Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 5. marts 2024
Sag BS-51194/2022-VLR
(11. afdeling)
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for
Sagsøger
(advokat Jena Juul Holm ved advokat Fikret Filikci)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Inge Houe)
Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Klyver og Anne Hedegaard Toft har deltaget i sagens afgørelse.
Sagen er anlagt den 14. september 2022 ved Retten i Sønderborg. Ved byrettens kendelse af 8. december 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.
Sagen angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022, hvorved Anke-styrelsen stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 7. de-cember 2021 om, at Sagsøger ikke har ret til kapitalisering af en del af sin erstatning for tab af erhvervsevne.
Påstande
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrel-sen, tilpligtes at anerkende, at hans erstatning for tab af erhvervsevne omsættes til kapitalbeløb med 50 procent med virkning fra 4. november 2021, subsidiært med virkning fra 7. december 2021, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2.
2
Ankestyrelsen har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning.
Sagsfremstilling
Den 31. juli 2020 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at Sagsøgers tab af er-hvervsevne som følge af en arbejdsulykke den 25. januar 2016 var 75 procent. Den 21. september 2020 fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønsmæs-sigt Sagsøgers årsløn til 250.000 kr., og denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 22. oktober 2021.
Den 4. november 2021 anmodede Fagligt Fælles Forbund på vegne af Sagsøger om at få erstatningen for tab af erhvervsevne kapitaliseret mest muligt.
Den 7. december 2021 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Sagsøger ikke kunne få udbetalt et kapitaliseret engangsbeløb. Af afgørel-sen fremgår følgende:
”Afgørelse
Du kan ikke få udbetalt det engangsbeløb, som du har bedt om.
Efter loven kan en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne ikke udbetales som et engangsbeløb, når modtageren er to år eller min-dre fra at nå folkepensionsalderen. (§ 27, stk. 2)
Omregning af erstatning til et engangsbeløb ville først være muligt fra den 1. januar 2022…”
Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen den 9. juni 2022 og bemærkede i den for-bindelse, at en kapitalisering tidligst ville kunne ske den 1. januar 2022, hvor Sagsøger ville være mindre end 2 år fra folkepensionsalderen, og at der ikke var hjemmel i arbejdsskadesikringsloven til kapitalisering i hans tilfælde.
Sagsøgers folkepensionsalder er 67 år, og han fyldte 65 år den Dato 2021.
Anbringender
Sagsøger har navnlig anført, at Ankestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022 skal tilsidesættes, idet hans erstatning for tab af erhvervsevne skulle have været om-sat til et kapitalbeløb fra den 4. november 2021, hvor Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring modtog anmodningen herom, subsidiært fra den 7. december 2021, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf afgørelse i sagen. Ankesty-relsens afgørelse er udelukkende begrundet i arbejdsskademyndighedernes sædvanlige praksis, og der er ikke i lovgivningen støtte for, at virkningstids-punktet for omsætning til et kapitalbeløb kun kan sættes til den 1. i næstkom-
3
mende måned. Den omhandlede praksis blev etableret i slutningen af 1970’er-ne, hvor forsikringsselskaberne foretog udbetalinger ved at fremsende checks, og der er ikke i dag grundlag for at varetage samme hensyn til forsikringssel-skaberne, idet udbetalingerne sker via bankoverførsel til NemKonto. Sagsøgers ærinde er ikke, at der skal ske en generel tilsidesættelse af Ankesty-relsens praksis, der i hovedparten af sagerne er uproblematisk. Hans ærinde er derimod, at der konkret kan og skal ske tilsidesættelse, da praksis er for restrik-tiv og udtryk for at sætte skøn under regel i de tilfælde, hvor den tilskadekom-ne når at fylde år mellem anmodnings- og omsætningstidspunktet. Ankestyrel-sens praksis er endvidere ikke konsekvent, idet der i tilfælde, hvor skaden er sket før den 1. juli 2007, sker kapitalisering med virkning fra afgørelsesdatoen, hvis den tilskadekomne fylder år mellem afgørelsens dato og den 1. i næst-kommende måned, jf. principafgørelse U-I-99. Hvis Ankestyrelsen får ret i sit synspunkt om, at omsætningstidspunktet altid må være den 1. i næstkommen-de måned, vil konsekvensen være, at den tilskadekomnes lovsikrede rettighe-der kommer til at afhænge af sagsbehandlingstiden hos myndighederne, hvil-ket vil være vilkårligt. En tilskadekommen bør ikke bære risikoen for sagsbe-handlingstiden hos myndigheden. I Sagsøgers tilfælde stilles han cirka 60.000 kroner ringere efter fratrukket indkomstskat, hvilket er er urimeligt tyn-gende for ham. Omsætningstidspunktet bør derfor fastsættes til anmodnings-tidspunktet, subsidiært afgørelsestidspunktet. Den rejste problemstilling vedrø-rende dobbeltkompensation må i givet fald løses ved, at eventuelt for meget udbetalt løbende ydelse fratrækkes svarende til den praksis, der allerede følges i sager, hvor skaden er sket før den 1. juli 2007. Arbejdsskadesikringslovens § 40 a er ikke til hinder herfor.
Ankestyrelsen har navnlig anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte An-kestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022. En samlet fortolkning af arbejdsskadesik-ringslovens § 27, stk. 2 og 4, og § 17, stk. 7 (nu stk. 9), fører til, at omsætnings-tidspunktet er den 1. i næstkommende måned ved afgørelser om kapitalisering efter anmodning fra den tilskadekomne. Når omsætningstidspunktet er den 1. i næstkommende måned efter afgørelsen – og ikke afgørelsens dato – skyldes det, at der ved kapitaliseringer på anmodning allerede udbetales løbende er-statning til den tilskadekomne forud for, at der træffes afgørelse om kapitalise-ring, og at den løbende erstatning for den måned, hvori der træffes afgørelse om kapitalisering, allerede vil være udbetalt til den tilskadekomne på afgørel-sestidspunktet. Hvis omsætningstidspunktet i stedet var datoen for anmodnin-gen om kapitalisering eller afgørelsens dato, ville den tilskadekomne blive overkompenseret. Det har formodningen for sig, at loven skal fortolkes sådan, at der ikke sker overkompensation. Det er i den forbindelse et almindeligt prin-cip, at der ved erstatningsdækningen ikke skal opstå huller eller overlap, og der kan ikke ske modregning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 40 a. Det er derfor virkningsdatoen, dvs. den dato, hvorfra der ikke længere allerede er forudbetalt en løbende ydelse, der er omsætningsdatoen. Sagsøger kan ikke støtte ret
4
på den undtagelse, der er beskrevet i principafgørelse U-1-99. Ankestyrelsen har ophævet principafgørelsen, og det oplyste om, at Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring fortsat i visse tilfælde anvender principafgørelsen ved skader indtrådt før den 1. juli 2007, gælder ikke for Sagsøger, da hans skade skete efter denne dato. Ankestyrelsen har herefter med rette tiltrådt, at der ikke kan ske kapitalisering.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om Sagsøger efter anmodning kan få udbetalt en del af sin erstatning for tab af erhvervsevne som et kapitalbeløb i stedet for som en lø-bende månedlig ydelse.
Sagsøger fyldte 65 år den Dato 2021, og hans folkepensionsalder er 67 år. Han pådrog sig en arbejdsskade den 25. januar 2016, og hans tab af er-hvervsevne som følge heraf blev ved Ankestyrelsens afgørelse af 31. juli 2020 fastsat til 75 procent. Den 22. oktober 2021 traf Ankestyrelsen afgørelse om skønsmæssigt at fastsætte hans årsløn til 250.000 kr.
Efter at Fagligt Fælles Forbund på vegne af Sagsøger den 4. november 2021 havde anmodet om at få erstatningen for tab af erhvervsevne omsat til et kapitalbeløb i videst muligt omfang, traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 7. december 2021 afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen kunne Sagsøger ikke få udbetalt det engangsbeløb, han havde bedt om. Som begrundelse var det anført, at efter arbejdsskadessikringslovens § 27, stk. 2, kan en tilkendt er-statning for tab af erhvervsevne ikke udbetales som engangsbeløb, når modta-geren er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, og at omregning af erstatning til engangsbeløb først ville være muligt fra den 1. januar 2022. Anke-styrelsen stadfæstede afgørelsen den 9. juni 2022 og bemærkede i den forbin-delse, at en kapitalisering tidligst ville kunne ske den 1. januar 2022, hvor Sagsøger ville være mindre end 2 år fra folkepensionsalderen, og at der ikke var hjemmel i arbejdsskadesikringsloven til kapitalisering i hans tilfælde.
Ifølge arbejdsskadesikringslovens dagældende § 17, stk. 5 (nu stk. 7), tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne som en løbende ydelse, medmindre den kapi-taliseres efter reglerne i lovens § 27. Ifølge dagældende § 17, stk. 7 (nu stk. 9), udbetales den årlige erstatning med 1/12 månedligt forud, men hvis tilskade-komne ”på tidspunktet for afgørelsen” er 2 år eller mindre fra at nå folkepen-sionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb.
Ifølge arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., udbetales erstatning for tab af erhvervsevne som et kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der ”på afgørelsestidspunktet” er 2 år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
5
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet herom. Ifølge § 27, stk. 2, 2. pkt., kan en tilkendt løbende erstatning ikke omsættes til et kapitalbe-løb, når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Bestemmelserne i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 7 (nu stk. 9), § 27, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., er affattet ved lov nr. 496 af 6. juni 2007. I de al-mindelige bemærkninger i lovforslaget (LFF 2007 194) anføres det blandt andet, at ”I tilknytning til de nye kapitaliseringsregler foreslås det videre, at det bliver tidspunktet for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne, der bliver af-gørende for, om tilskadekomne skal have erstatningen udbetalt som et en-gangsbeløb” .
Den afgørelse, der træffes efter arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, er ikke en afgørelse om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne, men en afgø-relse om omsætning af en løbende erstatning til et kapitalbeløb. Bestemmelsen i § 27, stk. 2, 2. pkt., indeholder ikke som § 27, stk. 1, 2. pkt., ordene ”på afgørel-sestidspunktet” . Det fremgår heller ikke af § 27, stk. 2, 2. pkt., at der skal lægges vægt på tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen om omsætning.
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, at omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsætningstidspunktet, at omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapi-talbeløbet kan udbetales, og at omsætning af erstatning alene har virkning for fremtiden. Ifølge forarbejderne (LFF 2002 216) indebærer det, at tilskadekomne ikke kan få omsat løbende erstatning, der vedrører en periode, før kapitalbelø-bet kan udbetales, til kapitalbeløb, uanset om erstatningen er udbetalt eller ikke.
Ved afgørelser om kapitalisering efter anmodning fra den erstatningsberettige-de i sager om arbejdsskader, der er indtrådt den 1. juli 2007 eller senere, fastsæt-tes omsætningstidspunktet efter det oplyste i administrativ praksis til den 1. i næstkommende måned efter afgørelsens dato.
Landsretten finder på denne baggrund, at arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, må fortolkes i sammenhæng med § 27, stk. 4, således at en tilkendt løbende erstatning ikke kan omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren på omsæt-ningstidspunktet er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen. Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 4, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder, at omsætningstidspunktet i Sagsøgers tilfælde er 1. januar 2022. På det tidspunkt var han 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen,
6
og den tilkendte løbende erstatning kunne derfor ikke omsættes til et kapitalbe-løb.
Landsretten tager herefter Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens udfald skal Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Ankestyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fast-sættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsen frifindes.
I sagsomkostninger skal Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes ef-ter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 05-03-2024 kl. 10:00
Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøger