Dom
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt tirsdag den 13. februar 2024
Sag BS-47860/2023-HJR
Elis Danmark A/S
(advokat Henrik Rosenvinge Skov)
mod
Indkærede
(selv)
Biintervention til støtte for Elis Danmark: Danske Inkassoadvokater.
I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Glostrup den 17. august 2022 (BS-44524/2021-GLO) og af Østre Landsret den 31. januar 2023 (BS-42/2023-OLR).
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Jan Schans Christensen og Mohammad Ahsan.
Påstande
Kærende, Elis Danmark A/S, har gentaget sin påstand om, at Indkærede skal betale 3.470 kr. i sagsomkostninger samt 1.330 kr. i omkostninger i henhold til renteloven.
Indkærede har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Sagsfremstilling
Elis Danmark anlagde sag ved Retten i Glostrup mod Indkærede med krav om betaling i henhold til en abonnementsaftale om leve-ring og vask af måtter. Sagen for Højesteret angår Elis Danmarks krav på sags-omkostninger for byretten.
Den 1. juni 2021 fremsendte Elis Danmark en faktura til Indkærede for abonnementsperioden 1. juni – 31. august 2021, som ikke blev betalt.
2
Elis Danmark rykkede i perioden 29. juni - 19. august 2021 Indkærede fire gange for betaling af fakturaen.
Den 1. september 2021 fremsendte Elis Danmark en faktura til Indkærede for abonnementsperioden 1. september - 30. november 2021, som heller ikke blev betalt.
Den 22. september 2021 fremsendte Elis Danmark en faktura (restlejeberegning) for perioden 1. september 2021 - 13. januar 2024 samt en kreditnota vedrørende perioden 1. september - 30. november 2021.
Den 24. september 2021 fremsendte Elis Danmark inkassovarsel til Indkærede.
Sagen blev herefter overgivet til Elis Danmarks advokat, da Indkærede fortsat ikke havde betalt de opkrævede beløb.
Ved brev af 6. november 2021 kontaktede advokaten Indkærede med vars-ling om, at Elis Danmark ville indbringe sagen for retten, hvis Indkærede ikke indgik en aftale med Elis Danmark om betaling af de opkrævede beløb.
Da Indkærede ikke reagerede herpå, udtog Elis Danmark den 22. novem-ber 2021 stævning mod Indkærede med påstand om betaling af 41.300,91 kr. samt betaling af yderligere i alt 1.330 kr. for henholdsvis inkassogebyr (100 kr.), rykkergebyr (3 gange 100 kr.) og kompensationsbeløb (3 gange 310 kr.).
Den 15. marts 2022 indleverede Indkærede svarskrift til Retten i Glostrup med indsigelser mod Elis Danmarks krav.
Retten i Glostrup indkaldte den 27. april 2022 parterne til et forberedende tele-fonmøde den 17. august 2022, som Indkærede ikke mødte op til. Samme dag afsagde byretten udeblivelsesdom, hvoraf det fremgår, at sagen blev be-handlet efter småsagsprocessen. Af byrettens begrundelse fremgår bl.a.:
” Indkærede er udeblevet fra et retsmøde i sagen. Det fremgår af indkaldelsen til retsmødet af den 27. april 2022, at retten vil kunne afsige dom i overensstemmelse med Elis Danmark A/S’ på-stand, hvis Indkærede udebliver fra retsmødet. Elis Danmark A/S’ påstand er begrundet i sagens oplysninger, og retten afsiger derfor dom efter Elis Danmark A/S’ påstand.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgift til advokat 1.690 kr. og til dækning af retsafgift med
3
750 kr., i alt 2.440 kr. Elis Danmark A/S er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokatudgift lagt vægt på, at der i dombelø-bet indgår 1.030 kr. i inkassoomkostninger og kompensationsbeløb.”
Elis Danmark kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens om-kostningsafgørelse til Østre Landsret, som ved kendelse af 31. januar 2023 stad-fæstede byrettens afgørelse med følgende begrundelse:
”I henhold til landsretspræsidenternes vejledende takster pr. 1. juni 2017 for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til ad-vokatbistand i inkassosager udgør sagsomkostningerne i en sag som denne som udgangspunkt 2.720 kr. Det følger endvidere af Højesterets kendelse af 16. april 2021 i sag 99/2020, offentliggjort i U 2021.2631, at der ved fastsættelsen af sagsomkostninger skal ske fradrag af de uden-retlige omkostninger, da de vejledende takster er fastsat med henblik på at dække omkostninger til advokatbistand for hele inkassoforløbet, her-under for udenretlig inddrivelse.
Da de udenretlige omkostninger i sagen er oplyst at udgøre 1.330 kr., finder landsretten ikke grundlag for tage kærendes påstand om at for-høje sagsomkostningerne til følge. Landsretten stadfæster derfor byret-tens afgørelse.”
Retsgrundlag
Renteloven
Af rentelovens § 9 a og § 9 b fremgår bl.a.:
”§ 9 a. Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringsha-verens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.
…
Stk. 3. Angår kravet vederlag i henhold til en aftale omfattet af § 1, stk. 4, kan fordringshaver kræve, at skyldneren betaler fordringshaver et fast kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger i til-fælde af forsinket betaling. Kompensationsbeløbet påvirker ikke for-dringshavers eventuelle betalingskrav efter stk. 1. Fordringshavers ret til at kræve kompensation efter 1. pkt. kan ikke udelukkes ved aftale el-ler ved handelsbrug eller anden sædvane.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke udgif-ter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med henblik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold til for-
4
dringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for bestemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimumsbeløb. Endvidere fastsætter justitsministeren regler om størrelsen af kompen-sationsbeløbet i stk. 3, 1. pkt.
Stk. 5. For omkostninger ved retslig inddrivelse gælder retsplejelovens regler om sagsomkostninger.
§ 9 b. For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på for-dringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkas-sogebyr).
Stk. 2. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykker-skrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den på-gældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.
Stk. 3. Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr.”
Rentelovens § 9 a, stk. 1, blev indsat ved lov nr. 379 af 6. juni 2002. Af forarbej-derne fremgår bl.a. (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 74, sp. 2133):
”Til § 9 a
Af bestemmelsens stk. 1 følger, at fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostnin-ger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.
Bestemmelsen omfatter kun udenretlige inddrivelsesomkostninger, og griber således ikke ind i retsgrundlaget for domstolenes fastsættelse af sagsomkostninger i forbindelse med indenretlig inddrivelse af fordrin-ger, jf. herved også stk. 4.”
Rentelovens § 9 a, stk. 3, om kompensationsbeløb blev indsat ved lov nr. 1244 af 18. december 2012. Loven havde til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket
5
betaling i handelstransaktioner. Forarbejderne indeholder en omtale af, om gen-nemførelsen af det nævnte direktiv indebar behov for en ændring af rentelo-vens § 9 a, stk. 1. Om dette spørgsmål fremgår af lovforslagets almindelige be-mærkninger bl.a. (Folketingstidende 2012-13, tillæg A, lovforslag nr. L 14, s. 11-12):
”3.6. Rimelig kompensation for eventuelle yderligere omkostninger
3.6.1. Gældende ret
Som nævnt ovenfor under pkt. 3.5.1 fremgår det af rentelovens § 9 a, stk. 1, at fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordrings-haverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddri-velse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.
Bestemmelsen blev indsat i renteloven ved lov nr. 379 af 6. juni 2002 med henblik på at gennemføre artikel 3, stk. 1, litra e, i direktiv 2000/35/EF, hvorefter fordringshaver er berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle relevante inddrivelsesomkostnin-ger.
…
Det nye direktiv 2011/7/EU indeholder en tilsvarende bestemmelse, hvorefter kreditor – ud over det faste kompensationsbeløb – er beretti-get til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for eventuelle yder-ligere inddrivelsesomkostninger, jf. artikel 6, stk. 3.
I modsætning til artikel 3, stk. 1, litra e, i 2000/35/EF direktivet indehol-der artikel 6, stk. 3, i det nye direktiv ikke en henvisning til, at kreditors krav på rimelig kompensation skal vedrøre ”relevante omkostninger” ved inddrivelsen.
3.6.3 Lovforslagets udformning
3.6.3.1. Arbejdsgruppen har overvejet, om den gældende bestemmelse i rentelovens § 9 a, stk. 1, om fordringshavers ret til rimelige og relevante inddrivelsesomkostninger kan opretholdes i sin nuværende udform-ning.
…
Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at udformningen af rentelovens § 9 a, stk. 1, ikke er i strid med det nye direktiv, og der derfor ikke er behov for at ændre bestemmelsen.
…
6
3.6.3.2. Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens vurdering, og lovforslaget indeholder således ikke en ændring af bestemmelsen i ren-telovens § 9 a, stk. 1.”
Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket beta-ling
Af § 2 i bekendtgørelse nr. 601 af 25. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesom-kostninger i anledning af forsinket betaling som senest ændret ved bekendtgø-relse nr. 476 af 24. maj 2016, der er udstedt i medfør af rentelovens § 9 a, stk. 4, fremgår:
”§ 2. For udsendelse af rykkerskrivelser vedrørende fordringer og for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne kan fordringshaveren kræve betaling efter reglerne i rentelovens § 9 b.
Stk. 2. Ved forsinket betaling har fordringshaver ret til uden fremsen-delse af rykkerskrivelse at kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. til dækning af inddrivelsesomkostninger, uden at det påvirker for-dringshavers eventuelle øvrige betalingskrav efter stk. 1 og 4.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i forhold til en aftale som nævnt i rentelovens § 7, stk. 1.
Stk. 4. For yderligere inddrivelsesskridt, jf. rentelovens § 9 a, kan for-dringshaveren kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger i overensstemmelse med reglerne i §§ 3 og 4, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens for-hold. Fordringshaveren kan kræve betaling efter reglerne i både § 3 og § 4, såfremt betingelserne i hver bestemmelse er opfyldt.”
Direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
Af præambelbetragtning 19 og 20 samt artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 6 i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæm-pelse af forsinket betaling i handelstransaktioner fremgår:
”(19) Rimelig kompensation til kreditorer for de inddrivelsesomkost-ninger, der er påløbet på grund af forsinket betaling, er nødvendig for at modvirke forsinket betaling. Inddrivelsesomkostninger bør også om-fatte inddrivelse af administrative omkostninger og kompensation for interne omkostninger, som er påløbet på grund af forsinket betaling, for hvilke dette direktiv bør fastsætte et fast minimumsbeløb, som kan ku-muleres med morarenter. Kompensation i form af et fast beløb bør sigte mod at begrænse de administrative og interne omkostninger i forbin-
7
delse med inddrivelsen. Kompensation for omkostningerne ved inddri-velse bør fastsættes med forbehold af de nationale bestemmelser, hvor-efter en national ret kan tilkende kreditor kompensation for yderligere lidt skade i forbindelse med skyldners forsinkede betaling.
(20) Ud over berettigelsen til betaling af et fast beløb til dækning af in-terne inddrivelsesomkostninger bør kreditorerne desuden være beretti-get til kompensation for øvrige inddrivelsesomkostninger, der måtte påløbe som følge af skyldnerens forsinkede betaling. Sådanne omkost-ninger bør navnlig omfatte dem, kreditorerne har haft i forbindelse med at engagere en advokat eller et inkassofirma.
Artikel 3
Transaktioner mellem virksomheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor i handelstransaktioner mellem virksomheder er berettiget til morarenter ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse, forudsat at
…
b) kreditor ikke har modtaget det skyldige beløb rettidigt, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen.
…
Artikel 6
Kompensation for omkostninger ved inddrivelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter i handelstransaktioner i henhold til artikel 3 eller 4, er berettiget til fra skyldneren som minimum at modtage et fast beløb på 40 EUR.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 1 omhandlede faste beløb forfal-der til betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskri-velse og som kompensation for kreditors egne omkostninger ved ind-drivelse.
3. Kreditor er ud over det i stk. 1 omhandlede faste beløb berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for eventuelle yderligere omkostninger ud over det faste beløb, der er påløbet på grund af skyld-nerens forsinkede betaling. Dette kan blandt andet indbefatte omkost-ninger til at engagere en advokat eller et inkassofirma.”
8
Retsplejeloven
Ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 blev der foretaget ændringer af retsplejelovens regler om sagsomkostninger. Lovforslaget indeholder en omtale af samspillet mellem retsplejeloven og renteloven for så vidt angår udmåling af sagsomkost-ninger i inkassosager. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 132, sp. 5529):
”2. Sagsomkostninger
…
2.3. Justitsministeriets overvejelser
…
Justitsministeriet er endvidere enig med Retsplejerådet i, at de sagsom-kostningsbeløb, der fremgår af de gældende takster for inkassoretssager
- der som nævnt forudsættes videreført uændret - må antages at inklu-dere (standardiserede) udgifter til advokatbistand til udenretslige in-kassoskridt før sagens anlæg. Justitsministeriet er således også enig med Retsplejerådet i, at en part ikke både bør kunne få erstattet udgifter til advokat i forbindelse med udenretslige inddrivelsesskridt og samti-dig få tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbi-stand med det fulde beløb, som fremgår af taksterne for inkassoretssa-ger.
Justitsministeriet finder det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at ordnin-gen udformes på den måde, at en part, der anmoder om dækning af ud-gifter til advokat efter rentelovens regler om udenretslige inkassoom-kostninger, og som findes berettiget hertil, tilkendes sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand i forbindelse med retssagen med det beløb, som fremgår af taksterne for inkassoretssager, med fra-drag af det beløb, parten tilkendes til dækning af udgifter til advokat ef-ter rentelovens regler om udenretslige inkassoomkostninger. Denne ordning er i overensstemmelse med den ordning for sagsomkostninger for betalingspåkrav, som fremgår af de takster, som landsretterne har udsendt i december 2004 med henblik på anvendelse fra den 1. januar 2005, hvor reglerne om betalingspåkrav trådte i kraft, jf. herved pkt. 2.1.5 ovenfor.
Herudover vil der som anført af Retsplejerådet være mulighed for ved siden af sagsomkostninger efter retsplejelovens regler at få dækket eventuelle rykkergebyrer, inkassogebyr og/eller udgifter til egeninkasso eller til fremmedinkasso hos en autoriseret inkassovirksomhed efter rentelovens regler om udenretslige inkassoomkostninger. Det er natur-ligvis en forudsætning, at betingelserne efter renteloven og de admini-
9
strative forskrifter, der er udstedt i medfør af renteloven, for at få dæk-ket de pågældende udenretslige inkassoomkostninger konkret er op-fyldt.”
Anbringender
Elis Danmark har anført navnlig, at inkassogebyr og rykkergebyr efter rentelo-
ført navnlig, at der skal foretages en sondring mellem på den ene side kompen-sationsbeløbet, rykkergebyr og inkassogebyr og på den anden side (øvrige) udenretlige inddrivelsesomkostninger.
Efter ordlyden af rentelovens § 9 a, stk. 3, og § 9 b, stk. 1, tilkommer kompensa-tionsbeløbet, rykkergebyr og inkassogebyr fordringshaver. De (øvrige) udenret-lige inddrivelsesomkostninger omfatter det beløb, som kan opkræves for så-kaldt fremmedinkasso, hvor advokaten udsender påkravsskrivelse i medfør af inkassolovens § 10 og efterfølgende inddriver kravet.
Det følger af rentelovens § 9 a, stk. 1, at kompensationsbeløbet kan kræves i til-læg til bl.a. rimelige omkostninger ved udenretlig inddrivelse. Det er med be-stemmelsen forudsat, at kompensationsbeløbet skal tilkendes udover udenret-lige inddrivelsesomkostninger.
Fordringshaveren har krav på et kompensationsbeløb for hver enkelt fordring, som misligholdes, jf. EU-Domstolens dom af 1. december 2022 i sag C-419/21 (X sp.) og dom af 20. oktober 2022 i sag C-585/20 (BFF Finance). Endvidere har for-dringshaveren krav på kompensationsbeløb ud over et eventuelt rykkergebyr, jf. EU-Domstolens dom af 13. september 2018 i sag C-287/17 (Česká pojišťovna).
Højesterets begrundelse og resultat
10
Ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af 17. august 2022 blev Indkærede
Indkærede dømt til at betale 42.630,91 kr. til Elis Danmark A/S. I beløbet indgik inkassogebyr med 100 kr., rykkergebyr med 300 kr. og kompensations-beløb med 930 kr. (i alt 1.330 kr.). Byretten fastsatte omkostninger til dækning af Elis Danmarks advokatudgifter til 1.690 kr., idet retten lagde vægt på, at der i det nævnte domsbeløb indgik 1.030 kr. i inkassoomkostninger og kompensati-onsbeløb, som derfor blev fratrukket i det takstmæssige sagsomkostningsbeløb på 2.720 kr.
Ved kendelse af 31. januar 2023 stadfæstede Østre Landsret byrettens sagsom-kostningsafgørelse.
Sagen for Højesteret angår, om det er med rette, at byret og landsret ved fast-sættelsen efter de vejledende takster af beløb til dækning af Elis Danmarks ud-gifter til advokatbistand har fratrukket det beløb på i alt 1.030 kr., der er inde-holdt i byrettens domsbeløb, og som vedrører inkassogebyr (100 kr.) og kom-pensationsbeløb (930 kr.).
Højesteret har i dom af 20. april 2007 (UfR 2007.1882) fastslået, at rykkergebyr og inkassogebyr må betragtes som vederlag for arbejde, der udføres af eller for fordringshaveren, før fordringen er taget til inkasso, og at fordringshaveren kan gøre krav på disse gebyrer ved siden af sædvanlige sagsomkostninger. Højeste-ret finder, at det samme må gælde kompensationsbeløbet. I den forbindelse har Højesteret lagt vægt på, at de sædvanlige sagsomkostninger, der fastsættes efter de vejledende takster, alene skal dække udgifter til advokatbistand og således ikke tilsigter at dække fordringshaverens øvrige inddrivelsesomkostninger.
På den anførte baggrund skal der ved fastsættelsen efter de vejledende takster af beløb til dækning af Elis Danmarks udgifter til advokatbistand ikke fratræk-kes 1.030 kr., som angik Elis Danmarks inkassogebyr og kompensationsbeløb.
Som følge af det anførte ændrer Højesteret landsrettens kendelse og forhøjer be-løbet til dækning af Elis Danmarks udgifter til advokatbistand med 1.030 kr. I sagsomkostninger for byretten skal Indkærede herefter betale i alt 3.470 kr., heraf 2.720 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 750 kr. til dæk-ning af retsafgift.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse ændres således, at Indkærede i sagsomkostninger for byretten til Elis Danmark A/S skal betale 3.470 kr.
Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsken-delses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
11
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den an-den part.
Kæreafgift for landsret og Højesteret tilbagebetales til Elis Danmark A/S.
Publiceret til portalen d. 13-02-2024 kl. 10:58
Modtagere: Advokat (H) Morten Schwartz Nielsen, Biintervenient Danske INKASSOadvokater, Indkærede, Kærende Elis Danmark A/S, Advokat (H) Henrik Rosenvinge Skov