Dom
Københavns Byret
Udskrift af dombogen
Adv. DS 0100-84266-00007-21
D O M
afsagt den 5. april 2022 i sag
SS 2-17029/2021
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 2000)
Sagens baggrund og parternes påstande
Anklageskriftet er modtaget den 14. juli 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
databeskyttelsesforordningens artikel 10, jf. artikel 6, stk. 1, jf. databeskyttel-seslovens § 8, stk. 4. jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. jf. databeskyt-telsesforordningens artikel 83, stk. 2 og stk. 5, jf. stk. 9,
ved i perioden fra den 26. juni 2020 til i hvert den 10. november 2020 ube-rettiget at have behandlet (videregivet) oplysninger om strafbare forhold uden de registreredes samtykke, idet tiltalte via den offentligt tilgængelig Fa-cebook profil ”Profilnavn” videregav billeder af de to identificerbare formodede gerningsmænd med teksten: "Her ser vi to psykopater. De to skyldige i drabet på den 28-årige på Bornholm med vold, knivstik og kvæl-ning samt flasker de har slået ham ned med OSV. Forurettede 1 og Forurettede 2 mine damer og herre. Må den 28-årige hvile i fred, og må i leve i et helvede Forurettede 1 og Forurettede 2. Del gerne så alle kan se hvem de her usle "mennesker” er.
2.
retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 1 og 2,
ved i forbindelse med det i forhold 1 nævnte opslag på den offentligt tilgæn-gelig Facebook profil at have gengivet navnene på de to sigtede i en straffe-sag i strid med et af Retten på Bornholm af 6. juli 2020 nedlagt navneforbud, hvorefter der ikke måtte ske offentliggørelse af navn, stilling, bopæl på de pågældende sigtede, ligesom de pågældendes identitet ikke på anden måde måtte offentliggøres, selvom hun vidste eller burde vide, at sagen verserede
ved retten, eller at politiet efterforskede sagen, at have undladt at forhøre sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der efterfølgende
Std 75271
side 2
var blevet nedlagt navneforbud.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstem-melse med tiltalen, fremgår af retsbogen.
Oplysningerne i sagen
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun får udbetalt 6.100 kr. hver måned. Hun har ingen uddannelse eller job. Hun er hjemløs.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1-2
Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffastsættelse
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 35.000 kr.
På grund af tiltaltes indtægtsforhold og personlige forhold fastsættes bøden til 25.000 kr.
Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. databeskyttelsesforordnin-gens artikel 10, jf. artikel 6, stk. 1, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 4. jf. stk. 3, jf. § 41, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 3. jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2 og stk. 5, jf. stk. 9 og retsplejelovens § 32 b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, nr. 1 og 2.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med en bøde på 25.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
side 3
Dommer