Tiltale for overtrædelse af bedrageri af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, samt skattesvig af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf. straffelovens § 23. Påstand om rettighedsfrakendelser. Kendelse om udstrækning af navneforbud

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 13. marts 2024 i sag

SS 4-23745/2022

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1957),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1960),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1954),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1961) og

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1973)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 3. oktober 2022. Anklageskriftet er berigti-get under sagen.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er tiltalt for overtrædelse af

1.

(Sagens forhold og j.nr. i bilag 1)

Alle

bedrageri af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden fra marts 2014 til november 2018, for Tiltalte 4's ved-kommende i perioden fra maj 2016 til november 2018, i forening og efter

fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller an-dre uberettiget vidning, svigagtigt at have formået i de bilag 1 nævnte perso-ner (investorerne) til at optage lån hos selskabet Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, Adresse 1 i København, på samlet ik-ke under 30.409.174,08 kr. og i den forbindelse forpligte sig til minimum 5 år at indbetale mellem 13,75% og 14,5% p.a. i retnter med månedlige rente-betalinger og afdrag, i alt 10.579.049,45 kr. hvoraf investorerne, som anført i bilag 1, i perioden marts 2014 til januar 2018 indbetalte samlet 9.616.066,99 kr. til selskaberne Virksomhed ApS 3 (senere Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5), CVR nr. 2, Adresse 1 i København og Virksomhed ApS 1, i perioden fra januar til oktober 2018 indbetalte 884.684,46 kr. til Advokatfirma ApS, CVR nr. 3, Adresse 1 i Køben-havn, og i perioden september til november 2018 indbetalte 78.298 kr. til Tiltalte 1 privat,

i hvilken forbindelse de tiltalte svigagtigt formåede investorerne til at oprette en kassekredit hos selskabet Virksomhed Ltd. 1, hvorfra investorerne hver måned fik udbetalt et individuelt beløb som hjælp til afdrag på lånet som anført i bilag 1, i alt 2.823.901,72 kr.,

alt under urigtigt foregivende af, at de optagne lån blev brugt til investeringer i selskaberne Investeringsselskab ApS 1 (senere Virksomhed ApS 6), og at investorerne retmæssigt kunne opnå skattemæssige fradrag for renteudgifterne til lånene,

hvilket imidlertid ikke var tilfældet, idet der ikke blev foretaget investeringer og dermed reelt ikke blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves ren-teudgifter, og hvorfor investorerne ikke retmæssigt kunne opnå skattemæssi-ge fradrag for renteudgifterne,

alt hvorved de tiltalte påførte investorerne et formuetab på de ovennævnte selskaber og personer betalte ydelser på i alt 7.755.147,73 kr., Tiltalte 4 do kun 3.352.741,92 kr.

2.

(Sagens forhold og j.nr. i bilag 2)

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 5

skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 289, jf. skatte-kontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf. straffelovens § 23,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2015 i forening og efter fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende op-

lysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2014 for de i bilag 2 nævnte personer, idet de tiltalte inberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at indberette renteudgifter, som anført i bilag 2, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, på i alt 575.206 kr., uagtet at der ikke reelt blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves renteudgifter, og hvorfor de i bilag 2 nævnte personer ikke var berettiget til et skattemæssigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 182.743,81 kr.

3.

(Sagens forhold og j.nr. i bilag 3)

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 5

skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 289, jf. skatte-kontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf. straffelovens § 23,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2016 i forening og efter fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende op-lysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2015 for de i bilag 3 nævnte personer, idet de tiltalte indberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at inberette renteudgifter, som anført i bila 3, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1 på i alt 1.611.657 kr., uagtet at der ikke reelt blev yder lån, hvorfor der ikke kunne opkræves ren-teudgifter og hvorfor de i bilag 3 nævnte personer ikke var berettiget til et skattemæssigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 528.630.33 kr.

4.

(Sagens forhold og j.nr. i bilag 4)

Alle

skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 289, jf. skatte-kontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf. straffelovens § 23,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2017 forening og efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2016 for de i bilag 4 nævnte per-soner, idet de tiltalte indberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at indberette renteudgifter, som anført i bilag 4, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, på i alt 2.994.295 kr., uagtet at

der ikke reelt blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves renteudgifter, og hvorfor de i bilag 4 nævnte personer ikke var berettiget til et skattemæs-sigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 993.045.37 kr.

5.

(Sagens forhold og j.nr. i bilag 5)

Alle

skattesvig af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 289, jf. skatte-kontrollovens § 82, stk. 1 (dagældende § 13, stk. 1), subsidiært medvirken hertil, jf. straffelovens § 23,

ved med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, i februar 2018 i forening og efter fælles aftale eller efter fælles forståelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have afgivet urigtige eller vildledende op-lysninger til SKAT til brug for skatteansættelsen for indkomståret 2017 for de i bilag 5 nævnte personer, idet de tiltalte indberettede eller tilskyndede de pågældende personer til at indberette renteudgifter, som anført i bilag 5, til Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2), CVR nr. 1, på i alt 2.622.750 kr., uagtet at der ikke reelt blev ydet lån, hvorfor der ikke kunne opkræves renteudgifter, og hvorfor de i bilag 5 nævnte personer ikke var be-rettiget til et skattemæssigt fradrag herfor, hvorved det offentlige blev påført et tab eller risiko for tab på 863.319,92 kr.

6.

(0100-70386-00002-21)

Tiltalte 2

overtrædelse af straffelovens § 131,

ved i perioden den 14. december 2016 til november 2018, igennem Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2) og Virksomhed ApS 3 (senere Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 5), over for de i bilag 1 nævnte personer, at have formidlet udlån til brug for investeringer i selskaberne Investeringsselskab ApS 1 (senere Virksomhed ApS 6), uagtet han ved Retten i Lyngbys dom af 14. decem-ber 2016 er frakendt retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virk-somhed som pengeudlåner eller formidler af lån samt retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virksomhed som udbyder eller formidler af investe-ringsprojekter.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde på 2.567.739,43 kr., for Tiltalte 4's vedkommende dog kun 1.856.365,29 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte fraken-des retten til at udøve eller deltage i erhvervsmæssig virksomhed som pen-geudlåner eller formidler af lån samt retten til at udøve eller deltage i er-hvervsmæssig virksomhed som udbyder eller formidler af investeringsprojek-ter indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 frakendes retten til at deltage i ledels-en af en erhvervsvirksomhed her eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 1.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår Tiltalte 1 nedlagt på-stand om, at tiltalte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil vi-dere, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1, og at tiltalte fra-kendes retten til at udøve anden form for selvstændig virksomhed som juri-disk rådgiver indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Følgende personer (kunder) har påstået, at de tiltalte skal betale erstatninger som følger:

Forurettede 1 270.074,09 kr.

Forurettede 2 og Forurettede 3 284.992,02 kr.

Forurettede 4 og Forurettede 5 154.251,25 kr.

Forurettede 6 151.662,42 kr.

Forurettede 7 15.196,61 kr.

Forurettede 8 159.416,20 kr.

Forurettede 9 50.433,13 kr.

Forurettede 10 166.417,50 kr.

Forurettede 11 400.000 kr.

Forurettede 12 og Forurettede 13 99.941,94 kr.

Forurettede 14 og Forurettede 15 105.125,78 kr.

Forurettede 16 97.950,08 kr.

Forurettede 17 og Forurettede 18 75.561 kr.

Forurettede 19 143.523

Forurettede 20 43.638,32 kr.

Forurettede 21 114.419,34 kr.

Forurettede 22 214.423,51 kr.

Forurettede 23 har fremsat påstand om en ikke nærmere opgjort erstat-ning.

Forurettede 24 95.344,35 kr.

Forurettede 25 81.433,62 kr. + 50.000 kr. for tab ved salg af bil med pant i + 6.535 kr. tinglysning for af pantebrev i bil

Forurettede 26 27.339,66 kr.

Forurettede 27 106.306,24 kr.

Forurettede 28 123.241,29 kr.

Forurettede 29 105.626,41 kr.

Forurettede 30 92.393,60 kr.

Forurettede 31 140.776,39 kr.

Forurettede 32 og Forurettede 33 121.681,33 kr.

Forurettede 34 87.687,06 kr.

Forurettede 35 og Forurettede 36 136.109,12 kr.

Forurettede 37 og Forurettede 38 228.810,04 kr.

Forurettede 39 119.933,83 kr.

Forurettede 40 og Forurettede 41 256.861,42 kr.

Forurettede 42 32.167,26 kr.

Forurettede 43 61.476,96 kr.

Forurettede 44 51.690 kr.

Forurettede 45 17.205,72 kr.

Forurettede 46 og Forurettede 47 55.740,03 kr.

Forurettede 48 102.966,72 kr.

Forurettede 49 81.378,09 kr.

Forurettede 50 og Forurettede 51 74.301,54 kr. samt et ikke nærmere opgjort beløb

Forurettede 52 97.838,17 kr.

Forurettede 53 23.816,22 kr.

Forurettede 54 og Forurettede 55 93.316,46 kr.

Forurettede 56 27.162,22 kr.

Forurettede 57 og Forurettede 58 175.936,05 kr.

Forurettede 59 49.978,33 kr.

Forurettede 60 137.185,78 kr.

Forurettede 61 196.593,90 kr.

Forurettede 62 1.131.000 kr.

Forurettede 63 og Forurettede 30 92.393,60 kr.

Forurettede 64 64.253,22 kr.

Forurettede 65 71.325,56 kr.

Forurettede 66 122.482,25 kr.

Forurettede 67 15.210,97 kr.

Forurettede 68 15.102,46 kr.

Forurettede 69 88.749,98 kr.

Forurettede 70 105.344,07 kr.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten. De tiltalte har godkendt erstat-ningskravenes størrelse for så vidt angår de indbetalinger, der er foretaget af kunderne.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Forurettede 6, Forurettede 7, Vidne 2, Forurettede 1, Vidne 3, Forurettede 2, Forurettede 4, Forurettede 5, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 8, Forurettede 9, Forurettede 11, Forurettede 12, Forurettede 14, Forurettede 16, Forurettede 17, Forurettede 19, Forurettede 20, Forurettede 21, Forurettede 22, Forurettede 23, Forurettede 24, Forurettede 25, Forurettede 26, Forurettede 27, Vidne 6, Forurettede 29, Forurettede 30, Forurettede 31, Forurettede 32, Forurettede 34, Forurettede 35, Forurettede 37, Vidne 7, Forurettede 39, Forurettede 40, Forurettede 42, Forurettede 43, Forurettede 44, Forurettede 45, Forurettede 46, Forurettede 48, Forurettede 49, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Forurettede 50, Forurettede 52, Forurettede 53, Forurettede 54, Forurettede 56, Vidne 13, Forurettede 57, Vidne 14, Forurettede 59, Forurettede 60, Forurettede 62, Vidne 15, Forurettede 63, Forurettede 64, Forurettede 65, Forurettede 66, Forurettede 67, Forurettede 68, Forurettede 69 og Forurettede 70.

Tiltalte 1 har til retsbogen den 4. september 2023 afgivet føl-gende forklaring:

"...

Tiltalte 1 forklarede, at han er uddannet jurist og blev advokat i 1988. Siden 1990 har han været selvstændig advokat. Han praktiserede som advokat frem til 2013, og han deponerede sin bestalling i 2013/2014 og fik den tilbage i maj 2015. I den periode virkede han som juridisk rådgiver. Han har været alvorlig syg. Han er nu på seniorpension.

Advokatfirma ApS var hans advokatvirksomhed. Han har beskæftiget sig med er-hvervsretlig rådgivning primært til små og mindre virksomheder. Fra 1. janu-ar 2013 lejede han lokaler i et kontorfællesskab på Gade 1. Hans udlejer Person 1 kendte Tiltalte 3, som var interesseret i at tale med en advokat om etablering af en ny virksomhed. Han mødtes med Tiltalte 3 og hans ven Person 2 på sit kontor i oktober-november 2013. Tiltalte 3 fortalte, at han havde et projekt vedrørende investering i beboelsese-

jerlejligheder under opførelse i Manila på Filippinerne. Han fortalte videre, at det var ret kostbart at købe rettigheder til projektet. Han havde ikke selv mu-lighed for at tilvejebringe kapital til brug for investeringen, og det var derfor hans tanke, at han ville skaffe finansiering igennem et projekt, som skulle ud-bydes til investorer, som var interesseret i at yde risikovillig kapital for at op-nå et forhåbentlig højt afkast. Der var på dette tidspunkt ikke tale om gældsrådgivning. Der var ikke tale om hvilke typer investorer, der skulle in-vestere i projekterne. Han sagde til Tiltalte 3, at det lød spændende. De aftalte, at de skulle tales ved i løbet af kort tid. Han talte med Person 1, som kendte Tiltalte 3, og han spurgte ind til, hvad han var for en mand, og om man kunne stole på ham, hvilket man ifølge Person 1 kunne. Under mødet spurgte Tiltalte 3 ham, om han var interesseret i at blive direktør for virksomheden. Han sagde til Tiltalte 3, at det ville han måske nok gerne, men han spurgte ham om, hvorfor han ikke selv ville være det. Tiltalte 3 sagde, at han var pensioneret pilot, og at han havde en pen-sionsordning med sin tidligere arbejdsgiver, og det ville være et problem for ham, hvis han tiltrådte som direktør. Han har ikke før under denne sag hørt, at Tiltalte 3 var på kontanthjælp.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 642, 4. afsnit, erklæring af 14. marts 2019 un-derskrevet af tiltalte vedrørende Tiltalte 2, hvoraf det fremgår blandt andet: ”Af konkurrencemæssige årsager kunne Tiltalte 3 ikke selv udnæv-nes som direktør for virksomheden.”  forklarede tiltalte, at han har skrevet erklæringen. Det giver ikke mening at skrive af konkurrencemæssige årsager. Erklæringens indhold er ikke korrekt. Tiltalte 3 gjorde et virkelig godt indtryk på ham. Han virkede som en honnet, dygtig og sympatisk mand, og derfor sagde tiltalte ja til at blive direktør. De aftalte et honorar på 10.000 kr. om året. De aftalte videre, at hans tid som direktør skulle være for en kort periode, indtil virksomheden havde tilpas mange indtægter til at finde en rig-tig direktør. Han har i et par tilfælde tidligere været direktør i andre selskaber på samme måde som her, hvor det har været mere af navn end af gavn. Det var ejendomsselskaber. Han har også været direktør i sit eget selskab, Advokatfirma ApS. Hans opfattelse af rollen som direktør er, at direktøren skal stå til ansvar for de ting, der foregår i virksomheden, og direktøren skal sætte sig ind i de overordnede ting i virksomheden. Direktøren skal følge med i om moms mv. bliver indberettet og afregnet, og at der bliver udarbejdet og indle-veret årsrapporter og selvangivelser. Man skal have et indblik i, hvad der fo-regår i selskabet. Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 2) blev etableret først. Tiltalte 3 sagde ved det første møde, at han havde et selskab, som han havde lig-gende hos sin anden advokat, Vidne 7 . Det var Virksomhed ApS 1. Tiltalte 3 kontaktede advokat Vidne 7 og sørgede for, at selskabets kapital blev overført til tiltaltes klientkonto, og tiltalte ændrede derefter selskabets ved-tægter, herunder navn og formål efter aftale med Tiltalte 3, der kom med forslag til formålsbestemmelsen. Der står ingenting i formålsbestemmelsen om gældsrådgivning. Det næste selskab var Virksomhed ApS 3 (senere Virksomhed ApS 4). Han blev direktør den 6. marts 2014 i Virksomhed ApS 3, som var 3-4 måneder efter Virksomhed ApS 1. Tiltalte 3 oplyste, at Virksomhed ApS 3 skulle tage sig af formidling af lån til

investorerne, så de havde mulighed for at købe andelene, og Virksomhed ApS 1 skulle eje de aktiver, der blev investeret i. Lånene skulle bruges til investorer-nes køb af andele, og lånene kom fra en engelsk långiver. Kunderne var ind-stillet på at indgå i et risikofyldt projekt mod at opnå et højt afkast. Beløbs-størrelserne fik han ikke oplyst. Da han var advokat for nogle af kunderne i skattesagerne i 2019, så han lånestørrelserne, der lå fra 300.000 -500.000 kr. I 2013, hvor han blev direktør for Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, talte han ikke med Tiltalte 3 om, hvor mange penge kunderne skulle låne. Han har nok spurgt, men han husker det ikke. Målet var en kundemasse mellem 400-500 investorer. I starten gik det meget langsomt. Det gik så langsomt, at det var svært for selskabet at betale husleje, og der var ikke penge til at betale Tiltalte 3 løn. Når han talte med Tiltalte 3, var han bekymret over den situa-tion. Målsætningen skulle opfyldes inden for to år. Foreholdt at kundernes lå-nebeløb lå på mellem 250.000 kr.- 500.000 kr., og at det med en kundemasse på 400-500 personer ville udgøre et meget stort lånebeløb, forklarede han, at han er enig i, at det er mange penge. Han fik oplyst, at der var en udlånsvirk-somhed i England, som kunne udlåne pengene til kunderne. Han husker ikke, om han fik navnet på udlånsvirksomheden, men han fik i sommeren 2018 op-lyst et selskabsnavn, som han overførte beløb til fra sin klientkonto via Person 3's klientkonto til fordel for det engelske selskab. Han husker ikke navnet på selskabet. Han ved ikke, hvorfor han ikke overførte direkte til det engelske selskab. Tiltalte 4 sagde til ham, at pengene skulle overføres til Person 3's klientkonto. Person 3 kontaktede ham, og tiltalte bad om hvidvaskdokumenter, herunder pas og kørekort mv., før overførslen fandt sted. I 2013 vidste han ikke hvilket selskab, pengene skulle komme fra. Hans opfattelse var, at Tiltalte 3 havde kontakter, der kunne tilvejebringe lån til finansiering af kundernes investeringer.

Forevist ekstrakt, side 1892, Virksomhed ApS 3, selskabskapital, forklarede tiltalte, at han modtog 50.000 kr. fra Virksomhed ApS 1 på sin klientkonto til brug for selska-bets stiftelse. Forevist ekstrakt, side 1900, Virksomhed ApS 1, selskabskapital, for-klarede tiltalte, at han formoder, at advokat Vidne 7 ejede selskabet. Tiltalte stiftede ikke selskabet, og han har ikke betalt selskabskapitalen på 80.000 kr. Han har heller ikke betalt selskabskapitalen på 50.000 kr. vedrø-rende Virksomhed ApS 3. Han spurgte Tiltalte 3, hvem der ejede selskaberne, og han svarede, at han ejede dem begge 100 %. Han fik hvidvaskdokumenter fra Tiltalte 3. Han talte også med ham om anpartshaverfortegnelsen, og han aftalte med Tiltalte 3, at den ville Tiltalte 3 selv føre. Tiltalte 3 oply-ste, at meningen var, at ejerandelen i selskaberne skulle lægges ud til kunder-ne. Han ved ikke, om det blev til noget.

Han stod for stiftelsen af de 5 Investeringsselskaber. Han fik selskabskapi-talen på 5 x 50.000 kr. overført til sin klientkonto. Det var Tiltalte 3's ide, og tiltalte ved ikke, hvorfor Investeringsselskaber blev stiftet. Han har ef-terfølgende fået oplyst, at de skulle bruges til optioner til brug for kundernes investering. I perioden 2013-2014 var Tiltalte 3 i gang med at drive for-retningen. Han fandt lokaler ved Område 1, som selskabet lejede i en perio-

de. Han ansatte sælgere. Tiltalte talte med Tiltalte 3 en gang hver 14. dag på telefon, og han mødtes med ham en gang om måneden primært på tiltaltes kontor. Tiltalte 3 havde kontakten til ejendomsinvesteringerne i Filippi-nerne via Person 1's kæreste, Person 4. Når de mødtes, talte de om, hvordan det gik med forretningen. Han fik at vide, at det gik meget skidt, og at der ikke var penge til noget som helst, herunder penge til at betale Tiltalte 3's løn. Det var ofte et problem at skaffe penge til husleje, men Tiltalte 3 var fortrøstningsfuld, og han sagde, at han havde fået kontakt til en ræk-ke sælgere, som han kunne ansætte på favorable vilkår, og han håbede på, at der ville komme mere gang i forretningen. Han kender ikke den præcise ud-vikling. I 2015 var der i alt knap 150 investorer, som var kommet til løbende fra slutningen af 2013 og frem. Det var fra begyndelsen af og frem til midten af 2014, at han hørte fra Tiltalte 3, at det gik dårligt. Han fik oplyst, at det var meningen, at nogle af investeringerne i stedet for skulle lægges i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvorfor der var 5 Investeringsselskaber. Han har sikkert spurgt ind til det, men han husker ikke svaret.

De talte om, at selskaberne skulle have aktiviteter, og at de måtte tage det, som det kom. Aktiverne skulle ligge i Investeringsselskaber. Han ved ik-ke, hvorfor de ikke længere skulle ligge i Virksomhed ApS 1. Han spurgte ind til in-vesteringerne. De talte løbende om investeringerne, og han fik at vide, at det gik godt med investeringerne. En dag i 2014 fortalte Tiltalte 3, at det var besluttet at ændre investeringsstrategien fra ejendommene i Manila til inve-stering i to medicinalprodukter. Han spurgte ind til baggrunden herfor, og Tiltalte 3 sagde, at var meget tungt administrativt med investeringerne i Asien. Der var mange omkostninger forbundet med det, og det var upraktisk henset til, at der er langt til Manila. Han sagde derfor, at det ville være væ-sentligt bedre at finde nogen projekter i Danmark. Han fortalte, at han havde haft kontakt til en mand, der havde mulighed for at formidle investering i to medicinalprodukter. Han fik at vide, at der var investeret i Manila, men at in-vesteringerne blev ændret. Han ved ikke, hvordan det teknisk var skruet sammen omkring ændring af investeringerne. Hans fornemmelse var, at der var foretaget investeringer, og der var betalt for investeringerne, og de var blevet solgt igen. Han ved ikke, om de blev solgt med et afkast. Det viste sig at være Tiltalte 4, som Tiltalte 3 havde talt med. Tiltalte mødte ham først i løbet af 2015. Tiltalte spurgte ind til medicinalprodukterne, og Tiltalte 3 fortalte, at der var tale om et medicinalprodukt til sukkersyge 1 og et slankemiddel, der virkede. Tiltalte 3 sagde, at der var tale om me-get værdifulde produkter forudsat, at det var rigtigt det, der blev oplyst. Pen-gene til investeringerne skulle komme fra kunderne selv, eller de kunne låne til investeringen eller en blanding heraf. Pengene kom fra et engelsk selskab. Tiltalte fik ingenting at vide om de låneaftaler, som kunderne indgik. På det første møde med Tiltalte 3 talte de ikke om låneaftaler. Han så ikke låne-aftalerne på noget tidspunkt.

Forevist ekstrakt, side 4225, Gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han så låneaftalerne for første gang i januar 2019. Tiltalte 3 spurgte

ham ikke til råds om, hvordan man lavede en låneaftale. Medarbejderne kom løbende gennem 2014. Tiltalte 3 og han var der fra begyndelsen i 2014. Derefter kom Tiltalte 5. Tiltalte 3 bad ham om at deltage i ansættel-sessamtalen. Han synes, at Tiltalte 5 virkede fornuftig. Da Tiltalte 5 blev ansat, var der begyndt at komme indbetalinger fra kunder. Der var blevet op-rettet lån og låneaftaler på dette tidspunkt. Han havde ikke talt med Tiltalte 3 om låneaftalerne. Han havde ikke spurgt Tiltalte 3 ind til låneafta-lerne. Han hørte om låneaftalerne på den måde, at han hørte om renteprocen-ten. Han hørte derudover at lånebeløbene var på omkring 250.000-500.000 kr. Han hørte ikke om typen af kunderne. Han vidste ikke, at kunderne ikke selv havde penge til investeringerne. Det gjorde han først i maj 2023 hos po-litiet.

Forevist retsbog af 21. august 2023, Tiltalte 3's forklaring, side 8, 2. af-snit, hvoraf det fremgår, at Tiltalte 1 i sidste ende godkendte dokumen-tet, forklarede tiltalte, at han med sikkerhed kan sige, at han ikke har god-kendt gældsbrevet, og at det ikke er en advokat, der har skrevet det. Han så det først i 2019. Hvis han havde set det på det tidspunkt, ville han konstatere, at der i dokumentet står, at pengene er udbetalt på en bestemt dato. Det var de ikke, og det skulle de heller ikke have været. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 forklarede sådan. Virksomhed ApS 2 brugte fire rådgivere, herunder advokat Vidne 7 og Vidne 4. Han har ingen idé om, hvem der har udarbejdet det. Han vidste, at der var oprettet aftaler med kunderne om investering af pro-jektet, og at kunderne havde mulighed for at låne de beløb, de investerede helt eller delvist, samt at nogen af kunderne havde benyttet sig af det. Han vidste, at der var påbegyndt indbetaling fra kunder.

Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsplan, forklarede tiltalte, at han ikke har set investeringsplanen. Han har set den i forbindelse med skattesagerne i 2019. I 2013-2014 hørte han ikke om en investeringsplanen. Når han talte med Tiltalte 3 omkring kundernes investeringer, hørte han, at det tog lang tid at finde nok kunder. Tiltalte 3 fortalte ham om, hvordan man fik kun-der ind, og han forklarede, hvad det gik ud på, men tiltalte spurgte ikke ind til investeringsprospekter. Han fik at vide, at det gik ud på, at Tiltalte 3 og hans kollegaer havde nogle meget interessante aktiver, som kunne genere-re et meget højt afkast, og at der var tale om en høj risikoprofil. Kunderne blev oplyst om, at der var en høj risikoprofil. Han fik oplyst, at de skulle væ-re kunder i 7-8 år for at få afkastet på 17 % om året, som var et garanteret afkast. Det var et højt afkast. Det forudsætter en dygtig investor. Han har tidligere prøvet, at der var en garanteret forrentning. Man kan indgå aftaler om alt, men at garantere afkast på 17 % er meget optimistisk. Han tænkte ik-ke, at det var for optimistisk. Da han fik præsenteret projektet, var det idéen at investere i lejligheder til beboelse under opførelse, og det havde han en lille smule erfaring med, idet han havde kendskab til nogle ejendomsprojekter i Tuborg Nord, der havde givet et afkast på 30-40% om året. Hvis selskabet ikke kunne overholde garantien på 17 % i afkast, kunne investorerne mod-regne i deres gæld til selskabet forudsat, at de fortsat skyldte penge til selska-

bet. Opnår man ikke afkastet, vil der ikke længere være en virksomhed læn-gere.

Han havde ikke adgang til Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3's konti. Tiltalte 3 hav-de adgang til dem. Tiltaltes rolle i selskabet var ikke at være direktør. Han skulle ikke have noget med betalinger at gøre. Tiltalte 3 var den eneste, der kunne disponere over selskabernes bankkonti. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt kunnet se selskabernes konti. Han skulle spørge Tiltalte 3 først. Han bad ham ikke om at se selskabernes konti, men han spurgte ham om, hvordan det gik med likviditeten.

Forevist ekstrakt, side 656, generalfuldmagt til Tiltalte 3, forklarede tiltal-te, at den 30. april 2014 fik Tiltalte 3 en fuldmagt, og inden da skulle do-kumenterne underskrives af ham, men der var næsten ikke noget, idet fuld-magten blev oprettet på et tidligt tidspunkt. Tiltalte 3 rådede over kontie-ne før generalfuldmagten, fordi han fik en bankfuldmagt. Han oprettede firma NemID på selskaberne og overgav nøglekortet til Tiltalte 3.

Foreholdt retsbog af 21. august 2023, side 10, nederst, Tiltalte 3's forkla-ring, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at de begge havde adgang til selskabets konti. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 forklarede sådan. Han så ikke kontooversigt på nogen af de selskaber, han var direktør for. Tiltalte 3 sagde, at likviditeten så skidt ud i begyndelsen, men senere så det OK ud. Han tænkte, at det var normalt i en nyopstartet virksomhed. Der er en masse udgifter. Hans opfattelse var, at når kunderne blev anvist til det en-gelske selskab, kunne kunderne låne pengene der. Han ved ikke, hvordan af-talerne var skruet sammen. Det danske selskab skulle formidle et lån til kun-derne, men ikke selv foretage udlånene. Kunderne betalte til det danske sel-skab. Hans opfattelse var, at kunderne havde indgået låneaftalen med et af de danske selskaber. Låneaftalen blev ikke indgået med et af de engelske selska-ber. I 2014 fik han at vide af Tiltalte 3, at han havde kontakt med et en-gelsk selskab, der havde mulighed for at låne pengene til kunderne. Han kan godt se, at måden hvorpå det blev gjort, ikke er gået igennem det engelske selskab. Han tænkte, at det må have været af administrative årsager, at man gjorde det på den måde. Adspurgt om, hvad han mener om, at Tiltalte 3 gav udtryk for, at der ikke er råd til at betale huslejen, samtidig med at der var kontakt til et engelsk selskab, der kunne udlåne op mod 250.000

-500.000 kr. x 400-500 kunder, forklarede han, at han ikke tænkte så meget over det. Han sagde til Tiltalte 3, at det var almindeligt, at en virksomhed i starten har store likviditetsproblemer, og at han måtte få nogle flere kunder, så tingene kunne se mere fornuftige ud. Indbetalingerne var fra kunderne. Han ved ikke, om det engelske selskab skulle finansiere driften i det danske selskab. Kunderne optog et lån, som de tilbagebetalte over en periode. Pen-gene fra kunderne kom ind i selskabet, og på den måde hjalp det selskabets likviditet. Pengene skulle bruges på almindelige udgifter, herunder husleje, lønninger. Han havde ikke en opfattelse af, hvad kundernes penge skulle gå til udover husleje og lønninger. Der var ingen fordelingsnøgle på indbetalin-

gerne. Han er ikke klar over, hvordan aftalerne med den engelske långiver var skruet sammen. Han ved derfor ikke i hvilket omfang, der skulle betales ydelser dertil. Han kan se senere i forløbet, at han fysisk overførte penge til en eller anden. Det var penge, der var kommet fra investorerne, som han vi-dereoverførte. Han ved ikke, hvad kundernes opfattelse var af, hvad deres indbetalinger skulle gå til. Han talte med Tiltalte 3 om, at kundernes pen-ge skulle gå til at investere i aktiver, som skulle give betydeligt afkast. De penge, der blev brugt til investeringerne, kom fra de lån, der blev optaget og de lån, som kunderne betalte af på. Han kiggede ikke på, hvordan indbetalin-gerne blev fordelt. Han har ikke spurgt om hvilke penge, der skulle gå til in-vesteringerne i Manila eller til medico-projekterne. Han fik at vide i begyn-delsen af 2014 af Tiltalte 3, at der var garanteret kunderne et afkast på 17 % årligt. Han sagde til Tiltalte 3, at det var meget optimistisk. Tiltalte 3 sagde til ham, at det første projekt var meget attraktivt. Han gjorde Tiltalte 3 opmærksom på, at der ikke var noget selskab, hvis man ikke levede op til garantien. Tiltalte 3 sagde, at det nok skulle gå. Tiltalte fik ikke lyst til selv at investere i projekterne. Han spekulerer ikke.

På det første møde han havde med Tiltalte 3, spurgte han ind til, hvad det var for nogle investeringer. Han fik oplyst, at der var tale om investeringer i ejerlejligheder til beboelse, der var under opførelse. Han kunne stå inde for dette som direktør på den måde, at den afgivne garanti var afgivet af et kapi-talselskab med en behersket kapital, og hvis det ikke gik godt, havde garanti-en kun den værdi, at kunden slap for resthæftelsen. Konsekvensen ville være, at de penge, kunderne havde indbetalt, var tabt. Han er enig i, at det engelske selskab, der skulle udlåne pengene, også har tabt penge. Han sagde til Tiltalte 3, at hvis man kunne opnå et afkast, der medførte, at man kunne udlod-de 17 % til investorerne, var det fint, og at det var et meget højt afkast. De oplysninger, han kommer med her, er noget som enhver, der ville investere, kunne finde frem. Han husker ikke, om Virksomhed ApS 3 eller Virksomhed ApS 1 påtog sig garantien. Kunderne kunne ikke undgå at vide, at de samtidig tog en stor risi-ko. Han forstår ikke, hvis de ikke kunne vide dette. Hvis man får i udsigt, at der er et afkast på over 17 %, kan man ikke være uvidende om, at der er tale om en særdeles risikofyldt investering. Han studsede også over det. Han hav-de dog hørt om tilsvarende investeringer, hvor der var genereret et stort overskud, så han vidste, at det kunne lade sig gøre. Han har ikke nogen me-ning om, hvorvidt det er lige så godt at investere i ejendomme i Manila som at investere i ejendomme i Danmark. Han vil ikke sige, at det var ham, der lovede kunderne noget forstået på den måde, at han var direktør for et sel-skab, men han stod ikke bag idéen

Forevist tillægsekstrakt 2, side 876, kommentarer til Person 5 og Vidne 2's skattesag underskrevet af tiltalte og Tiltalte 4, hvor af fremgår blandt andet i punkt 5, at tiltalte i august/september 2013 blev kontaktet af Tiltalte 3 og Person 2, der i fællesskab havde en forretningside, der skulle hjælpe gældsplagede danskere via et investeringsprojekt, forklare-de tiltalte, at han ikke har været med til at udforme dokumentet. Han har set

dokumentet. Han er ikke enig i dele af indholdet. Han skulle have svaret Tiltalte 4, at han ikke var enig i indholdet, og at de skulle tale om det. I 2013 vidste han ikke, at det var gældsplagede danskere, så han kunne slet ikke have skrevet det, der står i punkt 5. Han kan se, at det må være til brug for Efternavn 1's skattesag.

Foreholdt at kunderne skulle låne 250.000-500.000 kr., som ved en kunde-masse på 400-500 ville blive til udlån på mellem 100 mio. kr. og 250 mio. kr., forklarede han, at han ikke regnede det på den måde. Han fik oplyst, at muligheden for at udlåne pengene var dækket af og realistisk. Han spurgte ikke yderligere ind til det og undersøgte ikke nærmere, hvem der stod bag udlånene. Han synes ikke, at det var hans opgave, selvom han var direktør. Han er sikker på, at han ikke har set investerings- og låneaftalerne før i 2019. De kan umuligt være skrevet af en jurist.

Forevist ekstrakt, side 4225, Gældsbrev/Underpantsætning, forklarede han vedrørende § 1, at det er forkert, hvad der står. Beløbet blev ikke udbetalt den 1. oktober 2016, og det skulle det heller ikke være. Når man optager et lån for at finansiere noget, får låntager ikke pengene udbetalt. Han har ikke bemærkninger til de resterende paragraffer. § 1 fik betydning i skattesagerne for nogen af kunderne i 2019, idet Skatteankestyrelsen lagde vægt på, at pengene ikke blev udbetalt. Derfor studsede han over, at det stod der. Han var advokat for Person 5 og Vidne 2 i deres skattesag. Forevist tillægseks-trakt 2 , side 875, kommentarer til skattesag, forklarede tiltalte, at han var ad-vokat for Person 5 og Vidne 2 på dette tidspunkt.

Han har kørt skattesager for 7 kunder fra 2019. Landsskatteretten havde af-sat kendelser i sagerne. Tiltalte 4 spurgte, om han var interesse-ret i at overtage for Vidne 4, fordi kunderne var utilfredse med Vidne 4's behandling af sagerne. Han var kun inde i sagerne i en kort periode på 5-6 måneder, fordi denne sag startede. Sagerne drejede sig om, at SKAT havde nægtet kunderne fradrag for renterne. SKAT sagde, at det var fiktive lån, at der ikke var købt aktiver, og at pengene ikke var udbetalt til låntager. Renteudgifterne lå fra 2.500-5.000 kr. pr. år pr. kunde. Rentefradragsrenten havde på daværende tidspunkt en værdi på omkring 30 %, så det var forhold-svis beherskede beløb. Han tænkte, at hvis de kunne dokumentere, at aktiver-ne var til stede, var der en god chance for at vinde sagerne. Tiltalte 4 sagde, at alt var i skønneste orden, og at aktiverne var til stede, og at det kunne dokumenteres. Han bad om dokumentation fra Tiltalte 4, hvilket han fik i form af to erklæringer fra henholdsvis et engelsk revi-sorfirma og et engelsk advokatfirma. Den ene erklæring omhandlede, at Virksomhed Ltd. 2 ejede rettighederne til henholdsvis et slankeprodukt og et præ-parat til sukkersyge patienter, og at disse rettigheder havde en betydelig vær-di. Forevist tillægsekstrakt 2, side 390, Sale of Intellectual Property Right Agreement, aftale indgået mellem Virksomhed Ltd. 3 og Virksomhed Ltd. 4, forklarede tiltalte, at det ikke er det dokument, han mener.

Investeringsselskaber blev stiftet, fordi det var der kundernes investerin-ger skulle ligge. Investeringsselskaber skulle eje investeringerne, og han fik oplyst, at det var tanken at udstede optioner i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvordan det skulle gennemføres mere præcist. Kunderne skulle købe optionerne i Investeringsselskaber. Optionerne var en købsret. Det er korrekt, at kundernes investeringer kun blev til noget, hvis anparterne i Investeringsselskaber steg i værdi. I slutningen af 2019 udarbejdede Tiltalte 4 udkast til aftale med de eksisterende kunder omkring overdragelsen af aktiver og passiver til det engelske selskab, Virksomhed Ltd. 2. Tiltalte 4 bad ham om at hjælpe med aftalen, der blev indgået mellem kunderne og Virksomhed Ltd. 2. Aftalen gik ud på, at kunderne accepterede, at aktiver og passiver blev overdraget til Virksomhed Ltd. 2, og kundernes betalingsforpligtel-ser overgik til Virksomhed Ltd. 2, ligesom de af kunderne stillede sikkerheder blev overdraget til Virksomhed Ltd. 2. Det var i den forbindelse, at han fik fore-vist de erklæringer. Det engelske advokatfirma erklærede, at rettighederne til de to medicinalprodukter var ejet af Virksomhed Ltd. 3. Virksomhed 1 eksisterede ikke længere bortset fra Investeringsselskab ApS 2. Kundernes in-vesteringer overgik til Virksomhed Ltd. 2 den 1. januar 2018. Han ved ikke, hvad årsagen var.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 637, Investeringsaftale indgået mellem Person 5 og Vidne 2 og Virksomhed Ltd. 2, forklarede tiltalte, at han har udarbejdet dette dokument. Selskabet Virksomhed Ltd. 4 har han kun hørt om her under sagen. Han bad ikke om at de underliggende aftaler. Han blev bedt om at udarbejde aftalen. Han stolede på, at de oplysninger han fik, var korrekte.

I januar 2019 accepterede han at videreføre skattesagerne for kunderne. I samme år bad Tiltalte 4 ham om at lave investeringsaftalen, jf. tillægsekstrakt 2, side 637. Det var i den forbindelse, at han fik forelagt de to erklæringer. Da han sagde ja til at føre kundernes skattesager, vidste han ikke noget om, hvad der var af aktiver. Han bad om oplysningerne fra Tiltalte 4 med det samme, da han fik sagerne. Han vidste fra Tiltalte 3, at Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1) havde købt rettighederne. Tiltalte 3 fortalte i 2015, at der havde været mulighed for at foretage en anden investering i de to medicinalprodukter. Der var tale om investeringer, der var mere attraktivt end projektet i Asien. Det var de samme aftaler med kunderne. Det var sam-me højrisikoinvestering som i Asien. Det var ikke sikkert, at det lykkedes at gennemføre udviklingen af medicinalprodukterne. De betalte ikke pengene med det samme. De købte rettighederne via optionsrettigheder. Det var i 2018. Han fik ikke et beløb at vide. Han spurgte ikke, hvem Virksomhed ApS 1 hav-de købt rettighederne af, og hvad de havde købt for. Man skulle ikke betale noget med det samme og derfor var det ikke nødvendigt at udarbejde et gældsbrev. Han så ikke aftalen, men den har naturligvis været på skrift. Han bad ikke om en kopi af aftalen. Han stolede på de oplysninger, som han fik. Han fik oplyst, at selskabet havde fået rettigheder til produkterne. Han fik også at vide af Tiltalte 3, hvilke to produkter det var. Han bad ikke om yderligere oplysninger. På det tidspunkt havde Tiltalte 3 arbejdet med

Virksomhed ApS 2 i nogle år. Han ved ikke, om han tidligere havde beskæftiget sig med investeringer. Han mødte Tiltalte 4 i 2015-2016 tilfældigt på kontoret i Gade 1, da han var der sammen med Tiltalte 3. De havde et møde med en af de andre virksomheder, der havde henvist til Virksomhed 2-rettig-hederne. Han husker ikke, hvad virksomheden hed. Det var Person 1 og hendes mand, Person 4, der havde virksomheden. Det var hans forståelse, at Virksomhed 2-projektet blev formidlet igennem Person 1 og Person 4. Tiltalte 3 fortalte, hvem Tiltalte 4 var, og at han havde kontak-ten til medicinalrettighederne. Han bad ikke om at få et møde med Tiltalte 4 eller om at høre om investeringsprojekterne. Han havde hørt det fra Tiltalte 3, og han stolede på, at hans oplysninger var rigtige. Han går ud fra, at pengene skulle overføres fra de engelske selskaber, der stod for udlånene, til sælgerne af rettighederne til medicinalprodukterne. Han overfør-te de penge, han modtog på sin klientkonto, til Virksomhed Ltd. 5.

Han ved ikke, hvordan kundernes investeringer skulle indbetales. Tiltalte 3 havde kontakt til en lånerådgiver. Rettighederne til optionerne til medici-nalprodukterne blev overført til Virksomhed Ltd. 2 i januar 2018. Forinden lå de hos Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1). Virksomhed ApS 2 fik rettighederne til optionerne fra nogle ukendte sælgere. Der blev indgået en optionsaftale. Derfor var der ikke no-gen pengestrømme, men der blev overført nogle rettigheder. Han fik oplyst af Tiltalte 3, at det var sket. Han kunne have tjekket og bedt om en kopi af aftalerne, men det gjorde han ikke. Han kunne se i årsregnskaberne, at værdien var optaget i selskabet. Han sikrede sig på den måde ved, at han spurgte, om værdien var der. Der var tre årsregnskaber, som han havde med at gøre fra 2013-2015. Det spurgte han Tiltalte 3 om. Han gjorde sig ikke andre undersøgelser, idet der ikke var andre måder at undersøge det på. Han kunne have bedt om aftalen, men det gjorde han ikke. Han ved ikke mere om hvilket engelsk selskab, der var långiver.

Forevist ekstrakt, side 2737, Tiltalte 1's klientkonto, betaling af 100.400,00 kr., forklarede tiltalte, at de penge, han fra januar til november 2018 modtog sin klientkonto fra kunderne, overførte han efter anvisning fra Tiltalte 4 til Person 3's klientkonto af 2 omgange. Teksten "Repayment loan Virksomhed Ltd. 6" fik han oplyst af Tiltalte 4.

I begyndelsen af 2018 blev han spurgt af Tiltalte 4, om han var interesseret i, at indbetalingerne fra kunderne kom til ham, og at han skulle forestå betaling af regninger. Forevist ekstrakt, side 2733, overførsel på 129.400,00 kr., forklarede tiltalte, at han ikke ved noget om, at Virksomhed Ltd. 5 ikke havde en konto. Han spurgte ikke Tiltalte 4 om, hvorfor pengene skulle overføres til Person 3. Han fandt ikke anledning til at spørge ind til det. Han mener ikke, at man er berettiget til dette som advokat, idet man skal overføre midler fra sin klientkonto, når klienten beder om det. Han mener ikke, at der er nogen form for inhabilitet i forhold til hans roller. Han modtog overførslerne fra kunderne.

Da han blev direktør, havde han en aftale med Tiltalte 3 om, at det var for en kort periode. Perioden blev drøftet, og han havde en tidshorisont på 1 år, men det endte med at blive længere. Han rykkede Tiltalte 3 flere gange for at finde en anden direktør. Han fik udbetalt sit honorar én gang. Han ryk-kede for udbetalingen af sit honorar. Det var ikke råd til, at han kunne blive betalt 10.000 kr. om året. Han måtte sætte stolen hårdt for døren over for Tiltalte 3 om, at han måtte finde en anden direktør. Det meddelte han ham fra begyndelsen af 2016 til slut 2016. Han udførte ikke noget arbejde som di-rektør. Han havde møder med Tiltalte 3 et par gange. Han gennemgik regnskaber, inden de blev aflagt. Han talte med Tiltalte 5, og han sør-gede for, at der blev indberettet moms m.m. Så han havde lavet noget. Han spurgte ind til årsregnskaberne, såsom værdien af aktiverne. De steg markant de første to år. Det var ikke meningen, at han skulle have haft en større rolle som direktør. Han indtrådte som direktør, fordi Tiltalte 3 fortalte, at han ikke selv kunne. Det var for at hjælpe, og han fik penge for det. Han håbede på at få klientkontakter og arbejde for Virksomhed ApS 2. Han var en form for stråmand. Hans rolle kunne sammenlignes med at være bestyrelsesmedlem i en virk-somhed, hvor man følger med i, hvad der sker overordnet. Der er forskel på at være direktør og bestyrelsesmedlem. Han var klar over, at der fulgte nogle ting med i hans rolle som direktør. Han ved ikke, hvordan det blev aftalt, at Tiltalte 4 skulle indtræde som direktør. Tiltalte 3 introduce-rede ham for, at det skulle være Tiltalte 4. De tre havde ikke en samtale om det på noget tidspunkt. Han hilste kort på ham, da han og Tiltalte 3 var i de lokaler, hvor han havde kontor. Senere i forløbet talte han meget med Tiltalte 4. Tiltalte gik fra at være direktør til at være en af selskabets fire rådgivere. Hans rolle som rådgiver var, at han i perioden frem til 2016 udarbejdede ansættelsesaftaler og lejeaftaler og talte med Tiltalte 3 om juridiske problemer. Efter 2016 lavede han næsten ingenting for dem. Fra 2017 talte han med dem 1-2 gange om året. Tiltalt påklagede Skat-testyrelsens afgørelse om, at Virksomhed ApS 2 blev frataget retten til at indberette ren-tefradrag. Som tiden gik, kom der ikke nye kunder. Kunderne begyndte at indbetale den 28. januar 2018 til hans klientkonto. Virksomhed ApS 2 skrev selv til kun-derne og bad dem om at overføre til hans klientkonto. Det var med hans ac-cept. Det var Tiltalte 4, der spurgte ham. Tiltalte fik penge for at udføre opgaven. Han talte med Tiltalte 3 og Tiltalte 4 en gang om måneden cirka. Han sagde ja til opgaven, fordi han fik betaling for at gøre det. Han fik et tidsbaseret honorar på 10.000 kr. om måneden og me-re, hvis der var mere arbejde. Han spurgte Tiltalte 4 om, hvorfor det skulle være ham. Han fik det svar, at selskabet ikke længere havde bank-forbindelse, og at de ikke kunne få en bankkontakt. Han mener, at Virksomhed ApS 2 selv opsagde bankengagementet med Bank Nordic. Han var bekendt med, at fire af Investeringsselskaber ikke havde en bankkonto. Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 havde en konto.

Forevist ekstrakt, side 5700, Kundenummer 1, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at det ene Investeringsselskaber havde en konto. Han spurgte ikke Tiltalte 4, om der var andre muligheder end, at han skulle have pengene

overført til sin klientkonto. Kundernes penge tilhørte Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, så han så ikke noget problem i, at pengene blev overført til hans klient-konto.

Han så brevet fra Finanstilsynet. Han talte med Tiltalte 3, der var meget bekymret over henvendelsen. Han sagde til ham, at det var en vigtig sag, og at det ikke var hans område, men han foreslog at Vidne 4 tog sig af den konkrete sag. Vidne 4 tog sig af sagen.

Forevist ekstrakt, side 650, mail fra Finanstilsynet til Tiltalte 5 10. ok-tober 2016, og side 648, mail af 10. oktober 2016 fra Tiltalte 1 til Fi-nanstilsynet, forklarede tiltalte, at han ikke har formuleret sådan en mail og har ikke haft mailen til gennemsyn. Han var meget syg og fraværende i denne periode. Tiltalte 3 spurgte engang, om han ville have en mailadresse hos Virksomhed ApS 3, hvilket han takkede nej til.

Han har ikke været inde over spørgsmålet om, hvorvidt man skulle bruge op-tioner i relation til investeringerne. Han har deltaget i et møde med Virksomhed ApS 3, hvor en del af medarbejderne var der. Mødet blev afholdt i 2015. Tiltalte 3 inviterede ham. Formålet var at spise morgenmad og hilse på medarbej-derne. Der var spørgsmål om juridiske forhold til ham. Han husker ikke, at han blev spurgt om optioner. Han er sikker på, at han ikke har sagt, at der ik-ke kunne foretages udlæg i optioner, fordi det ikke er rigtigt. Han blev stillet forskellige fogedretlige spørgsmål, hvilket han undrede sig over. Han vidste ikke, at den rådgivning, man gav til kunderne var, at de skulle lade være med at betale deres øvrige kreditorer. Han var ikke klar over, at selskabet beskæf-tigede sig med gældsrådgivning. Han håber ikke, at nogen har sagt det. At si-ge sådan noget, er det mest idiotiske, han har hørt om. Hvis han havde hørt det tidligere, var han løbet skrigende væk. Der er jo regler om skyldnersvig.

Forevist ekstrakt, side 5700, kontoudtog Virksomhed ApS 7, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at man kunne have brugt den konto i stedet for hans klientkonto til kundernes indbetalinger. Han har aldrig udstedt en fuldmagt til nogen i det selskab, så han forstår ikke, hvordan denne konto blev oprettet. Nogen har oprettet en konto uden at have fået en juridisk fuldmagt fra ham. Forevist ekstrakt, side 656, generalfuldmagt, forklarede tiltalte, at den først blev etab-leret noget efter. Den vedrører Virksomhed ApS 3 og ikke andre selskaber. Han mod-tog betalinger fra slut januar 2018 og frem til november 2018. Fra sommeren og frem gled det langsomt ud. Han ved ikke, hvem det gled ud til.

Forevist ekstrakt side 95, anklagemyndighedens hjælpebilag ” Fordeling af det ved det fiktive investeringsarrangement uberettigede opnåede vinding”  forklarede tiltalte, at det cirka var 1.004.000 mio. kr., der blev overført til Advokatfirma ApS' klientkonto. Advokatfirma ApS blev taget under tvangsopløsning grundet manglende indlevering af regnskaber. Han oprettede en klientkonto i sit eget navn, hvilket er lovligt. Beløbet, der blev overført hertil, var ca. 70.000 kr. og ikke 90.308 kr. Man kan ikke se nogen steder, at det er en kli-

entkonto. Da Advokatfirma ApS ophørte, drev han advokatvirksomheden videre i sit eget navn.

Han tænker, at der er realitet bag investeringsprojekterne. Rettighederne til medicinalprodukterne ligger i Virksomhed Ltd. 2. Der blev indgået aftaler med investorerne. Det forudsætter, at et eller begge medicinalprodukter kan sæl-ges med gevinst. Investeringsselskaber er ophørt med at eksistere for længe siden.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 637, investeringsaftale, forklarede tiltalte, at der står i aftalen, at de investeringer, der er foretaget i Virksomhed ApS 2, overføres til Virksomhed Ltd. 2. Meningen var at indgå en fornyet aftale mellem Virksomhed Ltd. 2 om at videreføre aktiviterne. Værdierne eller aktiverne befandt sig forts-at i Virksomhed ApS 2, indtil de blev overført til Virksomhed Ltd. 2. Der blev aldrig udstedt optioner i Investeringsselskaber. Forevist ekstrakt, side 4221, Tegnings- og garanti-aftale, forklarede tiltalte, at han ikke har udarbejdet den eller fået idéen til den. Virksomhed Ltd. 2 har givet dem rettigheder et andet sted.

Forevist ekstrakt, side 12419, overførsler til Virksomhed ApS 3, forklarede tiltalte, at indbetalingerne fra den 30. januar 2018 er gået til Virksomhed Ltd. 2. De penge, som kunderne har indbetalt til Virksomhed ApS 3, har Virksomhed Ltd. 2 ikke fået. Mange af kunderne mente i 2018, at de var blevet snydt, og de stoppede med at be-tale. Tiltalte 4 forsøgte at fastholde kunderne ved at lave en ny konstruktion mod, at projektet blev virkeliggjort.

Forevist ekstrakt, side 4224, Investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at det blev mindre og mindre sandsynligt, at kunderne kunne få den garanterede forrentning. Han har ikke nogen mening om, om kunderne er blevet snydt. Han var ikke med til mødet i Ringsted i 2018. Han fik oplyst, at det blev af-holdt af Vidne 4.

Adspurgt af forsvareren, advokat Phillipp Nanning Quedens, forklarede tiltal-te, at han som advokat har udarbejdet standard ansættelsesaftaler, gennemgå-et aftaler og forestået ind- og udbetalinger. Han har udstedt regninger og fakturaer fra 2013-2019 på i alt ca. 230.000 kr. Det svarer til cirka 2 % af hans omsætning. Han har anvendt samleklientkonto, og der indgik alle hans klienters indbetalinger. Han er i færd med at lave en oversigt over hvilke be-løb, der blev indbetalt på hvilke klientkonti.

Han mødte Tiltalte 2 i marts-april måned i 2015 via Tiltalte 3. Han blev præsenteret som deres nye sælger. I relation til Virksomhed ApS 2 havde de næsten ikke kontakt. Han havde kontakt til ham i en anden relation, der ikke vedrø-rer denne sag. Tiltalte 2 fortalte, at han havde kontakt til en person, der havde investeret i skatteprojekt, som der var problemer med. Det var Virksomhed ApS 8-projektet. Han påtog sig opgaven. Han kørte skattesager for Person 6 og nogle andre investorer i det projekt. I relation til denne sag har han næsten ikke talt med Tiltalte 2. Han har mødt ham på Virksomhed ApS 2's kon-

tor i København, og han var der også til medarbejdermødet.

Han mødte Tiltalte 4 i 2015 eller 2016. Han hilste på ham og talte med ham få gange. I 2018 talte han med ham nogle gange om praktiske ting med indbetalinger. Senere samme år havde han megen kontakt med Vidne 4. Overdragelsesmødet, der fandt sted i januar 2017, hvor han fra-trådte som direktør, havde en kort varighed på 10-15 minutter, og det var ganske lidt, han kunne bidrage med. Han havde ikke god indsigt i regnskabet. Han blev kontaktet af Tiltalte 4 i januar 2018. Han fortalte, at han var kommet lidt på kant med Tiltalte 2, og han spurgte om han ville være med i et møde, som de holdt i slutningen af januar. De talte om løst og fast. Tiltalte 4 var fratrådt som direktør, men han ville tilbage igen. Under mødet kontaktede Tiltalte 4 Tiltalte 3, og deref-ter talte tiltalte med ham. Tiltalte 3 fortalte, at han var gået ned med stress, og at han havde alderen til at gå på pension, og at han ikke vil komme mere i virksomheden. Tiltalte talte kort med Person 7, og han sagde, at han havde udarbejdet optionsaftaler for selskabet, og at selskabet manglede at betale ham 50.000 kr.

Advokatmyndighederne udførte tilsyn i hans advokatvirksomhed i 2017. Der var ikke nogen bemærkninger.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 875, mail af 31. august 2021 kl. 16.00, fra til-talte til Tiltalte 4 om udkastet til redegørelsen i Efternavn 1's skatte-sag og adspurgt af advokat Casper Andreasen forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han havde haft andre kommentarer til den af Tiltalte 4 udarbejdede redegørelse.

Han har haft sager om salærklager i Advokatnævnet vedrørende klager over honorar. Der har ikke været andre sager. Hans sag i Københavns Byret mod Advokatnævnet i 2020 handlede om tilsidesættelse af god advokatskik.

..."

Tiltalte 2 har til retsbogen den 26. juni 2023, den 27. juni 2023, den 30. november 2023 og den 19. december 2023 afgivet følgende forkla-ring:

"...

Tiltalte 2 forklarede, at han i 1981 blev uddannet i en sparekas-se. Det indebar kunderådgivning og møder med kunder om deres daglige økonomi. Han rådgav ikke om investeringer. Det var primært privatrådgiv-ning. Han arbejdede i sparekassen i 4-5 år, og derefter var han i et leasingfir-ma, hvor han rådgav primært erhvervskunder. Det var forskellige leasingakti-ver. Derefter var han sælger i et typehusfirma. Det var fra 1987 til i starten af 1990'erne. Derefter fik han kontakt med Virksomhed 3, der etablerede skovrejs-ning. Hans rolle var salg. Kunder kunne købe andel i et stykke skov. Der var han ansat on/off frem til 2000-skiftet. Fra 2009/2010 var han i

Virksomhed ApS 8. Han fik en dom i 2016 for sin rolle i Virksomhed ApS 8.

Forevist ekstrakt side 13543 og side 13622, dom af 14. december 2016 fra Retten i Lyngby forklarede tiltalte, at han afsonede de 6 måneder med fod-lænke.

Virksomhed ApS 8 var et investeringsselskab. Han var tilknyttet selskabet som ansat salgschef. Han solgte investeringsprodukter. Han gav gældsrådgivning, hvis der var en anledning til det. Han solgte ikke andet. Selskabet formidlede ikke andet end investeringsprodukter. Han havde ikke adgang til selskabets konti, og han lavede ikke bogføring eller regnskab. Det var flere forskellige investeringsprodukter, herunder et resort i Thailand. Modellen var bygget op således, at folk kunne låne det, de havde økonomi til i forhold til fradraget. Det var store investeringsbeløb. Pengene blev brugt til at investeringer. Kun-derne var hvem som helst, der var interesseret i en investering. Det var fokus på bestemte kundegrupper. Salget foregik via "mund til mund"-metoden.

Foreholdt tillægsekstrakt nr. 3, side 167, Investeringsoversigt, forklarede til-talte, at han husker dokumentet fra retssagen i 2016. Dokumentet vedrører Person 6, der også var tiltalt i sagen. Person 6 fik 100 investeringsbeviser til en værdi af 10.000 kr. Han lånte 1 mio. kr. af Virksomhed ApS 8. Han fik ikke pengene udbetalt. Pengene blev investeret i et investeringsprojekt, men han husker ikke investeringsselskabets navn. Årlig renteudfgift er renteudgiften på lånet. Kunden skulle betale 150.000 kr. om året i renter. Han husker ikke, hvad årlig udbetaling på 102.000 kr. dækker over. Den årlige indbetaling var 48.000 kr. Han erindrer ikke, at kunderne fik 102.000 kr. udbetalt. Kunden betalte 4.000 kr. om måneden i renter svarende til årligt 48.000 kr. De 102.000 kr. har man ikke betalt. Han husker ikke, hvor de kommer fra. Han husker ikke, om der var en kassekredit. 32 % af 150.000 kr. svarer til et rentefradrag på 4.000 kr. om måneden. Kolonne "akkumuleret investering" illustrerer, hvordan investeringen steg år efter år. Efter 5 år blev 1.000.000 kr. til 2.192.448 kr. Det siger ham ikke noget, og han husker ikke disse oplysninger.

Forevist tillægsekstrakt side 168-176 forklarede tiltalte, at han ikke husker, om ideen om en lånefinansieret model kom fra ham.

De 102.000 kr. på side 167 husker han ikke yderligere om. Konceptet i Virksomhed ApS 8 har han delvist været med til at udvikle.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 10, forklarede tiltalte vedrørende hans forkla-ring gengivet i dommen af 14. december 2016 fra Retten i Lyngby, hvoraf det fremgår: "Fra starten var det meningen, at investorerne skulle komme med kontante indskud, men det sagde han nej tak til at medvirke til. Han mente, at det skulle være lånefinansieret. Det var derfor Virksomhed ApS 8 blev etableret som långiver ", at han vedstår sin forklaring, idet den står i dommen. Han erindrer det ikke. Han har haft medindflydelse i

, og at det skulle være lånefinansieret. Der har der helt sikkert været an-dre med inde over. Han husker ikke, hvorfor han synes, at det var relevant med en lånefinansieret model. Virksomhed 1 kom ikke med nogen penge. Person 8 indrømmede, at det var et set-up, og at der ikke var nogen penge. Han husker ikke, om Virksomhed ApS 8 selv havde penge. Han mener, at det var Person 8, der etablerede Virksomhed ApS 8. Han arbejdede sammen med Person 8, Person 6 og en revisor i Virksomhed ApS 8. Han husker ikke hvor mange sælgere, de var. Tiltalte 3 havde ikke noget med Virksomhed ApS 8 at gøre.

Der var sikkert kunder, der var økonomisk svært stillede, men han mener, at det var en god blanding.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 15, 6. afsnit, hans forklaring i Retten i Lyng-by, hvoraf det fremgår: "De kunder, som han henvendte sig til, var venner, familie, kolleger, og folk de henviste. Det var for det meste ikke formuende kunder. Der var nogen formuende kunder, og der var også gældsatte kun-der. Han skaffede 40-50 kunder. ", forklarede tiltalte, at han vedstår sin for-klaring.

Når kunderne betalte renter, var han inde for at ændre forskudsopgørelsen for nogle af dem. SKAT underkendte rentefradraget. Han husker ikke hvor-for. Kunderne skulle betale skattepengene tilbage. De var økonomisk værre stillet efter at have investeret i Virksomhed ApS 8. Kunderne var også hans fa-milie. Familien er sure på ham. Han har ikke en folkeregisteradresse. Det har ikke noget med hans familie at gøre. Der er privatpersoner, der har forfulgt ham i forbindelse med Virksomhed ApS 3. I forbindelse med Virksomhed ApS 8 fik han løn for sit arbejde. Han indberettede lønnen til SKAT.

Han var ikke enig i dengang, at han skulle dømmes. Han ankede dommen, men han trak anken tilbage i 2017 efter råd fra sin advokat. Den dag i dag er han uenig i dommen. Han fik ikke sagt fra over for Person 8. Han kan ikke gøre noget ved det. Han kan godt se, at det ikke så godt ud. Han har børn, svoger og eks-venner, der investerede.

Adspurgt af advokat Philipp Nanning Quedens, forklarede tiltalte, at da Person 8 forklarede i retten, at der ingen penge var i selskabet, blev han helt vildt overrasket. Det var et meget stort chok for ham.

Tiltalte 2 forklarede , at han er enig i, at Virksomhed ApS 8-sagen handlede om skattesvig og bedrageri. Han synes, at der er store beløbsfor-skelle på denne sag og Virksomhed ApS 8-sagen.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 3, dele af tiltalen i dom af 14. december 2016, forklarede tiltalte, at han ikke kan vurdere, om tiltalerne minder om hinanden i denne sag og Virksomhed ApS 8-sagen. Nogle ting er tekstmæssigt ens, men han kan ikke gennemskue det.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 13, 3. afsnit, dom af 14. december 2016, hvoraf det fremgår: "at den vare han solgte i Virksomhed Inc. var investering i turistin-dustrien. Pengene kom fra Virksomhed ApS 8. Konstruktionen var, at kunden under-skrev

en tegningsaftale med Virksomhed Inc. og et gældsbrev til Virksomhed ApS 8, som igen lånte pengene af Virksomhed 1. Pengene gik fra Virksomhed 1 direkte til projektet.

Han tror ikke, de først blev overført til Virksomhed ApS 8. Det bygger han på de foreliggende aftaler ".

forklarede tiltalte, at han vedstår sin forklaring. Han kan ikke huske kon-struktionen. Kunden lånte penge i Virksomhed ApS 8 og investerede dem i Virksomhed Inc.. De penge, som kunden lånte, var ikke penge, som Virksomhed ApS 8 selv havde. Hans tanke var, at Virksomhed ApS 8 og deres samarbejdspartnere, herunder Virksomhed 1, havde mange penge. Han husker ikke nærmere, hvordan det foregik.

Forevist tillægsekstrakt 3, side 167, investeringsoversigt, Virksomhed ApS 8 og tillægsekstrakt 3, side 14, dom af 14. december 2016, hvoraf fremgår: "Foreholdt bilag 54-85-1, side 1, investeringsoversigt, forklarede han, at den svarede til den, han brugte over for sine kunder ", forklarede tiltalte, at han kan vedstå den forklaring. Foreholdt at det af samme side fremgår: "Investorerne havde en kassekredit i Virksomhed ApS 8. Der var imidlertid ik-ke oprettet egentlige konto for de enkelte kunder ", forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan. Foreholdt fra samme side "Udover inve-storernes oprindelige indskud i Virksomhed Inc. lånte Virksomhed ApS 8 løbende penge af Virksomhed 1 til kundernes rentebetalinger ", forklarede tiltalte, at han ikke kan huske sin forklaring, og han kan ikke se, hvordan den stemmer overens med dokumentet.

Adspurgt af forsvareren, advokat Jacqueline Mwenesani, forklarede tiltalte, at han blev overrasket, da Person 8 sagde, at der ikke var penge i sel-skabet, fordi medarbejderne havde fået mange forklaringer om hans projekter ude i verden. Han var Person 9's højre hånd, så de lyttede meget til Person 8. Det var meget troværdigt. Han viste dem plancher, dokumenter osv. Det var så troværdigt, at han fik sin familie, herunder sine sønner, sin ekskæreste, svoger og en del venner til at investere i Virksomhed ApS 8. Han troede, at det var reelt.

På det tidspunkt, hvor han afgav forklaring i retten under straffesagen, var der også nogle byretssager vedrørende skattedelen. De forventede, at rente-fradraget ville blive godkendt. Person 8 blev ved med at fortælle dem, at han nok skulle komme med dokumentation og sørge for, at det blev god-kendt i Landsskatteretten.

Forevist tillægsekstrakt, side 16, dom af 14. december 2016, hvoraf fremgår: "Hans børn og hans ekskone har fra Virksomhed ApS 8 fået udbetalt en del af den overskydende skat. SKAT har ikke godkendt de pågældendes rentefradrag, hvilket Landskatteretten har stadfæstet. Sagerne afventer nu

byretsbehandling, som afventer nærværende straffesag. Til de pågældende sager har de pågældende investorer bedt ham skaffe dokumentation for lå-nenes eksistens og for projektet i Thailand. Han har fået noget fra Person 8, men ikke nok til at tilfredsstille SKAT. Person 8 har sagt, at han har forsøgt at skaffe dokumentation fra udlandet, men ikke kan skaffe mere " for-klarede tiltalte, at han vedstår sin forklaring. Det var et emne, der var på flere gange ugentligt.

Foreholdt fra samme side "Han mener helt klart, at der er et reelt investe-ringsprojekt i form af Projekt 1 ", forklarede han, at det havde han hørt om. Der lå nogle handelsaftaler, der dokumenterede noget om Projekt 1 forud for 2009-2010. Der var nogle personer, som bekræfte-de, at handelsaftalerne var reelle, så han følte sig tryg i den rolle, han havde som salgschef. Han var overrasket over, at han blev dømt. Han ankede på stedet, men hans advokat bad om betænkningstid. I betænkningsperioden blev der stillet mange ting op for ham om forskellige konsekvenser ved dom-men. Han ville bare anke den. Det blev udgangspunktet, men i processen fra anken og frem til august-september blev den trukket tilbage. Han var i dialog med sin advokat og nogle venner. Han havde kun lyst til at anke den, men han havde meget angst. Det var en svær periode. Han trak anken tilbage i sammenråd med sin advokat, fordi han sagde, at han kunne få fodlænke på. Han har fortrudt lige siden. Det var forfærdeligt. Han havde familie og ven-ner med i selskabet. Han blev kimet ned. Han havde hele tiden en forventning om, at sagen ville falde på plads. Det påvirkede ham dagligt. Hans børn skul-le betale penge tilbage til SKAT. Han har udsat familie, venner og kunder for det, herunder kunder, som han ikke kendte i forvejen, fordi de blev henvist.

Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han hjalp til hos Virksomhed ApS 8 ind i 2014 med skattesagerne. Han fik opgaver af Person 8. Han skulle aflevere dokumentation i forhold til Landsskatteretten . Det var doku-mentation for, hvad den enkelte person havde indbetalt m.m. Da han kom i kontakt med Virksomhed ApS 3, var han blevet sigtet af politiet. Han kom i kontakt med Virksomhed ApS 3 i marts 2014 igennem Jobnet eller lignende. Han manglede ind-tægt og søgte mange jobs. Han fik betaling af Person 8 for at hjælpe med skattesagen, men det var sparsomt. Han ringede til Tiltalte 3 i marts-april 2014. Han startede i Virksomhed ApS 3 omkring foråret 2014 efter, at Tiltalte 5 var startet. Tiltalte arbejdede med gældsrådgivning. I stillingsopsla-get stod der noget med gældsrådgivning, hvilket var et emne, han kendte til fra sin tid i et gældsrådgivningsfirma i en kort periode i 2000. Han fik at vide af Tiltalte 3, at selskabet skulle samle kunder sammen, der havde noget udækket gæld, og at gælden skulle købes ind i en pulje til lav kurs. Han blev ikke præsenteret for, at der skulle udbydes lån til investering i begyndelsen af sin ansættelse.Han har en idé om, at hans jobsamtale var før Tiltalte 5's. Til samtalen talte de om hans kvalifikationer. Han holdt sin sigtelse skjult ved den første samtale. Ved anden eller tredje samtale fortalte han det, inden han startede. Aftalen blev fleksibel. I kraft af det han lige havde været i, savnede han en økonomimand, hvilket han nævnte. Han ville gerne arbejde et sted,

hvor der var en økonomimand, fordi han i Virksomhed ApS 8-sagen savnede indsigt i, hvad der skete økonomisk, og han tænkte, at hvis der var en økono-mimand, var der en, der kunne tage noget ansvar fra ham, hvilket han ønske-de. Han skulle bare have fred og ro. Han fik at vide, at han skulle holde kun-demøder i Virksomhed ApS 3, hvilket var hans ekspertise. Adspurgt om, hvordan der skulle komme penge ind i Virksomhed ApS 3 ved, at han holdt kundemøder, og om han ikke skulle sælge noget, forklarede han, at det skulle han ikke. Han skulle gennemgå deres økonomi og lave skemaer, hvor de gennemgik nogle lister og spørge ind til alle gældsposterne. Det skulle kvalificere dem til, at de kun-ne komme med i en pulje for at få indfriet gældsposter.

Forevist ekstrakt, side 1307, Opgavegrundlag for samarbejde, forklarede til-talte, at det pågældende skema var noget af det materiale, der blev gennem-gået med mulige kunder. Der var mere end det.

Forevist ekstrakt, side 1306, Samarbejdsaftale vedrørende Forurettede 34, forklarede tiltalte, at hans job var at lave en analyse af folks økonomi så bredt som overhovedet muligt. Han skulle på baggrund af dette udarbejde en samarbejdsaftale med kunden.

Forevist ekstrakt, side 1307-1310, Opgavegrundlag for samarbejde mellem Virksomhed ApS 3 og Person 10, forklarede tiltalte, at Person 10 aldrig blev kunde, men han husker hende, fordi han havde en del møder med hende. Han brugte dette dokument, når han talte med kunderne. Det var overordnet det, der skulle gennemgås.

I jobsamtalen med Tiltalte 3, fik han indledningsvis ikke at vide, at han skulle sælge et investeringsprodukt, men fik det at vide på måske 5. eller 6. møde og før, han havde afholdt kundemøder. Han fik at vide, at han skulle prøve at sælge akkorderingspakken. Han gennemgik det grundigt med kun-den og var også nede i skattemapper, og de løb hele deres økonomi igennem. Hans rolle var at analysere kundens økonomiske situation. Han tror, at der står i samarbejdsaftalen, hvordan selskabet tjente penge.

Forevist ekstrakt side 1306, Samarbejdsaftale vedrørende Forurettede 34, forklarede tiltalte, at prisen står i samarbejdsaftalen. Det var indtægtskilden til Virksomhed ApS 3. Der var også kunder, der kun betalte for gældsrådgivningen. For hans vedkommende var det 5-10 kunder, der ikke tog investeringsdelen.

Det var på det cirka 6. møde med Tiltalte 3, at han blev introduceret for investeringsdelen. Han gik derefter i gang med kundemøder. Det var i april-maj 2014. Da han begyndte som rådgiver, var der flere personer tilknyttet virksomheden. Han er sikker på, at han ikke var den først gældsrådgiver i selskabet. Han husker personer ved Navn 1, Navn 2 (ikke Tiltalte 1) og Navn 3.

I 2014 var han nok i Virksomhed ApS 3 1/3 af året. Han fik introduktion til investe-ringsprojektet af Tiltalte 5, men han husker ikke introduktionen nærme-re. Tiltalte 3 vidste, at han havde sigtelsen i Virksomhed ApS 8-sagen. Der-for nævnte han, at det var vigtigt, at der var tale om reelle investeringer. Han blev præsenteret for investeringsprojektet af Tiltalte 5 og Tiltalte 3 i fællesskab. Han mener, at det var en løs samtale. Det var ikke noget speci-fikt. Der var to små prospekter og en hjemmeside for projektet, der vedrørte investering i ejendomme i Asien.

Han fik at vide af Tiltalte 3 og Tiltalte 5, at hvis kundens økonomi var egnet til det, skulle kunden optage et lån hos Virksomhed ApS 1 og investere pengene i Investeringsselskaber ved at købe optioner i Investeringsselskaber. Der var også budgetskemaer, og de fik udskrifter fra deres skattemapper samt opgørelser fra kreditorene. Der blev ud fra disse oplysninger udarbejdet en opstilling over kundens samlede gæld, og herefter placerede man kunden i nogle diag-rammer. Ud fra diagrammerne kunne kunden tilbydes lån. Adspurgt hvad han tænkte om idéen om at sælge kunden et produkt, hvor de skulle låne penge i Virksomhed ApS 1 og investere i optioner i Investeringsselskaber, forklarede han, at han han syntes, at det var en rigtig god idé, da han forstod, hvordan det hang sam-men. Da han blev præsenteret for det, var der ikke noget, der fik ham til at tænkte på Virksomhed ApS 8. Det var først efter 2016. Han havde hele tiden en forventning om, at sigtelsen i Virksomhed ApS 8-sagen ville blive frafaldet. De troede på Person 8. Tiltalte havde det rigtig godt ved at kunne læne sig tilbage og holde kundemøder. Han kunne hjælpe folk, der var rigtig glade for det. Produktet i Virksomhed ApS 1 så helt anderledes ud end i Virksomhed ApS 8. I Virksomhed ApS 8 kunne alle kunder stort set låne uanset hvad. Det kunne man ikke i Virksomhed ApS 1. Der var nogle krav, og der var nogle skemaer. Der var styr på det.

Forevist tillægsekstrakt 3 side 15, dom af 14. december 2016, hvoraf det fremgår: "De kunder, som han henvendte sig til, var venner, familie kolle-ger, og folk de henviste. Det var for det meste ikke formuende kunder. Der var nogen formuende kunder, og der var også gældsatte kunde. Han skaffe-de nok 40-50 kunder " forklarede tiltalte, at der både var formuende og gæld-satte kunder i Virksomhed ApS 8. Idéen var ikke, at man havde nogle gælds-plagede danskere, man skulle tilbyde et investeringsprojekt, hvor de skulle lægge penge i Virksomhed ApS 1 og investere dem. Idéen var at hjælpe kunderne og få lavet en akkorderingsløsning. Nogle kunder fik lavet en akkorderingsløs-ning, hvor de betalte deres kreditorer over en periode.

Der var nogle kunder i Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 3, som han fik lavet en ord-ning med en enkelt kreditor for. De akkordordninger, han hjalp med, blevet ikke etableret med penge, der kom fra investeringsdelen. Det drejer sig om Person 11 og Forurettede 61, Vidne 10, Forurettede 33/ Forurettede 32 og Person 5 og Vidne 2. Han hjalp Forurettede 32 med at akkordere en milliongæld til SKAT. Det var ikke med penge fra en investeringen. Undervejs var der 2-3 stykker, han hjalp i forbindelse med

tvangsauktionslignende situationer.

Han blev præsenteret for 2 miniprospekter og en hjemmeside af Tiltalte 3 og Tiltalte 5. Hjemmesiden var stor. Han husker ikke navnet på inve-steringsselskabet. Materialet handlede om byggerier i Asien og Manila. Det var løbende byggeprojekter i et stort selskab. Han husker ikke, hvad selska-bet hed. Han forholdt sig ikke til prospektet. Han tænkte, at det var i orden. Han fik også at vide, at der var engelske samarbejdspartnere, der havde god-kendt det. Han fik ikke mere at vide under sin ansættelse. Han fik noget at vide 1½ år senere. Der blev holdt personalemøder for alle ansatte i Virksomhed ApS 3, hvor Person 7 blev præsenteret. Han var tidligere direktør i Jys-ke Banks afdeling i Schweiz med speciale i investeringer. Person 7 forklarede om investeringer. Han bekræftede, at investeringerne var til stede, og at de var i orden.

Perioden før sommerferien 2014, hvor han første gang fik noget at vide om investeringsprojektet i Virksomhed ApS 1, var nogenlunde samme tidspunkt, hvor han var med til at samle bilagsmateriale til brug for Virksomhed ApS 8-sagen. Det var ikke investeringsplanen, der havde hans fokus. Hans fokus var at få fred og ro. Han var god til at sælge og tale med kunderne. Da han blev præ-senteret for investeringsprojektet i Virksomhed ApS 3, følte han ikke, at han savnede indsigt, fordi han havde fokus på gældsrådgivningen og skemaerne. Det følte han sig tryg ved. Der var en god beskrivelse, og der var nogle diagrammer. Han skulle ikke tage en beslutning om, hvordan det skulle være. Der var di-agrammer, hvor det afhang af personernes økonomiske situation, deres socia-le status, deres indtægt osv. Han begyndte at præsentere investeringsprojek-tet for kunderne i Virksomhed ApS 1 kort efter, han selv blev præsenteret for det li-ge før sommeren 2014. Det var som sådan kun tallene, han viste kunderne. Der var ikke den store præsentation ud over en brochure.

Forevist ekstrakt side 4225, lånedokument, gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han har haft møde med Forurettede 14 og Forurettede 15. Han tror ikke, at han har præsenteret dem for det pågældende gældsbrev/un-derpantsætning. Han har præsenteret dokumentet for omkring 15-20 kunder af de kunder, der fremgår af bilag 1 fra anklageskriftet. Han husker adskillige eksempler, hvor han har lagt det pågældende dokument foran dem og sagt, at de kunne læse det igennem, og at de kunne stille spørgsmål. Der har været tilfælde, hvor kunderne har endt med at skrive under og indgå aftalen. De fle-ste fik det med hjem, hvor de sendte det ind senere eller kom til møde. De havde været igennem gældsskemaerne m.m. på dette tidspunkt, så man var et stykke henne i forløbet.

Forevist ekstrakt, side 4221, Tegnings- og garantiaftale, forklarede tiltalte, at han kan genkende det pågældende dokument. Han har ikke lagt dette doku-ment frem foran en eneste kunde. Han tror, at alle kunder fik denne aftale, men det er nok Tiltalte 5, der skal svare på det. Tiltalte har ikke gen-nemgået denne aftale. Det lå overhovedet ikke inde for hans job. Han tror,

der er blevet lavet væsentlige ændringer i den.

Forevist ekstrakt, side 4225, gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at han ikke har haft med aftalen at gøre. Det kan være, at han har haft med en variant af dette dokument at gøre. Han lagde et gældsbrev med en amortisa-tionsplan foran de kunder, han havde med at gøre, men det så anderledes ud end det på ekstrakten side 4225. Kunderne lånte et beløb af Virksomhed ApS 1. Han har også lagt tegnings- og garantiaftale, hvor kunden skulle købe nogle opti-oner i Investeringsselskaber, foran nogle kunder. Der var en investeringsoversigt med. På et tidspunkt var der en web-model, hvor man kunne taste beløb ind. Når han kiggede på kundernes økonomi, gik han tilbage til Tiltalte 5 for at få accept af, at investeringen kunne lade sig gøre. Når han havde gen-nemgået deres økonomi, anbefalede han kunderne at indgå aftalen, når forud-sætningen var til stede, og han havde fået accept af Tiltalte 5. Der var omkring 15-20 kunder, der accepterede en aftale på hans anbefaling.

Forevist ekstrakt side 4224, investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at han ikke har gennemgået netop denne investeringsoversigt med kunderne. Den så ikke sådan ud. Han har præsenteret et dokument for kunderne, hvoraf det fremgår, hvordan deres investering blev forrentet. Han oplyste ikke kunderne om, at der var en garanteret forrentning. Han oplyste kunderne om, at der kunne være en gevinst, og at man ud fra den gevinst kunne forhandle med deres kreditorer. Han sagde også til dem, at der kunne være en risiko. Kun-derne fik en stor besparelse i deres privatøkonomi, så der var ikke ret meget fokus på investeringen. Det handlede om, at de kunne få fred og ro. Virksomhed ApS 3 lavede en ydelse, der passede til deres økonomi, så de fik luft i økonomien. Deres situation blev ikke værre ved at stifte ny gæld til Virksomhed ApS 1. Situatio-nen blev bedre for dem, fordi gælden og investeringen gik op med hinanden. Besparelsen for kunden bestod i, at man undlod at betale så meget til kredi-torerne. Han vejledte også kunderne om, at de skulle afdrage lånet, som de havde til Virksomhed ApS 1. Han husker ikke, hvordan han lavede beregningen. Der var en matrix, hvor oplysningerne om den enkelte kundes situation, alder, indtægtsforhold, mulighed for at få ekstra indtægt mv. blev lagt ind med hen-blik på at etablere en akkordordning. Akkorderingsdelen var meget vigtig for ham, fordi den vil kunderne den dag i dag kunne tjene penge på. Akkorderin-gen af gælden var afhængig af investeringen. Han fik også kørt nogen igen-nem, hvor de selv kunne lave en akkordordning med kreditorerne på grund-lag af de dokumenter, de fik med fra Virksomhed ApS 3.

Han er sikker på, at han vejledte kunderne om, at der var en risiko. Han præ-senterede dem for skemaer, hvoraf fremgik minimum- og maksimumforrent-ning, fremskrivning af investeringen og oplysninger om renter/kurs. Der var fokus på deres likviditet og deres gæld, og at de kunne få en bedre økonomi i fremtiden. Investeringen skulle løbe i 5 år. Man kunne forlænge perioden til det 7.-8. år. Investeringen skulle foretages i et Investeringsselskaber.

Forevist ekstrakt, side 4227, amortiseringsplan/terminsoversigt, forklarede

tiltalte, at han ikke præsenterede netop den plan for kunderne. Han præsente-rede kunderne for en amortiseringsplan. Der stod, hvad de skulle betale i ydelse, og hvad der var afdrag, og hvad der var rente. Det var et serielån. Af-draget var det samme i hele perioden, og den samlede ydelse faldt lidt måned for måned. Man skulle betale i 5-8 år. Han tror ikke, at man havde betalt hele gælden ned, når man havde betalt i 8 år. Renterne på lånet var mellem 12-15 %. Renten ændrede sig undervejs. Han ved ikke, om Virksomhed ApS 1 havde pen-ge nok til at låne penge ud til kunderne. Tiltalte 5 sagde til ham, at han havde fået at vide, at der var dækning for aftalerne. Tiltalte spurgte ind til det, men han fik ikke noget at vide om, hvad der var af penge. Da han starte-de i Virksomhed ApS 1, var de ansatte Tiltalte 1 som direktør, Tiltalte 3, en IT-mand, to-tre konsulenter og Tiltalte 5. De var under 10 personer. Det var hans indtryk, at det var et opstartsfirma. Indledningsvis handlede det om, at de skulle købe gældsposterne ud gennem akkordordninger. Da han gik i gang med at formidle lån, lånte kunderne mellem 200.000-600.000 kr. Han bekræftede over for kunderne, at der var værdier for pengene, idet lånet og værdien af optionsaftalen gik lige op. De fik ikke lånet udbetalt. Modpo-sten til lånet var værdien af optionsaftalen. Han stolede meget på Tiltalte 5, fordi han var kompetent, og han stillede de rigtige spørgsmål til le-delsen.

Det var hans opfattelse, at når Virksomhed ApS 1 lånte penge ud til kunden, var der i hans verden et aktiv og en investering, der dækkede ydelsen på lånet. Virksomhed ApS 1 betalte for aktivet, der var Virksomhed 2, og Virksomhed ApS 1 fik gældsbrevet. Han ved ikke, hvor Virksomhed ApS 1 havde pengene fra til at købe optionen. Han spurgte Tiltalte 5, hvor Virksomhed ApS 1 havde pengene til udlånene fra. Tiltalte 5 svarede, at det var bekræftet, at der var aktiver for lånet, og at aktivet var optionen. Han spurgte ikke så meget ind til, hvor Virksomhed ApS 1 havde pengene fra. Han spurgte kun, om der var værdier for lånet. Kunderne investerede i et aktiv. Når man køber et aktiv, skal man betale penge, og det gjorde de med gældsbrevet, som de betalte en månedlig ydelse på. Han præ-senterede kunderne for en kassekreditaftale. Det gik ud på, at de skulle have et likviditetstilskud i hverdagen. Det var pressede mennekser, og de fik 500-1000 kr. mere i likviditet om måneden. Det var en del af aftalerne. Når de havde betalt 3-6 måneder, kunne de indgå i en låneaftale, og de fleste fik og-så en kassekreditaftale med Virksomhed Ltd. 1, der var et engelsk ud-lånsfirma. Kassekreditten betød, at de fik nogle penge fra Virksomhed Ltd. 1 Han ved ikke, hvem der stod bag firmaet. Han ved ikke, hvordan det gav mening for Virksomhed ApS 3 i forhold til forretningsmodellen, at et firma ville lå-ne kunderne nogle penge for at give dem likviditet. For kunden var det et lik-viditetstilskud i hverdagen. Han ved ikke, hvem der havde inkorporeret, at de skulle have et likviditetstilskud. Tiltalte 5 og Tiltalte 3 præsenterede ham for kassekreditmodellen. Det vigtigste for ham var gældsrådgivningen. Han husker ikke andre ting fra investeringsdelen. Kunderne optog et lån i Virksomhed Inc., og lånet blev investeret i Investeringsselskaber, og kunderne fik en kas-sekredit i Virksomhed Ltd. 1, der gav dem et likviditetstilskud. Det svarede til en alminde-lig kassekredit i en bank. Han mener, at det var nogle faste beløb ud fra ma-

trix-diagrammerne, der viste, hvad kunderne kunne få. Han introducerede kunderne for kassekreditten i forbindelse med de andre skemaer. Han fortalte kunderne, at det var et likviditetstilskud, de kunne få til sig selv i hverdagen. Lånet ville vokse, og det skulle indfries via investeringen. Der løb renter på. Det var en god aftale for kunden at tage i mod tilbuddet om kassekredit, hvis de havde brug for likviditeten i hverdagen.

Forevist ekstrakt, side 4232, Bank overdraft / Kassekredit, forklarede tiltalte, at han har præsenteret en tilsvarende kassekreditaftale for kunderne. Han husker ikke, hvad renten var på den kassekredit, han præsenterede for kun-derne. Kreditrammen afhang af kundens behov for likviditet. Hvis han skal nævne et spænd, lå kreditrammen på måske mellem 50.000-200.000 kr.

Forevist ekstrakt, side 4234-4238, akkumuleringsplan, forklarede tiltalte, at det generelt ikke er en god idé at låne penge til en kunde, der er økonomisk-presset. Det koster renter. Han anbefalede ikke en kunde, der var økonomisk dårligt stillet at indgå en kassekreditaftale. Han præsenterede det som en fær-dig pakke. Der var også mulighed for at fravælge kreditten. De fleste var lyk-kelige, hvis deres gæld kunne gå i 0 i løbet af 5-8 år. Han synes, at det var en god løsning, hvis de ville have mere likviditet i hverdagen. Mange kunder sagde, at de ikke turde, idet der var en risiko. Det var blandt andet Person 10. Mange sagde ja tak. Kunderne forstod den månedlige ydelse, og hvad de havde til sig selv. Hvis investeringen gik dårligt, og kunden tabte 100.000 kr., var summen af kundens gældsposter blevet større, fordi kunden havde optaget et lån hos Virksomhed Ltd. 1, men gælden kunne akkorderes med samme beløb, idet de øvrige kreditorer ville få en mindre andel af det beløb, der var til rådighed for akkordordningen. Kunden ville således ikke være dårligere stillet. Dette fortalte han kunderne.

Forevist ekstrakt, side 12420, anmeldelsesrapport af 16. juli 2020, forklarede Tiltalte 2 videre, at de første 4 beløb må være betaling for råd-givning, og betalingen for rådgivning er ikke et tab. En indbetalingsrytme så ikke sådan ud. Kunderne fik rådgivning, der gjorde, at de kunne have stoppet op og sagt, at de selv ville klare situationen. Så havde de tjent mange penge på den rådgivning, de havde fået. Han ved ikke, om de fik en økonomisk ge-vinst af rådgivningen.

Forevist ekstrakt, side 4225, Gældsbrev/underpantsætning, § 3, pkt. 3.1, for-klarede tiltalte, at gældsbrevet er bygget op på en ydelse, der består af renter og afdrag. Hvis de har betalt renter, er renteudgiften fradragsberettiget. Vær-dien af rentefradraget skal fratrækkes i et eventuelt tab. SKAT har ikke god-kendt rentefradraget. Skattesagen vedrørende rentefradraget begyndte i 2018. Han er ikke bekendt med, at SKAT har godkendt rentefradrag for no-gen af deres kunder. Han har en formodning om, at rentefradraget vil blive godkendt i fremtiden, når skattesagerne bliver endeligt afgjort. Han ved ikke hvor pengene fra Virksomhed Ltd. 1 kom fra.

Han har rådgivet Forurettede 14 og Forurettede 15. Han mener ikke, at han indgik samar-bejdsaftalen med Forurettede 14 og Forurettede 15, fordi det ikke kan passe datomæssigt. Det kan være, at han havde holdt møde med dem sammen med Vidne 8, der var konsulent. Han kender Person 12 og Forurettede 19. Han har talt med dem.

Forevist ekstrakt side 4117, gældsbrev/underpantsætning, forklarede tiltalte, at år 14 var det år, kunderne henvendte sig. Han er i tvivl, om han har præ-senteret det pågældende gældsbrev for Person 12 og Forurettede 19. Det kan have været ham. Der var andre sælgere på Person 12 og Forurettede 19. Det pågældende gældsbrev var ikke en version, som han har lagt foran kunderne. Han kan se, at der skal betales fra 1. januar 2017, så han har helt klart ikke fremlagt dette dokument.

3-tallet i aftalenummeret kan betyde, at det var en version 3. Man fornyede sommetider gældsbrevet. Forevist ekstrakt, side 4118, Gældsbrev/underpant-sætning, forklarede tiltalte, at han ikke var i selskabet i 2017. Han kunne ha-ve behandlet en tidligere version. Han kan ikke huske nu, hvad der kunne ha-ve været ændret i gældsbrevet uden at sammenligne med den tidligere versi-on.

Vedrørende selskabsstrukturen forklarede han, at han var ansat i Virksomhed ApS 3. Virksomhed ApS 1 indgik låneaftalerne. Virksomhed ApS 3 ydede udelukkende gældsrådgiv-ning. Virksomhed ApS 1 beskæftigede sig med lånene til kunden til den investering, de skulle foretage. Han var ikke ansat i Virksomhed ApS 1. Han mener ikke, at han handlede på vegne af Virksomhed ApS 1. Han præsenterede et gældsbrev. Han ved ikke, om der var nogen ansatte i Virksomhed ApS 1. Tiltalte 1 var direktør i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Investeringsselskaber kender han stort set ingen-ting til. Tiltalte 1 var direktør i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvem der ejede Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 eller Investeringsselskaber. Han har intet kendskab til Virksomhed Ltd. 5, men han vidste, at det fandtes. Tiltalte 5 var god til at stille præcise spørgsmål om Virksomhed Ltd. 5 til Tiltalte 3. Det var til mødet i foråret 2014. Tiltalte 3, Tiltalte 5 og tiltalte var med til mødet. Tiltalte 5 stillede kritiske spørgsmål til Tiltalte 3 her-under til, om der var værdier, hvilket Tiltalte 3 sagde, at der var. Han hus-ker ikke, at de talte om Tiltalte 3's relation til selskabet.

Han sluttede i Virksomhed ApS 3 den 31. oktober 2016. Alle blev fyret den 31. oktober 2016. Han talte med nogle kunder efterfølgende, herunder Forurettede 15 og Forurettede 14 omkring deres gældssituation. Han gav dem rådgivning, og de havde hans private mailadresse. De talte ikke om investeringsprojektet. De talte stort set ikke om investeringsprojektet med kunderne. Han havde fokus på gældsråd-givning. I 2017 talte han med nogle af kunderne i Virksomhed ApS 3, herunder Forurettede 14 og Forurettede 15, Vidne 2 og Person 5 og Vidne 10. De havde hans pri-vate mailadresse. Han havde en praktikperiode i Virksomhed ApS 9 i april-maj 2017. Han var ikke inde og ændre i investeringsaftalerne i 2017/2018. Han ved ikke, hvem der i ændrede i aftalerne i 2017/2018, men han går ud fra, at

det var Tiltalte 5. Han ved ikke, hvem der efterfølgende lavede forefal-dende arbejde for firmaet efter, de var blevet fyret. Han mener, at der var no-gen, der havde fået nogle aftaler, men han husker ikke hvem.

Når han anbefalede kunderne at indgå låneaftaler, rådgav han om rentefradra-gets størrelse, og at det kunne trækkes fra. Han fik at vide af Tiltalte 5, hvad rentefradraget var. Han hjalp dem ikke med at taste ind. Han fik ikke fuldmagt eller deres koder til SKAT. Der blev i nogle situationer givet fuld-magt til firmaet, så Virksomhed ApS 3 måtte indtaste rentefradraget, men det har han aldrig gjort. Han mener ikke, han vejledte om, hvordan de skulle taste rente-fradraget ind.

Forevist ekstrakt, side 6840, Loan Document, forklarede tiltalte, at han først har set dokumentet under denne sag. Han vidste, at Investeringsselskaber gav pant i optionsaftalerne, men han har ikke før under sagen set pkt. 4 i Loan Docu-ment.

Forevist ekstrakt side 182, Virksomhed ApS 3's hjemmeside, forklarede tiltalte, at han ikke har været med til at lave hjemmesiden eller haft indflydelse på formule-ringerne på hjemmesiden. Det forhold, at der måtte være sammenfald i for-muleringerne i markedsføringen af Virksomhed ApS 8's og Virksomhed ApS 3's projekter, har han intet med at gøre.

Kunderne i Virksomhed ApS 3/Virksomhed ApS 1 var meget forskellige typer. De var økono-misk trængte. Jo større gæld, jo bedre i princippet. Det var usikret gæld, de var interesseret i. Han har ikke selv investeret. Han var på kontanthjælp, så han kunne ikke investere. De anbefalede, at man ikke betalte til de øvrige kreditorer. Der var mange, der gik fra dem med den oplysning, som klarede sig selv efter. Hvis de havde sikret gæld, skulle man virkelig passe på og tæn-ke på, hvordan situationen var. De skulle betale deres husleje. Nogle kunder endte med gældssanering. Kunderne skulle sige sandheden i fogedretten, og hans overvejelse var, at man skulle passe på ikke at lave skyldnersvig. Han rådgav sig meget med Tiltalte 5. Til deres møder talte de om, hvordan de skulle kunne beskytte kunderne, hvis de havde værdier. Han mener, at deres gældsrådgivning var lige efter bogen. Der skulle være et aftalegrund-lag, der hang sammen. Kunderne skulle selv forhandle med deres kreditorer. Det var ikke hans opgave. Han har ikke selv ringet til kreditorerne. Han sag-de til kunderne, at de skulle bruge skemaerne, og at de skulle lægge dem frit frem, og at kreditorerne kunne ringe til ham. Han har talt med mange. Når kunderne ikke betalte til Virksomhed ApS 3, skulle han ringe og rykke for betalingen. De skulle betale, alternativt kunne de lave en allonge til aftalen og betale lidt ekstra om måneden. Andre fik de manglende afdrag lagt oveni lånet. Andre måtte sælge deres andel. Han ved ikke, hvad der skete med de opsagte kun-der og deres økonomi. Nogle stoppede og lavede selv aftaler med deres kre-ditorer. Han sendte ikke opgørelser til kunderne.

Når kunderne havde investeret, fulgte han ikke med i, hvordan det gik med

investeringen. Han fulgte med i deres gæld. Han var med til et møde med Tiltalte 5, hvor han spurgte ind til regnskaberne i Investeringsselskaber. Han fik at vide, at investeringen var sat til det nominelle beløb på gældsbrevene. Han talte ikke med kunderne om investeringen, fordi det handlede om deres gældssituation. Han koncentrede sig om, at kunden kunne få en god løsning på nogenlunde samme nivau uden investeringsdelen. Han var interesset i en fastansættelse i virksomheden.

Han hørte om investeringen i medicobranchen i 2015 fra Tiltalte 3 og ef-terfølgende fra Tiltalte 4 og Person 7. Der blev holdt møder om det på kontoret. Der var oftest fællesmøder hver fredag med en kort briefing og status om England. Der blev også holdt større møder for Århus og København. Det var Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Person 7, der vidste noget om investeringerne. De hørte nogle navne på engelske professorer, der var udviklere og investorer i England. De hørte forklaring om, hvad det handlede om. Det var slankepiller. Det havde en an-den virkning også, som han ikke husker. Produktet var færdigudviklet, men der var noget forbedring. De fik at vide, at man kunne købe det i USA. Han fik ikke at vide, at det var i Danmark. Han fik at vide, at produktet var popu-lært, og at der var stor omsætning i USA. Det lød troværdigt, at der var in-vesteret i produktet, da de havde det store fællesmøde, hvor Person 7 og Tiltalte 4 deltog. Kunderne havde stadig optioner i Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvordan det blev rykket over i me-dico branchen. De fik at vide, at der var foretaget investeringer. Der blev ik-ke orienteret om til møderne, at der ikke kom penge til selskaberne fra Virksomhed Ltd. 5. Person 7 bekræftede, at værdierne i Investeringsselskaber var til stede. Han fik at vide, at udviklingen var god.

I forbindelse med sit arbejde i Virksomhed ApS 3 har han ikke brugt navnet Navn 4. En dag var hans mailboks ændret til Navn 4. Han fik at vide, at der også var et nyt navn til Tiltalte 5. Han husker ikke, hvornår navnet ændrede sig, og han ved ikke, om det var før eller efter hans opsigelse. Der stod pludselig Navn 4, og han spurgte Tiltalte 3, hvad der skete. Han brugte ikke mailen med Navn 4. Han kunne ikke ændre det tilbage. Det havde han ikke adgang til. Han vil være overrasket, hvis man fandt mails med Navn 4, og at de mails kom fra ham.

Forevist bilag 1 fra anklageskrift, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvem de 15-20 mennesker er, som han har rådgivet om en investeringsaftale. Han husker Forurettede 1, Forurettede 19 og Person 12, Person 13, Forurettede 2 og Forurettede 3. Han er i tvivl om Forurettede 37 og Forurettede 38, Person 11 og Forurettede 61. Person 14 og Vidne 10 har han også givet rådgivning til. Han kender Vidne 10. Han var også kunde i Virksomhed ApS 8. Han har haft møder med Forurettede 70. Han har talt med Forurettede 67 vedrørende tvangsauktion. Han tror ikke, det var vedrø-rende investeringsaftale. Forurettede 33, Forurettede 32, Vidne 2 og Person 5 og Forurettede 10 har han rådgivet om investeringsaftale. Han er dog

i tvivl om nogle få navne.

Der var realitet bag projektet. Han ved ikke, hvorfor SKAT er kommet frem til et andet resultat. De mangler materiale. Han har talt med Vidne 2 om, at der manglede materiale i hans skattesag. Opfattelsen er, at de nok skal få medhold, når bilagene kommer.

Advokat Philipp Nanning Quedens oplyste, at Vidne 2's skattesag er af-gjort i byretten, hvor Skatteministeriet blev frifundet. Dommen vil blive anket til landsretten, hvor der vil blive fremlagt yderligere materiale, som man ikke fik mulighed for at fremlægge under byretssagen.

Tiltalte forklarede, at man i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 ham bekendt ikke har forelagt investeringsmodellen for SKAT med henblik på at opnå et bindende svar, inden man gik i gang.

Adspurgt af advokat Philipp Nanning Quedens forklarede tiltalte, at under hans ansættelse i Virksomhed ApS 3 brugte de Tiltalte 1 som udefrakommende rådgiver. Derudover var der nogen i England.

Advokat Vidne 7 blev brugt til sagsbehandling af dokumenter. Han kendte ham i forvejen, og han har formentlig henvist til ham. Han har mødt Vidne 4 et par gange. Han har været på kontoret. Vidne 4 har råd-givet personalet. Han har ikke haft drøftelser med Tiltalte 1 udover per-sonalemødet, hvor Tiltalte 1 deltog.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at han mødte Tiltalte 3 i marts-april 2014, fordi han søgte et job. Tiltalte 5 var først med i 3.-4. runde. Han anså Tiltalte 5 for at være hans foresatte. Han havde styr på økonomien, og tiltalte har og havde tillid til ham. Han kan godt lide Tiltalte 5. De har talt sammen kort efter det her. Han har talt kort med Tiltalte 4 før retssagen og kort med Tiltalte 1. Han har ikke talt med Tiltalte 3. Tiltalte har været med til konsulentjobsamtaler. Tiltalte 5 og nogle af de andre ansatte har også været med til ansættelsessamtaler. Tiltalte 3 besluttede, hvem der skulle ansættes.

Adspurgt af advokat Jaqueline Mwenesani, forklarede tiltalte, at der var mange, der havde de samme arbejdsopgaver som ham. I Århus var der 5 i gennemsnit. I København var der også omkring 5. I Århus var der Person 15, Vidne 11 og Vidne 12. I København var der Person 16, Vidne 8, Forurettede 7, og der var en jurist Person 17, der var konsulent, som han talte ret meget med. De kom typisk fra bankverden eller var jurister. Mange havde svært ved at tale med folk, der sad og græd, så der var udskift-ninger. De var af og til to til møderne. Han var blandt andet til møde med Vidne 8, Person 16 og Person 17.

Han var der ikke så meget i 2014 på grund af sigtelsen i Virksomhed ApS 8-sa-

gen. Den gik ham på, og han havde advokatmøder. Samtidig var hans familie ramt af sagen. Han kæmpede for at få de rigtige dokuemtner frem til skatte-sagen. Det brugte han mindst en tredjedel af året på. Rent fysisk var han der ikke. Han tog nogle pauser indimellem, hvor han ikke var der. Det var også begrænset, hvad der var af kunder. Han arbejdede omkring 10-15 timer om ugen i gennemsnit. Sommetider mere og andre gange slet ikke. I 2015 arbej-dede han mere. Han havde nogle praktikforløb, hvor han var der meget. Det var praktik igennem kommunen. Det var fuld tid. Praktikforløb kører 1-3 måneder, og det kan forlænges. Han havde også sygemeldinger i 2014-2016.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at de alle blev fyret på et fællesmøde den 31. oktober 2016 på grund af manglende omsætning. De blev fyret af Tiltalte 1, men han er lidt i tvivl om det. De fik en kuvert af Tiltalte 3, mener han. Efter oktober 2016 sad han i retssagen i Lyngby. Helt privat lavede han arbejde for Virksomhed ApS 3's kunder, der kontaktede ham tele-fonisk. Han startede i Virksomhed ApS 9 i april-maj 2017. Han ved ikke, hvem der stiftede Virksomhed ApS 9. Idéen til Virksomhed ApS 9 var Tiltalte 4. Det vedrørte gældsplagede personer. Det var tanken, at det var nye kunder, og dem fra Virksomhed ApS 3. Det var overhovedet ikke samme koncept som tidligere. Han havde ikke noget med nye kunder at gøre. Det foregik på telefonen, så han havde ikke fysiske møder. Han tror, at han har talt med Forurettede 14 og Forurettede 15. Tanken var, at gæld skulle akkorderes. Tiltalte 4 havde ad-gang til folk i bankverdenen. Tanken var, at der skulle bygges en portal op. Tiltalte 3, en bankmand og en anden direktør skulle skabe en pulje og handle gælden ind. Der skulle forhandles med kundernes kreditorer, og det gjaldt også kunderne fra Virksomhed ApS 3. Han talte med kunderne om det. Kunderne fik at vide, at de skulle betale til et nyt sted. Det havde han ikke noget med at gøre. Han ved ikke, om kundernes investering skulle med over i Virksomhed ApS 9. Han er ikke bekendt med, at Virksomhed ApS 9 var et nyt firma. Han talte med Tiltalte 4 i foråret 2017 omkring Virksomhed ApS 9. Det kan godt være, at man kunne fortsætte i Virksomhed ApS 3. Men han ved ikke, hvad me-ningen var med det. Han er sikker på, at de blev fyret på grund af manglende omsætning. Der var ikke mere omsætning i Virksomhed ApS 9.

Forevist ekstrakt, side 1884, navnehistorik for Virksomhed ApS 9, forklarede til-talte, at Virksomhed ApS 3 havde adresse i Gade 2. Tiltalte 1's advo-katfirma lå i Gade 1. Det meste foregik telefonisk. Han mener, at han kunne møde op på kontoret i Gade 2 i København og i Århus, hvor Virksomhed ApS 3 også havde kontor. Han var på det tidspunkt mest i Århus. I Århus var det også de samme kontorer, som Virksomhed ApS 3 havde.

Forevist ekstrakt, side 1885, Navne historik for Virksomhed ApS 9, forkla-rede tiltalte, at Person 18 er i familie med Tiltalte 4. Han har mødt Person 19 på kontoret i Gade 2. Han har ik-ke været kunde. Vidne 2 har han mødt, og han har talt meget med ham. Han har været kunde i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Han vidste ikke, at han har været direktør i Virksomhed ApS 9. Han ved ikke, hvorfor han har været

det. Han var ikke bekendt med, at Tiltalte 1 har stiftet Virksomhed ApS 9.

I Virksomhed ApS 8 savnede han noget indsigt i økonomien. Det var svært at få dokumenter fra Person 8. Han skulle ikke have været salgschef. I Virksomhed ApS 8 blev kundernes rentefradrag ikke godkendt af SKAT. I Virksomhed ApS 3 følte han sig tryg, idet det ikke var ham, der sad med de ting, og han kunne hjælpe kun-derne.

I dag arbejder han ikke. Der er enkelte af kunderne i Virksomhed ApS 3, der ringer til ham privat. Han har talt med Vidne 10 et par gange og sin familie.

Adspurgt supplerende af advokat Phillipp Quedens, forklarede tiltalte, at ved fyringen tilbage i 2016 var alle, der skulle fyres til stede. Tiltalte 1 var ikke til stede. Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Person 7 var der også. Opsigelsen var skrevet på firmaets brevpapir og ikke Tiltalte 1's brevpapir. Han kan ikke sige med sikkerhed, om det var Tiltalte 1 eller en af de andre, der havde underskrevet fyresedlen. Tiltalte 1 var ikke rådgiver vedrørende Virksomhed ApS 9.

Adspurgt af advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at han ikke har benyttet mailadressen E-mailadresse 1. Der er blevet hacket mange dokumenter fra hans computer. Det er helt sikkert Vidne 4, der har hacket hans computer. Tiltalte 1 er også blevet hacket.

Forevist ekstrakt, side 1532, mailkorrespondance, forklarede tiltalte, at Vidne 4 vidste, at han havde haft mellemnavnet Navn 5. Han har aldrig brugt den mailadresse.

Adspurgt af advokat Jaqueline Mwenesani, forklarede tiltalte, at der var an-dre, der havde adgang til hans computer og mailadresse. Der skulle være ad-gang til hans computer fra firmaet side, fordi han havde fortalt, at han havde en sigtelse, så de skulle være sikre på, at han ikke lavede noget, der var galt. Han husker, at der var et møde med Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3 og Vidne 4 i 2015. Han spurgte Tiltalte 5, om han kunne komme med til mødet, fordi han havde en tanke og en ide om, at kunderne kunne komme med i en form for bestyrelse og få indsigt i firmaet, således at han ikke stod med ansvaret. Han blev smidt ud af Vidne 4, og lige siden er der sket ting på hans compu-ter.

Tiltalte 2 forklarede, at han husker vidnet Forurettede 8.

Forevist retsbog af 27. oktober 2023, side 13, 2. afsnit, forklaring afgivet af Forurettede 8 forklarede tiltalte, at han ikke kan bekræfte, at han afholdt møde med hende i august 2013. Det kan tidligst have været i 2014.

Forevist tillægsekstrakt nr. 3, side 376, posteringsoversigt for Virksomhed 4 02-09-2013 ”Forurettede 8 5” , forklarede tiltalte, at Forurettede 8

betalte til Virksomhed 4 efter, at engagementerne var flyttet fra Virksomhed ApS 8 til Virksomhed 4. Han havde først noget med Forurettede 8 at gøre, da skattesagen i Virksomhed 4 startede op. Han erindrer ikke, hvornår hun blev kunde, men hun har været kunde i både Virksomhed ApS 8 og Virksomhed 4. Hun har formentlig betalt tidligere end den pågældende dato. Han har ikke afholdt et møde med hende sammen med Tiltalte 3 i 2013. Han hus-ker et møde på en café i Hellerup med hende, men det har været i sensomme-ren 2014. Han erindrer ikke, hvorfor han skulle afholde mødet på en café i Hellerup i stedet for i deres kontorbygning. Han brugte hende som et spring-bræt til at komme ind til Virksomhed ApS 3. Forurettede 8 ringede til ham i forbindelse med Virksomhed ApS 8, og hun klagede over sin dårlige økonomi. I 2013 skrev SKAT ud i forbindelse med Virksomhed ApS 8. Hun tager 100 procent fejl af datoen i forhold til mødet på en café i Hellerup med ham og Tiltalte 3 i august 2013. Virksomhed ApS 8 og Virksomhed 4 var investeringer. Han havde med Forurettede 8 at gøre efter, at skattesagen startede op i forbindelse med Virksomhed ApS 8. Han tør ikke sige noget om tidspunktet.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede tiltalte, at han foreslog Forurettede 8, at hun skulle følge med over i Virksomhed ApS 3 i foråret 2014. Han startede i Virksomhed ApS 3 i marts 2014.

Forevist ekstrakt, side 8147, Gældsbrev mellem Forurettede 8 og Virksomhed ApS 1 underskrevet den 1. februar 2014, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift på gældsbrevet, og han har ikke udarbejdet det. Han kendte ikke nogen fra Virksomhed ApS 3, før han startede i Virksomhed ApS 3.

Han har talt med Forurettede 2 en del gange. Der var et møde i Magasin i an-det halvår af 2018. Han stoppede i Virksomhed ApS 3 den 31. oktober 2016, men han var involveret i direktørskiftet, fordi han havde talt med Tiltalte 1 om den uro, der var i Virksomhed ApS 3, og han havde kedelige erfaringer med sin gamle sag i Virksomhed ApS 8. Skattesagen begyndte i sommeren 2018, og de skrev ud til alle, herunder Forurettede 2. Han havde samtaler med Forurettede 2 om det. Tilbage i 2015 var der et møde på kontoret mellem Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Vidne 4, og han har en idé om, at det var i forbin-delse med Finanstilsynet. Han spurgte, om han måtte komme med til det mø-de, og han foreslog, at nogle af kunderne skulle med ind og have indsigt i fir-maet. Meget kort fortalt blev han mere eller mindre smidt ud af Vidne 4. Forurettede 2 skulle ikke være direktør. Tiltalte håbede bare på, at der var nogle kun-der, der ville gå ind i selskabets ledelse. Han har ikke prøvet at presse eller overtale Forurettede 2 eller andre til at være direktør. Han var ikke klar over, at Forurettede 2 var skolelærer. Hele mødet skulle gå ud på, at Forurettede 2 skulle have en snak med Tiltalte 1. Han husker ikke, hvad der blev sagt i telefonsamta-lerne med Forurettede 2 udover, at de skulle mødes. Forurettede 2 skulle drøfte det med Tiltalte 1. Tiltalte var bare formidler. Han havde en holdning til, at han håbe-de på, at der var nogle kunder, der ville gå ind og finde hoved og hale i, hvad der skete. Han husker ikke, hvordan ordene er faldet i samtalerne med Forurettede 2.

Anklageren fremviste video af Operation X, del 1, 32:50.

Tiltalte forklarede, at han førte telefonsamtaler med Forurettede 2. Han ople-ver det ikke som én samtale, og det er klippet sammen. Han siger også, at han overhovedet ikke behøver det, og at det er en god idé, at de får indsigt i værdierne i selskabet. Foreholdt at han siger: ”Jeg vil bakke jer 100 % op, hvis en af jer satte jer på direktørposten. I behøver ikke lave en skid ", for-klarede tiltalte, at det er taget ud af en kontekst. Han ved ikke, hvad kon-teksten er, da han havde flere samtaler med Forurettede 2. Indbetalingerne var blevet stoppet fra kunderne. Han havde absolut ikke en opfattelse af, at det var en god idé, at en person satte sig på direktørposten og ikke lavede en skid. Fo-reholdt at han siger "- og så smide administrationen ud til nogen ”, forklare-de tiltalte, at der kunne være forskellige scenarier. Det interessante var at få indsigt i, om der var værdier. Hvis Forurettede 2 blev direktør, ville han få adgang til alt materiale i selskaberne. Foreholdt at tiltalte siger ”Så kan du bekræfte, at der er sgu da nogle aftaler, der er kontrakter, der er værdier ”, forklarede til-talte, at der var nogen, der skulle ind og have indsigt. Den pågældende skulle kunne bekræfte det ved at få indsigt i dokumenterne, der var til stede. Han havde ikke talt med Forurettede 2 om, hvorvidt han havde evnerne til det. Tiltalte skulle bare aftale et møde, der skulle afholdes med Tiltalte 1.

Advokat Casper Andreasen henviste til retsplejelovens § 871, stk. 4, hvoref-ter retten skal tage stilling til, om optagelserne undtagelsesvis kan benyttes som bevismiddel.

Tiltalte forklarede, at det er hans opfattelse, at optagelsen kan være klippet sammen, fordi han mener, at hans stemme virker forskellig. Han mener også, at sætningen vedrørende aftaler og værdier kan være klippet sammen.

Forurettede 2 fortalte, at han læste om ledelse, og at han kunne tænke sig at høre me-re om det. Han havde ikke forventninger om, hvad Forurettede 2 skulle lave som di-rektør. Han havde ikke engang forventninger om, at han skulle være direktør eller skulle være i en bestyrelse.

Vedrørende den tidligere fremviste oversigt over ledelse og medarbejdere i Virksomhed ApS 3 forklarede han, at han absolut ikke er enig i, at han var i ledelsen. Han har set den pågældende seddel én gang, og den blev fjernet fra kontoret med det samme. Han måtte stort set ingenting. Han havde med salget at gøre der-inde. Han var ikke leder af salg. Der var ikke nogen leder af salget. Det var en flad struktur. Alle konsulenter skulle lave det samme. Han husker ikke, hvem der var direktør i slutningen af 2018. Tiltalte 1 havde ingen doku-menter tilbage. Det er ikke hans opfattelse, at Tiltalte 1 vidste, hvor do-kumenterne var.

Han var med til mødet med Tiltalte 1 og Forurettede 2 i Magasin, fordi Tiltalte 1 havde spurgt om det. Det er korrekt, at han bare skulle for-midle mødet. Han blev lokket med til det. Han blev lokket til at være med i

toget, hvor Operation X var med. Han var ikke på god talefod med Tiltalte 4, der var direktør, og derfor var Tiltalte 4 ikke med. Det var ikke et kupforsøg mod Tiltalte 4. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 ikke var med til mødet. Mødet gik ud på, at Forurettede 2 skulle høre hvilken betydning, en eventuel direktørrolle ville have. Det var en advokat god til at redegøre for. Det var ikke unaturligt, at Tiltalte 4 ikke var med. Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2439, mail af 31. oktober 2018 fra Forurettede 2 til kunderne i Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 10, forklarede tiltalte, at mailen ikke havde en betydning for, at man så på Forurettede 2 som en mulig direktør. Det var ikke en måde for at få ham til at holde mund.

Forevist ekstrakt, side 5322, mail af 27. september 2018 fra Tiltalte 4 til Tiltalte 2, hvoraf det blandt andet fremgår, at Tiltalte 4 havde modtaget en mail fra en kunde, der havde anmeldt Tiltalte 2 for bedrageri, forklarede tiltalte, at han mener, at han har modtaget mai-len, men at han først så den senere, da den er sendt til en gammel mailadres-se. Det kan være, at han fik mailen, fordi han blandt andet har talt med Forurettede 2. Han har ingen idé om, hvorfor det var nødvendigt, at han fik sådan en hen-stilling. Der var ikke gået noget forud. Han prøvede at stille krav til til Tiltalte 4 for at få dokumenter og værdier frem i selskaberne. Han havde ikke adgang til mails eller bankkonto.

Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2429, mail af 5. oktober 2018 fra Tiltalte 2 til Vidne 14, forklarede tiltalte, at han godt kunne have sendt mailen. Han føler, at der er noget tidsmæssigt, der ikke stemmer.

Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2233, mail af 31. oktober 2018 fra Tiltalte 2 til E-mailadresse 2, forklarede tiltalte, at han kun har talt med 5-10 kunder i den periode.

Forevist retsbog af 26. juni 2023, side 17, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Kunderne var hvem som helst, der var interesseret i en investering. Det var fokus på bestemte kundegrupper. Salget foregik via "mund til mund"-metoden.”  forklarede Tiltalte 2, at der ikke var fokus på bestemte kundegrupper. Det kunne være hvem som helst, der kom ind ad døren.

Forevist Retsbog af 30. november 2023, side 13, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Forevist tillægsekstrakt nr. 1, side 2233, mail af 31. oktober 2018 fra Tiltalte 2 til E-mailadresse 2, forklarede tiltalte, at han kun har talt med  5-10 kunder i den periode.” , forklarede tiltalte, at han gerne vil tilføje, at han talte med de pågældende kunder, fordi kunderne selv kontaktede ham efter, at de i juni 2018 fik brev fra SKAT om nægtelse af rentefradrag. Han havde formentlig samme telefonnummer, og enkelte kunder havde også hans private e-mail. Det havde overhovedet ikke noget at gøre med investeringer. Det handlede om deres økonomiske udfordringer i

forhold til deres gældssituation, der var blevet værre grundet nægtelse af rentefradraget.

Forevist ekstrakt, side 654, mail af 15. december 2016 fra Tiltalte 4 om fordeling, forklarede tiltalte, at han ikke har modtaget 15.500 kr. Han har aldrig modtaget kontante beløb. Han har fået nogle bankoverførsler til dækning af transportudgifter.

Forevist ekstrakt, side 2742, overførsel fra Advokatfirma ApS' klientkonto til Tiltalte 2's den 1. maj 2018 på 12.500 kr., forklarede tiltalte, at det var et lån fra Tiltalte 4, som han delvist har tilbagebetalt. Der er underskrevet et gældsbrev, som han har medbragt i retten i dag. Han fik desværre en kautionist til at skrive under. Han blev først bekendt med, at pengene kom fra Tiltalte 1's klientkonto under denne sag. I 2018 var der noget omkring Virksomhed ApS 9, og han var økonomisk trængt. Tiltalte 4 havde en aftale med nogle bankfolk om at forhandle gældsposter på plads for kunderne. I den forbindelse sagde han til Tiltalte 4, at han gerne ville kigge på det. Han havde været i praktik 2-3 gange i Virksomhed ApS 9 efter, at han blev fyret i Virksomhed ApS 3.

Forevist retsbog af 12. december 2023, side 6, Forurettede 67's forklaring, hvoraf fremgår ”Tiltalte 2 har kostet dem ca. 400.000 kr. ”, forklarede tiltalte, at Forurettede 67 og Person 20 havde forfærdelig meget gæld, herunder en kæmpe gæld til SKAT. De betalte kun de tre gange, fordi han rådede dem til at stoppe indbetalingerne. Det gjorde han udelukkende på grund af skattegælden. Når der var gæld til det offentlige, var det svært at være kunde hos dem. Hans rådgivning til dem har medført, at de kunne blive boende i deres hus. Han havde 2-3 møder med Virksomhed 5, der havde pant i deres hus. Der blev lavet en aftale om, at al kommunikation foregik mellem primært Forurettede 67, Virksomhed 5 og advokat Vidne 7. Det endte med en god løsning for Forurettede 67, der nu ejer selskabet, der ejer huset. Andre kunder har også prøvet at få en tilsvarende løsning, men det er ikke lykkedes grundet kundernes egne forhold. Det var tilfældet med Forurettede 61 og Person 11 og Forurettede 29. Han har ikke været skyld i, at deres huse gik på tvangsauktion. For så vidt angår Forurettede 29 talte han både med banken og kreditforeningen, men det var forgæves.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at beløbet på 12500 kr. var et privat lån fra Tiltalte 4, der pressede ham i efteråret 2018 og foråret 2019, hvor der var en masse tumult. Han skylder stadig over 10.000 kr. til Tiltalte 4.

Han er faktisk i tvivl om, hvorvidt han var med til at indgå aftalen med Forurettede 67. Han mener, at det var Vidne 11. Tiltalte vidste mere om fast ejendom, og derfor er han formentlig blevet kaldt til. Forurettede 67 betalte kun tre gange for en rådgivningsperiode. Tiltalte sagde helt klart fra, og de skulle selvfølgelig ikke være kunder hos Virksomhed ApS 3 på

almindelig vis. Det ville være hul i hovedet. Det var primært Tiltalte 3, Tiltalte 5 og tiltalte, der oplærte Vidne 11 i selskabets produkt. Han var ikke på nogen måde Vidne 11's chef. Han var ikke salgsleder i virksomheden, og han måtte ikke være det og ville ikke være det.

Forevist ekstrakt, side 4082, medarbejderoversigt, forklarede tiltalte, at han ikke er enig i, at han skulle stå som leder af salg. Listen var der i kort tid, og den blev hurtigt fjernet.

..."

Tiltalte 3 har til retsbogen den 21. august 2023 afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 3 forklarede, at han gik på pension i forbindelse med, at han gik ned med stress i september 2017. Der kan være ting, han ikke husker som følge af sin stress. Han har arbejdet i rejsebranchen som pilot indtil slut 80'erne, hvor han efterfølgende sad på kontor. Han tog derefter en forsik-ringsuddannelse. Han har arbejdet med forsikringer frem til slut 90'erne. Han var i forsikringsbranchen af to omgange, hvor han i sidste omgang stoppede med at arbejde i forsikringsbranchen i 2007-2008. Årene efter arbejdede han on/off i forsikringsbranchen. I en periode var han distriktchef med ansvaret for 20 ansatte. Det var blandt andet salg af forsikringer, beregninger af for-sikringer og livsforsikringer. Han har været konsulent i forsikringsbranchen indtil den periode, som sagen vedrører. Han har haft et firma fra slutningen af 80'erne og frem til 1994-95, hvor han havde et selskab. Adspurgt om han har erfaring inden for bank- og investeringsbranchen, forklarede han, at han ikke har anden erfaring end fra forsikringsstiden, hvor han har erfaringer med be-regninger af forsikringer. Han har arbejdet i udlandet i forbindelse med rej-sebranchen. Han har været bosat i London og Gambia. Han har ikke selv la-vet bogføring eller regnskab som ansat eller i sit eget selskab. Han har forstå-else for tal til en vis grænse. Han har erfaring i ledelse. Han har et stort net-værk i England via sit medlemskab af Klub 1 og Klub 2. Han kender Person 3, og Person 21 kender han af navn.

Forevist ekstrakt, side 1755, Appointment of Director for Virksomhed Ltd. 6 pr. 1. marts 2017, forklarede tiltalte, at Person 3 kendte Person 21.

Tiltalte kendte Person 22 godt. Han havde mange møder med ham. Han blev introduceret for ham i 2012-2013, hvor de havde planer om eventuelt at starte noget op, og Person 22 ville høre ham, hvor-dan de eventuelt kunne hjælpe hinanden. Han har truffet Person 23 igennem Person 22. Person 24 har han truffet nogle gange i Eng-land og til nogle møder i København. Tiltalte var ikke involveret i Virksomhed ApS 8. Han fik på et tidspunkt at vide, at Tiltalte 2 havde været hos Virksomhed ApS 8. Han kender ikke Person 8, men har truffet ham en el-

ler to gange. Han vidste, hvem Person 8 var, fordi han var i Person 9's tætte kreds.

I 2013-2014 var tiltalte ikke en velhavende mand. Han havde en indtægt i 2013-2014 som konsulent og sin pension. Forevist tillægsekstrakt 1, side 586, skatteoplysninger 2014, hvoraf det fremgår, at han havde en indtægt på 126.550 kr. fra Ishøj Kommune Bistandsydelser, forklarede tiltalte, at han le-vede af den indttægt på det pågældende tidspunkt.

Forevist samme ekstrakt, side 587, formueoplysninger, forklarede tiltalte, at han havde gæld på 673.000 kr. til Nordea, men han husker det ikke nærmere. Han havde ikke en fast ejendom og ingen anden formue. Det er muligvis et realkreditlån eller lignende.

Han har siden 1996 boet i en lejelejlighed i et socialt boligbyggeri. Dengang var huslejen nogle tusinde kroner. I dag er den omkring 8.000 kr. Det er ri-meligt at sige, at han i den pågældende periode ikke havde mange penge.

Vedrørende Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, forklarede han, at han ved at tale med andre blandt andet Person 22 om, hvordan de kunne hjælpe hi-nanden, fik den idé at stifte Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Han talte med Person 2 om det. De blev enige om, at det var en god idé at starte det op sammen. De talte om, hvordan de kunne hjælpe andre, der var i den situati-on, som han selv var i, så man kunne komme ud af sin gæld. Person 2 havde et godt job og arbejdede med finansiering af biler eller lignende. De blev enige om, at det ville være smart at få en advokat med ind over. Han havde selv fået gældsrådgivning, og de talte om, at de kunne gøre det mindst lige så godt. Det hjalp ham, da han modtog gældsrådgivning. Han fandt ud af, at man gjorde det ved, at man kunne forhandle sig til at betale en mindre del af ens gæld. Han havde selv fået sådan en ordning, hvor han fik nedbragt sin gæld via gældsrådgivning. Han har haft en gæld, der var dobbelt så stor. Han kom medio 2013 via en bekendt i kontakt med Tiltalte 1. Den gældsrådgivning, tiltalte selv fik, handlede ikke om lån til investering. Han skulle bruge juridisk hjælp til etablering af produktet og til stiftelse af selska-bet. Person 2 var med til møderne hos Tiltalte 1. Sidenhen blev det kun Tiltalte 1 og ham, fordi Person 2 trak sig, idet han fik en god stilling. Tiltalte og Tiltalte 1 talte om, hvordan man kunne etablere et firma, så firmaet havde det juridiske ansvar. Da han henvendte sig til Tiltalte 1, sagde han til Tiltalte 1, at han ikke havde mulighed for at væ-re som direktør i selskabet på grund af sin pension. I 2014 fik han kontant-hjælp. Han fik nok først pension fra sine private forsikringer i 2017. Han kunne ikke få kontanthjælp, hvis han var direktør. Han ville gerne arbejde, men han ville ikke slippe sin kontanthjælp på det tidspunkt, førend han kunne få løn fra selskabet. Tiltalte 1 accepterede at være direktør for selska-bet. De drøftede, at det skulle være gældsrådgivning. De havde ikke drøftet det i detaljer. De drøftede, hvordan selskabet skulle tjene penge ved at rådgi-ve.

Forevist ekstrakt, side 1306, Samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår "Aftalen er prisfastsat til en samlet pris på 13.000 inkl. moms.. ", forklarede tiltalte, at de talte om et honorar, der blev fordelt over x-antal måneder. Det var der, pengene skulle komme fra på daværende tidspunkt. Det udviklede sig under-vejs til, at det blev til meget mere. Han husker ikke så meget om processen. og hvordan de gjorde det. Deres businesscase fik det element, at kunderne lånte penge, som de investerede. Han husker ikke, hvordan den del kom på, eller hvem der fik idéen. Han vil mene, at han drøftede idéen med Tiltalte 1. Han kan ikke svare på, hvad Tiltalte 1's tanker var om dette. Det må være kommet i et fællesskab, hvor de sad og ping-pongede om tingene Hans mening om idéen i dag er, at idéen er god nok. Adspurgt om, hvordan den fungerer i praksis, forklarede han, at hvis det, du investerer i, er mere værd, end det du låner, eller bliver til mere, så er det fint. Adspurgt om, hvordan han ved, at det bliver til mere, forklarede han, at der altid er en risi-ko ved en investering. Han kan ikke se, at det gør risikoen større ved at låne penge ud til personer, der i forvejen skylder penge væk. Måske gør man risi-koen større ved, at man står med en større gæld, end man havde før. At man investerer i nogle midler, og man i sidste ende efter omkring 8 år får mere ud af det end det, man indbetaler, er en god idé. Der er aldrig noget, der er 100 % sikkert, og derfor bruger han ordet "hvis". Umiddelbart synes Tiltalte 1, at det var en god idé. De gik videre med det, og Tiltalte 1 fortsatte med at være direktør.

Forevist ekstrakt, side 4225, "Gældsbrev/underpantsætning", forklarede til-talte, at grundidéen i dokumentet var den samme i 2014. Der har løbende været ændringer i dokumentet, men den grundlæggende jura er den samme. Han har ikke formuleret dokumentet, og han er ikke i stand til at formulere et sådant dokument. I 2014 kom der andre ansatte udover ham selv og Tiltalte 1. Den næste ansatte var Tiltalte 5. Han husker ikke, hvem der derefter blev ansat. Tiltalte 5 og tiltalte formulerede vel gældsbrevet i fællesskab, hvorefter Tiltalte 1 i sidste ende godkendte dokumentet. Han mener ikke, at Tiltalte 1 var med til at formulere dokumentet.

Vedrørende punkt 1.1, i gældsbrevet forklarede han, at han ikke ved, hvorfor der er forskel mellem beløbene på 507.297 kr. og 502.541,09 kr. Han tror, at deres honor blev trukket fra. Han har ikke formuleret dokumentet alene. Det foregik via en ping-pong. Juridisk kan han ikke formulere dokumentet, men han går ud fra, at en advokat kan dette. Dokumentet havde været forbi Tiltalte 1. De 507.297,00 kr. blev ikke overført til kunden, som det fremgår af gældsbrevet. Pengene var ikke i kundens rådighed. Han har ikke tænkt på den juridiske nuance i formuleringen omkring dette.

Vedrørende punkt 2.1, forklarede han, at han ikke husker, hvor de 13,75 % i udlånsrente kommer fra. Han kan ikke svare på, om det er noget, han har regnet på. Han mener, at han har de økonomiske færdigheder til at beregne dette. Vedrørende punkt 4.1, forklarede han, at det betyder, at man har taget

pant i en kapitandel i Investeringsselskaber. Det er en god idé for at sikre pengene hos Virksomhed ApS 1.

Vedrørende punkt 5.1, forklarede han, at det betyder, at hvis kunden stopper med at betale, forfalder hovedstolen og så træder sikkerheden i § 4 i kraft. "Forfalder til betaling" betyder, at kunden skal indfri lånet. Han har sikkert har underskrevet sådanne gældsbreve for Virksomhed ApS 1.

Forevist samme ekstrakt, side 4224, investeringsoversigt, forklarede han, at han har udarbejdet dokumentet i samarbejde med blandt andet Tiltalte 5. De har i sidste ende altid fået en accept af Tiltalte 1 på typedoku-menterne. Forevist samme ekstrakt, side 4232 "Bank overdraft/Kassekredit", forklarede tiltalte, at han vil tro, at han og Tiltalte 5 også udarbejdede det pågældende dokument. Han er i tvivl, om dokumentet har været forbi Tiltalte 1.

Forevist samme ekstrakt, side 4221, "Tegnings- og garantiaftale", forklarede tiltalte, at han i hvert fald ikke har udarbejdet dokumentet alene. Tiltalte 2 har ikke været med til at udarbejde nogle af disse dokumenter, idet han først kom ind senere.

Forevist samme ekstrakt, side 4224, investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvem der har fundet på overskriften "Garanteret forrent-ning". Han husker, at de fra begyndelsen fik nogle oplysninger om, at der var gode forventninger. De fik materiale om projektet i Asien. Det lød godt, hvis det kunne passe. Der skulle investeres mange millioner i projektet i Asien, og det kunne de ikke. Det var en forventning om en forrentning, og det vil det altid være, når det er en investering. Adspurgt om, hvordan man kan skrive "Garanteret forrentning", når han selv siger, at det er en forventet gevinst, forklarede han, at han ikke kan svare på det. Det er ikke svindel. Det kan væ-re, at det var et forkert ord, der blev skrevet. Han ved ikke, hvorfor der blev skrevet "Garanteret forrentning", når der er tale om en forventning.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker, om de fortalte kunderne, at den ge-vinst de kunne få, var forventelig eller garanteret. Han har ikke selv rådgivet kunderne. Han har ikke haft kundekontakt. Han vil ikke afvise, at han har talt med en kunde, men det var ikke en fast del i hans arbejde at sælge og rådgive kunder. Der var flere advokater inde over, blandt andet Person 3 og et par stykker mere, som han ikke husker navnene på. De var ikke med i op-startsfasen til udvikling af dokumenter og konceptet om udlån til investering. Person 3 var ikke med til at udvikle konceptet i England. Den juridis-ke rådgivning om konceptet kom fra Tiltalte 1.

Forevist ekstrakt, side 1889 og side 1892, selskabsrapporter for Virksomhed ApS 11 (Virksomhed ApS 3), forklarede tiltalte, at selskabskapitalen på 50.000 kr. var et privatlån, og han vil ikke oplyse, hvem lånet kom fra. Han husker ikke, om det var ham eller Tiltalte 1, der betalte.

Forevist samme ekstrakt, side 1900, Virksomhed ApS 1, forklarede han, at han ikke husker, hvordan selskabskapitalen på 80.000 kr. blev betalt. Det kan godt være, at de lånte dem også. Han stiftede ikke Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1). Han har ikke haft noget med selskabet at gøre, før det hed Virksomhed ApS 1. Han hus-ker ikke, om han stiftede Investeringsselskab ApS 1.

Forevist ekstrakt, side 1905,1908,1914,1922 og 1930 selskabsrapporterne for de 4 selskaber Investeringsselskab ApS 1, forklarede tiltalte han ikke husker, hvor stiftelseskapitalen på hver 50.000 kr. i de 4 selskaber kom fra.

I opstartsfasen i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 lavede tiltalte ikke andet ved siden af. Tiltalte 5 kom til som deres første fuldtidsmedarbejde. Han husker ikke hvornår. I slutningen af 2013 arbejdede tiltalte ikke med det hver dag. Det gjorde han først i 2014. Han ved ikke, hvor meget Tiltalte 1 arbej-dede med det. Det var kun, når de så hinanden. De så hinanden 1-2 gange om ugen i starten, som var i slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014. Han husker jobsamtalen, som han og Tiltalte 1 havde med Tiltalte 5. Tiltalte 5 fik i store træk forklaret forretningsideen. Asien-projektet havde de et ret stort prospekt på. Han husker ikke, om det var Tiltalte 1, der kom med det, eller om det var tiltalte, der fandt det. Der var kæmpe prospekt i det med billeder af bygninger, der skulle bygges, og hvordan de kunne investere i det. Det så fantastisk godt ud. Der var en kontaktoplysnin-ger på en person i Danmark, men han husker ikke, hvem det var. Han vil ger-ne undersøge det. De havde noget snak om, hvordan de skulle gøre. Beløbe-ne i Asien var kæmpe store, så de mistede hurtigt interessen. Man kunne få en forrentning på 70-80 % af de penge, man skød ind. Han husker ikke hvil-ken type værdipapirer, der skulle investeres i for at få del i projektet. Han ved ikke, om det var aktier eller lån. Han synes, at han var godt inde i projek-tet dengang. Han ved, at de skulle komme med minimun 10 mio. kr. for at være med i det, hvilket de ikke havde. Alting var næsten solgt på forhånd. Han var ikke bedre end andre til at vurdere risikoen ved investeringen. Det blev ret hurtigt i starten af 2014 uinteressant. De havde vel nogle kunder, der på det tidspunkt havde underskrevet. Det udviklede sig til, at de ville garan-tere, at de kunne betale til kunderne efter et vist antal år, således som det fremgår af investeringsoversigten. De kom hurtigt efter det med England. Han havde samtaler med Person 22 i 2013. Da Asien blev uaktu-el, kom Person 22 med projekter, som han havde derovre, og der skulle investeres væsentligt færre midler. Han husker ikke, om Tiltalte 5 fik at vide hvilke projekter, de investerede i.

Tiltalte var daglig leder i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Han vil ikke sige, at han var direktør uden at have titlen. Han fik en generalfuldmagt, så alle ting ikke skulle forbi Tiltalte 1 hver gang. Forevist ekstrakt side 656, generalfuld-magt af 30. april 2014, forklarede tiltalte, at han og Tiltalte 1 havde ad-gang til selskabets konti. Han brugte Tiltalte 1's adgang, indtil tiltalte fik fuldmagten og firma-NemID. Forevist ekstrakt side 3286 og side 3344, kon-

toudtog for Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 4), forklarede tiltalte, at han foretog overførsler-ne.

Tiltalte 1 var direktør. Han havde det fulde ansvar og det fulde indblik. Tiltalte 1 var der ikke hver dag. Tiltalte var der næsten hver dag. I star-ten i 2013-2014 var de der ca. 1-2 gange om ugen. Efterfølgende talte de i telefon, hvis der var noget, der skulle vendes, da det var begyndt at køre. Han ved ikke, om Tiltalte 1 var inde i konceptet med lån og investerin-ger, men han har talt med Tiltalte 1 om, at kunderne lånte penge, og at de investerede.

Formålet med Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 var, at det var derigennem pengene skulle skaffes. Investeringsselskaber skulle sørge for, at pengene blev mere værd.

Han stiftede Virksomhed Ltd. 5 og Virksomhed Ltd. 1 efter, at han havde talt med Person 22 og Person 23 på baggrund af deres erfaring med inter-national business. Det var 1000-pundsselskaber, og han lånte pengene til stif-telsen af Person 22 .

Forevist ekstrakt side 1793, udskrift fra det engelske selskabsregister vedrø-rende Virksomhed Ltd. 5, forklarede tiltalte, at formålet med Virksomhed Ltd. 5 var, at værdierne skulle skaffes gennem dette selskabe. Virksomhed Ltd. 5 skulle skaffe lån.

Forevist ekstrakt, side 1624, udskrift fra det engelske selskabsregister vedrø-rende Virksomhed Ltd. 1 (Virksomhed Ltd. 7), forklarede tiltalte, at det selskab og-så skulle skaffe penge. Pengene skulle komme fra medico-projekter igennem Tiltalte 4, som han lærte at kende igennem Person 22. Virksomhed Ltd. 5's og Virksomhed Ltd. 1's rolle skulle være, at Virksomhed Ltd. 5 lånte penge, så de kunne investere. De havde prøvet at låne mange steder. Der blev prøvet overalt, om der var nogen, der kunne hjælpe. Der blev lånt rigtig mange pen-ge. Det gjorde der nok først senere. Han prøvede at finde nogen, ellers var det også Person 22 og Person 23. Det lykkedes at låne en del penge hos et selskab på British Virgin Islands. Han husker ikke hvor mange penge, de lånte, eller selskabets navn. Person 22 førte ordet og tiltalte var med som den grå eminence.Tiltalte var med til at skrive under. De fik stillet en garanti, de kunne trække på. De havde på daværende tidspunkt ikke en konto, hvortil pengene kunne overføres. Han har senere hen fået at vide af Person 3, at der senere kom penge, men han har ikke set dokumenta-tion for dette. I hans tid blev der ikke overført penge til Virksomhed Ltd. 5. Han husker ikke, hvordan garantien fungerede. De kom ikke med kontanter til dem, og Virksomhed Ltd. 5 havde ikke sin egen bankkonto i den tid, han var der.

Forevist ekstrakt, side 6840, Loan document mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed Ltd. 5, forklarede tiltalte, at han kun kender dokumentet fra sagen. Han hus-ker ikke dokumentet fra Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Det ser rigtigt ud. Han un-derskrev lånedokumentet på vegne af Virksomhed ApS 1, men ikke for Virksomhed Ltd. 5.

Det kan være Person 3.

Det kan passe, at der begyndte at komme kunder ind i Virksomhed ApS 1 i foråret 2014. Adspurgt om, hvordan Virksomhed ApS 1 kunne låne penge ud, når de ikke havde nogen, forklarede han, at han også mener, at der var et lån fra 2014.

Forevist samme bilag, side 6840, pkt. 2, forklarede tiltalte, at han går ud fra, at renten på 13,2 % p.a.. blev fastsat ud fra en vurdering af Person 3. Tiltalte eller Tiltalte 5 har nok regnet på det. Han ved ikke, hvordan Virksomhed ApS 1 tjente penge på det. Man forventede, at man kunne investere pengene bedre.

Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at han mener, at kunderne kun kunne få den maksimale forrentning på 14,65 % og resten ville tilfalde selskabet.

Han ansatte Tiltalte 2. De havde en samtale. Tiltalte 2 fortalte, at han havde en sigtelse. Indtil det modsatte er bevist, var han kun sigtet. Han havde lavet bestemte regler for Tiltalte 2, herunder havde han indsigt i, hvad Tiltalte 2 havde og lavede på sin computer. Han kunne logge ind på Tiltalte 2's computer, hvilket han gjorde. Han kiggede på, hvad han skrev til kunderne. Han ville give en god mand en chance mere. Han havde hørt ude i byen, at han var god til at sælge. Han husker ikke, hvem der fortal-te dette. Han kunne ikke se, at der var noget fra Tiltalte 2's sag, der kunne kollidere med hans ansættelse.

Vedrørende Tiltalte 5's forklaring om hans spørgsmål til investeringer-ne, forklarede han, at han ikke husker, om der var nogle ting, som Tiltalte 5 gerne ville have svar på. Tiltalte 5 og han kunne godt have ue-nigheder. Det kunne godt være om manglende værdier. Han mener, at Tiltalte 5 fik de svar, som han skulle have. Vedrørende, at der ikke kom penge fra Virksomhed Ltd. 5 til Virksomhed ApS 1, som de kunne udlåne til kunderne, forklarede han, at han synes, at Tiltalte 5 fik svar omkring dette. Vedrørende pen-gene som kunderne investerede i Virksomhed 2-projektet, forklarede han, at han tror, at Tiltalte 5 har misforstået investeringerne i Asien. Der har aldrig væ-ret investeret i projekter i Asien. Tiltalte 5 var en del af ledelsen, idet han sad med alle nøgletallene, så han fik de ting at vide, som han skulle vide. Det var ikke en hemmelighed, at der ikke blev investeret i projekterne i Asi-en. Han kan ikke svare på, om han har fortalt Tiltalte 5, at der ikke blev investeret i Asien. Der blev investeret fra Virksomhed Ltd. 5 i medico-projekter. Når kunderne optog et lån i Virksomhed ApS 1 og investerede pengene, købte de optio-ner i Investeringsselskaber. Investeringsselskaber har foretaget handler med Virksomhed Ltd. 5.

Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at for-rentningen kom fra den investering, som blev foretaget i medico-projekter, som Virksomhed Ltd. 5 investerede i. Han kan ikke svare på, hvad kunderne har in-vesteret i.

Forevist ekstrakt, side 182, Virksomhed ApS 3's hjemmeside, forklarede tiltalte, at et eksternt firma udviklede hjemmesiden i Virksomhed ApS 3 efter ønsker fra blandt andre tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og andre konsulenter.

Allerede i 2013 talte han med Person 22 om medicoprojekterne. Han husker ikke, om Person 22 præsenterede ham for Tiltalte 4 i 2013/ begyndelsen af 2014. Primært lavede Tiltalte 4 sine egne ting. Der var en plads til ham på kontoret. De investerede i medico i lø-bet af 2014. Tiltalte 4 blev ikke fastansat før, han blev direktør. Han fik ikke løn eller penge, før han blev direktør. Tiltalte 4 var konsulent for Person 22. Både Tiltalte 4 og Person 22 syntes, at det var en god idé at investere i medicoprojekter. Det ville give et godt afkast. Man ved aldrig, hvor meget afkastet ender med at blive, så de fik ikke oplyste en procent. Det ville blive mere end det, de lovede kunderne. En af Virksomhed 6-direktørernes sønner var inde over, og det lokkede alt sammen. I det daglige sørgede tiltalte for hjemmesiden, IT, sit netværk og talte med Tiltalte 1 og Tiltalte 5, hvis der var noget.

Der kom flere kunder og dermed flere penge. Mange af pengene gik til selve driften. De skulle sende pengene til England for at dække renteudgifterne, men Person 3 sagde, de kunne beholde pengene. Lånet blev udvidet. Der var en låneaftale med Virksomhed Ltd. 5. Forevist ekstrakt side 6840, loan document mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed Ltd. 5, forklarede tiltalte, at de fik udsættelse med renterne og tilbagebetalingen af lånet for at have kapital til at køre fir-maerne i Danmark og skaffe flere kunder.

Forevist ekstrakt, side 12175, brev fra Finanstilsynet af 18. juni 2015 til Virksomhed ApS 3, forklarede tiltalte, at processen hos dem foregik ved, at mange af tinge-ne blev vendt med ham. Det var naturligt, at Tiltalte 5 tog sig af det. Han tror, at Vidne 4 kørte den sag.

Forevist ekstrakt, side 12202 og side 12208, høringsbrev fra Finanstilsynet af 26. november 2015 og Virksomhed ApS 3's svar herpå af 18. december 2015, forklarede tiltalte, at han ikke kan svare på, om han havde været med til at udarbejde svar til nr. 1. Han kan ikke svare på, om han er enig. Vedrørende spørgsmål 3 og 6, forklarede han, at han ikke husker, om han har været med til at svare på det pågældende spørgsmål. Der var ingen ansatte i Investeringsselskaber. Han kan ikke svare på, hvordan Investeringsselskaber kunne rådgive kunderne, når der ingen ansatte var i Investeringsselskaber.

Virksomhed Ltd. 1 var et udlånsfirma, hvor kunderne havde deres kassekre-dit. Det var en god idé, at kunderne havde en kassekredit, så de kunne få lidt penge i hånden med det samme. Kunderne skulle tilbage beløbet, men det blev indregnet i lånet. Forevist ekstrakt, side 4232, Bank overdraft/Kassekre-dit, forklarede tiltalte, at de konstaterede, at mange af kunderne var så hårdt stillet, at de havde brug for pengene. De skulle betale pengene tilbage, men

det var indkalkuleret i aftalen, og beløbet var stort nok til, at kassekreditten kunne blive dækket ind. Det kunne betale sig for kunden i sidste ende. Ad-spurgt om, hvordan det kunne betale sig for en kunde at stifte ny gæld, for-klarede han, at han vil mene, at de havde beløbet regnet ind, så man kunne se begge dele. Beløbet til kunden var stort nok til at dække kassekreditten ind. I bund og grund er det ligegyldigt, hvad man skylder, idet det handler om lik-viditet. Rentefradraget var indkalkuleret i beregningen.

Tiltalte 4 lånte penge i april 2016, som blev overført fra Virksomhed ApS 3 eller Virksomhed ApS 1 i løbet af to år. Det var i stedet for, at de sendte pen-gen til de engelske selskaber, der derefter skulle sende dem tilbage. Derved undgik de kurstab. Tiltalte 4 lånte pengene, fordi han havde nogle ting, han skulle betale. Han var tilknyttet som konsulent til firmaet. Han fik ikke løn fra firmaet og var ikke ansat. Han fik lov til at få overførsler fra Virksomhed ApS 3 eller Virksomhed ApS 1 som lån. Han husker ikke, hvorfor han fik et lån. Han kan ikke svare på, hvorfor han som leder gav ham lov til at låne om-kring 2 mio. kr. Tiltalte 4 arbejdede indirekte for Virksomhed Ltd. 5 for at få tingene finansieret.

Forevist ekstrakt side 95, anklagemyndighedens diagram over "Fordeling af det ved det fiktive investeringsarrangement uberettigede opnåede vinding" forklarede tiltalte, at Virksomhed Ltd. 5 lånte Tiltalte 4 pengene. Tiltalte 4 skulle sørge for, at han kunne betale sine ting af, så de kunne få finansieringen på plads vedrørende projekterne i Danmark. Tingene skulle finansieres igennem Virksomhed Ltd. 5. Person 22 og tiltalte drøftede tingene, og de spurgte Person 3 om, hvordan de kunne gøre det bil-ligt. Tiltalte 4 skulle betale sine udgifter i England i forbindelse med investeringerne og for at få projekterne til at køre. Derfor lånte de ham pengene fra Virksomhed Ltd. 5. Han vil kalde det et lån og ikke dækning af udgifter. Under alle omstændigheder skulle Virksomhed ApS 1 betale pengene til Virksomhed Ltd. 5. Det vigtigste var, at pengene blev bogført rigtigt, hvilket de blev.

Forevist ekstrakt, side 3539, kontoposteringer på Virksomhed ApS 3's konto, forklarede tiltalte, at der den 27. januar 2017 står "UK as agreed" som overførselstekst, fordi det var meningen, at pengene skulle overføres til England. Det var så Tiltalte 5 kunne bogføre korrekt. De var blevet enige om, at der skulle stå "UK as agreed". Det kan godt passe, at Tiltalte 5 ikke vidste, at pengene blev overført til Tiltalte 4's far. Han vil mene, at det er bogført korrekt.

Forevist ekstrakt, side 5662, politirapport af 3. april 2020 vedrørende "Overførsler til Person 25, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om til-talte har fået 286.500 kr. overført til sin konto i perioden fra den 10. juni 2016 til den 5. januar 2018. Det lyder meget rigtigt. Han er blevet beskattet af beløbet. Han ved ikke, hvorfor han fik pengene. Han mener ikke, at han er skyldig i et svindelnummer.

Forevist ekstrakt, side 654, mail af 15. december 2016 fra E-mailadresse 3, forklarede tiltalte, at han godt kunne bruge mailadressen E-mailadresse 3. Alle fra administrationen og kundeservice kunne bruge mailen. Sælgerteamet, herunder konsulenterne, kunne ikke bruge mailen. Han og Tiltalte 5 kunne blandt andet bruge den. Han har ikke sendt mailen og vil vove den på-stand, at Vidne 4 sendte den pågældende mail. Tiltalte ved ikke, om han fik mailen. Han ved ikke, hvad indholdet i mailen betyder. Vedrørede Tiltalte 4's forklaring om de penge, der er nævnt i mailen, forklarede han, at tiltalte ikke ved, om han selv har modtaget 5.000 kr. Hvis en mail er fra administrationen, er der altid en autosignatur. Hvis han skrev noget ud fra administrationsmailen, ville han altid skrive sit navn under. Han kan ikke sva-re på, om han har lavet en overførsel til sig selv i december 2016 på 5.000 kr. Han husker ikke, at han lavede overførsler til sig selv fra selskabets konto. Han havde udlæg, hvis han rejste frem og tilbage til England. Han kunne godt lægge 5.000 kr. ud for selskabet. Han var begyndt at få sin pension i 2016.

Forevist tillægsekstrakt 1, side 378, indkomstoplysninger for 2016, hvoraf det fremgår, at han i 2016 kun fik bistandsydelser, forklarede han, at det først var senere end 2016, at han fik sin pension. Han ved ikke om, han havde et udlæg på 5.000 kr. på dette tidspunkt.

Forevist ekstrakt, side 182 Virksomhed ApS 3's hjemmeside , hvoraf det fremgår "Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper" og side 12224, mail af 28. oktober 2016 Virksomhed ApS 3 / Tiltalte 5 til Finanstilsynet, hvoraf det fremgår blandt andet, at ved Virksomhed ApS 3's opstart "var det oprindeligt vores hensigt, at vi skulle samarbejde med udenlandske finansgrupper" forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har været med til at formulere mailen, og han kan ikke svare på, om han er enig i det, der fremgår af mailen. Virksomhed ApS 3 har ikke samarbejdet med udenlandske finansgrupper. Det så sikkert godt ud på en anden hjemmeside, og så har de taget det med på deres hjemmeside. Han husker ikke, hvorfor Tiltalte 5 gav det svar til Finanstilsynet.

Vedrørende 3. bullet i besvarelsen til Finanstilsynet, hvoraf det fremgår, at "Virksomhed ApS 3 ikke henviser til investeringer eller lign, da det ligger uden for hvad vi beskæftiger os med" forklarede han, at Virksomhed ApS 3 ikke henviste til in-vesteringer. Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 var ikke det samme. De lå på samme adresse. Det var de samme mennesker, der arbejdede for de to selskaber. Sælgerne var i Virksomhed ApS 3. Han ved ikke, hvorfor det står sådan. Alle blev fyret den 31. oktober 2016, hvilket Finanstilsynet var medvirkende til dette. Der kom ikke de midler ind, der skulle. Hvis hjemmesiden ikke kunne køre, kom der ikke flere kunder ind. De kunne ikke fortsætte, hvis der ikke kom flere kunder. De havde 110-120 kunder, men skulle op på 1000 kunder for at få et fornuftigt afkast. Tiltalte 4 og tiltalte var tilbage, indtil han gik ned. Tiltalte 5 var der on/off. Han fik vist nyt arbejde i 2017. Tiltalte 2 var der så længe, de havde et samarbejde med arbejdsformidlingen. De skulle prøve at køre videre og se, om de kunne få det til at køre. Efter man fyrede

alle medarbejderne, var der reelt de samme opgaver. De havde ikke mulighed for at hive flere kunder ind. Sælgerne blev overflødige. Når kunderne ringede ind, fik de fat i dem, der var på kontoret, herunder Tiltalte 5 og Tiltalte 2. Der skete ikke rigtig noget i november-december 2016. Selskabet skulle have ny direktør, fordi de skulle i gang igen. De ville tilpasse det, så de kunne komme op at køre igen. Han husker ikke, hvordan de ville tilpasse det. De måtte ikke investere på den måde, som de gerne ville. Han husker ikke hvilke tanker, de gjorde sig i forhold til, hvad de ville lave om. Der var snak om at overgå til ren gældsrådgivning. Tiltalte 1 ville koncentrere sig om sin advokatvirksomhed. Det var et samarbejde mellem Tiltalte 4, Tiltalte 1 og tiltalte, der gjorde, at Tiltalte 4 indtrådte som direktør. De havde samtaler med ham, men han husker ikke, hvordan samtalerne forløb. Han husker ikke, om Tiltalte 4 fik en nærme-re indføring i selskabet.

Han overtog ikke bogførings- og regnskabsopgaverne efter, at alle medarbej-derne blev fyret. Det klarede Tiltalte 5. Der var ikke mange kunder, der ringede ind på det tidspunkt. Hvis de ringede, talte de blandt andet med Tiltalte 5. Han har ikke godkendt, at Tiltalte 5 brugte andre navne. Han opdagede det ikke. Han har aldrig hørt om, at Tiltalte 2 har brugt Navn 4.

Adspurgt om de havde udarbejdet en fremgangsmåde for investorerne til brug for akkordering af deres gæld, forklarede han, at han ikke mener, at der var noget på plads omkring det. Der var ingen ansatte til at gøre dette. De var ikke kommet så langt i at gøre sig tanker om, hvem der skulle stå for det.

Fra 2016 og frem til at Tiltalte 1 stoppede med at være direktør, var Tiltalte 1 meget syg, og han var meget fraværende i en periode i 2016, så det var ikke megen kontakt, han havde med ham.

Da Tiltalte 4 blev direktør i 2017, blev tiltalte syg i august-sep-tember i 2017. Han kom ikke tilbage. Han havde intet med selskaberne at gø-re derefter. Det kan godt være, at han lavede de månedlige overførsler, ellers havde han ikke noget med det at gøre. I 2018 havde han intet med det at gø-re overhovedet. Så vidt han husker, sendte han ikke mails eller lavede konto-overførsler i 2018.

Forevist ekstrakt, side 95, anklagemyndighedens diagram over "Fordeling af det ved det fiktive investeringsarrangement uberettigede opnåede vinding" forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor de 3 mio. kr., der efter anklagemyn-dighedens opfattelse blev overført til "Øvrige involverede", er henne. Han ved ikke, hvem "Øvrige involverede" er.

Adspurgt af forsvareren, advokat Casper Andreasen, forklarede Tiltalte 3, at han vil beskrive sit virke i selskaberne som daglig leder. Han havde ingen ansættelsesaftale. Han fik ikke formelt udbetalt løn. Han fik dækket

nogle omkostninger, herunder transport til og fra arbejde samt rejser til England. Han fik refunderet udlæg. Udlæggene var penge, han havde lånt i forvejen. SKAT har beskattet ham af cirka 260.000 kr. svarende til det beløb, der indgik på hans konto. De 260.000 kr. var dækning af rene udlæg.

Han ved ikke, hvem der var ejer af Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Meningen var, at kunderne skulle være medejere. Han ved ikke, hvem der stod som ejer af selskaberne, da de blev stiftet. Han har ikke stået som ejer. Baggrunden for, at han i en periode stod som ejer af de engelske selskaber, er, at han blev rådgivet herom af Person 23 og Person 22 og deres rådgivere i England, som de havde møder med. Han ved ikke, hvorfor de indsatte ham som ejer i begyndelsen, men han blev også taget ud senere. Han husker ikke, hvad de engelske rådgivere hed. Han fik en forklaring på, hvorfor der skulle stiftes engelske selskaber. Det var helt klart deres idé, at det var den måde, som de kunne få det til at fungere på. De fik eksterne til at lave hele deres set up. Han har ikke skrevet mails fra andres mailadresser. Alle fra administrationen kunne sende e-mails fra administrationsmailen. Han brugte altid sin egen mailadresse, og ellers skrev han under med sit eget navn, hvis han sendte noget. Han har mødt advokat Vidne 7 enkelte gange til møder, der handlede om at få etableret Investeringsselskaber. Han husker ikke, om han har holdt møder alene med advokat Vidne 7.

Han gik ned med stress i august/september 2017. Han havde på det tidspunkt meget lidt aktivt at gøre med selskaberne. Hvis folk spurgte, om der skulle flyttes penge, gjorde han det, men ellers stoppede han også med det. Han fik hemmelig adresse. Han var nede med flaget, og han ville ikke have besøg af nogen.

Adspurgt af advokat Phillipp Nanning Quedens på vegne af advokat Dan Stampe-Terkildsen, forklarede tiltalte, at han mødte Tiltalte 4 i forbindelse med Person 23 og Person 22 omkring 2013-2014. Det var før, han kom på kontoret i København. Tiltalte 4 lavede sine egne ting på kontoret i København, og han havde ikke noget at gøre med Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 3 og Investeringsselskaber før 2017. Han hav-de indtil da bare en kontorplads på deres kontor.

Tiltalte deltog i mødet med Tiltalte 1 og Tiltalte 4 i januar 2017, hvor de overleverede direktøropgaverne fra Tiltalte 1 til Tiltalte 4. Tiltalte 1 ville trække sig ud af det og koncentrere sig om sin egen virksomhed, og han havde været syg i en periode. Han husker ikke, om de gennemgik driften af selskaberne. De havde allerede i efteråret 2016 gennemgået med ham, hvad selskaberne lavede. Det havde været en proces at få Tiltalte 4 til at sige ja. Han husker ikke, om Tiltalte 4 inden januar 2017 havde undersøgt, hvad selskabet konkret lavede, herunder lånearrangementerne og pengestrømmene. Da Tiltalte 4 blev indsat som direktør, var alle de ansatte blevet opsagt, så han mener, at de drøftede mindre detaljer om selskaberne, men han husker det ikke.

Tiltalte 4 fik adgang til alle selskabernes materialer. Alle ringbind stod inde på kontoret. Der var mange bilag. Tiltalte tog dem ikke ned fra hylderne og gennemgik det med ham.

Adspurgt af advokat Phillipp Nanning Quedens forklarede tiltalte, at da Tiltalte 1 var direktør, havde han ikke noget med kunderne at gøre, før der kom skattesager. Han havde ikke noget med det daglige at gøre, men hvis der var noget, som han ikke kunne tage ansvar for, spurgte han Tiltalte 1, der kunne give et OK til at gå videre. Han var forbi Gade 1 hos Tiltalte 1 en gang om ugen. Måske lidt oftere i starten. Det kunne også være telefonisk. Tiltalte 1 var inde over juridiske ting, herunder leje-kontrakter og ansættelseskontrakter. Han husker ikke, hvem der udarbejdede optionsaftalerne og investeringsaftalerne m.v. med kunderne. Tiltalte 1 godkendte aftalerne, men det var ikke nødvendigvis ham, der har udarbejdet dem. Han ved ikke, om det kan have været advokat Vidne 7. Udkast til låne-aftaler, gældsbreve m.m. blev udarbejdet hen ad vejen af Tiltalte 5 og tiltalte i fællesskab på kontoret. Disse udkast var altid nede og vende Tiltalte 1. Tiltalte 5 og tiltalte var på daværende tidspunkt de bedst ud-dannede på kontoret. Tiltalte 1 var på kontoret en gang om måneden i den første tid. De efterfølgende år var han der ikke ret tit. Til møderne, hvor de fleste ansatte deltog, deltog Tiltalte 1 kun i nogen af dem. Han tror, at han deltog i 3-5 møder gennem årene. Han deltog til møderne for, at me-darbejderne skulle se ”giraffen” , og hvis der var nogle spørgsmål, kunne man stille dem direkte til Tiltalte 1, specielt hvis der var spørgsmål af juridisk karakter.

Han ved ikke, hvornår beløbet på 1,8 mio. kr. blev sat ind på Tiltalte 1's klientkonto. Det må have været efter, at tiltalte var stoppet hos selskabet. Han var ikke bekendt med dette.

Adspurgt supplerende af anklageren, forklarede tiltalte, at han ikke har prø-vet at godtgøre over for SKAT, at der var tale om dækning af udlæg. Han har givet op.

Forevist ekstrakt, side 654, mail af 15. december 2016 og side 3533, Virksomhed ApS 3 kontoudtog, 3. sidste linje, 35.500 kr. overførsel til Tiltalte 4's far samme dag den 15. december 2016, forklarede tiltalte, at han ikke har sendt den pågældende mail om fordeling af dette beløb. Han har en mis-tanke om, at Vidne 4 sendte mailen. Han husker ikke, at han har lavet den pågældende overførsel til Tiltalte 4's far. Alt hvad der havde med England at gøre, kom der ”UK” på, fordi det skulle bogføres på UK. Selvom overførslen er gået til Tiltalte 4's far, er det stadig ”UK” , fordi mange af de ting, der gik via ham, var lån til Tiltalte 4. Han er uenig i, at der er en sammenhæng med mailen og overførslen. Konto-overførslen står alene, og det har ikke noget med mailen at gøre.

Han lånte pengene privat i England til at stifte selskaberne, herunder

Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 1 og Investeringsselskaber. Han ved ikke, hvem der ejede anparterne. Det var Person 23's og Person 22's idé, li-gesom det var deres idé med gældsrådgivningen.

Han husker ikke, hvem der bestemte, at det skulle være optioner og ikke an-parter, som kunderne skulle købe. Han kunne teoretisk set godt være kom-met på idéen. Han har stiftet bekendtskab med optioner i forsikringsbran-chen. Det var i forbindelse med investering. Han ved ikke, om Tiltalte 5 og Tiltalte 1 var inde over, men han tror mest, at det var Person 23 og Person 22 og deres rådgivere i England, der valgte optionsmo-dellen og opbygningen af forretningsprojektet.

Foreholdt ekstrakt side 1772-1773, Statement of Capital, Virksomhed Ltd. 5, ad-spurgt af advokat Phillipp Nanning Quedens på vegne af advokat Dan Stam-pe Terkildsen, forklarede tiltalte, at han var bekendt regnskaberne. Forevist samme ekstrakt, side 1777 balance sheet pr. 30. juni 2016 for Virksomhed Ltd. 6, hvoraf fremgår ”Current assets” på 2,941,404 GBP, forklarede tiltalte, at han havde kendskab til værdierne. Aktivet var en kredit, som var lagt i selskabet. Han var bekendt med, at der i de engelske selskaber lå relativt mange penge. En kredit kan enten være penge, man har brugt, eller penge man får stillet til rådighed. Det stod som et aktiv i selskabet og var selskabets formue. Person 22 og Person 23 og deres rådgivere var gode til at lave det. Efter hans kendskab havde Tiltalte 4 ikke noget med de ting at gøre på daværende tidspunkt, men han havde været inde over på et tidspunkt, idet han talte meget med Person 22 og Person 23, når det havde noget med England at gøre. Tiltalte 1 havde ikke noget med det at gøre. Der var en overordnet handelsaftale med Person 23 og Person 22. Han har aldrig set aftalen, men han var bekendt med, at der var en overordnet handelsaftale om, hvordan man kunne gøre tin-gene. Han kender ikke indholdet af aftalen, og han ved ikke, hvem de indgik aftalen med.

Forevist ekstrakt, side 1778, Virksomhed Ltd. 6, balance sheet pr. 30. juni 2016, forklarede tiltalte, at Person 3 forholdsvis hurtigt tog over i Virksomhed Ltd. 5. Person 3 er advokat, og tiltalte lærte ham at kende igennem Person 23 og Person 22.

Forevist ekstrakt, side 1777, Virksomhed Ltd. 6, balance sheet pr. 30. juni 2016 ”Creditors 2.928,435 ” GBP, adspurgt supplerende af anklageren, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om der var en eller flere kreditorer.

..."

Tiltalte 4 har til retsbogen den 15. august 2023, den 17. august 2023, den 21. august 2023 og den 8. januar 2024 afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 4 forklarede, at han er uddannet cand.merc i in-ternational virksomhedsøkonomi. Han har interesseret sig for medicin og be-handlinger. Han har haft jobs som eksportchef i flere internationale firmaer, herunder Spanien og England. Han mødte i 2000 dr. med., professor og for-sker Person 22 i England. Han mødte Person 22's samarbejdspartnere, professor Person 23 og professor Person 24. De var anerkendte forskere, og Person 22 og Person 24 arbejdede med forskning på Hospital i London. Han fik i 2000 et samarbejde med Person 22 og Person 24, og tiltalte blev til-knyttet Hospital. Han blev ansat som konsulent og rådgiver for Person 22 og Person 24. Han skulle finde penge til deres forskningsprojekter. De forskede i behandling af leverkræft og forskellige medical devices. Senere hen købte han sammen med Person 23 og Person 22 en række kosttilskud i Israel, som også er en del af investeringsprojekterne. Han fik et nært forhold og et nært samarbejde med Person 22.

Han kom ind i projektet omkring Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 i 2014 i forbindel-se med, at han købte kosttilskud og naturmedicinske produkter i Israel. Han lærte Tiltalte 3 at kende via Person 23 og Person 22. Han ved ikke, hvem der startede Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Tiltalte blev direktør i selskaberne i 2017. Person 23 og Person 22 blev også samarbejdspartnere med Tiltalte 3 i relation til Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Person 7 er hans tidligere skolekammerat, og han udarbejdede alle optionsaftalerne. Person 22 og Person 24 skulle finde en masse penge til deres stamcelle-projekt Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Det var et projekt, som man senere forsøgte at indgå et samarbejde med Virksomhed 6 om. Tiltalte 3 var daglig leder i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, og på det tidspunkt var Tiltalte 1 direktør i selskaberne. Der var ikke midler nok i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 til at effektuere investeringerne i ejendomsprojekterne i Mani-la, og der skulle derfor findes andre investeringsprojekter. Tiltalte 3 så via sit kendskab til tiltalte og Person 22 mulighed for at erstatte ejen-domsprojekterne i Manila med medico-projekter. Han tror, at Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 havde været i gang i et års tid, da han i 2014 mødte Tiltalte 3. Han hørte ikke meget om Manila-projektet. Han blev først sat ind i hele kon-ceptet, inden han blev direktør i 2017, fordi hans opgave var at koncentrere sig om investeringerne. Som direktør blev han nødt til at sætte sig ind i hele konceptet, og han stiftede bekendtskab med Manila-projektet. Person 7 sagde til ham, at han måtte have noget af en vis tyngde, som de kunne bruge som investeringsprojekt inden for medicobranchen.

Da han kom ind i projektet i 2014, fortalte Tiltalte 3, at gældsrådgivning var det primære forretningsområde. Han havde meget med Tiltalte 3 at gøre. De kommer begge fra Aalborg, så de havde derfor en god kemi fra starten. Tiltalte 3 fortalte, hvad konceptet gik ud på. Han talte kort med Tiltalte 1 om det i 2014. Tiltalte 1 var direktør på dette tidspunkt, men han var svær at få fat i. Han fandt ud af for nogle år siden, at Tiltalte 1

havde en sygdom, der gjorde, at han var fraværende. I 2017, da tiltal-te skulle være direktør, havde han et møde med Tiltalte 1 og Tiltalte 3 på Tiltalte 1's kontor. Tiltalte bad dem garantere, at det, der foregik, var lovligt.

I 2014, da han kom ind i projektet, var hans rolle, at han skulle levere nogle optioner. Man brugte i første omgang hans kosttilskud, som han købte sam-men med Person 22 i Israel samt Person 22's store projekt Produkt/Virksomhed Ltd. 1, der var et udviklingsprojekt vedrørende stamcellebe-handling af diabetes. Produkt/Virksomhed Ltd. 1-projektet var ejet af Person 24, Person 22's og hans forskerteam og én af Virksomhed 6-afdelingerne. Produkt/Virksomhed Ltd. 1 var et koncept og et selskabsnavn. Det var et af selskaberne, der skulle investeres i. Idéen var at stifte et dansk selskab,Produkt/Virksomhed Ltd. 1, der skulle børs-noteres. Det blev ikke børsnoteret. Det egentlige koncept i Virksomhed ApS 1 var gældsrådgivning, og de penge, kunderne lånte, skulle man investere i projek-tet. Det var ikke sådan, at de penge, som kunderne i Virksomhed ApS 1 indbetalte, røg direkte ind i Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Kunderne lånte nogle penge i Virksomhed ApS 1, og Virksomhed ApS 1 købte optioner i Investeringsselskaber. Kunderne afdrog til Virksomhed ApS 3. Han var ikke inde i låne- og investeringsaftalerne. I 2014, da han kom i pro-jektet, må han formode, at der stadig kom kunder ind. Han havde overhove-det ikke kundekontakt, og han fortalte derfor ikke kunderne om investerin-gerne. Han havde ikke kundekontakt. Det fik han siden hen, da det hele brændte ned, hvor de holdt et møde med kunderne i Ringsted. Finanstilsynet kom ind i billedet på et tidspunkt. Der skulle laves regnskaber i England, og han blev bedt om af Person 22 at tage til Danmark og få styr på tingene. Person 22 ville gerne have, at de skulle komme videre med investeringsprojekterne. Tiltalte fik sin jævnlige gang på Virksomhed ApS 1's kontor.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 835, Retten i Viborgs dom af 23. marts 2022, forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 1 havde pant i ejendommen tilhørende sagsøgerne. Tiltalte afgav forklaring under sagen. Han havde ingen kontakt til kunderne. Det skete først på Ringsted-mødet. Sælgerteamet havde kon-takten til kunderne, heriblandt Tiltalte 2. Der var både sælgerteams i København og i Århus. Tiltalte 3 havde ikke kontakt til kunderne. Han var kontorchef/administrationschef med udvidede beføjelser. Tiltalte 3 styrede den daglige drift og de ansatte. Tiltalte 3 stod for pengeoverførs-ler, idet han var den eneste, der havde adgang til selskabernes bankkonti. Fo-reholdt samme bilag, side 834, sidste afsnit, hvoraf fremgår:

"Der var et møde med Forurettede 2, Vidne 4 og andre kunder i Ringsted, hvor hanvar med. De var over 20 personer. Tiltalte 2 var forment adgang. Alle de gamle kunder var inviteret til mødet. Det er omkring 3 år siden. Det var lige før Operation X-udsendelsen. Det kan godt passe, at det var i foråret 2019. Hele situationen omkring investeringen blev gennemgået. Hans opgave var at forklare kunderne, hvad det var, de investerede i. Det tog flere timer. Han forklarede, at der var lavet

investeringer, at deres afkast var sikret, og at de ville få afkastet på sigt. Han forklarede også, at der kunne gå op til 10 år, før de fik afkastet."

forklarede tiltalte, at der er noget af forklaringen, der er korrekt. Han har ik-ke garanteret kunderne noget. Sagen endte med, at pantet blev annulleret. Det er korrekt, at der kunne gå op til 10 år, før de fik afkastet. Det tager mange år at udvikle projekter. De israelske produkter var slankeprodukter. Sådanne produkter er hurtigere at få på markedet, hvorimod Produkt/Virksomhed Ltd. 1, der er et medicinsk produkt, kræver en række udviklingsfaser. Det tager lang tid at få sådant et produkt på markedet. De forsøgte at få Produkt/Virksomhed Ltd. 1 børsnote-ret i Danmark. Kunderne indgik investeringaftalerne med Virksomhed ApS 1 før 2014. Tiltalte har ikke udarbejdet investeringsaftalerne eller underskrevet dem. Hvis Produkt/Virksomhed Ltd. 1 blev børsnoteret i Danmark, ville der komme nogle penge i kassen, men pengene fra børsindtroduktionen skulle bruges til at ud-vikle produktet. Da han fik forklaret konceptet af Tiltalte 3 og Tiltalte 1 i 2014, så han en standard investeringsaftale. Det var ikke sådan, at han sad og bladrede den igennem. Han overlod investeringsaftalerne til an-dre. Senere overlod han alt til Vidne 4. Pengene til forskningen skulle blandt andet komme fra børsintroduktionen. Pengene, der kom fra kunderne, var små beløb, og de skulle refinansieres. Kundernes afdrag på lånene gik ik-ke ind i projekterne. 5 mio. kroner var peanuts i den sammenhæng. Ved en børsintroduktion ville de hente 100 mio. kr. til udvikling af produktet. Han ved ikke, hvad der oprindeligt var meningen med kundernes penge. Han fik at vide af Tiltalte 3 og Tiltalte 1, at meningen var, at man skulle refi-nansiere det. Man skulle blandt andet hente yderligere kapital hos engelske udlånere og få det finansieret via partnerskaber. Med refinansiering mener han, at hvis man skal udvikle et produkt som Produkt/Virksomhed Ltd. 1, er det nødvendigt at finde penge til at udvikle produktet yderligere, så det kunne komme på markedet. Et sådant produkt kræver en vis kapital.

Den oprindelige plan i forhold til kunderne var, at kunderne skulle låne nogle penge, og kundernes afdrag skulle bruges til at afbetale på de lån, man optog i England. Når man fik afbetalingen på lånet, forventede man, at nogle af de investeringer, han kom med, ville give kunderne et afkast og en del af kagen, som de måtte få ved at børsintroducere Produkt/Virksomhed Ltd. 1 og lancere slankeproduk-tet. De nåede aldrig dertil. Han kender ikke noget til den oprindelige plan med kundernes afdrag. Han ved ikke, hvad der skete med kundernes afdrag. Deres afdrag gik ind på den danske konto. I 2018 overførte man alle kunder-nes lån og aktive engagementer til et engelsk selskab. Kundernes afdrag blev blandt andet brugt til at afholde driftsomkostninger i virksomheden. Da kun-derne holdt op med at betale afdrag på deres lån, mistede de også deres poti-entiale i blandt andet Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Kunderne ville have deres aktiver tilbage. Det var ikke alle kunder, der indgik en låne- og investeringsaftale. Nogle kunder betalte for gældsrådgivning. Hans opgave i dagligdagen var at udvik-le produkter. Han havde som direktør en juridisk forpligtelse til at stå inde for, hvad der skete i virksomheden. Det var først, da han blev direktør, at Fi-nanstilsynet kom ind i billedet. Tiltalte 3 lagde sig syg efter, at tiltalte ind-

trådte som direktør i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 43, historisk oversigt udarbejdet af tiltalte, forklarede tiltalte, at han indtrådte som direktør i første kvartal af 2017. Tiltalte 3 lagde sig syg i 2018. Han blev indsat som direktør, fordi Tiltalte 3 af pensionsmæssige årsager ikke kunne forblive direktør, og Tiltalte 1 ville ikke fortsætte som direktør muligvis på grund af hans andre advo-katmæssige opgaver. Tiltalte 1 var direktør fra begyndelsen. Han tror ikke, at Tiltalte 2 var en del af det på det tidspunkt. Han så først Tiltalte 2 i 2017. Han hørte tidligere, at Tiltalte 2 var en dygtig sælger. Tiltalte 2 var ansat på en forsøgsordning i starten. Han ved ikke hvor-for. Han hørte om hans straffedom omkring 6 måneder inden dommen faldt i 2016. Tiltalte 3 sagde til tiltalte, at det ikke måtte komme videre, at Tiltalte 2 var tiltalt i en straffesag. Det blev sagt for lukkede døre. Han læste dommen i december 2016, da Tiltalte 2 lige havde fået dommen. Han tænkte, at det var en kompliceret sag. Konceptet var nyt for ham. Han så ik-ke nogle lighedspunkter til det, han var med i. Han kunne forstå efter at have læst dommen, at der ikke var nogen investeringsobjekter i Virksomhed ApS 8. Det var der i hans eget tilfælde. Selve opbygningen af selskaberne, der hand-ler om at gældsrådgive gældsramte kunder, kan han godt se, gik igen, men det tænkte han ikke nærmere over. Der er mange firmaer, der har med gældsrådgivning at gøre. Han kan også se, at der er sammenfald med, at det er kundernes penge, der skal bruges til investeringerne.

Forevist ekstrakt, side 4011, afhøringsrapport af 5. maj 2020, midtfor hvoraf det fremgår blandt andet, at da han havde læst Tiltalte 2's anklageskrift gav det lidt af et gib i ham, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Det giver altid et gib i en, når nogen får en sigtel-se, specielt når det er en person, man sidder i samme selskab med. Selvfølge-lig tænkte han over det i forhold til deres eget selskab. Han stod for værdier-ne og investeringerne, så han kunne med sindsro sige, at der var værdier, og at de forhåbentlig fik lanceret produkterne og fundet distributører samt børs-noteret Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Han sagde forhåbentlig, fordi man aldrig kan vide det. Han havde ikke tænkt nærmere over den investeringsaftale, han havde set. Hvis man ser investeringsaftalen, så står der vist ikke hvilket konkret investe-ringsprojekt, der var tale om. Ellers kunne man jo heller ikke skifte fra inve-stering i ejendomsprojekter i Manila til hans medicoprojekter.

Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsplan, forklarede tiltalte, at det er et eksempel på en investeringsaftale, som han så. Der står ikke noget om, hvad man investerer i. Han mener at huske, at der også er en låne- og investerings-aftale et sted. Han tænkte, at det var en god forrentning. Det var ikke noget, han havde med at gøre, så han tænkte ikke yderligere over investeringspla-nen. Han har ikke været med til at udarbejde eller underskrive investerings-planen. Han sad ikke og kiggede mapperne igennem. Kundernes penge skulle komme fra gode investeringer, men de kom ikke på grund af Vidne 4's forsøg på at overtage det, og at de røg på TV.

Advokat Jacqueline Mwenesani gjorde opmærksom på, at Virksomhed ApS 8 ikke havde noget med gældsrådgivning at gøre. Anklageren oplyste, at hun er enig heri.

Aspurgt af anklageren, forklarede han videre, at hans samarbejdspartner Person 22 døde i 2016. Person 22 kendte også Person 7. Deres formål med at skabe kontakt til tiltalte var, at man havde en udfordring med at finansiere ejendomsinvesteringerne i Manila. Derfor skulle man finde nogle nye investeringsprojekter. Han fik at vide, at han kom med nogle spændende projekter. Tiltalte 3 informerede ham i 2014 om, at man ikke længere skulle investere i Manila-projektet. Der blev lavet en optionsaftale med hans firma i England 2014. Han kender ikke den nærmere baggrund for, hvorfor Manilaprojekterne ikke kunne gennemføres. Han tror, det havde noget med økonomi at gøre. Virksomhed ApS 3 skulle finde noget andet at investere i. Kunderne skulle investere i hans firma via en optionsafta-le i Investeringsselskaber. Den konstruktion fortalte Tiltalte 3 ham om. Tiltalte skulle bruge penge til sine projekter. Virksomhed ApS 3 kunne give ham et netværk i Danmark. Han mødte potientielle samarbejdspartnere. Han fik et kontor og et kvalificeret samarbejde med Tiltalte 3. Person 22 havde al-lerede formidlet et samarbejde i 2014 med Tiltalte 3, og Person 22 synes, at det var en god idé, at tiltalte tog til Danmark for at få styr på udviklingen af samarbejdet. Tiltalte skulle bruge en base og et samarbejde med mennesker, der havde sammenfaldende interesse. Han havde ikke sels-kaber i Danmark, så derfor var det en oplagt mulighed for ham at indgå et samarbejde på anbefaling fra Person 22. Han skulle bruge Virksomhed ApS 3 til at realisere sine medicoprojekter ved at lave et samarbejde med selskabet i Danmark. Samarbejdet skulle indeholde, at Virksomhed ApS 3 skulle hjælpe med at børsnotere Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Det skulle alle medarbejdere i Virksomhed ApS 3 hjælpe med i 2017. Kunderne kunne få gavn projekterne, fordi de via optionerne i Investeringsselskaber investerede i hans medico-projekter. Optionerne, man havde købt i Investeringsselskaber, var rettigheder til nogle hans projekter. Kunden ville få en up-side via børsnoteringen. En option kunne konverteres til køb af hans projek-ter eller andele/aktier i hans projekter.

Han ejede Virksomhed Ltd. 4, der i 2014 indgik en optionsaftale med Virksomhed ApS 1 om købsrettighed til me-dico-projekter. Det er korrekt, at han ikke har fremsendt det pågældende do-kument indeholdende optionsaftalen til sagen. Dokumentet var det samme i forhold koncept mv., som den tegnings-og garantiaftale, der fremgår af til-lægsekstrakt 2 side 123. Det er bare et andet firma.

Investeringsselskaber købte en option i Virksomhed Ltd. 4. Investeringsselskaber fik via denne option køberet til et af hans selskaber. Kundens option hos Investeringsselskaber kan kon-verteres til en fantastisk god forretning. Kunden fik finansieret et køb af en option i et af hans produkter via en aftale mellem de danske selskaber og Investeringsselskaber. Der har ikke været penge mellem Investeringsselskaber og Virksomhed Ltd. 4.

Han husker ikke, om det var Investeringsselskaber 1,2,3 eller 4, som Virksomhed Ltd. 4 ind-gik aftale med. Virksomhed Ltd. 4 havde tiltalte og en sekretær ansat. Sekretæren ar-bejdede på fuldtid. De arbejdede hele tiden. Det var et 1000-pundsselskab. Det betyder, at man skal bruge 1000 pund på at etablere kapitalen i kapita-len. Tiltalte indskød denne kapital. Han indskød ikke anden kapital i selska-bet. Der var ikke andre, der indskød penge i selskabet. Der var ikke andre værdier i selskabet ved stiftelsen. Det ville der komme, hvis det lykkedes at få gang i de projekter, som selskabet var sat til at udvikle. Han udviklede projekter i Virksomhed Ltd. 4. Værdierne kunne komme i form af for eksempel "et cut", hvis man indgik aftale med Virksomhed 6, eller man kunne få betaling i aktier. Han samarbejdede med Person 22 vedrørende Produkt/Virksomhed Ltd. 1, og han havde nogle rettigheder til nogle slankeprodukter. Man behøvede ikke at få betalingen kontant. Man kunne få andel i projektet. Det var ikke usædvanligt. Adspurgt om det, som kunderne investerede i, havde nogen værdi, forklarede han, at værdien i Virksomhed Ltd. 4 skulle skabes ved, at man udviklede projekterne. Person 22 var ikke ansat i selskabet, men han var en samarbejds-partner. Adspurgt om, hvad tiltaltes arbejde kunne tilføre af værdi til Virksomhed Ltd. 4, forklarede han, at han fortsatte sit samarbejde med Person 22, og de udviklede Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Virksomhed Ltd. 4 havde rettigheder til nogle slankepro-dukter, som han i sin tid personligt købte sammen med Person 22 og Person 23. Han mener, at han solgte rettighederne til Virksomhed Ltd. 4 for 0 kr. Han har senere solgt nogle af sine medico-projekter, herunder slankeprodukter, til Virksomhed 7 og Virksomhed Ltd. 3.

Forevist tillægsekstrakt side 783 og side 787, forklarede tiltalte, at værdierne i Virksomhed Ltd. 4 kom fra tiltaltes køb af israelske produkter. Virksomhed Ltd. 4 købte i 2014 rettighederne til 8-10 slanke- og hudprodukter, herunder Produkt 1 og Produkt 2, af tiltalte personligt. Der blev af skattemæssige årsager kun betalt 1 pund for rettighederne. Han købte personligt rettighederne til kosttilskuddene sammen med Person 22 og Person 23 af et israelsk selskab. Produkterne bliver produceret og blev solgt til danske supermarkeder. Det var ikke det bedste set up, så på et tidspunkt ville Person 22 og Person 23 have deres penge igen. Han havde finansieret sin andel med et arveforskud fra sin far. Person 22, Person 23 og han solgte rettighederne til Person 26 og hans hustru i 2001. Han stiftede Virksomhed Ltd. 4, da Virksomhed Ltd. 4, der havde købt produktrettighederne af tiltalte, i 2001 solgte disse rettigheder til Person 26 og hans hustru. Salgssummen for rettighederne var x antal milioner, som tilgik ham personligt.

Der er værdier i Virksomhed Ltd. 4. Virksomhed Ltd. 4 købte aktiver, der havde en værdi, men man bogførte dem til 0 af skattemæssige årsager. Han forærede værdier-ne til selskabet.Virksomhed Ltd. 4 ejede rettighederne til 10 forskellige medicinalpro-dukter. Kunderne kunne konvertere optionerne i Investeringsselskaber til aktier i Virksomhed Ltd. 4. Virksomhed Ltd. 4 indgik kun en optionsaftale med Investeringsselskaber og ikke med andre af hans selskaber. Han gav Tiltalte 3 produktbeskrivelser på al-le 10 produkter i 2014. Det var et omfattende materiale på engelsk.

Tiltalte 3 blev også præsenteret for det i England, da han var der regelmæssigt. Det var en købsrettighed. Man afregnede ikke i kontanter. Man kunne afreg-ne i aktiver. Investeringsselskaber erhvervede optioner i Virksomhed Ltd. 4. Det er en købsret, som man kan udnytte. Investeringsselskaber betalte for købsretten med et aktiv til Virksomhed Ltd. 4. Han kan ikke svare på hvilket aktiv, Virksomhed Ltd. 4 fik. Han husker ikke, hvordan der blev betalt.

Tiltalte forklarede videre, at produkterne, som Virksomhed Ltd. 4 havde erhvervet, var en række kosttilskud og cremer, som de havde købt af Virksomhed 8. De optio-ner, Investeringsselskaber havde købt af Virksomhed Ltd. 4, blev afregnet med et gældsbrev. Han husker ikke, hvad gælden lød på. Det har været millioner. Det var store beløb. Det var meget normalt, at Investeringsselskaber fik rettighederne til produk-terne, men ikke betalte kontant. Han vidste, at Investeringsselskaber kunne betale for rettighederne. Han ved ikke, hvem der ejede Investeringsselskaber. Han havde ik-ke noget med Investeringsselskaber at gøre. Da han indgik aftalen med Investeringsselskaber, var det enten Tiltalte 1 eller Tiltalte 3, der var direktør. Han sikrede sig, at Investeringsselskaber kunne betale gælden. Han havde ikke andet end at tro på, at de kunne indfri gældsbrevet. Han talte med Tiltalte 3 om gældsbre-vet. Pengene var der ikke, og derfor kunne de ikke betale kontant. Derfor fik de fik lov til at betale med gældsbrev, fordi han stolede på det, som Person 22 og Person 23 kom med. De havde clearet perso-nerne, så han havde tiltro til, at man ville få betalingen. Virksomhed Ltd. 4 fik ikke andet ud af det end et gældsbrev. Han var fokuseret på slanke- og diabetesp-rodukterne, som havde et kæmpe potentiale. Investeringsselskaber-aftalen gjorde, at han kom tættere på Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1) og Virksomhed ApS 4 (Virksomhed ApS 3). Det var en døråbner til et samarbejde med disse sel-skaber. Det gav ham blod på tanden og tiltro til, at det kunne blive til noget. Gældsbrevet blev ikke ind-friet. Der kom ikke andre penge til Virksomhed Ltd. 4 i forbindelse med det samar-bejde, han havde. Han har aldrig vist gældsbrevet frem. Han tænkte ikke på at pantsætte gældsbrevet.

Han underskrev kun aftalen i 2014. De resterende optionsaftaler blev lavet mellem Virksomhed Ltd. 6 og de danske selskaber. Der var ikke andre af hans selskaber, der indgik aftaler med Investeringsselskaber. Virksomhed Ltd. 2 købte rettighederne til nogle produkter af Virksomhed Ltd. 3, som han dette tidspunkt ikke ejede. Han købte Virksomhed Ltd. 2, der var ejet af Person 22 og hans forskerteam. Virksomhed 7 ligger inde med en række rettigheder, som de har købt af Virksomhed Ltd. 4. Der er aldrig lavet optionsaftaler med Virksomhed 7.

Forevist tillægsekstrakt nr. 2, side 390, Sale Of Intellectual Property Right Agreement, forklarede tiltalte, at aftalen vedrører et salg af en patentansøg-ning vedrørende et slankeprodukt fra Virksomhed Ltd. 4 til Virksomhed Ltd. 3 for 1 en-gelsk pund. Den er underskrevet af tiltalte og Person 22 i februar 2016. På det tidspunkt havde Virksomhed ApS 1's kunder købt optioner i Investeringsselskaber, der havde optioner i Virksomhed Ltd. 4. I 2016 blev der solgt ud af værdierne. Virksomhed Ltd. 4 kunne sælge rettighederne til andre firmaer. Man søgte om patentet, men fik ikke patent på produktet. Han fortalte Tiltalte 3 om salget, fordi det

var et af tiltaltes produkter, og han "nikkede til det". Man kan sælge en li-censrettighed til et firma. Hvis et produkt kan sælges på et apotek m.m., så har det en værdi, men et naturmiddel har en anden værdi, fordi man ikke skal sælge det på recept. Produktet har kun en værdi, hvis det er solgt i millioner et andet sted. Den mulighed mistede Virksomhed Ltd. 4, da de solgte patentansøg-ningen. Produktet var ikke noget værd, da det blev solgt, fordi det ikke var solgt i et tilstrækkeligt antal lande. Han tror, det kunne være blevet til noget. Tiltalte 3 var indforstået med salget. Der var stadig juveler tilbage i Virksomhed Ltd. 4, blandt andet Produkt 3. De tilbageværende produkterrettigheder, som han havde købt i Israel, havde en værdi på dette tidspunkt, hvilket de stadig havde i 2021, hvor en israelsk ekspert udarbejdede en valuation af produktrettighederne. De var nogle millioner kroner værd. Virksomhed Ltd. 4 solgte produktrettighederne videre, men han husker ikke hvornår. Han husker ikke, hvem Virksomhed Ltd. 4 solgte produkterne til og heller ikke for hvilket beløb. Der er aldrig blevet solgt for millioner. Alle rettighederne ligger i Virksomhed Ltd. 3.

Virksomhed Ltd. 4 havde solgt resten af produktrettighederne, inden selskabet gik konkurs i november 2016. Selskabet gik konkurs, fordi der ikke var så man-ge penge i selskabet. Der var ikke den store omsætning. Alle rettigheder var overført til andre selskaber, og der var ingen grund til at beholde selskabet. Der var ca. 20.000-30.000 kr. i selskabet i 2013-2014.

Virksomhed Ltd. 4 solgte rettighederne til Virksomhed Ltd. 3. I dag ligger rettighederne i Virksomhed 7 og Virksomhed Ltd. 2. Da Virksomhed Ltd. 4 gik konkurs, var der stadig kunder, der afdrog på deres gæld til Virksomhed ApS 1. Kunderne kunne være sik-re, fordi han stadig var der. Da alle rettighederne blev overført til Virksomhed 7, var kunderne holdt op med at betale på deres aftaler. Han ligger inde med know how og var garant for, at kunderne ikke havde købt katten i sækken.

Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsplan, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor rettighederne blev overført til, men han stod inde for, at kunder-ne i Virksomhed ApS 1 havde adgang til rettighederne. Han overleverede alt materi-ale til sin juridiske rådgiver, Vidne 4, der beholdt alt materialet. Han syntes, at det var en høj forrentning. Han var garant for, at projekterne kunne leve op til den forrentning, der var aftalt med kunderne. Tiltalte 3 kendte til alt, hvad der foregik, og han var med til møde med Person 24 på Hospital. Tiltalte 3 spurgte ikke nærmere ind til det. Tiltalte forklarede ham, hvordan udviklingen var og orienterede ham om de løbende handler. Det lå implicit, at investeringerne kunne holde stik. Tiltalte 3 havde fået Virksomhed Ltd. 4's regnskaber i mapper. Tiltalte 1 fik dem ikke, men han kun-ne bare have hentet dem på Tiltalte 3's og tiltaltes kontor. Tiltalte 5 kunne også bare gå ind og hente mapperne. Tiltalte orienterede medarbejder-ne i Virksomhed ApS 1 på morgenmøderne om, hvordan det gik med medico-pro-jekterne. Tiltalte 5 og Tiltalte 2 spurgte ikke ind til værdierne i de engelske selskaber. Til morgenmøderne viste han ikke regnskaberne, fordi det havde ikke relevans. Der var ikke nogen, der efterspurgte regnskaberne for Virksomhed Ltd. 4. Tiltalte var mere fokuseret på det spændende og nye projekt

Produkt/Virksomhed Ltd. 1, og han arbejdede tæt med Tiltalte 3, Person 24 og Person 27 om at få det børsnoteret. Der var værdier i investeringerne. Tiltalte 5 spurgte ikke ind til værdierne hos ham eller Tiltalte 3. Der var heller ikke nogen grund til. Han har ingen holdning til Tiltalte 5's forklaring i retten herom.

Virksomhed Ltd. 3 er også lukket ned i dag, fordi rettighederne ligger i Virksomhed Ltd. 2 og Virksomhed 7. Rettighederne til Produkt 3 ligger i de to selskaber, og dette produkt sælges i USA. Virksomhed Ltd. 4 fik ikke penge fra Investeringsselskaber. Investeringsselskaber er også gået konkurs.

Da Virksomhed Ltd. 4 gik konkurs i 2016, blev kundernes optioner overflyttet Virksomhed Ltd. 2 og Virksomhed 7, hvor alle værdierne ligger. Alle Virksomhed ApS 2's (Virksomhed ApS 1) aftaler med kunderne og rettigheder blev overført til Virksomhed Ltd. 2.

Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 har indgået optionsaftaler med Virksomhed Ltd. 6. Kunderne har stadig rettigheder, der ligger i det engelske selskab. Han står inde for, at kundernes rettigheder er de samme.

Han blev direktør i Virksomhed ApS 4 (Virksomhed ApS 3) og Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1) i 2017. Han kom ind i projektet i 2014. Person 22 sagde, at det var en god ide, at tiltalte tog til Danmark og fik gang i forretningen. Han blev direktør, fordi Tiltalte 1 ikke ville være direktør længere. Tiltalte 1 syntes, at Tiltalte 3 var nærig med betalingen af hans arbejde for firmaet. Han ved ikke hvilke opgaver, Tiltalte 1 udførte for Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, men han ved, at Tiltalte 1 udarbejdede nogle ansættelsesaftaler. Tiltalte 1 talte ugentligt med Tiltalte 3. Tiltalte 1 var også syg i nogle peri-oder. I de tre år, tiltalte var direktør for selskaberne, var han i Danmark ca. halvdelen af tiden. Når han var i Danmark, var han på kontoret på Område 1. Han mødte Tiltalte 3, medarbejderne i callcenteret og sælgerteamet på 3-4 personer. Tiltalte 1 havde ikke kontor derinde. Han var der et par gange om måneden. Han var der jævnligt. Tiltalte 3 holdt sine møder med Tiltalte 1 på hans kontor i Gade 1. Han ved ikke, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 1 talte om. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 ikke ville være direktør længere. Tiltaltes opgaver ændrede sig ikke ved at indtræde som direktør. Han satte sig ikke ind i det, men det blev han tvunget til efter-følgende, da der skulle laves regnskaber for de engelske selskaber. Han udpe-gede en revisor i England, og han fik de tal, der skulle bruges til de engelske selskaber fra Tiltalte 5. Det var i 2017. De havde telefonsamtaler med den engelske revisor, der fik verificeret nøgletallene. Han var med til at udar-bejde de efterfølgende regnskaber. Han satte sig ikke mere ind i konceptet i forhold til kunderne. Tiltalte 3 var reelt den administrerende direktør. Tiltalte 3 ville ikke indtræde som direktør af pensionsmæssige årsager. Til-taltes rolle ændrede sig ikke, men tiltalte tænkte, at der var et ansvar forbun-det med at være registreret som direktør. Han skulle stå inde for investerin-gerne. Han var opmærksom på sit juridiske ansvar.

Da han startede, var Tiltalte 3 sygemeldt med dårlig ryg. Der var et møde mellem ham, Tiltalte 3 og Tiltalte 1, inden han indtrådte som direk-tør. Han ville høre om alt var i orden. Han fik forklaring om konceptet, og at der ikke var noget, som han ikke kunne lægge navn til. Han spurgte ikke om, hvorfor Tiltalte 1 ikke ville være direktør mere. Han fik bare clearet, at alt var i skønneste orden. Tiltalte 3 var sygemeldt i omkring en måned. Tiltaltes rolle var ikke anderledes i den måned. Tiltalte 3 kunne klare det online, idet han bare havde dårlig ryg. Tiltalte var direktør indtil februar 2018.

Forevist ekstrakt, side 1893 og 1901, forklarede tiltalte, at han ikke kender Person 28, der var direktør i én dag i Virksomhed ApS 3. Han har ikke hørt navnet før, og det må være en fejl. Vidne 14 er helt klart indsat som direktør ved en fejl. Han kender ikke baggrunden for disse indsættelser, og han ikke talt med nogen om det. Tiltalte var direktør fra den 11. januar 2017 indtil den 8. juli 2021.

Virksomhed ApS 10, der blev stiftet af Tiltalte 1, ydede gældsrådgivning. Han husker ikke, hvornår selskabet startede. Han har været direktør for sels-kabet. Alle aktiviteterne i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 var stoppet. Der kom al-drig gang i Virksomhed ApS 10. Man fyrede alle medarbejdere i Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3. Han mener, at Tiltalte 1 og han havde en snak om, at tiltal-te skulle fortsætte som direktør i Virksomhed ApS 10. Nogle af kunderne fra Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 fortsatte med at betale til Virksomhed ApS 10 på Tiltalte 1's klientkonto. Han ved ikke hvor mange. I forbindelse med opstart af Virksomhed ApS 10, fik kunderne at vide, at de skulle fortsætte med at betale til Virksomhed ApS 10.

Forevist ekstrakt, side 4652, mail fra Virksomhed ApS 10 af 30. juli 2018, forklare-de tiltalte, at det er korrekt, at mailen blev sendt ud til de kunder, der normalt indbetalte til Virksomhed ApS 3. Virksomhed ApS 10 havde bare postadresse på Område 2, men ingen kontor. Det kan godt være tiltalte, der har sendt mailen ud efter aftale med Tiltalte 1, fordi det er Tiltalte 1's klientkontonum-mer. Da de lukkede alle aktiviteter ned, og medarbejderne blev fyret, var Tiltalte 3 væk. Han gik ned med stress. Han mener ikke, at det skete i slut-ningen af oktober 2016, men senere. Stemningen mellem Tiltalte 3 og Tiltalte 1 på det tidspunkt var, at Tiltalte 1 synes, at det var træls, at man ikke kunne få fat på Tiltalte 3.

Forevist ekstrakt, side 4793, mail fra Virksomhed ApS 3 af 27. september 2018 til kun-derne underskrevet af tiltalte, hvoraf det fremgår, at fremtidige indbetalinger skal ske til Tiltalte 1's konto, forklarede tiltalte, at det ikke var aftalt med Tiltalte 3, at kunderne skulle betale til Tiltalte 1's klientkonto. Der var ingen markedsføring, og man gjorde som Finanstilsynet havde bedt om. Man lukkede kontiene, og derfor var det naturligt, at pengene blev over-ført til en klientkonto. Nogle af pengene blev brugt til at betale regninger, og nogle penge blev overført til England til Virksomhed Ltd. 6's administrator,

Person 3, til afbetaling på lån.

Forevist ekstrakt, side 4030, afhøringsrapport af 5. maj 2020, midtfor, for-klarede tiltalte, at i den periode blev der aldrig overført penge til ham direkte. Han havde ikke adgang til Tiltalte 1's klientkonto. Han lavede en konto-oversigt, så han vidste, hvad pengene blev brugt til. Kunderne fik ikke yderli-gere besked om, hvorfor de skulle overføre penge til Tiltalte 1's klient-konto, men de kunne ringe til tiltalte, hvis de havde spørgsmål. Det var na-turligt, at kundernes afdrag også gik til husleje, da der ikke var andre indtæg-ter.

Vedrørende overførsler til tiltaltes far Person 25's konto fra Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, forklarede tiltalte, at han tror, at det drejede sig om omkring 2 mio. kr. Politiet mener, at det er ca. 1,9 mio. kr.

Forevist ekstrakt, side 95, forklarede tiltalte, at pengene blev overført på den måde, fordi det var mere håndterbart. Pengene skulle bruges til afdrag på lån i England. Afdragene blev overført til ham, fordi han skulle låne pengene. Tiltalte 3 og tiltalte underskrev et gældsbevis, inden han fik pengene. Det danske selskab lånte penge af det engelske selskab, og det engelske selskab skrev under på lånet. Forevist tillægsekstrakt nr. 2, side 872, allonge til låne-afaftale mellem Virksomhed Ltd. 6 og tiltalte, forklarede tiltalte, at det er det lånedokument, han taler om. Virksomhed ApS 3 har stadig en gæld til Virksomhed Ltd. 6. Han lånte pengene af Virksomhed Ltd. 6, men han fik pengene fra Virksomhed ApS 3's konto. Virksomhed Ltd. 6 har lånt pengene til de danske selskaber. Der er lavet en låneaf-tale mellem de to selskaber. De penge, der blev overført til tiltalte, kom fra kundernes indbetalinger. Pengene kom ikke fra England. Der er ikke et gældsbrev mellem ham og Virksomhed ApS 1/ Virksomhed ApS 3. Det var ikke en gave, men et lån. Han mener, at han har lånt af den engelske långiver. Han skal betale pengene tilbage til Virksomhed Ltd. 6, som har lånt ud til det danske selskab. Der er en aftale mellem Virksomhed Ltd. 6 og Virksomhed ApS 1/ Virksomhed ApS 3.

Forevist ekstrakt, side 6840, lånedokument mellem Virksomhed Ltd. 5 og Virksomhed ApS 1 på 9.210.000 kr. forklarede han, at at der i følge Tiltalte 5 blev lavet en mellemregning. Der blev ikke overført penge fra Virksomhed Ltd. 6. Pengene, der blev overført til hans fars konto, lånte han til nogle kollegaer.

Forevist ekstrakt, side 5662/5672, forklarede tiltalte, at hans far normalt bru-ger den konto, og at tiltalte har en fuldmagt til sin fars konto. Tiltalte hævede pengene fra sin fars konto. Han honorerede forskellige aftaler kontant. Han har ikke betalt klatgæld. Han har honoreret rejseomkostninger. Det er ikke kun til Person 7 og Tiltalte 3. Han brugte pengene fra sin fars konto til at låne penge ud til fx Person 7 og Person 29. Han erindrer ikke, om Tiltalte 3 fik kontanter. Han mener ikke, at der var an-dre personer, der fik kontanter. Han har også betalt sine egne rejseudgifter af pengene. Person 7 har også fået lidt ekstra. Kontanterne er ik-ke blevet brugt til andet. Han afleverede pengene i kuverter. Det var noget,

de lavede gældsbrev om, men han har ikke fremsendt gældsbrevet til politiet. Vidne 4 må have det i sit arkiv. Han lånte pengene ud af gavmildhed. Han hjalp sine medmennesker. Han havde ikke nævnværdig anden gæld.

Forevist ekstrakt, side 4027, afhøringsrapport af 5. maj 2020, tredje sidste afsnit, hvoraf fremgår

” Sigtede havde personligt brugt dele af lånet til tilbagebetaling af gamle lån, ligesom en del var udlånt til blandt andet Person 7 og Tiltalte 3, ligesom en person ved navn Person 29 havde lånt til stiftelse af selskab. Del af dette beløb var dog kommet retur.”

forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret til politiet, at det blev brugt til tilbagebetaling af gamle lån. Han skulle tilbagebetale lån, og det er nemmere at rejse med kontanter. Det var ikke usædvanligt. Person 23 og Person 22 var meget i udlandet. Han gav dem kontanter. Det var meget normalt. Person 22 og Person 23 var jævnligt i Danmark. De mødtes i Person 22's private hjem i Lyngby. Hans far vidste godt, at hans konto blev brugt til det. Han kunne se det på sit kontoudtog. Hans far var blevet alvorlig syg for nogle år siden, og derfor fik han en fuldmagt til hans konto. Det var normalt, at han brugte sin fars kreditkort. Han brugte ikke sin egen konto, fordi han ikke havde hævekort til sin engelske konto fra april 2016 til 2018, og han havde ikke en dansk konto. Det var ikke nødvendigt, fordi han var vant til at bruge sin fars konto. Han har betalt af på lånet, men han husker ikke hvor meget. Fra april 2016 til april 2018 betalte han ikke af på lånet. Der kører en skattesag om, hvorvidt han skal beskattes af lånet fra England.

Forevist ekstrakt, side 5663, kontoudskrift, forklarede tiltalte, at teksten "U As Agreed" har Tiltalte 3 skrevet. Han var den eneste, der havde adgang til kontoen. Han var nogle gange sammen med Tiltalte 3, når pengene blev overført. De sad på kontor sammen. Han talte med ham, og der burde være en korrespondance om det. Det var også telefonisk. Tiltalte sagde hvil-ket beløb, han ville have udbetalt. Tiltalte 3 tjekkede saldoen og overførte. Oftest var det i begyndelsen af måneden, men der var ikke et fast mønster. Tiltalte 3 stillede ikke nogen spørgsmål om overførslerne til tiltaltes fars konto. Pengene skulle bruges til at betale af på de forpligtelser, der var i England, så derfor var det korrekt at skrive "UK" i overførslen. Det var Tiltalte 3 og tiltalte der i fællesskab bestemte, at der skulle stå "UK As Agreed" i over-førslen. De kunne også have skrevet "lån Tiltalte 4". Han lånte dem i England, og derfor var det naturligt at skrive "UK As Agreed". Han ved ikke, hvad Virksomhed Ltd. 5 havde af midler, men de havde formentlig penge.

Forevist ekstrakt, side 5684, politirapport vedrørende "Forsøg på edition af Virksomhed Ltd. 5.", hvoraf fremgår, at det ikke havde været muligt for politiet at skaffe oplysninger om en konto tilhørende Virksomhed Ltd. 5 i England for-klarede tiltalte, at han ikke kunne få pengene fra Virksomhed Ltd. 5 i England, for-di det ville være alt for omkostningstungt i gebyrer/kurstab at overføre pen-

gene frem og tilbage mellem Danmark og England. Han ved ikke hvilke per-soner, der sad i Virksomhed Ltd. 5, men Tiltalte 3 var direktør. En administrator varetog betalingerne. Han ser ikke sådan på det, at kundernes penge blev brugt til hans lån. Han stillede sikkerhed for lånene i form af nogle pantbreve, han havde, og kunderne fik pant i den betaling, han ville have fået i forbin-delse med børsnoteringen af Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Kunderne fik ikke at vide, at tiltalte lånte penge hos Virksomhed Ltd. 5. Det var kun Tiltalte 3, der vidste det. Tiltalte 5 kunne se, at pengene ikke blev overført til en engelsk konto. Han tror, at Tiltalte 5 spurgte Tiltalte 3 om dette. Det har ham og Tiltalte 3 talt om efterfølgende. Tiltalte 5 stillede spørgsmål til, om værdi-erne var til stede og om transaktionerne. Tiltalte 3 forsikrede ham om, at alt var i orden, hvilket det også er. Han vil ikke udtale sig om sine økonomis-ke forhold, idet der kører en skattesag.

Tiltalte 4 forklarede, at han fokuserede på at få kapital til sine projekter. Tiltalte 3 kunne bruge ham til at skaffe nogle investe-ringsprojekter, der kunne give noget afkast til hans kunder i Virksomhed ApS 3. Der var ikke økonomi til at investere i de asiatiske projekter. Han kendte ikke ka-pitalgrundlaget i Virksomhed ApS 3. Da han indtrådte som direktør i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 i 2017, havde han en snak med Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Han stolede blindt på Person 22's anbefaling af Tiltalte 3 og hans selskaber. Han foretog ikke nogen undersøgelser af Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, inden han besluttede, at han ville være med i det. Han så ikke nogen grund til at bede om regnskaberne eller ringe til økonomichefen, Tiltalte 5. Han så først lånedokumenterne i forbindelse med sin indtræden som direktør i 2017. Virksomhed ApS 3's businesscase var ikke hans koncept, så han tænkte ikke nær-mere over det i 2014, da de skulle indlede et samarbejde. Han fik at vide, at man skulle beskæftige sig med gældsrådgivning som det primære forretnings-grundlag, og at han skulle erstatte Manila-projektet med sine medico-projek-ter. Han fik ikke noget specifikt at vide i øvrigt om businesscasen i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Det interesserede ham ikke. Han er ikke regnskabsmand, så han tænkte ikke yderligere over det. Han var udelukkende fokuseret på at få medico-projekterne på markedet. Han tænkte ikke på at undersøge, om sels-kabet havde en businesscase, der var i stand til at generere noget kapital til hans projekter, fordi kapitalen skulle komme ved, at de lancerede produkter-ne og ved at børsnotere Produkt/Virksomhed Ltd. 1. Han skulle bruge Tiltalte 3 og Virksomhed ApS 3 til at realisere sine projekter fra England. I hans medico-projekter skulle han ikke bruge penge fra kunderne i Virksomhed ApS 3. Virksomhed ApS 3 havde en lille omsæt-ning og havde ikke midler til at lancere produkterne. Man fik en køberet til hans produkter og til de selskaber, som produktrettighederne lå i. Det ville generere en omsætning, hvis de lavede en licensaftale med nogle firmaer, der kunne lancere slankeprodukterne. Der var penge i Virksomhed ApS 3 til at dække nog-le rejseomkostninger. Ved lanceringen af produkterne ville der komme kapi-tal til Virksomhed ApS 3/Virksomhed ApS 1 og dermed til kunderne, så man kunne akkordere deres gæld. De penge, kunderne indbetalte til Virksomhed ApS 3/Virksomhed ApS 1, blev ikke brugt til direkte at investere i medico-projekterne. Det var ikke meningen. Formålet med, at kunderne optog et lån i Virksomhed ApS 3 og investerede i optioner i

Investeringsselskaber, var, at der kom en eller anden gevinst ud af det på et tids-punkt, som de så kunne bruge på at akkordere deres usikrede gæld. Man fik en køberet til hans produkter i de forskellige selskaber, men der kom ikke nogen omsætning ved at handle rettigheder med hans selskaber. Det var først, når produkterne blev lanceret på markedet, at der blev skabt en omsæt-ning. Investeringsselskabers køb af optioner i Virksomhed Ltd. 4 blev betalt med et gældsbrev, som blev udstedt af Virksomhed Ltd. 6. Købesummen var x-antal milli-oner, men han husker ikke beløbet. Virksomhed Ltd. 6. var det selskab i Eng-land, hvor man lånte pengene. Tiltalte 3 stod bag Virksomhed Ltd. 6. Han handlede ikke med Tiltalte 3 personligt. Virksomhed Ltd. 6 lånte også penge ud til de danske selskaber. Lånet blev bogført som en mellemregning. Inden han accepterede denne form for betaling fra Virksomhed Ltd. 6, lavede han nogle mere dybdegående undersøgelser. Virksomhed Ltd. 6, Virksomhed ApS 1, Virksomhed ApS 3 og Investeringsselskaber måtte selv finde ud af mellemregningerne selskaberne imellem. Han var ikke med inde over regnskaberne i Danmark. Han fik et dybere kendskab til Virksomhed Ltd. 6, da han i forbindelse med den senere regnskabsaflæggelse i de danske selskaber spurgte Tiltalte 5 omkring, hvad der skulle aflæg-ges af regnskaber i England.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 115, brev af 4. maj 2014 fra Virksomhed Ltd. 8, hvoraf det fremgår:

"To Whom It May Concern

We hereby confirm that Virksomhed Ltd. 5, UK Company Nr.. has purchased and fully paid options for GBP 1.500.000 fromVirksomhed Ltd. 4 regarding the OTC and pharmaceuticals developments invented by Dr. Med.Sc. Person 30 et al (Re. " MedPharm/Virksomhed Ltd. 4 Projects ")

forklarede tiltalte, at Virksomhed Ltd. 8 er et ejendomsselskab. Person 31 var ansat som regnskabschef i Virksomhed Ltd. 8. Person 31 er afgået ved døden. Han har ikke prøvet at skrive til Person 31's mailadresse. Han har fået bilaget af Tiltalte 3. Virksomhed Ltd. 5 finansierede optionsaftalerne og indestod for betalingen af købesummen for optionerne over for Virksomhed Ltd. 4. Gældsbrevet burde være blandt dokumenterne, som han har afleveret til politiet. Investeringsselskaber erhvervede købsrettighederne, der blev betalt med et gældsbrev udstedt af Virksomhed Ltd. 5. Investeringsselskaber har rettigheder til noget i Virksomhed Ltd. 4, selvom det ikke fremgår. Det er Virksomhed Ltd. 5, som indestår for beta-lingen til Virksomhed Ltd. 4.

Anklageren oplyste, at han på internettet har læst, at Person 31 er blevet dræbt af sin mand og oplyste endvidere, at det ikke er muligt at kontakte selskabet.

Adspurgt om det i virkeligheden er tiltalte, man får fat i, hvis man skriver til gmailen, E-mailadresse 4, forklarede han, at han ikke har oprettet mai-len.

Forevist ekstrakt, side 1774 og side 1777, Virksomhed Ltd. 6's regnskab, forklare-

de tiltalte, at han ikke kan svare på, hvorfor aktiverne pr. 30. juni 2015 er an-ført til 1.000 pund. Man må spørge revisoren herom. Selskabet er et 1000 pundsselskab.

Forevist samme ekstrakt, side 1777, Virksomhed Ltd. 6's regnskab pr. 30. juni 2016, forklarede tiltalte, at han er enig, at der ud fra regnskabet ikke ser ud til at være sket noget i selskabet frem til den 30. juni 2015. Han undersøgte intet om Virksomhed Ltd. 6, før han solgte optionerne til selskabet for 1,5 mio. pund. Han tog imod et gældsbrev fra Virksomhed Ltd. 6 baseret på ren tillid. Han havde blind tillid til Person 22. Han sørgede som direktør for de danske selskaber for at sende informationer til Virksomhed Ltd. 6, så Tiltalte 3 kunne udarbejde regnskabet for 2016.

I 2017 fik han et overordnet indblik i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 businesscase i forbindelse med sin indtræden som direktør. Han havde intet indblik i 2014-2016 andet, end de informationer han fik af Person 22. Man kunne tje-ne penge ved at købe kundernes gæld ud ved at realisere nogle af de projek-ter, der lå i de engelske selskaber, og som de fik rettighederne til via ham. Han havde ikke et indblik i kundernes lån til investeringer før 2017. Adspurgt hvad han egentlig lavede, når han var i Danmark i halvdelen af tiden i 2014 og frem, og hvor han var på kontorerne i Virksomhed ApS 3 et par gange om måneden, forklarede han, at han arbejdede med medico-projekterne. Han lavede i 2014-2016 intet, der havde med driften af Virksomhed ApS 3 at gøre. Han fokuserede udelukkende på at arbejde med realiseringen af medico-projekterne og børs-noteringen af Produkt/Virksomhed Ltd. 1.

Han startede med at låne penge i april 2016 og fik pengene overført fra Virksomhed ApS 3 til sin fars konto. Det var på et tidspunkt, hvor han ikke havde et dybde-gående indblik i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. I 2017 fik han en hel del viden, for-di han blev direktør, og derfor skulle han vide noget om selskabet. Han vid-ste, at de beskæftigede sig med gældsrådgivning, og at der kom en masse kunder via annoncering på internettet. Man tilbød kunderne, at man kunne hjælpe dem med at komme ud af deres gældssituation ved, at man kunne tje-ne penge ved at akkordere deres gæld. Man håbede på, at der kunne laves en omsætning ved at realisere hans medico-projekter, som man fik rettighederne til. Den viden havde han perifert, når han blev orienteret på kontoret i den sammenhæng, eller når han hørte noget i perioden 2014-2016, når han var på kontoret.

At det var Virksomhed Ltd. 5, der havde lånt penge til Virksomhed ApS 1, som Virksomhed ApS 1 derefter lånte ud til kunderne, fik han at vide i forbindelse med regn-skabsaflæggelsen i Virksomhed Ltd. 6 pr. 30. juni 2016 i England. Tiltalte skaffede en revisor i England, der aflagde regnskabet i Virksomhed Ltd. 6 pr. 30. juni 2016. Sidenhen kom der en ny revisor ind. Han spurgte Tiltalte 3 di-rekte, hvad det var for nogle tal, der skulle bruges i regnskabet i pr. 30. juni 2016 i Virksomhed Ltd. 6. Tiltalte 3 fik tallene af Tiltalte 5.Tiltalte sendte disse tal til den engelske revisor.

På det tidspunkt, hvor han fik Virksomhed Ltd. 8-dokumentet i maj 2014, havde han ikke indblik i, om Virksomhed Ltd. 6 havde så mange penge, at de var i stand til både at købe optioner i Virksomhed Ltd. 4 og låne penge ud til Virksomhed ApS 3. Det så han først, da han fik nøgletallene af Tiltalte 5. Han vidste, at Tiltalte 3 stod bag Virksomhed Ltd. 5, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Han have ikke kendskab til, om Tiltalte 3 stod bag selskaber med stor kapitalgrundlag, og han tænkte ikke nærmere over det. Han stolede blindt på sine partnere. Han var fokuseret på at få nogle produkter på markedet, der havde et stort potientia-le.

Han ved ikke, hvem der havde udviklet businesscasen i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, og han ved ikke, hvem der har fundet på, at kunderne skulle låne til in-vestering. Han fik det heller ikke at vide, da han blev direktør i 2017. Tiltalte 3 foreslog ham som direktør på baggrund af en anbefaling fra Person 22. Inden han sagde ja til indtrædelsen, havde han et møde med Tiltalte 1 sammen med Tiltalte 3 for at finde ud af, om det var et selskab med en vis soliditet. Han var godt klar over, at pengene ikke væltede ind, men de skulle sammen skabe en omsætning. På mødet satte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ham ind i businesscasen. De fortalte, at selskabet ydede gældsrådgivning, og at man ville skabe en omsætning, som man ikke kunne skabe via Virksomhed 2-projekterne, men som kunne skabes via hans medico-projek-ter. Tiltalte var ikke ekspert, så det var nyt for ham. Produktrettighederne skulle gøre, at man kunne skabe en omsætning og forhåbentlig et overskud, som kunne bruges til at købe kundernes gæld ud med. Det er korrekt, at for at generere nogle penge til kunderne, der skal betale noget gæld ud, skal der være et overskud og ikke bare en omsætning, men hans svar er, at der skulle genereres en omsætning og forhåbentlig et overskud.

Forevist ekstrakt, side 4224, investeringsoversigt, forklarede tiltalte, at han nok har set et tilsvarende dokument under samtalen med Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Adspurgt om han indså, at hans projekter skulle være med til at levere det pågældende overskud, forklarede han, at selvfølgelig var han klar over, at den investering, de forpligtelser og de handelsaftaler, der var med de respektive rettighedshavere i England, skulle gøre, at de alle kunne gå glade-ligt ud til kunderne og hjælpe med at købe deres gæld ud ved at lave forskel-lige medico-projekter, realisere dem og føre dem til markedet. Han var helt sikker på, at hans projekter var i så høj kurs, at der kunne genereres en om-sætning. Han har ikke personligt garanteret kunderne noget. Det var hans/ selskabernes projekter, der skulle være med til at løfte byrden, men det var ikke ham, der garanterede det.Ved at sige ja til at blive direktør, accepterede han, at han kunne levere på det, der fremgik af investeringsoversigten.

Da han blev direktør, var han klar over, at det var Virksomhed Ltd. 5, der lånte pen-ge til Virksomhed ApS 1. At pengene, som man lånte ud til kunderne, aldrig blev indbetalt fysisk på en konto fra Virksomhed Ltd. 5, vidste han ikke, da han blev di-rektør. Han vidste det først i 2017-2018. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 sag-

de ikke, at pengene ikke fysisk var kommet fra Virksomhed Ltd. 5, da de sad til sam-talen.

Adspurgt om hans kendskab til Investeringsselskaber, forklarede han, at han aldrig fik et detaljeret indblik i Investeringsselskaber, men han fik et overfladisk indblik. Han husker ikke hvornår. Da han blev direktør i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1, og Tiltalte 1 aftrådte, aftrådte Tiltalte 1 også som direktør i Investeringsselskaber. Person 32 indtrådte herefter som direktør.

Forevist ekstrakt, side 1909, selskabsrapport for Virksomhed ApS 7 (tidligere Investeringsselskab ApS 3), forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 1 fratrådte som direktør i Investeringsselskaber, men han vidste godt, at han fratrådte. Person 32 overtog direktørposten i de fire Investeringsselskaber. Person 32 er en israelsk forretningsmand, som han fo-reslog som direktør til Tiltalte 3. Han havde ingen relation til Danmark. Han var ikke i Danmark rent fysisk, da han indtrådte som direktør, men han havde accepteret sin direktørpost. Tiltalte foreslog ikke sig selv som et mu-ligt bud på en ny direktør, fordi han havde nok at koncentrere sig om, herun-der hans andre direktørposter samt hans medicoprojekter.

Forespurgt hvorfor han solgte sine medicoprojekter, som han ejede person-ligt, til Virksomhed Ltd. 4 for 1 pund, forklarede han, at han solgte rettighederne for ingenting og gav andre mulighed for at få del i det, fordi han havde en inte-resse i at gøre produkterne mere værdifulde og føre dem til markedet. Pro-dukterne har først en værdi som færdigudviklede. Han gav ikke noget væk, selvom han solgte dem til 1 pund til Virksomhed Ltd. 4, der var en selvstændig juri-disk person. Når han solgte produktrettighederne til næsten ingenting, flytte-de han muligheden for værditilvækst til et selskab, som han solgte optioner til. Han beholdt dem ikke selv, fordi han ikke havde mulighed for at føre pro-dukterne på markedet alene. Person 22 hjalp med at føre produk-terne til markedet. Der var også nogle skattemæssige konsekvenser ved, at han valgte at flytte rettighederne over i Virksomhed Ltd. 4. Det er også nemmere at skaffe investorer til et selskab. Man har mulighed for at gøre selskabet mere attraktivt ved at få en bestyrelse med nogle tunge erhvervsfolk. Der var ingen bestyrelse i Virksomhed Ltd. 4 på noget tidspunkt, men han mener, at det havde man mulighed for. Han tilbød andre optioner i Virksomhed Ltd. 4 for, at selskabet kunne komme videre med projekterne. Han fik ikke penge, men det kunne han få si-denhen ved, at de sammen skabte en omsætning ved at føre produkterne på markedet. Virksomhed Ltd. 4 solgte så rettighederne videre til nogle andre selskaber. De stiftede Virksomhed Ltd. 3, hvor de fik en tung bestyrelse bestående af kendte forskere.

De rettigheder, der lå i Virksomhed Ltd. 4, var rettighederne til hans slankeproduk-ter. Rettighederne består af et produktkoncept og nogle sammensætninger af produktet. Andre kunne ikke producere nøjagtig samme produkt, fordi den knowhow, der var opbygget omkring produktet bl.a. de kliniske undersøgel-

ser, ikke er offentligt tilgængelige. Produkt 1 var en rettighed til et produkt og de tilhørende kliniske undersøgelser, som skulle bruges til at markedsføre produktet. Når man har en rettighed, må man producere produktet. Adspurgt om andre måtte producere Produkt 1, forklarede han, at de ikke måtte kalde det Produkt 1. De lå inde med hele konceptet, og alle de kliniske undersøgel-ser, som tiltalte, Person 22 og en række danske læger havde lavet. De havde afprøvet produktet klinisk i Danmark og Israel. Man havde altså en vi-den om, hvordan man producerede Produkt 1. Fra de israelske samarbejds-partnere lå der en dokumentation step by step om, hvordan man producerede produktet. Det var ikke patent på dette produkt. Man havde rettighederne til en fremstillingsproces. Navnet Produkt 1 er ikke beskyttet. Hvis han solgte rettigheden til andre, ville han aflevere hele dokumentationen. Han kunne be-holde en kopi. Virksomhed Ltd. 4 havde eksklusivitet til produktet. Der var ikke an-dre i hele verden, der måtte producere og sælge de produkter. Man kunne forsøge at kopiere produktet, men de ville ikke vide, hvordan produkterne blev produceret, fordi de ikke kendte produktionsmåden, herunder leveran-dører og hvilke råvarer, der skulle bruges. Hvis man kendte leverandørerne, og man kendte råvarerne, måtte man sælge produktet under et andet navn. Det var ikke patenteret. Adspurgt om, hvad rettigheden så egentlig er værd, forklarede han, at rettigheden er ekstremt meget værd, fordi der var ikke no-gen, der ville kunne producere produktet uden, at de havde produktionsmå-den. Det samme gør sig gældende for de øvrige produkter. Andre måtte ger-ne sælge det, hvis de var i stand til det, men han mener ikke, at andre ville være i stand til det, fordi produktionsmåden var så detaljeret. Der var ikke nogen af de pågældende produkter, der var på markedet i 2016. Der blev først lanceret et tilsvarende produkt i England senere. I 2014-2016 var ingen af produkterne på markedet. Det var en forventning om, at når produkterne kom på markedet, så ville produkterne tjene mange penge. Først senere end 2016 kom Produkt 3 på markedet i USA, hvor Person 26 og Person 33 har rettighederne, som de købte af ham i 2001. Han havde rettighederne til Produkt 3 bortset fra i USA. Person 26 og Person 33's købesum lød på omkring 5 mio. kr., + en bonus + fee. Pengene blev fordelt mellem ham/Virksomhed Ltd. 4. Virksomhed Ltd. 4 stiftede han lige efter handlen. Person 26 og Person 33 har fortsat retten til at markedsføre Produkt 3 i USA. Man kan ikke købe det andre steder end i USA. Adspurgt om hvorfor Produkt 3 ikke er markedsført andre steder i verden, forklarede han, at han ikke har haft penge til at lancere produktet andre steder.

Baggrunden for hans lån hos Virksomhed Ltd. 6 var, at det altid er rart at kunne låne penge. Han havde penge selv, men det var en mulighed for, at han kunne bruge nogle af pengene til at betale af på lån og sine forpligtelser over for Person 22 og Person 23. Han lånte ikke pengene af de danske selskaber, så derfor skulle lånene ikke bogføres i det danske selskab.

Forevist ekstrakt, side 654, mailkorrespondance af 15. december 2016, vide-resendelse af en mail fra E-mailadresse 3 fra Tiltalte 4, forkla-rede tiltalte, at han videresendte mailen kl. 20.09.

E-mailadresse 5 var hans mailadresse. Tiltalte 3 sendte mailen fra E-mailadresse 3 kl. 20.08. Det er han 100 procent sikker på, fordi Tiltalte 3 altid skrev "Venlig" med stort v. Han besvarede "super" til, at der kunne blive betalt til de pågældende for deres rejseudgifter. Initialer 1 var Tiltalte 2, Initialer 2 var Tiltalte 3, Initialer 3 var ham selv og Initialer 4 var Person 29, som de havde et andet investeringsprojekt med. Initialer 5 kunne være Tiltalte 5, men han husker det ikke. De pågældende beløb, der fremgik af mai-len, var beløb, som de fik udbetalt i rejserefusioner. "5" er 5.000 kr. Det var ikke fordeling af udbytte fra en strafbar handling.

Tiltalte 2 var ofte i Århus. Der var ikke andre end Tiltalte 3, der brugte adm-mailadressen. Når der kom en mail fra denne mailadresse, gik han ud fra, at den var fra Tiltalte 3. Person 29 havde et meget spændende produkt, Produkt 4. Han var ikke ansat Virksomhed ApS 3, men han var til-knyttet, fordi de havde investeret i hans produkt.

Han husker ikke det præcise tidspunkt for, hvornår man opsagde medarbej-derne. Foreholdt, at Tiltalte 5 forklarede, at det var den 31. oktober 2016, forklarede han, at alt hvad Tiltalte 5 siger er rigtigt, og at han stoler på Tiltalte 5. Han er enig i, at man formentlig kan lægge denne dato til grund. Man opsagde medarbejderne, fordi der ikke var baggrund for, at fortsætte i Virksomhed ApS 3 regi. I slutningen af 2016 stoppede man med at mar-kedsføre konceptet. Det gjorde man ved at stoppe markedsføringen online. Man markedsførte konceptet via Google Ads. Man stoppede, fordi man hav-de fået nogle indskærpelser fra Finanstilsynet. Derfor tog man den beslut-ning, at man fortsatte med at udvikle de projekter, der lå i selskabsregi, men man lukkede den deciderede aktive forretning ned omkring gældsrådgivning. Driften stoppede ikke i Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1. Kunderne fortsatte med at betale penge ind, og han fortsatte med at udvikle de projekter, der lå i hans regi. Man stoppede med den aktive markedsføring for potientielle kunder. Man stoppede ikke betalingen fra kunderne. Man fortsatte med at udvikle projekterne for stadig at skabe den omsætning, som kunne akkordere kun-dernes gæld. Det kræver en form for drift fortsat at modtage penge fra kun-derne. Det krævede, at man stadig havde Tiltalte 5 til at lave regnska-ber, og at man stadig havde et minimalt administrativt personale. Der var an-sat nogen i callcenteret, der tog imod opkald fra kunderne. Han formoder, at kunderne fortsat kunne komme i kontakt med selskabet. Alle medarbejdere i callcenteret blev på et tidspunkt fyret. Man fortsatte rådgivning af kunderne. Tiltalte 2 rådgav kunderne. Udover Tiltalte 5 og Tiltalte 2 var tiltalte der også fortsat. Han husker ikke, hvornår Tiltalte 3 gik ned med stress. Der var ikke andre end tre personer. Han mener ikke, at der var nogen i callcenteret på dette tidspunkt. Adspurgt om Tiltalte 5 og Tiltalte 2 arbejdede på fuldtid, forklarede han, at Tiltalte 5 vist var stoppet på det tidspunkt som regnskabschef, men han lavede stadig regnska-ber. Han sendte vist også afregningsnotaer ud. Han mener ikke, at det kan passe, at firmaet blev droslet ned i 2016. Han mener, at det var senere. Sels-kabet var ikke lukket ned, da han blev direktør i 2017, hvor der var fuld drift

med et callcenter. Han husker ikke, hvornår man stoppede online marketing. Det kan godt være, at man droslede online markedsføring ned, da han ind-trådte som direktør.

Tiltalte 5 lavede bogføring og regnskaber, og der var ikke andre, der gjorde det. Tiltalte 3 og tiltalte lavede aldrig bogføring i hans tid som di-rektør. Der var ikke andre, der lavede bogføring. Tiltalte 5 sendte op-gørelser til kunderne, så de kunne betale for deres forpligtelser. Senere hen sendte Tiltalte 1 afregningsnotaer ud i Virksomhed ApS 10. Formålet med kundernes fortsatte indbetalinger, da han blev direktør, var, at de stadig skulle få gældsrådgivning, og at man skulle give dem kapital, så man kunne akkordere deres gæld. Det skulle Tiltalte 3 som udgangspunkt stå for. De nåede aldrig dertil. Han ved ikke, hvordan man skulle gøre det. Han var klar over konceptet, men selskabet nåede aldrig at skabe denne omsætning. Han var ikke bekendt med en plan for, hvordan akkorderingen skulle foregå. Han spurgte ikke, om der var en plan om, hvordan det skulle foregå. Han kon-centrerede sig om, hvordan man kunne få produkterne på markedet.

Mødet i Ringsted i 2018 handlede om, hvordan man skulle føre konceptet vi-dere. De blev kontaktet af SKAT og Finanstilsynet. Da de droslede online markedsføring ned, gav han alt materiale til Vidne 4. Vidne 4 var tilknyttet som konsulent. Han blev konsulent i 2016, hvor han havde opgaver for selskabet. Han sad sammen med Tiltalte 1 på hans kontor. Kontoret på Område 1 blev lukket, og tiltalte flyttede til Tiltalte 1's kontor i Gade 1. Han spurgte Vidne 4, om han ville være sød at kigge materialet igennem, fordi tiltalte ikke var juridisk ekspert. Han skulle se, om der var no-get, der ikke var i orden. Han havde set Finanstilsynets bemærkninger, og kunderne fik nægtet fradrag af SKAT, så derfor var det naturligt, at han fik det kigget igennem. Vidne 4 blev også sat til at kigge på kundernes skattesager.

Mødet i Ringsted handlede om, hvordan de skulle komme videre med forret-ningen. Nogle af kunderne, Vidne 4 og tiltalte var til stede. På dette tidspunkt havde han bortvist Tiltalte 2 på grund af hans dom, og de var uenige om nogle ting. De havde ikke den samme kemi, og han ville ikke have en ansat, der havde sådan en dom. Tiltalte 2's dom blev sendt ud til alle kunderne af Vidne 4. Baggrunden for bortvisningen var, at Vidne 4 sendte Tiltalte 2's dom ud til kunderne. Han bortviste ham i 2017 eller 2018. Vidne 4 og tiltalte havde indkaldt kunderne til mødet. Det var en orientering til kunderne om, hvordan de kom videre med konceptet. Kunder-ne havde ikke bedt om at blive orienteret. Det blev modtaget med kyshånd. Kunderne var mere glade, da de forlod mødet. De fik at vide, at der var nog-le udfordringer omkring Tiltalte 2, hvad der ellers var af udfordringer, og at de skulle videre i et nyt regi. Deres rentefradrag var ikke godkendt af SKAT, og han redegjorde for, at SKAT ikke havde bedt om den nødvendige information.

SKAT ville ikke acceptere låneforrentningen, og de kunne ikke se, at der lå et investeringsobjekt. Han redegjorde for investeringerne til mødet med SKAT. Det var før mødet i Ringsted. SKAT ville gerne have flere informati-oner, men de spurgte aldrig efter informationerne. Han sendte informationer til SKAT før og efter mødet. SKAT misforstod nogle informationer under mødet.

Forevist ekstrakt, side 155, afgørelse fra SKAT af 1. maj 2018 stilet til Virksomhed ApS 2 (Virksomhed ApS 1) om SKATs underkendelse af selskabets udlåns-og in-vesteringsarrangement, forklarede tiltalte, at han gav SKAT de oplysninger, som de bad om i en mail. Han hørte ikke fra dem i en periode, så han gik ud fra, at de var tilfredse med hans oplysninger. Det er hans indtryk, at de havde fået alt, hvad de kunne få fra ham, idet de ikke rykkede for flere oplysninger. De spurgte ikke om optionerne. De har ikke spurgt ind til investeringsobjek-terne. Så det fortalte han ikke om.

Forevist ekstrakt, side 172, sidste to linjer, hvoraf fremgår blandt andet, at det er SKATs vurdering, at de til kunderne solgte optioner med tegningsret til kapitalandele i investeringsselskaberne må anses for værdiløse, forklarede tiltalte, at han ikke havde givet dem indtrykket af, at investeringsselskaberne var værdiløse. Han havde forventet, at SKAT havde spurgt yderligere ind til værdierne. Det er vanvittigt, at SKAT tror, at det har noget med Asien at gø-re, for det havde det ikke, og det sagde han til SKAT. Tiltalte 5 havde fået at vide ved morgenmøderne, at man investerede i medico-projekterne. Han mener, at SKAT ikke havde undersøgt tingene ordentligt. For at give SKAT det fulde billede havde han haft møde med dem sammen med Vidne 4. Man skulle tro, at SKAT ville spørge specifikt ind til værdierne, som de havde mulighed for, da han mødte op sammen med Vidne 4.

Foreholdt samme side, hvoraf det fremgår blandt andet, at SKAT ud fra Virksomhed ApS 2's bogføring og bankkontoudtog kan konkludere, at udover indbetaling af ydelserne fra kunderne, så sker der ingen reelle pengetransaktioner af hver-ken låneprovenu eller ydelser/afdrag mellem selskaberne, idet der alene var tale om bogføring på mellemregningskonti mellem selskaberne, forklarede til-talte, at der ikke er noget forkert i at bogføre via mellemregninger. Det er et spørgsmål, man må stille til en regnskabschef. Han havde svaret på de konk-rete henvendelser, som SKAT havde sendt til ham på mail.

Forevist ekstrakt, side 173, første afsnit, forklarede tiltalte, at han forstår, hvad der står i SKATs afgørelse.

Han mener bestemt, at afgørelsen fra SKAT er påklaget. Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 1 er gået konkurs. Der er ikke nogen af kunderne, der har vundet deres skattesag, men det kommer de til. Næste år vinder de Vidne 2's skatte-sag i landsretten. Han har fundet dokumentation til Vidne 2's skattesag, og han har afleveret alt, hvad der kunne bruges. Han har afgivet forklaring i Vidne 2's skattesag i byretten.

Advokat Phillipp Nanning Quedens oplyste, at Vidne 2's skattesag er afgjort af Retten i Glostrup. Dommen er anket til Østre Landsret, hvor sagen er under skriftveksling.

Forevist ekstrakt, side 631 og side 638, politianmeldelse af 10. december 2018 til SØIK af Virksomhed ApS 2 m.fl. med Tiltalte 4 som anmel-der/underskriver, forklarede tiltalte, at det er hans underskrift. Han har ikke sendt politianmeldelsen til politiet. Vidne 4 udarbejdede og sendte an-meldelsen. Han har oplysningerne fra tiltalte.

Anklageren dokumenterede dele af politianmeldelsen.

Vidne 4 tog beslutningen om at politianmeldelsen. Vidne 4 har ikke gjort det uden hans samtykke. Men han stolede på, at Vidne 4 havde la-vet en skarp juridisk vurdering af konceptet og selskaberne. Tiltalte har ac-cepteret, at Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 5 samt de to selska-ber skulle politianmeldes. Han gik ud fra, at den juridiske vurdering fra Vidne 4 var korrekt. Vidne 4 overbeviste ham om, at det var en god idé at lave den politianmeldelse, som tiltalte sidenhen har trukket tilbage. Vidne 4 har ikke drøftet formuleringen med ham. Han har læst det hurtigt igennem, da han underskrev. Han har med sin underskrift accepteret formule-ringen. Han har skrevet under på, at selskabet optog fiktive lån fra Virksomhed Ltd. 6, fordi han gik ud fra, at Vidne 4's vurdering var rigtig. Han læste det lige hurtigt igennem. Han stolede blindt på Vidne 4.

Forevist ekstrakt, side 677-678, Loan Document mellem Virksomhed ApS 1 og Virksomhed Ltd. 5, forklarede tiltalte, at han ikke har vedlagt det pågældende dokument til anmeldelsen. Vidne 4 fik alle mapper med data, som han kunne bruge, fordi han stolede på ham. Vidne 4 sendte senere kontoudtog fra tiltaltes fars konto til Operation X.

Foreholdt side 633, 5. afsnit i politianmeldelsen, hvoraf det fremgår, at advo-kat Tiltalte 1 har været bekendt med selskabets forretningsmodel og deltaget aktivt i ledelsen, forklarede tiltalte, at han ikke har godkendt formu-leringen. Da han læste og underkrev dokumentet, burde han ikke have god-kendt det. Han tror ikke, at han er enig i ret meget af det, der er anført i poli-tianmeldelsen.

Anklageren dokumenterede ekstrakt, side 633-635 og side 638, side 656 og side 669.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 875, mail af 31. august 2021 fra tiltalte til Tiltalte 1 med tilhørende redegørelse " Vedr. skattesagen med Person 5 og Vidne 2 .." og Tiltalte 1's svarmail forklarede tiltalte, at han har sendt den pågældende mail/redegørelse. Redegørelsen skulle bruges til Vidne 2 og Person 5 skattesag. Advokat Phillipp Nanning Quedens kører en

skattesag for Vidne 2 og Person 5 vedrørende SKATs afgørelse om, at rentefradraget ikke kan godkendes. Han har udarbejdet redegørelsen til brug for skattesagen sammen med Tiltalte 1.

Foreholdt at det af redegørelsen fremgår, at redegørelsen er udarbejdet af "nød" mellem Tiltalte 1 og tiltalte, og at de ikke har et optimalt samar-bejde, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 havde været syg i en periode. Mange af skattesagerne blev tabt, fordi Tiltalte 1 udeblev grundet syg-dom. Tiltalte har ikke været tilfreds med håndteringen af skattesagerne, og der har været dårlig stemning mellem dem engang imellem.

Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 2, side 876, punkt 2.

Vedrørende punkt 5, side 876, forklarede han, at Tiltalte 1 har skrevet dette afsnit.

Vedrørende punkt 7, side 876, forklarede han, at det er Tiltalte 1's for-mulering. Han kendte ikke Tiltalte 3 dengang.

Vedrørende punkt 20, side 877, forklarede han, at det er Tiltalte 1's for-mulering. Han havde ikke historisk kendskab til dette.

Vedrørende punkt 21, side 877, forklarede han, at han har skrevet dette af-snit sammen med Tiltalte 1. Investeringsselskaber havde ikke hver deres option i Virksomhed Ltd. 4. Der var kun et af Investeringsselskaber, der havde en option i Virksomhed Ltd. 4, som han også tidligere har forklaret.

Vedrørende punkt 22, side 877, forklarede han, at de nok har skrevet dette afsnit sammen. De har begge kigget dokumentet igennem.

Vedrørende punkt 24, side 877, forklarede han, at han formoder, at Tiltalte 1 har formuleret dette afsnit.

Tiltalte var direktør af navn, men ikke af gavn. Det var tilladt at være strå-mand den gang. Han var ikke stråmand, men det var reelt Tiltalte 3, der kørte forretningen.

Vedrørende punkt 25, side 877, forklarede han, at Tiltalte 1 har formu-leret dette afsnit.

Vedrørende punkt 26, side 878, hvoraf fremgår blandt andet, at ejendomsin-vestringerne aldrig blev gennemført, idet projektet viste sig at være meget kompliceret, forklarede han, at han har formuleret dette afsnit sammen med Tiltalte 1. De havde ikke pengene til at investere i Manila, og det mener han er det samme, som at projektet viste sig at være kompliceret.

Vedrørende punkt 31, side 878, forklarede han, at han har formuleret dette

afsnit sammen med Tiltalte 1.

Vedrørende punkt 36, side 879, forklarede han, at han primært har skrevet det pågældende afsnit. Person 7 skulle have været direktør i Virksomhed ApS 3. Han var der jævnligt. Person 7 havde viden om udar-bejdelse af optionsaftaler. Person 7 var inde over det i 2014 og efterfølgende. De havde stor tillid til hinanden. Person 7 var jævnligt på kontoret, og de var der jævnligt samtidig. Mange af options-aftalerne var allerede udarbejdet, men Person 7 skulle også hjælpe med børsnotering. Person 7 har ikke været med til busi-nesscasen. Han kendte Person 22 og Person 24. Han var godt inde i Virksomhed ApS 3. Han ved ikke hvilken viden, Person 7 havde.

Vedrørende punkt 54 og 55, side 881, forklarede han, at Tiltalte 1 har formuleret disse afsnit. Tiltalte kender ikke noget til Person 2.

Vedrørende punkt 58, side 881, hvoraf det fremgår blandt andet, at Tiltalte 3 styrede alt i selskaberne, forklarede han, at han har formuleret afsnittet sam-men med Tiltalte 1. Hans klare indtryk var, at Tiltalte 3 kunne skrive fra andres mailkonti. Tiltalte 3 var firmaets daglige leder.

Vedrørende punkt 60, side 881, forklarede han, at Tiltalte 1 har skrevet afsnittet.

Vedrørende punkt 62, side 882, forklarede han, at han har skrevet afsnittet. Han ved, at Tiltalte 3 holdt ugentlige personalemøder, fordi han selv var med til mange af personalemøderne. Det var et morgenmøder, hvor man talte om, hvordan det stod til med selskabet. Tiltalte fortalte også om medico-pro-jekterne. " ejerne i UK" var dem, der drev selskabet i England. Det gik også på ejerne af forskningsselskabet. Ejeren i UK var Tiltalte 3. Han var ejer og direkør i Virksomhed Ltd. 6, men han mener også, at der var en anden ejer af Virksomhed Ltd. 6 tidligere. Måske det var stifterne. Han mener, at Person 3 også var medejer af selskabet. Det i pkt. 62 anførte er rigtigt. Tiltalte 3 har for-talt til møderne, at ejerne i UK ikke var tilfredse. Vedrørende det anførte om, at "Der blev ikke indgået nok nye aftaler" forklarede han, at den formulering vedrørte nye kunder, og at de nye kunder skulle optage lån.

Vedrørende punkt 64, side 882, forklarede han, at de nævnte peroner ejede de selskaber, som de havde forskningsmæssigt samarbejde med.

Vedrørende punkt 65, side 882, forklarede han, at Tiltalte 1 har skrevet afsnittet.

Vedrørende punkt 66, side 882, forklarede han, at han har skrevet afsnittet. Han var en af de indviede, der måtte få information og kendskab til aftaler med forretningspartnere, indgåede aftaler mv. Han ved ikke, hvorfor andre ikke måtte vide noget, men det var måske af konkurrencemæssige årsager.

Vedrørende punkt 100/101, side 886, forklarede han, at han har skrevet af-snittene. Han har skrevet, at Tiltalte 2 i Operation X med urette har fået en forkert medfart. Det gjaldt Operation X programmet og ikke i andre sam-menhænge. Han ved ikke, hvor tæt Tiltalte 3 var på Person 8.

Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at han ikke kendte nogen, da han startede i Virksomhed ApS 3, forklarede han, at han ikke ved, om Tiltalte 2 kendte Tiltalte 3, inden Tiltalte 2 blev en del af Virksomhed ApS 3. Tiltalte er ikke helt sikker på, at det, han har skrevet, hænger rigtigt sammen.

Vedrørende punkt 136, side 888, forklarede han, at han og Tiltalte 1 har skrevet punkt 36 sammen. Det er korrekt, at Virksomhed ApS 1 har udstedt en garanti til Person 5 og Vidne 2 for en forrentning af den foretagne investe-ring.

Med hans tidligere formulering om, at "da det brændte ned", mente han, at kunderne ikke fik deres rentefradrag. Vidne 4 overtog skattesagerne og behandlede dem ikke ordentligt. Han vil gøre sit til, at Vidne 2 og Person 5 vinder deres skattesag.

Adspurgt om, hvorfor kunderne hoppede ud af projektet, forklarede han, at det efter hans opfattelse var på grund af Operation X-tv-udsendelsen. Det var ikke den bedste reklame for selskabet. Han kan kun komme med en anta-gelse. Kunderne har altid kunne få fat i ham. Han har stort set ikke besvaret kundehenvendelser efter programmet. Han har ikke fået henvendelser. Han har skiftet telefonnummer, men det er ikke hemmeligt. Programmet var et underholdningsprogram, der ikke gik dybden. Det har haft alvorlige konsek-venser for ham og hans familie. Han var med i programmet. Operation X gav ikke et nuanceret billede. Han ønsker ikke at udtale sig nærmere dette, da han har en sag mod TV2. Han har ikke fået noget at vide om, hvorfor kun-derne trådte ud af projektet, og han ved ikke, hvad grunden har været for den enkelte kunde. Han ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål om det.

Han ved ikke, hvad kunden har fået for de penge, som de har indbetalt til Virksomhed ApS 3, mens han var direktør. Der kom mange penge fra kunderne i 2017 og 2018. De fik gældsrådgivning.

Forevist ekstrakt side 1306, samarbejdsaftale, forklarede tiltalte, at for de månedlige indbetalinger fik kunderne kvalificeret gældsrådgivning og mulig-hed for på sigt at komme med på en upside på medico-projekterne, hvis de havde fortsat. Kunderne er ikke blevet snydt. Han kan ikke se, hvordan de skulle være blevet snydt. Deres penge er ikke tabt. De får deres rentefra-drag tilbage, når Vidne 2 og Person 5 vinder deres skattesag.

Forevist ekstrakt, side 12419, adspurgt om Forurettede 14 og Forurettede 15 blev snydt for 105.000 kr., forklarede han, at han ikke ønsker at gå videre ind i en dialog

om dette, idet han mener, at han har besvaret dette spørgsmål, og at svaret er det samme.

Ham bekendt blev der ikke investeret i Asien fra 2014-2019. Man skiftede til medico-projekterne i 2014.

Foreholdt retsbog af 26. juni 2023, side 9, Tiltalte 5's forklaring, hvoraf fremgår:

"Tiltalte 3 oplyste ham og andre medarbejdere, der spurgte om, at der mellem Investeringsselskaber og Virksomhed 2 var en aftale om garanti for afkastet"

forklarede tiltalte, at Tiltalte 3 og tiltalte aldrig har diskuteret Virksomhed 2. Han

kender ikke til en aftale med Virksomhed 2. Han har haft fokus på medico-projekterne.

Forevist samme retsbog, Tiltalte 5's forklaring side 10, hvoraf fremgår: "Hvis Investeringsselskaber ikke havde de penge, ville kravet gå videre til Virksomhed 2",

forklarede han, at han ikke har nogen mening om Tiltalte 5's forkla-ring. Han har talt med Tiltalte 5 om det, mens de har mødtes her i ret-ten. Tiltalte 5 spurgte i 2018-2019, om det gik godt med medico-pro-jekterne, men de snakkede aldrig om Virksomhed 2. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 5 blev informeret.

Forevist retsbog af 27. juni 2023, side 6, Tiltalte 2's forklaring om, at han blev præsenteret 2 miniprospekter og en hjemmeside vedrørende Virksomhed 2, forklarede han, at han ikke tænker noget om Tiltalte 2's forklaring. Til-talte koncentrerede sig kun om medico-projekterne. Han husker ikke, hvor-når han hørte om Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 var en god sælger. Det var helt sikkert dengang, han var direktør. Han vidste ikke, at Tiltalte 2 solgte investeringsprojekter i Asien.

Forevist samme retsbog, side 12, 2. nederste afsnit, forklarede han, at Tiltalte 2's forklaring om deltagelse i møder, hvor tiltalte redegjorde for sine medico-projekter, er korrekt. Det er korrekt, at han har fortalt på møderne, at der var stor omsætning i USA. Det er korrekt, at han ikke havde rettighe-der til produkterne i USA, hvilket han har lavet en stiltiende aftale med Person 33 og Person 26 om. Det er korrekt, at tiltalte har sagt på disse møder, at der var foretaget investeringer.

Adspurgt af forsvareren, advokat Dan Stampe-Terkildsen, forklarede tiltalte, at han ikke har talt med nogen kunder i forbindelse med, at de indgik de på-gældende aftaler med selskaberne. Alle samtaler, han har haft med kunderne, var efter, de havde indgået aftalerne. Han har ikke foretaget indberetninger af kundernes rentefradrag eller rådgivet kunder i forhold til rentefradrag. Når han ikke har talt med kunderne i forbindelse med investeringer, så ved han heller ikke, hvad kunderne har fået at vide, at de investerede i, så han kan ik-ke vide, om det var i Virksomhed 2-projekterne eller medico-projekterne.

Han blev ikke bedt om at lave præsentationsmateriale til kunder vedrørende hans medico-projekter. Han har ikke fået nogle spørgsmål til projekterne fra kunderne. Den viden, han har om Virksomhed ApS 3, var noget, han fik fortalt af an-dre. Han har ikke været med til at udarbejde nogle af de dokumenter, der blev brugt i forhold til kunderne. Han kender ikke noget til kundernes kas-sekredit hos Virksomhed Ltd. 1

I perioden fra 2014-januar 2017 beskæftigede hans sig med at udvikle medi-coprojekter og igangsatte en undersøgelse for at få patent på et af produkter-ne. Det var hans fokus. I 2015 forberedte han børsnoteringen af Produkt/Virksomhed Ltd. 1 og faciliterede forhandlingerne med Virksomhed 6 om diabetesstamcellepro-jektet i tæt samarbejde med med Person 22 og Person 24. Han lagde kimen til børsontroduktionen. Produkt/Virksomhed Ltd. 1-projektet fik midler fra Person 34, der er søn af medstifteren af Virksomhed 6.

Han faciliterede en klinisk undersøgelse i Danmark for slankeproduktet for Person 26 og Person 33, der ville gøre produktet endnu bedre. Han fandt nogen, der ville teste produktet af. Disse projekter var hans hovedfokus fra 2014-2017.

I forbindelse med hans indtræden som direktør i 2017 havde han et møde med Tiltalte 3 og Tiltalte 1. De talte i store linjer om konceptet, gældsrådgivning, investering m.m. Formålet var, at han overtog selskabet i god orden. Tiltalte 1 var svær at få fat i. Fra den 31. oktober 2016 dros-lede man markedsføringsaktiviterne ned og opsagde medarbejdere, men der var en opsigelsesperiode på 3 måneder. Der var administration af allerede indgåede aftaler. Der blev ikke indgået nye aftaler i den periode, hvor han var direktør. Tiltalte 3 holdt op med at være daglig leder i 2018. I perioden fra januar 2017 hen til et tidspunkt i 2018, var det stadig Tiltalte 3, der var daglig leder. Tiltalte 1 var stort set ikke inde over den daglige drift, da han var leder. Da Tiltalte 3 ikke længere var kontaktbar, lænede han sig op ad Tiltalte 1, og Tiltalte 1 tog mod betaling fra kunderne. Tiltalte 1 var en form for administrator i forhold til kundebetalingerne. Han har ikke bedt kunder om at indbetale eller forholdt sig til, hvad de indbe-talte. Han havde Tiltalte 1 til at modtage betalinger, men han havde og-så en støtte i Vidne 4. Han kunne ringe til Tiltalte 5, der havde fået nyt job. Vidne 4 overtog skattedelen.

Adspurgt af den for Tiltalte 1 beskikkede advokat Phillipp Nan-ning Quedens, forklarede tiltalte, at hans kendskab til Tiltalte 3 var, at Person 22 havde sagt god for ham. Virksomhed Ltd. 5 blev stiftet i januar 2014, og det første regnskabsår løb over 18 måneder. Der var ikke noget at undersøge i Virksomhed Ltd. 5, der var et nystiftet selskab. Han havde fået at vide fra Person 22, at Tiltalte 3 var dygtig. Tiltalte 3 var et åbent og ærligt menneske, og de havde et godt samarbejde. Da tiltalte kom ind i sels-kabet i 2014, var han der regelmæssigt. Hans kontakt til Tiltalte 1 fra

2014-2016 var ikke eksisterende. Der var ikke grund til, at han havde kon-takt til Tiltalte 1. Til fredagsmøderne var Tiltalte 1 sommetider med. I de tre år så han måske Tiltalte 1 5 gange om året, måske mindre. Da tiltalte blev direktør, og han var til møde med Tiltalte 1 og Tiltalte 3, førte Tiltalte 3 ordet. Tiltalte 1 nikkede og sagde, at alt var i or-den. Mødet tog to timer. Der blev ikke lavet referat. Han formoder, at det var Tiltalte 1, der afholdt den ekstraordinære generalforsamling, der skulle være i forbindelse med tiltaltes indtræden som direkør. I 2017 og frem til udgangen af 2018 så han måske Tiltalte 1 én gang om måneden. Hvis han havde spørgsmål af juridisk karakter, ringede han til ham. Derud-over modtog Tiltalte 1 indbetalinger fra kunderne på sin klientkonto. Selskabernes konti i Banknordic blev opsagt, og det var årsagen til, at penge-ne gik ind på hans klientkonto. Tiltalte 1 brugte pengene fra klientkon-toen til at betale forfaldne udgifter. Han overførte helt sikkert nogen til Eng-land efter tiltaltes instruks, og når Tiltalte 3 var der, var det efter hans in-struks. Tiltalte 1 var aldrig lønnet som direktør, men han sendte faktura-er for det arbejde, han udførte. Han ved ikke, om der lå en aftale om, at Tiltalte 1 skulle have 10.000 kr. om måneden. Han fik honorar for de opga-ver, han udførte i virksomheden.

Vedrørende indbetalingerne til tiltaltes fars konto forklarede han, at han ikke havde en bankkonto i Danmark på det tidspunkt. Han lånte pegnene af Eng-land, så derfor var det okay at overføre dem til hans fars konto. Han havde ikke hævekort til den engelske konto, og kurserne kørte op og ned. Når man overfører penge til England, veksler man til engelske pund, og det koster nemt 50-100 kr. pr. overførsel, og derudover er der kurstabet. Når man sen-der pengene tilbage, er der også et kurstab og et overførselsgebyr. Det var en af årsagerne til, at man valgte at overføre pengene i Danmark fra konto til konto.

Forevist ekstrakt, side 180-181, anmeldelse til SKAT af Virksomhed ApS 1 af 22. marts 2016 fra en anonym person, forklarede tiltalte, at han fik kendskab til anmeldelsen noget tid efter, at han var indtrådt som direktør.

Foreholdt ekstrakt, side 124, SKAT sagsnotat vedrørende Virksomhed ApS 1 fra april 2016 forklarede tiltalte, at det er lang tid før, at han blev direktør i 2017. Han har ikke haft drøftelser med SKAT på dette tidspunkt.

Forevist samme ekstrakt, side 130, SKATs sagnotat vedrørende Virksomhed ApS 2 for indkomståret 2014-2017 forklarede tiltalte, at han var direktør på dette tidspunkt. Han var bekendt med skattesagen. Tiltalte 3 og Tiltalte 5 fortalte ham om dette. Han tror ikke, at Tiltalte 1 var med til et møde. Tiltalte fik oplysningerne af Tiltalte 5. De sørgede for at sende de op-lysninger, som SKAT ville have. SKAT bad ikke om at se selve investerin-gerne i Virksomhed 2 eller medico-projekterne. De interesserede sig ikke for, hvad de investerede i. De kaldte det også for et slange-produkt i dokumenterne og ik-ke et slankeprodukt. Da SKAT traf afgørelse, var det uden viden om produk-

terne.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 791, forklarede tiltalte, at han fik Person 35 anbefalet via sine kontakter. Det var nødvendigt at finde en dyr, men dygtig revisor.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 783/784, årsregnskab, forklarede tiltalte, at det er det seneste årsregnskab for Virksomhed Ltd. 2. De fik et stempel på regn-skabet. Det var selskabets aktiver pr. 31. december 2021. I dag er det måske mindre tal, men det ser pænt ud.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 787-788, årsregnskab Virksomhed 7 pr. 31. december 2021, forklarede tiltalte, at i dag er der aktiver i samme nivaeu i selskabet. Selskabet ligger inde med kundernes optionsafta-ler, som er overført til selskabet, og nogle produktrettigheder. Der er lavet en værdiansættelse af produktrettighederne, der ender på 18 mio. engelske pund.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 102, forklarede tiltalte, at Person 36 er fra Revisionsfirma 1. Han var med til at udarbejde første regnskab for Virksomhed Ltd. 6. Det er sendt til Person 3. Det var et ikke-revi-deret regnskab.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 106, Report of the director for Virksomhed Ltd. 6 for regnskabsåret 2016 forklarede tiltalte, at det blev lavet i Tiltalte 3's pe-riode.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 107, regnskab for Virksomhed Ltd. 6 pr. 30. juni 2016 forklarede han, at han sørgede for at få de informationerne fra Tiltalte 5 og gennemgik materialet med ham, hvorefter tiltalte sendte det til re-visorerne i England.

Forsvareren dokumenterede tillægsekstrakt 2, side 108, balance sheet pr. 30. juni 2016.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 116, direktionens regnskabsberetning pr. 30. juni 2016 forklarede tiltalte, at det er en standardberetning, men han har læst det hele igennen. Regnskabet blev ikke revideret. Der er en blank revisions-påtegning. Der blev stillet mange spørgsmål fra revisorerne.

Forevist tillægsekstrakt 2, side 171, "Business Valuation Letter To Whom It May Concern," vedrørende Virksomhed 7, forklarede tiltalte, at Person 37, der har underskrevet, er produktspecialist og ingeniør. Person 3, der har medunderskrevet, er advokat. Vurderingen er baseret på teknisk materia-le, som han har rettighederne til.