Tiltalte for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 81 b. Påstande om konfiskation og erstatning

Retten på Frederiksberg

D O M

afsagt den 17. november 2023

Rettens nr. 1903/2023

Politiets nr. 0100-73111-00009-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 2002)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. februar 2023.

Tiltalte er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 81 b,

ved den 12. september 2022, ca. kl. 20.45, i en offentligt tilgængelig Forretning ved navn ”Butik 1” beliggende på Adresse 1 i By, efter forudgående planlægning at have dræbt ekspedienten Forurettede ved brug af det i forhold 2 nævnte skydevåben, idet tiltalte indfandt sig maskeret og bevæbnet i forretningen inden for åbningstiden og uden varsel trak skydevåbnet og afgav seks skud på klos hold mod Forurettede, der blev ramt af tre skud i brystet og som følge heraf afgik ved dø-den.

2.

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,

ved på det i forhold 1 beskrevne tidspunkt og offentligt tilgængelige sted, u-den politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en sort pistol isat magasin med minimum seks tilhøren-de patroner i kaliber .22.

3.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59,

ved den 24. august 2022, ca. kl. 00.45, i en parkeringskælder under adressen

Adresse 2 i By, at have været i besiddelse af en hashjoint til eget brug.

4.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved på det i forhold 3 beskrevne tidspunkt og sted, at have været i besiddelse af to poser med i alt 1,2 gram kokain med henblik på videreoverdragelse.

5.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved kort forud for den 24. august 2022, kl. 00.45, i området omkring Vej 1 og Vej 2 i By, til flere ukendte købere at have solgt og overdraget i alt ikke under 9,2 gram kokain for et samlet beløb på 4.600 kr.

6.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved den 24. august 2022, ca. kl. 01.45, på sin bopæl Adresse 3, i By, at have været i besiddelse af femten poser med i alt 10,08 gram kokain med henblik på videreoverdragelse.

7.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 201,

ved på det i forhold 6 beskrevne tidspunkt og sted, at have været i besiddelse af 3,4 gram MDMA med henblik på videreoverdragelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 4.600 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1, og en hashjoint (koster 1), e n pølsemandspose indeholdende 1,2 gram kokain (koster 1), en vægt (koster 2), en Huawei-telefon (koster 6), 15 pølsemandsposer med 10,08 gram kokain (koster 4) og 3,4 gram MDMA (koster 1), jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2 og 7 og er-kendt sig skyldig i forhold 3-6.

Tiltalte har ikke protesteret over for konfiskationspå-standene.

Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 ved advokat Thomas Bræd-der har påstået, at tiltalte skal betale 325.065 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.

Der er under hovedforhandlingen blevet afspillet overvågningsvideomateria-le fra kameraer inde fra gerningsstedet, Butik 1 på Adresse 1, og fra Adresse 4, Adresse 5, Vej 3 nr. 1, 3 og 5, og porten mellem Vej 3 nr. 5 og nr. 7, Vej 3 nr. 25 og 35, Adresse 6, Adresse 7 og Butik 2.

Der er endvidere under hovedforhandlingen bl.a. dokumenteret fra obdukti-onserklæring af 26. september 2022 og prøvningsrapporter af henholdsvis 20. oktober og 2. december 2022 fra Teknologisk Institut samt fra erklærin-gen "Forensic Gait Analysis Evidence" af 13. februar 2023.

Der er desuden dokumenteret fra diverse ransagningsrapporter og fotos m.v., sikret fra Tiltaltes mobiltelefoner, og fra logoplysninger vedrørende anvendelse af nøglebrikker i ejendommen Adresse 8, hvor Tiltalte boede frem til sin anholdelse i forbindelse med sagen.

Frihedsberøvelse under sagen

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 23. september 2022.

Personlige forhold

Konklusionen i Retspsykiatrisk Kliniks psykologiske undersøgelse af Tiltalte, udarbejdet 7. december 2022, er sålydende:

"Det drejer sig om en 20-årig mand, der er henvist til fuld psyko-logisk undersøgelse med sigte på en begavelses-og personlig-hedsvurdering. Testresultatet peger i retning af begavelse inden for normalområdet, men i bunden heraf primært tynget af udfor-dringer inden for forarbejdningshastighed og arbejdshukommel-sesdomænerne. Dette svarer til den opmærksomhedsforstyrrelse, han er diagnosticeret med fra bøme-og ungdomspsykiatrien, men som han ikke modtager behandling for. Derudover er han diagnosticeret med Aspergers syndrom, hvorfor han gik på spe-cialskole frem til 4. klasse. Det er uvist, hvorfor han sendtes i al-mindelig folkeskole derefter og meget tyder på, at den psykiske trivsel faldt derefter. Undersøgelsen viser, at han har store udfor-dringer i sociale sammenhænge, hvor han overser væsentlige de-taljer måske pga. sin opmærksomhedsforstyrrelse. Det er tyde-ligt, at han gennem livet har været sårbar i overgange, og at disse overgange også har medført adfærd, der både er ukonventionel og/eller adfærdsvanskelig. Hans søvnproblemer og vanskelighe-der med at slappe af fylder en del, hvilket har medført selvmedi-cinering med hhv. alkohol, hash og smertestillende medicin. Ak-tuelt fremstår han opgivende og hans kompromisløse adfærd til-lagt hans vanskelighed ved at omstille sig øger hans suicidali-tetsrisiko.

Den samlede undersøgelse peger ikke i retning af en decideret psykoselidelse. Dog vurderes det, at der er tale om en ung mand, der qua sameksistensen af hhv. en opmærksomhedsforstyrrelse, udtalte sociale færdighedsproblemer, lille tillid til andre og der-med mangelfuld hjælpsøgende adfærd og selvmedicinering i ét hele har været katalyserende for den situation for den situation, han befinder sig i."

Konklusionen i Retspsykiatrisk Kliniks retspsykiatriske erklæring af 27. ja-nuar 2023 vedrørende Tiltalte er sålydende:

"Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg på tidspunkterne for de påsigtede forhold. Han er nor-malt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjerne-organisk sygdom. Observanden har med stor sandsynlighed væ-ret påvirket af hash på tidspunkterne for de påsigtede forhold, men der er ingen mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget.

Observanden er vokset op i København, hvor han boede på skift hos sine forældre, der skiltes, da han var helt lille. Selv beskriver han sin opvækst som "forvirrende". I tidlig alder blev han anta-geligt udredt i børnepsykiatrien og gik i specialbørnehave og indledningsvis i specialskole pga. sine diagnoser.

Skolegangen sluttede på en specialefterskole. Han har gennem-ført 9. klasse afgangsprøve og droppede efterfølgende ud af på-begyndt elektrikeruddannelse. Siden har han primært ernæret sig ved at "lave penge" og modtager ikke nogen form for overførsel-sindkomst. Han er hjemmeboende hos moren og har et begræn-set socialt netværk, men færdes i bekendtskabskredse, hvor kri-minalitet og rusmidler florerer.

Observanden har gennem mange år haft et dagligt forbrug af hash, men er aktuelt afholdende siden august 2022. Han har al-drig været i misbrugsbehandling.

Han blev som 6-årig diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom, men har aldrig været i medicinsk behandling og ophør-te med ambulant psykiatrisk behandling efter knap to år. Han har ikke været tilknyttet psykiatrien efterfølgende. Han blev ikke ob-serveret psykotisk eller rummende anden dybereliggende psyko-patologi.

Ved herværende undersøgelse findes observanden normalt bega-vet og uden tegn på psykose eller anden dybereliggende psyko-patologi, hvilket bekræftes i den psykologiske undersøgelse, hvor man finder ham sårbar og med adfærdsmæssige udfordrin-ger, der kan rummes i diagnoserne ADHD og Aspergers synd-rom.

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstalt-ning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risi-ko for fremtidig ligeartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end staf."

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

(Alle voterende)

Forhold 1 og 2

Om gerningen og gerningstidspunktet

Optagelserne fra overvågningsvideokameraerne på gerningsstedet, Butik 1, på

Adresse 1, viser fra forskellige vinkler hændelsesforløbet i forbindelse med, at en bevæbnet gerningsmand den 12. september 2022 affyrede skud mod Forurettede inde i forretningen.

Videooptagelserne dokumenterer, at skuddene blev affyret mellem ca. kl. 20.44.36 og kl. 20.44.49, idet det herved bemærkes, at det på baggrund af politirapport af 13. september 2022 (ekstrakten s. 2518) må lægges til grund, at tidsangivelserne på videooptagelserne er 2 minutter og 33 sekunder bagud i forhold til realtid.

Videooptagelserne har lyd, og det kan på optagelserne høres, at gernings-manden affyrede i alt seks skud i forretningen og herefter trykkede på af-trækkeren igen, hvor pistolen klikkede. Under de tekniske undersøgelser af forretningen fandt politiet da også i alt seks afskudte patronhylstre.

Af obduktionserklæring af 26. september 2022 fremgår, at der på Forurettede blev påvist tre skudlæsioner, henholdsvis på højre side af brystkassen, på venstre side af brystet og opadtil på brystet, og at læsionerne var opstået, mens Forurettede var i live, og at de måtte antages at være dødsårsagen. Det fremgår endvidere, at Forurettede, efter at være blevet skudt, blev indbragt til Rigshospitalet, hvor han blev erklæret død kl. 21.23.

Det kan herefter lægges til grund, at Forurettede afgik ved døden som følge af, at han den 12. september 2022, mellem ca. kl. 20.44.36 og kl. 20.44.49, blev ramt af tre af de skud, som gerningsmanden affyrede mod ham i forretningen.

Optagelserne fra overvågningsvideokameraerne efterlader ingen rimelig tvivl om, at gerningsmanden skød – direkte mod Forurettede, og herun-der gentagne gange direkte mod hans overkrop, på meget kort afstand – i den hensigt at dræbe.

Om gerningsmandens formodede rute og transport til gerningsstedet

På baggrund af overvågningsvideomateriale fra den 12. september 2022 (optagelser i tidsrummet fra ca. kl. 20.40 til kl. 20.44), fra kameraer placeret på henholdsvis Adresse 7, Adresse 6, Adresse 9, Adresse 10, porten mellem Vej 3 nr. 5 og nr. 7, opgangsdøren til Vej 3 nr. 5, op-gangsdøren til Vej 3 nr. 3, opgangsdøren til Vej 3 nr. 1 og opgangsdø-ren til Adresse 4, foreligger der en meget høj grad af sandsyn-lighed for, at gerningsmanden kom frem til gerningsstedet ved at køre på cy-kel, og meget muligt en elcykel, i retning fra Adresse 7 – forene-ligt med, at han kom fra området omkring Adresse 8 – og at han forsatte til Vej 3, hvor han stillede cyklen fra sig mellem opgange-ne til nr. 5 og nr. 3, der ligger lige om hjørnet fra gerningsstedet, og at han herefter fortsatte til fods, forbi overvågningskameraerne på Vej 3 nr. 3 og nr. 1 og på Adresse 4, og de sidste meter frem til gerningsste-

det på Adresse 1, hvor overvågningskameraerne i forretnin-gen viser, at han gik ind ad døren nogle sekunder efter kl. 20.44.

At det forholder sig således, at gerningsmanden parkerede sin cykel på Vej 3 mellem nr. 5 og nr. 3, understøttes i øvrigt af vidneforklaringen afgivet af Vidne 7, der har forklaret, at han om aftenen den 12. september 2022 holdt for rødt lys lige over for gerningsstedet, og at han – efter at have hørt metalliske lyde, som formentlig var skud – så en maskeret person komme løbende ud fra forretningen og hen til Vej 3, hvor vedkommende hoppede op på en cykel og kørte væk ad Vej 3.

Om gerningsmandens formodede rute og transport fra gerningsstedet

På baggrund af overvågningsvideooptagelserne fra Butik 1, kan det lægges til grund, at gerningsmanden efter drabet løb ud af forretningen på Adresse 1, ca. kl. 20.44.55.

Optagelser fra et overvågningsvideokamera placeret på Adresse 5, skråt over for gerningsstedet, fra ca. kl. 20.45 den 12. september 2022, viser en mand komme løbende hurtigt ad Vej 4 i retning fra Adresse 1. Når disse optagelser sammenholdes med Vidne 7's forklaring, kan det lægges til grund, at gerningsmanden lige efter drabet løb til Vej 3, hoppede på en cykel og kørte væk ad Vej 3. Dette under-støttes i øvrigt også af de yderligere optagelser fra kameraerne på Adresse 4, Vej 3 nr. 1 og Vej 3 nr. 3. På sidstnævnte optagelse ses den løbende person komme frem til opgangsdøren, ud for hvilken han tager på en cykel og kører fra stedet.

Det ligger fast, at gerningsmanden herefter ikke passerede de kameraer på Vej 3 nr. 25 og nr. 35, som han – med meget høj grad af sandsynlighed – passerede på vej mod gerningsstedet.

Der foreligger derfor den mulighed, at gerningsmanden i stedet valgte at svinge til højre ad Vej 5.

Denne mulighed skal sammenholdes med vidneforklaringen afgivet af Vidne 1, der bl.a. har forklaret, at han den 12. september 2022 om aftenen så en person på cykel svinge ned ad Vej 5 i høj fart. Vidne 1 har endvidere forklaret, at personen muligt havde en elefanthue på og i øvrigt meget beklædning, og en hætte trukket ned over hovedet, således at man kun kunne se øjnene. Han har desuden forklaret, at han dagen efter hør-te om det passerede på Vej 4 via medierne, og at han herefter koblede tingene sammen, og herunder ræsonnerede, at det var omkring 3 minutter efter gerningstidspunktet, at han passerede den pågældende cyklist på Vej 5, og at han på denne baggrund kontaktede politiet.

Vidne 2 har forklaret, at hun sammen med sin kære-

ste den 12. september 2022 ud for Vej 6 nr. 71 så en cyklist, som navnlig hendes kæreste lagde mærke til, og at kæresten på den baggrund kontaktede politiet i lyset af, at de lidt senere på aftenen konstaterede, at politiet var i gang med at spærre af på Vej 4.

Vidne 2 har desuden forklaret, at det godt kan passe, at hun til politiet har givet det signalement af cyklisten, som fremgår af afhørings-rapport af 15. september 2022 (ekstrakten s. 975), men at hun i dag ikke husker, om cyklisten var maskeret.

Forklaringen underbygger således, samlet set, at gerningsmanden på vejen væk fra gerningsstedet, efter kørslen på Vej 5, kørte ad Vej 6.

Vidne 4 har forklaret, at han den 12. september 2022 om aftenen kom til sin daværende adresse på Adresse 11 efter at ha-ve været til træning og så en cyklist iført så meget mørkt tøj, at han tænkte, at vedkommende måtte have det varmt. Han har endvidere forklaret, at cyk-listen var maskeret med elefanthue, så man kun kunne se øjnene. Han har desuden forklaret, at cyklisten kom i retning fra Vej 7, og at han fra Vej 8 drejede til højre og fortsatte i retning mod Gade.

Vidne 3 har forklaret, at han den 12. september 2022 om aftenen henvendte sig til politiet om de iagttagelser, han havde gjort sig tidligere på aftenen. Han var hjemme sammen med sin far på Adresse 12, og han var gået med sin far ned på gaden, da de skulle flytte deres bil. Mens faren kørte efter en parkeringsplads, stod han selv på hjørnet og så en person komme gående over vejen, omtrent fra Adresse 13, og i retning mod ham selv. Han har endvidere forklaret, at personen var maskeret, og iført hætte, som han tog sig til, som for ikke at blive set, og desuden klædt i sort og iført arbejdshandsker. Han har videre forklaret, at han blev bange for personen, da han ikke vidste, hvad vedkom-mende kunne finde på. Da personen havde passeret ham, fortsatte personen om hjørnet og gennem nogle cykelbomme lige ved Adresse 8. Han har yderligere forklaret, at han selv dernæst sprintede ned til sin far, der havde parkeret bilen omkring Adresse 14, og at han her kiggede på sin mobiltelefon for at konstatere, hvad klokken var, fordi situationen var så bizar. Han har videre forklaret, at det dermed også kan passe, at han ved afhøringen (ekstrakten s. 926) den 12. september kl. 22.57, efter selv at have ringet til politiet kl. 21.32, forklarede politiet, at han var sikker på, at det var ca. kl. 20.50, han så personen.

Der foreligger herefter en meget høj grad af sandsynlighed for, at gernings-manden efter at være kørt ad Vej 3, Vej 5, Vej 6, Vej 8 og Vej 9 i retning mod Gade, der ligger lige overfor Adresse 8, stod af cyklen og gik ad Adresse 8 og rundt om hjørnet til Nr..

Det bemærkes herved, at det ikke er særlig plausibelt, at der den 12. septem-ber 2022 i tidsrummet fra ca. kl. 20.40 til 20.50 færdedes mere end én per-son i By, og herunder ved Adresse 8 omkring kl. 20.50, iført elefanthue eller halsedisse, handsker og hæt-tetrøje med hætten trukket over hovedet, således at alene øjnene var synlige. En sådan påklædning må i øvrigt anses for usædvanlig for årstiden, og vejrliget – som det fremstår på overvågningsvideomaterialet fra denne aften – ses heller ikke at have kunnet begrunde, at nogen skulle iføre sig en sådan beklædning.

Samlet set er der derfor allerede på dette grundlag ikke rimelig tvivl om, at det er gerningsmanden, som samtlige vidner har set, og dermed heller ikke rimelig tvivl om, at det var gerningsmanden, som Vidne 3 lige omkring kl. 20.50 så gå om hjørnet til Adresse 8.

Det bemærkes herved også, at Vidne 3's forkla-ring om, at personen tog sig til hætten for ikke at blive set, matcher ger-ningsmandens adfærd, som den ses på overvågningskameraet i opgangen til Vej 3 nr. 1, umiddelbart inden gerningsmanden gik ind i Butik 1 og begik drabet.

Om afstanden mellem gerningsstedet og Adresse 8

Uanset at der altså – af de allerede anførte grunde – ikke er rimelig tvivl om, at det var gerningsmanden, som Vidne 3 om-kring kl. 20.50 så gå om hjørnet til Adresse 8, skal det be-mærkes, at det selvsagt ville stille sig anderledes, hvis det var fysik umuligt for gerningsmanden, henholdsvis til fods og på (el)cykel, at nå fra gernings-stedet på Adresse 1, efter at være flygtet derfra ca. kl. 20.45, og til Adresse 8 lige før kl. 20.50.

Politiet har til belysning af dette spørgsmål foretaget fire test i form af tid-tagning af gang og kørsel på elcykel ad den rute, og på den måde, som det formodes, at gerningsmanden henholdsvis gik og kørte, umiddelbart efter gerningstidspunktet. Den hurtigste tid, som ruten blev tilbagelagt på, var 4 minutter og 31 sekunder, mens den langsomste var 4 minutter og 49 sekun-der. Det kan herefter lægges til grund, at det har været muligt for gernings-manden at flygte fra gerningsstedet på Adresse 1, ca. kl. 20.45, og efter at have tilbagelagt flugtruten, på den måde, som politiet har antaget, at have været fremme ved Adresse 8 indenfor 5 minutter efter gerningstidspunktet.

At afstanden mellem gerningsstedet og Adresse 8 kan til-bagelægges på ca. 5 minutter, eller lidt under, henholdsvis til fods og på (el)cykel, understøttes også af, at gerningsmanden – selv om han på dette tidspunkt kørte ad en lidt anden rute – med meget høj grad af sandsynlighed

på vej mod gerningsstedet på Adresse 1 tilbagelagde afstan-den mellem Adresse 7 og gerningsstedet, først på (el)cykel, og til allersidst på fod, på ca. 4 minutter.

Der kan herefter lægges til grund, hævet over enhver rimelig tvivl, at det var gerningsmanden, som Vidne 3 omkring kl. 20.50 så gå om hjørnet til Adresse 8.

Om Tiltaltes brug af nøglebrikker ved hans bopæl i boligbl okken på Adresse 8

Tiltalte boede på gerningstidspunktet på Adresse 3, der ligger i samme boligblok som Adresse 8, og han og hans mor rådede tilsammen over fire nøglebrikker, der alle passer til bl.a. både Adresse 8 og Adresse 3.

De fire nøglebrikker er i fire forskellige farver, henholdsvis grå, grøn, oran-ge og hvid.

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret, at han selv fik enten den hvide eller den grå nøglebrik, da systemet med nøglebrik-ker blev indført på ejendommen.

Det fremgår imidlertid af logoplysninger fra ejendommen om anvendelsen af nøglebrikkerne, at den grå nøglebrik aldrig har været anvendt (bortset fra den 27. september 2022, hvor politiet testede den på Adresse 3).

Den hvide nøglebrik var derimod i brug, og den blev ifølge logoplysninger-ne benyttet på Adresse 8 den 12. september 2022, kl. 20.49.58, og dermed ca. 5 minutter efter gerningstidspunktet for drabet på Forurettede, og umiddelbart efter, at Vidne 3 så gerningsmanden gå rundt om hjørnet til Adresse 8.

Om sin brug af nøglebrikker til ejendommen har Tiltalte under hovedforhandlingen nærmere forklaret, at hans nøglebrik var forholdsvis lys, men at den godt kan have haft en lysegrå nuance. Han har desuden forklaret, at han ikke vidste, at hans mor havde fået udleveret fire nøglebrikker, og forevist et foto, hvor der ses bl.a. en hvid nøglebrik i et nøglebundt, har han yderligere forklaret, at han mener, at det er ham selv, der har taget det foto, og at det er den nøglebrik, han gik rundt med, også den 12. september 2022.

Tiltalte har dog også forklaret, at den pågældende nøglebrik gik i stykker, og at han herefter benyttede den grønne nøglebrik. Ifølge logoplysningerne blev den grønne nøglebrik først taget i brug på ejendommen den 14. september 2022.

Det kan herefter lægges til grund, at det var Tiltalte, der benyttede den hvide nøglebrik frem til, at den gik i stykker, og at det således også var ham, der benyttede denne brik den 12. september 2022, herunder ved Adresse 8, kl. 20.49.58.

Om fund af handsker med krudtpartikler under ransagningen af Tiltaltes bopæl og om de handsker, som gerningsmanden var iført, samt fund af krudtpartikler på den hvide nøglebrik

Under ransagning af Tiltaltes bopæl den 23. september 2022 fandt politiet bl.a. et par sammenfoldede arbejdshandsker af mærket Ninja Maxim på sovesofaen på Tiltaltes værelse.

Af prøvningsrapport af 20. oktober 2022 fremgår, at Teknologisk Institut ved analyse af to tapes for krudtpartikler har fundet 1 karakteristisk GSR-partikel (Gunshot residue partikel) på hver af de to tapes, hvormed politiet har taget prøvemateriale fra henholdsvis den højre og den venstre af de fundne arbejdshandsker.

Fremvisningen af handskerne i retten sammenholdt med overvågningsvideo-materialet er i øvrigt fuldt ud foreneligt med, at der er tale om de handsker, med karakteristisk skrift (”Ninja”) på håndryggen, hvid kant om håndleddet og sorte håndflader og fingre, som gerningsmanden var iført under drabet.

Det bemærkes herved, at handskernes håndryg på overvågningsvideomateri-alet i visse sekvenser fremstår blålige, og at dette er foreneligt med, at de fundne handskers håndryg har en grå nuance, der meget muligt vil fremstå blålig i optagelserne, også henset til belysningen i forretningen, som på opta-gelserne fremstår skarp.

Af prøvningsrapport af 2. december 2022 fremgår, at Teknologisk Institut ved analyse af tape for krudtpartikler også har fundet 1 karakteristisk GSR-partikel på det tape, hvormed politiet har taget prøvemateriale fra Tiltaltes hvide nøglebrik.

Tiltalte har under hovedforhandlingen forklaret om dis-se fund, at hans bedste bud er, at krudtpartiklerne stammer fra hans affyring af en signalpistol, som er den eneste pistol, han har været i kontakt med. Han har i sammenhæng hermed forklaret, at det er den pågældende signalpi-stol, han ses holde i en Snapchat-video, med fildato den 24. juni 2022, der er sikret fra en af hans telefoner, og at han mener, at der kørte studentervogne den dag, hvor han affyrede signalpistolen, og at han derfor tror, at affyringen fandt sted i juni 2022.

Troværdigheden af denne forklaring må imidlertid vurderes i lyset af, at Tiltalte har siddet varetægtsfængslet i mere end 1 år,

uden at fremkomme med den. Troværdigheden må endvidere vurderes i lyset af, at forklaringen ikke lader sig efterprøve, da Tiltalte ikke har ønsket at forklare nærmere om, hvem der gav ham mulighed for at affyre en signalpistol.

Forklaringen er endvidere ikke plausibel, idet krudtpartikler – især på blanke overflader, der udsættes for påvirkninger – vil forsvinde over tid. At krudtpartikler forsvinder over tid, fremgår således også af Teknologisk Instituts standardbilag til GSR-undersøgelser, gældende fra 1. december 2020, og af den vidneforklaring, som seniorspecialist ved instituttet, Vidne 5 har afgivet under hovedforhandlingen.

At krudtpartiklen på Tiltaltes hvide nøglebrik skulle være afsat på nøglebrikken i juni 2022, er herefter vanskeligt foreneligt med det forhold, at Tiltalte dagligt må have benyttet nøglebrikken i perioden fra juni 2022 til den 14. september 2022, hvor han udskiftede den med den grønne nøglebrik. Det bemærkes herved, at den hvide nøglebrik blev sikret af politiet under ransagning den 27. september 2022, hvor nøglebrikken lå i en køkkenskuffe på Tiltaltes bopæl.

Tiltaltes forklaring om, at krudtpartiklerne på hans handsker og hvide nøglebrik skyldes affyring af en signalpistol i juni 2022, må herefter tilsidesættes.

Om gerningsmandens og Tiltaltes beklædning, højde, bygning, hudfarve og bevægelsesmønster

På baggrund af overvågningsvideomaterialet fra Butik 1 ligger det fast, at gerningsmanden, ud over handsker, var iført maske-ring og en sort hættetrøje af mærket EA7 med snore fra hætten og syv hvide striber på ryggen.

Under ransagningen af Tiltaltes bopæl den 23. septem-ber 2022 fandt politiet ham i besiddelse af flere halsedisser, og på optagelser fra hans mobiltelefon, hvor filerne er dateret den 14. juli 2022, ses Tiltalte iført maskering, svarende til gerningsmandens, og iført en sort EA7 trøje svarende til gerningsmandens.

Hertil kommer, at Tiltalte under hovedforhandlingen – forevist en ordre-og en afsendelsesbekræftelse via e-mail fra henholdsvis den 1. og 2. maj 2021 – har forklaret, at det er korrekt, at han på dette tids-punkt bestilte den sorte EA7 trøje, som der er linket til. Den pågældende hættetrøje ses med snore og syv hvide striber på ryggen, svarende til den EA7 trøje, som gerningsmanden bar under drabet på Forurettede.

Det er ikke særlig plausibelt, at en anden person end

Tiltalte, iført handsker og i øvrigt beklædning og maskering, svarende til den beklædning og maskering, som Tiltalte ses iført på bil-ledmaterialet fra hans egen mobiltelefon, gik i retning mod Adresse 8 umiddelbart inden, at Tiltalte benyttede den hvide nøglebrik ved Adresse 8, den 12. september 2022, kl. 20.49.58.

Der er derfor allerede på denne baggrund en meget høj grad af sandsynlig-hed for, at Tiltalte er gerningsmanden bag skuddrabet på Forurettede.

Hertil kommer, at Tiltalte, som anført, blev fundet i be-siddelse af handsker med krudtpartikler på under ransagningen af sin bopæl, og at disse handsker også alene bedømt på deres udseende meget vel kan være identiske med de handsker, som gerningsmanden på overvågningsvide-omaterialet ses at være iført under drabet.

Det fremgår desuden af analyse af 22. september 2022 fra Retsmedicinsk In-stitut, at gerningsmanden ud fra videoovervågningsmaterialet, er vurderet til at være mellem 179 og 183 cm høj, når højden er ”opmålt på billeder fra grundplan til toppen af hovedbeklædning” (ekstrakten s. 253).

Dette skal sammenholdes med, at Tiltalte af Retsmedi-cinsk Institut er målt til at være 181 cm høj, og at han fremstår af samme – spinkle – bygning, som gerningsmanden fremstår med på overvågningsvide-omaterialet fra gerningsstedet. På overvågningsvideomaterialet kan man i øvrigt se en del af gerningsmandens håndled, der viser, at gerningsmanden – i lighed med Tiltalte – er lys i huden.

Herudover ses gerningsmanden på overvågningsvideomaterialet fra Butik 1 at gøre nogle tydelige, ikke helt sædvanlige, steppende bevægelser med fødderne, mens han går rundt i forretningen, og disse bevægelser er ikke ulig de bevægelser, som Tiltalte ses udføre på overvågningsvideomateriale fra hans tidligere arbejds-plads, Butik 2 i Valby.

Uanset at der foreligger en gangarts-analyse (Forensic Gait Analysis Eviden-ce af 13. februar 2023, ekstrakten s. 1448), hvorved de pågældende optagel-ser er sammenlignet, og som indeholder konklusionen ”provides no assistan-ce in adressing the issue” , taler videooptagelserne – når de sammenholdes med de i øvrigt foreliggende beviser – herefter for, at gerningsmanden er identisk med Tiltalte.

Om TiltaltesTiltaltesTiltaltes egen forklaring i øvrigt, herunder om øvri-ge fund på hans mobiltel e fon

Om Tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen be-

mærkes i øvrigt, at troværdigheden af hans forklaring om, at han på ger-ningstidspunktet ikke længere var i besiddelse af en EA7 trøje, magen til gerningsmandens, og i øvrigt heller ikke længere var i besiddelse af en elcy-kel – i lighed med hans forklaring om en signalpistol – bl.a. må vurderes i lyset af, at den først er fremkommet under hovedforhandlingen, efter at Tiltalte har siddet varetægtsfængslet i mere end et år, og i lyset af, at forklaringen ikke lader sig efterprøve.

Det er ligeledes påfaldende, at Tiltalte først under ho-vedforhandlingen – og dermed over et år efter – er fremkommet med et mu-ligt bud på, hvad han lavede om aftenen den 12. september 2022. Alt andet lige måtte dette have været nemmere at huske under grundlovsforhøret den 24. september 2022, og hvis forklaringen var, at han ikke foretog sig andet end at stå alene på Adresse 8 og ryge hash, og hvis denne forkla-ring i øvrigt var sand, ses der ikke at være nogen grund til, at Tiltalte ikke skulle fremkomme med den i grundlovsforhøret, fremfor at benytte sin ret til ikke at udtale sig, og i øvrigt at fastholde denne tilgang helt frem til hovedforhandlingen.

Tiltalte har under hovedforhandlingen i øvrigt bekræf-tet, at han på sin telefon havde et screenshot, dateret den 14. september 2022, af et foto med påtegningen ”Må han hvil i fred” , og som viser bloms-ter, lys og et billede af Forurettede på fortovet, formentlig foran Butik 1. Tiltalte har i tilknytning hertil under hovedforhandlingen blot forklaret, at han tager screenshots af mange ting, og at ”hvis nogen dør, fortjener de at blive husket” .

Der er endvidere på hans telefon fundet en række screenshots bl.a. relateret til bandegrupperingen NNV og af skydevåben og ammunition. Tiltalte har heller ikke under hovedforhandlingen givet en trovær-dig eller i øvrigt detaljeret forklaring herpå.

Under hovedforhandlingen er Tiltalte endvidere blevet foreholdt, at det skulle fremgå af hans Google-konto, at han den 1. septem-ber 2022 havde besøgt en artikel på berlingske.dk med overskriften ”Vidne i sag mod LTF: Hvis du skyder et andet menneske, får du 50.000 kontant, som du kan hygge dig med” . Tiltalte har hertil forklaret, at han ikke husker at have læst den artikel.

Samlet set findes disse omstændigheder således også at understøtte, at Tiltalte er gerningsmanden.

Om motivet i sagen

Der er ikke ved bevisførelsen i sagen tilvejebragt nogen oplysninger om, hvilket motiv der ligger bag drabet på Forurettede, og det kan dermed heller ikke fastslås, om Forurettede eventuelt blev forvekslet med en an-

den, eller om drabet i øvrigt var foranlediget af en konflikt, der ikke relatere-de sig direkte til Forurettede personligt.

Efter bevisførelsen kan det heller ikke fastslås, om Tiltalte overhovedet kendte Forurettede, ligesom det heller ikke kan fastslås, om Tiltalte kan have haft et selvstændigt motiv til at slå nogen ihjel. Der foreligger imidlertid ingen oplysninger, der tyder herpå.

Overfor de i øvrigt foreliggende beviser kan dette imidlertid ikke føre til, at der er rimelig tvivl om Tiltaltes skyld. Det bemærkes i øvrigt herved, at det efter en samlet vurdering af Vidne 6's vidneforklaring og artiklen fra berlingske.dk, om at kunne tjene 50.000 kr. ved at skyde et andet menneske, som Tiltalte angiveligt har tilgået, må anses for mest sandsynligt, at drabet blev udført af Tiltalte på foranledning af en eller flere uidentificerede bagmænd, enten mod kontant betaling eller som afvikling af gæld.

Konklusion

På den anførte baggrund findes det bevist, ud over enhver rimelig tvivl, at Tiltalte i sagens forhold 1 og 2 er skyldig i overensstem-melse med anklageskriftet.

Forhold 3-6

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Erkendelsen støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er derfor bevist, at Tiltalte er skyldig i disse forhold i over-ensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 7

Den omhandlede mængde MDMA er under ransagning fundet i Tiltaltes besiddelse. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forholdet, men samtidig forklaret, at det godt kan passe, at politiet fandt MDMA i hans kommode.

Idet det bemærkes, at også en uagtsom besiddelse af MDMA er strafbar efter de bestemmelser, der er rejst tiltale for, og idet der på den anden side ikke ført bevis for, at Tiltalte, har besiddet stoffet med hen-blik på videreoverdragelse, findes Tiltalte skyldig i be-siddelse af den omhandlede mængde MDMA, men frifindes for den del af tiltalen, der vedrører, at besiddelsen var med henblik på videreoverdragelse.

Thi bestemmes:

Tiltalte findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse

af straffelovens § 237, jf. § 81 b, i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffe-

lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, i forhold 3 skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, i forhold 4 , 5 og 6 skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 70, og i forhold 7 skyldig i overtrædelse af lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 201."

Straffastsættelsen

(Alle dommere)

Straffen for Tiltalte fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 81 b, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, nr. 70, og nr. 201.

(1 dommer)

De centrale lovovertrædelser i denne sag er overtrædelserne af straffelovens § 237, jf. § 81 b, og straffelovens § 192 a, og straffen for overtrædelserne skal fastsættes efter de for sagen relevante almindelige regler i straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse.

Af straffelovens § 80, stk. 1, følger, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovover-trædelsens grovhed.

Af straffelovens § 80, stk. 2, følger, at der ved vurderingen af lovovertræ-delsens grovhed skal tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom.

Straffelovens § 80 er ikke ændret ved den ændring af straffeloven, hvorved § 81 b blev indsat i loven.

Der foreligger kun en enkelt dom fra Højesteret om anvendelsen af straffelo-vens § 81 b. Dommen, der også vedrørte overtrædelse af straffelovens § 237 og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, er refereret i U 2022.40 H, og omstændig-hederne i sagen ses at have en række lighedspunkter med omstændighederne i nærværende sag, mens den på andre punkter ses at adskille sig herfra.

I den pågældende sag, hvor et skuddrab fandt sted på ”åben gade” udmålte

Højesteret straffen for den tiltalte til fængsel på livstid. Højesteret udtalte følgende om drabet i præmisserne:

”I den foreliggende sag må det ved straffastsættelsen indgå, at drabet på F som anført af landsretten havde karakter af en nøje planlagt likvidering, der blev udført på grov og kynisk måde ved brug af skydevåben.”

Det kan udledes af præmisserne, at Højesteret på denne baggrund fandt dra-bet grovere end et ”almindeligt” drab, idet Højesteret endvidere anførte:

”Drab straffes efter praksis som udgangspunkt med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at dette udgangspunkt fravi-ges i skærpende eller formildende retning. Besiddelse af skyde-våben med ammunition på offentligt tilgængeligt sted skal ifølge forarbejderne til den ændring af straffelovens § 192 a, der trådte i kraft i maj 2017, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straf-fes med ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder og noget over de-nne strafposition, hvis våbnet også har været anvendt, jf. Folke-tingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 139, s. 9.

Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffeloven omhandlede forbrydelser, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, begås på offentligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1. I forarbejderne til § 81 b er det forudsat, at straffen som udgangspunkt skal forhøjes med det halve ved lovovertrædelser, hvor en person afgiver skud mod en anden person på åben gade og andre lignende offentligt tilgæn-gelige steder.

I den foreliggende sag må det ved straffastsættelsen indgå, at drabet på F som anført af landsretten havde karakter af en nøje planlagt likvidering, der blev udført på grov og kynisk måde ved brug af skydevåben. Da den samlede straf for drabet og den sam-tidige overtrædelse af § 192 a, stk. 1, skal forhøjes efter § 81 b, skal der ved fastsættelsen af den straf, der kan forhøjes, ikke til-lige lægges vægt på, at skydevåbnet blev anvendt på offentligt sted, jf. herved om forhøjelse efter § 81 a bl.a. Højesterets dom af 17. november 2020 (UfR 2021.617).

Højesteret finder herefter, at straffen - inden forhøjelse efter § 81 b - i medfør af princippet om modereret kumulation ville skulle udmåles til fængsel i ikke under 15 år.”

Der ses ikke herved med sikkerhed at kunne sluttes noget om, hvor meget strengere Højesteret dermed bedømte det omhandlede drab i forhold til et ”almindeligt drab” til 12 års fængsel, og med hvilken vægt dette og besid-delsen af skydevåbnet hver især indgik i den modererede kumulation. Brug af skydevåben på offentligt sted er accessorisk forbundet med besiddelse af skydevåben på offentligt sted, men Højesteret omtaler alene den ”samtidige overtrædelse af § 192 a, stk. 1” og ikke den samtidige overtrædelse af § 192 a, stk. 3, og det særligt grove og kyniske ved drabet ses at være relateret bl.a. til, at det er foretaget ved brug af skydevåbnet, der blev besiddet på offent-ligt sted.

Der foreligger imidlertid med sikkerhed de lighedspunkter mellem den sag, som Højesteret havde til pådømmelse, og denne sag, at forholdet også i den-ne sag er groft og kynisk. Fastheden i Tiltaltes drabsfor-sæt fremgår således overordentlig tydeligt af overvågningsvideooptagelserne af drabet, hvor det – ud over de tre dræbende skud på klos hold i brystet – bl.a. også ses, at Tiltalte forsøger at skyde Forurettede igen to gange på klos hold, mens Forurettede, der på dette tids-punkt altså allerede var ramt i brystet af tre af de seks affyrede skud, er fal-det om på forretningens gulv.

Efter omstændighederne er det endvidere klart, at der ikke er tale om et af-fektdrab, eller noget der ligner. Der er efter bevisførelsen imidlertid ikke no-get grundlag for at betegne drabet som i øvrigt ”nøje planlagt” .

For så vidt angår betegnelsen i U 2022.40 H af det i den sag omhandlede drab som en ”nøje planlagt likvidering” , bemærkes det i øvrigt, at det – som dommen er gengivet i ugeskriftet – forekommer uklart, hvorledes likviderin-gen nærmere var ”nøje planlagt” , især efter, at landsretten havde frifundet den person, der ellers var blevet dømt af byretten som en medgerningsmand, der havde ”medvirket til drabet på en måde, som ikke kan anses for uvæ-sentlig” . Det kan dog udledes, at domfældte havde planlagt at dræbe offeret, efter at offeret forlod en reception i anledningen af af en bog, som offeret netop havde udgivet, og at domfældte havde sikret sig, at en anden person holdt i bil og ventede på ham imens, han udførte skuddrabet. Sagen ses her-ved at adskille sig fra nærværende sag med hensyn til graden af planlæg-ning.

I forhold til den nærmere vurdering af kynismen og brutaliteten i Tiltaltes drab på Forurettede bemærkes, at såfremt, der i de sa-ger, der er gengivet i TfK 2023.60 V og TfK 2023.210 V – i lighed med i denne sag – for retten var blevet afspillet højkvalitetsvideobilleder i farver, optaget fra flere forskellige vinkler, og med klar lyd, af de i de to sager om-handlede drab, ville indtrykket af kynisme og brutalitet i disse sager næppe have fremstået mindre tydeligt end de i forvejen gjorde ud fra de beviser, der var til rådighed. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at sådanne op-tagelser, hvis de havde foreligget i de pågældende sager, skulle have betydet,

at de havde fået et andet udfald – de øvrige objektive beviser i sagerne taget i betragtning.

Af TfK 2023.60 V fremgår således bl.a.:

”T, født 1960, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 ved at have dræbt sin ægtefælle F med et skud i ryggen på meget kort afstand med et oversavet jagtgevær. Drabet blev be-gået i indkørslen til ejendommen ved siden af deres bopæl. Det fremgik af sagen, at F den pågældende dag var mødt op ved T's bopæl for at hente nogle af sine ting i forbindelse med, at hun ønskede at blive skilt fra T. Det blev lagt til grund, at flere fami-liemedlemmer, herunder T's og F's to sønner, var ti l stede ved T's bopæl den pågældende dag. T kom umiddelbart før drabet ud af sit hus og truede de tilstedeværende med det oversavede jagt-gevær, der var ladt, idet han holdt geværet op i skulderhøjde og rettede det direkte mod flere af dem, og han blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. Ved at have besid-det det ladte oversavede jagtgevær og anvendt det som beskrevet havde T endvidere gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Det var derimod ikke bevist, at T hav-de overtrådt straffelovens §192 a, stk. 3, idet indkørslerne til ejendommene efter bestemmelsens forarbejder ikke kunne anses for et »offentligt tilgængeligt sted«, og det kunne ikke lægges til grund, at T var kommet ud på vejen eller fortovet, da han bevæ-gede sig fra den ene indkørsel til den anden. Efter karakteren og grovheden af forholdene blev T straffet med fængsel i 14 år. T blev endvidere dømt til at betale F's  sønner, der b egge havde overværet drabet, en godtgørelse på 120.000 kr. hver […]”

Det ses, at gerningen i den pågældende sag er udført på et sted og på en må-de, hvor der som minimum var en generel risiko for ”at også tilfældigt uden-forstående personer kan blive ramt” . Det ses endvidere at have beroet på me-re eller mindre tilfældige omstændigheder, at forholdet ikke var omfattet af straffelovens § 81 b.

Af TfK 2023.210 V fremgår bl.a.:

”T2, født 1999, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 237, manddrab, og § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, røveri af særlig grov beskaffenhed, ved den 30. april 2021 i tidsrummet mellem kl. 14.00 og 21.15 i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med T1 at have dræbt F, idet de tiltalte tildelte F adskillige stik og snit med flere knive og adskillige slag med en jernstang mod hoved og krop samt tildelte ham flere injektio-ner på kroppen med sprøjter indeholdende brintoverilte og WC-rens, hvorefter de tiltalte strammede et bælte om halsen på F, alt

hvorved F bl.a. pådrog sig snørefure på halsen, brud på begge skjoldbruskhorn, punktformede blødninger i øjnenes bindehin-der og mundslimhinden, talrige skarprandede læsioner og blo-dunderløbne mærker på hoved og krop samt brud på adskillige ribben, og hvorved F afgik ved døden, ligesom de tiltalte under anvendelse af den beskrevne vold tvang F til via mobilpay at overføre 10.000 kr. til en konto tilhørende F2. Det blev lagt til grund, at pengeoverførslen skete på et tidspunkt, hvor F endnu ikke var død. T2 blev straffet med fængsel i 13 år. Ved straffast-sættelsen blev der lagt vægt på forholdets grovhed, herunder navnlig den meget grove, brutale og langstrakte voldsudøvelse, som de tiltalte i forening havde udsat F for, inden de kvalte ham. Der blev i den forbindelse lagt vægt på voldens karakter og om-fang, på skaderne som kunne konstateres på F, og på det forhold, at de tiltalte også begik røveri imod F. Der blev desuden lagt vægt på, at det var T1, som havde formået F til at komme til lej-ligheden, hvor drabet blev begået, og at en stor del af volden blev udøvet af T1, samt på T2’s unge alder i forhold til T1, der var født i 1986.”

Det bemærkes at, landsretten lagde vægt på T2’s unge alder – 21-22 år – på gerningstidspunktet. Det bemærkes endvidere, at anklagemyndigheden på offentlighedens vegne stillede sig tilfreds med, at T1 i byretten blev idømt 14 års fængsel for forholdet, og at T2 altså af landsretten blev idømt 13 års fængsel for forholdet.

Det forekommer umiddelbart vanskeligt at se, hvordan Tiltaltes drab på Forurettede – der blev udført af ham alene, og som var overstået på under 30 sekunder – kan betegnes som væsentligt mere ky-nisk og afstumpet, grovere, eller for den sags skyld mere ”nøje” planlagt, end det drab og røveri, som Vestre Landsret havde til pådømmelse i den på-gældende sag, og som altså strakte sig over mere end 7 timer.

Som de forskellige instansers domme er gengivet i U 2020.44 H, er der ikke i nogen af disse domme redegjort for eller taget udtrykkeligt stilling til tiltal-tes personlige forhold.

Det må herefter lægges til grund, at tiltaltes personlige forhold i den pågæl-dende sag ikke var af en sådan beskaffenhed, at der var anledning til at be-mærke noget om dem, og at tiltalte således skulle bedømmes som en almin-delig gennemsnitsperson, hvor de personlige forhold hverken kunne have betydning for straffastsættelsen i skærpende eller formildende retning.

Det fremgår dog indirekte af byrettens dom, som den er gengivet i ugeskrif-tet, at den domfældte – i modsætning til Tiltalte – tidli-gere var straffet for personfarlig kriminalitet, idet han, i forening med den medtiltalte (men af landsretten frifundne) mand, havde ”udøvet vold mod en

person, derved at den tredje tiltalte tildelte personen et knytnæveslag i ansig-tet, at alle de tre tiltalte tildelte personen i hvert fald 4 spark i ansigtet og på kroppen, og at tiltalte T2 hoppede personen på hovedet” .

Tiltalte er derimod ustraffet og hans personlige forhold kan ikke betegnes som ”almindelige” . Af Retspsykiatrisk Kliniks mentalun-dersøgelse af Tiltalte fremgår således, at han er omfattet af straffelovens § 69. Dermed befinder han sig – og befandt sig også på tids-punktet for drabet – i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner.

Af Retspsykiatrisk Kliniks psykologiske undersøgelse, der er et bilag til mentalundersøgelsen, fremgår bl.a.:

"Det drejer sig om en 20-årig mand, der er henvist til fuld psyko-logisk undersøgelse med sigte på en begavelses-og personlig-hedsvurdering. Testresultatet peger i retning af begavelse inden for normalområdet, men i bunden heraf primært tynget af udfor-dringer inden for forarbejdningshastighed og arbejdshukommel-sesdomænerne. Dette svarer til den opmærksomhedsforstyrrelse, han er diagnosticeret med fra børne-og ungdomspsykiatrien, men som han ikke modtager behandling for. Derudover er han diagnosticeret med Aspergers syndrom, hvorfor han gik på spe-cialskole frem til 4. klasse. Det er uvist, hvorfor han sendtes i al-mindelig folkeskole derefter og meget tyder på, at den psykiske trivsel faldt derefter. Undersøgelsen viser, at han har store udfor-dringer i sociale sammenhænge, hvor han overser væsentlige de-taljer måske pga. sin opmærksomhedsforstyrrelse. Det er tyde-ligt, at han gennem livet har været sårbar i overgange, og at disse overgange også har medført adfærd, der både er ukonventionel og/ eller adfærdsvanskelig. Hans søvnproblemer og vanskelighe-der med at slappe af fylder en del, hvilket har medført selvmedi-cinering med hhv. alkohol, hash og smertestillende medicin. Ak-tuelt fremstår han opgivende og hans kompromisløse adfærd til-lagt hans vanskelighed ved at omstille sig øger hans suicidali-tetsrisiko.

Den samlede undersøgelse peger ikke i retning af en decideret psykoselidelse. Dog vurderes det, at der er tale om en ung mand, der qua sameksistensen af hhv. en opmærksomhedsforstyrrelse, udtalte sociale færdighedsproblemer, lille tillid til andre og der-med mangelfuld hjælpsøgende adfærd og selvmedicinering i ét hele har været katalyserende for den situation for den situation, han befinder sig i."

Når disse oplysninger sammenholdes med, at der i denne sag – som det også fremgår af skyldkendelsen – er konkrete holdepunkter for, at det er mest

sandsynligt, at Tiltalte er blevet udnyttet eller presset til at begå drabet, må det også lægges til grund, at denne påvirkning af ham – som formentlig er den samme påvirkning, hvorved bagmænd har formået ham til at sælge euforiserende stoffer – mest sandsynligt baserer sig (bl.a.) på en udnyttelse eller tvang omfattet af straffelovens § 82, nr. 6, med den virkning, at dette skal indgå ved straffastsættelsen som en formildende om-stændighed.

Det bemærkes herved, at diagnoserne Aspergers syndrom og ADHD tilsam-men indebærer, at Tiltalte lider af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og at dette efter det anførte i den retspsykiatriske er-klæring ikke er blevet mødt på adækvat vis, i hvert fald ikke efter, at Tiltalte ophørte med at gå i specialskole ved 4. klassetrin.

En fængselsstraf på livstid til Tiltalte vil indebære, at det ikke vil være muligt at idømme de bagmænd, der må antages at have presset eller udnyttet ham til at begå drabet, en højere straf, hvilket under de foreliggende omstændigheder meget muligt vil virke stødende på retsfølel-sen.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, hvori altså også indgår, at Tiltalte er hidtil ustraffet og på gernings-tidspunktet var 20 år gammel, kan udgangspunktet for straffastsættelsen i denne sag herefter ikke være 15 år som i Højesterets dom gengivet i U 2022.40 H.

Spørgsmålet er dernæst, om straffen for Tiltaltes over-trædelse af straffelovens § 237 som følge af indførelsen af straffelovens § 81 b skal forhøjes med det halve.

Som anført er straffelovens § 80 ikke ændret ved den ændring af straffelo-ven, hvorved § 81 b blev indsat i loven.

Når det af ordlyden af straffelovens § 81 b følger, at domstolene kan forhøje straffen med indtil det halve, når en overtrædelse af loven begås på et offent-ligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben, må dette – i øvrigt under iagt-tagelse af den ordning, der følger af grundlovens § 3 – indebære, at det forts-at er op til domstolene, ud fra en konkret vurdering af den med lovovertræ-delsen forbundne skade, fare og krænkelse, samt hvad gerningsmanden ind-så eller burde have indset herom, at afgøre om det udgangspunkt, der følger af ordlyden af § 81 b og af forarbejderne til bestemmelsen, skal følges (fuldt ud) med den virkning, at straffen i det konkrete tilfælde forhøjes med 50 procent.

Af de almindelige bemærkninger til det lovforslag (L 190 af 26. april 2017), der ligger til grund for indsættelsen af § 81 b i straffeloven, fremgår da også om den tilsigtede anvendelse af bestemmelsen bl.a.:

”Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konk-rete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de al-mindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.”

De almindelige bemærkninger indeholder endvidere bl.a. følgende angivelse af baggrunden for, og formålet med, bestemmelsen:

”Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at afta-lepartierne ikke vil se passivt til, mens rockere og bandemed-lemmer begår rå og skruppelløs kriminalitet. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at straffen for lovovertrædelser, hvor der er brugt skydevåben eller eksplosivstoffer på offentligt til-gængelige steder, skal kunne forhøjes indtil det halve.

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 81 b, hvorefter straffen kan forhøjes indtil det halve, hvis en straffelovsovertræ-delse begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevå-ben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a.

[…]

Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt at skulle finde an-vendelse i de tilfælde, hvor skydevåben mv. bruges til perso-nangreb på offentligt tilgængeligt sted, hvor der generelt er en ri-siko for, at også tilfældigt udenforstående personer kan blive ramt, som det eksempelvis har været tilfældet ved en række sky-derier med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet […]

Formålet med bestemmelsen er således først og fremmest at sæt-te ind over for brugen af skydevåben eller eksplosivstoffer på of-fentligt tilgængeligt sted, hvor der også kan befinde sig andre personer end det tilsigtede offer, idet en sådan brug i modsæt-ning til brugen af andre midler generelt indebærer en betragtelig risiko for, at også andre personer end det tilsigtede offer kommer alvorligt til skade eller mister livet.”

Hvis bemærkningerne om, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-digheder i sagen, og at domstolene i den forbindelse fortsat skal bruge de al-

mindelige regler om straffens fastsættelse – og herunder altså også straffelo-vens § 80, stk. 2 – skal have et reelt indhold, må dette imidlertid indebære, at det ikke kan være uden betydning, om der i det enkelte tilfælde blot fore-ligger den generelle risiko, som lovændringen tilsigter at imødegå, eller deri-mod en helt konkret risiko for, at udenforstående vil være vidner til eller li-gefrem vil kunne blive ramt i forbindelse med gerningsmandens brug af sky-devåben på det pågældende offentligt tilgængelige sted. Det kan heller ikke være uden betydning om der i det konkrete tilfælde, som en mellemform mellem disse to yderpunkter, er tale om en ikke helt ubetydelig, men dog mere teoretisk risiko. Det kan endvidere heller ikke være uden betydning, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom.

Når det i de specielle bemærkninger til § 81 b bl.a. anføres:

”Det forudsættes, at den øvre del af strafskærpelsesrammen -dvs. hvor straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve - først og fremmest vil skulle finde anvendel se i forbin-delse med lovovertrædelser, hvor skydevåben mv. bruges til per-sonangreb på åben gade og andre lignende offentligt tilgængeli-ge steder, hvor andre mennesker i almindelighed færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasserende eller omkringboende mv. kan blive ramt. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der aktuelt befandt sig mennesker i det pågældende område, herun-der om angrebet er foregået om aftenen eller om natten” ,

følger heraf da også, at det ikke er uden betydning, om der i det konkrete til-fælde var forhold, der gjorde det nærliggende for gerningsmanden at antage, at hans anvendelse af skydevåbnet på et offentligt tilgængeligt sted, hvor der ikke aktuelt befandt sig andre mennesker, ikke udgjorde nogen reel risiko for, at forbipasserende eller andre tilfældige mennesker kunne blive ramt.

Det følger da også af forarbejderne til § 81 b, at lovgiver – i hvert fald i no-gen grad – har været opmærksom på, at ikke enhver overtrædelse af f.eks. straffelovens § 237, begået med skydevåben på offentligt sted, vil være lige grov alene som følge af, at gerningsstedet er offentligt tilgængeligt. I de spe-cielle bemærkninger til bestemmelsen anføres således bl.a.:

”Såfremt en person derimod overtræder straffeloven ved brug af f.eks. skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted, hvor der ty-pisk ikke er risiko for, at tilfældigt udenforstående kan blive ramt, eksempelvis i en forladt grusgrav eller et andet meget øde sted, vil der som udgangspunkt alene skulle fastsættes en straf noget over de strafpositioner, der i dag ville blive fastsat af dom-stolene.”

For så vidt angår dommen gengivet i U 2022.40 H fremgår det af byrettens dom, at gerningsstedet i den omhandlede sag var ”en helt almindelig gade i

By” . Gerningstidspunktet var kl. 19.35, og efter at gernings-manden havde skudt offeret, der sad i en bil, på en afstand af en halv til en hel meter, direkte i hovedet, affyrede gerningsmanden, ifølge et vidne, end-videre to skud, mens han stod ude på vejen ud for bilen, der holdt på den modsatte side af vejen.

Dommen vedrører derfor kerneområdet for anvendelsen af straffelovens § 81 b og fastslår, at udgangspunktet om en forhøjelse af straffen med 50 pro-cent skal følges i sådanne tilfælde, men siger ikke dermed i sig selv noget om, hvad der gælder, hvis omstændighederne er anderledes.

Hvis den fornødne proportionalitet og graduering i straffastsættelsen for henholdsvis alvorlige og særdeles alvorlige forbrydelser skal opretholdes i straffesystemet, kan det imidlertid efter min opfattelse ikke komme på tale at forhøje straffen med 50 procent i det foreliggende tilfælde.

Tiltalte har ikke affyret tre skud på åben gade, og har herunder ikke affyret to skud mod en bil, der holdt på den modsatte side af vejen, med den risiko en sådan fremgangsmåde generelt vil indebære for, at andre (sagesløse) bliver vidner til skudafgivelsen eller ligefrem ramt af skuddene.

Overvågningsvideomaterialet i denne sag viser, at Tiltalte indfandt sig på gerningsstedet – en forretning, der alene sælger Udeladt og remedier hertil – en mandag, ca. kl. 20.45, og dermed antageligt kort før lukketid. Der var ingen kunder i butikken, og formentlig heller ingen nærliggende risiko for, at der på dette tidspunkt ville komme nogen. Det må antages, at Tiltalte også havde kalkuleret hermed, da han valgte netop en mandag aften kl. 20.45 som gerningstidspunktet – om ikke andet af hensyn til, at hans forehavende ikke skulle mislykkedes, eller at han i øvrigt blev set eller pågrebet af vidner.

Der er desuden ikke ført bevis for, at Tiltalte i de ca. 33-35 sekunder, han befandt sig i forretningen, indså eller burde have indset no-get andet med hensyn til risikoen for at andre kunne blive ramt, herunder heller ikke, at han indså eller burde have indset, at der var en anden person til stede i baglokalet.

Af overvågningsvideomaterialet fremgår, at de 5 første skud blev afgivet al-lerbagerst i butikken i retning indad i butikken og således i retning væk fra forretningens vinduespartier ud mod gaden. Det sidste skud blev affyret lidt længere fremme i forretningen, men i retning nedad mod den nu liggende Forurettede og stadig i retning væk fra vinduespartierne.

Det er herefter ikke godtgjort, at Tiltalte har haft forsæt til at handle på en måde, som "generelt indebærer en betragtelig [min frem-hævning] risiko for, at også andre personer end det tilsigtede offer kommer

alvorligt til skade eller mister livet."

Efter en samlet vurdering stemmer jeg derfor for at fastsætte straffen til fængsel i 16 år, svarende til et passende strafniveau ”noget over de strafposi-tioner” , der ellers anvendes af domstolene i sager om manddrab, herunder sager hvor der er anvendt skydevåben i det offentlige rum før indførelsen af straffelovens § 81 b, jf. herved bl.a. også Højesterets dom gengivet i U 2018.2250 H (der dog i dag må vurderes i lyset af den ændring af straffe-rammen i straffelovens § 192 a, der blev foretaget med lov nr. 494 af 22. maj 2017).

(3 nævninge)

Vi kan i det væsentlige tilslutte os votummet for fængsel i 16 år.

Vi finder således også, at der i skærpende retning må lægges betydelig vægt på grovheden af forholdet, hvor Tiltalte på kort afstand affyrede i alt 6 skud mod Forurettede, mens Forurettede forgæves forsøgte at flygte, herunder tre skud på klos hold direkte i brystet. Tiltalte affyrede endvidere ét skud direkte mod Forurettede på kort afstand, efter at Forurettede var faldet om på forretningens gulv, og Tiltalte forsøgte umiddelbart herefter at affyre yderlige-re et tilsvarende skud.

Vi finder imidlertid også, at der i formildende retning må lægges betydelig vægt på det oplyste om Tiltaltes personlige forhold, og på at der er tale om et forhold omfattet af straffelovens § 82, nr. 6.

Vi finder endvidere, at der må lægges betydelig vægt på, at Tiltalte inden skudafgivelserne havde sikret sig, at der – kl. 20.45, kort før lukketid en mandag aften – ikke var andre til stede i forretningen, der alene sælger Udeladt og remedier hertil. Der må endvidere lægges vægt på, at skuddene i øvrigt blev affyret på en måde og i en retning, så der ikke var reel risiko for, at de kunne ramme andre. Vi bemærker herved, at Tiltalte ikke var bekendt med tilstedeværelsen af en anden person bag en lukket dør til forretningens baglokale.

På denne baggrund finder heller ikke vi grundlag for, at udgangspunktet om, at straffen skal forhøjes med det halve, når et skydevåben anvendes på of-fentligt sted, herunder f.eks. i en forretning, skal følges i denne sag.

Vi kan således tilslutte os, at der under de foreliggende omstændigheder ale-ne er grundlag for at udmåle en straf i medfør af straffelovens § 81 b, der ligger ”noget over de strafpositioner” , der ellers ville blive fastsat af dom-stolene i en sag om manddrab. Vi finder også, at der herved bl.a. må henses til det strafniveau, der fremgår af dommene gengivet i TfK 2023.60 V og TfK 2023.210 V.

Med denne begrundelse stemmer også vi for, at straffen fastsættes til fængs-el i 16 år.

(1 nævning)

Jeg finder, at der i denne sag foreligger betydelige formildende omstændig-heder, henset til det oplyste om Tiltaltes personlige for-hold, herunder hans diagnose og relativt unge alder, og den omstændighed, at han er hidtil ustraffet, samt det forhold, at han efter al sandsynlighed er blevet presset til at begå drabet.

Da jeg i øvrigt – af de grunde, der er anført af de af rettens medlemmer, der har stemt for, at straffen fastsættes til fængsel i 16 år – ikke finder, at der er grundlag for i medfør af straffelovens § 81 b at idømme en straf, der ligger betydeligt over ”noget over de strafpositioner, der i dag ville blive fastsat af domstolene” finder jeg herefter, også henset til strafniveauet i dommene gengivet i TfK 2023.60 V og TfK 2023.210 V, at straffen for Tiltalte passende kan fastsættes til fængsel i 14 år.

(1 dommer og 1 nævning)

Som anført ovenfor findes der at foreligge såvel skærpende omstændigheder særligt knyttet til straffelovens § 81 b såvel som formildende aspekter sær-ligt omfattet af straffelovens § 82, nr. 6. En afvejning heraf, herunder særligt at affyringen af skud i Butik 1's lokaler konkret har udgjort en ganske begrænset risiko for andre end forurettede, findes strafskærpelsen i straffelovens § 81 b ikke at skulle føre til fuld forøgelse af straffen, hvorfor den passende straf findes at være 18 års fængsel.

(1 dommer og 1 nævning)

Tiltalte er fundet skyldig i bl.a. drab under anvendelse af skydevåben på et offentligt sted.

Vi har lagt vægt på, at drab efter fast praksis som udgangspunkt straffes med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger særlige skærpende eller formildende omstændigheder, der gør, at udgangspunktet skal fraviges i opad-eller nedadgående retning. Besiddelse af skydevåben med ammunition på offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde straffes som udgangspunkt med ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder og noget he-rover, hvis våbnet også har været anvendt.

Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffeloven omhandlede forbrydelser, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, begås på offentligt sted ved brug af bl.a. skydevåben, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf.

§ 192 a, stk. 1.

Det forudsættes i forarbejderne til § 81 b, at den øvre del af strafskærpelses-rammen, dvs. hvor straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve, vil skulle finde anvendelse i forbindelse med lovovertrædelser, hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på åben gade og andre lignende of-fentligt tilgængelige steder, hvor andre mennesker i almindelighed færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasserende eller omkringboende mv. kan blive ramt. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der aktuelt befandt sig mennesker i det pågældende område, herunder om angrebet er foregået om aftenen eller om natten.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at straffastsættelsen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige om-stændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende el-ler formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-fens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Straffen i nærværende sag ville efter vores vurdering, inden forhøjelse efter straffelovens § 81 b, i medfør af princippet om modereret kumulation skulle udmåles til fængsel i ikke under 14 år.

I den foreliggende sag må det ved straffastsættelsen indgå, at drabet på Forurettede havde karakter af en planlagt, kynisk likvidering, som blev ud-ført ved brug af skydevåben i en forretning i åbningstiden. Der var ikke an-dre til stede i selve forretningslokalet på tidspunktet for drabet, men der be-fandt sig en person i baglokalet, ligesom der var en risiko for, at kunder ville komme ind fra gaden. Tiltalte affyrede i alt seks skud, mens han jagtede Forurettede rundt om en reol, og han har ikke forkla-ret, hvorfor han begik drabet. Det er dog mest sandsynligt, at dette blev ud-ført på foranledning af en eller flere uidentificerede bagmænd mod enten kontant betaling eller som afvikling af gæld. Tiltalte er ikke tidligere straffet, og han er diagnosticeret med bl.a. Aspergers syndrom.

Herefter og efter en samlet, konkret vurdering af omstændighederne i sagen finder vi, at straffen bør forhøjes med nærved, men ikke helt, det halve og således passende kan fastsættes til fængsel i 20 år.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og straffen fastsættes herefter til fængsel i 16 år, jf. retsplejelovens § 216.

Konfiskation

Konfiskationspåstanden tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.

Erstatning

Dommerne tager påstanden om erstatning, der størrelsesmæssigt er ube-stridt, til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 16 år.

Hos Tiltalte konfiskeres 4.600 kr., en hashjoint, en pøl-semandspose indeholdende 1,2 gram kokain, en vægt, en Huawei-telefon, 15 pølsemandsposer med 10,08 gram kokain samt 3,4 gram MDMA.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 325.065,00 kr. til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3, c/o advokat Thomas Bræd-der, Kirstine Pedersens Vej 5, st. 2610 Rødovre. Beløbet forrentes med pro-cesrente fra den 15. november 2023.

Dommer

Dommer

21 årig mand dømt skyldig i drab

Dom afsagt: 17. november 2023

Et nævningeting har fundet en 21-årig mand skyldig i drab ved med flere skud på klos hold at have forårsaget en ekspedients død i en Forretning på Vej 4.

Et nævningeting har fundet en 21-årig mand skyldig i drab ved med flere skud på klos hold at have forårsaget en ekspedients død i en Forretning på Vej 4. Drabet fandt sted 12. september 2022 ca. kl. 20.45 i forretningens åbningstid. Gerningsmanden blev herved fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 192 a, herunder som skærpende omstændighed straffelovens § 81 b om brug af skydevåben i det offentlige rum. Der blev endvidere dømt for 5 narkotikaforhold.

Der var stemmer for at fastsætte straffen mellem 14 og 20 års fængsel, og efter afstemningsreglerne blev straffen fastsat til fængsel i 16 år.