Dom
ØSTRE LANDSRET DOM
afsagt den 1. december 2023
Sag BS-8459/2022-OLR
(13. afdeling)
Sagsøger
(advokat Jonas Christoffersen)
mod
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
(tidl. Indenrigs- og Boligministeriet)
og
Biintervenient til støtte for Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Udlændinge- og Integrationsministeriet
(begge ved advokat Søren Horsbøl Jensen)
Landsdommerne Louise Saul, Michael de Thurah og Kristoffer Gammelgaard Petersen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 5. november 2021. Ved kendelse af 1. marts 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelo-vens § 226, stk. 1.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger erhvervede dansk indføds-ret ved legitimation i medfør af den dagældende indfødsretslovs § 2 som følge af, at hendes far efter hendes fødsel, men forud for forældrenes indgåelse af ægteskab, erhvervede dansk indfødsret.
2
Påstande
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Indenrigs- og Bo-ligministeriets afgørelse af 2. juni 2021 om ændring af registrering af statsbor-gerskab i CPR-registeret ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Indenrigs- og Boligministeriet) har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Sagsøgers forældre kom til Danmark i 1993 og blev gift samme år. Hendes far, Person 1, var dengang Udenlandsk 1 statsborger, og hendes mor, Person 2, var og er Udenlandsk 2 statsborger.
Sagsøger blev født i Danmark Dato1995 og blev ved fødslen registreret som Udenlandsk 1 statsborger efter sin far. Hendes to yngre søskende, Person 3 og Person 4, blev født i Danmark i henholdsvis 1997 og 1999. Forældrene blev skilt den 23. februar 2000, hvorefter børnenes mor fik forældremyndigheden over børnene.
Den 27. december 2000 erhvervede børnenes far dansk indfødsret ved naturali-sation. Eftersom deres far ikke havde del i forældremyndigheden, erhvervede børnene ikke indfødsret ved naturalisation som bipersoner til deres far.
Forældrene blev gift på ny den 11. marts 2004, og Sagsøger og hen-des søskende blev i forlængelse heraf den 18. marts 2004 registrerede som dan-ske statsborgere.
Den 9. februar 2021 sendte Indenrigs- og Boligministeriet et partshøringsbrev til Sagsøger, hvoraf fremgår bl.a.:
”Fejl i registreringen af dit statsborgerskab i CPR
1. Du, Sagsøger, personnummer […], blev ved registrerin-gen af din fødsel i Danmark Dato 1995 registreret som statsborger i Land 1 i Det Centrale Personregister (CPR).
Du blev imidlertid den 18. marts 2004 som følge af en programfejl au-tomatisk registreret i CPR som dansk statsborger med virkning fra dine forældres indgåelse ægteskab. Fejlen opstod ved registreringen i CPR af dine forældres ægteskab.
Det kan generelt oplyses, at hvis en mand, der er dansk statsborger, og en udenlandsk kvinde indgår ægteskab, bliver de registrerede fælles-børn, der på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet er ugifte og under 18 år, danske statsborgere, dog kun hvis faren var dansk statsborger ved barnets fødsel. De pågældende børn erhverver i givet fald dansk statsborgerskab fra tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
3
Din far, Person 1, blev med virkning fra den 27. december 2000 registreret som dansk statsborger i CPR og var forud herfor registreret som statsborger i Land 1. Din far var således ikke dansk statsborger på tidspunktet for din fødsel, og registreringen af dine forældres ægte-skab i CPR skulle derfor ikke have medført en automatisk registrering af dansk statsborgerskab for dig.
Ministeriet skal oplyse, at Social- og Indenrigsministeriet blev nedlagt den 21. januar 2021, og CPR-området blev overført til det samme dato oprettede Indenrigs- og Boligministerium.
Indenrigs- og Boligministeriet skal meget beklage fejlen.
2. Inden ministeriet retter fejlen i CPR og derved ændrer dit statsbor-gerskab i CPR, således at du er registreret som statsborger i Land 2, vil ministeriet give dig lejlighed til at fremkomme med dine bemærk-ninger.
Det kan oplyses, at ministeriet har bedt Udlændinge- og Integrations-ministeriet, som er ressortministerium for lov om dansk indfødsret, om en udtalelse om dlf statsborgerskabsforhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at du ikke er og al-drig har været dansk statsborger. Udlændinge- og Integrationsministe-riet har i den forbindelse oplyst, at ingen af dine forældre efter det op-lyste var danske statsborgere på tidspunktet for din fødsel, hvorved du ikke kan have erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere oplyst, at dette ministerium ikke har oplysninger som indikerer, at du skulle være adopteret fra udlandet, hvorved du ikke kan have erhvervet dansk statsborgerskab ved adoption fra udlandet, ligesom din far efter det op-lyste ikke var dansk statsborger på tidspunktet for din fødsel, hvorved du ikke kan have erhvervet dansk statsborgerskab ved dine forældres indgåelse af ægteskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endelig oplyst, at du ikke ses at have erhvervet dansk statsborgerskab ved naturalisation eller er-klæring heller ikke sammen med din far da han erhvervede dansk statsborgerskab med virkning fra den 27. december [2000] Havde du erhvervet dansk statsborgerskab sammen med din far (som biperson), ville dette udtrykkeligt have fremgået af din fars danske statsborger-retsbevis.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at du er statsborger i Land 2.
Hvis dine eventuelle bemærkninger til Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriets vurdering ikke medfører en ændret vurdering af dine stats-borgerretlige forhold, vil det betyde, at du ikke er dansk statsborger og for øjeblikket ikke har lovligt ophold i Danmark. Såfremt du fortsat øn-
4
sker at opholde dig l Danmark, vil du skulle søge om opholdstilladelse i Danmark hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).”
Partshøringen blev besvaret af advokat Jonas Christoffersen ved brev af 10. marts 2021, hvoraf fremgår bl.a.:
”Under henvisning til Indenrigs- og Boligministeriets breve af 9. febru-ar 2021 skal jeg som advokat for Person 4, Person 3 og Sagsøger venligst henlede ministeriets opmærksom-hed på, at den i 2004 gældende indfødsretslov § 2 omfattede ” et barn af en dansk far og en udenlandsk mor.”
Hvis et barn af ” en dansk far og en udenlandsk mor” ikke havde erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhvervede barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.
Det fremgår hverken af lovens ordlyd eller forarbejder, at barnets far skulle være dansk statsborger ved barnets fødsel. Det fremgår heller ik-ke af den gældende bestemmelse, der blev ændret i 2020.
Bestemmelsen fra 2004 blev affattet ved lov nr. 1018 af 23. december 1998. I lovforslag nr. 69 af 28. oktober 1998 fremgår det af bemærknin-gerne til § 1, nr. 2, at forslaget ikke indebar ændringer i forhold til gæl-dende ret.
I hovedloven nr. 252 af 27. maj 1950 lød bestemmelsen: ” Har dansk mand og fremmed kvinde børn sammen, inden de indgår ægteskab, erhverver børnene ved forældrenes ægteskab dansk indfødsret, for så vidt de er ugifte og under 18 år.” Det fremgår af lovforslag nr. 125 af 2. marts 1950, at bestemmelsen svarer til loven fra 1925, og at der alene blev foretaget redaktionelle ændringer. Heller ikke her fremgår det af loven eller dens forarbejder, at barnets far skulle være dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel.
I U 2012.1950 Ø tog Østre Landsret stilling til, om en person var dansk statsborger. I begrundelsen for, hvorfor dette ikke var tilfældet, rede-gjorde landsretten for betingelserne for at erhverve dansk statsborger-skab i henhold til indfødsretslovens § 2. Herom udtalte landsretten, at det ”forudsætter efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at den pågældende er født, før forældrene indgik ægteskab.” Landsretten an-ser det således ikke for en betingelse, at faren skulle være dansk stats-borger på tidspunktet for barnets fødsel.
Person 4, Person 3 og Sagsøger erhvervede derfor dansk indfødsret ved deres forældres indgåelse af ægteskab.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet afgav den 26. april 2021 en udtalelse til Indenrigs- og Boligministeriet i sagen, hvoraf fremgår bl.a.:
5
”Formålet med bestemmelsen i indfødsretslovens § 2 er at sikre, at børn, som ville have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, hvis for-ældrene havde været gift, sidestilles med børn født i ægteskab, såfremt forældrene indgår ægteskab, og barnet er under 18 år og ugift.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det herved er en forudsætning, at barnets far var dansk statsborger ved barnets fødsel.
Indfødsretslovens § 2 blev ændret ved lov nr. 1018 af 23. december 1998. Det fremgår af bemærkningerne hertil bl.a., at formuleringen af indfødsretslovens § 2 ændredes som følge af en foreslået ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1.
Indfødsretslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., blev med loven affattet således, at ”et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller mo-deren er dansk” . Indfødsretslovens § 2, 1. pkt., blev med loven affattet således, at ”har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke er-hvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indføds-ret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.”
Henset til, at det klart fremgår, at én af forældrene på fødselstidspunk-tet skal være dansk statsborger, for at barnet erhverver dansk statsbor-gerskab ved fødslen, og henset til, at indfødsretslovens § 2 er ændret som følge heraf, fastholder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at § 2 skal fortolkes således, at børn, som ville have erhvervet dansk ind-fødsret ved fødslen, hvis forældrene havde været gift, sidestilles med børn født i ægteskab, såfremt forældrene indgår ægteskab, og barnet er under 18 år og ugift.
Et barn af udenlandske forældre vil således ikke erhverve dansk ind-fødsret ved fødslen eller ved forældrenes efterfølgende indgåelse af æg-teskab, selvom faren efter barnets fødsel og inden forældrenes indgåel-se af ægteskab har erhvervet dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke er bekendt med, at der på noget tidspunkt skulle have været en anden praksis.
Det er hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at ind-fødsretslovens § 2 skal ses i en sammenhæng med de regler, der gælder for børn, der opnår statsborgerskab ved naturalisation sammen med en forælder, hvor der ifølge indfødsretslovens § 5, jf. § 6, stk. 2, stilles visse krav til børns erhvervelse af dansk statsborgerskab.
Med advokat Jonas Christoffersens fortolkning af retstilstanden vil børn, der ikke opfylder betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation sammen med en forælder, efterfølgende kunne er-hverve dansk statsborgerskab, hvis forældrene indgår ægteskab.
Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets op-fattelse, at Person 4, Person 3 og Sagsøger ikke har erhvervet dansk indfødsret ved deres forældres indgå-
6
else af ægteskab, jf. indfødsretslovens § 2, idet de pågældendes far først erhvervede dansk indfødsret ved naturalisation efter deres fødsel.”
Ved afgørelse af 2. juni 2021 ændrede Indenrigs- og Boligministeriet børnenes registrering som danske statsborgere. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
” 1. Ændring af registrering af statsborgerskab i CPR
Indenrigs- og Boligministeriet meddelte den 9. februar 2021 dine klien-ter, Person 3, Person 4 og Sagsøger, at ministeriet ville ændre registreringen af deres statsborgerskab i CPR fra dansk til statsborger i Land 2.
Ministeriet bad om at modtage dine klienters eventuelle bemærkninger dertil inden den 2. marts 2021.
Som oplyst i ministeriets brev af 9. februar 2021 er det lagt til grund ved behandlingen af sagen, at hvis en mand, der er dansk statsborger, og en udenlandsk kvinde indgår ægteskab, bliver de registrerede fællesbørn, der på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet er ugifte og under 18 år, danske statsborgere, dog kun hvis faren var dansk statsborger ved barnets fødsel. De pågældende børn erhverver i givet fald dansk stats-borgerskab fra tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
Dine klienters far, Person 1, blev med virkning fra den 27. de-cember 2000 registreret som dansk statsborger i CPR og var forud her-for registreret som statsborger i Land 1. Dine klienters far var således ikke dansk statsborger på tidspunktet for dine klienters fødsel, og regi-streringen af dine klienter forældres ægteskab i CPR skulle derfor ikke have medført en automatisk registrering af dansk statsborgerskab for dine klienter.
Ved brev af 10. marts 2021 anførte du, at det ikke fremgår af indføds-retslovens ordlyd eller forarbejder, at barnets far skulle være dansk statsborger ved barnets fødsel, at det desuden heller ikke fremgår af den gældende bestemmelse, der blev ændret i 2020, og at dine klienter erhvervede dansk indfødsret ved deres forældres indgåelse af ægte-skab. Du henviste i den forbindelse til I U 2012.1950 Ø.
Dine bemærkninger har været forelagt Udlændinge- og Integrationsmi-nisteriet, som er ansvarligt ministerium for reglerne for erhvervelse af dansk statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan ik-ke tilslutte sig dine bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsmini-steriet fastholder således, at det er en forudsætning, at barnets far er dansk statsborger ved barnets fødsel, og at et barn af udenlandske for-ældre således ikke vil erhverve dansk indfødsret ved fødslen eller ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, selvom faren efter barnets fødsel og inden forældrenes indgåelse af ægteskab har erhver-vet dansk indfødsret.
7
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ansvarligt ministerium for reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab. Indenrigs- og Bolig-ministeriet lægger på den baggrund Udlændinge- og Integrationsmini-steriets fortolkning af reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab til grund ved behandlingen af sagen. Der vedlægges til din orientering kopi af Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af 26. april 2021.
Ministeriet har derfor dags dato ændret registreringen i CPR af dine klienter Person 4, Person 3 og Sagsøger, således at de er registreret i CPR som statsborgere i Land 2.
…
2. Fremtidigt opholdsgrundlag
Som oplyst i brevet af 9. februar 2021 vil dine klienter efter omregistre-ring af deres statsborgerskab ikke have lovligt ophold i Danmark, og såfremt dine klienter forsat ønsker at opholde sig i Danmark, vil dine klienter skulle søge om opholdstilladelse i Danmark hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
3. Aflevering af eventuelt dansk pas m.m.
…
Udlændinge- og Integrationsministeriet har bedt om, at det oplyses, at dine klienter skal indsende eventuelle dokumenter, der legitimerer dine klienter som danske statsborgere, f.eks. dansk pas, til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
4. Ansøgning om dansk statsborgerskab
Som oplyst i brevet af 9. februar 2021, kan dine klienter ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
…
Som ligeledes oplyst i brevet af 9. februar 2021 er det i særlige tilfælde muligt at få dispensation fra visse af betingelserne for at blive dansk statsborger, hvis en ansøger fejlagtigt har fået udstedt dansk pas og på den baggrund havde en berettiget forventning om, at vedkommende var dansk statsborger.”
Advokat Jonas Christoffersen har oplyst, at Sagsøgers søskende, Person 4 og Person 3, ikke er medsagsøgere, idet de ikke har retshjælpsforsikring.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hendes forældre kom til Danmark i 1993 og blev gift samme år. Hendes mor var Udenlandsk 2 statsborger, og hendes far var dengang Udenlandsk 1 statsborger. Hun blev født Dato 1995 og blev Udenlandsk 1 statsborger efter sin far. Hendes to brødre blev født i hen-holdsvis 1997 og 1999.
8
Efter forældrenes skilsmisse i 2000 fik hendes mor forældremyndigheden alene, fordi det var mest praktisk, når de boede hos moderen Hun så sin far i weeken-derne, og de har altid haft et tæt forhold.
Hendes forældre var ikke klar over, at den omstændighed, at moderen havde forældremyndigheden medførte, at de ikke kunne blive danske statsborgere i forbindelse med, at deres far blev dansk statsborger ved naturalisation.
Forældrene blev gift igen den 11. marts 2004 og var flyttet sammen forinden. Hun blev registreret som dansk statsborger i forlængelse af forældrenes ægte-skab. Hun blev senere tillige registreret som Udenlandsk 2 statsborger efter sin mor, hvorefter hun havde både dansk og Udenlandsk 2 statsborgerskab. Hun taler lidt Udenlandsk 2, men ikke flydende.
Afgørelsen fra Indenrigs- og Boligministeriet om, at hun alligevel ikke var dansk statsborger, har påvirket hende meget. Det danske statsborgerskab har stor betydning for hendes identitet, og hun kan eksempelvis ikke længere stemme eller skrive under på et borgerforslag. Afgørelsen medførte også, at hun og hendes brødre måtte ansøge om dansk opholdstilladelse, og hun blev i tiden efter afgørelsen angst, når hun var ude at rejse. Hun havde en krise, som varede ca. et år, og det gik ud over både hendes forhold og arbejde.
Hverken hun eller hendes brødre har ønsket at søge om dansk statsborgerskab ved naturalisation, før denne sag er afklaret. Da de modtog afgørelsen fra In-denrigs- og Boligministeriet, vurderede hun og hendes brødre umiddelbart selv, at de opfyldte betingelserne for naturalisation, da de alle sammen var i arbejde og altid har haft bopæl her i landet.
Hun er gift og arbejder i dag som Stilling.
Retsgrundlaget
Lov nr. 42 af 19. marts 1898 om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret afløste forordning af 15. januar 1776 om indfødsret for embedsmænd.
Lovens bestemmelser om erhvervelse af indfødsret fremgik af §§ 1-4 og §§ 7-8:
”§ 1. Ifølge Fødsel erhverves dansk Indfødsret af ægte Barn, hvis Fader har dansk Indfødsret, hvad enten Fødselen foregaar her i Landet eller i Udlandet.
§ 2. Personer, der ikke ifølge Fødsel have erhvervet Indfødsret, men dog ere fødte her i Riget, erhverve Indfødsret, naar de efter Fødselen ved-blivende have haft deres Hjemsted her indtil deres fyldte 19de Aar, medmindre vedkommende i Løbet af det sidste Aar for Overøvrighe-
9
den (i Kjøbenhavn Magistraten) har afgivet en skriftlig Erklæring om ikke at ville erhverve dansk Indfødsret samt derhos ved fyldestgørende Attest har godtgjort at have Statsborgerret i et andet Land. Saadan Er-klæring skal dog ikke med Virkning kunne afgives af den, der er Barn af en Udlænding, som selv paa denne Maade har gjort sin fremmede Statsborgerret gældende.
Den af en Mand i Medfør af nærværende Paragraf erhvervede Indføds-ret tilkommer ogsaa hans Hustru og ægte Børn.
§ 3. Den fremmede Kvinde, som gifter sig med en Mand, der har dansk Indfødsret, erhverver ved Ægteskabet saadan Ret.
Have Ægtefællerne Børn sammen forinden Ægteskabets Indgaaelse, er-hverve ogsaa disse Børn, for saa vidt de ere umyndige (under 18 Aar), dansk Indfødsret.
§ 4. Dansk Indfødsret kan ogsaa erhverves ved Naturalisation i Hen-hold til Grundloven 28. Juli 1866 § 51.
Naturalisation af en Mand omfatter barns Hustru og umyndige Børn, saafremt ikke andet i det enkelte Tilfælde fastsættes.
…
§ 7. Uægte Børn, hvis Moder har dansk Indfødsret, erhverver ved Fød-selen dansk Indfødsret, hvad enten Fødselen foregaar her i Landet eller i Udlandet.
I de tilfælde, hvor ifølge bestemmelserne i nærværende Lov ægte Barn følger Faderen, retter det uægte Barns statsborgerlige Stilling sig efter Moderens.
Forandres Moderens statsborgerlige Stilling som Følge af Ægteskab med en anden end Børnenes Fader, sker derved ikke nogen Forandring med Hensyn til Børnenes Indfødsret.
§ 8. Børn, som findes her i Riget, uden at deres statsborgerlige Stilling kendes, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk Indfødsret.”
Indfødsretsloven blev ændret ved lov nr. 123 af 18. april 1925, og bestemmel-serne om erhvervelse af indfødsret fik herefter følgende ordlyd:
”§ 1. Ægtebarn, hvis fader bar dansk indfødsret, erhverver ved fødselen indfødsret. Uden for ægteskab født barn, hvis moder har dansk ind-fødsret, erhverver ved fødselen indfødsret.
Et hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende indfødsret.
§ 2. Fremmed mand og fremmed ugift kvinde, som er født her i riget og vedblivende har haft hjemsted her indtil det fyldte 19de år, erhverver derved indfødsret.
10
Dette gælder dog ikke, hvis vedkommende i løbet af det sidste år for overøvrigheden (i København magistraten) har afgivet skriftlig erklæ-ring om ikke at ville erhverve dansk indfødsret og ved fyldestgørende attest har godtgjort at have statsborgerret i et andet land. Sådan erklæ-ring kan dog ikke afgives med virkning, såfremt den pågældendes fa-der - eller, når talen er om en uden for ægteskab født person, den på-gældendes moder - selv på denne måde har gjort sin fremmede stats-borgerret gældende.
Den af en mand i medfør af nærværende paragraf erhvervede indføds-ret tilkommer også barns hustru og ægte børn. Børn uden for ægteskab følger på samme måde moderen.
§ 3. Fremmed kvinde, som gifter sig med en mand, der har dansk ind-fødsret, erhverver ved ægteskabet indfødsret.
Har ægtefællerne børn sammen før ægteskabet, erhverver også disse børn dansk indfødsret, for så vidt de er ugifte og under 18 år.
§ 4. Dansk indfødsret kan også erhverves ved naturalisation i henhold til § 50 i grundloven af 5. juni 1915 med ændringer af 10. September 1920.
Naturalisation af en mand omfatter hans hustru og ugifte ægtebørn under 18 år, såfremt ikke andet i det enkelte tilfælde fastsættes.
Udenfor ægteskab fødte ugifte børn under 18 år erhverver på samme måde indfødsret ved moderens naturalisation.
…
§ 8. De kvinder, som ved lovens ikrafttræden har tabt dansk indfødsret ved at indgå ægteskab med en mand, der ikke har dansk indfødsret, får efter derom over for indenrigsministeriet fremsat begæring indfødsret, såfremt de ved fødselen har erhvervet dansk indfødsret samt efter æg-teskabets indgåelse stedse har boet her i riget. Flytter de ud af riget, ta-ber de dansk indfødsret.
Lovens § 6 medfører kun tab af indfødsret for sådanne personer, der opnår 22 års alderen senere end 3 års dagen efter denne lovs ikrafttræ-den, samt for sådanne hustruer og børn.
I øvrigt kommer lovens bestemmelser til anvendelse, såfremt det for-hold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, ligger ef-ter lovens ikrafttræden.”
Ved lov nr. 252 af 27. maj 1950 blev indfødsretsloven ændret efter et fælles nor-disk samarbejde, jf. Betænkning med udkast til nye statsborgerretslove for Danmark, Norge og Sverige, 1949. Det fremgår af lovforarbejderne, at lovæn-dringen bl.a. var motiveret af ønsket om ligestilling mellem mand og kvinde i statsborgerretlig henseende.
Bestemmelserne om erhvervelse af indfødsret fremgik af §§ 1-6:
11
”§ 1. Dansk indfødsret erhverves ved fødselen af
1. ægtebarn, hvis fader er dansk,
2. her i riget født ægtebarn, hvis moder er dansk, såfremt faderen
ikke har statsborgerret i noget land, eller såfremt barnet ikke ved
fødselen erhverver faderens statsborgerret,
3. barn udenfor ægteskab, hvis moder er dansk.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oply-ses, som havende dansk indfødsret.
§ 2. Har dansk mand og fremmed kvinde børn sammen, inden de ind-går ægteskab, erhverver børnene ved forældrenes ægteskab dansk indfødsret, forsåvidt de er ugifte og under 18 år.
§ 3. Udlænding, som er født her i riget, og som vedblivende har haft sin bopæl her, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 21. år, men inden det fyldte 23. år overfor overøvrigheden (i København magistraten) at afgive skriftlig erklæring herom. Har han ikke statsbor-gerret i noget land, eller godtgør han, at han vil miste sin fremmede statsborgerret ved at erhverve dansk indfødsret, kan erklæringen afgi-ves allerede efter det fyldte 18. år.
Stk. 2. Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke erhverve ind-fødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat.
§ 4. Har nogen, som ved fødselen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har boet her i de sidste 2 år, indfødsret-ten ved overfor overøvrigheden (i København magistraten) at afgive skriftlig erklæring herom. Er han statsborger i et andet land, kan erklæ- ringen dog kun afgives, såfremt han godtgør, at han derved mister den fremmede statsborgerret.
§ 5. Erhverver en mand indfødsret i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også hans her i riget bosatte ugifte ægtebarn under 18 år. Dette gælder dog ikke barn, som efter opløsning af forældrenes ægte-skab eller deres separation er undergivet moderens forældremyndig-hed.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 1. punktum, finder tilsvarende anvendelse i for-holdet
1. mellem en kvinde og hendes barn udenfor ægteskab, medmindre
forældremyndigheden over barnet er tillagt dets udenlandske fader,
2. mellem en enke og hendes ægtebarn,
3. mellem en kvinde og hendes ægtebarn, såfremt hendes ægteskab
er opløst, eller hun er separeret og forældremyndigheden over barnet er tillagt hende.
12
§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundlo-ven.
Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, finder reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse, medmindre andet i det enkelte tilfælde fastsættes.”
Ved lov nr. 1018 af 23. december 1998 blev indfødsretsloven ændret, bl.a. som følge af Danmarks ratifikation af Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret, og lovændringen havde bl.a. til formål at sikre ligestilling mellem børn født henholdsvis i og uden for ægteskab.
Lovændringen trådte i kraft den 1. februar 1999.
Ved lovændringen skete der en nyaffattelse af flere af bestemmelserne, herun-der indfødsretslovens § 1, stk. 1, og § 2. Indfødsretslovens bestemmelser om erhvervelse af indfødsret fik herefter følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003:
”§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i ri-get.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oply-ses, som havende dansk indfødsret.
§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.”
”§ 2 a. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis bar-net adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.
Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.
§ 2 b. Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber be-står.
§ 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger ef-ter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammen-lagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigs-
13
ombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.
Stk. 2. En person, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågæl-dende forinden er fyldt 23 år.
Stk. 3. Er riget i krig, kan en borger i en fjendtlig stat ikke erhverve ind-fødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendt-lig stat.
§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har boet her i de sidste 2 år, indfødsret-ten ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsom-budsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgi-ve skriftlig erklæring herom. Er han statsborger i et andet land, kan er-klæringen dog kun afgives, såfremt han godtgør, at han derved mister den fremmede statsborgerret.
Stk. 2. En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve dansk ind-fødsret ved erklæring efter stk. 1. Det samme gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er ned-lagt påstand om udvisning.
§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den er-klærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundlo-ven.
Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse.”
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. lovforslag nr. 69 af 28. ok-tober 1998, fremgår bl.a.:
”1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret i dansk ret.
…
Efter færdigforhandlingen af den nye Europarådskonvention har Justitsministeriet foretaget en gennemgang af konventionen sammen-
14
holdt med gældende dansk ret. Denne gennemgang har vist, at en dansk ratifikation af konventionen forudsætter visse ændringer i den gældende lovgivning.
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af disse overvejelser, men også andre forslag til ændringer af indfødsretsloven. Disse forslag omfatter udover konsekvensændringer og sproglige ændringer bl.a. forslag til en ændring af lovens § 3 om adgangen til at opnå dansk indfødsret for un-ge mennesker, der er født eller opvokset her i landet, forslag om ligestil-ling af adoptivbørn med biologiske børn i statsborgerretlig henseende samt en tilsvarende ligestilling mellem børn født henholdsvis i og uden for ægteskab.
…
3. Danmarks opfyldelse af Europarådskonventionen
3.1. Ændringer af gældende ret
Konventionen lægger op til en ligestilling mellem børn født i ægteskab og børn født uden for ægteskab, således at et barn ved fødslen skal er-hverve statsborgerskab efter (en af) forældrene, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab. Dog kan der ifølge konventionens artikel 6 gøres undtagelser for børn født i udlandet.
I modsætning hertil skelnes der i § 1 i den danske indfødsretslov mel-lem ægtebørn og børn født uden for ægteskab. Er et barn født uden for
ægteskab, erhverver det således kun dansk statsborgerskab, hvis mode-
ren er dansk. For at Danmark kan ratificere Europarådskonventionen vil det derfor være nødvendigt at ændre denne bestemmelse. Det fore-slås på den baggrund, at børn, der er født uden for ægteskab, skal er-hverve dansk indfødsret ved fødslen, blot en af forældrene er dansk statsborger. Der gøres dog undtagelse for tilfælde, hvor barnet er født i udlandet, og det er faderen, der er dansk statsborger.”
Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår til § 1 og § 2 følgende:
”Til nr. 1
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, foreslås ændret med hen-blik på Danmarks ratifikation af Europarådskonventionen. Efter kon-ventionen må der ikke gøres forskel på børn født i og uden for ægte-skab. Det foreslås derfor, at et barn fremover skal erhverve dansk ind-fødsret ved fødslen, såfremt blot en af forældrene er dansk statsborger, og uanset om forældrene er gift eller ikke er gift på tidspunktet for bar-nets fødsel.
Efter de hidtil gældende regler erhverver barn født uden for ægteskab kun dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis moderen er dansk. Er kun faderen dansk, bliver barnet ikke automatisk dansk statsborger, men er henvist til at ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.
…
Efter forslaget omfatter ligestillingen mellem børn af gifte og ugifte forældre kun børn, der er født her i landet. Er kun faderen dansk, vil
15
barnet efter forslaget således kun erhverve dansk statsborgerret ved fødslen, hvis det er født her i riget.
…
Til nr. 2
Det foreslås, at formuleringen af indfødsretslovens § 2 ændres som føl-ge af den foreslåede ændring af lovens § 1, nr. 1. Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til gældende ret. Gennemførelse af den fore-slåede ændring af § 1, stk. 1, vil bevirke, at bestemmelsen i § 2 vil få langt mindre praktisk betydning end hidtil.”
Indfødsretslovens § 1 blev ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret ændret således, at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab. § 2 forblev uændret.
Ved lov nr. 63 af 28. januar 2020 om ændring af lov om indfødsret og lov om udenrigstjenesten blev indfødsretslovens § 2 ændret og har nu følgende ordlyd:
”Har et barn, som er født inden den 1. juli 2014, af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhver-ver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år."
Anbringender
Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift, hvori er anført følgende (idet henvisninger til ekstrakt og materialesamling er udeladt):
”Sagsøger gør gældende, at Indenrigs- og Boligministeriets afgørelse af 2. juni 2021 er ugyldig, fordi der ikke er hjemmel i indfødsretslovens § 2 til at stille krav om, at Sagsøgers far skulle have dansk indfødsret både på fødsels- og ægteskabstidspunktet.
Til støtte for anbringendet skal Sagsøger nærmere anføre:
- De børn, der opfylder betingelserne i indfødsretslovens § 2, erhver-ver automatisk indfødsret, hvorefter de har retskrav på korrekt regi-strering af deres indfødsret i CPR-registeret.
- Efter indfødsretslovens § 2 og dens forarbejder er det farens aktuelle indfødsret på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, der er afgøren-de for barnets erhvervelse af indfødsret. Ministeriets fortolkning af indfødsretslovens § 2 har ikke grundlag i bestemmelsens ordlyd, der ikke angiver, at det er en forudsætning for erhvervelse af indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab, at ”barnets fader havde dansk indfødsret på tidspunktet for barnets fødsel ” som anført af Indfødsrets-kontoret den 26. april 2021 og af Indenrigs- og Boligministeriet den 2. juni 2021.
- Indfødsretslovens bestemmelse om børns erhvervelse af indfødsret
16
ved legitimation stammer fra indfødsretsloven af 1[898], der knæ-sætter princippet om familiens statsborgerretlige enhed. Princippet uddybes og tydeliggøres for børns vedkommende i forarbejderne til lovændringerne i 1925 og 1950. Omformuleringen i 1999 tilsigtede ingen ændringer i forhold til gældende ret, og indførelsen af en tidsmæssig begrænsning i 2014 havde et konkret, politisk formål, der ikke havde noget at gøre med den foreliggende sags fortolk-ningsspørgsmål at gøre.
- Formålet om at sikre familiens statsborgerretlige enhed efter indgå-else af ægteskabet gælder også det begrænsede antal børn, der ikke naturaliseres i medfør af indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, f.eks. fordi den naturaliserede forælder ikke har del i forældremyn-digheden. Indfødsretsloven er blevet til på baggrund af grundige forarbejder, herunder i nordisk samarbejde, og det har på intet tids-punkt været forudsat eller blot overvejet, at børn af naturaliserede forældre, der ikke erhvervede indfødsret ved naturalisationen, ikke skulle erhverve indfødsret ved legitimation, såfremt forældrene ef-terfølgende indgik ægteskab. Der er ingen holdepunkter i indføds-retslovens ordlyd eller forarbejder for at antage, at børn, der kunne have været naturaliserede, såfremt betingelserne i (nu) § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, havde været opfyldt, ikke skal erhverve dansk indfødsret ved efterfølgende legitimation i tilfælde af deres forældres ægte-skab.
Formålet om at sikre familiens statsborgerretlige betyder, at børn født i (mindst) tre forskellige situationer skal sikres samme indføds-ret: (1) børn, der er født inden deres far blev dansk statsborger, skal blive danske statsborgere ved forældrenes indgåelse af ægteskab, så-ledes at de efter ægteskabet ikke har et andet statsboerskab end (2) deres yngre søskende født efter deres far blev dansk statsborger og inden forældrene indgik ægteskab og (3) deres yngre søskende er født efter forældrene indgik ægteskab.
Formålet med indfødsretslovens § 2 er ikke, som anført af Indføds-retskontoret, at sidestille børn født inden for og uden for ægteskab. Selv hvis dette havde været formålet, så går en forudsætning om, at barnets far var dansk statsborger ved barnets fødsel, imod formålet, fordi forudsætningen hindrer sidestillingen af børn født inden for ægteskab med nogle børn født uden for ægteskab; nemlig de børn, der blev født inden faren erhvervede dansk indfødsret.
INDFØDSRETSLOVEN
3 Ordlyd
Indfødsretslovens § 2 havde på tidspunktet for forældrenes indgåelse af ægteskab i marts 2004 følgende ordlyd:
” Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.”
17
Lovens § 2 indeholder således følgende betingelser, der skal være op-fyldt for at udløse retsfølgen ” erhverver barnet dansk indfødsret” :
-” et barn af en dansk far og en udenlandsk mor”
- ”ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen” og
- ”forældrenes indgåelse af ægteskab.”
Ordlyden af § 2 kræver ikke, at der er tale om ” et barn af en dansk far, der var dansk statsborger ved barnets fødsel, og en udenlandsk mor” eller lignen-de omformulering af § 2.
4 Forhistorie og forarbejder
Indfødsretslovens § 2 har en længere forhistorie og hviler på det grund-læggende princip om familiens statsborgerretlige enhed. Indfødsretslo-ven er blevet til på baggrund af grundigt forarbejde, og det har på intet tidspunkt været forudsat, at børn af naturaliserede forældre, der ikke erhvervede indfødsret ved naturalisationen, ikke skulle erhverve ind-fødsret ved legitimation, såfremt forældrene indgår ægteskab efter fa-rens naturalisation.
4.1 Loven af 1898
Princippet om familiens statsborgerretlige blev knæsat ved indfødsrets-lovens af 19. marts 1898. Såfremt en dansk mand indgik ægteskab med en kvinde uden dansk indfødsret, fik hun dansk indfødsret, ligesom de-res fællesbørn fik dansk indfødsret.
Indfødsretslovens af 1898 § 3 (nu § 2) havde følgende ordlyd:
"Den fremmende Kvinde, som gifter sig med en Mand, der har dansk Indfødsret, erhverver ved Ægteskabet saadan Ret. Have Ægtefællerne Børn sammen forinden Ægteskabets Indgaaelse, erhverve ogsaa disse Børn, for saa vidt de ere umyndige (under 18 Aar), dansk Indfødsret."
Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden, at det er en betingelse, at der er tale om en mand/far, der ” har” dansk indfødsret, hvorimod der ikke stilles krav om, at mandens/farens ” havde” dansk indfødsret på tids-punktet for børnenes fødsel.
Af bemærkningerne til udkastet til indfødsretsloven udarbejdet af Kommitterede for Danmark, Sverige og Norge fra 1890 fremgår bl.a.:
” Udkastet stiller saaledes med visse Lempelser Hustruen som Biperson i den Forstand, at hendes Erhvervelse og Tab af Statsborgerret i Alminde-lighed beroer paa Mandens og ikke paa hendes
egen Stilling og Forhold.”
Det fremgår endvidere udkastet, at man ” har fulgt den mere almindelige Opfattelse, hvorefter det ægte Barns Stilling afhænger af Faderens Statsborger-ret men aldrig af Moderens” .
18
Det var således mandens/farens aktuelle statsborgerretlige status på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, der var afgørende for kvinden og fællesbørnenes erhvervelse af statsborgerskab, idet både kvinden og fællesbørnene blev anset for bipersoner til manden/faren.
4.2 Loven af 1925
Ved ændringslov af 18. april 1925 blev bestemmelsen i § 3 (nu § 2) vide-reført stort set uændret i 1925-loven, idet indfødsretslovens § 3 (nu § 2) fik følgende ordlyd:
” Fremmed Kvinde, som gifter sig med en Mand, der har dansk Indfødsret, erhverver ved Ægteskabet Indfødsret.
Har Ægtefællerne Børn sammen før Ægteskabet, erhverver ogsaa disse Børn dansk Indfødsret, for saa vidt de er ugifte og under 18 Aar. ”
Ved lovændringen blev der i lovens § 3, 2. pkt., indsat betingelse om, at ægtefællernes børn også skulle være ugifte og under 18 år, såfremt de skulle erhverve indfødsret ved legitimation, men i øvrigt var § 3 uæn-dret.
Det grundlæggende princip om familiens statsborgerretlige enhed ba-seret på mandens/farens danske indfødsret på tidspunktet for ægteska-bets indgåelse blev således videreført uændret, og forarbejderne til 1925-loven uddyber betydningen af princippet om familiens statsbor-gerretlige enhed.
I bemærkningerne til lovens § 3 i udkast til nye statsborgerretslove ud-arbejdet af delegerede for Danmark, Norge og Sverige af 1921 anføres således bl.a.:
” Den har sin naturlige Begrundelse i Hensynet til det Fællesskab, som stiftes ved Ægteskabet, og til de Ulemper, som det i forskellig Retning vilde medføre, hvis Ægtefællerne havde Statsborgerret i hver sin Stat.”
Det fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger til § 1, at ” det maa anses for uheldigt, at det sidst fødte Barn faar en anden Statsborgerret end de ældre Søskende” .
Det grundlæggende princip om familiens statsborgerretlige enhed ba-seret på mandens/farens danske indfødsret på tidspunktet for ægteska-bets indgåelse blev således videreført uændret.
4.3 Loven af 1950
Indfødsretsloven af 27. maj 1950 videreførte retsstillingen nu i lovens § 2, der fik følgende ordlyd:
” Har dansk mand og fremmed kvinde børn sammen, inden de indgår æg-teskab, erhverver børnene ved forældrenes ægteskab dansk indfødsret, forsåvidt de er ugifte og under 18 år”
19
Den tidligere bestemmelse om, at kvinder i statsborgerretlig henseende blev anses som bipersoner til deres ægtemænd blev således ophævet, men loven videreførte i øvrigt og uden ændringer princippet om fami-liens statsborgerretlige enhed for parrets fællesbørn.
Det var ikke tiltænkt nogen ændring i bestemmelsen om, at faren skulle have dansk indfødsret på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, hvilket blev afspejlet i formuleringen ”Har en dansk man og en fremmed kvinde…”
Loven var baseret på betænkning med udkast til de statsborgerretlige love for Danmark og Sverige af 1949, hvor det til dagældende § 3 anfø-res:
” Stk. 2 i den nugældende § 3 indeholder en bestemmelse om erhvervelse af statsborgerret ved legitimation, dvs. derved, at et udenfor ægteskab født barns forælde indgår ægteskab med hinanden. I denne henseende er ægte-skab bibeholdt som erhvervelsesgrund i udkastene. Herfor taler bl.a. det forhold, at barnets efter ægteskabets indgåelse fødte søskende efter den fo-reslåede § 1 vil erhverve faderens statsborgerret ved fødslen.”
Det fremgår af 1950-lovens forarbejder, at der alene er foretaget redak-tionelle ændringer, ligesom det i de specielle bemærkninger er anført:
” Selvom en dansk mands giftermål med en fremmed kvinde ikke længere skal medføre, at hustruen derved automatisk bliver dansk, anses det dog for rimeligt, at det barn, som de måtte have fået med hinanden inden giftermålet, i statsborgerlig henseende får samme stilling som dets senere i ægteskabet fødte søskende.”
Der er intet spor i forarbejderne af en betingelse eller forudsætning om, at faderen skulle have været dansk statsborger på tidspunktet for føds-len af det eller de børn, der skal erhverve indfødsret ved legitimation.
Formålet var som hidtil at sikre den statsborgerretlig enhed, herunder mellem søskende født i og udenfor ægteskab, idet børn født efter ægte-skabets indgåelse vil blive danske statsborgere, hvilket således også skulle gælde de ældre søskende født før ægteskabets indgåelse, uanset hvornår de var født.
4.4 Loven af 1999
Ved ændringslov af 23. december 1998 blev adgangen til erhvervelsen af indfødsret ved fødslen væsentligt udvidet med virkning fra 1. febru-ar 1999, idet § 1 havde følgende ordlyd:
” Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.”
Efter lovændringen fik § 2 følgende ordlyd:
” Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet
20
dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.”
I indfødsretskontorets udtalelse af 26. april 2021 begrundes den ind-skrænkende fortolkning af § 2 med bestemmelsens sammenhæng med § 1, der efter ministeriet opfattelse fremgår af bemærkningerne til lovæn-dringen i 1999:
” Henset til, at det klart fremgår [af § 1], at én af forældrene på fødselstids-punktet skal være dansk statsborger, for at barnet erhverver dansk stats-borgerskab ved fødslen, og henset til, at indfødsretslovens § 2 er ændret som følge heraf, fastholder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at § 2 skal fortolkes således, at børn, som ville have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, hvis forældrene havde været gift, sidestilles med børn født i ægteskab, såfremt forældrene indgår ægteskab, og barnet er under 18 år og ugift.”
Der er imidlertid ikke holdepunkter i forarbejderne til ændringen i 1999 for at antage, at indsættelsen af ordene ” ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen” i § 2 indebar nogen ændring i princippet om familiens statsborgerretlige enhed med den virkning, at farens aktuelle indfødsret ikke længere skulle være afgørende, og at der skulle stilles en yderlige-re betingelse om, at faren skulle have været dansk statsborger på tids-punktet for barnets fødsel.
Det fremgår tværtimod af lovforslaget, at ændringen af formuleringen af § 2 ikke skulle indebære nogen ændring i forhold til gældende ret:
” Det foreslås, at formuleringen af indfødsretslovens § 2 ændres som følge af den foreslåede ændring af lovens § 1, nr. 1. Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til gældende ret.
Gennemførelse af den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, vil bevirke, at be-stemmelsen i § 2 vil få langt mindre praktisk betydning end hidtil.”
Det er således en praktisk konsekvens af ændringen af § 1, at § 2 får mindre betydning: når flere børn efter ændringen af § 1 får dansk ind-fødsret ved fødslen, er der i praksis færre børn, som senere får indføds-ret efter § 2 (og § 6). Den praktiske konsekvens har ingen betydning for betingelserne efter § 2, da det klart fremgår af lovforslaget, at det ” [ikke] indebærer ændringer i forhold til gældende ret.” Der er således fortsat ikke holdepunkter for at antage, at faren skal have dansk indfødsret både på tidspunktet for børnenes fødsel og på tidspunktet for ægteskabets ind-gåelse.
Formuleringen af indfødsretslovens § 2 er en konsekvens af, at erhver-velse af indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab normalt for-udsætter, at barnet ikke erhvervede indfødsrets ved fødslen. Formule-ringen ” … ikke erhvervet indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk ind-fødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab” handler ikke om farens ind-fødsret på fødselstidspunktet men om, at hvis man ikke har indfødsret,
21
som man normalt får ved fødslen, kan man få det ved ægteskabets ind-gåelse.
4.5 Loven af 2014
Ved ændringslov af 25. juni 2014 blev indfødsretslovens § 1 på nu æn-dret, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis fa-deren eller moderen er dansk, men § 2 forblev uændret.
4.6 Loven af 2020
Ved ændringslov af 28. januar 2020 blev indfødsretslovens § 2 ændret og fik følgende indhold:
” Har et barn, som er født inden den 1. juli 2014, af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år."
Indenrigs- og Boligministeriet har gjort gældende, at forarbejderne til nugældende § 2 bestyrker, at det er en forudsætning, at barnets far skal være dansk på fødselstidspunktet.
Ændringen indførte en tidsmæssig grænse i § 2, således at bestemmel-sen kun finder anvendelse på børn født inden den 1. juli 2014. Formålet med indførelsen af den tidsmæssige begrænsning i § 2 var at sikre, at børn, der efter den samtidig foreslåede undtagelse til § 1, stk. 1, undta-gelsesvis ikke skulle erhverve dansk indfødsret efter deres danske far, fordi de blev født i et område, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, heller ikke efterfølgende skulle kunne erhverve ind-fødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. De øvrige betingelse i § 2 blev ikke ændret.
Ændringen begrundes i lovforslagets almindelige bemærkninger:
” Indfødsretslovens § 2 har alene betydning for børn født før 1. juli 2014, idet et barn, som er født 1. juli 2014 eller derefter af en dansk far, vil have erhvervet dansk indfødsret fra fødslen, uanset om det er født i ægteskab og uanset om det er født her i landet.”
Den nærmere begrundelse i de almindelige bemærkninger er følgende:
” Det vil herved undgås, at de børn, regeringen ikke ønsker opnår dansk indfødsret ved fødslen, opnår dansk indfødsret ved forældrenes efterføl-gende indgåelse af ægteskab, i tilfælde hvor barnet har en dansk far og en udenlandsk mor.
Forud for den 1. juli 2014 erhvervede et barn født uden for ægteskab, hvor kun faren var dansk, alene dansk indfødsret, hvis barnet var født her i lan-det. Børn født i udlandet blev således ikke danske statsborgere. For børn født den 1. juli 2014 eller senere, og som ikke er født i et område omfattet af den foreslåede undtagelse, vil det ikke have betydning, at der indføres en skæringsdato for anvendelsen af § 2, idet disse børn vil have erhvervet
22
dansk indfødsret ved fødslen, uanset om de er født i eller uden for ægteskab og i eller uden for Danmark.
Den foreslåede ændring til indfødsretslovens § 2, 1. pkt., vil derimod få be-tydning for børn, der er født af en dansk far og udenlandsk mor, og som på grund af den foreslåede undtagelse til § 1, stk. 1, i indfødsretsloven ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen. Disse børn vil således ikke kunne opnå dansk indfødsret ved, at forældrene efterfølgende indgår ægteskab.”
I lovforslagets specielle bemærkninger anføres:
” Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 2 erhverver et barn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke har erhvervet dansk ind-fødsret ved fødslen, dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægte-skab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år, jf. indfødsretslovens § 2.
Det foreslås, at indfødsretslovens § 2, 1. pkt., ændres således, at det alene vil være børn født inden 1. juli 2014, der vil kunne erhverve dansk ind-fødsret i medfør af bestemmelsen ved forældrenes indgåelse af ægteskab.
Herved vil de børn, der er omfattet af den foreslåede undtagelse, også være undtaget muligheden for automatisk at opnå dansk indfødsret ved foræl-drenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, i tilfælde, hvor barnet har en dansk far og en udenlandsk mor. Samtidig vil børn, der som følge af tidli-gere retstilstand ikke erhvervede dansk indfødsret efter deres danske far, idet de var født uden for ægteskab, som hidtil erhverve dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.”
Lovforslagets bemærkning om ” børn, der som følge af tidligere retstilstand ikke erhvervede dansk indfødsret efter deres danske far, idet de var født uden for ægteskab, som hidtil vil erhverve dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab” er ikke en sådan præcis beskrivelse af anvendelsesområdet ef-ter § 2, jf. § 1 (og uden hensyn til § 6, jf. § 5), at den kan tillægges betyd-ning ved fortolkningen af § 2.
Det fremgår således ikke af lovforslaget, at indfødsretslovens § 2 efter lovændringen i 2014 havde mistet sin betydning for så vidt angår børn født efter den 1. juli 2014, hvilket ville have været naturligt, hvis be-stemmelsen - for så vidt angår børn født efter den 1. juli 2014 - havde været tømt for indhold. Indfødsretslovens § 2 forudsætter, at faren er dansk statsborger, og at barnet ikke erhvervede dansk indfødsret ved fødslen. Efter udvidelsen af § 1 i 2014 erhverver et barn dansk indføds-ret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk ved fødslen. Derfor kan § 2 - for så vidt angår børn født efter den 1. juli 2014 – kun omfatte børn, der ikke fik dansk indfødsret ved fødslen, selv om barnet har en dansk far. De eneste børn af en dansk far, der efter den 1. juli 2014 ikke fik dansk indfødsret ved fødslen, er børn, hvis far ikke var dansk, da barnet blev født. Det vil sige børn af fædre, der blev naturali-serede efter barnets fødsel og inden indgåelse af ægteskab, men uden at barnet blev naturaliseret som biperson.
23
Lovforslagets beskrivelse af betydningen af lovændringen er heller ikke i øvrigt tilstrækkelig nuanceret til at blive tillagt den betydning, mini-steriet forfægter. Den tidsmæssige begrænsning trådte i kraft den 1. fe-bruar 2020, hvorfor indfødsretslovens § 2 ved sin ikrafttræden fandt anvendelse på børn født inden den 1. juli 2014 og efter den 1. juli 1996 (idet børn født inden den 1. juli 1996 ikke ville opfylde betingelsen om at være under 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse). På tids-punktet for hovedforhandlingen den 2. oktober 2023 finder indfødsrets-lovens § 2 anvendelse på børn født mellem den 2. oktober 2005 og 1. juli 2014.
Indfødsretslovens § 2 har derfor omfattet udenlandske børn, der ikke i øvrigt har erhvervet dansk indfødsret f.eks. som følge af en forældres naturalisation, hvilket siden 1. februar 2020 har omfattet følgende grupper:
Børn født mellem den 1. juli 1996 og den 1. februar 1999, og som ikke var omfattet af 1978-lovens § 1: ”Et barn erhverver dansk ind-
fødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets for-ældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk ind-fødsret, hvis det er født her i riget.”
Børn født mellem den 1. februar 1999 og den 1. juli 2014, og som ikke var omfattet af 1999-loven: ” Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.”
Lovforslagets bemærkninger må anses som udtryk for en generel be-skrivelse af det almindelige forhold mellem § 1 og § 2 med henblik på en generel beskrivelse af konsekvenserne af indførelsen af den tids-mæssige begrænsning, der skulle sikre den foreslåede og vedtagne und-tagelsens fulde gennemslagskraft.
DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM STATSBORGERRET
Den 6. november 1997 undertegnede Danmark Europarådets konventi-on om statsborgerret, der blev ratificeret den 24. juli 2002, hvorefter konventionen trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 1. no-vember 2002.
Det fremgår af artikel 5, stk. 2, at statsborgere skal ligebehandles uden hensyn til, om erhvervelse af indfødsret er sket ved fødslen eller senere:
“Each State Party shall be guided by the principle of non-discrimination between its nationals, whether they are nationals by birth or have acquired its nationality subsequently.”
Det fremgår af bemærkningerne til artikel 5, stk. 2, at der ikke er tale om en bindende regel, der skal følges i alle tilfælde, men at princippet skal desuagtet tages i betragtning ved fortolkningen af indfødsretslo-ven:
“45. The words “shall be guided by” in this paragraph indicate a declara-tion of intent and not a mandatory rule to be followed in all cases.
24
46. This paragraph is aimed at eliminating the discriminatory application of rules in matters of nationality between nationals at birth and other na-tionals, including naturalised persons…”
Indenrigs- og Boligministeriets fortolkning af indfødsretslovens § 2 er i strid med ligebehandlingsprincippet i artikel 5, stk. 2, da Sagsøgers far behandles anderledes end fædre, der har erhvervet deres indfødsret ved fødslen, ligesom Sagsøger er udsat for tredjemandsdiskrimination som følge af forskelsbehandlingen af hendes far.
RETSPRAKSIS
Der foreligger ikke retspraksis, der understøtter ministeriets fortolk-ning.
I U 2012.1950 Ø havde Østre Landsret anledning til at tage stilling til betingelserne for indfødsretslovens § 2’s anvendelse. En kommune havde ved en fejl registreret et barn som dansk statsborger. Faren var kommet til Danmark i 1994, og forældrene blev gift i 2003. Barnet blev født i Egypten i maj 2005 og blev derved Egyptisk statsborger. Faren fik dansk indfødsret ved naturalisation i september 2005, og i 2006 eller 2007 ankom barnet til Danmark sammen med moren, hvorefter barnet blev registreret som dansk statsborger. Landsretten fandt, at det var en fejl:
” Erhvervelse af dansk statsborgerskab ved legitimation i henhold til indfødsretslovens § 2 forudsætter efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at den pågældende er født, før forældrene indgik ægteskab. A har derfor ikke erhvervet dansk statsborgerskab efter denne bestemmelse.”
Landsrettens afgørelse gengiver ikke en betingelse om, at faren skulle have været dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i det væsentlige procederet i overens-
stemmelse med sit sammenfattende processkrift, hvori er anført følgende (idet henvisninger til ekstrakt og materialesamling er udeladt):
”Ifølge indfødsretslovens § 1, stk. 1, første punktum (dagældende), er-hverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller mode-ren er dansk. Af bestemmelsens andet punktum (dagældende) følger dog, at hvis barnets forældre ikke er gift, og kun faderen er dansk, da erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.
Indfødsretslovens § 2 (dagældende) er sålydende:
”Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.”
25
Efter en almindelig sproglig forståelse omfatter bestemmelsen alene et barn, der er født uden for ægteskab, og som ”ved fødslen” er ”barn af en dansk far og en udenlandsk mor” . En sådan forståelse bestyrkes, når bestemmelsen læses i sammenhæng med indfødsretslovens § 1, stk. 1; navnlig denne bestemmelses andet punktum, hvorefter et barn af ugifte forældre, hvoraf kun faren er dansk, ikke ved fødslen erhverver dansk indfødsret, hvis det er født uden for riget. Indfødsretslovens § 2 (da-gældende) indebærer, under de i bestemmelsens andet punktum anfør-te betingelser, således, at et sådant barn født uden for ægteskab ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab opnår samme stats-borgerskabsretlige status som et barn af en dansk far og en udenlandsk mor, der var gift på tidspunktet for barnets fødsel.
I tilknytning hertil bemærkes, at lovgivningsmagten forudsatte, at ind-fødsretslovens § 1, stk. 1, og § 2, (dagældende) hænger uløseligt sam-men. I forarbejderne til bestemmelserne (lovforslag 69 af 28. oktober 1998, de specielle bemærkninger til nr. 2), er det således anført, at § 2
26
Såfremt indfødsretslovens § 2 (dagældende) havde omfattet et barn, hvis far først erhvervede dansk indfødsret efter barnets fødsel, ville be-stemmelsen også have været relevant for et sådant barn født den 1. juli 2014 eller senere, idet faren på tidspunktet for barnets fødsel ikke ville have været dansk, og idet barnet følgelig ikke ville have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen. Det kan derfor med sikkerhed fastslås, at lovgivningsmagten ved ændringen af indfødsretslovens § 2 forudsatte, at bestemmelsen i den for denne sag gældende affattelse alene omfatter et barn, hvis far var dansk på tidspunktet for barnets fødsel.
Denne forståelse havde lovgivningsmagten da også allerede i 2002 lagt til grund for indførelsen af indfødsretslovens § 2 B, hvorefter et ægte-skab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, ingen retsvirkninger har efter indfødsretsloven, så længe begge ægteskaber består. I bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag L160 af 13. marts 2002 er det således i afsnittet om forslagets baggrund og indhold anført, at ind-
fødsretslovens § 2 (dagældende) indebar, ”at et barn, som er født i ud-landet uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far, er-hverver dansk indfødsret ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, selv om en af forældrene i forvejen er gift” , og at den foreslå-ede ændring ville medføre, ”at et barn, som er født i udlandet uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far, ikke erhverver dansk indfødsret i henhold til indfødsretslovens § 2 ved forældrenes efterføl-gende indgåelse af ægteskab, hvis en af forældrene i forvejen er gift.”
At indfødsretslovens § 2 (dagældende) alene omfatter et barn, hvis far på tidspunktet for barnets fødsel var dansk, støttes endelig også af ind-fødsretslovens systematik og opbygning i øvrigt, idet indfødsretslovens § 5 (dagældende) regulerer betingelserne for, at dansk indfødsret til-kommer et barn af en udlænding, der erhverver indfødsret ved afgivel-se af en erklæring efter lovens §§ 3-4 (dagældende) eller ved naturalisa-tion i henhold til grundloven, jf. hertil indfødsretslovens § 6 (dagæl-dende). Indfødsretslovens § 5 (dagældende) sondrer til forskel fra lo-vens § 2 (dagældende) ikke mellem et barn født inden for ægteskab og et barn født uden for ægteskab. Der er ingen retskildemæssige holde-punkter for, at § 5 ikke skulle gøre udtømmende op med betingelserne for, at et barn, der er født af en udenlandsk far og en udenlandsk mor, kan aflede dansk indfødsret af en forælder, som senere erhverver dansk indfødsret.
På den anførte baggrund gøres det sammenfattende gældende, at ind-fødsretslovens § 2 (dagældende) efter en almindelig sproglig forståelse alene omfatter et barn, hvis far var dansk på tidspunktet for barnets fødsel, og at en sådan forståelse dels støttes af, at lovgivningsmagten har lagt det til grund ved senere ændringer af indfødsretsloven,dels støttes af bestemmelsens sammenhæng med lovens § 1, stk. 1 (dagældende), samt lovens systematik og opbygning i øvrigt.
Eftersom Sagsøgers far ikke var dansk på tidspunktet for hendes fød-sel, erhvervede hun ikke dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Indenrigs- og Sundhedsministeriets frifindelsespåstand bør derfor tages til følge.
27
Indfødsretslovens § 2’s tilblivelseshistorie kan under ingen omstændig-heder føre til et andet resultat. Uanset hvad der må antages at have væ-ret gældende ret forud for lovændringen i 1998, ændrer det ikke på, at bestemmelsen – efter ordlyden af den affattelse, som den fik i kraft af ændringsloven – alene omfatter et barn, hvis far var dansk på fødsels-tidspunktet, og at dette har været en tilsigtet og forudsat retsstilling, hvilket bekræftes af, at lovgivningsmagten ved senere lovændringer af betydning for indfødsretslovens § 2 har lagt til grund, at bestemmelsen alene omfatter et barn, hvis far var dansk på tidspunktet for barnets fødsel.
Forud for lovændringen i 1998 var det i øvrigt ikke gældende ret, at et barn, hvis forældre ved barnets fødsel var udenlandske og ugifte, er-hvervede dansk indfødsret, hvis faren senere erhvervede dansk ind-fødsret, og derpå giftede sig med barnets mor.
Hvis en sådan retsstilling havde været gældende, var der en åbenbar anledning til at beskrive retsstillingen i forarbejderne til den reform af indfødsretsloven, der blev gennemført i 1998, og som indebar ændrin-ger af indfødsretslovens §§ 1, 2 og 5, men en sådan beskrivelse findes ikke, hvilket har sin naturlige årsag i, at en sådan retsstilling ikke blev anset for at have været gældende. Det er da heller ikke godtgjort, at der på noget tidspunkt skulle have været en praksis, hvorefter et barn, hvis forældre ved barnets fødsel var udenlandske og ugifte, erhvervede dansk indfødsret, hvis faren senere erhvervede dansk indfødsret, og derpå giftede sig med barnets mor.
Sagsøgers påberåbelse af princippet om familiens statsborgerretlige enhed er også uholdbar, fordi princippet blev forladt med indfødsrets-loven af 1950, hvorefter en dansk mands giftermål med en udenlandsk kvinde ikke længere medførte, at kvinden fik dansk indfødsret. Ind-fødsretsloven af 1950 var utvivlsomt heller ikke baseret på et princip om helsøskendes statsborgerretlige enhed, hvilket kan udledes af lo-vens § 1, stk. 1, nr. 2 (dagældende).
Efter denne bestemmelse erhvervedes dansk indfødsret ved fødslen af et her i riget født ægtebarn, hvis moder var dansk, såfremt faderen ikke havde statsborgerret i noget land, eller såfremt barnet ikke ved fødslen erhvervede faderens statsborgerret. Begrænsningen, hvorefter bestem-melsen kun omfattede et barn født her i riget, havde som en uomgæn-gelig følge, at et ægtebarn, hvis det var født i udlandet, ikke erhvervede dansk indfødsret ved fødslen, selvom dets (hel-)søskende måtte være danske, fordi de var født her i riget.
Om motivet for begrænsningen er det i betænkningen til lovforslaget (Betænkning med udkast til nye statsborgerretslove for Danmark, Nor-ge og Sverige af 1949) anført, at ”et i udlandet født barn i ægteskab mel-lem statsløs mand og dansk kvinde ofte kan antages at mangle nærmere tilknytning til Danmark” . I overensstemmelse hermed er det i bemærk-ningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anført, at ”[d]e delege-rede ikke [har] ment at kunne foreslå, at denne regel skal gælde i tilfæl-de, hvor barnet fødes uden for Danmark (Norden), og man kan tiltræde begrundelsen herfor, jf. betænkningen s. 33” .
28
Henset til dette motiv for begrænsningen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, nr. 2 (dagældende), er det ikke sandsynligt, at de af Sagsøger påberåbte bemærkninger til § 2 i indfødsretsloven af 1950 skulle have været base-ret på en retsopfattelse, hvorefter et barn, hvis forældre ved barnets fødsel var udenlandske og ugifte, ville erhverve dansk indfødsret, hvis faren senere erhvervede dansk indfødsret, og derpå giftede sig med barnets mor. Et sådant barn måtte nemlig antages – mindst – lige så ofte at kunne mangle en nærmere tilknytning til Danmark som et barn, der var født uden for riget, men i øvrigt opfyldte betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2. Sagsøgers udlægning af indfødsretslovens § 2 (dagældende) ville føre til, at f.eks. et barn, der var født i udlandet med udenlandske for-ældre, og som hele sit liv havde opholdt sig i udlandet med sin mor, kunne erhverve dansk indfødsret ved forældrenes efterfølgende indgå-else af ægteskab uden nogen anden tilknytning til Danmark, end at faren efter dets fødsel erhvervede dansk indfødsret.
Endelig strider det ikke imod nogen bestemmelse i statsborgerretskon-ventionen, at der efter indfødsretslovens § 2 (dagældende) sondres mel-lem et barn født uden for ægteskab, hvis far var dansk på tidspunktet for barnets fødsel og et barn født uden for ægteskab, hvis far var uden-landsk på tidspunktet for fødslen. Sondringen går således ikke på, om barnet er født i eller uden for ægteskab.
Konventionen forpligter heller ikke de kontraherende stater til at sikre søskende en statsborgerretlig enhed med den følge, at et barn, der er født af udenlandske forældre, har krav på at erhverve dansk indfødsret, hvis forældrene, efter at én af dem har erhvervet dansk indfødsret, får et barn, som erhverver dansk indfødsret ved fødslen i medfør af ind-fødsretslovens § 1, stk. 1.
Hvad angår påberåbelsen af statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 2, bemærkes, at indfødsretslovens § 2 (dagældende) ikke indebærer en sondring på grundlag af, om barnets far har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen eller senere. Der sondres som beskrevet ovenfor imellem et barn, hvis far var dansk på tidspunktet for barnets fødsel og et barn, hvis far ikke var dansk på barnets fødselstidspunkt.
Sondringen, der følger af indfødsretslovens § 2 (dagældende), udgør heller ikke i øvrigt en traktatstridig forskelsbehandling af ”danske fæd-re på baggrund af tidspunktet for deres erhvervelse af statsborgerskab” . Med hensyn til børns erhvervelse af indfødsret er de kontraherende sta-ter utvivlsomt berettigede til at sondre mellem børn, der er født af udenlandske forældre, og andre børn.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger erhvervede dansk indføds-ret ved legitimation i medfør af den dagældende indfødsretslovs § 2 som følge af, at hendes forældre indgik ægteskab i 2004. Afgørende herfor er, om det efter denne bestemmelse er en betingelse, at barnets far havde dansk indfødsret på
29
tidspunktet for dets fødsel, eller om bestemmelsen tillige omfatter den forelig-gende situation, hvor barnets far først efterfølgende, men forud for ægteskabet, har erhvervet dansk indfødsret.
Bestemmelserne om erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen og ved legiti-mation, jf. indfødsretslovens § 1 og § 2, blev nyaffattet ved lov nr. 1018 af 23. december 1998. Ændringen af § 1, stk. 1, indebar i vidt omfang en ligestilling af børn født i og uden for ægteskab, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, såfremt blot én af forældrene er dansk statsborger, og uanset om forældrene er gift eller ikke er gift på tidspunktet for barnets fødsel. Af § 1, stk. 1, 2. pkt., som senere er ophævet, følger, at et barn født af ugifte forældre, hvor kun faderen er dansk, kun erhverver dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.
Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen i § 2 blev ændret som følge af den foreslåede ændring i § 1. Af den nyaffattede § 2 fremgår: ”Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.”
Landsretten finder efter en almindelig sproglig forståelse af indfødsretslovens § 2 sammenholdt med bestemmelsen i § 1 og indfødsretslovens opbygning i øv-rigt, herunder placeringen af reglerne om opnåelse af indfødsret ved erklæring og naturalisation i lovens efterfølgende bestemmelser, at erhvervelse af ind-fødsret ved legitimation efter § 2 er betinget af, at barnets far havde dansk ind-fødsret på tidspunktet for barnets fødsel. Det bemærkes, at en sådan fortolkning af bestemmelsen ses at være i overensstemmelse med den retsopfattelse, der er lagt til grund i forarbejderne til efterfølgende ændringer af loven.
Landsretten finder endvidere, at der hverken efter udformningen af den tidlige-re gældende lovgivning om indfødsret eller forarbejderne hertil er sikre holde-punkter for at antage, at det forud for 1998-ændringen var gældende ret, at et barn født af udenlandske forældre erhvervede dansk indfødsret ved legitimati-on ved forældrenes senere indgåelse af ægteskab, hvis faderen i mellemtiden havde erhvervet dansk indfødsret. Den omstændighed, at det i bemærkninger-ne til § 2 i 1998-loven fremgår, at den nyaffattede bestemmelse ikke indebærer ændringer i forhold til gældende ret, kan derfor ikke føre til et andet resultat.
30
Landsretten frifinder herefter Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger bemærker landsretten, at sagen omhandler et hidtil uafklaret lovfortolkningsspørgsmål. Henset til sagens principielle karakter og videregående betydning samt sagens forløb finder landsretten, at der foreligger sådanne særlige grunde, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.
THI KENDES FOR RET:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet frifindes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part.
Publiceret til portalen d. 01-12-2023 kl. 10:02
Modtagere: Biintervenient Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sagsøger, Sagsøgte Indenrigs- og
Sundhedsministeriet (tidl. Indenrigs- og Boligministeriet)