Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for bl.a. forsøg på manddrab ved at have knivstukket en ekspedient i en kiosk og en anden ekspedient på en tankstation. Påstand om konfiskation og erstatning

Retten på FrederiksbergStraffesag1. instans31. januar 2023
Sagsnr.: 1310/23Retssagsnr.: SS-4029/2022-FRB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten på Frederiksberg
Rettens sagsnummer
SS-4029/2022-FRB
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1310/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantJan Torp Hansen; PartsrepræsentantHeidi Lyskjær Bjaaland; PartsrepræsentantNiels Anker Rasmussen; PartsrepræsentantNiels Kahlke

Dom

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. januar 2023

Rettens nr. 4029/2022

Politiets nr. 0100-73112-00027-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1995)

pt. arrestant

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. maj 2022.

Tiltalte er tiltalt for

1.

legemsangreb efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247 stk. 1, ved den 1. juli 2021 klokken 08.57 i Kiosk, Adresse 1 i Brønshøj, som tidligere dømt for forsætligt legemsangreb, at have skubbet og tildelt Forurettede 1 en lussing på kinden.

2.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 9. juli 2021 cirka klok-ken 10.35 på et græsareal ved Voldparken 25 i Brønshøj at have øvet vold og truet med at øve vold mod tjenestegørende politibetjent Forurettede 2, idet tiltalte, i forbindelse med en anholdelsesforretning, da patruljen råbte ham an, gentagne gange henvendt til patruljen råbte "så kom", eller lignende, mens han gik frem mod politibetjent Forurettede 2, hvorefter tiltalte under selve anholdelsen vristede højre arm fri og tildelte politibetjent Forurettede 2 to knytnæveslag i hovedet.

3.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 11. august 2021 klok-ken 15.47 i Stormstrøm Fængsel, Blichersvej 1 i Nørre-Alslev, som afsoner, at have øvet vold mod tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 3, idet tiltalte tildelte fængselsbetjent Forurettede 3 et knytnæveslag i hovedet.

4.

Std 75274

side 2

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 12. no-vember 2021 cirka klokken 14.40 i Kiosk, Adresse 1 i Brønshøj, efter forudgående planlægning og som tidligere dømt for forsætlig legemsangreb, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte trængte Forurettede 1 op i et hjørne bag kioskdisken og med den i forhold 5 angiv-ne køkkenkniv med en bladlængde på cirka 25 cm. kastede sig ind over dis-ken mod Forurettede 1, der vendte ryggen til, og tildelte ham et 4 x 0,1 cm. langt og indtil flere cm. dybt knivstik i brystkassen på højre side af ryg-gen, hvorved Forurettede 1 blev påført en stiklæsion med underliggende stikkanal gennem brystvæggen til højre lungehule med deraf følgende punk-tering af lungen og luft- og blodansamling i lungehulen, hvilket bevirkede at Forurettede 1 kunne have været bragt i livsfare uden den modtagne be-handling.

5.

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, ved den 12. no-vember 2021 cirka klokken 14.40 i Kiosk, Adresse 1 i Brønshøj, på et offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt for-mål, under skærpende omstændigheder og som tidligere straffet for overtræ-delse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, under det i forhold 4 an-givne hændelsesforløb at have været i besiddelse af en køkkenkniv af mærket Sabatier med en bladlængde på cirka 25 cm.

6.

tyveri efter straffelovens § 276, ved den 16. november 2021 cirka klokken 09.27 i Kop og Kande, Adresse 2 i By, at have stjålet en køkkenkniv af mærket Westmark med en bladlængde på 19,5 cm. til en værdi af 109,95 kroner, og som han efterfølgende benyttede sig af som angivet i forhold 7 og forhold 8.

7.

forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 16. no-vember 2021 cirka klokken 16.31 på Tankstation, Adresse 3 i Brønshøj, efter forudgående planlægning og som tidligere dømt for for-sætlig legemsangreb, at have forsøgt at dræbe Forurettede 4, idet tiltalte overfaldt Forurettede 4 og med den i forhold 6 angivne køkkenkniv med en bladlængde på 19,5 cm. tildelte Forurettede 4 et 8,5 x 1,5 cm langt og flere cm. dybt vinklet knivstik skråt fortløbende ned ad venstre side af bryst-kassen, hvorved Forurettede 4 blev påført en stiklæsion med underliggen-de stikkanal gennem to ribben, med overskæring af pulsåre i bugen, gennem tynd- og tyktarmen og endende i bugspytkirtlen, hvilket bevirkede, at Forurettede 4 var i livsfare og måtte modtage behandling, ligesom tiltalte forsøg-te at tildele Forurettede 4 yderligere knivstik, hvilket imidlertid mislykke-

side 3

des, idet Forurettede 4 afværgede.

8.

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, ved den 16. no-vember 2021 cirka klokken 16.31 på Tankstation, Adresse 3 i Brønshøj, på et offentligt tilgængeligt sted, uden anerkendelsesværdigt formål, under skærpende omstændigheder og som tidligere straffet for over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, under det i forhold 7 angivne hændelsesforløb at have været i besiddelse af en køkkenkniv af mær-ket Westmark med en bladlængde på 19,5 cm.

PÅSTANDE

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at Tiltalte i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1, dømmes til anbringelse på Sik-ringsafdelingen under Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland, og at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden her endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en køkkenkniv, koster 201, i forhold 4 i medfør af straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har påstået frifindelse og ellers rettens mildeste dom og har forklaret, at han ikke kan huske noget.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation.

ERSTATNINGSKRAV

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 50.000 kr. i erstatning for et tabt udddannelsessår, jf. erstatningsansvarslovens § 1.

Forurettede 1 har taget forbehold for efterfølgende at nedlægge yderligere påstand om erstatning og godtgørelse i videst mulige omfang.

Tiltalte har protesteret mod erstatningskravet.

Forurettede 4 har påstået, at tiltalte skal betale 46.340 kr. i erstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 1, § 3 og § 26.

Kravet er opgjort således:

Ødelagte beklædningsgenstande1.400 kr.

Erstatning for svige og smerte24.940 kr.

Tortgodtgørelse20.000 kr. 

I alt46.340 kr.

side 4

Forurettede 4 har taget forbehold for efterfølgende at nedlægge yderlige-re påstand om erstatning og godtgørelse i videst mulige omfang.

Tiltalte har protesteret mod erstatningskravet.

SAGENS OPLYSNINGER

Forhold 1

Der har været forevist still-billeder fra et vidoeovervågningskamera i Kiosk, Adresse 1, Brønshøj, optaget den 1. juli 2021.Forhold 2

Der har været forevist fotos af politibetjent Forurettede 2's ansigt.

Af en udateret politiattest fremgår, at politibetjent Forurettede 2 blev undersøgt på Akutklinikken på ”FH” den 9. juli 2021 kl. 12.37, og herunder blandt andet følgende:

”…

5 Det objektive fund:Skadelidte fremtræder vågen, klar og orienteret Ansigt: Der ses blålig misfarvning og diskret hævelse på venstre side af overlæben. Normalt sammenbid. In-gen løse tænder. Ingen ømhed i forbindelse med under-søgelsen. Ingen blødning fra det venstre øre.

…”

Forhold 3

Der har været forevist videoovervågning fra Storstrøms Fængsel fra den 11, august 2021.

Af en politiattest af 30. august 2021 fra Nykøbing F Sygehus fremgår at Forurettede 3, blev undersøgt på sygehuset den 11. august 2021 kl. 17.41, og herunder blandt andet følgende:

”…

5 Det objektive fund1) Højre kind: Ingen synlige skader, ingen knogleøm-hed, ingen tandskader. Ømhed i muskulaturen på kin-den. Intet funktionstab i bidefunktion eller gabefunkti-on. 2) Venstre baglår: Ingen synlig skade, ingen knogle-ømhed. Ømhed i muskulaturen i baglåret. Intet funkti-onstab i låret.

..."

Forhold 4 og 5

side 5

Der har været forevist still-billeder fra videoovervågning af tiltalte fra Kriminalforsorgen i forbindelse med løsladelsen af tiltalte fra Vestre Fængsel den 9. november 2021 fra Københavns Kommunes Borgerservice i Nyrupsgade den 10. november 2021, og fra en Tankstation beliggende Adresse 3 den 12. og 13. november 2021.

Der har været forevist videoovervågningen fra Kiosk,

Adresse 1, Brønshøj, optaget den 12. november 2021.

Der her været dokumenteret lokaliseringsdata og masteoplysninger vedrørende det af tiltalte anvendte Tlf nr. den 10. den 12. og den 13. november 2021.

Der blev den 12. november 2021 gennemført en personundersøgelse af Forurettede 1, og af en erklæring herom fra Retspatologisk Afdeling fremgår blandt andet følgende:

”…

Undersøgelserne viste:

Af tegn på vold påvistes:

A.På højre side af ryggen, 1,5 cm fra midtlinjen og 121 cm fra hælniveau, et tværgående, svært gabende, blødende stiksår der med samlede sårrande mål-te 4,0 an x 0,1 cm. Sårvinklen mod midtlinjen var spids, den anden sårvinkel kunne ikke vurderes pga. af blodtilsmudsning

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 12-11-2021 kl. 15:25 af Forurettede 1. CPR nr. 1 fandtes en efter det oplyste 16-årig dreng med alderssvarende udseende. Un-dersøgte fremstod rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte forekom påvirket af den smertestillende medicin han havde fået af flere omgange. Han frem-bød ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller an-detsteds.

Af tegn på vold påvistes en stiklæsion i brystkassen med et stiksår i højre side af ryggen (A) med underliggende stikkanal gennem brystvæggen til højre lungehule med deraf følgende punktering af lungen og luft- og blodansamling i lungehulen.

Stikkanalens længde fra indstikket kan ikke vurderes, men skønnes at være indtil fle-re centimeter. Stikretningen var fra indstikket fremad, en evt, retning fra side til side eller op/ned kan ikke angives.

Den påviste stiklæsion var frisk og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændels-estidspunkt ved stik med en forholdsvis bredbladet kniv. Da kun den ene sårvinkel har kunnet bedømmes, kan det på det foreliggende ikke afgøres om der har været an-vendt en en-eller tveægget kniv.

Af hospitalsjournal fra Rigshospitalets Traumecenter fremgår, at der påvistes luft og blodansamling (op til 500 ml) i højre lungehule samt sammenklapning af højre lun-

side 6

ge. Af behandling blev blod og luftansamling søgt fjernet ved drænanlæggelse. Un-dersøgte fik endvidere for at forbedre blodets størkningsevne (Tranexamsyre). Un-dersøgte var ved fuld bevidsthed og havde stabile vitale parametre under hele forlø-bet. Læsionen blev sammensyet og undersøgte blev herefter indlagt på Thoraxkirur-gisk Afdeling.

Vedrørende den påviste stiklæsion i brystkassen må det på det foreliggende antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet han uden den foretagende behandling af de påførte læsioner, kunne have været bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet.

…”

Der blev den 16. november 2021 om aftenen i en glasaffaldscontainer placeret mellem Adresse 4 og Adresse 5 i Brønshøj fundet en køkkenkniv med et knivsblad på ca. 25 cm. Ifølge en kriminalteknisk erklæring af 4. april 2022 er der ved en sammenligning med den fundne kniv og billeder fra videoovervågningen af overfaldet i Kiosk fundet enkelte forhold – i form af type og farve - der indikerer, at kniven er den samme. Der er ikke i øvrigt fundet relevante spor på kniven.

I forbindelse med anholdelsen af tiltalte den 16. november 2021 kl. 22.55 blev tiltaltes sko – koster KT 48 og KT 49 - sikret med henblik på nærmere undersøgelse, sammenligning med sko fra videoovervågningskameraer, og der blev foretaget aftørring for dna-spor på skoene flere steder.

Ifølge en erklæring af 19. januar 2022 fra Retsgenetisk Afdeling vedrørende retsgenetiske undersøgelser, er det for to af prøvernes vedkommende ikke beregnet, hvorvidt dna-profilen for det påviste biologiske spor taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1 på grund af særlige forhold ved dna-profilerne. For alle de øvrige prøvers vedkommende taler dna-profilen for det påviste biologiske spor imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1.

Ifølge en supplerende erklæring af 31. januar 2022 fra Retsgenetisk Afdeling vedrørende retsgenetiske undersøgelser fremgår følgende konklusion vedrørende to af de sikrede prøver fra tiltaltes sko:

”…

c) KT nr. 53: Vatpind(e) med material e

Ifølge fremsender sikret fra: KT 48: Venstre side

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring 02021-13281-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 541 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stam-

side 7

mer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 1.

I) KT nr. 62: Vatpind(e) med materiale

Ifølge fremsender sikret fra: KT 49: Hælkappe

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt. jf. erklæring 02021-13281-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 702 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 1, end hvis denne del at det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop fire personer, og at den resterende del af det undersøgte dna stam-mer fra tre tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede 1.”

Ifølge en kriminalteknisk erklæring af 14. april 2022 er der ved en sammenligning mellem tiltaltes sko og videoovervågningen fra Kiosk fra den 12. november 2021 konstateret overensstemmelse med hensyn til type og farve, hvorfor det ikke udelukkes, at de sko, som personen på videooptagelsen ses iført, er koster KT 48 og KT 49.

Forhold 6

Der har været dokumenteret lokaliseringsdata og masteoplysninger vedrørende det af tiltalte anvendte Tlf nr. den 16. november 2021.

Der har været forevist stillbilleder fra videovervågning fra butikken Kop og Kande, Område i By og videoovervågning fra Rema1000, Område i By fra den 16. november 2021.

Der blev ved ransagning den 16. november 2021 af tiltaltes mors lejlighed på Adresse 6 fundet en lille træskål og en træske tilsvarende som forhandles i Kop og Kande, Område i By.

Der blev ved ransagningen endvidere fundet emballage til en køkkenkniv af mærket Westmark og via emballagens stregkode er det fastslået, at emballagen stammer fra en kniv, der var leveret til Kop og Kande, Område i By, hvor der ikke var solgt nogen kniv af denne type siden april 2021.

Forhold 7

Der har været dokumenteret lokaliseringsdata og masteoplysninger vedrørende det af tiltalte anvendte Tlf nr. den 16. november 2021.

Der har været forevist videoovervågning fra Tankstation,

Adresse 3 optaget den 16. november 2021.

side 8

Der blev den 16. november og den 18. november 2021 gennemført personundersøgelse af Forurettede 4, og af en erklæring herom fra Retspatologisk Afdeling fremgår blandt andet følgende:

”…

Undersøgelserne viste:

En efter det oplyste 23-årig mand med alderssvarende udseende. Legemsbygningen blev skønnet til at være normal og ernæringstilstanden middel. Højden blev skønnet til 180 cm, vægten blev skønnet til 75 kg.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvigt eller i huden bag ørerne. Mundhule og øjnenes bindehinder kunne ikke under-søges.

Af tegn på vold påvistes ved undersøgelsen den 16-11-2021:

1. På venstre side af brystkassen, et skråt ned ad mod højre forløbende, vink-let, gabende stiksår, målende ca. 6 x 6 cm. Med samlede rande målte såret ca. 8,5 x 1,5 cm. Både øvre og nedre sårrand sås med to trekantede, oven for hi-nanden beliggende, fremspring efter henholdsvis 3,5 om og 7,5 cm fra den øv-re sårvinkel. Den nedre sårvinkel syntes spids. den øvre syntes stump.

2. På højre 3. og 4. finger, to tværgående snitlæsioner forløbende til neglele-jet, begge målende 2,5 x 0,2 cm.

Det var ikke muligt at undersøge den øvrige del af kroppen. Der var blodtilsmuds-ning på begge hænder, brystkassen og i ansigtet.

Af tegn på vold påvistes ved undersøgelsen den 18-11-2021:

3. På højre håndryg, ved tommelfingeren, en skråt nedad mod venstre forlø-bende snitlæsion målende 3 x 0,1 cm.

4. På håndrygsiden af højre underarm, midtpå, en skråt nedad mod højre for løbende snitlæsion målende 2 x 0,2 cm

Som følger af behandling påvistes ved undersøgelsen den 16-11-2021 en tube til luftvejene, adgange til blodkarbanen, plasterdække og et åbentstående operationssår. Ved undersøgelsen den 18-11- 2021 påvistes plasterdække af operationsåret samt adgang til blodkarbanen.

Der sås ingen særlige kendetegn eller tegn på sygdom.

KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 16-11-2021 kl. 17:50 og 18-11-2021 kl. 16:00 af Forurettede 4. CPR nr. 2 fandtes en efter det oplyste 23-årig mand med nor-mal legemsbygning og ernæringstilstand. Undersøgte var bevidstløs, under pågående operation ved undersøgelsen den 16-11-2021 og efterfølgende rolig, smertepåvirket og medvirkede villigt ved undersøgelsen den 18-11-2021.

Af efterfølgende indhentede journalmateriale fremgik, at undersøgte fik foretaget fuld åbning af bugen fra den nedre del af brystbenet til kønsbenet. Der fandtes blød-ning fra en pulsåre i bugen (formentligt a. epigastrica), som blev oversyet. Derud-over fandtes en stiklæsion gennem hud og bughinde, overskæring af to ribben på venstre side af brystkassen, to gennemstikslæsioner af tyndtarmen, en gennemstiks-

side 9

læsion af tyktarmens tværgående del, en stiklæsion af tolvfingertarmen og stiklæsion i bugspytkirtlen. Endeligt påvistes snitlæsion på 3. og 4. finger på højre hånd, som blev vasket og sammensyet.

Undersøgte var ved ankomsten vågen, med let lavt blodtryk (100/90 mm Hg), let høj puls (95 slag pr. minut) og bleg. Der var blødning fra bugen og højre hånd.

Samlet set påvistes af tegn på vold en stiklæsion på venstre side af brystkassen (1) med underliggende stikkanal gennem to ribben, med overskæring af en pulsåre i bu-gen (a. epigastrica), gennem tynd- og tyktarm og endende i bugspytkirtlen. Denne læsion var frisk, meget vel opstået ved hændelsen ved skarp vold, meget vel stik med en kniv. Stiklæsionens retning var nedad, bagud og let mod højre.

Det er ikke muligt at udtale sig om yderligere karakteristika vedrørende gernings-våbnet.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, idet undersøg-te uden den foreliggende lægelige behandling næppe havde overlevet.

Af yderligere tegn på vold påvistes snitlæsioner på højre 3. og 4. fingers yderstykke (2), og højre håndryg (3) og underarm (4). Disse læsioner var ligeledes friske, meget vel opstået ved hændelsen, ved snit med den i sagen oplyste kniv, og havde karakter af afværge.

…”

Der blev på gulvet i Tankstation fundet et plasticknivskede – koster KT 18 - tilsvarende den plasticknivskede, som en politiet indkøbt kniv af mærket Westmark er forsynet med. En retsgenetisk undersøgelse af spor fra den fundne knivskede taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra tiltalte.

I forbindelse med anholdelsen af tiltalte den 16. november 2021 kl. 22.55 blev tiltaltes sko sikret af politiet – koster KT 48 og KT 49 - med henblik på nærmere undersøgelse, og der blev foretaget aftørring for dna-spor på skoene flere steder.

Ifølge en erklæring af 17. december 2021 fra fra Retsgenetisk Afdeling vedrørende retsgenetiske undersøgelser af materiale sikret fra tiltaltes sko taler dna-profiler for det påviste biologiske spor i 9 tilfælde for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 4.

Dna-profilen for materialet er beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede 4, end hvis ikke en del af det Undersøgte dna stammer fra Forurettede 4. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Forurettede 4.

FORKLARINGER

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1

side 10

, Vidne 1, Vidne 2, politibetjent Vidne 3, statsobducent Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 4, Vidne 6, politibetjent Vidne 7, vicestatsobducent Vidne 8, fængselsbetjent Forurettede 3, politibetjent Forurettede 2 og politibetjent Vidne 9.

TiltalteTiltalte har forklaret:

”…

at før det hele skete, fik han konfiskeret sit pas. Han var blevet presset ud i en umulig situation, og han røg i fængsel på grund af det. Han kan erkende,

at det er ham, og han ønsker ikke at blive frifundet.

Vedrørende forhold 1 og forhold 4 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om hans mor bor tæt på kiosken. Det er korrekt, at han blev løsladt den 9. november 2021 efter afsoning, og at han blev anholdt igen den 16. november 2021. Han kan ikke huske, hvor han opholdt sig, i perioden fra løsladelsen og frem til han blev anholdt igen den 16. november 2021. Han kan ikke huske, om han boede i sin mors lejlighed i perioden.

Forevist stillbillede fra overvågningsvideo i forhold 4 forklarede tiltalte, at det er ham, man kan se på overvågningen fra kiosken. Hvis han er sigtet for det, er det ham. Hvis han er sigtet for det, kan han måske godt huske det. Han kan ikke huske, om han har været i kiosken.

Forevist stillbillede fra videoovervågningen fra Kiosk, beliggende Adresse 1 i Brønshøj (forhold 4), billede af kiosken set udefra, forklarede tiltalte, at hvis han er sigtet for det, vil han gerne erkende det. Han fik konfiskeret sit pas, og han blev presset ud i en umulig situation og kom i fængsel. Han blev presset ud i nogle ikke mulige forhold. Han havde ikke noget pas, og kunne ikke forlade landet. Han kan ikke forklare sin ikke situation nærmere. Han vil gerne erkende det, men han kan ikke huske episoden.

Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte, at han gerne vil erkende, at det er ham, man kan se på videoovervågningen fra benzintanken, hvis han er sigtet for det. Det er så længe siden, at han ikke kan huske det. Han kan godt erindre det, hvis han er sigtet for det.

Forevist videoovervågning fra Tankstation, beliggende Adresse 3 i Brønshøj forklarede tiltalte, at hvis han er sigtet for det, vil han gerne erkende, at det er ham, man kan se på overvågningen. Han kan ikke huske tanken, fordi det er længe siden. Han bor ikke i Brønshøj mere. Han kan godt huske det, som han har erkendt. Det er ham, man kan se, men han kan ikke huske, hvilket tøj han havde på.

Hensigten med at stikke med kniv i kiosken og på benzintanken var vold. Det

side 11

hang sammen med, at han havde fået konfiskeret sit pas, og situationen var umulig og udviklede sig til, at han røg i fængsel. Han stak de to personer ned, da han var presset ud i en umulig situation, fordi han havde fået taget sit pas. Han kan ikke forklare sin situation.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke havde til hensigt at slå nogen ihjel.

…"

Forurettede 1 har som vidne forklaret vedrørende forhold 1, 2 og 4:

”…

at hans far overtog Kiosk beliggende Adresse 1 i Brønshøj tilbage i 2020. I april måned 2021 begyndte vidnet at arbejde i kiosken et par gange om ugen. Han hjalp med at ekspedere kunder og fylde op fra lageret, og kiosken fungerede derudover også som pakkeshop, hvorfor vidnet også udleverede pakker til de kunder, der skulle afhente disse. Kiosken ligger i et boligområde, så vidnet kender mange af kunderne, fordi de bor i området.

Vidnet forklarede, at der i slutningen af juni måned 2021 var en episode i kiosken, hvor en mand kom ind og bad om en pakke rød Cecil. Da vidnet gav manden en pakke rød Cecil, gav manden udtryk for, at det ikke var de cigaretter, han havde bedt om. Han havde derefter råbt ”Er du dum? ”, og ”Kan du ikke høre, hvad jeg siger? ” til vidnet, hvorefter han forsøgte at give vidnet en lussing. Manden forlod hurtigt kiosken herefter. Vidnet kan huske, at det var røde Cecil, manden havde bedt om, idet vidnet var blevet så overrasket over mandens reaktion.

Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at han den 1. juli 2021 – cirka én uge efter episoden med de røde Cecil – var på arbejde, da en mand kom ind i kiosken og helt umotiveret gik om bag disken. Inden vidnet nåede at reagere, tildelte manden vidnet en lussing. Vidnet husker ikke helt, om manden slog ham med venstre eller højre hånd. Så vidt vidnet kan huske, var hans far ikke på arbejde den dag, men der havde været et pakkebud, der havde set episoden. Vidnet havde taget fat i mandens arme, mens vidnet forsøgte at skubbe manden væk, og pakkebuddet sagde noget i stil med ”Hvad laver du? ” henvendt til manden. Sammen havde vidnet og pakkebuddet fået gennet manden ud af kiosken efter episoden. Manden mumlede noget på vej ud af kiosken, men vidnet havde ikke kunne høre, hvad det var. Vidnet mente, at han kunne genkende manden fra episoden med de røde Cecil. Vidnet havde efterfølgende fortalt sin far om episoden, og de havde anmeldt det til politiet. Manden, der havde tildelt vidnet en lussing, havde været maskeret; dog huskede vidnet ikke, om manden havde haft mundbind eller halsedisse på.

Vidnet genkendte ikke manden fra området. Vidnet arbejdede i kiosken tre til fire gange om ugen, men manden havde ikke været i kiosken før. Vidnet fortalte, at han på en måde kunne mærke, at der var noget galt med manden.

side 12

Ved episoden med de røde Cecil virkede det som om, at mandens øjne var fyldt med angst, vrede og frygt på samme tid, og på én eller anden måde, som vidnet ikke kunne forklare, virkede mandens kropssprog heller ikke normalt.

Vidnet mente, at manden var i midt- eller sluttyverne Han havde et mellemøstligt udseende. Vidnet kunne ikke beskrive det nærmere, men i boligkvarteret, hvor kiosken ligger, bor mange fra Mellemøsten, og manden lignede dem. Selvom manden var maskeret, kunne vidnet se hans mørke hår og den øverste del af hans ansigt og dermed hans hudfarve. Vidnet husker ikke længere mandens accent eller højde.

Foreholdt ekstrakt 3, side 271; Afhøringsrapport, Anm/forurettet, hvoraf fremgik, ”Afhørte beskrev manden – der havde tildelt ham en lussing – som ”A: mand, 24-25 år gammel, alm. Af bygning, ca. 180 cm høj, brun i huden, mellemøstlig af udseende. Talte dansk, med en lille smule accent som mange andre fra mellemøsten ”, kan denne beskrivelse godt passe, ligesom det godt kan passe, at vidnet til politiet forklarede, at manden talte med mellemøstlig accent.

Forevist ekstrakt 2; side 148; Fotorapport, foto 1, foto 2 samt foto 4, forklarede vidnet, at han genkendte manden på billederne, samt at man på foto 2 kunne se vidnet, der forsøgte at skubbe manden væk.

Vedrørende forhold 2 forklarede vidnet, at han et par dage efter episoden den 1. juli 2021 så den samme mand stå ude foran kiosken. Vidnet fortalte det til sin far, der sagde, at de skulle ringe til politiet. Lige da han skulle til at ringe til politiet, kom en patruljevogn kørende, og manden løb væk fra kiosken. Vidnet fulgte efter politiet og manden, og bag ved kiosken kunne vidnet se, at politiet havde fået fat i manden.

Vedrørende forhold 4 forklarede vidnet, at han fra onsdag den 10. november 2021 til torsdag den 11. november 2021 var på introtur med sin gymnasieklasse, hvorfor han fredag den 12. november 2021 var ekstremt træt og derfor valgte ikke at tage i skole. Han sov længe, og da klokken var omkring 14.00, tog han på arbejde i kiosken. Vidnet havde ikke lagt mærke til, om der stod nogen udenfor kiosken, da han kom.

Da vidnet kom på arbejde, gik hans far ned i kælderen, og vidnet stillede sig bag disken, som han plejede. Der gik måske 45 minutter til 1 time, fra vidnet mødte på arbejde, til gerningsmanden kom ind i kiosken.

Vidnet forklarede, at der frem til gerningstidspunkt havde været fem til seks kunder i kiosken. Den sidste kunde, der var i kiosken inden episoden, var Vidne 2, som vidnet kendte fra området. Da Vidne 2 forlod kiosken, kom en mørkklædt mand ind.

side 13

Vidnet så gerningsmanden komme ind i kiosken. Vidnet sad på dette tidspunkt bag disken, men da gerningsmanden kom ind, rejste vidnet sig op. Gerningsmanden gik mod kioskens baglokale, og vidnet spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Gerningsmanden vendte sig da om mod vidnet, hvorefter gerningsmanden forsøgte at hoppe over disken. Vidnet lagde mærke til, at gerningsmanden havde en kniv i hånden. Det hele gik meget hurtigt. Vidnet nåede at kalde på sin far, der var i kælderen, samtidig med at han forsøgte at løbe fra området bag disken hen til baglokalet. Vidnet kunne mærke, at kniven rørte ham, da gerningsmanden igen forsøgte at hoppe over disken, men han vidste ikke, hvor slemt det var. Gerningsmanden løb herefter ud af kiosken.

Vidnet forklarede, at hans far kom op fra kælderen samtidig med, at Vidne 2 kom ind i kiosken igen. Da vidnet kom ud i baglokalet, kunne han mærke og høre blodet, og han fortalte sin far, at han var blevet stukket. Vidnet tog et håndklæde og holdt det mod ryggen, mens han ringede 112.

Gerningsmanden forsøgte gentagne gange at hoppe over disken. Vidnet vidste i situationen ikke, hvordan han selv kunne slippe væk, og han vidste heller ikke, hvordan det var lykkedes ham at komme til baglokalet. Først troede vidnet, at han kniven bare havde strejfet ham. Det var først, da det var lykkedes ham at komme ind i baglokalet, at han fandt ud af, at han var blevet stukket.

Vidnet husker ikke, om gerningsmanden havde haft kniven i venstre eller i højre hånd; dog mente vidnet, at gerningsmanden havde holdt kniven i et overhåndsgreb. Han vendte ryggen til gerningsmanden for at komme væk. Han ville afværge gerningsmandedens angreb. Hvis han ikke havde vendt ryggen til gerningsmanden, var han blevet ramt i brystet.

Forevist videoovervågning fra den 12. november 2021 fra Kiosk forklarede vidnet, at det på videoen var Vidne 2, der stod i den røde jakke med ryggen til. Gerningsmanden løb først mod baglokalet, og det virkede som om, at gerningsmanden først lagde mærke til vidnet bag disken, da vidnet spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Gerningsmanden hoppede herefter op på disken. Vidnet forsøgte at slippe væk, men han stoppede op ved hjørnet, da han var bange for, at han ikke kunne nå at komme forbi gerningsmanden ved den næste disk, fordi der stod kasser på gulvet.

Vidnet vidste på det tidspunkt ikke, hvem gerningsmanden var. Vidnet fik senere af en kunde at vide, at gerningsmanden boede to numre fra kiosken – altså i nummer 14 – men vidnet havde aldrig set ham før.

Foreholdt ekstrakt 3, side 272; Afhøringsrapport, Anm/forurettet, hvoraf fremgik, ”Afhørte havde desuden set overvågningsoptagelsen fra kiosken. Afhørte havde her set gerningsmanden, idet han overfaldt afhørte med kniv.

side 14

Afhørte mente, at gerningsmanden lignede meget den mand, der havde tildelt ham en lussing i sommers. Manden havde det samme ”blik” – øjnene var ens – og afhørte syntes også kropsbygning og hudfarve passede ”, forklarede vidnet, at det passer godt. Manden havde den samme vrede, angst og frygt i sine øjne, men vidnet tænkte ikke på dagen over, om det var den samme, der havde givet en lussing den 1. juli 2021. Den 28. december 2021, hvor han blev afhørt, var vidnets opfattelse påvirket af det, han havde fået at vide efter episoden den 12. november 2021. Vidnet så mandens øjne, da han angreb vidnet med kniv, men vidnet tænkte ikke i situationen over, om det var den samme mand. Manden sagde, så vidt vidnet husker, ikke noget den 12. november 2021. Vidnet sagde heller ikke noget ud over, at han kaldte på sin far.

Adspurgt forklarede vidnet, at han – da han sad i baglokalet – var i smerter, og han havde svært ved at trække vejret. Selv da ambulancen var ankommet, var han bange for, at det var for sent. Vidnet huskede, at det var begyndt at sortne for hans øjne, da han ringede 112, og det var egentlig først, da han fik iltmaske på af en redder, at han begyndte at få synet igen. Han havde smerter og var bange for at dø. Efter at vidnet havde ringet 112, sortnede det for vidnets øjne, men vidnet bemærkede, at der kom nogen efter 5-10 minutter. Vidnet ved ikke om det var politi eller ambulancefolk. Vidnet havde meget svært ved at trække vejret. Han fik iltmaske på og blev kørt på Rigshospitalet, hvor han blev behandlet.

Den første dag, vidnet var indlagt på Rigshospitalet, var hans mor til stede, men de næste par dage var han alene, og han var hele tiden bange for, at den samme gerningsmand ville vende tilbage. Gerningsmanden var maskeret, og vidnet vidste ikke, hvad hans motiv havde været, hvilket gjorde ham meget bange.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen, forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvorvidt manden – der havde bedt om cigaretter i juni måned – var maskeret eller bar mundbind. Vidnet forklarede, at han ikke tilbage i november måned havde nogen idé om, hvem det var, der kom ind i kiosken. Det var først, da vidnet lå på Rigshospitalet, at han fik en mistanke om, at det var den samme gerningsmand.

Adspurgt af advokat Niels Anker Rasmussen forklarede vidnet, at han blev udskrevet efter et par dage. Fysisk var han stadigvæk meget svag, og han var konstant bange for, at nogen fulgte efter ham, når han gik ture. Efter cirka ni dage vendte han tilbage til gymnasiet, men i mange uger var han der kun sporadisk. Han var psykisk meget påvirket, og han kunne ikke koncentrere sig. Vidnet har altid været ambitiøs, men han kunne mærke, at hans skolegang var påvirket af episoden. På grund af højt fravær fik vidnet både en mundtlig og en skriftlig advarsel, men han færdiggjorde alligevel 1.g. Han fik lov til at fortsætte i 2.g. på trods af det store fravær i 1.g., men havde mistet motivationen for at fortsætte, hvorfor han ikke startede op efter

side 15

sommerferien. Han er derimod startet i 1.g på Skole i 2022. Han måtte tage 1.g forfra på grund af hans høje fravær i foråret 2022.

Fysisk er han ikke helt 100 procent ovenpå endnu. Selvom han har trænet langsomt op, bliver han hurtigt forpustet. Tidligere kunne han løbe 7 km rundt om Bagsværd Sø på 35 minutter. I dag kan han højst løbe 600 meter. Han skal have tjekket sin lungefunktion den 26. januar 2023. Han har fået det bedre psykisk efter at have fået hjælp, men hjernen giver stadig advarselstegn ind i mellem. Der er øjeblikke, hvor han kan blive nervøs og angst, når han møder folk, han ikke kender.

…"

Vidne 1 har som vidne forklaret vedrørende forhold 1, 2 og 4:

"…

at han ejer Kiosk beliggende Adresse 1 i Brønshøj. Hans søn, Forurettede 1, arbejder i sin fritid i kiosken.

Vedrørende forhold 1 forklarede vidnet, at der tilbage i juni måned 2021 var en episode i kiosken, hvor hans søn blev overfuset af en kunde. Vidnet var på dette tidspunkt selv i baglokalet. Hans søn spurgte, om han kunne hjælpe kunden, hvortil kunden svarede, at han gerne ville have 20 røde Cecil. Vidnet kunne såvel på overvågningen som ude i selve butikken se, at kunden – da vidnets søn rakte ham cigaretterne – slog hans søn over fingrene, hvorefter kunden sagde ”Hold din kæft ” og forlod kiosken. Vidnet havde ikke set grundigt nok til at kunne beskrive ham den dag i dag, men han havde virket forvirret og konfus.

Den 1. juli 2021 var vidnet ikke selv på arbejde i kiosken, men hans søn ringede og fortalte, at kunden var vendt tilbage, samt at kunden havde forsøgt at komme om bag disken. Vidnet rådede sønnen til at melde episoden til politiet, hvilket han havde gjort.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at kunden vendte tilbage et par dage efter episoden den 1. juli 2021. Kunden stod udenfor butikken. Vidnet havde på dette tidspunkt haft kiosken i et års tid, hvorfor han kendte mange fra området, men han havde ikke set denne kunde før. Vidnet spurgte kunden, hvorfor han lavede ballade. Kunden svarede ”hold kæft” . Før han nåede at ringe til politiet, kom der pludselig en politibil kørende. Vidnet udpegede til politiet kunden som den, der tidligere havde lavet ballade. Kunden forsøgte at løbe væk, men politiet fangede ham. Han blev anholdt.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 4, at han den 12. november 2021 åbnede kiosken klokken 8.00. Omkring klokken 9.00, da vidnet sad i baglokalet, kom en hætteklædt maskeret mand ind i kiosken. Manden kiggede hurtigt efter kasseapparatet, hvorefter han forlod kiosken ingen. Vidnet nåede ikke at se, hvem det var. Vidnet tænkte hele dagen på, hvem

side 16

kunden var.

Omkring klokken 14.30 kom vidnets søn på arbejde, og vidnet gik ned i kælderen. Efter to – måske tre – minutter råbte hans søn efter ham, og da vidnet kom op i baglokalet fra kælderen, så han, at hans søn blødte voldsomt fra ryggen. Hans søn ringede selv 112, mens vidnet pressede et håndklæde mod såret. Vidnet forklarede, at han gentagne gange kaldte ”Forurettede 1 ” for at få kontakt til sin søn. Da vidnet kom op fra kælderen, så han en person ude i kiosken. Vidnet var på vej ud i kiosken for at følge efter personen, men personen stak af, og da vidnet så, hvor meget hans søn blødte, gik vidnet tilbage for at hjælpe ham. Vidnet så derfor ikke, hvor personen forsvandt hen.

Vidnet havde ingen idé om, hvorfor hans søn blev stukket ned, men vidnet tænkte, at en normal person ikke ville gøre sådan noget. Vidnet fortalte politiet, at der havde været en tidligere episode med en kunde, der opførte sig mærkeligt, og at det måske kunne være den samme person. Vidnet kunne ikke komme i tanke om andre som gerningsmand. Da politiet dagen efter viste ham overvågningsvideoen, kunne vidnet genkende gerningsmanden fra de to episoder ud fra den måde, han gik på, og det tøj, han havde på. Vidnet mente også, at det var den samme person, der havde været inde i kiosken om formiddagen den 12. november 2021. Han kunne genkende manden fra de første to episoder, hvor han tydeligt så manden. Vidnet har ingen udeståender med nogen, der kunne finde på at skade vidnet selv eller hans familie.

…"

Vidne 2 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4:

"…

at han den 12. november 2021 var i Kiosk for at spille Lotto. Han tager til Kiosk for at spille 1-2 gange om ugen. Vidnet kender den unge mand, Forurettede 1, som tit står i kiosken. Døren ind til kiosken blev åbnet lynhurtigt, hvorefter vidnet så en ung mand styrte ind i baglokalet.

Forevist stillbillede fra videoovervågning fra den 12. november 2021 fra Kiosk forklarede vidnet, at det er vidnet, der stod i den røde jakke med ryggen til. Han så, da manden kom ind i butikken, men han havde ikke set kniven. Den så vidnet først, da manden gik ud af kiosken igen.

Vidnet var ikke gået ud af kiosken på dette tidspunkt, da han manglede at betale for sin lottokupon. Han så manden løbe ind i baglokalet, hvorefter han hørte den unge mand skrige. Vidnet mente, at han herefter så manden komme løbende ud med kniven. Vidnet var ikke i stand til at ringe efter politiet, da han var i chok.

Forevist den fulde videoovervågning fra den 12. november 2021 fra Kiosk

side 17

forklarede vidnet, at han havde forladt kiosken, da manden kom ind, hvorefter han kom ind igen. Han så således ikke selve knivstikket, og da han kom ind i kiosken igen, befandt den unge mand, Forurettede 1, sig i baglokalet.

Da vidnet forlod kiosken, blev han stående lige ude foran. Han forlod kiosken, fordi han var i chok. Han gik ind i kiosken igen, da manden kom styrtende ud. Vidnet kunne fornemme, at noget var helt galt. Vidnet mener, at manden løb mod venstre i retning mod Føtex og Vej, da han kom styrtende ud af kiosken. Vidnet er dog ikke helt sikker, da han var meget chokeret.

Foreholdt ekstrakt 3, side 298; Afhøringsrapport, Vidne ”, hvoraf fremgik, ”Afhørte gik efter A, som løb fra kiosken til venstre rundt om hjørnet, hvor A forsvandt ind boligbebyggelsen bag kiosken ”, forklarede vidnet, at der er korrekt, at han forklarede sådan til politiet. Vidnet stod foran kiosken, da gerningsmanden kom styrtende ud. Gerningsmanden løb mod venstre og ind mellem boligblokkene. Vidnet forklarede, at han ikke er kendt i området, så han ved ikke, hvilken bygning gerningsmanden forsvandt ind i.

…"

Politibetjent Vidne 3 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4:

"…

at han er ansat ved Københavns Politi. Den 12. november 2021 var vidnet på kørende patrulje med politibetjent Person 1 i Brønshøj. De fik over radioen en melding om et knivstik i en kiosk beliggende Adresse 1, hvorefter de kørte til adressen. Da de ankom, holdt der allerede to patruljevogne foran kiosken. Vidnet gik ind i kiosken for at sikre, om der var brug for hjælp. Inde i kiosken var andre politibetjente til stede og forurettedes far.

Vidnet fornemmede, at der foregik noget i baglokalet, hvor en kollega sad på gulvet med forurettede. Vidnet husker ikke, hvorvidt der var en samtale mellem kollegaen og forurettede, men han lagde mærke til, at kollegaen holdt et håndklæde mod forurettedes ryg. Vidnet tog kontakt til forurettede, der svarede på spørgsmål, dog var svarene kortfattede.

Vidnet forklarede, at forurettede gav udtryk for at have smerter, og forurettede havde svært ved at få vejret. Vidnet spurgte kollegaen, hvorvidt der var påbegyndt førstehjælp, hvilket kollegaen svarede nej til, hvorefter vidnet valgte at udføre førstehjælp efter den algoritme, som politiet er uddannet i.

Algoritmen er en måde at udføre førstehjælp på, såfremt der har været

side 18

anvendt våben. Først kontrollerede vidnet punkt M, det vil sige massive blødninger, på de vitale dele af kroppen, herunder hals, derefter arme og ben. Herefter kontrollerede vidnet for algoritmens punkt A, hvor der ej heller var problemer. Derefter kontrollerede vidnet algoritmens punkt B, og vidnet kunne under dette punkt konstatere skaden, idet forurettede blødte fra et knivstik i ryggen. Vidnet fjernede håndklædet, der var presset mod forurettedes ryg, hvorefter der kom et sprøjt af blod, samtidig med at forurettede trak vejret. Vidnet placerede håndklædet igen for at stoppe blødningen. Ambulancen ankom ganske kort tid herefter. Vidnet kørte efterfølgende politieskorte til Rigshospitalet.

Forehold ekstrakt 3, side 202; Rapport B11-85, hvoraf fremgik, ”Jeg begyndte førstehjælper ca. kl. 1450 og kontrollerede for M og fandt ingen skader. Forurettede havde ingen A problemer, men han var kritisk på B, da jeg så et knivstik i ryggen. Knivstikket blødte sivende og kom med små ”host” af blod når han trak vejret. Pb. Person 2 og jeg lagde tryk på forurettedes knivstik, hvorefter blødningen stoppede. Jeg færdiggjorde C og fandt ingen yderligere skader. Ambulancen og Akutlæge ankom til kioskens baglokale ca. kl. 14.53 ”, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at der gik 3 minutter, fra vidnet påbegyndte førstehjælpen, og indtil ambulancen og akutlægen ankom.

…"

Statsobducent Vidne 4 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4:

"…

at hun er statsobducent og professor ved Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut. Som underskrivende supervisor har hun det overordnede faglige ansvar for de erklæringer, der udarbejdes på Retspatologisk Afdeling, hvilket betyder, at hun attesterer på rigtigheden af erklæringens indhold, beskrivelse samt konklusion.

Ad ekstrakt 3, side 282; Personundersøgelse, Forurettede 1, næstsidste afsnit, hvoraf fremgik, ”Stikkanalens længde fra indstikke kan ikke vurderes, men skønnes at være indtil flere centimeter. Stikretningen var fra indstikket fremad, en evt. retning fra side til side eller op/ned kan ikke angives ”, forklarede vidnet, at vurderingen af stikkets dybde beror på, hvor der er stukket og oplysningerne fra traumescanningen. I dette tilfælde kunne det konstateres, at stikkanalen gik gennem ryggen og ryghulen med en punkteret lunge og luft- og blodansamling i lungehulen som følge heraf. Endvidere kunne det konstateres, at der ikke var beskadigede ribben, hvorfor den hårdhed, hvormed der havde været stukket, kunne være mindre kraftig.

Ad ekstrakt 3, side 282; Personundersøgelse, Forurettede 1, sidste afsnit, hvoraf fremgik, ”Den påviste stiklæsion var frisk og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved stik med en forholdsvis bredbladet kniv ”, beskrev vidnet, at vurderingen heraf var foretaget ud fra lænden af

side 19

stiklæsionen i overfladen, der var målt til 4,6 centimer.

Ad ekstrakt 3, side 282; Personundersøgelse, Forurettede 1, sidste afsnit, hvoraf fremgik, ”Da kun den ene sårvinkel har kunnet bedømmes, kan det på det foreliggende grundlag ikke afgøres om der har været anvendt en en-eller tveægget kniv ”, forklarede vidnet, at det i nærværende tilfælde kun havde været muligt af vurdere den ene vinkel ved indgangssåret. En enægget kniv i den ene side af indgangssåret vil vise et enkelt snit forårsaget af den skarpe kant og i den anden side to symmetriske mindre snit, forårsaget af den stumpe side af knivsbladet, en såkaldt svalehale.

Ad ekstrakt 3, side 283; Personundersøgelse, Forurettede 1, første afsnit, hvoraf fremgik, ”Af hospitalsjournal fra Rigshospitalets Traumecenter fremgår, at der påsvistes luft og blodansamling (op til 500 ml) i højre lungehule samt sammenklapning af højre lunge ”, uddybede vidnet, at dette var tegn på, at forurettedes lunge var punkteret. En punkteret lunge er langt mindre funktionsdygtig. Scanningen af forurettede og dræn viste, at lungehulen, der ved en normal funktionsdygtig lunge er fyldt ud med lungevæv, fyldtes med luft og blod. Ud fra scanningen kunne man se en blodansamling i lungen på op til 500 ml. Man kan godt tåle at tabe 500 ml. blod. Blødningen var således indvendig. Foreholdt politibetjent Vidne 3's forklaring forklarede vidnet, at blødningen kunne være årsagen til, at blodet sprøjtede ud af forurettede, da politibetjent Vidne 3 fjernede håndklædet samtidig med, at forurettede forsøgte at trække vejret.

Ad ekstrakt 3, side 283; Personundersøgelse, Forurettede 1, Konklusion, hvoraf fremgik, ”Vedrørende den påviste stiklæsion i brystkassen må det på det foreliggende antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet han uden den foretagende behandling af de påførte læsioner, kunne have været bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet ”, forklarede vidnet, at dette betyder, at stikket i sig selv ikke har bragt Forurettede 1 i livsfare, men at han kunne være blevet bragt i livsfare, hvis han ikke havde modtaget behandling. Forskellen mellem formuleringerne ”kan have været i livsfare” og ”har været i livsfare” afhænger af, hvilken tilstand patienten har været i, da han blev modtaget ved hospitalet. Der er en også en tredje formulering: ”ikke i livsfare” . Formuleringen ”kan have været i livsfare” dækker det største område. Det er lidt af en gråzone. Formuleringen ”stabile vitale parametre” henviser til blodtryk, vejrtrækning og bevidstløshed. Disse parametre gav ikke anledning til bekymring for så vidt angår Forurettede 1, men hvis han ikke var blevet bragt ind, kunne han være blevet bragt i livsfare, dog kan vidnet ikke med nøjagtighed udtale sig om tidshorisonten for, hvornår forurettede i dette tilfælde ville have været bragt i livsfare. Det kunne ikke påvises, hvordan der var stukket med kniven, men der var alene ét rent stik – ét indstik i huden – i én retning.

…"

side 20

Vidne 5 har som vidne forklaret vedrørende forhold 6:

"…

at hun i efteråret 2021 arbejdede i et flexjob som butiksassistent i Kop & Kande, Adresse 2 i By.

Den 16. november 2021 var vidnet på arbejde fra morgenstunden. Butikken åbnede klokken 9.30, og i minutterne før butikkens åbningstid startede hun og hendes kollegaer med at køre stativer og kasser med varer ud foran butikken. Døren til butikken stod åben, og de gik frem og tilbage. Der var kunder fra dørene åbnede, men der var ingen af kunderne, som hun lagde særligt mærke til, og der skete ikke noget, som hun fandt underligt i løbet af dagen.

Da de åbnede døren, kom to kunder ind i butikken. Den ene, en mand, stod og kiggede på væggen med køkkenknive. Hun lagde mærke til manden, fordi der stod et bord med varer, som skulle køres udenfor, ved siden af ham. Hun så ikke, om han rørte ved nogen af knivene, eller om han tog en kniv.

Foreholdt ekstrakt 4, side 403; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf fremgik, ”Imens hun gik ind og ud af butikken, så hun at kunden stod ovre ved gangen lige til venstre for butiksindgangen, hvor han stod og kiggede på knive som hang på et stativ på væggen. Vidnet så ikke om han tog en kniv, men han havde sine arm oppe og bladre mellem knivene, imens at han så på dem ”, vedstod vidnet, at hun havde forklaret sådan til politiet. Hun husker ikke så godt, da hun har sklerose, som påvirker hende kognitivt. Manden købte en træskål og en træske. Han blev ekspederet af hendes kollega, men vidnet hjalp med at finde en stregkode til skålen. Manden tog sig til armen og sagde måske til hende, at han havde brækket den, og at hun derfor gerne måtte hjælpe med at finde en anden skål med stregkode.

Foreholdt ekstrakt 4, side 403; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf fremgik, ”Kunden gik over imod vidnet og sagde i et meget vredt toneleje: ”kan du ikke hjælpe mig, jeg har brækket armen ”, forklarede vidnet, at hun ikke forklarede til politiet, at manden havde sagt det i et meget vredt toneleje. Det er rigtigt nok, at han sagde, at han havde brækket armen. Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke kunne se, hvorvidt manden havde armen i gips, fordi han havde jakke på. Hun gik ud fra, at hans arm var brækket, fordi han gav udtryk for det, samtidig med at han holdt armen tæt ind til kroppen foran sig. Hun kunne ikke se, om han gemte på noget under jakken.

Skålen, som manden købte, var i mørkt træ og på størrelse med to samlede hænder. Han købte også en lille ske, der passer til, i samme træsort. Politiet kom noget tid efter for at se overvågningen, og hun viste dem skålene.

Forevist ekstrakt 4, side 421; Foto, forklarede vidnet, at det er hende, som viser en skål, magen til den som manden købte, til politiet. Måske var den

side 21

ske, manden købte, lidt mindre, end dem man kan se på billedet.

Forevist ekstrakt 4, side 406; Rapport yderligere gennemsyn af OV Kop og kande Adresse 2, forklarede vidnet, at man ikke kan se på billedet, hvor indgangen til butikken er. Det gitter, man kan se i højre side af billedet, er ud til gaden. Hun tror, at knivene hang til venstre for den røde cirkel øverst i midten af billedet.

Vidnet havde ikke set manden, i butikken før. Hun kan ikke huske, hvordan han så ud. Hun forklarede til politiet, at hun troede, at han måske skulle bruge skålen til at smuldre hash i. Hun har måske beskrevet manden som usoigneret.

Foreholdt ekstrakt 4, side 403; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf fremgik, ”Vidnet beskrev kunden som værende: A: Mand, svært med alder men ung. Alm. Af bygning, mellem højde. Virkede usoigneret/beskidt ”, bekræftede vidnet, at det var sådan, hun forklarede til politiet.

Foreholdt ekstrakt 4, side 403; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf videre fremgik, ”Muligvis halv grønlandsk af udseende. Mørke aftegninger som øjenbryn og øjne ”, mente vidnet ikke, at hun havde beskrevet manden som grønlænder til politiet.

Foreholdt ekstrakt 4, side 403; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf videre fremgik, ”Iført: Sort jakke, en slags hætte eller hat, intet om farve. Muligvis arbejdsbukser, intet om farve ”, forklarede vidnet, at hun ikke kunne huske mandens beklædning.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen forklarede vidnet, at hun den 16. november 2021 ikke havde tænkt, at der var sket noget usædvanligt eller underligt, mens hun var på arbejde. Politiet rettede efterfølgende henvendelse til butikken og oplyste, at der var blevet stjålet en kniv den dag. Politiet kom og så overvågningen, og hun talte med dem.

…"

Forurettede 4 har som vidne forklaret vedrørende forhold 7 og 8:

"…

at han var på arbejde som butiksassistent og tankpasser på Tankstation beliggende Adresse 3 i Brønshøj den 16. november 2021. Han havde arbejdet på tanken i cirka et halvt år. Der kommer rigtig mange stamkunder, som han ser ofte. Han havde ikke tidligere oplevet egentlige problemer eller ubehagelige situationer med kunderne på tanken.

Han mødte på arbejde kl. 9 eller 10, og dagen forløb normalt indtil kl. 16.30. Omkring kl. 16.30 begyndte han at gøre kaffemaskinen ren. Kaffemaskinen

side 22

står på en ø lige foran indgangen til butikken. Han stod ved kaffemaskinen med ryggen til indgangsdøren, da han hørte dørklokken, som ringer, når butiksdøren åbnes. Han vendte sig om, for at hilse på kunden, men nåede kun lige at vende sig om, da han så en maskeret mand med handsker, som stod med en kniv. Idet vidnet vendte sig om, bukkede manden sig ned og satte en dunk AdBlue i døren for at holde den åben, hvorefter manden rettede sig op, trak en kniv og gik frem og stak vidnet.

Da manden havde sat dunken i døren, nåede vidnet kun at træde et skridt tilbage, før manden løb frem mod vidnet og stak vidnet en gang i brystet. Manden trak kniven til sig, og vidnet forsøgte at gribe fat i mandens hånd for at afværge yderligere stik. På et tidspunkt, da vidnet havde fat i mandens hænder, kom der to kunder ind i butikslokalet fra den tilstødende gang, hvor spillemaskinerne står. Manden havde ikke kunnet se de to andre kunder tidligere, fordi de stod ude i gangen. Vidnet kunne se i mandens øjne, da manden opdagede de andre kunder, og derefter kunne vidnet mærke, at manden begyndte at slappe af i kroppen og trække sig tilbage mod døren. Manden løb ud ad døren, og vidnet fik skubbet døren i og låst den. Herefter tog vidnet sig til maven og løb om bag disken og trykkede på overfaldsalarmen og dørkontakten. Det var først derefter, at vidnet mærkede smerten i brystet, og han faldt om foran disken.

Adspurgt uddybede vidnet, at han først så, at manden havde en kniv, da manden rettede sig op, efter han havde sat dunken med AdBlue i døren. Da manden havde sat dunken, rettede han sig op og trak kniven frem foran sig. Han så manden trække kniven ud af noget, som måske var et plasticcover. Vidnets første tanke var, at manden havde sat dunken i klemme i døren, så døren ikke skulle kunne låses. Vidnet lagde mærke til, at manden var maskeret, bar handsker og havde en kniv. Han så ikke, om manden tog kniven frem fra jakken.

Vidnet mener, at manden havde kniven i højre hånd. Manden holdt kniven i et overhåndsgreb, da han stak. Vidnet kan ikke huske, om manden havde kniven i højre hånd, da han stak. Han mærkede, at han blev stukket med kniven, men han kunne ikke mærke, om kniven blev vredet rundt. Da manden havde trukket kniven ud af vidnets bryst, ville vidnet forhindre yderligere stik ved at forsøge at tage fat i den hånd, som manden holdt kniven i. Han ved ikke, om manden ville stikke igen, men manden fik ikke chancen for at stikke igen, fordi vidnet kastede sig frem for at få fat i kniven.

Mens han havde fat i manden, kunne han fornemme på mandens krop, da manden så de andre kunder i butikken, fordi manden slappede lidt af i kroppen og begyndte at trække mod døren. Frem til da havde vidnet forsøgt at holde manden fast, men da han kunne mærke, at manden søgte mod døren, gav vidnet slip. Da manden var løbet ud af butikken, låste vidnet døren og løb om bag disken og trykkede på overfaldsalarmen.

side 23

Vidnet kunne mærke, da han blev stukket med kniven, men det var først, da han havde låst døren og trykket på alarmen, og hans krop begyndte at slappe af, at han mærkede smerte. Han mærkede et slag i brystet, da kniven stak ind i ham, og han kunne mærke, da manden trak kniven ud af brystkassen på ham. Da den første betjent kom, lukkede han øjnene, men han var ved bevidsthed, indtil han kom i behandling. Han holdt sig på maven, fra han lukkede døren og indtil den anden kunde i butikken og betjentene tog over. Han så ikke såret, men kunden, som hjalp ham, løftede op i hans t-shirt, mens hun talte med alarmcentralen, og hun beskrev såret og sagde, at hun kunne se vidnets tarme.

Gerningsmanden var omkring 175 til 185 centimer høj og forholdsvis tynd. Han var ikke spinkel, men han var i hvert fald ikke muskuløs. Vidnet har en ven af tyrkisk oprindelse, og mandens hudfarve mindede om hans vens. Manden var maskeret med elefanthue. Vidnet har ingen faste kunder, som passer beskrivelsen af manden, og han har ikke set manden før. Vidnet ved ikke, hvorfor han blev stukket. Efterfølgende har han tænkt, at det ikke kunne være et røveri, fordi manden ikke gjorde noget, før han stak vidnet. Han hørte ikke manden sige noget.

Forevist videoovervågning fra den 16. november 2021 fra Tankstation, forklarede vidnet, at det er ham, man kan se ved kaffemaskinen. På videoen ser det ud som om, at manden forsøgte at stikke ham igen, men det erindrer han ikke. De to kunder, som var i det tilstødende lokale, kom og hjalp ham, efter at døren til butikken var blevet låst.

Først kom der to politibetjente til stedet. Derefter kom ambulancefolkene, og han blev kørt på hospitalet.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen uddybede vidnet, at han – da gerningsmanden opdagede, at der var andre kunder i butikken – kunne mærke, at gerningsmanden forsøgte at trække sig væk fra vidnet.

Adspurgt af advokat Heidi Lyskjær Bjaaland forklarede vidnet, at han stadigvæk har problemer med sin kondition. Han bliver hurtigt forpustet, og han kan ikke gå oprejst med ret ryg, uden at såret på brystet strammer, og han får ubehag i kroppen. Han har manglende følelse omkring stiksåret og i fingrene. Han er nervøs, føler sig ikke længere sikker i det offentlige rum, og han har svært ved at falde til ro både ude og hjemme, og kan ikke sove om natten. Han er meget påvirket af, at han ikke kan lave de samme ting, som han gjorde før episoden.

…"

Vidne 6 har som vidne forklaret vedrørende forhold 7 og 8:

"…

at hun var på TankstationAdresse 3 med sin mand

side 24

den 16. november 2021. De opholdt sig i spillehallen, som ligger på tanken i et lokale ved siden af butikken. Hun stod i en lille gang mellem butikken og spillehallen med ryggen til butikslokalet, da hun hørte tumult ude i butikken. Da hun vendte sig om, så hun en mand stå med sin venstre hånd på ekspedientens skulder, mens mandens højre hånd var trukket tilbage, som om han skulle til at stikke ekspedienten med den kniv, han havde i hånden. Vidnet ville ikke have, at manden skulle stikke ekspedienten igen, og tog derfor et skridt ind i butikslokalet. Hendes mand sagde til hende, at hun skulle lade være med at blande sig, hvilket fik gerningsmanden til at vende sig om mod vidnet og hendes mand. Gerningsmanden skyndte sig herefter ud ad døren.

Adspurgt uddybede vidnet, at hun stod med ryggen til butikken i en lille åben gang mellem spillehallen og butikken. Døren mellem gangen og butikken stod åben. Da hun hørte lyde fra butikken, vendte hun sig om og så en mand, der med venstre hånd holdt fast i ekspedienten, mens han i højre hånd holdt en kniv mod ekspedienten. Kniven var skarp på begge sider af bladet.

Hun stod forholdsvist tæt på gerningsmanden og kunne tydeligt se, hvad der skete. Hun fik øjenkontakt med manden, og det virkede som om han blev overrasket over, at der var andre i butikken. Det så ud til, at gerningsmanden ville stikke ekspedienten igen, indtil han hørte hendes mand tale til hende. Gerningsmanden og ekspedienten stod lige inden for butikkens dør, og der var sat en dunk i klemme i døren. Gerningsmanden kunne ikke se vidnet, da han kom ind i butikken, fordi hun stod i mellemgangen. Ekspedienten fik skubbet gerningsmanden ud ad døren og fjernet dunken. Han låste døren og løb om bag disken og trykkede på alarmknappen.

Da ekspedienten havde trykket på alarmknappen, sagde vidnet, at han skulle lægge sig ned. Indtil da holdt ekspedienten selv på såret. Hun hjalp med at presse på såret, mens hun ringede til alarmcentralen. Hun kiggede først på såret, da alarmcentralen bad hende om at løfte op i ekspedientens trøje, så hun kunne beskrive skaden. Hun kunne se ekspedientens lever og tarm i såret.

Vidnet husker ikke, hvor lang kniven var, men hun lagde mærke til, at den var skarp på begge sider af bladet, og plastikhylsteret til kniven lå gulvet i butikken.

Foreholdt ekstrakt 4, side 548; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf fremgik, ”Kniven som manden holdte i hånden havde et blad med en længde på ca. 20 centimeter ”, forklarede vidnet, at hun viste med sine hænder til politiet, hvor lang kniven var.

Foreholdt ekstrakt 4, side 548; Afhøringsrapport, Vidne, hvoraf fremgik, ”Afhørte så, at tankpasseren tog sig til maven, og hun gik hen til ham. Tankpasseren lagde sig ned, og hun kunne se hans tarme ”, vedstod vidnet

side 25

forklaringen. Hun holdt på ekspedientens sår, indtil politiet ankom. Da betjenten kom, lå ekspedienten med hænderne ved hovedet, hvor der også var meget blod fra snitsårene på hans hænder.

Forevist ekstrakt 4, side 460; Fotomappe, foto 1, forklarede vidnet, at hun stod ved døren i midten af skitsen til højre for kaffedisken

Forevist ekstrakt 4, side 460; Fotomappe, foto 10, forklarede vidnet, at hun stod i døren, hvor der står spillehal. Hun havde aldrig lagt mærke til, at der var en dør ind til spillehallen, fordi den altid står åben. Hun stod ved en spillemaskine, som står i gangen mellem butikken og spillehallen.

Forevist videoovervågningen fra den 16. november 2021 forklarede vidnet, at det er hende man ser komme ind i højre side af billedet. Hun fik ikke øjenkontakt med gerningsmanden, men hun så, at gerningsmanden blev overrasket, da vidnets mand råbte, at hun ikke skulle blande sig.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen forklarede vidnet, at hun er uddannet hjemmehjælper, og hun var de sidste ti år, før hun gik på pension, været ansat i et flexjob på Rigshospitalet som servicemedarbejder. Hun har som del af sit arbejde gennemført førstehjælps- og hjertestarterkursus, og hun vidste instinktivt, at hun skulle lægge pres på såret. Hun var overrasket over, hvor meget tarm der stak ud af stiksåret.

…"

Politibetjent Vidne 7 har som vidne forklaret vedrørende forhold 7:

"…

at hun er politistuderende på tredje semester. I november 2021 var hun i praktisk forløb, og den 16. november var hun på patruljekørsel med en kollega. De modtog en melding om et alarmtryk på en tankstation. Det blev hurtigt ændret til en melding om knivstikkeri. De ankom til tanken i løbet af to minutter.

Da vidnet og hendes kollega ankom til tanken, blev de mødt af en person ude på tankområdet, som oplyste, at gerningsmanden var løbet fra stedet. Vidnet gik ind i butikken, hvor forurettede lå til venstre for indgangen. Der sad en ældre kvinde med en hånd på forurettedes mave. Vidnet og hendes kollega var den første patrulje, der ankom, og da de havde konstateret, at gerningsmanden ikke længere var på stedet, gik hun i gang med at yde førstehjælp til forurettede.

Den ældre kvinde oplyste, at forurettede havde tarmudfald, og vidnet overtog opgaven med at holde på forurettedes mave. Hun lagde ikke pres på såret, fordi det må man ikke i den situation. Hun anvendte ikke politiets algoritme for førstehjælp, fordi der hurtigt efter deres ankomst kom en romeopatrulje, som gennemførte algoritmen. Det var ikke hende, som afhørte

side 26

den ældre kvinde.

Da romeobetjenten havde gennemgået algoritmen, og såret skulle forbindes, så hun såret og tarmudfaldet. De løftede forurettedes t-shirt for at holde såret fugtigt med et vådt viskestykke.

Hun talte med forurettede, mens romeobetjenten gennemgik algoritmen. Deres kontakt var afbrudt af hans smerteudbrud, og det var hendes indtryk, at forurettede havde mange smerter. Forurettede mistede ikke bevidstheden på noget tidspunkt.

Der gik omkring to minutter, fra hun ankom til stedet, til romeopatruljens ankomst. Herefter gik der omkring otte minutter, før ambulancen ankom. Vidnet sad ved forurettede i hele perioden.

Foreholdt ekstrakt 4, side 445; Rapport, 1. vogn, hvoraf fremgik, ”Under kørende uniformeret patrulje d. 16. november 2021 ca. kl. 1632 i patruljevogn B1157 fik pb. Person 3 og jeg af HS en melding om muligt knivstikkeri på TankstationAdresse 3 i København. … . Vi ankom til stedet ca. kl. 16.34 ” bekræftede vidnet oplysningerne.

Foreholdt ekstrakt 4, side 446; Rapport, 1. vogn, hvoraf fremgik, ”Nr. ankom til stedet ca. kl. 16.38 og assisterede med førstehjælp af forurettede. … . Læge og ambulance ankom ca. kl. 16.45 ”, bekræftede vidnet oplysningerne, og forklarede, at hun lagde mærke til, at der på måtten lå et plasticetui til en kniv, men det var ikke hende som sikrede etuiet.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen forklarede vidnet, at forurettede var påklædt, da hun ankom til stedet. Forurettede var iført en rød fleece-vest med Tankstation-logo og en t-shirt. Hun kan ikke huskede, hvornår t-shirten blev klippet op, men det var mens, hun holdt forurettede i hånden på stedet. Da hun ankom, lagde hun hånden på såret under t-shirten uden at se såret. Da forbindingen efterfølgende skulle lægges, så hun såret. Forbindingen blevet lagt af romeopatruljen, da ambulancen var ankommet.

…"

Vicestatsobducent Vidne 8 har som vidne forklaret vedrørende forhold 7:

"…

at hun er retsmediciner og retspatolog, og at hun er ansat ved Retsmedicinsk Institut som vicestatsobducent. Som underskrivende supervisor har hun fagligt ansvar for de erklæringer, der udarbejdes på Retspatologisk Afdeling, hvilket betyder, at hun attesterer rigtigheden af erklæringens faglige indhold, beskrivelse og konklusion.

side 27

Ad ekstrakt 4, side 542 og 543; Personundersøgelse, Forurettede 4, sidste afsnit, hvoraf fremgik, ”Af tegn på vold påvistes ved undersøgelsen den 16-11-2021: 1. På venstre side af brystkassen, et skråt ned ad mod højre forløbende, vinklet gabende stiksår, målende ca. 6 x 6 cm. Med samlede rande målte såret ca. 8,5 x 1,5 cm. Både øvre og nedre sårrand sås med to trekantede, oven for hinanden beliggende, fremspring efter henholdsvis 3,5 cm og 7, cm fra den øvre sårvinkel. Den nedre sårvinkel syntes spids, den øvre syntes stump ”, forklarede vidnet, at stikkets lynform kan være opstået ved, at kniven har bevæget sig i forhold til kroppen, mens kniven var i offeret. Det kunne enten være sket ved, at offeret havde bevæget sig, mens kniven var i ham, eller ved at kniven var blevet drejet på vejen ind i eller ud af offeret. Sårets dybde er i dette tilfælde ikke beskrevet i undersøgelsen, fordi det ikke var muligt at vurdere sårdybden, på grundlag af de oplysninger de havde. Man kan imidlertid ud fra de organlæsioner, der er beskrevet under operationen, konstatere, at sårdybden var mindst fem centimeter.

Vidnet uddybede, at hun baserede dette på det i ekstrakt 4, side 542; Personundersøgelse, Forurettede 4, syvende afsnit, angivne, ”Der fandtes blødning fra en pulsåre i bugen (formentlig a. epigastrica), som blev oversyet. Derudover fandtes en stiklæsion gennem hud og bughinde, overskæring af to ribben på venstre side af brystkassen, to gennemstiklæsioner af tyndtarmen, en gennemstiklæsion af tyktarmens tværgående del, en stiklæsion af tolvfingertarmen og stiklæsion i bugspytkirtlen ”.

Det er hendes vurdering, at der har været anvendt betydelig kraft ved knivstikket, idet to ribben var overskåret. Ribbenene omfatter både brusk- og knogledele. Brusk er lettere at skære over end knogle. Den kraft, som skal anvendes for at skære et ribben over, afhænger af, om det er brusk eller knogle, spidsen på kniven og offerets tøj.

Ad ekstrakt 4, side 543, Personundersøgelse, Forurettede 4, tredje afsnit, hvoraf fremgik, ”Der fandtes blødning fra en pulsåre i bugen (formentlig a. epigastrica), som blev oversyet ”, forklarede vidnet, at pulsåren blev syet samme.

Ad ekstrakt 4, side 543; Personundersøgelse, Forurettede 4, sidste afsnit, hvoraf fremgik, ”Denne læsion var frisk, meget vel opstået ved hændelsen ved skarp vold, meget vel stik med en kniv. Stiklæsionens retning var nedad, bagud og let mod højre ”, forklarede vidnet, at det ikke var muligt at fastslå, hvorvidt der var stukket med en én- eller tveægget kniv, idet sårvinklerne var forskellige. Der var antydning af, at én af sårvinklerne var spids og stump, dog var det behæftet med usikkerhed, hvorfor vidnet mente, at der var tegn på stik med en énægget kniv.

Ved et stik ind i bughulen forbi bughinden er tarmudfald muligt, idet kniven,

side 28

når den trækkes ud, kan trække tarmdele med ud af såret.

Ad ekstrakt 4, side 544, Personundersøgelse, Forurettede 4, tredje afsnit, hvoraf fremgik, ”På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare , idet undersøgte uden den foretagne lægelige behandling næppe havde overlevet ”, forklarede vidnet, at vurderingen af, om patienten har været i livsfare, tager udgangspunkt i patientens tilstand ved ankomst til behandling. Patientens tilstand vurderes ud fra puls, blodtryk, oplysninger om choktilstand og eventuelt blodtab. Det vurderes om patienten, hvis han ikke var kommet i behandling, ville kunne overleve. I dette tilfælde var en pulsåre skåret over, og på indlæggelsestidspunktet var hans puls og blodtryk lavt, og han havde haft et betydeligt blodtab, hvorfor tilstanden uden lægehjælp ikke kunne have genoprettet sig selv, hvormed patienten havde været i livsfare. Patientens vitale parametre var påvirkede ved modtagelsen, og han var i livsfare.

Vidnet uddybede, at betegnelsen ” næppe havde overlevet”  i dette tilfælde var baseret på oplysningerne om, at en pulsåre var overskåret, hvilket medførte, at lægerne skulle foretage en kirurgisk åbning af bughulen. Det er vanskeligt at udtale sig om tidshorisonten for, hvor længe patienten kunne have overlevet uden behandling, men det er hendes skøn, at det kunne være op til 30 minutter.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen uddybede vidnet, at stikket sad i brystkassen ved ribbenene lige ved overgangen til bugen. Man kan ikke sige, at der blev stukket mellem ribbenene. Stikket skar to ribben over og gik ind i bughulen. Det er ikke konstateret, om det var knogle eller brusk, som blev skåret over i ribbenene.

Der var tarmudfald gennem såret, da patienten blev bragt ind. Det fremgår ikke af personundersøgelsen, at der var tarmudfald, fordi rapporten er lavet, efter patienten blev opereret. Hun antager, at der var tarmudfald. Tarmudfald i et tilfælde som dette kan ske i form af en del af tyndtarmen eller fedtforhæng fra tarmen. Stikket ramte både brystkasse og bughulevæggen.

Ad ekstrakt 4, side 543; Personundersøgelse, Forurettede 4, sidste afsnit, hvoraf fremgik, ”Af tegn på vold påvistes ved undersøgelsen den 16-11-2021: 1. På venstre side af brystkassen, et skråt ned ad mod højre forløbende, vinklet gabende stiksår, målende ca. 6 x 6 cm. Med samlede rande målte såret ca. 8,5 x 1,5 cm. Både øvre og nedre sårrand sås med to trekantede, oven for hinanden beliggende, fremspring efter henholdsvis 3,5 cm og 7, cm fra den øvre sårvinkel. Den nedre sårvinkel syntes spids, den øvre syntes stump ”, uddybede vidnet, at der er to mål, og det lille mål beskriver såret, når det gabene sår presses sammen, så man får en ide om sårets indgangsmål. Det store mål viser størrelsen på det gabende sår. Der var ikke oplysninger om leverudfald. Påvirkningen af de vitale parametre er afgørende for farekategoriseringen.

side 29

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet ad ekstrakt 4, side 545; Personundersøgelse, Forurettede 4, at overgangen mellem brusk og ben i ribbenene ved samlingen ved brystbenet er forskellig fra person til person. Snittet ligger i dette tilfælde i overgangen fra ben til brusk ind mod brystbenet.

…"

Fængselsbetjent Forurettede 3 har som vidne forklaret vedrørende forhold 3:

"…

at han er fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel på den særligt sikrede afdeling, hvor der sidder kategori 1 og kategori 2-fanger. Kategori 1-fanger er fanger, der er meget udadreagerende, og kategori 2-fanger er fanger, der har banderelationer. I den særligt sikrede afdeling sørges der for, at de indsatte får en struktureret hverdag, herunder én times gårdtur hver dag samt måltider på faste tidspunkter.

Den 11. august 2021 fik vidnet og hans kollegaer besked om, at de samme dag ville modtage en indsat, der på grund af en voldelig episode skulle overflyttes fra Køge Arrest. Herefter gjorde vidnet og kollegaerne klar til at modtage den indsatte, og da den indsatte ankom, var det to af vidnets kollegaer, der visiterede ham. Den indsatte blev herefter ført til sin celle, imens vidnet og en anden kollega gennemgik den indsattes medbragte effekter.

Efter gennemgangen af effekterne kørte vidnet disse ned til den indsatte. Han satte rullebordet med den indsattes effekter foran celledøren. Som vidnet huskede det, stod de tre kollegaer foran cellen, og den indsatte stod i døråbningen ind til cellen. Den indsatte spurgte, om han kunne få noget papir, og da én af vidnets kollegaer gik ned ad gangen for at finde noget papir, sagde vidnet til kollegaen, at der ikke var noget papir i den retning. Nu hørte vidnet den indsatte sige ”Fuck dig ”, hvorefter den indsatte slog vidnet.

Den indsatte var – da vidnets kollega ville finde noget papir – gået ud ad cellen og forbi rullebordet med hans effekter. Vidnet kunne ud af øjenkrogen se den indsattes knytnæve, der herefter ramte vidnet på højre kæbe. Det var et pænt hårdt slag.

Vidnet fik herefter fat i den indsatte og fik ham lagt ned på maven på gulvet. Sammen med kollegerne fik vidnet givet den indsatte, der gjorde modstand, håndjern på, hvorefter de bar ham ned i en fikseringscelle.

Foreholdt ekstrakt 2, side 186; Sikringscelle, Storstrøm Fængsel, hvoraf fremgik, at Tiltalte var blevet anbragt i fikseringscellen den 11. august 2021 klokken 15:47, forklarede vidnet, at det meget vel kunne passe.

side 30

Vidnet tog efterfølgende på Nykøbing F. Sygehus, således at der kunne udarbejdes en politiattest.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen forklarede vidnet, at han ikke så, hvilken hånd den indsatte slog med. Han så kun den indsattes hånd ud af øjenkrogen, lige inden han blev ramt på højre kæbe.

Vidnet var sikker på, at den indsatte havde slået med knyttet hånd. Vidnet kunne sagtens mærke forskel på at blive slået med henholdsvis flad hånd og knytnæve.

…"

Politibetjent Forurettede 2 har som vidne forklaret vedrørende forhold 2:

"…

at han er fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel på den særligt sikrede afdeling, hvor der sidder kategori 1 og kategori 2-fanger. Kategori 1-fanger er fanger, der er meget udadreagerende, og kategori 2-fanger er fanger, der har banderelationer. I den særligt sikrede afdeling sørges der for, at de indsatte får en struktureret hverdag, herunder én times gårdtur hver dag samt måltider på faste tidspunkter.

Den 11. august 2021 fik vidnet og hans kollegaer besked om, at de samme dag ville modtage en indsat, der på grund af en voldelig episode skulle overflyttes fra Køge Arrest. Herefter gjorde vidnet og kollegaerne klar til at modtage den indsatte, og da den indsatte ankom, var det to af vidnets kollegaer, der visiterede ham. Den indsatte blev herefter ført til sin celle, imens vidnet og en anden kollega gennemgik den indsattes medbragte effekter.

Efter gennemgangen af effekterne kørte vidnet disse ned til den indsatte. Han satte rullebordet med den indsattes effekter foran celledøren. Som vidnet huskede det, stod de tre kollegaer foran cellen, og den indsatte stod i døråbningen ind til cellen. Den indsatte spurgte, om han kunne få noget papir, og da én af vidnets kollegaer gik ned ad gangen for at finde noget papir, sagde vidnet til kollegaen, at der ikke var noget papir i den retning. Nu hørte vidnet den indsatte sige ” Fuck dig ” , hvorefter den indsatte slog vidnet.

Den indsatte var – da vidnets kollega ville finde noget papir – gået ud ad cellen og forbi rullebordet med hans effekter. Vidnet kunne ud af øjenkrogen se den indsattes knytnæve, der herefter ramte vidnet på højre kæbe. Det var et pænt hårdt slag.

Vidnet fik herefter fat i den indsatte og fik ham lagt ned på maven på gulvet. Sammen med kollegerne fik vidnet givet den indsatte, der gjorde modstand, håndjern på, hvorefter de bar ham ned i en fikseringscelle.

side 31

Foreholdt ekstrakt 2, side 186; Sikringscelle, Storstrøm Fængsel, hvoraf fremgik, at Tiltalte var blevet anbragt i fikseringscellen den 11. august 2021 klokken 15:47, forklarede vidnet, at det meget vel kunne passe.

Vidnet tog efterfølgende på Nykøbing F. Sygehus, således at der kunne udarbejdes en politiattest.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen forklarede vidnet, at han ikke så, hvilken hånd den indsatte slog med. Han så kun den indsattes hånd ud af øjenkrogen, lige inden han blev ramt på højre kæbe.

Vidnet var sikker på, at den indsatte havde slået med knyttet hånd. Vidnet kunne sagtens mærke forskel på at blive slået med henholdsvis flad hånd og knytnæve. *

…"

Politibetjent Vidne 9 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4 og 5:

"…

at han er politibetjent ved Københavns Politi. I november måned 2021 var vidnet på politiforretning med sin kollega, politibetjent Person 4. De blev sendt ud til en kvinde, der havde oplyst, at hendes søn var psykotisk, og at hun havde set ham smide en gul Nettopose med en kniv i glascontaineren tidligere på dagen. Vidnet og hans kollega fik viceværten til

at åbne glascontaineren, hvor de fandt en stor køkkenkniv, der blev sikret til sagen. Vidnet var på det tidspunkt vidende om, at det handlede om nogle knivstikkerier, hvorfor han og hans kollega ikke var uforberedte.

Forevist ekstrakt 3, side 223; Fotorapport, Sikring af kniv, foto 1, forklarede vidnet, at det var den glascontainer, hvori de fandt køkkenkniven.

Forevist ekstrakt 3, side 223; Fotorapport, Sikring af kniv, foto 2, mente vidnet, at det var ham, der havde taget billedet ned i glascontaineren. Vidnet forklarede, at han tydeligt huskede, at moren havde fortalt, at hendes søn havde smidt en gul Nettopose i glascontaineren. Vidnet huskede ikke, hvorvidt posen lå i glascontaineren, da han og hans kollega fik den åbnet.

Vidnet og hans kollega foretog politiforretningen den 15. november 2021. Fotorapporten var dateret den 16. november 2021, idet det var den dato, rapporten blev udarbejdet.

…"

PERSONLIGE FORHOLD

Tiltalte er tidligere straffet

side 32

ved udeblivelsesdom af 16. februar 2012 med en bøde på 1.500 kr. for

overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2.

ved dom af 29. februar 2012 med en ungdomssanktion (straffelovens § 74 a) for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 89.

ved dom af 4. juni 2012 med opretholdelse af ungdomssanktionen fra dom af 29. februar 2012 for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1, og § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. § 89.

ved udeblivelsesdom af 31. juli 2012 med 2 bøder á 150 kr. for overtræ-delse af straffelovens § 291, stk. 1.

ved dom af 25. juni 2013 med opretholdelse af ungdomssanktionen fra dom af 29. februar 2012 for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21 og § 293 a.

ved dom af 7. august 2014 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, og § 264, stk. 1. Til-talte blev prøveløsladt den 11. september 2014 med en reststraf på 49 da-ge og mod en prøvetid på 2 år.

ved ankedom af 10. december 2015 med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 293A, 1. pkt., § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 245, stk. 1, til dels § 89. Straffen var en fællesstraf med reststraffen på 49 dage ved prøveløsladelsen den 11. september 2014.

ved udeblivelsesdom af 15. februar 2016 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

ved ankedom af 13. april 2016 med fængsel i 1 år og 9 måneder for over-trædelse af blandt andet straffelovens § 192A, stk. 1, nr. 1, § 290, stk. 1, jf. § 21, jf. straffeloven § 89.

ved dom af 30. juni 2017 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af straf-felovens § 119, stk. 1.

ved dom af 22. september 2017 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89. Løsladt den 16. maj 2019.

ved udeblivelsesdom af 20. maj 2019 med fængsel i 4 måneder for over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Løsladt den 9. november 2021. ifølge straffeattesten angiveligt ved dom af 1. juli 2020 fra Polen med fængsel i 2 år for røveri, tyveri og overtrædelse af færdselsbestemmelser-ne. Ifølge straffeattesten løsladt den 1. juli 2020.

Retspsykiatrisk Klinik har udarbejdet mentalerklæring af 30. september 2022 vedrørende tiltalte. Af konklusionen fremgår:

”…

Observanden er herefter sindssyg, og han må antages at have været sindssyg på tidspunktet for de påsigtede forhold, hvod han muligvis var påvirket af alkohol, hash og andre rusmidler, uden at der er mistanke om heraf udløst abnorm rustilstand. Han

side 33

er normal begavet og lidt ikke af epilepsi, ligesom han sandsynligvis ej lider af anden hjerneorganisk sygdom.

Observanden begyndte som teenager at ryge hash, hvilket over tid udviklede sig til et misbrug, som han ikke kan redegøre nærmere for. Han har angiveligt aldrig haft et misbrug af alkohol eller centralstimulerende rusmidler. Han fik i børne- og ungdomspsykiatrien stillet diagnoserne infantil autisme og ADHD og modtog i perioder medicinsk behandling mod ADHD, hvilket blev seponeret senere.

Observanden blev mentalundersøgt i henholdvis 2011 og 2015ved herværende klinik, hvor man fandt, at han ikke var psykotisk, men personlighedsmæssigt afvigende. Siden har han stort set uafbrudt været fængslet, hvorunder man har mistænkt psykotiske oplevelser hos observanden. Under aktuelle varetægtsfængsling har observanden budt en yderst sparsom kontakt og optrådt aparte, men man har ikke fundet behov for overflytning til psykiatrisk afdeling.

Ved herværende undersøgelser findes observanden normalt begavet. Han er yderst påfaldende i kontakten og virker uforudsigelig, og det er på ingen måde muligt at føre en tilnærmelsesvis normal samtale. Han fremtræder garderet og svarer for det meste ikke relevant på de stillede spørgsmål, man derimod med intetsigende remser. Han er symptombenægtende, men virker aparte, indifferent, tankeforstyrret og væsentligt forandret i forhold til tidligere mentalundersøgelser. Samlet skønnes han psykotisk.

Dette indtryk bekræftes ved den psykologiske delundersøgelse, hvor observanden fremstår aparte og svært tankeforstyrret, præget af en desorganiseret tænkning, der tillige er baseret på autistisk logik. Testmæssigt er der ikke gjort entydige psykotiske suspekte fund, men dette skal ses i lyset af, at der er indtryk af dissimulation under testningen. Videre ses massivt tilbagetrækning på mulig paranoid baggrund, og det samlede billede ved den psykologiske delundersøgelse rejser mistanke om en underliggende psykopatologisk tilstand.

Observanten findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af han psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling .

…”

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 3. november 2022 har udtalt:

”…

Retslægerådet finder, at Tiltalte mest sandsynligt kan henføres til den i straffelovens § 16, stk. 1 omfattede personkreds. Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, kan han henføres til den i straffelovens § 69 omfattede personkreds. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ikke ubetydelig risiko for fornyet ligeartet kriminalitet, anbefalet dom til anbringelse på Sikringsafdeling.

side 34

…”

Retslægerådet har i supplerende udtalelse af 20. december 2022 udtalt:

”…

at Tiltalte mest sandsynligt er sindssyg og må også mest sandsynligt antages

at have været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede.

Han blev tidligt involveret i kriminalitet og har fra 15-årsalderen og fremefter haft ophold på flere sikrede institutioner. Han fik som 16-årig sin første dom for vild og har siden modtaget adskillige dommer for vold. Der er beskrevet konfliktfyldte forhold til medindsatte med overfald og udadreagerende adfærd. Han har ingen erkendelse af voldens alvorlighed og har været afvisende overfor nogensinde at have begået alvorlig kriminalitet.

Tiltalte er beskrevet garderet, symptombenægtende, præget af svært læderet kontakt og aparte fremtoning og er samlet skønnet psykotisk. På baggrund af den hidtidige voldshistorie, den manglende erkendelse af alvorlighed og manglende erkendelse af sygdom og dermed manglende mulighed for samarbejde om behandling, vurderer Retslægerådet at Tiltalte som minimum i perioder er psykotisk og behandlingskrævende. Retslægerådet vurderer endvidere at risikoen for fornyet vold bedst kan imødegås under ophold på Sikringsafdelingen.

Retslægerådet finder således herefter, at Tiltalte mest sandsynligt kan henføres til den i straffelovens § 16, stk. 1 omfattede personkreds. Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, kan han henføres til den i straffelovens § 69 omhandlede personkreds. Uanset denne usikkerhed, skal rådet såfremt han findes skyldig i det påsigtede, som mest formålstjenlig foranstaltning, jf. samme loves § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en ikke ubetydelig risiko for fornyet kriminalitet, anbefale, at han idømmes dom til anbringelse på Sikringsafdelingen.

…”

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 16. november 2021.

RETTENS BEGRUNDELSE OG AFGØRELSE

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

K E N D E L S E :

Forhold 1 – 2

Det lægges i overensstemmelse med Forurettede 1's forklaring til grund, at en mandlig kunde den 1. juli 2021 indfandt sig i kiosken og efter en uover-ensstemmelse med Forurettede 1 tildelte denne en lussing, hvorefter kun-den forlod butikken. Det lægges endvidere til grund, at den samme kunde den 9. juli 2021 stillede sig udenfor kiosken, og at Forurettede 1 bad sin

side 35

far, Vidne 1, om at tilkalde politiet. Det findes derimod ikke be-vist, at kunden skubbede Forurettede 1 den 1. juli 2021.

Det lægges endvidere i overensstemmelse med den af politibetjent Forurettede 2 afgivne forklaring til grund, at han og hans kolleger ved ankomsten til området den 9. juli 2021 mødte en mand, som først forsøgte at undløbe. Efter vidnets råb om, at manden skulle stoppe, gik manden frem mod vidnet, mens han råbte ”Kom så ” eller lignende, samtidig med at manden trak sin trøje af, og endelig – i forbindelse med, at vidnet forsøgte at anholde ham – vristede sin arm fri og tildelte politibetjent Forurettede 2 to knytnæveslag, der ramte dels på læben, dels i baghovedet. Det lægges endelig efter vidne-forklaringen til grund, at den pågældende mand ud fra et vellignende pas, som han bar på sig, efterfølgende blev identificeret som tiltalte.

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Det findes herefter bevist, at tiltalte i forhold 2 har slået politibetjent Forurettede 2 med to knytnæveslag i hovedet, hvilken handling i situationen findes omfattet af straffelovens § 119, stk. 1. Derimod findes tiltaltes udtalelse ”Kom så ” eller lignende ikke omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, heller ik-ke når henses til den situation, hvori udtalelsen skete.

Med den anførte begrænsning findes tiltalte herefter i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Det findes efter Forurettede 1's forklaring endvidere ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte tillige er identisk med gerningsmanden i forhold 1. Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 244. Med den ovennævnte be-grænsning, hvorefter det ikke er bevist, at tiltalte skubbede Forurettede 1, findes tiltalte herefter tillige skyldig i forhold 1.

Forhold 3

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Det må lægges til grund, at hændelsesforløbet i al væsentlighed har været som forklaret af vidnet, fængselsbetjent Forurettede 3, idet det bemær-kes, at forklaringens rigtighed er bestyrket af indholdet af den dokumentere-de politiattest og til dels af den fremviste optagelse fra videoovervågningen.

Det er herefter bevist, at tiltalte som afsoner af en fængselsstraf på det i an-klageskriftet anførte tidspunkt og sted har tildelt fængselsbetjent Forurettede 3, et knytnæveslag i ansigtet.

Da vidnet fængselsbetjent Forurettede 3, tilhører personkredsen omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, findes tiltalte herefter i forhold 3 skyldig i over-ensstemmelse med anklageskriftet.

side 36

Forhold 4 – 5

Det fremgår af den afspillede videooptagelse af episoden, at en maskeret ger-ningsmand bevæbnet med en stor kniv i venstre hånd indfandt sig i kiosken. Gerningsmanden gik straks mod baglokalet og umiddelbart derefter tilbage i butikken og direkte mod diskene, hvor Forurettede 1 stod bag kasseappa-ratet. Gerningsmanden sprang derefter op på disken med kniven i hånden mod Forurettede 1. Forurettede 1 flygtede nu mod hjørnet bag de to dis-ke. Gerningsmanden kastede sig på ny ind over disken mod hjørnet, og idet Forurettede 1 vendte ryggen til, blev Forurettede 1 påført et knivstik i ryggen af gerningsmanden. Gerningsmanden forlod derefter hastigt kiosken i retning mod venstre. Hele episoden varede få sekunder.

Herefter skal det vurderes, om det er bevist, at tiltalte er identisk med ger-ningsmanden.

Forurettede 1 har forklaret, at han den 28. december 2021, hvor hans opfattelse var påvirket af det, han havde fået at vide efter episoden, til politiet forklarede, at det godt kunne passe, at gerningsmanden var identisk med den person, der den 1. juli 2021 havde tildelt ham en lussing (forhold 1). Vidnet så mandens øjne, da han angreb vidnet med kniv, men vidnet tænkte ikke i situationen over, om det var den samme mand, der dog havde den samme vrede, angst og frygt i sine øjne som kunden fra episoden den 1. juli 2021.

Vidne 1, der ikke overværede episoden den 12. november 2021, har forklaret, at han i forbindelse med episoden den 9. juli 2021 (forhold 2) over for politiet og efter anvisning fra Forurettede 1 udpegede personen, som den samme person, der som kunde den 1. juli 2021 havde tildelt Forurettede 1 en lussing (forhold 1). Efter at være blevet vist overvågningsvide-oen fra episoden den 12. november 2021 forklarede Vidne 1 til politiet, at han kunne genkende gerningsmanden ud fra den måde, han gik på og det tøj, han havde på.

Politibetjent Vidne 9 har forklaret, at tiltaltes mor, Person 5, den 15. november 2021 kontaktede politiet, efter at have set, at til-talte, der fremstod stærk psykotisk og som havde haft ophold hos hende si-den løsladelsen få dage forinden, havde taget en genstand fra køkkenskuffen, lagt genstanden i en gul Nettopose og derefter smidt posen i en af ejendom-mens affaldscontainere. Vidnet fandt straks efter en køkkenkniv i en affald-scontainer, der var knyttet til ejendommen. Kniven frembyder en vis lighed med den kniv, gerningsmanden benyttede under episoden den 12. november 2021, men der er ikke påvist tekniske spor, der underbygger, at der er tale om den samme kniv.

De dokumenterede teledata indikerer, at tiltaltes telefon på gerningstidspunk-tet befandt sig på eller i området omkring gerningsstedet.

side 37

I kriminalteknisk erklæring af 19. april 2022 konkluderes, at det ikke kan u-delukkes, at de sko, der blev fundet hos tiltalte ved ransagningen (koster 48 – 49), er de samme sko, som gerningsmanden ses iført på overvågningsvide-oen, men der er ikke i øvrigt påvist tekniske spor, der underbygger, at der er tale om de samme sko.

Som ovenfor anført, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1 og forhold 2. Episoden har væsentlig lighed med hændelsesforløbet i forhold 7, jf. ne-denfor.

Samtlige dommere og nævninger finder det herefter uden enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte er identisk med gerningsmanden, og at tiltalte, der medbrag-te kniven i kiosken, handlede efter forudgående planlægning.

Det fremgår af videooptagelsen fra kiosken, at tiltaltes adfærd var målrettet efter at påføre Forurettede 1 skade. Forurettede 1 blev stukket i ryggen med en stor, bredbladet køkkenkniv, efter at tiltalte var sprunget op på dis-ken, da Forurettede 1 forsøgte at undgå angrebet. Det lægges i overens-stemmelse med det i personundersøgelsen anførte og den af statsobducent Vidne 4 afgivne forklaring til grund, at stikkanalen var flere centimeter dyb, at stiklæsionen i hudoverfladen var 4,6 cm., samt at knivstikket perfore-rede Forurettede 1's ene lunge, hvorved der opstod en blodsamling på 500 ml. i lungehulen Det må videre i overensstemmelse med personundersøgel-sens indhold og statsobducent Vidne 4's forklaring lægges til grund, at Forurettede 1 kan have været i livsfare, idet han uden den foretagne be-handling af de påførte læsioner, kunne have været bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet.

Én dommer og fire nævninger udtaler:

Efter videooptagelsen af forholdet og Forurettede 1's forklaring, lægger vi til grund, at tiltalte forlod kiosken efter at have stukket Forurettede 1 én gang, og at der ikke var andre personer til stede i lokalet, da tiltalte forlod kiosken. Herefter og på grundlag af konklusionen i personundersøgel-sen finder vi det ikke bevist, at tiltalte har haft forsæt til drab, hvorfor vi fin-der, at forholdet bør henføres under straffelovens 245, stk. 1.

To dommere og to nævninger udtaler:

Vi finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ved sin handling i hvert fald har indset, at det var nærliggende, at Forurettede 1 ville afgå ved døden som følge af knivstikket, og at tiltalte psykologisk har accepteret den-ne mulighed for det tilfælde, at det måtte ske. Tiltalte har derfor haft den til pådragelse af strafansvar for overtrædelse af straffelovens § 237 fornødne til-regnelse.

Der træffes afgørelse i henhold til retsplejelovens 891, stk. 4.

side 38

Herefter findes tiltalte i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Alle dommere og nævninger finder, at tiltalte har været i besiddelse af kniven under skærpende omstændigheder, men at det ikke er bevist, hvilken knivty-pe tiltalte anvendte.

Herefter findes tiltalte i forhold 5 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, med den begrænsning i forhold til anklageskriftet, at det ikke er bevist, at køkkenkniven var af mærket Sabatier.

Forhold 6

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Efter bevisførelsen findes det ikke uden enhver rimelig tvivl bevist hverken, at der er stjålet en køkkenkniv fra Kop & Kande i By som anført i ankla-geskriftet, endsige at tiltalte i givet fald skulle være gerningsmanden.

Herefter frifindes tiltalte i forhold 6.

Forhold 7 – 8

Samtlige dommere og nævninger udtaler:

Det fremgår af de afspillede videooptagelser af episoden, at en gerningsmand iført elefanthue og bevæbnet med en stor kniv i venstre hånd indfandt sig i Tankstations butikslokale. Han gik straks og målbevidst mod vidnet Forurettede 4, der stod midt i butikslokalet med ryggen til indgangsdøren og var i færd med at rengøre kaffemaskinen. Gerningsmanden påførte derefter Forurettede 4 – der nu var ved at vende sig om men ikke nåede at reagere med afværgeforanstaltninger – et knivstik i brystregionen. Der opstod heref-ter tumult, idet Forurettede 4 forsøgte at tage fat i gerningsmandens ar-me, hvorved Forurettede 4 kom ned at ligge på gulvet. Gerningsmanden forlod herefter i al hast butikslokalet medbringende kniven, idet vidnet Vidne 6 kom ind i lokalet. Hele episoden varede få sekunder.

Forurettede 4 har forklaret, at gerningsmanden, inden han trådte ind i butikken, satte en dunk med væske i klemme i døren. Forurettede 4 har endvidere forklaret, at han ikke havde nogen anelse om, hvorfor det skete, men at han ikke troede, at det var et røveri, da manden stak vidnet som det første, efter at manden var kommet ind i butikslokalet.

Vidne 6, der overværede episoden fra et sidelokale, har forklaret, at hun oplevede det som om, at gerningsmanden flygtede, da han blev op-mærksom på hendes tilstedeværelse. Hun har endvidere forklaret, at hun, da hun ringede til politiet, og mens hun pressede på læsionen, kunne se Forurettede 4's tarme, og at knivens plastichylster lå på gulvet efter episoden.

side 39

Vicestatsobducent Vidne 8, der som supervisor har underskrevet og indestået for personundersøgelsens faglige indhold, har forklaret, at læsio-nen kunne estimeres til 8,0 x 1,5 cm., at knivstikket har været mindst 5 cm. dybt, at det har overskåret to ribben, hvorfor det er påført med stor eller i hvert fald nogen kraft, at en mindre pulsåre var overskåret, og at de vitale parametre, blod og blodtryk, var påvirket. Vidnet har under hovedforhandlin-gen vedstået personundersøgelsens konklusion, hvorefter Forurettede 4 næppe havde overlevet uden lægelig behandling, og har supplerende forkla-ret, at hun ikke præcist kan sige, hvornår døden ville være indtrådt, hvis Forurettede 4 ikke var blevet behandlet, men at vidnets skøn er op til 30 minutter.

Samtlige dommere og nævninger lægger herefter til grund, at gerningsman-den ikke har haft andre hensigter end at påføre Forurettede 4 knivstik, og at knivstikket er påført med en stor kniv på en sådan måde og med bety-delig kraft samt på et sådan sted på kroppen, at gerningsmanden har indset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede 4 ville afgå ved døden som følge af knivstikket. Gerningsmanden har derfor haft den til pådragelse af strafansvar for overtrædelse af straffelovens § 237 fornødne tilregnelse.

Herefter skal det vurderes, om det er bevist, at tiltalte er identisk med ger-ningsmanden.

Herom har Forurettede 4 forklaret, at gerningsmanden var 175 – 185 cm og forholdsvis tynd, men ikke spinkel. Forurettede 4 har endvidere forklaret, at gerningsmanden havde mørk hudfarve og mindede lidt om én af vidnets tyrkiske venner. Denne beskrivelse udelukker ikke tiltalte som ger-ningsmand.

Forurettede 4's DNA er med højst mulige sandsynlighed påvist flere ste-der på et par sko, der blev fundet hos tiltalte i forbindelse med ransagningen få timer efter episoden.

Der blev ved ransagningen på Person 5's bopæl, hvor tiltalte opholdt sig, i skraldespanden i køkkenet fundet papemballage fra en kniv af mærket Westmark. Politiet har i Kop & Kande til brug for efterforskningen indkøbt en lignende kniv i komplet emballage, svarende til emballagen fundet på Person 5's bopæl, som blandt andet er forsynet med en plasticknivskede. Den på gerningsstedet fundne plasticknivskede fremtræder identisk med ind-købte plasticknivskede.

De indhentede teledata udelukker endelig ikke, at tiltaltes telefon kan have befundet sig på gerningsstedet på gerningstidspunktet.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at tiltalte er identisk med ger-ningsmanden, og at tiltalte havde planlagt knivstikkeriet på forhånd.

side 40

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 7 og forhold 8 i henholdsvis overtræ-delse af straffelovens § 237, jf. § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, idet bemærkes, at tiltalte har besiddet kniven under skærpende omstændig-heder, og at han havde planlagt overfaldet på forhånd.

T h i b e s t e m m e s :

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 5 skyldig i overtrædelse af overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1.

Tiltalte frifindes i forhold 6.

Tiltalte er i forhold 7 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Tiltalte er i forhold 8 skyldig i overtrædelse af overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, § 244, stk. 1, § 245, stk.1, § 237, jf. § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1.

Efter den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets erklæringer af 3. november 2022 og 20. december 2022 sammenholdt med de øvrige lægelige oplysninger og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold vurderer alle dommere og nævninger, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Efter karakteren af den meget alvorlige begåede kriminalitet, tiltaltes mange og kontinuerlige tidligere straffe for personfarlig kriminalitet og sammenholdt med indholdet af de lægelige erklæringer om tiltaltes sygdom og Retslægerådets indstilling vurderer alle dommere og nævninger, at tiltalte skal anbringes på Sikringsafdelingen i Slagelse under Psykiatrien i Region Sjælland, da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen

side 41

længstetid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 77a.

ERSTATNING

De juridiske dommere tager påstand om erstatning til følge som nedenfor bestemt, idet erstatningsposterne efter det under sagen oplyste findes tilstrækkeligt dokumenteret. Godtgørelseskravet i forhold 7 er tilkendt i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Beløbene forrentes i henhold til erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte skal anbringes på Sikringsafdelingen under Afdeling for Retspsykiatri, Region Sjælland.

Der fastsættes ingen længstetid for den idømte foranstaltning.

Der konfiskeres en køkkenkniv.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage betale 50.000 kr. til Forurettede 1 c/o advokat Niels Anker Rasmussen, Amager Torv 11, 1160 København K. Beløbet forrentes med procesrente fra den 19. februar 2023

Tiltalte skal endelig inden 14 dage 46.340 kr. til Forurettede 4, c/o advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, 1150 København K. Beløbet forrentes med procesrente fra den 26. februar 2023.

Dommer 1Dommer 2Dommer 3

* Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at:

"at han er fængselsbetjent i Storstrøm Fængsel på den særligt sikrede afdeling, hvor der sidder kategori 1 og kategori 2-fanger. Kategori 1-fanger er fanger, der er meget udadreagerende, og kategori 2-fanger er fanger, der har banderelationer. I den særligt sikrede afdeling sørges der for, at de indsatte får en struktureret hverdag, herunder én times gårdtur hver dag samt måltider på faste tidspunkter.

side 42

Den 11. august 2021 fik vidnet og hans kollegaer besked om, at de samme dag ville modtage en indsat, der på grund af en voldelig episode skulle overflyttes fra Køge Arrest. Herefter gjorde vidnet og kollegaerne klar til at modtage den indsatte, og da den indsatte ankom, var det to af vidnets kollegaer, der visiterede ham. Den indsatte blev herefter ført til sin celle, imens vidnet og en anden kollega gennemgik den indsattes medbragte effekter.

Efter gennemgangen af effekterne kørte vidnet disse ned til den indsatte. Han satte rullebordet med den indsattes effekter foran celledøren. Som vidnet huskede det, stod de tre kollegaer foran cellen, og den indsatte stod i døråbningen ind til cellen. Den indsatte spurgte, om han kunne få noget papir, og da én af vidnets kollegaer gik ned ad gangen for at finde noget papir, sagde vidnet til kollegaen, at der ikke var noget papir i den retning. Nu hørte vidnet den indsatte sige ”Fuck dig ”, hvorefter den indsatte slog vidnet.

Den indsatte var – da vidnets kollega ville finde noget papir – gået ud ad cellen og forbi rullebordet med hans effekter. Vidnet kunne ud af øjenkrogen se den indsattes knytnæve, der herefter ramte vidnet på højre kæbe. Det var et pænt hårdt slag.

Vidnet fik herefter fat i den indsatte og fik ham lagt ned på maven på gulvet. Sammen med kollegerne fik vidnet givet den indsatte, der gjorde modstand, håndjern på, hvorefter de bar ham ned i en fikseringscelle.

Foreholdt ekstrakt 2, side 186; Sikringscelle, Storstrøm Fængsel, hvoraf fremgik, at Tiltalte var blevet anbragt i fikseringscellen den 11. august 2021 klokken 15:47, forklarede vidnet, at det meget vel kunne passe.

Vidnet tog efterfølgende på Nykøbing F. Sygehus, således at der kunne udarbejdes en politiattest.

Adspurgt af advokat Jan Torp Hansen forklarede vidnet, at han ikke så, hvilken hånd den indsatte slog med. Han så kun den indsattes hånd ud af øjenkrogen, lige inden han blev ramt på højre kæbe.

Vidnet var sikker på, at den indsatte havde slået med knyttet hånd. Vidnet kunne sagtens mærke forskel på at blive slået med henholdsvis flad hånd og knytnæve".

erstattes med:

"at han den 9. juli 2021 under kørende patrulje blev kaldt ud til Adresse 6 i Brønshøj, idet en mor følte sig utryg ved, at hendes søn var til stede. Moren havde oplyst, at hendes søn var psykisk ustabil, og centralen meddelte, at sønnen var efterlyst til afsoning.

side 43

Vidnet forklarede, at han og hans kollega ankom lige efter den første patrul-jevogn. Den uønskede person var løbet fra den første patrulje, men vidnet og hans kollega blev af en mand peget i retning mod Arildsgård, hvor de fik syn-lig kontakt med manden, der forsøgte at undløbe. Vidnet og hans kollega, Person 6, fik råbt manden an, hvorefter manden stoppede op. Vidnet råbte, at manden skulle lægge sig ned, men manden vendte sig mod vidnet, og gik han mod vidnet og råbte ”Kom an ” flere gange, mens han tog sin trøje af. Vidnet kunne på dette tidspunkt ikke se Person 6, men han var klar over, at hun måtte stå bag ham.

Til trods for, at vidnet flere gange råbte, at manden skulle lægge sig ned, fortsatte manden frem mod vidnet. Vidnet vurderede da, at han var nødsaget til at anvende peberspray for at standse manden. Hele mandens fremtoning tydede på, at han ville angribe på dette tidspunkt. Vidnet råbte flere gange til manden, at han ville bruge peberspray mod manden, hvilket dog ikke fik manden til at stoppe op.

Manden reagerede ikke på, at vidnet anvendte peberspray mod ham, og man-den fortsatte hen mod vidnet, hvorefter der opstod tumult. Manden slog ud efter vidnet, der samtidig forsøgte at holde manden fast. Manden var blevet fedtet og glat, idet han havde været eksponeret for peberspray, hvorfor vid-net ikke kunne holde ham fast. Manden fik vristet sin højre arm fri, hvorefter manden med højre hånd fik slået vidnet. Manden fik slået vidnet to gange; én gang på læben og én gang i baghovedet.

Manden havde slået med knyttet hånd, og der var kraft i slaget. Vidnets læbe sprak, da manden ramte ham. Det lykkedes herefter vidnet at få manden ned at ligge på ryggen, hvorefter to af hans kollegaer hjalp til med at få lagt man-den i håndjern. Vidnet så ikke, hvor hans kollega, Person 6, var, da der opstod tumult.

Ifølge vidnet havde manden sit pas på sig, hvilket kunne bruges til at identifi-cere manden. Vidnet huskede ikke navnet præcis, men det var i stil med ”Tiltaltes navn” . Derudover var billedet i passet et vellignende foto af man-den.

Vidnet tog efterfølgende på skadestuen, således at der kunne udarbejdes en politiattest.

Manden blev efterfølgende indbragt til Station Bellahøj, og vidnet mente, at manden måske blev tvangsindlagt herefter.

Vidnet forklarede, at det var én af de andre patruljer, der havde kontakt med moren.

Vidnet ramte manden med peberspray i ansigtet og øjnene. Dog havde pe-bersprayen ingen effekt. Den normale reaktion, når man får peberspray i øj-

side 44

nene, er, at det gør ondt i øjnene.

Adspurgt af retsformanden uddybede vidnet, at pebersprayen er i flydende form".

10. august 2023

Dommer 2

Domsresume

27-årig dømt til anbringelse i sikringsafdeling for forsøg på manddrab m.m

Dom afsagt: 31. januar 2023

Et nævningeting ved Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag mod en 27-årig mand, der blandt andet var tiltalt for to tilfælde af forsøg på manddrab ved at have stukket en ekspedient i en kiosk og en anden ekspedient på en tankstation med køkkenknive.

Det første knivstikkeri fandt sted den 12. november 2021 i en kiosk i Brønshøj, hvor en ekspedient helt umotiveret blev overfaldet af en mand og stukket en gang i ryggen med en stor køkkenkniv.

Ekspedienten kunne ifølge en retsmedicinsk erklæring have været i livsfare på grund af knivstikket.

Det andet knivstikkeri fandt sted den 16. november 2021 på en tankstation i Brønshøj, hvor en ekspedient igen helt umotiveret blev overfaldet af en mand og stukket en gang i brystkassen med en stor køkkenkniv. Ekspedienten havde ifølge en retsmedicinsk erklæring været i livsfare på grund af knivstikket.

Ved dommen blev tiltalte for forholdet i kiosken fundet skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, og for forholdet på tankstationen fundet skyldig i forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21. Tiltalte blev også dømt i 5 andre forhold for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 244 og knivloven.

Tiltalte, der tidligere er straffet flere gange for personfarlig kriminalitet, var under sagen blevet mentalundersøgt, og ifølge mentalundersøgelsens resultat var tiltalte sindssyg og derfor omfattet af straffelovens § 16, stk. 1.

Sagen havde været forelagt Retslægerådet, som konkluderede, at tiltalte mest sandsynligt var sindssyg, jf. straffelovens § 16, stk. 1, men i hvert fald omfatte af straffelovens § 69. Retslægerådet anbefalede, at tiltalte, hvis han blev fundet skyldig, blev dømt til anbringelse på Sikringsafdeling.

Nævningetinget fandt tiltalte omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og på grund af tiltaltes mange domme for personfarlig kriminalitet og karakteren af de to tilfælde af knivstikkeri, blev tiltalte dømt til anbringelse på Sikringsafdeling uden længstetid.

Tiltalte tog forbehold med hensyn til anke.

Tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 17. november 2021 og blev fortsat varetægtsfængslet efter dommen.

Sagen er behandlet under sag.nr. SS-4029/2022

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2530/23
Rettens sags nr.: SS-570/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 1310/23
Rettens sags nr.: SS-4029/2022-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-73112-00027-21
Påstandsbeløb