Dom
RETTEN I SVENDBORG
D O M
afsagt den 22. december 2020
Rettens nr. R3-3989/2020
Politiets nr. 2300-73241-00141-20
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1982)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 16. november 2020.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245 stk. 1, jf. til dels vold efter straffelovens § 244 stk. 1 og stk. 2 og psykisk vold efter straffelovens § 243 (fra 1. april 2019), jf. i det hele § 247 stk. 1 samt ulovlig tvang efter straffelovens § 260 stk. 1 nr. 1,
ved – som tidligere straffet for vold efter straffelovens § 244 – i løbet af 2019 (§ 243: efter d. 1. april 2019) gentagne gange – ofte med cirka 14 dages mellemrum – og derpå frem til d. 25. februar 2020 under ophold på eller nær Adresse i Svendborg, at have udsat sin kæreste og samlever, Forurettede, for vold af blandt andet rå, brutal eller farlig karakter og herunder udsat hende for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der var egnet til utilbørligt at styre hende, ligesom tiltalte udsatte hende for ulovlig tvang, idet tiltalte som nærmere beskrevet nedenfor:
• gentagne gange i hele perioden hånede og nedgjorde Forurettede
Forurettede med hidsige og/eller truende anfald og tildeling af lussinger og skub;
• på et tidspunkt – formentlig i løbet af januar måned 2020 – på
offentlig gade nær den ovennævnte adresse skubbede Forurettede så kraftigt, at hun faldt om på jorden, hvorved hun pådrog sig skader med blødende baghoved til følge;
• på omtrent samme tidspunkt som netop nævnt i husets soveværelse
satte sig overskrævs på Forurettede, hvorpå han pressede en pude eller dyne ned over hendes ansigt med den følge, at hun ikke kunne få luft;
• flere gange – senest få dage før d. 25. februar 2020 – lod tændte
cigaretter brænde ud på Forurettedes hånd og begge lår med
Std 75327
side 2
brændemærker til følge;
•på et tidspunkt omkring d. 1. februar 2020 tildelte Forurettede et knytnæveslag på næsen med blå øjne til følge;
•i forlængelse af det netop nævnte fratog Forurettede sin selvbestemmelsesret, herunder især ved at have forbudt hende at tale med nogen, hvorfor hun mistede forbindelsen til sit netværk og sin omgangskreds;
•natten til d. 25. februar 2020 tvang Forurettede til at køre med sig til sin fars bopæl på By;
•d. 25. februar 2020 om aftenen i et samlet tidsrum af ca. 45 minutter i husets badeværelse sprøjtede barberskum ud over Forurettede og tvang hende påklædt ind under bruseren, hvor han fastholdt hende, og hvorfra hun blev oversprøjtet med koldt vand,
•ligesom tiltalte i hele perioden gentagne gange ødelagde indbo, døre, vinduer og vægge
alt med den følge, at Forurettede i en periode måtte lade sine to døtre bo uden for hjemmet på den ovennævnte adresse, og at hun i en periode efter d. 25. februar 2020 af frygt for tiltalte endvidere ikke selv turde opholde sig i hjemmet, hvor hun dog under et enkeltstående besøg fandt en besked fra tiltalte med teksten: ”Du skal tænke dig om, skat!” , hvilket også må anses for egnet til utilbørligt at styre Forurettede.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse for det underforhold, der omhandler "natten til d. 25. februar 2020 tvang ... fars bopæl på By" og i øvrigt idømmelse af fængselsstraf jf. til dels straffelovens § 89.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og pb. Vidne 2.
TiltalteTiltalte har forklaret, at han og Forurettede ikke er kærester i dag. De har vist ikke kontakt. De har kendt hinanden i mange år og kommet sammen i ca. 2 år. De er lige holdt op med at være kærester. Det er inden for de sidste måneder. Forholdet har været både godt og skidt. De har skændtes en del, bl.a. over madlavning og andre bagateller. Der har været lidt gnideri hele tiden. De råber ad hinanden, når de skændes. Han har aldrig slået forurettede. De har haft fat i hinanden, men ikke mere end det. Det er forurettedes adresse, der er henvist til i anklageskriftet. De har ikke boet sammen, men har været meget sammen. Det er forskelligt, hvor det er foregået.
side 3
Han kan ikke genkende, at han har prøvet at styre hende på nogen måde. Han har ikke hånet hende, men under skænderierne, er der nogle gange kommet nogle grimme ting frem, men så er det kommet fra begge sider. Han har aldrig skubbet hende.
Deres forhold sluttede, fordi hun tog med hans kusine i byen, og så har de ikke set hinanden siden. Det var noget, hun selv bestemte. De var taget hen hos hendes far. Der havde ikke været nogen hjemme. Dagen før var hun røget ned fra hans seng. Det er en måneds tid siden. Han ved ikke, om det har haft nogen betydning for deres forhold.
Dagen efter tog hun ud til hendes kusine. Han har ikke sat sig oven på hende og presset en dyne ned over hendes ansigt. Han har ikke skubbet hende på noget tidspunkt udenfor. De havde en dag været på værtshuset Grønne Post. På vej hjem kunne hun ikke få døren op, så enten faldt eller satte hun sig ned på røven. Det skete over en rist. Han prøvede at gribe hende, men hun slog eller rev sig på husmuren. Hun blødte fra hovedet. Han rejste hende op. Herefter kom hendes søn. Hun sagde, at hun havde slået baghovedet. De var ikke på skadestuen i den forbindelse.
Han har ikke ladet nogle tændte cigaretter brænde ud på hendes lår. Hendes brandmærker er selvforskyldte. Hun har selv fortalt, at det var selvforskyldt. Det skete, da de sad ved bordet. Han spurgte, om han måtte få en cigaret, og hun skubbede herefter lighter og en tændt cigaret over mod ham. Den landede på bordet. Han verfede den tilbage mod hende. Han kiggede efterfølgende efter cigaretten på gulvet, men han kunne ikke finde den. Han så ikke, hvor den blev af. Han fandt den ikke. Hun sad selv og røg på en cigaret. Han tror, at det var den cigaret, hun smed over mod ham. Det var først en uge senere, at hun fortalte ham om, at den havde brændt hende.
Samme dag som det med cigaretterne skete der det, at de sad og skændtes og derefter aftalte, at de skulle gå i bad og dernæst i seng. Han hentede håndklæder, mens hun stillede sig ud under bruseren med tøj på. Han spurgte, om hun ikke skulle have tøjet af. Hun sagde, at det var ligegyldigt. Hun forklarede ikke hvorfor. Han syntes, det var latterligt. Han havde set hende gøre det før. Han ved ikke, hvorfor hun har gjort det. Hun har det ikke alt for godt. Hun gik også i bad 3 gange om dagen.
Han sagde, at han skulle barberes. Han plejer at bruge en maskine, men den var der ikke. Han vidste, at barberskummet stod på den øverste hylde. Det var i en dåse, som man kunne sprøjte det ud af. Han spurgte efter en skraber og sprøjtede skum ud i sin hånd. Hun daskede til hånden med barberskum. Hun var fuld og hysterisk. Han var nok også ved at blive fuld på det tidspunkt. De drak generelt en del alkohol sammen. Da hun daskede til hans hånd, røg skummet ud over det hele, også i selve badeværelset. Han prøvede flere gange at presse noget skum ud, og så gik der lidt sjov i det. Der var ikke noget galt, inden politiet kom. Politiet spurgte, hvor forurettede var henne. Han sagde, at hun var i bad. Der er meget lydt på den adresse. Han
side 4
forstillede sig, at det var en nabo, der havde ringet til politiet. Han synes ikke, at de havde skændtes, mens de var på badeværelset. De havde dog skændtes inde i stuen pga. det med cigaretten.
På badeværelset skete der ikke noget særligt. Han blev ikke sur over, at hun skubbede til hans hånd. De talte ikke med hinanden i en uges tid efter. Han har nok i den periode været og banke på. Det kan godt være, at han har hængt en besked op.
Beskeden ”Du skal … skat!” kan han ikke genkende ordlyden af. Det kan godt være, at han har hængt en seddel op bagefter. Hvis det er det, der er skrevet, så er det ikke dårligt ment. Det handler om, når man holder af et andet menneske. Det kan have været et svar på noget SMS-korrespondance imellem dem.
Da politiet kom, talte de med ham, men også med forurettede. Det havde han ikke nogen indvirkning på. Han ved ikke, om han blev sur over det. Han gik. De har begge løbende genoptaget kontakten og skrevet med hinanden. Han har ikke forbudt hende at tale med nogen. Han har ikke tvunget hende til at tage med ud til sin far. De kørte fra hans far den dag, fordi hans far fik det dårligt. Det var samme dag, men inden det med cigaretterne. Det var om aftenen.
Der var et vindue, der gik i stykker hos hende. Han har fået en bøde for det af politiet. Det var et dumt uheld. Det skete ved, at han kastede en ølflaske ned i sædet på en knallert, så den bumpede ind i vinduet. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Forurettede var indenfor på det tidspunkt. Der var kun ham og hende på adressen.
Han har haft noget med forurettedes børn at gøre. Han kender dem. De har boet hos hende. Forholdet var udmærket, indtil han og forurettede begyndte at skændes. Den ældste har hele tiden gerne villet bo ved sin far, men det har faren sagt nej til. Begge pigerne flyttede imidlertid hen til deres far. Han og Forurettede var fra hinanden i ca. 3 måneder. I mellemtiden var børnene flyttet. Skænderierne var dog begyndt, før de flyttede.
Efter han og Forurettede begyndte at være kærester igen, har den mindste været på besøg nogle gange, men det har den ældste ikke. Hun har været sur på dem begge. Tiltalte og forurettede har ikke talt meget sammen om det spørgsmål.
Vedrørende situationen med barberskum var der ikke noget af skummet, der røg over på forurettede, da hun slog til hans hånd. Han kastede noget af det på hende. Der var en pjattet stemning. Han ved ikke, om forurettede syntes, at det var ubehageligt.
Beskeden ”Du … skat!” kan han sagtens have skrevet. Man skal ikke lægge noget i det. Han har ikke ønsket at true med den besked. Han har fået samme
side 5
besked tilbage. Det er blevet til, at de har drukket sammen, når de har mødtes. Forurettede har drukket en hel del. Skænderierne udviklede sig gensidigt. Han har ikke slået hende. De har haft fat i hinanden. Forurettede er meget hidsig. Hun kan ændre sig fra det ene sekund til det andet.
ForurettedeForurettede har forklaret, at de ikke er kærester længere. De har kendt hinanden igennem mange år. De blev kærester for et par år siden. De havde ikke adresse sammen. De har tit opholdt sig hos hinanden. Til at starte med mest hos hende. I starten var det godt, men tiltalte ændrede sig. Hun ved ikke, hvad der udløste det. Han ændrede adfærd. Deres forhold var meget præget af skænderier. De har skændtes om alt eller ingenting, herunder bagateller. Hun synes ikke, at hun havde nogen skyld i, at de altid skændtes. De har drukket sammen. Det har nok haft karakter af misbrug. Det gjaldt for dem begge. Forholdet sluttede for ikke så længe siden. Det har været on/off i lange tider. Forholdet blev genoptaget, fordi hun ikke kunne få fred. Hun prøvede at sige stop, fordi det var for meget. Det stoppede nok for ca. 1 måned siden.
Tiltalte har ændret adfærd, efter de havde været kærester over 1 års tid. Det var mest det psykiske, det gik på. Hvis noget ikke fungerede, var hun en ”dum kælling” og var ”møgsur” eller ”fattede ikke en skid” . Det kunne komme i et skænderi, men det kunne også komme ud af det blå. Hun blev ked af det. Hun reagerede ved at sige, at sådan skulle man ikke tale, og til sidst endte hun med bare at give ham ret. Det stod på i lang tid. Det har været rigtig slemt det sidste halve til hele år. Tiltalte kunne også være voldelig, fx hvis han syntes, at hun skulle være vågen. Når hun sov, kunne han komme og vække hende og sige, at hun skulle stå op. Til tider hev han hende bare ud af sengen. Han har slået hende. Hun har således fået en flad af ham ”så det gjorde ondt over det hele". Det var en hård lussing, så hun fik et blåt øre. Det er sket for nylig. Det skete for det meste, når der var noget, der gik ham på, og han var i dårligt humør. Det er tit blevet forklaret sådan, at hun er faldet og har slået sig. Det er sådan, han fremstiller det. Det siger han til hende. I de tilfælde er det ham, der har skubbet eller dasket til hende.
De røg på et tidspunkt hen over et toilet i forbindelse med, at hun forsøgte at skubbe ham væk. Derved gik toilettet i stykker. Det skete i år i sommers. Hun havde været på toilettet, og hun var ikke hurtig nok til at komme ud. Så kom han ind på toilettet, og tumulten endte med, at de røg hen over toilettet.
Politiet har jævnligt været hos dem, også i forhold til episoden med badeværelset. ”Hun skulle åbenbart have et dejligt iskoldt bad med tøj på.” Hun var blevet slæbt eller taget med derud på badeværelset, idet han havde fat i hende, og hun fik en kold skyller. Hun var oppe i et hjørne og kunne ikke komme væk. Han stod foran hende. Han sprøjtede koldt vand på hende med en håndbruser i hånden. Hun ved ikke, hvor længe hun stod der. Hun kan ikke huske, hvordan episoden sluttede. Hun fik også noget barberskum ud over sig. Det skete vist bagefter. Hun kan ikke huske, om hun da var kommet ud af bruseren. Han sprøjtede det på hende over hele kroppen. Hun
side 6
er nok kommet til at sige et forkert ord i den forbindelse. Hun kan ikke huske, hvem der ringede til politiet. Det var nok naboen. Det var i hvert fald ikke hende.
Hun stod på badeværelset, da politiet bankede på. Hun ved ikke, om tiltalte blev sur over det. Det plejede han at blive, når politiet kom. Hun kan ikke huske, om der var episoder i dagene op til.
Foreholdt tiltaltes forklaring kan det godt passe, at der var noget med nogle cigaretter. Hun kan ikke huske, om det var samme dag. De sad ved bordet, og han kastede en cigaret over på skødet af hende. Han sagde bare, at hun skulle lade være med at sidde og tude. Hun ved ikke, hvorfor det skete. Det var ved køkkenbordet. Det var en cigaret. Den var tændt. De sad over for hinanden. Den landede i hendes skød. Han sagde bare ”hold kæft og lad være med at tude.” Hun lod den ligge, fordi hun ikke turde rejse sig, fordi så ville han smadre det hele. Hun fik brandmærke på begge lår af det.
Tiltalte har ødelagt ting hos hende, fx hendes spisebord. Det gik i stykker ved, at han smækkede hånden ned i bordet under et skænderi. Det er sket nogle gange.
Tiltalte kunne godt finde på at køre nogle lange ture, når han var sur over et eller andet. Så skulle hun bare fortælle, hvor de skulle køre hen, og så kørte de. Hun har gået frivilligt med til det. Alternativet var, at hun var blevet tvunget.
Hun kan ikke huske, om det skete den dag med cigaretterne. Det er rigtigt, at de var hjemme hos hans far først, men det var frivilligt.
Foreholdt ekstraktens side 28 kan hun huske, at hun var med på politistationen. Det kan godt passe, at det var et par dage inde det med cigaretterne. Det var den dag, hvor tiltalte var så fuld, så han ikke kunne køre bil. Politiet må have misforstået noget. Hun kørte bilen, fordi tiltalte var for fuld. Hun blev ikke tvunget.
Hun kan ikke huske, om hun er blevet slået med knytnæve. Hun har haft mærker i ansigtet, men så hedder det sig ”at hun bare er faldet.” Det har han sagt til forurettede og til de andre. Volden er ikke sket hver dag. Det er kun den ene gang, hun har fortalt om, hun er blevet slået på af tiltalte. Hun er også blevet skubbet, så hun er kommet til skade. Det er sket flere gange. Det er sket ca. 1 gang hver tredje måned, at hun har fået skub, som har givet mærker. Hun kan ikke i øvrigt sige, om volden er sket med 1 måned eller 1½ måneds mellemrum.
Foreholdt ekstraktens side 26 har hun ikke læst politiets afhøringsrapport igennem. Det, mente tiltalte, var en dårlig idé at gøre.
Foreholdt ekstrakten side 28, nederst, kan hun godt huske det nu, fordi hun
side 7
fortalte til andre, at hun var faldet igennem en badebro og havde fået et blåt øje. Hun kan dog ikke huske selve episoden.
De havde kontakt dagene efter, at hun talte med politiet. De fortsatte med at være kærester. Det var fordi, det var for svært andet. Hun havde, når tiltalte var i godt humør, lyst til at være kærester med ham.
For så vidt angår den situation med dynen eller puden vil hun kalde det, at han prøvede at kvæle hende. Han gjorde det for at få hende til at holde kæft. Det foregik i hendes seng. Hun fik en dyne over hovedet. Hun lå ikke og sov. Det var en dyne eller en pude. Det var tiltalte, der tog den over hende og over hendes hoved. De havde vel skændtes. Han sad ved bordet. Hun kan ikke huske det. Hun husker, at hun skubbede det væk. Hun kan ikke huske, om han sad oven på hende. Det var ikke i ret lang tid. Hun kunne godt skubbe ham væk. Det var svært at trække vejret.
For så vidt angår situationerne med skub/fald er hun nogle gange kommet til skade af det. Der var en situation, hvor de sad på en skråning ved Vej ved en børnehave. De sad og diskuterede. Så skubbede han hende ned på græsset. De sad på græsset i forvejen. Det var et skub mod brystet. De sad ved siden af hinanden på skråningen. Hun blev ikke skubbet ned ad skråningen. Det var nok et mellemhårdt skub, men hun vejer ikke så meget. Der lå tilfældigvis en pind i græsset, som gjorde, at hun fik et lille hul i baghovedet.
Hun havde 2 hjemmeboende børn, da hun blev kærester med tiltalte. Til at starte med var tiltaltes forhold til børnene godt. Da bølgerne gik højt, flyttede de hen til deres far. De var trætte af skænderierne, men også blevet bange for tiltalte. Efter de var flyttet, var hendes forhold fortsat godt til børnene, men tiltalte skulle helst være et andet sted, når hun sås med dem. Tiltalte havde det ikke godt med, at hun så andre. Det var ”nogle værre nogle” eller ”spassere” , så hendes omgangskreds er ikke så stor nu. Når hun ikke talte med dem, kom de ikke. Tiltalte har ikke sagt til hende, at hun ikke må se dem, men hun gad ikke, fordi så skulle hun bagefter høre, at de var dårligt selskab mv. for hende.
Efter badet og episoden med politiet kan hun ikke huske, om hun tog hjem. Hun er ofte taget væk, når de har skændtes.
Foreholdt ekstraktens side 34 kan hun ikke huske, om hun er blevet afhørt telefonisk. Politiassistent Person siger hende ikke noget.
Foreholdt samme sted side 36, næstnederste afsnit, er det rigtigt, at tiltalte har sat et stykke papir i klemme i hendes dør. Hun kunne se, at døren havde været åben. Det var en gul ”noteblok” . Der var skrevet noget på den. Hun kan ikke huske hvad. Der stod noget med ”Tænk dig om, skat.” Der blev hun underlig til mode. De havde nok da skrevet sammen på SMS. Hun vidste ikke lige, hvad han mente, men hun blev bekymret.
side 8
Hun har en PTSD-diagnose. Den har hun haft længe før, hun mødte tiltalte, men den er ikke blevet bedre efter, hun mødte ham. Hun tager således medicin nu pga. uro, hvilket hun ikke gjorde før.
Hun har været nødt til at flytte, idet hun var træt af, at politiet kom rendende hele tiden og over klager fra naboen om, at hun fx ikke kunne få lov til at spille transistorradio. Nu er kontakten til tiltalte slut.
Hendes forhold til tiltalte har ændret hende psykisk. Hun får stille og rolig hjælp, hvor hun nu bor, idet der dog endnu ikke er startet psykologhjælp op. Meget af hendes omgangskreds er gået tabt. Hun taler stort set kun med sine børn nu.
Hun var ved lægen vedrørende brandmærkerne. Det er længe siden. Lussingen blev udløst af et skænderi. De blå øjne, som hun har omtalt, fremkom af, at hun blev slået af tiltalte.
Det er rigtigt, at tiltalte ikke kunne se, hvor cigaretten ramte, da han kastede med den, pga. bordet mellem dem. Han må have været klar over, at de brændte hende. Hun ved ikke, om han bagefter ledte efter cigaretter på gulvet. Det var sammen med nogle utændte cigaretter, at han kastede den brændende cigaret.
For så vidt angår episoden med skubbet på skråningen var det i forbindelse med et skænderi imellem dem. Tiltalte har ikke kendt til, at der lå en pind i græsset.
Når det drejer sig om hendes omgivelser, har han sagt, at han ikke synes, hun skal være sammen med dem. Han har tjekket op på hendes kommunikationsmidler. Det er sket et par gange om ugen. Til sidst blev det flere gange om ugen. Det er rigtigt, at under skænderierne med tiltalte kunne hun godt svare igen.
Episoden med barberskummet havde ikke karakter af pjank.
Hun kiggede ikke hans telefon igennem, fordi hun ikke kunne låse den op, ”det gad hun ikke” .
Vidne 1Vidne 1 har forklaret, at forurettede er hendes bedste veninde. De har kendt hinanden siden 1993. Hun vidste, hvem tiltalte var, inden forurettede og tiltalte blev kærester. Hun blev ved med at se forurettede efter, at de var blevet kærester. Nogle gange måtte hun ikke være i kontakt med forurettede. Tiltalte har ”trukket forurettede til sig.” Tiltalte følte, at forurettede var hans ejendom. Tiltalte har sagt flere gange, at vidnet skulle tage væk, når hun var på adressen, mens der var ballade. Forurettede har i den forbindelse udtrykt, at det var hendes hjem.
side 9
Forurettede har ikke taget kontakt til vidnet bagefter. Senere har forurettede sagt, at hun ikke måtte være i kontakt med hende. Tiltalte har mange gange taget forurettedes telefon. Forholdet var voldeligt – også psykisk. Vidnet har set det. Hun har på et tidspunkt beskyttet forurettede og dennes børn. Tiltalte var gået tæt hen til forurettede og ville tage fat hende i hendes arme. Vidnet har set tiltalte tage fat i forurettedes arme og trække hende ind på børneværelset, mens han sagde ”hør nu her” . Det er sket flere gange. Det er sket i forbindelse med diskussioner, hvor han mener, at forurettede har gjort noget, som hun ikke har gjort.
Tiltalte har også siddet og rakket ned på forurettede. Hun kan ikke huske, hvad der ordret er blevet sagt. Det har været nedladende og onde ting, mens vidnet og børnene hørte på det. Vidnet er blevet ved med at komme, når tiltalte ikke var der.
Vidnet har bemærket en ændring af forurettede, efter denne blev kærester med tiltalte. Forurettede har altid været glad, men nu er det ændret på den måde, hun taler på, og forurettede kan selv være voldelig/grov i sin sprogbrug, når hun forsvarer sig. Forurettede har også i situationer reageret ved at skubbe tiltalte væk. Forurettede kunne være gul og blå over hele kroppen, når hun kom hos vidnet.
De har ikke set hinanden lige så meget, som de plejede. Det er vidnet selv, der har trukket sig i en periode.
Dengang tiltalte bad hende om at gå, blev hun. Der havde forinden været et skænderi mellem tiltalte og forurettede. Vidnet involverede sig i det, og det var i den forbindelse, at tiltalte bad hende om at gå. Hun og forurettede havde sidst kontakt, da forurettede ville have tiltalte ind igen. Der gik så et par måneder uden, at vidnet og forurettede havde kontakt med hinanden.
Det er rigtigt, at hun ikke har været i forurettedes hjem, efter det, der er gengivet på ekstraktens side 40, skete.
Det, der skete, når tiltalte tog fat i armene på forurettede, var, at han trak hende i armene. Forurettede strittede imod, og tiltalte brugte kraft. Det skete over for vidnet og børnene. Han sagde ”jeg skal lige snakke med dig” . Situationen endte med, at tiltalte gik til sidst.
Tiltalte har ikke generelt sagt til vidnet, at hun ikke skulle komme mere. Forurettede har fortalt hende, at forurettede ikke måtte se hende, og at tiltalte har taget hendes telefon.
Vidnet pb. Vidne 2 har forklaret, at han er ansat ved Fyns Politi. Han var på arbejde den 25. februar. Han var sammen med 3 andre kollegaer kommet på adressen på baggrund af et bekymringsopkald om en kvinde, der blev slået. På adressen var det en mand, der åbnede døren. De sagde, at de gerne ville snakke med kvinden. Manden var modvillig og
side 10
virkede lidt ophidset, i hvert fald over deres tilstedeværelse.
Kvinden kom herefter til stede, og hun virkede bange/skræmt. Hun var våd og havde stadig tøj på. Hun rystede. Hun havde fået smurt barberskum på sit tøj og sit hår. Manden var ikke våd. Manden havde ikke lyst til, at de skulle tale med hende. Det gjort ham mere ophidset. De delte sig op således, at kollegaen tog med kvinden ind på børneværelset, og vidnet tog manden med ind i stuen. Manden prøvede et par gange at komme hen til kvinden, og til sidst måtte de bortvise ham fra stedet. Badeværelset så rodet ud. Der var smurt barberskum ud over det hele.
Der har været forevist fotos af forurettede og af gerningsstedet.
Tiltalte er af relevans for sagen senest straffet ved
dom af 10. august 2009 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. Prøveløsladt den 23. december 2009 mod 2 års prøvetid. Reststraf 1 måned.
dom af 7. februar 2018 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af
straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1 og 2.
dom af 27. marts 2019 med fængsel i 60 dage for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 266, § 119, stk. 1.
dom af 7. januar 2020 med dagbøder for bl.a. overtrædelse af
straffelovens § 291, stk. 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han er sygemeldt. Han er i et ressourceforløb. Han har eget hus. Han har 2 børn. De er ikke hos ham.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldspørgsmålet
Tiltalte er tiltalt for at have udsat sin tidligere samlever, Forurettede, for flere tilfælde af vold, jf. § 245, stk. 1, jf. til dels § 247, stk. 1 og 2, samt ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og psykisk vold efter straffelovens § 243. Gerningsperioden er angivet som værende "i løbet af 2019" - dog for så vidt angår § 243 først efter den 1. april 2019 - og "derpå frem til den 25. februar 2020".
I anklageskriftet er angivet nogle selvstændige og specificerede anklagepunkter, som retten vil tage udgangspunkt i ved vurderingen af, om der foreligger overtrædelser af en eller flere af de nævnte bestemmelser. I første række vil retten vurdere, om der i de enkelte underpunkter til forholdet er bevis for overtrædelse af en af de traditionelle bestemmelser om krænkelser af en persons legeme eller frihed (vold, ulovlig tvang), dernæst om betingelserne for psykisk vold (§ 243) eller gentagen vold (§ 224, stk. 2)
side 11
er opfyldt.
Forurettede, har afgivet en forklaring, der fremstår subjektiv oprigtig. Den er imidlertid præget af mangelfuld hukommelse, manglende præcision og i et vist omfang af modsigelser, der alt kan skyldes den PTSD, som forurettede angiver at lide af. Dette har retten ladet indgå i bevisvurderingen til fordel for tiltalte, hvor forurettedes forklaring afviger fra tiltaltes forklaring.
Forurettede har - overensstemmende med tiltaltes forklaring - forklaret, at hun og tiltalte var kærester i en periode på ca. 2 år, indtil forholdet sluttede for nylig. De boede ikke sammen, men opholdt sig meget sammen, herunder på hendes bopæl. Hun har - også foreneligt med tiltaltes forklaring -forklaret, at forholdet det sidste år, de var kærester, var præget af mange skænderier. Hun har forklaret, at det er sket "ca. 1 gang hver tredje måned, at hun har fået skub, som har givet mærker".
Forurettede har i øvrigt om enkeltstående voldshændelser forklaret, at hun i november 2020 fik en lussing af tiltalte. Forklaringen vedrører et forhold, der falder uden for anklageskriftets gerningsperiode. Der kan derfor ikke ske domfældelse for dette selvstændige forhold. Retten finder ikke, at der i øvrigt er ført bevis for, at tiltalte i gerningsperioden har udsat forurettede for lussinger.
Forurettede har forklaret om et tilfælde, hvor hun og tiltalte sad ved siden af hinanden på en græsskråning og diskuterede, og at tiltalte i forbindelse hermed skubbede hende i brystet, hvorved hun ramte "en pind i græsset" og "fik et lille hul i baghovedet". Hun har forklaret, tiltalte ikke kendte til, at der lå en pind i græsset. Forurettede har endvidere forklaret om et tilfælde, hvor tiltalte tog en dyne eller en pude "over hende og over hendes hoved", hvorved "det var svært at trække vejret". Hun har herom i øvrigt forklaret, at "hun husker, at hun skubbede det væk", at "hun ikke kan huske, om han sad oven på hende" og at "Hun kunne godt skubbe ham væk". Retten finder det overvejende betænkeligt på grundlag af forurettedes forklaringer om disse forhold, jf. også rettens indledende generelle bemærkninger vedrørende forurettedes forklaring, at anse tiltalte for i disse forhold at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 eller § 245. Retten har herved tillige lagt vægt på karakteren af forholdene og den mangelfulde belysning af optakten til dem. Retten finder endvidere, forholdene ikke ved bevisførelsen i retten klart er tidsfæstet til gerningsperioden. Tiltalte frifindes derfor for disse forhold.
Forurettede har herudover forklaret om, at tiltalte i forbindelse med en skænderi smed en tændt cigaret - evt. flere cigaretter, hvoraf én var tændt -over på hende, og at den tændte cigaret faldt ned på hendes lår og forårsagede brandsår på hendes lår. Tiltalte har ved sin forklaring bekræftet, at han "verfede" cigaretten mod forurettede, efter at hun havde kastet den
side 12
mod ham, men at han ikke var klar over, at den faktisk brændte hende. Forurettedes forklaring om hændelsen er understøttet af vidnet, politibetjent Vidne 2's forklaring og de tekniske oplysninger, herunder fotos optagne ved politiforretningen den 25. februar 2020, og er herved tillige med tiltaltes forklaring tidsfæstet til denne dato.
Forurettede har videre om hændelsen forklaret, at hun ikke turde at vifte cigaretten væk fra låret på grund af en frygt for tiltaltes reaktion. Da det samtidig efter forurettedes forklaring må lægges til grund, at tiltalte ikke havde direkte udsyn til, at cigaretten lå på hendes skød, fordi der var et bord mellem dem, finder retten det imidlertid ikke bevist, at han havde forsæt til at cigaretten faktisk brændte hendes lår, hvorfor han frifindes for at have overtrådt straffelovens § 245 eller § 260, stk. 1, nr. 1, for ved denne eller anden lejlighed at have ladet "tændte cigaretter brænde ud på Forurettedes ... begge lår med brændemærker til følge". Retten finder imidlertid, at selve det at kaste en tændt cigaret på en anden med risiko for brandsår til følge er en overtrædelse af straffelovens § 244, hvorfor han findes skyldig heri.
Forurettede har ikke forklaret om, at hun ved denne eller en anden lejlighed blev påført et brandsår på sin hånd ved tiltaltes handling. Retten finder herefter ikke, at der foreligger det til domfældelse fornødne bevis for denne del af anklageskriftet, hvorfor tiltalte frifindes herfor.
Forurettede forklarede ikke under hovedforhandlingen af egen drift om underpunktet vedrørende "et knytnæveslag på næsen med blå øjne til følge". Under forehold af politirapporten med gengivelse af politiets afhøring af hende forklarede hun først, at det er rigtigt, at hun fik et blåt øje, og senere, at det skyldtes vold fra tiltalte. I det foreholdte fra politirapporten kan hændelsen tidsfæstes til ca. 3 uger før den 25. februar 2020. Retten finder imidlertid, at forurettedes forklaring, der er bestridt af tiltalte og ikke er understøttet af lægelige erklæringer, fotos eller andethåndsvidner, er behæftet med en sådan usikkerhed, herunder med hensyn til den nærmere beskaffenhed af volden, optakten til den og skaderne, at det er overvejende betænkeligt at finde tiltalte skyldig heri, hvorfor han frifindes for dette underforhold.
Efter parternes samstemmende påstande frifindes tiltalte for det underforhold, der omhandler, at tiltalte den 25. februar 2020 skulle have tvunget forurettede til at køre med sig til sin fars bopæl.
Efter forurettedes forklaring, der er understøttet af fotoene af forurettede og af badeværelset samt af politibetjent Vidne 2's forklaring om forurettedes fremtoning og sindstilstand og af tiltaltes sindstilstand, da vidnet indfandt sig på adressen, og til dels af tiltaltes egen forklaring, lægger retten til grund, at tiltalte tvang forurettede påklædt ind under bruseren, hvor han hindrede hende i at komme ud, og hvorfra han oversprøjtede hende med
side 13
koldt vand, samt at han sprøjtede barberskum ud over hende. Tiltaltes forklaring om, at hun selv gik ind under bruseren med tøj på, og at hændelsen med sprøjt af barberskum var udslag af pjank, tilsidesættes derfor som utroværdig.
Tiltalte findes derfor i dette omfang skyldig i dette underforhold. Retten finder, at såvel oversprøjtningen med barberskum som med koldt vand - i hvert fald under de i sagen omhandlede omstændigheder, der samlet anbragte forurettede i en ydmygende og nedværdigende situation - udgør overtrædelser af straffelovens § 244, og - for så vidt angår elementet af tvang - straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. Disse forhold findes strafmæssigt at skulle bedømmes under ét.
Det lægges efter det oplyste til grund, at tiltalte var nært knyttet til forurettedes hustand.
Der er under hovedforhandlingen forevist et foto af knust glas i et billede og i en sofa, men beskadigelserne er ikke under bevisførelsen relateret til tiltaltes handlinger. Forurettede har forklaret, at tiltalte ved en lejlighed har ødelagt et bord ved under et skænderi at have slået sin hånd ned i det. Retten finder ikke, at denne handling, heller ikke i sammenhæng med tiltaltes forklaring om en kast af en ølflaske "ned i sædet af en knallert, så den bumpede ind i vinduet" med tilstrækkelig sikkerhed kan opfattes som et moment i en nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der var egnet til at styre forurettede.
Det lægges efter tiltaltes og forurettedes forklaringer til grund, at tiltalte efterlod en besked i døren til forurettede, efter episoden den 25. februar 2020, med teksten "Du skal tænke dig om, skat!".
De to beskrevne overtrædelser af straffelovens § 244/§260, stk. 1, nr. 1, må efter det oplyste anses for at finde sted i løbet af én aften, den 25. februar 2020. Retten finder imidlertid ved forurettedes forklaring, sammenholdt med Vidne 1's forklaring, og til dels tiltaltes forklaring, at der foreligger tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der i en periode fra ca. november 2019 til den 25. februar 2020 har været et sådant mønster af groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd, udøvet af tiltalte over for forurettede, som har været egnet til at styre hende, at betingelserne i straffelovens § 243 er opfyldt.
Vurderingen sker efter en samlet bedømmelse af de to oven for beskrevne overtrædelser af straffelovens § 244/§ 260, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med ordlyden af den besked, som tiltalte efterlod i døren, efter at politiet havde været på adressen, forurettedes forklaring om tiltaltes gentagne nedværdigende bemærkninger til hende og hans devaluerende kommentarer om hendes omgangskreds, der er understøttet af Vidne 1's forklaring, og den ændring i forurettedes adfærd, der som følge heraf bl.a.
side 14
bevirkede, at hun lagde afstand til sin bekendtskabskreds. Retten har endvidere til brug for vurderingen af, om betingelserne i § 243 er opfyldt, lagt forurettedes forklaring om, at hun jævnligt i gerningsperioden fik skub af tiltalte, således at det gav mærker til grund. Efter forurettedes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte over for forurettede og andre omskrev hendes skader som følge af vold eller håndgemæng således, "at hun er faldet og har slået sig" eller, at "hun skulle være faldet igennem en badebro". Retten finder, at tiltaltes omskrivninger af forurettedes skader som følge af volden eller håndgemænget, er kendetegnende for tiltaltes styring af forurettede og hans adfærds gradvise nedbrydning af hendes selvværd.
Retten finder ikke, at de to overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 1, der er begået i løbet af en aften under det, der må betegnes som et fortløbende skænderi, er omfattet af sidestrafferammen i straffelovens § 244, stk. 2, hvorfor tiltalte frifindes herfor.
Strafudmålingen
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 243, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 89.
Retten har lagt vægt på karakteren af de to overtrædelser af straffelovens § 244/260, stk. 1, nr. 1, der som "fysisk vold"- overtrædelser betragtet må anses som af mindre grov karakter, karakteren af den psykiske vold, som -ud over de to tilfælde af fysisk vold - tillige må anses for at have været af mindre alvorlig karakter og som er foregået over en kortere periode, og i skærpende retning tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet. Der er for så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 243 taget udgangspunkt i lovforarbejdernes tilkendegivelser om, at der ikke for overtrædelse af denne bestemmelse som udgangspunkt bør udmåles en straf på under 60 dage. Straffen for overtrædelserne af straffelovens § 244/§260, stk. 1, nr. 1, må dog i betydeligt omfang anses for absorberet ved overtrædelsen af straffelovens § 243.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer