Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 16. januar 2008
Sag 528/2006
(1. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2
(advokat Hans Boserup)
mod
Flygtningenævnet og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
(kammeradvokaten ved advokat Peter Biering for begge)
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 7. november 2006.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Per Walsøe, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande.
De indstævnte, Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse.
Anbringender
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændin-gelovs § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e), anført, at de er omfattet af den personkreds, bestemmelsen vedrører.
- 2 -
Integrationsministeriet har heroverfor gentaget sit anbringende om, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, da deres opholdstilladelse efter Kosovonødloven på tidspunktet for udrejsen den 18. juli 2000 var udløbet.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på humanitær opholdstilladelse supplerende anført, at ministeriet var forpligtet til at følge den lempelige praksis over for etniske albanere fra Ko-sovo, som ministeriet redegjorde for i notat af 21. marts 1995 til Folketingets Retsudvalg.
Integrationsministeriet har heroverfor anført, at den lempelige praksis blev reguleret som følge af ændrede faktiske forhold i Kosovo, navnlig efter indrykningen af internationale styr-ker i Kosovoprovinsen i 1999 og indsættelsen af FN's midlertidige administration (UNMIK).
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har i deres andet procedureindlæg gjort nogle nye anbringende gældende. Efter afgivelsen af dette har de fremsendt Europarådets retningslinjer "Twenty Guidelines on Forced Return", september 2005, og også i forbindelse hermed gjort nogle nye anbringender gældende. Flygtningenævnet og Integrationsministeriet har protesteret imod de nye anbringender. Under henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes.
Efter sagens optagelse til dom har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 fremsendt to bilag vedrørende en klage til Integrationsministeriet over Rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med en beslutning om at fritage Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 for meldepligt, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 5. Flygtningenævnet og Integrationsministeriet har protesteret herimod. Da bilagene er frem-sendt efter sagens optagelse til dom, tillades disse bilag ikke fremlagt, jf. retsplejelovens § 381.
Det er oplyst, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 blev udsendt til Kosovoprovinsen den 16. august 2006.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Flygtningenævnets afvis-ningspåstand er taget til følge.
- 3 -
Af de grunde, der er anført af Integrationsministeriet i afgørelsen af 22. juni 2004, finder Hø-jesteret, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke efter deres indrejse i Danmark den 30. september 2000 var omfattet af personkredsen i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e).
Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at ophæve Integrationsministeriets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på humanitær opholds-tilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk.1. Det bemærkes herved, at Integrations-ministeriet har været berettiget til som sket at regulere praksis over for etniske albanere fra Kosovo som følge af ændrede faktiske forhold i Kosovo.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Flygtningenævnet og 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.