Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om hvorvidt sagsøger skal stille sikkerhed for eventuelle sagsomkostninger

Retten i HillerødCivilsag1. instans15. juli 2009
Sagsnr.: 348/23Retssagsnr.: BS-390/2009-HIL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Hillerød
Rettens sagsnummer
BS-390/2009-HIL
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
348/23
Sagsdeltagere
PartFederal Insurance Company; PartMS Svejseteknik A/S

Kendelse

Retten i Hillerød

Udskrift af retsbogen

Den 15. juli 2009 kl. 15:23 blev retten sat på dommerkontoret af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde

sag nr. BS 2-390/2009:

Federal Insurance Company

15 Mountain View Road, Warren

New Jersey 07059-6795

USA

mod

MS Svejseteknik A/S

Høgevej 15

3400 Hillerød

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes skrivelser af 26. juni og 9. juli 2009 fra sagsøgerens advokat samt skrivelse af 10. juli 2009 fra sagsøgtes advokat.

Sagsøgerens advokat anmoder i sine skrivelser retten om i medfør af retsple-jelovens § 222 at omgøre sin beslutning af 28. maj 2009 om, at sagsøgeren i medfør af retsplejelovens § 321 skal stille sikkerhed for de sagsomkostnin-ger, sagsøgeren kan blive pålagt at betale sagsøgte.

Sagsøgeren anfører til støtte herfor, at han først efterfølgende er blevet op-mærksom på, at sagsøgeren ikke kan afkræves sikkerhedsstillelse, jf. retsple-jelovens § 321, stk. 2, idet der mellem Danmark og USA den 1. oktober 1951 er indgået en venskabs-, handels- og søfartstraktat, som er ratificeret ved kongelig resolution af 17. maj 1961 (bekg. 1961-08-31, nr. 43), hvor der i artikel V, stk. 1, jf. protokollens pkt. 1, er meddelt danske og amerikanske selskaber samt privatpersoner fritagelse for at stille sikkerhed for sagsom-kostninger i retssager.

Sagsøgeren anfører endvidere, at der i retsplejelovens § 222 er hjemmel til omgørelse af kendelser af procesledende karakter og beslutninger. Det be-mærkes, at beslutninger ikke begrænses til beslutninger af procesledende ka-rakter, men omfatter enhver beslutning.

Sagsøgte har protesteret herimod og anført, at adgangen til omgørelse efter retsplejelovens § 222 ikke omfatter beslutninger, der indeholder en materiel afgørelse som f.eks. en beslutning om sagsomkostninger. En beslutning om sikkerhedsstillelse kan alene appelleres ved kære til Østre Landsret, hvilket sagsøgeren ikke har gjort inden kærefristens udløb.

STD061482-S01-ST01-K999-T2-L01-M00-\R23

Side 2/2

Der afsagdes

KENDELSE:

Idet rettens beslutning af 28. maj 2009 om, at sagsøgeren skal stille sikker-hed for de sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale sag-søgte, ikke er en beslutning om betaling af sagsomkostninger, men om sik-kerhedsstillelse herfor, finder retten at have hjemmel til omgørelse.

Under henvisning til det af sagsøgeren anførte om, at der, jf. retsplejelovens § 321, stk. 2, ikke er hjemmel til at kræve sikkerhedsstillelse, henset til den mellem Danmark og USA indgåede aftale, samt da retten finder det hensigtsmæssigt,

bestemmes:

Retten beslutning af 28. maj 2009 om, at sagsøgeren skal stille sikkerhed for sagsomkostninger, som sagsøgeren kan blive pålagt at betale til sagsøgte, omgøres, således at sagsøgeren ikke skal stille sikkerhed for sagsomkostnin-ger, sagsøgeren kan blive pålagt at betale sagsøgte.

Sagen udsat.

Retten hævet.

Dommer

STD061482-S01-ST01-K999-T2-L01-M00-\R23

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 349/23
Rettens sags nr.: BS-2126/2009-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 348/23
Rettens sags nr.: BS-390/2009-HIL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb