Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1. nr. 1, 2, 3 og 9

Østre LandsretStraffesag2. instans6. marts 2024
Sagsnr.: 1332/23Retssagsnr.: SS-4015/2022-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-4015/2022-OLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1332/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleDitte Obel Skriver; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleMorten Christensen; PartsrepræsentantHanne Rahbæk; Rettens personaleBo Østergaard

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 6. marts 2024 af Østre Landsrets 3. afdeling

(landsdommerne Bo Østergaard, Morten Christensen og Ditte Obel Skriver (kst.)   med nævninger).

3. afd. N nr. S-4015-22:

Anklagemyndigheden

mod

2) Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1953))

(advokat Hanne Rahbæk, besk.)

Dom afsagt af Retten i Glostrup den 20. december 2022 (CL-1291/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til dommens bestemmelse om konfiskation.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 3.

De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Domfældtes, tidligere Tiltalte 2 forklaring for byretten er ligeledes dokumenteret.

- 2 -

Tiltalte har forklaret blandt andet, at det var hans Køretøj. Han havde tidligere lejet en garage i et af husene på adressen i fem-seks år. Garagen var på 40 kvadratmeter. Efter at lejemålet var ophørt, havde han havde fået lov til at have Køretøj stående på parkeringspladsen. Alle hans ting fra garagen var i den. Han boede i Køretøj, hvor han havde en madras. Køretøj skulle have været kørt til Jylland, hvor han har en gård. Gården ligger i By 4 ved Varde. Da fotografierne i sagen blev taget af Køretøj, havde han allerede været ved at pakke den sammen for at køre den til Jylland.

Den 25. oktober 2021 ledte han i Køretøj efter rygsækken med ledninger i, som Vidne 3 skulle bruge. Det var stik og ledninger, som skulle forbindes med lygter i en bil. Han spurgte Vidne 3, om han kunne bruge noget fiskegrej. Fiskekrogene var viklet om et stykke pap. Der var stadig gamle orm på krogene. Tasken vejede ikke særligt meget. Han kan ikke forholde sig til, hvad Vidne 3 har forklaret om, at guitartasken indeholdt et våben. Han har ikke givet Vidne 3 nogen våben. Han hader våben.

Det var nødvendigt at fjerne riflen, fordi der var en lille dreng på 8 år, som rendte rundt ude på pladsen og havde fat i riflen. Riflen var virkelig gammel og grim. Han regnede ikke med, at den skulle skyde igen. Person sætter våben i stand.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at tiltalte havde haft værksted i nærheden af vidnets værksted. De er ikke venner.

Han kan ikke huske, hvordan han og tiltalte blev enige om at gå ud i Køretøj den 25. okto-ber 2021. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvilke personer han har lavet aftaler med. Ta-skerne i Køretøj var hans. Han havde fået dem af en person fra Køretøj. Han kan ikke sige, hvem det er. Han kan ikke nikke genkendende til Vidne 2's forklaring om, at våbnene tilhørte Vidne 2, og at han flere måneder forinden havde afleveret våbnene til vidnet. Tiltalte hjalp ham over med taskerne for, at vidnet ikke skulle gå to gange. Vidnet vidste, at der var vå-ben i taskerne. Han havde ikke vist våbnene til tiltalte og tror heller ikke, at han havde sagt det til ham. Han kan ikke huske, hvor lang tid taskerne havde ligget i Køretøj, og ved heller ikke, hvordan våbnene kom til at ligge der. Han ved ikke, om våbnene havde været i en kælder, inden de blev placeret i Køretøj. Han ville ikke have våbnene liggende på sit værk-sted. Derfor lagde han dem ud i containeren. Han kan ikke huske, om han kiggede på våb-nene, da de lå i containeren.

- 3 -

Han havde lavet en aftale om, at en person kunne hente våbnene. Det var vist nogle dage, inden de blev afhentet. Han gjorde ikke noget ved våbnene, mens han havde dem i sin be-siddelse. Han lagde heller ikke noget ned i taskerne, hvor våbnene lå. Det er muligt, at der er blevet lagt en klud ned i tasken. Det må han i givet fald have gjort, da han tog våbnene over på værkstedet fra containeren.

Han har været medlem af skytteklubber i 25 år og været aktiv skytte. Den skudsikre vest, som blev fundet under ransagning af hans bopæl, havde han fået af en kammerat. Han har haft fire-fem våbentilladelser. Han har aldrig fået repareret et våben. Det er noget en vå-benreparatør i givet fald gør.

Nogle af de 158.000 kr., der blev fundet under ransagning af hans værksted, var fra et mo-torcykelsalg. Derudover hidrørte beløbet fra arv efter hans mor. Han havde fået beløbet af hende over lang tid. En del af beløbet tilhørte hans kone.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han under varetægtsfængs-lingen fortrinsvis har været placeret i Vestre Fængsels sygeafdeling, da han har behov for baderum med bruser og bænk. Hans helbred er under varetægtsfængslingen blevet meget dårligere.   

Tiltalte har under sagen rettelig været frihedsberøvet fra den 11. november 2021 til den 25. maj 2022 og atter fra den 20. december 2022.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

Forhold 1

Også efter bevisførelsen for landsretten finder et enigt nævningeting af de grunde, byretten har anført, at det er bevist, at de rygsække og den guitartaske, som blev hensat i tiltaltes Køretøj på et tidspunkt forud for den 25. oktober 2021, indeholdt en maskinpistol af mærket Scorpion med tilhørende tre magasiner, patroner og ekstra skæfte og en pumpgun af mærket Maverick by Mossberg med tilhørende patroner.

Efter forklaringerne afgivet af tiltalte og Vidne 3 finder et enigt nævningeting endvidere, at det uden for enhver rimelig tvivl kan lægges til grund, at tiltalte var bekendt med indholdet af rygsækkene og guitar-tasken.

- 4 -

Herefter og af de grunde, byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i det omfang, der fremgår af byrettens skyldkendelse, dog med den ændring, at gerningsstedet rettelig er i By 2, hvilket under hensyn til tiltalens øvrige beskrivelse af gerningsstedet anses for en biomstændighed, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, 2. pkt.

Forhold 2

Et enigt nævningeting er også efter bevisførelsen for landsretten enig i byret-tens bevisresultat og begrundelsen herfor. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig i flytning af særligt farlige vå-ben fra Køretøj, hvori riflen i forhold 2 befandt sig, og hvorfra tiltalte sammen med Person samme dag flyttede riflen til en personbil og kørte riflen til adressen på Amager.

Thi bestemmes:

Tiltalte 1 findes skyldig i forhold 1 og 2 i samme omfang som fast-slået af byretten.”

Strafudmåling

Et enigt nævningeting finder, at der ikke er fornødent grundlag for at antage, at anvendelse af sædvanlig straf vil være skadelig eller unødvendig, jf. straffelovens § 82, nr. 2. Der er efter sagens karakter og grovhed heller ikke grundlag for at formilde straffen under hensyn til sagsbehandlingstiden, jf. straffelovens § 82, nr. 13, eller § 82, stk. 2, 1. pkt., jf. § 3, stk. 1, jf. tidligere gældende straffelovs § 82, nr. 13.

Der er afgivet 18 stemmer for at stadfæste byrettens strafudmåling. Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på de samme momenter som i byretten.

Konklusion

Byrettens dom stadfæstes.

T h i  k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1332/23
Rettens sags nr.: SS-4015/2022-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 6715/22
Rettens sags nr.: SS-1291/2022-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1. nr. 1, 2, 3 og 9 — domsdata.dk