Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 12.maj 2010 af Østre Landsrets 3. afdeling
(landsdommerne Norman E. Cleaver, F. Teilmann og Peter Mørk Thomsen (kst.)).
3. afd. a.s. nr. B-3342-09:
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Poul Merrild ved advokat Christian Vestergaard)
mod
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2
(advokat Jørgen Søgaard Madsen)
og
3. afd. a.s. nr. B-3475-09:
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2
(advokat Jørgen Søgaard Madsen)
mod
Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2
(advokat Chresten Haugaard)
Påstande
Odense Rets dom af 18. november 2009 (BS 11-2183/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger (B-3342-09) med endelig påstand om, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 dømmes til at betale 33.587,50 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
- 2 -
Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har påstået stadfæstelse af byrettens dom (BS 11-2183/2008).
Odense Rets dom af 18. november 2009 (adcitationssagen BS 11-677/2009) er tillige anket af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 (B-3475-09) med påstand som for byretten om, at Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2 in solidum skal friholde Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 for ethvert beløb inklusiv renter og omkostninger, som de måtte blive dømt til at betale Appellant, tidligere Sagsøger i sa-gen B-3342-09.
Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2 har heroverfor påstået stadfæstelse af byrettens dom (BS 11-677/2009).
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende partsforklaring af Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at han i forbindelse med købet havde fået oplyst af sælger, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, at der var en defekt ved en kontakt i køkkenet, idet den ikke fungerede, med mindre en anden kontakt var tændt. Han var i færd med at ordne noget ved ejendommens elinstallation, da han konstaterede, at der var et virvar af ledninger, som han ikke kunne overskue. Han kontaktede herefter som forklaret for byretten sin kammerat, der var elektriker. Loftet er et rustikloft, der sidder pænt. Han har ikke planer om at udskifte det. Han har ikke udskiftet den ulovlige elinstallation endnu, men den defekte kontakt i køkkenet er blevet repareret.
Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at de aldrig i deres ejertid har hørt, at der skulle være noget i vejen med elinstallationerne.
Procedure
Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten frafaldet anbringendet om, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 er pligtig at erstatte ham udbedringsomkostningerne for de ulovlige elinstallationer.
Sagen for landsretten har herefter alene angået spørgsmålet om, hvorvidt Appellant, tidligere Sagsøger som følge af de ulovlige elinstallationer har krav på forholdsmæssigt afslag i købesummen, og i bekræftende fald om Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2 er forpligtet til at friholde Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 herfor.
- 3 -
Parterne har i øvrigt gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procede-ret i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 5, kan køberen af en fast ejendom – uanset anden eventuel ansvarsbegrænsning for sælgeren – påberåbe sig, at et forhold strider mod offentligretlige forskrifter.
De ulovlige elinstallationer udgør en ulovlig bygningsindretning, som efter omstændighe-derne og på objektivt grundlag således kan begrunde krav på forholdsmæssigt afslag i kø-besummen. Ved afgørelse af, om en køber i en situation som den foreliggende har krav på afslag i købesummen, må der tages udgangspunkt i, om kendskab til forholdet ville have ført til, at købesummen på handelstidspunktet var blevet fastsat til et klart lavere beløb. Vurderingen heraf må ske under hensyn til størrelsen af udbedringsomkostningerne på handelstidspunktet – absolut og i forhold til kontantkøbesummen – samt det påberåbte for-holds beskaffenhed.
Henset til størrelsen af udbedringsomkostningerne på handelstidspunktet, herunder set i forhold til købesummen, og karakteren af den ulovlige bygningsindretning, tiltræder lands-retten, at det ikke er sandsynliggjort, at kendskab til de ulovlige elinstallationer ville have ført til en sådan nedsættelse af købesummen, at betingelserne for at indrømme Appellant, tidligere Sagsøger afslag i købesummen er opfyldt. Landsretten bemærker i øvrigt, at der ved vurderingen af omkostningerne til udbedring ikke helt kan ses bort fra, at en udbedring af den påberåbte mangel må anses at indeholde en vis forbedringsværdi i relation til opsætning af nye lofter.
Med disse bemærkninger, og da der som følge heraf ikke i forhold til Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2 er grundlag for nogen friholdelse af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, stadfæstes byret-tens dom.
Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2, ligesom Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 skal betale 15.000 kr. til Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2. Beløbene udgør dækning af salær til advokat.
- 4 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 15.000 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 betale 15.000 kr. til Appelindstævnte 3, tidligere Adciterede 1 og Appelindstævnte 4, tidligere Adciterede 2.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)