store blodåre til højre arm (vena axillaris). I en anden (læsion 6) konstaterede man gennemstik af mellemgulvet ned i bughulen. Ved

CT-scanning og røntgen af brystkassen forud for operationen påviste man brud af højre 9. ribben i siden (underliggende læsion 7), en mindre mængde fri luft og blod i højre lungehule samt lidt fri luft i bughulen.

Alle læsioner fraset læsion 12 var friske og kan stamme fra den angivne hændelse. Læsion 12 var ældre og opstået forud for angivne hændelse.

Læsion 1-6, 8, 9 og 11 er følger efter skarpe traumer, hvor læsion 1-6 og 9 havde karakter af stik. Stikretninger kunne ikke nærmere vurderes. Stikdybden af læsion 9 vurderes at være minimum 4 cm. Stikdybden af læsion 6 vurderes at være minimum 4 cm, og må antages at have medført den frie mængde luft i bughulen. Stikdybden af læsion 1-5 kunne ikke vurderes.

Det kan ikke med sikkerhed afgøres hvilke læsioner på ryggen (1-6 eller 7 med underliggende brud af ribben), der har medført den lille mængde blod og luft i højre lungehule.

Læsion 8 og 11 havde karakter af kombineret stik og snit.

Det må antages at læsion 1-6, 9 og 11 er påført med nogen om end ikke stor kraft, idet der kun er læsion af bløddele. Læsion 8 må antages at være påført med lille kraft, idet den var overfladisk.

Læsion 7 er følge efter et kraftigt stumpt traume idet der er påvist underliggende brud af ribben.

Læsion 10, 12 og 13 er følger efter mindre, ukarakteristiske stumpe traumer.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet han uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet.

For vurdering af eventuelle men henvises til de behandlende læger. Der er sikret materiale til evt. retsgenetisk og retskemisk undersøgelse.

...

Af hospitalsjournal fra Aalborg Universitetshospital fremgår det, at undersøgte blev overflyttet fra skadestedet til Aalborg Universitetshospital med helikopter den 04.03.2023 kl. 09.28. Undervejs i helikopteren havde han lavt blodtryk (systolisk tryk 100 mrnHg) og høj puls (140 slag per minut), og han fik tildelt blodtransfusion undervejs. Ved ankomsten var undersøgte talende, men havde fortsat ustabilt blodtryk (ned til 85/55 mmHg) og høj puls (140 slag per minut), og man gav mere blod. Ved inspektion påviste man 7 knivstik i højre side af ryggen og på højre skulder. Der blev foretaget røntgen af brystkassen og traume CT-scanning, hvor man påviste lidt luft og blod i højre lungehule (pneumohærnothorax), brud af højre 9. ribben i siden og en smule fri luft i bughulen.

Undersøgte blev bedøvet og overflyttet til operation, hvor man foretog gennemgang af læsionerne. I bunden af læsionen på højre skulder (læsion 9) var der indsigt til den store pulsåre til armen (arteria axillaris), som fremstod intakt, mens der var læsion af blodåren (vena axillaris), som blødte en del. Ved undersøgelse af den nederste læsion på ryggen (læsion 6) kunne man med fingeren føle, at læsionen gik igennem mellemgulvet og ned i bughulen. Der blev anlagt

komprimerende gaze i læsionerne, og de blev sarnmenklipset. Der blev endvidere anlagt lungehuledræn i højre side af brystet.

Undersøgte var efterfølgende stabil i blodtryk og puls og blev vækket af bedøvelsen om eftermiddagen. Der blev i alt indgivet 5 portioner røde blodlegemer, 3 portioner blodplasma og 1 portion blodplader (samlet ca. 2,7 liter)

Den 05.03.2023 var undersøgte vågen. Han havde begrænset bøjeevne af højre arm, og man mistænkte nerveskade. Der blev planlagt nærmere undersøgelse af dette på et senere tidspunkt.

I forbindelse med modtagelsen på Akutmodtagelsen, blev der optaget fotos uden målestok af overlæge, professor Overlæge. Forud for undersøgelsen fik undertegnede læge forevist CT-scanningen af det påviste ribbensbrud, hvor brudlinjen fremstod uregelmæssig, tydende på følge efter et stumpt traume snarere end et skarpt.

Objektiv undersøgelse

Undersøgte er en mand med udseende svarende til de angivne 25 år. Legemsbygning muskuløs, ernæringstilstand middel, højde angivet i journalen til 186 cm, vægt'vurderet til cirka 80 kg.

Undersøgte ligger nøgen i sengen og er bedøvet og tilkoblet respirator. Hovedet

Håret er mørkbrunt og kortklippet.

Der er ingen læsioner i hårbunden. Der ses lidt blodlignende tilsmudsning i hårbunden.

Der ses ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder,

øjenlågshuden, ansigtshuden, huden bag ørerne eller i mundslimhinden.

Der er ingen læsioner i ansigtet.

Næsen er uden læsioner. Der ses lidt blodlignende tilsmudsning omkring næseborene.

De ydre ører er uden læsioner.

Læberne er uden læsioner.

Der er egne tænder i over- og undermund, tandstatus normal. Der ses respiratortube i munden fastgjort til ansigtet med tape.

Hals

Der ses ingen læsioner på halsens for- og sideflader eller i nakken. Bryst

Der ses ingen læsioner. I højre side af brystet ses et tilplastret

lungehuledræn.

Bug

Der ses ingen læsioner.

Ryg

Læsion 1: Opadtil på højre side af ryggen, 8 cm fra midtlinjen og 4 cm under skulderåget, ses en lodret forløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 4 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 2: Opadtil på højre side af ryggen, 3 cm fra midtlinjen og 6 cm under skulderåget, ses en nærmest tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 3 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 3: Opadtil på højre side af ryggen, 2 cm fra midtlinjen og 10 cm under skulderåget, ses en lodret forløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 3 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 4: Opadtil på højre side af ryggen, 2 cm fra midtlinjen og 14 cm under skulderåget, ses en nærmest tværforløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 3,5 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 5: Midt på højre side af ryggen, 8 cm fra midtlinjen og 35 cm under skulderåget, ses en skråt opad og mod højre forløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 2,5 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 6: Midt på højre side af ryggen, 2 cm fra midtlinjen og 38 cm under skulderåget, ses en nærmest lodret forløbende, sammenklipset skarprandet læsion målende 3 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 7: Midt på højre side af ryggen ses et lidt spættet, mørkviolet blodunderløbent mærke, målende 7 x 6 cm. I læsionen ses tre parallelle, tværforløbende opklaringer målende op til 0,9 cm i diameter.

Læsion 8: Midt på venstre side af ryggen, 6 cm fra midtlinjen og 25 cm under skulderåget, ses en lodret forløbende, overfladisk, let uregelmæssig skarprandet læsion, målende 0,9 x 0,3 cm. Den øverste sårvinkel er stump og den nederste er spids. Dybde ca. 0,3 cm. Arme

Læsion 9: Midt på ydersiden af højre skulder, 4 cm under skulderrrmdingen, ses en skråt nedad og fremad forløbende sammenklipset, skarprandet læsion målende 4 x 0,1 cm. Sårvinkler og dybde kunne ikke vurderes.

Læsion 10: Midt på indersiden af højre overarm ses en nærmest tværforløbende, stregformet, ikke skorpedækket hudafskrabning, målende 6,5 x 0,1 cm.

Læsion 11: Opadtil på ydersiden af venstre overarm ses en let bueformet, skarprandet læsion, målende 3,3 i længden og hvor den forreste del gaber op til 0,5 cm. Den forreste sårvinkel er stump og den bageste er spids. Man får indtrykket af en nedadgående underminering afhudflappen på ca. 1 cm.

Der ses blod- -og pulsårekatetre i begge albuebøjninger, håndled og venstre håndryg.

Der ses blodlignende tilsmudsning på begge underarme og hænder. Fingerneglene er intakte.

Ben

Læsion 12: På ydersiden af højre knæ ses to skorpedækkede hudafskrabninger, hver målende 1,2 x 0, 1 cm.

Læsion 13: Midt på forsiden af venstre underben ses en lodret forløbende, ikke skorpedækket hudafskrabning målende 4 x 0,5 cm. Ydre kønsorganer og endetarmsåbning

Ej undersøgt."

Af fil 1, side 359, supplerende erklæring om Forurettede fra Aarhus Universitet, fremgår det:

"...

Resume og konklusion

På baggrund af det fremsendte fotomateriale optaget ca. to døgn efter den retsmedicinsk personundersøgelse er der således yderligere blevet påvist: To skorpedækkede sår på højre af halsen (14). Disse var på fototids-punktet ældre og kan stamme fra tiden omkring den angivne hændelse. Grundet opheling kan opståelsesmåden ikke nærmere beskrives, og læsionerne må vurderes at være uspecifikke.

Det tidligere fremsendte resume og konklusion forbliver i øvrigt uændret.

...

Institut for Retsmedicin, Aarhus er på e-mail den 17.03.2023 af pa Person 6, Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro anmodet om en vurdering vedrørende læsioner på undersøgte, som angiveligt ikke var set ved den retsmedicinske personundersøgelse den 04.03.2023.

Til grund for besvarelsen foreligger:

- Fotorapport af undersøgtes skader, optaget på Aalb org Sygehusden

06.03.2023 i forbindelse med afhøring.

-  Fotofil (JPEG-format) af højre side af undersøgte s hals uden

målestoksforhold.

Ved gennemsyn af egne fotos optaget i forbindelse med personundersøgelsen kan læsionerne ikke sikkert genfindes, hvilket kan skyldes deres beliggenhed i en tatovering samt forholdene omkring personundersøgelsen, hvor undersøgte var bedøvet og tilkoblet respirator. Ud fra de fremsendte filer ses:

Hals

Læsion 14: Bagtil på højre side af halsen, ses to skorpedækkede sår, hvoraf det ene ses tværforløbende, og det andet er forløbende skråt nedad og fremad, hver målende cirka 1 x 0,4 cm. Sårrandene kan ikke vurderes grundet opheling."

Tiltalte 1 er tidligere straffet ved:

dom af 7. august 2018 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af

straffelovens § 244, stk. 1.

dom af 12. juli 2019 med delvist betinget fængsel i 6 måneder og en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 252, stk. 1.

dom af 28. juli 2022 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 252, stk. 1.

Tiltalte 1 er blevet mentalundersøgt. Af mentalerklæ-ring af 10. maj 2023 fremgår følgende:

"...

Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, og han kan ikke antages at have været sindssyg eller have befundet sig i en tilstand ligestillet hermed på tidspunktet for den påsigtede handling. Observanden

er normalt begavet, og han lider ikke af epilepsi eller anden form for organisk hjernelidelse. Han har været påvirket af rusmidler på tids-punktet for de påsigtede handlinger, men der er intet, der tyder på, at han var psykotisk, eller at en patologisk rustilstand kan have forelig-get.

Observanden er opvokset ved gifte forældre, der blev skilt, da obser-vanden var 6 år gammel. Han boede herefter hos sin mor, og han har oplevet sin barndom som god og tryg. Han har tidligt udvist adfærd-sproblemer og symptomer forenelige med ADHD i form af opmærk-somhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.

For 3 år siden fik observanden stillet diagnosen ADHD. Han har haft god effekt af medicin mod ADHD, hvilket har bedret koncen -tration samt dæmpet hyperaktivitet og impulsivitet. På tidspunktet for de påsigtede handlinger var observanden ikke i medicinsk behandling for ADHD, da han var løbet tør for medicin.

Observanden er uddannet fisker, og han har i flere år ernæret sig som dette. De senere år har han arbejdet på Grønland som formand på en byggeplads. Han trives med at arbejde meget, og han har en stor arbejdskapacitet og udholdenhed med manuelt arbejde.

Observanden startede tidligt i sin ungdom med at lave krimina -litet, og han er tidligere dømt for bl.a. gentagne overtrædelser af færdselsloven, bedrageri, tyveri, overtrædelse af våbenloven, hærværk, vold, besiddelse af narko med henblik på salg og videreo-verdragelse.

Han har afsonet flere fængselsstraffe. Han er nu sigtet for forsøg på manddrab, hvilket han nægter sig skyldig i.

Observanden har siden tidlig ungdom haft misbrug af euforiserende stoffer, og han har i perioder ernæret sig ved salg af rusmidler. Den megen kriminalitet, han har begået, har oftest været under indflydelse af rusmidler.

Ved aktuelle undersøgelse findes observanden lidende af ADHD, med baggrund i opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivi-tet. Han har derudover et skadeligt brug af rusmidler, hvilket kombine-ret med en ubehandlet ADHD øger risikoen for kriminalitet, da han uden omtanke på konsekvenser, fordele og ulemper agerer impulsivt og træffer hurtige beslutninger. Han findes ikke lidende af depression, angst, mani, posttraumatisk stress, psykose eller forstyrret personlig-hedsstruktur.

Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens § 69 om-

handlende personkreds, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig lige-artet kriminalitet.

..."

Der er den 18. april 2023 udarbejdet personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808 vedrørende Tiltalte 2. Af denne fremgår følgende:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøve-tid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på Tiltalte 2's gode og velordnede personlige og sociale forhold. Tiltalte 2 lever en veletableret tilværelse, trods sin unge al-der.

Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at Tiltalte 2 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og positivt indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

..."

De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, men har erkendt sig skyldig i vold i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, ved med en medbragt kokkekniv at have stukket Forurettede, dog således at det ikke er begået i forening med medtiltalte Tiltalte 2.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i den rejste tiltale, idet han dog har erkendt at have kørt medtiltalte Tiltalte 1

til gerningsstedet.

Indledningsvis lægger nævningetinget til grund, at der forud for gerningstidspunktet havde været et anstrengt forhold mellem Forurettede og Vidne 1 samt Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 var bekendt med det.

Retten lægger ligeledes til grund, at Vidne 1 og Forurettede efter en bytur endte hjemme hos Tiltalte 2 på Adresse 1, hvor Vidne 1 og Forurettede lagde sig til at sove på sofaen.

Efter forklaringerne fra Vidne 1 og Tiltalte 2 er der enighed om, at Tiltalte 2 på et tidspunkt forlod huset, hvorefter Vidne 1 og Forurettede blev alene tilbage. Efter Vidne 1's sikre og troværdige forklaring finder retten, at døren blev låst, da Tiltalte 2 forlod huset, og at Tiltalte 2 ikke vendte tilbage før efter voldsepisoden.

Tiltalte 2 kontaktede herefter Tiltalte 1, som befandt sig i Vidne 2's lejlighed og tog derhen med det formål at fortælle Tiltalte 1, at Forurettede og Vidne 1 var hjemme hos ham.

Efter forklaringerne fra Tiltalte 2 og Vidne 2 førte det til, at Tiltalte 1 blev ophidset over den oplysning, og at han ville hen til Tiltalte 2's hus for at konfrontere Forurettede. Herunder udtalte Tiltalte 1 på baggrund af Tiltalte 2's forklaring i grundlovsforhøret samt forklaringen afgivet til politiet af Vidne 2, at han ville stikke Forurettede, slå to fluer med et smæk og tage Forurettede. Efter Vidne 2's sikre og detaljerede forklaring finder retten det desuden bevist, at Tiltalte 2 i hendes lejlighed overdrog sin nøgle til Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 tog en kniv og udtalte, at nu skulle der ske noget. Kniven blev dog ikke medtaget fra lejligheden, da Vidne 2 bad Tiltalte 1 om at aflevere den igen.

I forbindelse med, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle forlade Vidne 2's lejlighed, spurgte Tiltalte 2 Vidne 2, om hun var en stikker, for i så fald skulle han have hendes telefon.

Efter forklaringerne fra Tiltalte 2 og Tiltalte 1 lægges det til grund, at de to herefter kørte til Tiltalte 1's midlertidige bopæl på Adresse 2, og at

Tiltalte 1 herfra medtog en stor kokkekniv. Tiltalte 1 har forklaret, at han opbevarede den store kokkekniv i en lomme. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kørte herefter til Adresse 1, hvor de parkerede og talte sammen et stykke tid, inden Tiltalte 1 låste sig ind i huset til Vidne 1 og Forurettede, som sov på sofaen i stuen. Der opstod et skænderi mellem Tiltalte 1 og Forurettede, blandt andet om Forurettede igen skulle være en del af Vidne 1's og deres søns liv. Efter Vidne 1's forklaring udtalte Tiltalte 1 på et tidspunkt ”skal jeg gøre en ende på det her?” , mens han fumlede med noget. Forurettede rejste sig op og forlod stuen. Retten finder det efter forklaringerne fra Forurettede og Vidne 1 som støttes af observationerne på gerningsstedet, herunder blodstænk og fund af blod i navnlig gangen og det blå værelse, for bevist, at Tiltalte 1 fulgte efter Forurettede og stak ham med kokkekniven første gang på den øverste del af ryggen. Forurettede forsøgte at flygte, snublede og faldt ned i et bord på det blå værelse. Herefter opstod der tumult mellem Tiltalte 1 og Forurettede, hvor Forurettede parerede med et bord, og hvor Tiltalte 1 tildelte Forurettede yderligere stik med kniven i ryggen og skulderen i såvel det blå værelse som i gangen. Under dette forløb løb Vidne 1 ovenpå, hvor hun gemte sig. Efter knivstikkene var tilføjet, og Tiltalte 1 og Forurettede kæmpede om at få kniven, udtalte Tiltalte 1 ifølge forklaringen fra Forurettede, at Forurettede lige så godt kunne opgive, da han alligevel ville dø af de påførte skader. Forurettede fik fravristet Tiltalte 1 kniven. Herefter undløb Tiltalte 1 fra huset og satte sig ind i Tiltalte 2's bil, hvor Tiltalte 2 talte i telefon med Vidne 3. De kørte sammen kørte fra stedet.

Retten tilsidesætter herved Tiltalte 1's forklaring om, at han først fremtog kniven og stak med den efter at være blevet overfaldet af Forurettede.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kørte retur til Tiltalte 1's bopæl på Adresse 2, hvorefter de med Vidne 4 i bilen kørte først mod Skive og så til By 3, hvor Tiltalte 1 og Vidne 4 blev sat af hos en bekendt. Her blev Tiltalte 1 senere anholdt. Tiltalte 2 kørte tilbage til By 1, hvor han parkerede bilen ved havnen og til fods gik tilbage til gerningsstedet, hvor han blev anholdt.

Under det efterfølgende forløb talte Tiltalte 2 i telefon med såvel Vidne 1 som Vidne 6, hvor han gav udtryk for ikke at vide, hvad der var sket hjemme hos ham selv.

Det lægges efter de beskrevne fund i den retsmedicinske undersøgelse af 9. marts 2023 vedrørende personundersøgelse af Forurettede, sammenholdt med forklaringerne fra vicestatsobducent Vidne 5 og ambulanceredder Vidne 10 til grund, at Forurettede var i livsfare som følge af stikkene og det deraf følgende blodtab, og at han kun overlevede på grund af en hurtig og kompetent indsats fra det medicinske personale.

Alle nævninger og dommere udtaler herefter:

Vi finder det efter det ovenfor beskrevne bevist, at Tiltalte 1 låste sig ind i Tiltalte 2 hus med en nøgle, han havde fået udleveret af Tiltalte 2 i Vidne 2's lejlighed, og at han medbragte en stor kokkekniv, som han forinden havde hentet på sin egen bopæl. Vi finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 efter at have skændtes med Forurettede i stuen, med den medbragte kokkekniv i alt 9 gange stak Forurettede i ryggen og i højre skulder, hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig et stort blodtab og gennemstik af mellemgulvet ned i bughulen, og at han som følge heraf var i livsfare. Ved som beskrevet gentagne gange med nogen kraft at stikke Forurettede i ryggen og skulderen med en stor kokkekniv, der var medbragt til stedet, hvorved Forurettede kom i livsfare, samt i forbindelse hermed under kamp om kniven at have udtalt, at Forurettede formentlig ville dø af de skader, han havde pådraget sig, finder nævningetinget, at Tiltalte 1 herved har indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at Forurettede ville kunne dø som følge af knivstikkene.

Tiltalte 1 findes herved skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at det var Tiltalte 2, som oplyste Tiltalte 1 om, at Forurettede befandt sig i hans hus, og at Tiltalte 2 var bekendt med Tiltalte 1's anstrengte forhold til Forurettede. Tiltalte 2 så i Vidne 2's lejlighed, hvordan Tiltalte 1 blev ilter, da han fik oplysningen, og at Tiltalte 1 blandt andet sagde, at han ville have hævn, og at han ville stikke Forurettede. I forbindelse med opholdet i Vidne 2's lejlighed overdrog Tiltalte 2 sin nøgle til huset til

Tiltalte 1, sådan at han kunne låse sig ind. Nævningetinget finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 var klar over, at Tiltalte 1 medbragte en kniv, da han gik ind i huset på Adresse 1, men henset til Tiltalte 1's reaktion og de udtalelser, denne kom med, da han fik at vide, at Forurettede og Vidne 1 befandt sig sammen i Tiltalte 2's hus, hvor de sammen kørte hen, støtter, at det for Tiltalte 2 må have stået klart, at konfrontationen mellem Tiltalte 1 og Forurettede kunne blive af særdeles voldelig karakter. Dette støttes også af, at Tiltalte 2 ved sin udtalelse til Vidne 2 om, at han skulle have hendes telefon, hvis hun var stikker, ville forhindre, at Forurettede blev advaret om, hvad der skulle ske, ligesom det efter teleoplysningerne også er bevist, at Tiltalte 2 medtog Forurettedes mobiltelefon, da han forlod huset i Adresse 1. Da Tiltalte 2 blev i bilen, mens Tiltalte 1 gik ind i huset, og henset til udviklingen i situationen mellem Tiltalte 1 og Forurettede, findes karakteren af de knivstik, Tiltalte 1 tildelte Forurettede, herunder at Forurettede som følge heraf kom i livsfare, at ligge uden for rammerne af den voldsudøvelse, som Tiltalte 2 kunne forvente og var indforstået med. Tiltalte 2 frifindes derfor for den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og forholdet henføres i stedet under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, stk. 1. Da Tiltalte 2 ikke kan anses at have haft forsæt til kvalificeret vold af en karakter, der indebar livsfare for Forurettede, henføres forholdet for hans vedkommende ikke tillige under straffelovens § 246.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 237, jf. § 21.

Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. § 23, stk. 1

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21.

Alle voterende har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år.

De voterende har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at dette er normalstraf-

fen for forsøg på manddrab, og der er ikke oplyst hverken skærpende eller formildende omstændigheder, som giver grundlag for at fravige dette ud-gangspunkt, ligesom der ikke er grundlag for at anvende straffelovens § 248.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 6 år.

Tiltalte 2

Straffen fastsættes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, stk. 1.

Alle voterende har stemt for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år.

De voterende har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte anstiftede for-holdet ved at give oplysninger til Tiltalte 1, hjalp Tiltalte 1 ind i huset ved at give ham nøglen og transpor-terede ham til og fra gerningsstedet. Han havde i den forbindelse accepteret, at der kunne blive tale om grov vold, herunder anvendelse af kniv, men ikke drabsforsøg. Der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre straf-fen helt eller delvist betinget.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 1 år.

Erstatning

Dommerne tager i forhold til Tiltalte 1 påstan-den om erstatning til følge med 20.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstat-ningsansvarslovens § 26, stk. 4, og med 13.640 kr., i godtgørelse for svie og smerte, i alt 33.640 kr.

Erstatningskravet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2.

Dommerne har ved fastsættelse af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, lagt vægt på forholdets karakter, som det er beskrevet i skyld-kendelsen, og ved fastsættelse af godtgørelse for svie og smerte lagt vægt på de lægelige oplysninger om, at armen skulle holdes i ro i 6 uger efter reope-rationen. Der er derfor dokumenteret grundlag for godtgørelse for svie og smerte i 62 dage. Det er ikke ved lægeerklæringer eller tilsvarende doku-menteret, at der er grundlag for godtgørelse i en længere periode.

Der er efter sagens udfald ikke grundlag for at tage erstatningspåstanden til følge i forhold til Tiltalte 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til hver deres for-svarer.

Tiltalte 1 skal inden 14 dage betale 33.640 kr. til Forurettede. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslo-vens § 16, stk. 2.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Mand idømt 6 års fængsel for drabsforsøg

Dom afsagt: 12. januar 2024

Tiltalte 1 blev fundet skyldig i drabsforsøg med kniv og straffet med fængsel i 6 år, og Tiltalte 2 fik 1 års fængsel for medvirken til grov vold

Den 31-årige Tiltalte 1 havde nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, men havde erkendt sig skyldig i grov vold i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, ved med en medbragt kokkekniv at have stukket Forurettede, dog således at volden ikke var begået i forening med Tiltalte 2.

Den 25-årige Tiltalte 2 havde nægtet sig skyldig i den rejste tiltale for medvirken til forsøg på manddrab, idet han dog havde erkendt at have kørt Tiltalte 1 til gerningsstedet.

Sagen blev behandlet som nævningesag, fordi anklagemyndigheden krævede mere end 4 års fængsel til hver af de tiltalte.

Tiltalte 1 blev fundet skyldig i tiltalen og Tiltalte 2 blev fundet skyldig i medvirken, dog var det ikke bevist, at han havde vidst eller anset for sandsynligt, at Forurettede ville udsat for så alvorlige knivstik, at han kom i livsfare.

Af dommens begrundelse fremgår følgende:

Indledningsvis lægger nævningetinget til grund, at der forud for gerningstidspunktet havde været et anstrengt forhold mellem Forurettede og Vidne 1 samt Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 var bekendt med det.

Retten lægger ligeledes til grund, at Vidne 1 og Forurettede efter en bytur endte hjemme hos Tiltalte 2 på Adresse 1 i By 1, hvor Vidne 1 og Forurettede lagde sig til at sove på sofaen.

Efter forklaringerne fra Vidne 1 og Tiltalte 2 er der enighed om, at Tiltalte 2 på et tidspunkt forlod huset, hvorefter Vidne 1 og Forurettede blev alene tilbage. Efter Vidne 1's sikre og troværdige forklaring finder retten, at døren blev låst, da Tiltalte 2 forlod huset, og at Tiltalte 2 ikke vendte tilbage før efter voldsepisoden.

Tiltalte 2 kontaktede herefter Tiltalte 1, som befandt sig i Vidne 2's lejlighed og tog derhen med det formål at fortælle Tiltalte 1, at Forurettede og Vidne 1 var hjemme hos ham.

Efter forklaringerne fra Tiltalte 2 og Vidne 2 førte det til, at Tiltalte 1 blev ophidset over den oplysning, og at han ville hen til Tiltalte 2's hus for at konfrontere Forurettede. Herunder udtalte Tiltalte 1 på baggrund af Tiltalte 2's forklaring i grundlovsforhøret samt forklaringen afgivet til politiet af Vidne 2, at han ville stikke Forurettede, slå to fluer med et smæk og tage Forurettede. Efter Vidne 2's sikre og detaljerede forklaring finder retten det desuden bevist, at Tiltalte 2 i hendes lejlighed overdrog sin nøgle til Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 tog en kniv og udtalte, at nu skulle der ske noget. Kniven blev dog ikke medtaget fra lejligheden, da Vidne 2 bad Tiltalte 1 om at aflevere den igen.

I forbindelse med, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle forlade Vidne 2's lejlighed, spurgte Tiltalte 2 Vidne 2, om hun var en stikker, for i så fald skulle han have hendes telefon.

Efter forklaringerne fra Tiltalte 2 og Tiltalte 1 lægges det til grund, at de to herefter kørte til Tiltalte 1's midlertidige bopæl på Adresse 2, og at Tiltalte 1 herfra medtog en stor kokkekniv. Tiltalte 1 har forklaret, at han opbevarede den store kokkekniv i en lomme. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kørte herefter til Adresse 1, hvor de parkerede og talte sammen et stykke tid, inden Tiltalte 1 låste sig ind i huset til Vidne 1 og Forurettede, som sov på sofaen i stuen. Der opstod et skænderi mellem Tiltalte 1 og Forurettede, blandt andet om Forurettede igen skulle være en del af Vidne 1's og deres barns liv. Efter Vidne 1's forklaring udtalte Tiltalte 1 på et tidspunkt ”skal jeg gøre en ende på det her?” , mens han fumlede med noget. Forurettede rejste sig op og forlod stuen. Retten finder det efter forklaringerne fra Forurettede og Vidne 1 som støttes af observationerne på gerningsstedet, herunder blodstænk og fund af blod i navnlig gangen og det blå værelse, for bevist, at Tiltalte 1 fulgte efter Forurettede og stak ham med kokkekniven første gang på den øverste del af ryggen. Forurettede forsøgte at flygte, snublede og faldt ned i et bord på det blå værelse. Herefter opstod der tumult mellem Tiltalte 1 og Forurettede, hvor Forurettede parerede med et bord, og hvor Tiltalte 1 tildelte Forurettede yderligere stik med kniven i ryggen og skulderen i såvel det blå værelse som i gangen. Under dette forløb løb Vidne 1 ovenpå, hvor hun gemte sig. Efter knivstikkene var tilføjet, og Tiltalte 1 og Forurettede kæmpede om at få kniven, udtalte Tiltalte 1 ifølge forklaringen fra Forurettede, at Forurettede lige så godt kunne opgive, da han alligevel ville dø af de påførte skader. Forurettede fik fravristet Tiltalte 1 kniven. Herefter undløb Tiltalte 1 fra huset og satte sig ind i Tiltalte 2's bil, hvor Tiltalte 2 talte i telefon med Vidne 3. De kørte sammen kørte fra stedet.

Retten tilsidesætter herved Tiltalte 1's forklaring om, at han først fremtog kniven og stak med den efter at være blevet overfaldet af Forurettede.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kørte retur til Tiltalte 1's bopæl på Adresse 2, hvorefter de med Vidne 4 i bilen kørte først mod Skive og så mod nord, hvor Tiltalte 1 og Vidne 4 blev sat af hos en bekendt. Her blev Tiltalte 1 senere anholdt. Tiltalte 2 kørte tilbage til By 1, hvor han parkerede bilen ved havnen og til fods gik tilbage til gerningsstedet, hvor han blev anholdt.

Under det efterfølgende forløb talte Tiltalte 2 i telefon med såvel Vidne 1 som Vidne 6, hvor han gav udtryk for ikke at vide, hvad der var sket hjemme hos ham selv.

Det lægges efter de beskrevne fund i den retsmedicinske undersøgelse af 9. marts 2023 vedrørende personundersøgelse af Forurettede, sammenholdt med forklaringerne fra vicestatsobducenten og ambulanceredderen til grund, at Forurettede var i livsfare som følge af stikkene og det deraf følgende blodtab, og at han kun overlevede på grund af en hurtig og kompetent indsats fra det medicinske personale.

Alle nævninger og dommere udtaler herefter:

Vi finder det efter det ovenfor beskrevne bevist, at Tiltalte 1 låste sig ind i Tiltalte 2's hus med en nøgle, han havde fået udleveret af Tiltalte 2 i Vidne 2's lejlighed, og at han medbragte en stor kokkekniv, som han forinden havde hentet på sin egen bopæl. Vi finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 efter at have skændtes med Forurettede i stuen, med den medbragte kokkekniv i alt 9 gange stak Forurettede i ryggen og i højre skulder, hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig et stort blodtab og gennemstik af mellemgulvet ned i bughulen, og at han som følge heraf var i livsfare. Ved som beskrevet gentagne gange med nogen kraft at stikke Forurettede i ryggen og skulderen med en stor kokkekniv, der var medbragt til stedet, hvorved Forurettede kom i livsfare, samt i forbindelse hermed under

kamp om kniven at have udtalt, at Forurettede formentlig ville dø af de skader, han havde pådraget sig, finder nævningetinget, at Tiltalte 1 herved har indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at Forurettede ville kunne dø som følge af knivstikkene.

Tiltalte 1 findes herved skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at det var Tiltalte 2, som oplyste Tiltalte 1 om, at Forurettede befandt sig i hans hus, og at Tiltalte 2 var bekendt med Tiltalte 1's anstrengte forhold til Forurettede. Tiltalte 2 så i Vidne 2's lejlighed, hvordan Tiltalte 1 blev ilter, da han fik oplysningen, og at Tiltalte 1 blandt andet sagde, at han ville have hævn, og at han ville stikke Forurettede. I forbindelse med opholdet i Vidne 2's lejlighed overdrog Tiltalte 2 sin nøgle til huset til Tiltalte 1, sådan at han kunne låse sig ind. Nævningetinget finder det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 var klar over, at Tiltalte 1 medbragte en kniv, da han gik ind i huset på Adresse 1, men henset til Tiltalte 1's reaktion og de udtalelser, denne kom med, da han fik at vide, at Forurettede og Vidne 1 befandt sig sammen i Tiltalte 2's hus, hvor de sammen kørte hen, støtter, at det for Tiltalte 2 må have stået klart, at konfrontationen mellem Tiltalte 1 og Forurettede kunne blive af særdeles voldelig karakter. Dette støttes også af, at Tiltalte 2 ved sin udtalelse til Vidne 2 om, at han skulle have hendes telefon, hvis hun var stikker, ville forhindre, at Forurettede blev advaret om, hvad der skulle ske, ligesom det efter teleoplysningerne også er bevist, at Tiltalte 2 medtog Forurettedes mobiltelefon, da han forlod huset i Adresse 1. Da Tiltalte 2 blev i bilen, mens Tiltalte 1 gik ind i huset, og henset til udviklingen i situationen mellem Tiltalte 1 og Forurettede, findes karakteren af de knivstik, Tiltalte 1 tildelte Forurettede, herunder at Forurettede som følge heraf kom i livsfare, at ligge uden for rammerne af den voldsudøvelse, som Tiltalte 2 kunne forvente og var indforstået med. Tiltalte 2 frifindes derfor for den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og forholdet henføres i stedet under straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 23, stk. 1. Da Tiltalte 2 ikke kan anses at have haft forsæt til kvalificeret vold af en karakter, der indebar livsfare for Forurettede, henføres forholdet for hans vedkommende ikke tillige under straffelovens § 246.

Ved strafudmålingen blev der taget hensyn til, at den sædvanlige straf for forsøg på manddrab er fængsel i 6 år, og det udgangspunkt var der ikke grundlag for at fravige for så vidt angik Tiltalte 1.

Ved fastsættelsen af Tiltalte 2's straf blev der taget hensyn til, at Tiltalte 2 havde anstiftet forholdet, hjulpet Tiltalte 1 ind i sit hus ved at give ham nøglen og transporteret ham til og fra stedet velvidende, at der kunne blive tale om grov vold mod Forurettede, herunder anvendelse af kniv, men at han dog ikke havde accepteret, at volden mod Forurettede kunne blive livstruende.

Hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 tog ved domsafsigelsen stilling til, om dommen skulle ankes.

Tiltalte 1 blev fortsat varetægtsfængslet, og Tiltalte 2 blev løsladt efter domsafsigelsen.

Dommen blev afsagt af Retten i Holstebro den 12. januar 2022. Rettens journalnummer er SS 1766/2023