Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje med biologisk datter. Påstand om erstatning

Retten i RoskildeStraffesag1. instans19. januar 2024
Sagsnr.: 86/24Retssagsnr.: SS-1772/2023-ROS

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Roskilde
Rettens sagsnummer
SS-1772/2023-ROS
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
86/24
Sagsdeltagere
MyndighedAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantSusanne Ravn; PartsrepræsentantCarsten Brix

Dom

RETTEN I ROSKILDE

D O M

afsagt den 19. januar 2024 (Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger)

Rettens nr. 9-1772/2023

Politiets nr. 1200-72306-00005-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nummer (Født 1974)

(advokat Carsten Brix)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. marts 2023.

Tiltalte, Adresse 1, By 1, er tiltalt for

voldtægt ved samleje og andet seksuelt forhold end samleje med datter efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, og § 210, stk. 1 og stk. 3, samt indtil den Dato 2012 af datteren under 15 år efter § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225 (dagældende straffelovs § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 210, stk. 1 og stk. 3, og indtil den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. stk. 2 og 3)

ved i perioden fra omkring sommeren 2010 til omkring sommeren 2014 på bopælen Adresse 2 i By 2 samt i et dertilhørende kælderrum,

ved vold i form af fastholdelse og den i situationen liggende trussel om vold eller anden ulovlig tvang, samt ved i perioden frem til den Dato 2012 at have udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed, i adskillige til-fælde at have tiltvunget sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med sin biologiske datter Forurettede, født Dato 1997, idet tiltalte jævnligt bad hende komme med ind på et værelse eller bade-værelse, samt med ned i et kælderrum, hvor tiltalte ofte låste eller blokerede døren, hvorefter han tiltvang sig oralsex og samleje, herunder blandt andet

ved

-i et tilfælde at have bedt hende komme ind til ham i et værelse, hvor tiltalte tvang hende ned under skrivebordet, og hvor han siddende ved skrivebordet, selvom hun forsøgte at lukke munden, tvang sin penis

Std 75274

side 2

ind i hendes mund, hvorefter han tvang hende til at udføre oralsex på ham indtil sædafgang i hendes mund, alt imens han så pornografiske videoer på computeren, samt

-i flere tilfælde at have lokket hende med ned i kælderrummet under påskud af, at hun skulle gå med ned efter noget, hvorefter tiltalte smækkede døren til kælderrummet, og tvang hende til at udføre oral-sex på ham indtil sædafgang i hendes mund.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale 151.430,40 kr. i erstatning med rente efter erstatningsansvars-lovens § 16.

Erstatningskravet udgøres af godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslo-vens § 26, stk. 2, jf. stk. 1, på 150.000 kr. og udgift til behandling ved Falck Sundhedshjælp på 1.430,40 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke kravets stør-relse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Forurettede, Vidne 4, Vidne 5 og psykiatrisk speciallæge Vidne 6.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Tiltalte forklarede, at han i 2010-2014 boede på Adresse 2, i By 2 sammen med sin samlever, Vidne 5, og sine døtre, Vidne 4 og Forurettede. Familie-dynamikken var fin. Han og Vidne 5 var sammen i ca. 30 år. De havde det fint nok, men de sidste 5 år af deres samliv begyndte det at gå skævt mellem dem. Vidne 5 havde forskellige jobs, mens de boede sammen. Han havde arbej-det som Stilling 1 og Stilling 2, men stoppede med at arbejde i 2001 på grund af helbredsproblemer. Han var derfor meget hjemme, men havde forskellige hobbyer. Fra 2010-2013 var han medlem af en Forening, som han var i to gange om ugen og udførte praktisk og administrativt arbejde for. Han stop-pede med at komme i foreningen efter nogle uoverensstemmelser. Han be-

side 3

gyndte herefter at tage ud til Udeladt. Når han var hjemme, var han meget på sin computer.

Hans relation til Vidne 4 og Forurettede var svær. De var ikke en almindelig familie og havde ikke mange fælles interesser. Pigerne gik til Sport, og det var han med til. På et tidspunkt var han holdleder. Han er ordblind og kunne ikke hjælpe pigerne med lektier. Det hjalp Vidne 5 derfor med. Vidne 5 havde et tætte-re forhold til pigerne, men pigerne kunne godt tale med ham, hvis der for ek-sempel var problemer i skolen. Han og Vidne 4 forstod hinanden lidt bedre og havde lidt flere fælles interesser end han og Forurettede. Forurettede var lidt anderledes. Hun var meget følsom og skulle hele tiden have en person omkring sig for at føle sig tryg. Vidne 4 var mere uafhængig, som han selv var, da han var ung. Han havde sværere ved at forstå, hvordan Forurettede havde det. Hvis Forurettede havde proble-mer, gik hun mest til sin mor.

De flyttede ind i deres lejlighed, da Vidne 4 var 2-3 år. Det var en 4-værelses lej-lighed med gang, køkken, toilet, badeværelse, stue, to værelser og et lille kammer. Vidne 4 og Forurettede havde hver deres værelse i en slags børneafdeling. Hans soveværelse lå i den anden ende af lejligheden. Der hørte et kælderrum med til lejligheden, og han lejede yderligere to rum, da han skulle bruge pladsen til de ting, han solgte på Udeladt. De havde alle adgang til kælderrumme-ne. Der hang en nøgle ved hoveddøren, og han og Vidne 5 havde hver sin nøg-le.

Anklageren foreviste

-foto af kældergang (side 111 i ekstrakten).

Tiltalte forklarede, at det kan være døren ind til det ene kælderrum, der ses på billedet. Døren kunne låses indefra med en vrider og udefra med en nøgle.

Forevist

-foto af kælderrum (side 112 i ekstrakten),

forklarede tiltalte, at rummet så lidt anderledes ud for 10 år siden. Der var in-gen reoler, og rummet var mere proppet, så der var ikke meget gulvplads at gå rundt på. På den modsatte side af gangen havde de yderligere to rum, som blev låst med en hængelås. De brugte primært det første rum, hvor de blandt andet opbevarede mel, sukker og sodavand. De kørte ofte til Tyskland og købte stort ind. Det var mest ham, der gik ned i kælderrummet. Det gjorde han ca. en gang om måneden. Han kunne sagtens hente ting selv, men hvis det var flere ting, bad han om hjælp. Han spurgte både Forurettede, Vidne 4 og Vidne 5 om hjælp, når der skulle hentes noget. Det var tilfældigt, hvem han spurgte. Nogle gange havde de ikke lyst til at gå med, og der var ingen, der blev tvun-get. Det var dem alle tre, der kunne finde på at sige fra.

side 4

Han havde køkkenrulle stående dernede. Temperaturen i kælderen var ander-ledes, og hans næse begyndte enten af løbe eller tørre ud ved temperaturænd-ringer. Rullen havde ligget der i mange år. Han havde det samme problem oppe i lejligheden, så han brugte en del køkkenrulle og havde også en rulle liggende i bilen.

Han kan have råbt ad Forurettede, mens de har været i kælderrummet, men ellers er der ikke sket noget, som kunne misforstås. Han lukkede altid døren til kæl-derrummet, når han var der, fordi det ikke ragede andre, hvad der blev opbe-varet i rummet. Særligt formanden for beboerforeningen var meget nysgerrig. Døren smækkede, når man lukkede den. Indefra kunne man altid låse op og gå, mens man udefra skulle bruge en nøgle for at komme ind. Han har råbt ad Forurettede og taget fat i hendes arm i frustration, men ikke andet end det.

I årene 2010-2014 var der en periode, hvor han og Vidne 5 ikke havde så me-get sex, men senere begyndte de igen. Det foregik på Vidne 5's præmisser. Det kunne godt være lidt bittert, hvis der gik et par måneder imellem, og han kunne blive sur og gnaven. Deres sexliv var ikke så godt lige efter, at børne-ne var født. Han kunne godt finde på at se pornofilm, hvilket foregik om af-tenen, når han var sikker på, at alle sov, eller om dagen, når de andre var i skole og på arbejde. Han så film på sin computer, som stod i stuen. På et tidspunkt stod computeren i det lille værelse, som senere blev til deres sove-værelse. Børnene har været tæt på at opdage, at han så pornofilm, men når han hørte nøglen i døren, fik han hurtigt slukket.

Han brugte ikke kondom, når han havde sex med Vidne 5, men de havde kon-domer liggende derhjemme, og det har de altid haft. Da pigerne begyndte at gå til Sport, var der indimellem kondomer som sponsorgaver, og han og Vidne 5 tog så nogle med hjem. Pigerne var ved at have en alder, hvor de kun-ne få brug for kondomer. Han og Vidne 5 kan også have brugt kondom et par gange. Kondomerne lå enten i et skab ved siden af deres seng eller i et vitri-neskab i det lille værelse.

Anklageren forevist

-foto af værelse og reol (side 107 og 108 i ekstrakten).

Tiltalte forklarede, at reolen på fotoet stod op ad væggen i værelset. Kondo-merne lå ved den blå markering på billedet. Glaslågen kunne ikke låses. Man kunne se kondomerne i skabet, og han tror, at pigerne godt vidste, hvor de lå. Der lå også kontorting i skabet, som pigerne hentede. Når pigerne havde kærester, spurgte han også, om de manglede kondomer.

Han og Forurettede var ofte alene hjemme i 30-45 minutter om eftermiddagen, inden

side 5

Vidne 5 kom fra arbejde. De lavede normalt ikke noget sammen. Han var på sin computer, og Forurettede var på sit værelse og lavede lektier. Han har kun bedt Forurettede tage tøjet af, når hun skulle i bad. Det var, da hun var yngre, og han tror ik-ke, at det er sket, efter hun blev 10 år. Han har aldrig haft samleje med Forurettede og har aldrig berørt hende på en seksuel måde. Han har rørt ved hende, når hun skulle i bad, og han vaskede hende. Han mener ikke, at der er sket no-get, der kunne misforstås. Han har siddet sammen med pigerne og holdt om dem, når de sad i sofaen og så film. Han elskede, når børnene sad ved siden af ham.

Han tror, at Forurettede måske har anmeldt ham, fordi han tidligere var nem at an-tænde og frembrusende. Han blev sur, negativ, råbte og tog fat i Forurettede. I en periode havde han en nedtur og havde svært ved at styre sig. Det hang sam-men med, at han ikke havde et arbejde. Det kan være gået ud over familien. Han var hård ved dem. Han gav ofte pigerne stuearrest og råbte og skreg. Han kan nu se, at det var en dårlig ting. Forurettede var meget følsom og har nok lagt mere i det. De talte ikke om det før 1-1½ år før, hun anmeldte ham. De talte da om, at han havde givet hende stuearrest. Han sagde, at det godt kun-ne være, at han havde været for hård. De fik ikke talt færdig.

En dag kom Forurettede og Vidne 5 hjem, og Forurettede ”lagde det hele på bordet” . Han var chokeret og paf og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Herefter gik det helt galt mellem ham og Vidne 5. Forurettede var rolig, da hun konfronterede ham. Han tror, at det ville være svært at sætte sig ned foran en anden og sige, at man havde meldt ham til politiet. Det ville han ikke selv kunne. Han ville have dårlig samvittighed og en dårlig smag i munden. Vidne 5 sad ved skrivebordet og sagde ikke noget, da Forurettede fortalte. Da Forurettede var gået, satte Vidne 5 sig i sofa-en, men hun kunne ikke se på ham eller sige noget. Filmen knækkede for ham, og han forlod lejligheden. Han havde ikke et sted at tage hen og gik derfor tilbage til lejligheden. Vidne 5 tog over til Forurettede. Han sagde ikke noget til Forurettede, da hun konfronterede ham. Han var mundlam. Han havde mange tanker i hovedet, men han anede ikke, hvad han skulle sige. Han benægtede over for Vidne 5 og sagde til hende, at han kunne se, at hun havde taget Forurettedes parti. De sidste 5 år havde deres forhold ikke været godt, så det her var dråben. Han prøvede at fortælle hende, at det ikke var sket. Der gik lang tid, før han fandt ud af, hvad det hele gik ud på. Han havde bagefter lyst til at kontakte Forurettede, men tænkte, at hun måske ville blive sur på ham, og at han ville gøre det hele værre. Forurettede har ødelagt meget for ham. Han bor nu på en campingplads og har ikke noget liv. Han kontaktede heller ikke Vidne 4, fordi han vidste, at hun havde talt med Forurettede, så han ville ikke presse hende.

Han har tidligere prøvet at blive anklaget for overgreb, da hans datter Vidne 4 på et tidspunkt Udeladt. Det var på Rigshospitalet. Hans tidligere svigermor, Vidne 5, har også

side 6

beskyldt ham for overgreb mod Forurettede. Det var en misforståelse, og der var in-gen politisag. Pigerne havde besøgt deres oldemor, Vidne 1, og havde leget og fået sand i tøjet. Da de skulle vaskes, havde Forurettede sagt, at han havde vasket hende dernede. Hun havde vist sagt noget mere, som han dog ikke kan huske. Pigernes oldemor skrev til hans svigermor om episoden, og hans svigermor anklagede ham for at have rørt ved sin datter. Der skete herefter ikke yderligere. De var sammen med Vidne 2 og Vidne 1 de følgende år, men da Vidne 2 begyndte at drikke, når hun var sammen med pigerne, blev de uvenner. Vidne 2 truede herefter med at sende sagen i retten. Han ved ikke, om Forurettede kendte til beskyldningerne, men der blev talt om dem i årene efter.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at han havde et lidt anstrengt forhold til Forurettede. Det var anderledes med Vidne 4. Han tog dog også fat i Vidne 4 og skældte hende ud. Når han var hård over for Forurettede, blev hun ked af det og gik ind på sit værelse. Hun græd, når det skete. Hun opsøgte ham ikke bagefter for at blive trøstet. Det kunne Vidne 4 godt finde på. Han kunne sagtens være kærlig over for pigerne, og de kyssede og krammede hinanden. Der var også et kærligt forhold mellem Vidne 5 og pigerne. Han stoppede med at kysse og kramme pigerne, da han fik den første anklage. Forurettede var da begyndt at gå i skole. Han tænkte, at han hellere måtte passe på, hvad han lavede. Da piger-ne kom i puberteten, blev pigerne også mere afvisende og ville ikke have no-get med ham at gøre. De hilste ved at kramme, men det var det.

Forurettede flyttede hjemmefra, da hun var 17-18 år. Hun flyttede sammen med sin kæreste, men det holdt ikke så længe, og så flyttede hun hjem igen. Da hun flyttede hjemmefra, var deres forhold, som det plejede at være. Han var hård mod pigerne gennem noget af puberteten, men det stoppede, da han indså, at det var forkert. Da Forurettede flyttede, havde han ændret sin adfærd. Efter hun flyt-tede, havde de rimelig meget kontakt med hende. Hun boede 5 km fra dem. Han hjalp Forurettede med at flytte ind i kærestens lejlighed. Forurettede flyttede hjem igen efter ca. ½ år og boede hos dem i 1½-2 år, til hun var 20-21 år. Deres for-hold var blevet lidt bedre, og hun kom ikke med nogen beskyldninger mod ham, hverken om at han havde været for hård eller om seksuelle overgreb. Da hun flyttede igen, flyttede hun ind i en lejlighed ca. 300 meter fra deres lejlighed. Han hjalp også denne gang med flytningen og også med renovering af lejligheden. I den følgende tid så de hinanden jævnligt, og han hjalp hende med praktiske ting. Deres forhold var normalt, og de talte om forskellige ting, blandt andet at han havde været for hård ved hende i hendes barndom. Det talte de om måske et par måneder, før hun beskyldte ham for seksuelle overgreb.

Beskyldningerne kom i september 2022. Forurettede kom hjem til ham sammen med Vidne 5. Han vidste, at Forurettede havde været hos en psykolog eller en psykiater, fordi hun havde angstanfald. Han ved ikke, hvad samtalerne handlede om.

side 7

Han sad i sofaen og spillede computer, da Forurettede og Vidne 5 kom. Vidne 5 satte sig ved sin computer, og Forurettede satte sig i hjørnesofaen længst væk fra ham. Han husker ikke ordret, hvad Forurettede sagde. Hun sagde ikke noget konkret, men for-talte, at hun ville anmelde ham for ”det her” . Hun sagde, at han havde foreta-get overgreb på hende. Hun fortalte ikke om konkrete handlinger, men nævnte, at han skulle have rørt ved hende. Han tror, at samtalen varede 5 mi-nutter, men det føltes som en evighed. Han vidste ikke, hvordan han skulle reagere. Han var rasende indeni. Han vidste ikke, hvor anklagen kom fra. Han tror, at Forurettede spurgte, om han havde noget at sige til det, som hun havde sagt. Herefter gik hun. Vidne 5 satte sig hen i sofaen. Hun sagde, at børnene havde tænkt sig at anmelde ham. Hun sagde ikke noget bebrejdende til ham, men han var klar over, at det var slut. Hun spurgte ikke, om det var rigtigt, hvad Forurettede havde sagt. Han tror, at han sagde til hende, at der ikke var noget hold i det, og om de ikke kunne tale sammen. Han sagde, at ”det her kan jeg ikke igen” med henvisning til en tidligere episode mellem ham og Vidne 5, som ikke havde noget med pigerne at gøre. Vidne 5 gik vist ind i soveværelset og tog tøj på, hvorefter hun gik. Han gik selv en tur, men kom tilbage, da han ikke havde noget sted at tage hen. Vidne 5 tog hen til Forurettede og blev der et par dage. Han og Vidne 5 skrev sms´er sammen de følgende dage, og han flyttede ud af lejligheden. Første boede han i sin bil, som han dog lod Vidne 5 benytte hver onsdag, og siden flyttede han ind i en campingvogn på Campingplads. Han har ikke haft kontakt med pigerne siden.

Adspurgt af retsformanden på vegne af en nævning forklarede tiltalte supple-rende, at han ikke husker, hvor gamle pigerne var, da de begyndte at gå til Sport.

***

Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at hun er Forurettedes oldemor. Hun havde et tæt forhold til Forurettede og Vidne 4, som ofte var på weekend hos hende, og havde et udmærket forhold til Vidne 5 og Tiltalte. Hun havde ikke mistanke om, at der skulle være sket no-get med Forurettede. Pigerne kom hos hende frem til konfirmationsalderen. Hun har ikke fra børnene hørt noget om seksuelle overgreb.

Forurettede var, da hun var ca. 5 år, på besøg hos hende. Forurettede havde leget og fået sand i trusserne. Hun tog Forurettede ind under bruseren, og Forurettede sagde da, at det nogle gange gjorde ondt i tissekonen og noget med, at far havde en stor tis-semand, og at det sprøjtede. Vidnet blev chokeret og kontaktede dagen efter sin datter, Vidne 2, og sin svigersøn, Vidne 3, og fortalte dem, hvad Forurettede havde sagt. De talte bagefter med Vidne 5 og Tiltalte. Tiltaltes første kommentar var, at hans liv nu var ødelagt. Senere sagde han, at der ikke var noget om

side 8

det, og at Forurettede fandt på mange historier. Vidnet tænkte, at en 5-årig ikke kan finde på sådan en historie. Hun husker Tiltaltes kommentar, og at han forklare-de, at han havde leget med en sprøjtepistol. Hun ved, at hendes barnebarn ringede rundt til forskellige instanser og fik at vide, at det nok ikke havde no-get på sig. Det blev ikke dengang anmeldt til politiet. Hun mener, at Vidne 3 an-meldte det til politiet, da han gik fra hendes datter.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun mener, at både Vidne 5 og Tiltalte sagde, at Forurettede havde en livlig fantasi. Hun er i hvert fald sikker på, at Tiltalte sagde det. Hun ved ikke, om Forurettede havde en livlig fantasi. Hun troede på det, Forurettede fortalte. Hun troede ikke, at Forurettede kunne opfinde, at det gjorde ondt i tissekonen, og at det sprøjtede.

***

Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at hun ikke har set hverken Tiltalte eller Vidne 5 siden den første episode for ca. 20 år siden. Hun fik dengang en e-mail fra sin mor, der skrev, at hun havde været på stranden med pigerne, og at hun, da de var kommet hjem, havde haft dem i bad for at skylle sandet af dem. Forurettede havde da sagt, at det gjorde ondt i hendes tissekone, og havde begyndt en længere snak om, at hjemme hos far gjorde det ondt, og at hun ikke kunne lide, når det sprøjtede. Hun har ikke e-mailen længere. Hendes mor sendte kun e-mai-len til hende. De blev enige om at holde et familieråd, hvor Vidne 5, Tiltalte, Vidne 3, hendes mor og hun selv deltog. Tiltalte erklærede sig uskyldig. Både hun og Vidne 3 har hele tiden været overbevist om, at Tiltalte var skyldig, og det er derfor, at hun ikke har kontakt til hverken Vidne 5 eller Tiltalte i dag. Vidne 5 lovede dem, at Tiltalte aldrig skulle være alene med pigerne igen, men det holdt hun ikke. Hun var overbevist om, at Forurettede talte sandt, da et barn på 4 år ikke selv kan bruge de ord. Hun har heller ikke set Vidne 4 eller Forurettede siden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Tiltalte før episoden var ansat som Stilling 2 i den Virksomhed, som hun og Vidne 3 ejede på daværende tids-punkt. Stedet gik konkurs i 2005. Vidne 5 arbejdede der også. Virksomhed hed først Navn 1 og siden Navn 2.

***

Vidne 3 har som vidne har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han har været gift med Vidne 2, der er Forurettedes mormor. Han og Vidne 2 drev en Virksomhed i By 2, hvor Vidne 5 var ansat. Tiltalte hjalp også til i Virksomhed, ligesom Vidne 2's forældre gjorde. De sås med Vidne 5, Tiltalte og

side 9

børnene privat. Han og Vidne 2 boede i en lejlighed oven på Virksomhed.

Han husker ikke ordlyden af Vidne 1's e-mail til Vidne 2, som ikke blev sendt til ham. Han har fået fortalt, at Vidne 1 havde haft Forurettede med på stranden, og da de kom hjem, var der sand i badedragten, og Forurettede skulle derfor vaskes. Forurettede øm-mede sig, da hun blev vasket, og kom med en forklaring af stærk seksuel ka-rakter og med nogle ord, som en 4-årig ikke burde kende. De indkaldte Vidne 5 til en samtale i deres lejlighed og forelagde deres oplysninger for Vidne 5. Vidne 5 var dybt rystet. Tiltalte, der sad i Virksomhed og spillede på spillemaskiner, blev tilkaldt og fik forelagt Forurettedes udtalelser. Tiltalte var rystet, men i stedet for at gå i forsvar, sagde han: ”Er I klar over, hvad de gør ved pædofile i fængs-let?” . Det opfattede vidnet og Vidne 2 som en erkendelse af, at han havde gjort noget forkert. Vidne 5 bad dem om ikke at foretage sig yderligere, før hun hav-de talt med Tiltalte på tomandshånd. Vidne 5 vendte tilbage og fortalte, at Tiltalte havde fortalt hende, at Forurettede havde overrasket ham i sengen, mens han så por-nofilm. De havde herefter leget med vandpistoler i sengen. Det havde noget at gøre med, at Forurettede havde sagt, at der kom noget ud af fars tissemand. De var alle tre enige om, at det var meget kompromitterende for Tiltalte på grund af ordvalget, som hverken Forurettede eller Vidne 1 selv kunne have fundet på. Vidne 5 bad dem om ikke at gå videre med sagen, da hun ikke ville have splittet fami-lien. Det gik de med til på betingelse af, at Tiltalte ikke skulle være alene med børnene. De ændrede Vidne 5's arbejdstider, så hun selv kunne aflevere og hen-te pigerne. Kontakten mellem Vidne 1, Vidne 5 og Tiltalte stoppede, og deres egen kontakt til Vidne 5 og Tiltalte ebbede også ud. Da han blev skilt fra Vidne 2, følte han sig ikke længere bundet af løftet og anmeldte i 2008 forholdet til politiet.

Anklageren dokumenterede

-e-mail af 31. juli 2008 (side 70 i ekstrakten).

Vidnet bekræftede, at den er skrevet fra hans e-mailadresse. Han hørte ikke noget fra politiet. Han ved ikke, om Vidne 5 havde kontakt til nogen myndighe-der.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Vidne 1 under mødet havde talt om et erigeret lem og mandens udløsning, hvilket var ord, som han tænkte, at et barn ikke kender. Det var Vidne 5 og ikke Vidne 2, der forsøgte at dække over sagen, men de burde alle have reageret tidligere. Han rykkede ikke politiet for svar på sin anmeldelse.

***

Anklageren oplyste på forsvarerens forespørgsel, at det ikke har været muligt at finde en forklaring på, at politiet ikke reagerede på anmeldelsen.

side 10

***

Forurettede har til retsbogen for lukkede døre afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at Dørlukning

side 11

Dørlukning

side 12

Dørlukning

side 13

Dørlukning

side 14

Dørlukning

side 15

Dørlukning

side 16

Dørlukning

side 17

Dørlukning

***

Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

side 18

Vidnet forklarede, at hun i perioden fra 2010 til 2014 havde holdt sig meget for sig selv. Hun havde i perioden heller ikke haft et specielt godt forhold til sine forældre eller sin søster Forurettede, men havde haft sine egne problemer. Fami-lieforholdet havde været bedre, da hun og Forurettede var børn.

Forurettede lukkede sig inde i sig selv, men søgte samtidig tryghed hos vidnet, som hun hang meget op ad, hvilket vidnet ikke gad. Forurettede var meget følsom, sårbar og ked af det, mens vidnet selv var det modsatte. Hun sagde til Forurettede, at hun ikke gad, når hun hang op ad hende. Hvis hun talte hårdt til Forurettede, begyndte Forurettede at græde. Forurettede var særligt sensitiv, og deres mor holdt altid mere øje med Forurettede.

Hun og Forurettede havde værelse ved siden af hinanden. Hvis der var helt stille, kunne hun høre, hvad der foregik inde på Forurettedes værelse, men vidnet havde el-lers altid musikken tændt. Forældrenes soveværelse var i forlængelse af stu-en. Hverken hun eller Forurettede havde ting på forældrenes soveværelse. De for-søgte som familie at tale med hinanden, men de kunne ikke tale åbent om problemer. Både hun og Forurettede havde problemer med at sige, hvis der var no-get galt, men Forurettede kunne altid komme til hende med sine problemer og gjorde det også.

Vidnet var meget ude og gik i ungdomsklub, mens Forurettede lukkede sig inde so-cialt. Forurettede lænede sig op ad vidnet og var mest sammen med vidnet og vid-nets venner. Vidnet gik til Sport i 8-9 år, fra hun var omkring 11 år. Hun gik til Sport sammen med Forurettede. Forældrene havde også været meget med til Sport, men det var som oftest deres far, da han var holdkaptajn og hav-de kørekort. Forurettede var mere sig selv, når de var til Sport. Der var stor for-skel på Forurettede afhængigt af, om de var hjemme eller ude. Forurettede var ude mere glad og smilende, mens hun hjemme var indelukket og sad med sine spil. Forurettede havde flere gange bedt vidnet om at være hos hende som tryghed.

Til Sport lå der gratis kondomer fremme på grund af diverse kampagner. Deres far tog kondomer og gav dem til hende og Forurettede. Hun ved ikke, om der lå kondomer i forældrenes soveværelse. Hun havde muligvis fået at vide, at hun og Forurettede bare kunne spørge efter eller tage kondomer, men hun husker det ikke.

Hun havde ikke lyst til at gå i kælderen og gik kun derned, når hun blev tvunget til det. Hendes far bad ofte om hjælp, når han skulle i kælderen. Hun undrede sig over det og spurgte deres mor om, hvorfor faren altid skulle ha-ve en med. Forurettede gik med i kælderen, selv om hun ikke ville. Der lå tørvarer i kælderen. Forurettede havde sagt, at hun godt kunne tænke sig at kunne sige fra, li-gesom vidnet gjorde. Hun ved ikke, hvor ofte der skulle hentes ting i kælde-ren. Det var nok mest Forurettede, der blev spurgt om at gå med i kælderen. Vidnet

side 19

sagde ofte nej til at gå med faren i kælderen, og hun skændtes nogle gange med sin far om det. Forurettede var trist, når hun skulle i kælderen, og hun var trist, når hun kom tilbage i lejligheden.

Hun fik omkring 2012 en mistanke om, at der skete noget i forhold til Forurettede, og hun spurgte også sin mor om forskellige ting. Hun husker blandt andet en episode på Forurettedes sidste skoledag, hvor Forurettede kun iført underbukser skulle skyl-les af faren i badet. Det var helt forkert, og hun sagde til Forurettede, at det ikke var normalt. Forurettede blev samtidig mere og mere usikker og ”klæbede” sig op ad vidnet. Forurettede ville senere heller ikke have sex med sin kæreste.

På et tidspunkt talte hun med Forurettede om det. De havde været på tur med deres mor, og bagefter spiste vidnet og Forurettede sammen på en restaurant. Hun spurgte Forurettede om, hvad der skete, og Forurettede lukkede grædende op og fortalte om over-grebene. Forurettede brød helt sammen, selv om de var på et offentligt sted. Forurettede sagde, at vidnet skulle holde tæt og være der for hende. Det var svært at få Forurettede til at tale om det. Vidnet sagde, at hun ville være der for Forurettede, og at Forurettede skulle tage al den tid, som hun havde brug for. Hun spurgte Forurettede, om de skul-le kontakte politiet, men Forurettede ville først tænke over tingene. Efterfølgende kunne de godt tale sammen om det, hvis Forurettede selv bragte det på banen. De talte også om at fortælle det til moren, men vidnet ventede på, at Forurettede var klar til at gøre det.

Vidnet fik det at vide ca. 4 år før moren. Forurettede var meget nervøs, da de skulle fortælle det til deres mor. Forurettede havde svært ved at få ordene frem. Forurettede fortal-te blandt andet, at faren var kommet ind til hende om natten, og der var no-get med oralsex og kælderen. Vidnet havde selv svært ved at tale om tætte ting og havde fortrængt meget af det, da hun ikke ville tænke på det. Forurettede havde nok talt mere med deres mor om det. Vidnet og Forurettede var ikke gået i detaljer, da vidnet ikke havde lyst til at høre om det.

Efter samtalen tog deres mor og Forurettede hjem for at konfrontere faren med det. Moren tog bagefter hjem til Forurettede og bad samtidig deres far om at være ude af lejligheden, når hun kom tilbage. Moren sagde, at de ikke længere skulle se faren, og at Forurettede skulle anmelde forholdet. Hun så ikke forældrenes forhold som et kæresteforhold, men mere at de blot boede sammen.

Deres far havde været meget hård og kontant over for vidnet og Forurettede. Jo æld-re vidnet blev, jo mere svarede hun igen. Hvis han havde bedt hende gå, hav-de hun sagt ”ok, så går jeg” . Forurettede var ikke på samme måde, men indrettede sig efter det, som blev sagt. Forurettede havde fået en del stuearrest, men der havde ikke i øvrigt været konflikter eller skænderier i forhold til Forurettede.

Vidnet havde efter mødet ikke haft kontakt med sin far.

side 20

Da Forurettede fortalte hende om overgrebene, troede hun på hende. Hun havde al-drig set Forurettede være så ødelagt og reagere så voldsomt. Forurettede ville ikke anmelde det til politiet, hvis det ikke passede. Forurettede turde heller ikke anmelde det, uden at hun og moren gik med.

Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at samtalen på restauranten fandt sted i 2017 eller 2018. Det var før vidnets 20-års fødselsdag. De besluttede, at de skulle fortælle det til deres mor og anmelde det til politiet, men først når Forurettede var klar til det og var ovenpå igen. Forurettede skulle kunne håndtere det. De fortalte det først til moren i 2022. Hun og Forurettede talte i mellemtiden en gang imellem om det, men Forurettede var skræmt, bange og fik angstanfald.

***

Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at i begyndelsen var hendes og Tiltaltes forhold godt, men de voksede fra hinanden, da børnene blev større, og de ikke længere havde no-get til fælles. De havde svært ved at tale sammen om børnene og var meget uenige om opdragelsen. Det kunne godt ende i skænderier. De var uenige om Tiltaltes hårde straffe i form af lange stuearrester, og den måde som han talte til pigerne på. Hun mente, at han var for hård, mens han mente, hun var for blød.

Hun havde et rigtig tæt forhold til pigerne, og de kom til hende, fordi hun gav dem lov til at gøre ting, som Tiltalte ikke gav dem lov til. Tiltalte vidste ikke alt det, som pigerne fik lov til, eller som de kom til hende med.

Hun arbejdede, mens Tiltalte gik hjemme. Hun arbejdede fra 2010-2014 i en Arbejdsplads. Tiltalte havde en Hobby og tog på Udeladt. Han havde et lager. Han brugte sin tid i hjemmet eller på sin hobby. Tiltalte var ofte hjemme, når pigerne kom fra skole. Hun arbejdede i Arbejdsplads og havde skiftende arbejdstider. Hun var enten tidligt hjemme eller havde lukkedag til kl. 17.30. Før 2010 havde hun været i aktivering forskelli-ge steder. Da pigerne var helt små og omkring 5-6 år, gik hun nogle år der-hjemme, mens hun var arbejdsløs. Hun havde forinden arbejdet for sin mor på Virksomhed i By 2 for at optjene dagpenge. Tiltalte havde også været på Virksomhed.

I perioden fra 2010 til 2014 var hendes og Tiltaltes sexliv meget ringe. De hav-de ikke et sexliv og sov heller ikke i samme værelse. Tiltalte påstod, at hun slog og sparkede i søvne, hvorefter han begyndte at sove på sofaen. Efter pi-gerne var flyttet hjemmefra, prøvede de at få gang i sexlivet, men sov fortsat

side 21

ikke sammen. Det lykkedes ikke rigtigt. Hun ved ikke, hvad Tiltalte lavede med sin computer, herunder om han så pornofilm. Han sad i sofaen med sin computer og fjernsynet tændt. Hun gik tidligt i seng omkring kl. 21 og skulle op kl. 4.40. Han var nogle gange vågen, når hun stod op. Tiltalte havde sin computer i stuen på sofabordet, mens hendes stod på et skrivebord i stuen.

I hjemmet havde de kondomer liggende i en skuffe i stuen og i et glasskab i reolen i soveværelset. Tiltalte tog kondomer fra Sportshaller, herunder til pigerne. Kondomerne stod fremme i forbindelse med kampagner. Tiltalte for-talte pigerne, hvor kondomerne lå, og at de skulle sige til, hvis de skulle bru-ge flere. Pigerne sørgede selv for at have deres egne kondomer, eller at deres kærester havde det. Pigerne talte med hende, hvis der var behov for det. Forurettede havde blandt andet ringet til hende, fordi kondomet var sprunget under sam-lejet med kæresten. Hun fortalte Forurettede, at de måtte købe en fortrydelsespille, hvilket de gjorde.

I kælderen lå jule- og nytårspynt, børneting og Tiltaltes Hobby-sager, der ikke kunne stå på det andet lager. De havde også en reol med ekstra varer købt i Tyskland i forbindelse med sommerferieture til Jylland. Hun ved ikke, hvor tit Tiltalte var i kælderen. Tiltalte havde sin egen nøgle. Tiltalte bad tit pigerne om hjælp til at hente ting fra kælderen eller om at tage med på køreture. Han vil-le ikke have hjælp fra hende og sagde, at det var sjovere at få hjælp af piger-ne. Tiltalte blev sur, hvis de sagde nej. Pigerne endte med at gå med til det for at slippe for at høre på ham. Forurettede blev oftere spurgt end Vidne 4 i forhold til kæl-der- og køreture. Vidne 4 var ofte ikke hjemme og var samtidig bedre til at sige fra over for Tiltalte. Forurettede var mere introvert og havde sværere ved at sige nej.

Hun havde ikke lagt mærke til, at Tiltaltes næse løb mere end normalt, eller at den tørrede ud. Der stod altid en køkkenrulle i kælderen, men også i køkke-net og i stuen. Tiltalte sagde, at køkkenrullen i kælderen blev brugt til at tørre op med, hvis der blev spildt noget.

Forurettede var meget stille, sårbar og tit ked af det, uden at hun kunne fortælle hvorfor. Hun gik hver aften ind til pigerne hver især for at høre til deres dag. Det gjorde hun også, da de blev større. Forurettede var tit ked af det og havde let til tårer, men kunne ikke fortælle, hvad der var galt. Det tog til, men hun kan ik-ke sige hvornår. Forurettede havde senere sagt, at hun syntes, at hun fik meget stue-arrest og skulle være på værelset, men sagde ellers ikke, at hun havde haft en svær barndom. Hun talte med pigerne hver for sig, så de kunne betro sig til hende, uden at den anden vidste, hvad der blev sagt. Hun havde ikke en mis-tanke om, at der skete noget mellem Tiltalte og Forurettede, som ikke skulle foregå.

Der havde været en sag, da pigerne var små. Pigerne havde været hjemme hos vidnets mormor. Forurettede var i den forbindelse kommet med en udtalelse, og

side 22

vidnet blev kaldt til en samtale med sin mor og mormor. Vidnet ringede ef-terfølgende til en rådgivningslinje og fortalte om Forurettedes og Tiltaltes adfærd og opførsel. Efter det beskrevne mente personen, som hun talte med, at der ikke var hold i det, og at der ikke var foregået noget forkert. Vidnet beskrev blandt andet, at pigerne ikke var bange for eller skræmt af Tiltalte og var glade for at se ham. Forurettede skulle have sagt noget med, at Tiltalte skulle have sprøjtet med sin tissemand i sengen. Det kunne måske have været med en vandpistol. Hun arbejdede på dette tidspunkt hos sin mor, og hendes arbejdstider blev ændret, så Tiltalte ikke var alene med pigerne. De fortsatte deres forhold. Hun regnede med, at der var tale om en misforståelse. Pigerne havde siden fået episoden fortalt. Hun husker ikke, hvornår pigerne fik det at vide. Forurettede fik det i hvert fald at vide den aften, hvor Forurettede fortalte hende, hvad der var sket. Der var ikke noget, som indikerede, at der var foregået noget forkert. Det kom derfor som et chok for hende, da hun fik det at vide af Forurettede.

Hun fik fortalt om overgrebene en aften sammen med Forurettede og Vidne 4. Hun og Forurettede kørte sammen ned til Vidne 4. De lavede mad og hyggede sig. Efter maden tog Vidne 4 initiativ til samtalen. Forurettede tog over og fortalte, hvad der var sket. Forurettede fortalte, hvordan Tiltalte havde misbrugt hende, herunder ved at sige, at Forurettede skulle sætte sig på knæ, mens han spillede den af foran hende. Det fore-gik ved glasskabet med kondomerne og Tiltaltes computer. Om natten var Tiltalte også gået ind på Forurettedes værelse og havde spillet den af, mens han stønnede. Det var også sket i kælderen. Tiltalte havde ikke været inde i Forurettede. Det var en-ten oralt eller onani foran hende. Vidnet selv led af kronisk træthed, og der skulle meget til, før hun vågnede. Hun var meget chokeret og anbefalede, at Forurettede straks konfronterede Tiltalte med det, mens vidnet var til stede. Forurettede kon-fronterede Tiltalte, der nægtede og sagde, at han ikke kunne erkende sig skyl-dig. Han sagde ikke mere. Hun gik i seng og vågnede grædefærdig næste morgen. Hun var forvirret og kunne ikke finde hoved og hale i det hele. Hun ringede til sin arbejdsgiver og fik fri om mandagen. Hun pakkede sin taske og tog Forurettedes nøgle. Hun sagde til Tiltalte, at hun sov ude, og at han næste dag skulle være væk, når hun kom tilbage. Hun sagde, at hun ikke ville have mere med ham at gøre. Hun sov hos Forurettede.

Næste dag tog hun og Forurettede til lægen sammen, hvorefter de sammen med Vidne 4 kørte til politistationen og anmeldte det. Hun skrev derefter en besked til Tiltalte om, at hun kom hjem, og at hun forventede, at han var væk. Tiltalte var i byen og troede ikke, at hun havde ment det alvorligt. Hun gav ham herefter en time til at pakke sine ting, mens hun vaskede tøj.

Hun mener, at Forurettede sagde, at der ikke var tale om samleje, men oralsex og onani. Forurettede skulle sutte på Tiltaltes tissemand, eller han skulle sprøjte på hende. Det skulle være foregået på Forurettedes værelse om natten og om dagen i kælderen eller ved computeren på soveværelset.

side 23

Hun var til stede, da Forurettede fortalte det til Tiltalte. Tiltalte sagde ingenting og var mundlam. Det var først, da Forurettede spurgte, om han kunne erkende det, at han sagde noget, og det var et nej. Forurettede forlod herefter lejligheden. Hun og Tiltalte talte ikke sammen resten af aftenen. Hun kunne hverken se på ham eller sam-le sine tanker. Om morgenen blev der sagt lidt. Tiltalte sagde blandt andet, at ”nu kører det igen” med henvisning til den tidligere episode.

Pigerne var ikke tilhænger af Tiltalte på grund af hans hårdhed over for dem. De var sure på ham, fordi de ikke forstod hans straffe.

Hun troede på Forurettede, da Forurettede fortalte, hvad der var sket. Forurettede ville ikke anmel-de det, hvis det ikke var sket.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede var rigtig glad for klubben, som hun var i til lukketid. Hun var sidste barn, der tog hjem. Hun lagde ikke mærke til, at Forurettede ændrede adfærd i perioden fra 2010-2014. Forurettede kom hjem efter skole, da hun gik i SFO, men ikke da hun gik i klub. Det var selvfølgelig en slags adfærdsændring.

Under deres aftensamtaler talte de om den forgangne dag, menstruation, drenge, sexliv, kærester, fester, fremtidsdrømme og lignende. Disse samtaler fandt også sted fra 2010 og frem. Når hun talte med Forurettede, kom der ting frem, men der var også ting, som Forurettede ikke kunne sige, herunder hvorfor hun f.eks. var ked af det. Det undrede hende ikke, at Forurettede ikke fortalte om overgrebene, da hun ikke ved, hvad Tiltalte havde sagt til Forurettede. Det var ikke Forurettedes natur at komme frem med sådanne ting. Det kunne ikke sidestilles med kæresteprob-lemer og lignende.

***

Psykiatrisk speciallæge Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

Vidnet forklarede, at han er speciallæge i psykiatri. Han foretager udredning af patienter, der henvises på grund af mistanke om f.eks. angst og depressi-on. Han har haft sin egen praksis i 3 år og har forinden været overlæge i sundhedsvæsnet.

Forurettede blev henvist af sin egen læge i april 2022. Hun kon-taktede hans klinik og fik en tid et par måneder efter. Hendes egen læge hav-de anført en observationsdiagnose, som gik ud på, at hun led af ADHD, og at hun havde haft det psykisk svært. Han havde tre samtaler med hende; to ud-redende og én konkluderende. Alle samtaler foregik virtuelt, hvilket er helt

side 24

sædvanligt. Den første samtale handlede om hendes opvækst, skole, uddan-nelse, erhvervssituation mv. Der er tale om en standardmæssig journal-optagelse uden så meget fokus på det psykiatriske. Samtalerne varer mellem 20 og 30 minutter. Han husker ikke, hvad de talte om, men det fremgår af jo-urnalnotatet. Det er standard, at man spørger, om patienten har været udsat for seksuelle overgreb. Det sker i forhold til at diagnosticere eventuel PTSD.

Anklageren dokumenterede

-journalnotat (ekstrakten side 85), hvoraf bl.a. fremgår:

”[P]atienten har både været udsat for omsorgssvigt og seksuelle overgreb fra far idet han har misbrugt hende seksuelt fra 7. klasse og nogle år frem, hun beskriver både oral og analsex. Stoppede da hun kunne begynde at sige fra og søsteren begyndt at gå hjemme. Hun har kun informeret søsteren om det og ikke politiet.”

Vidnet forklarede hertil, at Forurettede fortalte om de seksuelle overgreb. Når en patient fortæller om overgreb, spørger man om karakteren af overgrebet. Man spørger, hvordan det stoppede, hvem man har fortalt det til, og om det er blevet politianmeldt. Samtalen om seksuelle overgreb varer kun ganske få minutter. Hvis folk beskriver traumer, ser han på, om de har u-middelbare tegn på PTSD. Han har skrevet, at hun græd, var ustabil og frem-trådte angst. Han så ikke tegn på svær PTSD, hvilket fremgår af det andet journalnotat. Man får ikke altid PTSD efter seksuelle overgreb, men traumer kan udvikle PTSD. Om det sker, hænger blandt andet sammen med perso-nens sårbarhed. Man kan udvikle PTSD og personlighedsforstyrrelser ved seksuelle overgreb. Når man er angst, er der symptomer i form af kropslig uro, flakkende blik, uklare udtalelser og tendens til, at man gentager sig selv.

Det fremgår af notatet, at overgrebene begyndte i 7. klasse og varede et par år, men det var ikke noget, han spurgte nærmere om. Patienter kan have svært ved at tidsfastsætte dette, når de har været udsat for et traume.

Anklageren dokumenterede

-journalnotat (ekstrakten side 84), hvoraf bl.a. fremgår:

”Hun beskriver at hun er følsom, har let til tårer og er følelsesmæssig ustabil og får anfald hvor hun har svært ved at trække vejret og ryster nogle gang kaster op hun får det især dårligt når der er forandringer eller nye planer i hendes liv.”

Vidnet forklarede hertil, at det, som står i notatet, er noget, som Forurettede har fortalt til ham. Han skal finde ud af, hvordan overgrebet har påvirket personen, herunder om man har udviklet PTSD eller en svær

side 25

personlighedsforstyrrelse. Hvis man har udviklet PTSD eller svær personlig-hedsforstyrrelse, bliver man viderehenvist til sygehusvæsnet. Hvis der ikke er sådanne tegn, bliver man henvist til Center For Seksuelt Misbrugte. Han kan ikke henvise til CSM, men han anbefalede, at hun henvendte sig til centret.

Han undersøgte, om hun havde oplyst om seksuelle overgreb over for andre læger. Hendes egen læge havde ikke anført noget om det. Han er ikke som læge forpligtet til at få patienter til at anmelde noget.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var tale om en videokonsul-tation. Han spurgte hende, om hun havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Patienten bliver direkte spurgt: ”Har du været udsat for sek-suelle overgreb i din barndom” . Svaret var, som det fremgår af journalnota-tet.

Anklageren dokumenterede

-journalnotat (ekstrakten side 80), hvoraf bl.a. fremgår:

”Der afdækkes ingen perceptionsforstyrrelser og patienten har ingen aktuelle eller tidligere hallucinationer eller vrangforestillinger. ”

Vidnet forklarede hertil, at der er stillet specifikke spørgsmål i forhold til vrangforestillinger og hallucinationer. Det er et standardspørgsmål, som Forurettede svarede på.

***

Der er under sagen dokumenteret oplysninger fra bl.a. psykiatrisk special-læge Vidne 6's journalnotater samt oversigtstegning og fotos fra lej-ligheden Adresse 2, By 2, samt et dertil hørende kælderrum.

***

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han var tvunget til at flytte fra lejligheden, hvor Vidne 5 blev boede. Han bor i dag på Campingplads. Han har ikke kontakt til sine døtre eller til nogen familie overhovedet. Han er førtidspensionist.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

side 26

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

”Seks nævninger og to dommere udtaler:

Forurettede har afgivet en sammenhængende og sikker forklaring med svingende detaljeringsgrad, men uden nogen tendens til overdrivelse, om at have været udsat for en række seksuelle overgreb fra sin far, Tiltaltes side.

Forklaringen har været troværdig og understøttes til dels af forklarin-gerne fra Vidne 4 og Vidne 5 både for så vidt angår deres beskrivelser af Forurettede, hvad hun har forklaret over for dem om, hvad hun blev udsat for, og deres umid-delbare vurdering af, at det, hun sagde, var sandt. Forklaringen under-støttes også af oplysningerne om, at Forurettede i ger-ningsperioden forandrede sig, og at hun efter de foreliggende oplysnin-ger har været svag og sårbar og dermed et nemt offer.

Forurettedes forklaring understøttes endvidere til dels af psykiatrisk speciallæge Vidne 6's journaltilførsler og forklaring om, hvad hun har betroet ham.

Forurettedes forklaring understøttes desuden til dels af forklaringerne fra Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 om en hændelse flere år forud for gerningsperioden og Tiltaltes reaktion i den forbindelse. Denne reaktion fo-rekommer – ligesom den reaktion, som er beskrevet af Forurettede og Vidne 5 i forbindelse med, at Forurettede konfronterede ham med overgrebene – påfaldende.

Den omstændighed, at Forurettede først 8 år efter, at overgrebene ophørte, anmeldte disse til politiet, kan ikke føre til en an-den vurdering af troværdigheden af hendes forklaring. Der er i den for-bindelse lagt vægt på, at hun efter bevisførelsen har haft svært ved at stå frem og tale om overgrebene, og at hun først efter at have betroet sig til sin mor var i stand til straks herefter at konfrontere Tiltalte med overgrebene og umiddelbart herefter anmelde dem.

Forurettedes forklaring lægges herefter til grund.

Efter bevisførelsen, navnlig Forurettedes forklaring, læg-ges det herefter til grund, at Tiltalte i perioden fra om-kring sommeren 2010 til omkring sommeren 2014 flere steder på bo-pælen og i et dertilhørende kælderrum gennemførte samleje og andet

side 27

seksuelt forhold end samleje med sin biologiske datter Forurettede, idet han i flere tilfælde bad hende komme med ind på et væ-relse eller badeværelse og med ned i kælderrummet, hvor han flere gan-ge låste eller blokerede døren, hvorefter han gennemførte oralsex og samleje med hende.

Det lægges herunder til grund, at Tiltalte bl.a. i et til-fælde bad hende komme ind på et værelse, hvor han foranledigede hen-de til at sætte sig ned under skrivebordet og indførte sin penis i hendes mund, selvom hun forsøgte at lukke munden, hvorefter han fik hende til at udføre oralsex på ham indtil sædafgang i hendes mund, alt imens han sad ved skrivebordet og så pornografiske videoer på computeren.

Det lægges videre til grund, at Tiltalte i flere tilfælde fik hende til at gå med ned i kælderrummet, hvorefter han lukkede døren til kælderrummet og foranledigede hende til at udføre oralsex på ham indtil sædafgang i hendes mund.

Det lægges i den forbindelse til grund, at Tiltalte har overvundet hendes modstand ved hjælp af sin fysiske og psykiske over-legenhed, men det kan efter bevisførelsen ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed lægges til grund, at der herved har været anvendt vold, magt, tvang eller trusler herom af en sådan karak-ter, at dette efter de i gerningsperioden gældende udformninger af be-stemmelserne udgør voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, eller er omfattet af straffelovens § 222, stk. 2.

De beskrevne handlinger udgør imidlertid samleje og andet seksuelt forhold end samleje efter de i gerningsperioden gældende udformninger af straffelovens § 210, stk. 1, jf. til dels stk. 3, og for perioden frem til den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. til dels § 225.

Handlingerne er ligeledes strafbare efter den nugældende straffelovs § 210, stk. 1, jf. til dels stk. 3, § 216, stk. 1, 1. pkt. (om samleje uden samtykke), og til dels stk. 2, 2. pkt. (om samleje med en person under 15 år), jf. til dels § 225, og for perioden frem til den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. til dels § 225.

Da den nugældende straffelovgivning er forskellig fra den, der gjaldt ved handlingernes foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf i medfør af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., efter den senere lov, dog således at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov.

side 28

I det anførte omfang er det herefter bevist, at Tiltalte er skyldig.

En dommer udtaler:

Også jeg finder, at Forurettede har afgivet en sammenhæn-gende og sikker forklaring med svingende detaljeringsgrad, men uden nogen tendens til overdrivelse.

Forklaringen understøttes imidlertid ikke i fornødent omfang af de i øv-rigt foreliggende oplysninger, idet de øvrige forklaringer om forløbet i vidt omfang alene beror på Forurettedes forklaring om handlinger, der er foregået for en årrække siden, og som herefter har været drøftet mellem Forurettede og Vidne 4 gennem flere år.

Efter den samlede bevisførelse findes det herefter overvejende betæn-keligt at fastslå med den til domfældelse i en straffesag fornødne sik-kerhed, at Tiltalte er skyldig.

Efter stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, er Tiltalte herefter skyldig i det ovenfor beskrevne omfang.

T h i b e s t e m m e s :

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, jf. til dels stk. 3, § 216, stk. 1, 1. pkt., og til dels stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225, og for perioden frem til den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. til dels § 225 (den i gerningsperioden gældende straffelovs § 210, stk. 1, jf. til dels stk. 3, og for perioden frem til den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. til dels § 225).”

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 210, stk. 1, jf. til dels stk. 3, § 216, stk. 1, 1. pkt., og til dels stk. 2, 2. pkt., jf. til dels § 225, og for perioden frem til den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. til dels § 225 (den i gerningsperioden gældende straffelovs § 210, stk. 1, jf. til dels stk. 3, og for perioden frem til den Dato 2012 § 222, stk. 1, jf. til dels stk. 3, jf. til dels § 225).

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på navnlig karakteren, grovheden og

side 29

omfanget af overgrebene, der er begået gennem en periode på ca. 4 år over for Tiltaltes da 12 til 16-årige datter, idet der endvidere er taget højde for den lange tid, der er gået, siden kriminaliteten blev begået.

Da den nugældende straffelovgivning er forskellig fra den, der gjaldt ved handlingernes foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf i medfør af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., efter den senere lov, dog således at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov.

Der er på denne baggrund afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Erstatning

Efter sagens udfald tager dommerne påstanden om erstatning, der er størrel-sesmæssigt ubestridt, til følge som nedenfor bestemt.

Erstatningskravet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 23. december 2023.

Thi kendes for ret:

Tiltalte straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 151.430,40 kr. til Forurettede c/o advokat Susanne Ravn med tillæg af rente efter erstat-ningsansvarslovens § 16 fra den 23. december 2023.

Dommer 1

Domsresume

Dom i nævningesag om seksuelt misbrug af datter

Dom afsagt: 19. januar 2024

Fængsel i 3 år og 6 måneder for seksuelt misbrug af datter fra 2010 til 2014

Et nævningeting ved Retten i Roskilde har fundet en 49-årig mand skyldig i fra sommeren 2010 til sommeren 2014 i flere tilfælde at have misbrugt sin biologiske datter, født i efteråret 1997, idet han flere gange havde samleje med hende, ligesom han flere gange fik hende til at udføre oralsex på ham.

Et flertal på seks nævninger og to dommere fandt det bevist, at den tiltalte havde overvundet hendes modstand ved hjælp af sin fysiske og psykiske overlegenhed, mens det ikke var bevist med den sikkerhed, der kræves til domfældelse i en straffesag, at han havde anvendt vold, magt, tvang eller trusler af en sådan karakter, at dette udgjorde voldtægt efter de dagældende bestemmelser i straffeloven.

Et mindretal på én dommer fandt det ikke bevist med den sikkerhed, der kræves til domfældelse i en straffesag, at den tiltalte var skyldig.

Da den nugældende straffelov er forskellig fra den, der gjaldt ved handlingernes foretagelse, blev spørgsmålet om strafbarhed og straf afgjort efter den nugældende lov, idet afgørelsen ikke derved måtte blive strengere end efter den dagældende lov.

Et enigt nævningeting fastsatte på denne baggrund straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Der blev ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig karakteren, grovheden og omfanget af over-grebene, idet der samtidig blev lagt vægt på den tid, der var gået, siden overgrebene, der blev anmeldt i efteråret 2022, blev begået.

Den tiltalte ankede dommen.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1200-72306-00005-22
Påstandsbeløb