Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 19. juni 2008
Sag 368/2007
(1. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(selv)
mod
Justitsministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen)
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 3. afdeling den 15. juni 2007.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Henrik Waaben.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger har gentaget sine påstande med den tilføjelse til den principale påstand, at advokatbeskikkelsen skal udleveres med virkning fra den 16. december 1997.
Indstævnte, Justitsministeriet, har påstået stadfæstelse. Ministeriet har påstået tilføjelsen til Appellants, tidligere Sagsøger principale påstand afvist, da den først er fremkommet i det 2. procedureind-læg for Højesteret.
Højesteret finder ikke grundlag for mod Justitsministeriets protest at tage tilføjelsen til Appellants, tidligere Sagsøger principale påstand under pådømmelse, jf. retsplejelovens § 383.
- 2 -
Supplerende sagsfremstilling
Justitsministeriets afgørelse af 4. juli 2005 indeholder under overskriften ”Retsgrundlag” føl-gende:
”Efter retsplejelovens § 137 bortfalder retten til at udøve advokatvirksomhed, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at have beskikkelse som advo-kat, herunder såfremt vedkommende erklæres konkurs, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 2.
Når den pågældende på ny er berettiget til at udøve advokatvirksomhed, skal advokat-beskikkelsen udleveres efter begæring, jf. retsplejelovens § 140, stk. 2. Er retten til at udøve advokatvirksomhed imidlertid faldet bort som følge af konkurs efter bestemmel-sen i retsplejelovens § 137, kan Justitsministeriet afslå at udlevere beskikkelsen, såfremt der fortsat består anmeldte krav, som kan gøres gældende imod den pågældende, jf. retsplejelovens § 140, stk. 3.
Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 140, at det med bestemmelsen præci-seres, at en person, der ønsker at få udleveret sin beskikkelse som advokat på ny, også på udleveringstidspunktet skal opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat, jf. Folketingstidende 1981-1982, Tillæg A, sp. 3795. Når denne bestemmelse sammen-holdes med reglen i retsplejelovens § 140, stk. 3, må det efter Justitsministeriets opfat-telse lægges til grund, at ministeriet kan nægte at udlevere en deponeret beskikkelse, når der efter en afsluttet konkursbehandling stadig består anmeldte krav, der kan gøres gæl-dende imod den pågældende personligt.
I overensstemmelse med det anførte er det Justitsministeriets faste praksis, at en advo-katbeskikkelse kun udleveres efter en konkurs, hvis det dokumenteres, at der ikke læn-gere består anmeldte krav, som kan gøres gældende imod den pågældende, jf. retsple-jelovens § 140, stk. 3.”
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at retsplejelovens § 140, stk. 3, fin-der anvendelse.
Efter retsplejelovens § 140, stk. 3, skal en afgørelse om udlevering af en advokatbeskikkelse efter afsluttet konkurs træffes på grundlag af et konkret skøn. Således som Justitsministeriet har beskrevet sin praksis i afgørelsen af 4. juli 2005, fremtræder denne praksis som udtryk for en ufravigelig regel om, at udlevering af en advokatbeskikkelse efter konkurs kun kan ske, hvis det dokumenteres, at der ikke længere består anmeldte krav, som kan gøres gældende imod den pågældende. Højesteret finder imidlertid, at denne forståelse, som ville være i strid med § 140, stk. 3, ikke er lagt til grund i afgørelsen. Ministeriet har således i sin afgørelse lagt
- 3 -
vægt på, at de bestående krav mod Appellant, tidligere Sagsøger er af ”en ikke ubetydelig størrelse” , hvilket var baseret på, at Appellant, tidligere Sagsøger i et brev af 3. februar 2003 havde oplyst, at gælden efter kon-kursen på det tidspunkt oversteg 5-6 mio. kr. I afgørelsen anførte ministeriet endvidere, at den omstændighed, at der er forløbet ca. 10 år, siden Appellant, tidligere Sagsøger blev erklæret konkurs, ikke kunne føre til et andet resultat. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Justitsministeriet har undladt at foretage et pligtmæssigt skøn på grundlag af sagens konkrete omstændigheder. Højesteret tiltræder endvidere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Justitsministeriets skøn.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Justitsministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
--oo0oo--