Dom
RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 9. april 2024
Rettens nr. 1-68/2024
Politiets nr. 2200-73112-00001-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato (2003),
Tiltalte 2
født Dato (1988),
Tiltalte 3
født Dato (1998),
Tiltalte 4
født Dato (1987),
Tiltalte 5
født Dato (1991) og
Tiltalte 6
født Dato (2005)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. februar 2024.
Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 er tiltalt for
1.
Tiltalte 6
Tiltalte 1
Tiltalte 3
Tiltalte 4
Tiltalte 5
rå, brutalt eller farligt legemsangreb af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, for Tiltalte 6 i gentagelsestilfælde efter § 247, stk. 1,
på Adresse 1 i Område 1 (By) i forening og efter forudgå-ende aftale eller efter fælles indbyrdes forståelse, under særdeles skærpende omstændigheder, og for Tiltalte 6 som tidligere straffet for vold, at have udsat Tiltalte 2 for legemsangreb af særligt rå, brutal eller
Std 75284
side 2
farlig karakter og som havde en særlig grov beskaffenhed, idet de tiltalte Tiltalte 5 og Tiltalte 4 på et ukendt tidspunkt i løbet af aftenen den 5. oktober 2023, kørte fra Rønne til Tiltalte 2's bopæl i Område 1, hvor de opsøgte ham vedrørende nogle penge, Tiltalte 5 angiveligt skyldte til Tiltalte 2, hvor-efter der på adressen i Område 1 udbrød tumult mellem Tiltalte 5, Tiltalte 4 og Tiltalte 2, hvilket gjorde at Tiltalte 5 og Tiltalte 4 hoppede ind i en bil med Tiltalte 5 bag rattet, og herefter af to omgange forsøgte at bakke Tiltalte 2 ned med bilen, som formåede at undvige, hvorefter han slog en økse ind i siden af bilen. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 kørte derefter tilbage til Rønne, hvor de mødtes med de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 6, hvorefter de alle fem – på et ukendt tidspunkt i løbet af natten til den 6. oktober 2023 – i to forskellige biler kørte tilbage til Tiltalte 2's bopæl Adresse 1 i Område 1, idet Tiltalte 3 havde medbragt to skruetrækkere, og de tiltalte i øvrigt havde medbragt to økser, hvorefter Tiltalte 3, ved ankomsten til Adresse 1 i Område 1, med skruetrækkerne i hænderne, gik op for at banke på Tiltalte 2's vindue, mens Tiltalte 5 stod udenfor med en økse i hånden, og de andre tiltalte stod umiddelbart omkring, hvorefter de tiltalte overfaldt Tiltalte 2, da denne var kommet ud af huset, herunder med slag- og stikvåben, idet Tiltalte 5 flere gange slog ud efter Tiltalte 2 med en økse, og på et tidspunkt stak ham med en ”karambit-kniv” i højre flanke, hvilket medførte en læsion med en længde på 3 cm og 8 cm dybt, li-gesom flere af de tiltalte slog Tiltalte 2, mens han lå ned, og Tiltalte 1 huggede ham med en økse i højre sædebalde, hvorefter de tiltalte, uden at til-kalde hjælp, efterlod Tiltalte 2 liggende blødende på jorden og kørte tilbage til Rønne i de to biler, hvor de på Tiltalte 3's bopæl, Adresse 2 i Rønne, gemte de to økser, hvilket alt sammen medførte personskade hos Tiltalte 2 i en sådan alvorlig grad, at han kan have været i livsfare.
2.
Tiltalte 5
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 6,
ved i det forhold 1 beskrevne, uden politiets tilladelse, at have været i besid-delse af en ”karambit-kniv” , som sammen med dens skede havde funktion af at være en halskniv, som kunne trækkes ved hjælp af en hånd.
3.
Tiltalte 2
legemsangreb af særlig rå og brutal karakter efter straffelovens § 245, stk. 1,
ved på et ukendt tidspunkt natten til den 6. oktober 2023, på Adresse 1 i Område 1, ud igennem et vindue fra sit hus, at have antændt indholdet af en spraydåse med brændbart indhold, og rettet flammen herfra mod Tiltalte 3's ansigt, med ukendt skade til følge.
4.
Tiltalte 2
legemsangreb af særlig rå og brutal karakter efter straffelovens § 245,
side 3
stk. 1,
ved i forlængelse af det i forhold 3 beskrevne, at have slået Tiltalte 4 mindst en gang i ryggen med en hjemmelavet trækølle med tilspidsede pigge, med hudafskrabninger og smerter til følge.
5.
Tiltalte 2
vold efter straffelovens § 244,
ved på et ukendt tidspunkt om aftenen den 5. oktober 2023 eller om natten den 6. oktober 2023, på Adresse 1 i Område 1, at have tildelt Tiltalte 5 flere slag i hovedet med knyttet hånd, med ukendt skade til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af et stk. karambit-kniv med skede, to økser, et økseetui, en hjemmelavet kølle og to skruetrækkere hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte 5 har erkendt sig skyldig i forhold 2, og har i øvrigt nægtet sig skyldig.
De tiltalte har ikke gjort indsigelser mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte 2 har overfor de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 nedlagt påstand om godtgørelse efter erstatningsansvars-lovens § 26, stk. 4, på 20.000 kr. samt godtgørelse for svie og smerte på 6.600 kr.
De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6 har bestridt godtgørelsespligten og kravets opgørelse.
Tiltalte 1 har overfor Tiltalte 2 nedlagt påstand om erstatning på 2.200 kr.
Tiltalte 2 har bestrid erstatningspligten og kravets opgørelse.
Tiltalte 3 har overfor Tiltalte 2 nedlagt påstand om tortgodtgørelse på 20.000 kr.
Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravets opgørelse.
Sagens oplysninger
side 4
Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 5, Tiltalte 4, Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 6, Tiltalte 2 og af Vidne.
Tiltalte 5 har forklaret, at han den pågældende dag skulle snakke med Vidne om 400 kr., som Vidne skyldte tiltalte. Tiltalte kender Vidne gennem sit arbejde. De er gode kammerater. Tiltalte har kendt Tiltalte 2 siden barndommen, og de var gode venner. Vidne og tiltalte havde skrevet sammen på Snapchat den pågældende dag. Vidne skrev, at han var hos Tiltalte 2. Tiltalte skyldte Tiltalte 2 1.400 kr. Tiltalte vil ikke oplyse, hvad han skylder pengene for. Han havde skyldt pengene et stykke tid, og Tiltalte 2 havde 3-4 gange bedt tiltalte betale pengene tilbage. Tiltalte 4 og tiltalte kørte i Tiltalte 1's bil til Tiltalte 2's adresse for at tale med Vidne. Vidne stod vist nok udenfor huset, da de ankom. Tiltalte talte stille og roligt med Vidne udenfor. Tiltalte var meget fuld og husker ikke me-get fra episoden. Han var også påvirket af benzodiazepin. Tiltalte 2 kom uden-for. Tiltalte og Tiltalte 2 kom op og skændes over noget med penge. Tiltalte 2 blev sur og sagde, at tiltalte skulle have tæsk. Tiltalte 2 skubbede til tiltalte, som faldt ned på ryggen. Tiltalte har tidligere brækket ryggen og var derfor bekymret for sin ryg. Tiltalte 2 ved godt, at tiltalte har brækket ryggen. Tiltalte 2 slog tiltalte mange gange i hovedet, og tiltalte fik skader i form af blå mærker herved. Tiltalte kom på benene, men husker ikke hvordan, eller om nogen sagde no-get til ham. Tiltalte husker ikke noget om en kniv, og om han har haft kniven på sig. Kniven kan godt have været med i bilen. Tiltalte og Tiltalte 4 satte sig ind i bilen. Tiltalte sad på førersædet og Tiltalte 4 på passagersædet. Tiltalte 2 huggede en økse i bilen både foran og bag. Tiltalte 2 ramte ruden, så den smadrede, og der kom huller i bilen. Der var en eller to ruder, der smadrede. Tiltalte kunne hø-re Tiltalte 2 slog på bilen, men registrerede ikke, om Tiltalte 2 var foran eller bag-ved bilen. Tiltalte ønskede at køre derfra, og det lykkedes til sidst. De kørte mod Område 2. Han husker ikke, om de gassede op. De kørte til Citroen i Område 2 og mødtes der med Vidne. Tiltalte så ikke set Vidne forlade Tiltalte 2's adresse. Tiltalte husker ikke, hvilken bil, Vidne kørte i. Tiltalte og Tiltalte 4 kørte i en grå VW Passat. Tiltalte og Vidne talte sammen, men tiltalte husker ikke, om hvad. Herefter kørte tiltalte og Tiltalte 4 til Rønne. Tiltalte mener, at de kørte hjem. Tiltalte husker ikke, hvordan eller hvornår Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kom til stede. Han husker ikke, at Tiltalte 6 var til stede på noget tidspunkt. Han har kun mødt Tiltalte 6 2-3 gange. Tiltalte 3 har han kendt gennem flere år fra By, hvor de begge kommer fra. Tiltalte 1 kender han gennem Vidne, og han har kendt ham et par år. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 er kærester, og de er begge til-taltes gode venner. Da de kørte tilbage til Tiltalte 2, var det for at tale med Tiltalte 2 om betaling for skaderne på bilen. Tiltalte husker, at de kørte i to biler. Han husker ikke, hvem der kørte bilen, eller om de havde økser med. Han så ikke andre våben, og husker ikke, hvem der ellers var med i bilen. Der var mørkt i Tiltalte 2's hus, da de kom frem. Tiltalte stod på græsplænen foran huset. Han husker ikke, hvor de andre var. Tiltalte 3 gik hen til et vindue på siden af huset. Hun pegede på vinduet og sagde til tiltalte og de andre, at Tiltalte 2 var derinde. Der kom nu en flamme ud af vinduet. Tiltalte 3 blev ramt i hovedet
side 5
og på overkroppen af flammen og råbte av. Tiltalte blev chokeret. Tiltalte 1 løb hen til Tiltalte 3 for at hjælpe hende. Tiltalte 2 kom nu løbende ud af huset mod tiltalte med en kølle i hånden. Tiltalte 2 havde køllen hævet over sit hoved. Tiltalte husker ikke, om han sagde noget. Det var et baseballbat med søm, der stak ud som pigge. Tiltalte 2 slog ud mod tiltalte med køllen. Tiltalte løb mod Tiltalte 2, fordi han har set i fjernsynet, at man skal løbe mod folk, der har sådanne våben, da de så har svært ved at få kraft i deres slag. Tiltalte blev slået med køllen i ryggen og i nakken. Tiltalte har ar efter disse skader. Til-talte husker ikke, hvad der derefter skete, eller om han selv havde noget i hænderne. Han husker ikke, om han faldt ned eller blev på benene. Han re-gistrerede ikke, hvad Tiltalte 4 foretog sig. Tiltalte så ikke nogen økser. Tiltalte husker ikke at have stukket Tiltalte 2 med en kniv. Tiltalte vil ikke bestride, at han kan have haft kniven, men han husker ikke, hvor han havde den, eller om han tog den med fra bilen. Tiltalte fik væltet Tiltalte 2 omkuld. Tiltalte 2 råbte på et tidspunkt av, og tiltalte så, at Tiltalte 2 havde en økse i ballen. Tiltalte husker ik-ke mere om dette. Alle på nær Tiltalte 2 kørte derefter derfra. Han husker ikke, hvem der kørte med hvem. De kørte hjem til tiltalte og Tiltalte 4's lejlighed. Han husker, at politiet senere bankede på døren. Han husker ikke at være blevet undersøgt af en læge. Han har konstateret, at han havde "huller" i ryggen og blå mærker rundt omkring, samt at han havde ondt i ryggen og var øm over det hele. Tiltalte husker intet om, at nogen lånte hans telefon. Tiltalte har ef-terfølgende været ude og spise med Tiltalte 4, Tiltalte 1 og Tiltalte 3. De er alle me-get påvirket af episoden. Han indser i dag, at det var dumt at opsøge Tiltalte 2 den pågældende nat, og at de nok skulle havde snakket med Tiltalte 2 om bilen en anden dag. Han har ikke talt med Tiltalte 2 efter episoden. Foreholdt sin for-klaring fra grundlovsforhøret, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han har forklaret, at de var fire i bilen første gang, de kørte til Tiltalte 2. Foreholdt, at Tiltalte 2 til politiet har forklaret, at det var tiltalte, der slog først, forklarede tiltalte, at det var Tiltalte 2, der ville give tiltalte tæsk. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 2 havde noget i hænderne, da de var hos Tiltalte 2 første gang, og Tiltalte 2 kom ud af huset. Det var først, da de kørte fra adressen, at tiltalte så, at Tiltalte 2 havde en økse. Tiltalte husker ikke, om han råbte noget til Tiltalte 2, inden de kørte derfra. Foreholdt, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at han til Tiltalte 2 havde sagt "Jeg kommer tilbage med nogle gutter", lige da de kørte, forklarede tiltalte, at han ikke husker at havde forklaret sådan til politiet. Til-talte sad inde i bilen, så han ved ikke, hvornår han skulle havde råbt således til Tiltalte 2. Det er rigtigt, at han bakkede bilen for at komme væk fra adressen. De havde holdt ude ved vejen. Det var meget mørkt. Han forsøgte ikke at ramme Tiltalte 2 med bilen. Første gang, tiltalte så den økse, Tiltalte 2 blev ramt af, var da Tiltalte 2 havde øksen i ballen, mens Tiltalte 2 lå ovenpå tiltalte. Tiltalte ved ikke, hvor øksen kom fra. Tiltalte har boet sammen med Tiltalte 4, og de har kendt hinanden i 7-8 år. Der har ikke tidligere været uoverensstemmelser mellem tiltalte og Tiltalte 2. Tiltalte er ikke voldelig anlagt. Tiltalte 4 er en meget stil-le og rolig person, og ikke en, der ”slår ikke på tæven” . Tiltalte 4 var med i bilen første gang, de besøgte Tiltalte 2, fordi de sad sammen derhjemme, da tiltalte besluttede sig for at køre derud. Både tiltalte og Tiltalte 4 skyldte Tiltalte 2 1.400 kr. hver. Tiltalte ved ikke, hvor Tiltalte 4 var, da Tiltalte 2 overfaldt tiltalte under det
side 6
første besøg. Vidne var til stede og udenfor under hele episoden. Tiltalte hus-ker ikke, hvad Tiltalte 4 gjorde, da de var hos Tiltalte 2 anden gang. Tiltalte kender Tiltalte 6 gennem nogle andre. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 6 var til stede. Han mener end ikke, at han har Tiltalte 6's nummer kodet ind på sin telefon.
Tiltalte 4 har forklaret, at de kørte ud til Tiltalte 2 for at mødes med Vidne vedrørende de penge, Vidne skyldte Tiltalte 5. De parkerede i indkørslen bag den bil, Vidne kørte i. De steg ud af bilen. Vidne stod udenfor. Tiltalte var ikke en del af samtalen mellem Tiltalte 5 og Vidne. Tiltalte 2 kom kort tid efter løbende ud. Tiltalte 2 pustede sig op og råbte og skreg. Tiltalte 5 gjorde ikke andet, end at råbe lidt ad Tiltalte 2. Efter et kort øjeblik fløj Tiltalte 2 på Tiltalte 5 og slog ham flere gange i ansigtet både med flad og knyttet hånd, hvorved Tiltalte 5 blev skubbet omkuld. Der var tumult på græsplænen, og Tiltalte 2 slog Tiltalte 5 flere gange og prikkede ham i øjet. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 5 slog Tiltalte 2. Til-talte så ikke nogen kniv. Tiltalte 5 kom på benene, og de satte sig ind i bilen for at køre tilbage til Rønne. Bilen holdt stille, og Tiltalte 2 angreb bilen med en øk-se. Tiltalte så ikke, hvor han havde øksen fra. Tiltalte 2 slog med øksen i bag-smækken og på sideruderne. De kørte væk derfra. De har ikke bakket bilen. De kørte til Område 2, hvor de mødtes med Vidne. Vidne var kørt fra Tiltalte 2, efter de kørte derfra. Derefter kørte de tilbage til deres lejlighed i Rønne. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var kommet derhen. Tiltalte 6 kom også til stede. De kiggede på skaderne på bilen, hvorefter de satte en sæk fast med tape på bil-en, hvor ruden var ødelagt. De snakkede om, at det ikke var i orden, at bilen var blevet smadret. De kørte tilbage til Tiltalte 2 for at tale om bilen. Tiltalte husker ikke, hvem der fik idéen. Tiltalte 5 kørte i Passaten, og Tiltalte 6 sad på bagsædet. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kørte i den anden bil bagved dem. Det første, han så på stedet, var Tiltalte 3, der blev angrebet. Han hørte Tiltalte 3 skrige og kunne se en stikflamme stå ud ad stuevinduet. Det var skræmmende. Tiltalte 3 faldt til jorden, og Tiltalte 1 hjalp hende. Tiltalte stod på græsplænen til ven-stre. Tiltalte 1 var på den anden side af indkørslen. Tiltalte 6 var løbet bagved huset. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 2 har kunnet se dem alle fra vinduet. Tiltalte så ikke Tiltalte 2. Tiltalte husker ikke, om der var snak mellem Tiltalte 2 og de an-dre. Tiltalte 2 kom nu løbende ud ad hoveddøren med køllen. Tiltalte 2 for på Tiltalte 5. Tiltalte har ikke set Tiltalte 5 gøre noget eller have noget i hænderne. Tiltalte 2 slog Tiltalte 5 nogle gange med køllen. Tiltalte 5 lå ned med Tiltalte 2 ovenpå. Han blev ramt omkring skulderen. Tiltalte stod et par meter fra Tiltalte 5. Tiltalte løb hen og tog køllen fra Tiltalte 2. Tiltalte smed køllen ud til siden. Tiltalte 2 slog tiltal-te på ryggen med køllen. Det gjorde ondt, og han har mærker derfra. Tiltalte faldt hen over kølerhjelmen og fik hjælp af enten Tiltalte 5, Tiltalte 1 eller Tiltalte 3. Han husker herefter ikke yderligere. Tiltalte har ikke set våben af nogen art, da han og Tiltalte 5 første gang var hos Tiltalte 2. Ved anden episode så han kun køllen. Han har ikke set hverken kniv eller økser være i brug. Han har ik-ke set Tiltalte 2 blive slået med øksen. Tiltalte var påvirket af alkohol, og han havde ikke gjort sig overvejelser om, at situationen kunne eskalere, da de kørte ud til Tiltalte 2 anden gang. Det handlede kun om, at Tiltalte 2 skulle stå til ansvar for at have ødelagt bilen. Tiltalte så ikke Tiltalte 1 slå med en økse. Han kender ikke til den konfiskerede kniven og har ikke set den være i brug.
side 7
Han har ikke tænkt over, om Tiltalte 5 havde kniven derhjemme. Det var også Tiltalte 5, der kørte bilen hjem anden gang. Tiltalte sad på bagsædet, og Tiltalte 6 på passagersædet foran. De kørte til Tiltalte 3's adresse, hvor de stillede Passaten, og Tiltalte 1 kørte dem hjem til deres lejlighed. Tiltalte har ikke set økserne. Da tiltalte efter at være blevet varetægtsfængslet kom til Vestre Fængsel, insisterede de på, at han skulle undersøges på Hvidovre Hospital, hvor han blev skannet. Det blev konstateret, at han har fået fem små huller i ryggen og to snitmærker i skulderen. Der blev ikke konstateret brud. Der har, mens han har været fængslet, været indbrud i tiltaltes lejlighed, der er blevet smadret og nu er ubeboelig. Tiltalte bor nu på en sofa hos Tiltalte 5's for-ældre. Han har været ude at spise med Tiltalte 5, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i februar, men de har ikke mødtes op til hovedforhandlingen. Tiltalte har tidligere be-nægtet, at han var på Tiltalte 2's adresse. Politiet tog nogle fotografier af tiltaltes skader, som han på daværende tidspunkt forklarede, skyldtes et fald på en trappe. Han troede, at der måske var tale om en gammel skade. Tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 6 skulle med ud til Tiltalte 2 anden gang. Foreholdt sin forklaring under grundlovsforhøret, hvoraf fremgår, at tiltalte har forklaret, at han så Tiltalte 1 stå med den lille økse og Tiltalte 3 stå med den store økse, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der står såle-des i retsbogen. Han fastholder, at han ikke har set økser, men kun den kølle, som Tiltalte 2 havde. Tiltalte blev hjulpet ind i bilen, men han husker ikke af hvem. Tiltalte 6 opholdt sig under episoden bag ved huset i noget buskads, og var slet ikke i nærheden af tumulten. Tiltalte så først Tiltalte 6 igen, da de var tilbage ved bilen. Da Tiltalte 1 tidligere på aftenen fik at vide, at bilen var smadret, tog han det stille og roligt. Han var måske lidt frustreret. Da de kør-te hen til Tiltalte 2 anden gang, var stemningen stille og rolig. Tiltalte så kun en flamme fra huset. Det hele skete over et meget kort tidsrum. Tiltalte ved ik-ke, hvor lang tid, de var der, men det var kort tid. Foreholdt sin forklaring i forbindelse med fristforlængelse som gengivet i retsbog for den 2. november 2023 (ekstraktens side 40-41) forklarede tiltalte, at han ikke har set nogen benytte økser. Han har ikke set, at Tiltalte 2 blev slået med en økse. Der er sket misforståelser i forbindelse med forklaringen til retsbogen. Tiltalte ved ikke, hvordan våbnene er kommet til stedet. Han ved ikke, om der er tale om den samme økse, som Tiltalte 2 har brug på bilen.
Tiltalte 1 har forklaret, at han og Tiltalte 3 var hos Tiltalte 4 og Tiltalte 5 for at spise og hygge. Senere kom Tiltalte 6 og Person. Tiltalte 5 og Vidne skrev sammen. Tiltalte 5 spurgte, om han kunne låne Tiltalte 1's bil for at køre til Vidne, som var hos Tiltalte 2. Efter 40 minutter ringede tiltalte til Tiltalte 5, som sagde, at bilen var blevet smadret med en økse. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 kom tilbage til Rønne, hvorefter de tapede bilen op og snakkede om, hvad der var sket. Tiltalte ville anmelde det dagen efter. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 kørte hinanden op. Tiltalte 3 sagde, at det var en principsag, og at den, der havde smadret bilen, måtte tage ansvar for skaderne. De andre ville tale med Tiltalte 2. Bilen, der var blevet smadret, var tiltaltes arbejdsbil, så det betød ikke så meget for tiltalte, at den var øde-lagt. Tiltalte ville ikke rigtigt med ud til Tiltalte 2, men da Tiltalte 3 ville med, tog tiltalte med for en sikkerhedsskyld, idet Tiltalte 2 havde været aggressiv ved før-
side 8
ste episode. De parkerede ved vejen. Tiltalte og Tiltalte 5 gik hen til det røde hus. Tiltalte 6 gik hen til nabohuset bagved Tiltalte 2's hus. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 gik mod indkørslen. Tiltalte 3 gik hen mod et vindue i huset. Tiltalte holdt sig i baggrunden. Tiltalte 2 spurgte fra huset gennem vinduet Tiltalte 3, hvem hun var, hvorefter der pludseligt kom en flamme ud i hovedet på Tiltalte 3. Derefter kom der endnu en flamme. Tiltalte løb hen til Tiltalte 3 og tog fat under hen-des arme og trak hende tilbage. Han tog hende ned ved bilens nummerplade-lys for at se skaderne. Hendes hår var lidt brændt og hendes kontaktlinser var tørret ud. Tiltalte sagde til Tiltalte 3, at det ikke var så slemt, og gik derefter tilbage mod de andre. Tiltalte 2 åbnede et vindue og skød 2-3 gange mere med ild. Tiltalte 2 kom derefter løbende ud af huset mod Tiltalte 5 med pigkøllen. De råbte og var ophidset begge to. Tiltalte 5 var sur over det, der var sket mod Tiltalte 3. Tiltalte 2 og Tiltalte 5 begyndte at slå ud efter hinanden. Tiltalte 2 ramte Tiltalte 5 med køllen, og Tiltalte 5 tog sig til nakken. Tiltalte kunne se, at han havde mærker på skulderen. Tiltalte 5 blev revet ned på jorden. Tiltalte 4 blev ramt i nak-ken. Tiltalte frygtede for Tiltalte 4, som lå på jorden. Tiltalte 5 lå på jorden med Tiltalte 2 oven på sig. Tiltalte vidste ikke, hvordan han skulle få det stoppet. Han så en økse på jorden et par meter fra, hvor de stod. Han havde set Tiltalte 5 med en anden økse. Han tog øksen fra jorden og huggede den i ballen på Tiltalte 2. Tiltalte råbte ”Nu stopper det” og ”Vi går” , og trak Tiltalte 4 hen mod bilen. Tiltalte 2 gik ind i huset. Tiltalte smed Tiltalte 4 ind i bilen, og de kørte alle derfra. Tiltalte 3 var gået ind i den anden bil. De kørte alle til Adresse 2, hvor Tiltalte 3 bor. De snakkede om, hvad der var sket. Da de kørte fra Tiltalte 2, sagde Tiltalte 3, at hun havde taget to økser med fra Tiltalte 2's adresse og havde lagt dem bag i bilen. Forevist fotografi af økse (ekstraktens side 440) bekræftede tiltalte, at det var den økse, han slog Tiltalte 2 med. Han har nok taget etuiet af, inden han slog med øksen. Han slog ud efter ballen, fordi det ikke er et livstruende sted at ramme. Det var en hurtig overvejelse. Han ønskede ikke at gøre stor skade på Tiltalte 2. Tiltalte så, at han ramte Tiltalte 2 i ballen. Inden tiltalte fik trukket Tiltalte 4 væk, havde Tiltalte 2 rejst sig op og var gået ind i huset. Der gik et par minutter, inden de kørte. De ringede ikke efter en ambulance. Tiltalte kender Vidne. Tiltalte 4 og Tiltalte 5 forklarede efter den første episode, at de var kommet ned til Tiltalte 2, der havde lyst på dem med en lommelygte. De var kommet op og slås med Tiltalte 2, og Tiltalte 2 havde skubbet dem ned og slået på dem. Tiltalte 2 havde truet Tiltalte 4 på livet. Det var både Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 3, der ville køre tilbage til Tiltalte 2. Tiltalte var ædru og havde ikke taget stoffer. De havde været der ca. et minut, da tiltalte så Tiltalte 3 blive ramt af flammen. Han blev chokeret. Tiltalte var bekymret for Tiltalte 5 og Tiltalte 4. Da han så Tiltalte 2 med pigbattet, vur-derede han at det godt kunne være en livstruende situation. Tiltalte så Tiltalte 5 blive slået nogle gange, og han følte, at det var nødvendigt at slå med øksen. Der var ca. 10 meter fra bilen, hvor han satte Tiltalte 3, til der, hvor tumulten med Tiltalte 2 var. Tiltalte frygtede for Tiltalte 5's liv, da han ved, at Tiltalte 5 har brækket ryggen. Tiltalte 5 var blevet slået med pigkøllen, og Tiltalte 2 lå ovenpå Tiltalte 5. Tiltalte 4 lå ca. en halv meter væk, og tiltalte vidste ikke, hvad der var sket med ham. Han så ikke, hvad Tiltalte 3 foretog sig, efter han satte hende ved bilen. Han så hende ikke, før de kørte tilbage til Rønne. Han har ikke set Tiltalte 6 på stedet. Han har ikke set Tiltalte 3 deltage i tumulten. Han husker ik-
side 9
ke, hvor meget kraft, han lagde i slaget med øksen. Det var tiltalte, der tog Tiltalte 4 under armene og slæbte ham hen til bilen. Tiltalte 5 og Tiltalte 2 slog ud efter hinanden, da Tiltalte 2 kom ud af huset. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 5 har slået ud efter Tiltalte 2 med hænderne eller med øksen. Tiltalte ved ikke, hvordan Tiltalte 2 har fået skader på flanken. Tiltalte har kun slået den ene gang med øksen i ballen. Tiltalte talte med Tiltalte 5 i telefonen, da de kørte derfra. De, der var i bilen med Tiltalte 5, havde set blå blink og en ambulance på vejen. Tiltalte så også blå blink. Tiltalte 3, som var i tiltaltes bil, havde også set blå blink og am-bulance. Tiltalte 6 og Person var gået ca. 20 minutter inden, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kom tilbage til Rønne med den ødelagte bil. De hentede Tiltalte 6 på vej til Tiltalte 2 anden gang. Tiltalte 6 var ikke en del af episoden hos Tiltalte 2. Tiltalte 6 kørte med Tiltalte 5 og Tiltalte 4 retur til Rønne. Foreholdt, at han under grundlovs-forhøret (ekstraktens side 22) har forklaret, at de andre havde taget våben med, og at de holdt noget i hånden, da de ankom til Tiltalte 2's adresse, forklare-de tiltalte, at de andre muligvis havde noget i hænderne. Han er i dag ikke sikker på dette, idet der ikke var lys på Tiltalte 2's ejendom.
Tiltalte 3 har forklaret, at hun og Tiltalte 1 skulle spise hos Tiltalte 5 og Tiltalte 4. De drak lidt. Efter noget tid kom Tiltalte 6 og Person. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 tog afsted. Da de kom tilbage, undskyldte de overfor Tiltalte 1, det der var sket med hans bil. Tiltalte blev chokeret over bilens tilstand. Den havde smadrede ruder og store huller i siderne. De tapede bilen op og gik tilbage til lejligheden. Hun syntes, de skulle få talt ud med Tiltalte 2 om, hvad der var sket, og aftale noget omkring erstatning for de skader, der var sket på bilen. Hun havde ikke tænkt over, at det var et dumt tidspunkt. De tog afsted for at tale med Tiltalte 2. Hun overvejede ikke, at det kunne blive farligt. Tiltalte 1 ville ik-ke med, men han tog med alligevel. Hun og Tiltalte 1 kørte i Golfen, og Tiltalte 5, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 kørte i Passaten bagved hende og Tiltalte 1. De parkere-de ude ved vejen ud for Tiltalte 2. Hun ønskede ikke være en del af konflikten med Tiltalte 2, men ville bare observere. Hun gik hen ved et vindue på siden af huset, idet hun antog, at Tiltalte 2 ville komme ud ad hoveddøren. Pludselig blev vinduet åbnet, og hun hørte en person sige ”Hvem er du?” , hvorefter hun blev ramt af en flamme og brændt i hovedet. Hun ville lukke vinduet for at komme væk fra ilden, og i den forbindelse brækkede hun sit håndled. Hun faldt tilbage og blev trukket væk derfra af Tiltalte 1. Hun sagde til Tiltalte 1, at hun ikke ville være der mere. Tiltalte 1 sagde til hende, at hun var OK, og at hendes skader ikke var så slemme. Hun kunne ikke se noget, fordi hendes kontaktlinser var tørret ud. Hendes ansigt brændte. Hun kunne fornemme, at der skete noget ved indkørslen. Efter noget tid så hun Tiltalte 4 vælte hen over bilen. Han holdt sig til hovedet og nakken. Han sagde, at han var ramt i nak-ken. Hun troede, han var ramt med øksen, som Tiltalte 2 tidligere havde brugt på bilen. Tiltalte 1 trak Tiltalte 4 hen til den anden bil. Hun troede, at Tiltalte 4 skulle dø. Hun gik hen for at fjerne den økse, hun troede, Tiltalte 4 var blevet ramt af. Hun så en økse i Tiltalte 2's balle. Hun trak øksen ud af ballen på Tiltalte 2 og tog den med sig, for at den ikke skulle blive brugt mod de andre. Hun trak øksen ud, mens Tiltalte 2 lå ovenpå Tiltalte 5. Hun så ikke, om han blødte, da hun trak øksen ud. Hun tog to økser med i bilen og lagde dem efterfølgende i kælde-
side 10
ren, fordi hun ikke ville se på dem. De kørte derfra og ringede sammen mens de kørte. Hun fortalte de andre, at øksen havde siddet godt fast i balden på Tiltalte 2. Hun var bekymret for, om Tiltalte 4 var OK. Hun hørte ham svare, at han var OK. De valgte at køre til Adresse 2, så hun kunne se, om Tiltalte 4 var ok. Hun havde slået hånden. Tiltalte 1 kørte bagefter Tiltalte 5 og Tiltalte 4 hjem. Hun og Tiltalte 6 blev hjemme hos hende imens, og hun kom efterfølgende på skade-stuen. Da de tog ud til Tiltalte 2, havde hun to skruetrækkere i bukselinningen. Hun forventede ikke, at der skulle ske noget, men det var for en sikkerheds skyld. Hun havde taget skruetrækkerne fra Tiltalte 4's bord. De andre vidste ikke noget om, at hun havde taget dem med. Hun tabte skruetrækkerne, da hun blev brændt. Hun så ikke, at nogen havde våben med. Hun så ikke hverken økser eller andre våben i bilerne. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhø-ret (ekstraktens side 15), hvoraf fremgår, at tiltalte i grundlovsforhøret har forklaret, at hun så, at Tiltalte 5 havde en økse med, og at der var to økser - en sort og en brandøkse, samt at det var den store økse, Tiltalte 5 havde, forklare-de tiltalte, at hun var medicineret på tidspunktet for grundlovsforhøret. Hun har formentlig antaget, at Tiltalte 5 havde øksen. Tiltalte har ikke set Tiltalte 1 slå Tiltalte 2 med øksen. Det var højre hånd, hun brugte til at tage øksen ud med. Det var den samme hånd, hun havde brækket. Tiltalte havde drukket 12-14 genstande og taget 4-5 stk. Ksalol. Hendes hukommelse er påvirket, og noget af forløbet er lidt sløret. Da hun kom hen til vinduet, hørte hun tre klik som fra en lighter. Hun stod 1 ½ - 2 meter fra vinduet. Det var en vold-som flamme, der stod ud imod hende. Hun var bange for, at Tiltalte 4 skulle dø, da han lå på kølerhjelmen, idet han stønnede. Det kan godt være, at det føltes som om, at øksen sad godt fast i Tiltalte 2's balle, fordi den hånd, hun fjernede øksen med, var brækket. Tiltalte har været meget påvirket af episoden og går til psykolog. Hun har ikke har hørt Tiltalte 4 og Tiltalte 5 fortælle, at de havde for-søgt at bakke ind i Tiltalte 2. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 7. oktober 2023 (ekstraktens side 338), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at Tiltalte 5 og Tiltalte 4 havde fortalt hende, at de havde for-søgt at bakke Tiltalte 2 ned, forklarede tiltalte, at det mener hun ikke, hun har sagt til politiet. Det er lidt sløret, hvad de havde fortalt hende. De fortalte, at de prøvede at komme væk ved at køre bilen frem og tilbage. Hun antog, at det var fordi, Tiltalte 2 angreb bilen med en økse. Foreholdt sin forklaring til af-høringsrapport af 7. oktober 2023 (ekstraktens side 337), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at hun var meget sur på Tiltalte 2 denne aften, forklarede tiltalte, at hun har været sur over, at Tiltalte 2 havde smadret bilen. Hun tog ud til Tiltalte 2, fordi hun var nysgerrig. Hun havde drukket og var derfor ikke godt til at træffe fornuftige beslutninger. Hun havde taget skruetrækkerne med for at forsvare sig, idet Tiltalte 2 lige havde brugt en økse på bilen. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 7. oktober 2023 (ekstraktens side 345), hvoraf fremgår, at hun til politiet har forklaret, at hun havde brækket en knogle i hånden, idet hun, inden hun fik ild i hovedet, ved et andet vindue havde forsøgt at smadre en rude med sin hånd, forklarede til-talte, at hun brækkede hånden, da hun forsøgte at lukke vinduet for at lukke af for ilden, og at politiet må havde misforstået hende. Tiltalte er i tvivl om, hvorvidt de talte om at medbragte økser til Tiltalte 2's adresse. Foreholdt sin for-
side 11
klaring til afhøringsrapport af 7. oktober 2023 (ekstraktens side 343), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet har forklaret nærmere om, hvorfra de fik de to økser, og hvorfor de medbragte økserne, forklarede tiltalte, at det ikke er helt sådan, hun har forklaret til politiet. Den lille sorte økse lå allerede i Gol-fen. Hun har antaget, at den store økse var hos Tiltalte 5. Det kan godt have været den økse, der er blevet brugt hos Tiltalte 2. At hun ikke tidligere har for-klaret, at hun trak øksen ud af Tiltalte 2's balle, skyldtes, at hun var bange for, hvad der ville kunne ske. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret som gengivet i retsbog for den 7. oktober 2023, forklarede tiltalte, at det er rig-tigt, at hun i grundlovsforhøret forklarede, at hun samlede øksen op fra jor-den. Det er imidlertid ikke korrekt, idet hun tog øksen ud af Tiltalte 2's balle. Hun har ikke set Tiltalte 2 slå med køllen. Hun kender Tiltalte 4 gennem Tiltalte 5. De er gode venner. Tiltalte 4 er en stille og rolig person, og han kan ikke finde på at gø-re nogen noget. Hun har kendt til Tiltalte 5 et godt stykke tid, men de har kun snakket sammen det seneste stykke tid. Hun blev kæreste med Tiltalte 1, efter hun lærte Tiltalte 5 at kende. Da Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kom tilbage fra Tiltalte 2 første gang, var Tiltalte 5 chokeret over det, der var sket med bilen. Efter tiltalte hav-de fået flammen i hovedet, kunne hun ikke se, hvad der skete omkring hende. Hun fornemmede kun, at hun blev trukket væk. Hun så ikke Tiltalte 2 komme ud. Hun så ikke, om Tiltalte 5 havde skader. Hun kunne fornemme tumult. Hun ser ikke så godt uden sine kontaktlinser. Hun er nærsynet. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 6 var under episoden. Hun ved ikke, om øksen lå i bagagerum-met eller på bagsædet i Golfen, da de kørte derud. Hun så ikke nogen tage den med fra bilen.
Tiltalte 6 har forklaret, at han og Person var taget hjem til Tiltalte 5 for at drikke øl. Tiltalte 5 og Vidne havde en aftale om at mødes. Tiltalte skulle også snakke med Vidne. Tiltalte 5 ville hente Vidne. Person blev ringet op af Tiltalte 5, som fortalte, at de var blevet overfaldet med en økse. Tiltalte 5 fortalte, at han havde fået nogen på hovedet, og at Tiltalte 1's bil var blevet smadret. Da Tiltalte 5 kom tilbage, mødtes de ved tiltaltes lejlighed. Tiltalte så skaderne på bilen, herunder at ruden var smadret. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ville med derud for at tale om erstatning af bilen. Da de kom ud til Tiltalte 2, parkerede de ved ind-kørslen. Tiltalte gik ud fra, at Vidne var på stedet. Han gik hen ved naboejen-dommen, hvor han røg en smøg. Han så en flamme gennem hækken, og han hørte Tiltalte 3 skrige. Han hørte også nogle brøl og råb. Det stak helt af, og han havde ikke forventet, at det skulle være sådan. Han så Tiltalte 3 og Tiltalte 1 køre derfra. Tiltalte sad ved en trailer ved naboens ejendom, da han hørte Tiltalte 5 råbe efter ham. Han hoppede ind i bilen, og de kørte mod Rønne for at se på Tiltalte 3's og Tiltalte 4's skader hjemme hos Tiltalte 3. Han kender ikke Tiltalte 2. Han så ingen våben på stedet. Han så en sort økse med blod på hjem-me hos Tiltalte 3. Mens Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kørte afsted for at hente Vidne, gik til-talte hjem sammen med Person. Tiltalte 5 og Person talte i telefon, da Tiltalte 4 og Tiltalte 5 var på vej tilbage mod Rønne, og Tiltalte 5 sagde, at de ikke havde Vidne med alligevel. Da tiltalte tog med ud til Tiltalte 2, forventede han, at Vidne var i huset og ville komme ud for at tale med de tiltalte. Da det gik op for tiltalte, at det var Tiltalte 2's hus, de var kørt til, blev tiltalte inde ved naboen, fordi han
side 12
ikke ville virke truende. Han kørte i Passaten med Tiltalte 5 og Tiltalte 4. Da Tiltalte 3 blev ramt af flammen, hørte han en bildør blive åbnet. Han hørte råb og ville ikke involvere sig yderligere. Han flyttede sig derfor længere ind ved naboens ejendom. Det tætteste, han har været på huset, var da han steg ud af bilen. Han har ikke været inde Tiltalte 2's matrikel. Det var stille og roligt i bilen, da de kørte ud til Tiltalte 2. Tiltalte 5 var dog en smule oppe og køre over det med den smadrede bil. Tiltalte tog kun med for at tale med Vidne.
Tiltalte 2 har forklaret, at han og Vidne sad på 1. sal. Vidne blev rin-get op af Tiltalte 5 og Tiltalte 4. De var i By, og de ville afregne med Vidne om-kring nogle penge, Vidne skyldte dem. Tiltalte sagde, at Vidne kunne sige til dem, at de bare kunne komme hjem til tiltalte, da han også havde et udestå-ende med dem. De kom efter et kvarters tid. Vidne gik udenfor for at snakke med dem. Tiltalte kunne høre, at stemmerne blev hævet, og han gik udenfor med en lommelygte og spurgte, hvad der foregik. Tiltalte 4 og Tiltalte 5 råbte ad Vidne vedrørende de penge, Vidne skyldte dem. Tiltalte spurgte Tiltalte 4 og Tiltalte 5 efter de penge, som de havde skyldt ham gennem 3-4 måneder. Tiltalte 4 og Tiltalte 5 havde hver lånt 1.400 kr. af tiltalte. Tiltalte 5 pustede sig op, mens Tiltalte 4 forholdt sig roligt. Tiltalte 5 sprang sidelæns på tiltalte. De kom begge ned at ligge og rullede rundt på jorden. Tiltalte tog Tiltalte 5 smækkede Tiltalte 5 et par på hovedet 4-5 gange. Tiltalte 5 forsøgte også at slå tiltalte. Tiltalte 4 tog nu kvæler-tag på tiltalte bagfra og løftede ham op. Han sagde til Tiltalte 4, at Tiltalte 4 havde tre sekunder til at slippe, ellers ville tiltalte smadre ham. Tiltalte 5 havde i mellemti-den rejst sig og sprang nu igen på tiltalte, hvorefter de fortsatte med at slås. Vidne og Tiltalte 4 hev tiltalte i skulderen for at stoppe det. Tiltalte rejste sig op. Tiltalte 5 hentede en kniv i sidelommen på bilen. Det var fra sidelommen i en af bilens forreste døre. Tiltalte 5 truede tiltalte med kniven. De var ca. en meter fra hinanden. Forevist fotografi af kniv (ekstraktens side 479) bekræftede tiltalte, at det var den kniv, Tiltalte 5 truede med. Tiltalte måtte bakke tilbage for enden af huset, hvor han tog en flækøkse, som stod ved hans brændestabel. Det var ikke en økse, tiltalte havde sat frem, til når de kom, men en, han bruger til at hugge brænde. Tiltalte holdt øksen løftet frem for sig med højre arm og gik fremad mod Tiltalte 5. Øksehovedet var i hovedhøjde. Tiltalte 4 og Tiltalte 5 gik ind i bilen. Tiltalte fortsatte ned til sin postkasse. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 bakkede nu med en afstand af ca. 20 meter direkte mod tiltalte. Tiltalte undveg ved at hoppe til siden. Tiltalte huggede efter bilen med øksen. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 forsøgte igen at bakke bilen ind i tiltalte, denne gang fra ca. tre meters afstand. Tiltalte hoppede til den anden side for ikke at blive ramt. Tiltalte smadrede bilens si-derude, og han bankede øksen i bilens bagsmæk. Da de var kommet ca. 20 meter væk, råbte Tiltalte 5 ”Jeg kommer tilbage og slår dig ihjel” ud af et åbent bilvindue. Da de var kørt derfra, snakkede tiltalte og Vidne lidt sammen, og Vidne kørte derfra i modsatte retning. Vidne var til stede i haven hele tiden under episoden. Tiltalte ringede bagefter til et par kammerater for at høre, om de ville komme hen til ham, fordi Tiltalte 5 havde truet med at komme tilba-ge for at slå ham ihjel. Han troede på, at de ville komme tilbage. Han låste al-le døre og slukkede lyset. Han tændte lyset på 1. sal, så det så ud som om, han var deroppe. Efter nogle timer kom de tilbage. Han hørte to biler komme
side 13
kørende i høj fart. Han stillede sig midt i stuen. I haven kunne han se Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Han kunne se en pige, men da det var mørkt, kunne han ikke se, at det var Tiltalte 3. Han så aldrig Tiltalte 6. Han kender ikke Tiltalte 1. Han så i alt fire personer på adressen. Tiltalte 5 løb rundt med en økse, og en anden løb rundt med et koben. Tiltalte 3 fik øje på ham gennem et vindue og råbte til de andre ”Han er der” . Tiltalte åbnede et vindue. Tiltalte 3 grinede lidt dumt af ham. Han kunne se Tiltalte 4 og Tiltalte 5 ud ad et andet vindue. Han ville forskræk-ke dem, og han sprøjtede med en antændt spraydåse med bremserens en flamme frem foran sig ud ad vinduet i retning mod Tiltalte 3, som stod måske 2-4 meter fra vinduet. Han ramte muligvis Tiltalte 3. Samtidigt var der nogen, der smadrede en rude i et andet vindue. Tiltalte gik hen til sit soveværelses-vindue. Tiltalte 5 stod udenfor vinduet med en stor gul og sort økse, som han holdt foran sig i skulderhøjde. Tiltalte 5 sagde, at tiltalte var en svans, og at til-talte brugte våben og altid var flere mod en. Han sagde til Tiltalte 5, at hvis Tiltalte 5 ville slås, skulle han smide øksen, og de kunne slås en mod en med tiltalte ved hoveddøren. Det accepterede Tiltalte 5. Tiltalte havde sit bat, som han hav-de stående i stuen i tilfælde af, at de ville komme tilbage for at slå ham ihjel, med hen til døren. Da han så, at Tiltalte 5 stadig havde øksen, som han holdt frem for sig i skulderhøjde, tog tiltalte sit bat med sig ud. Tiltalte holdt battet ved sit ben ved jorden. Tiltalte 5 slap stadig ikke øksen. Tiltalte 5 slog derimod to gange efter tiltalte med øksen. Tiltalte holdt sit bat frem foran sig for at stik-ke ud efter Tiltalte 5 med toppen af battet. Han ramte ikke Tiltalte 5 med battet. Han fik øksen fra Tiltalte 5 og smed både økse og bat ud i busken. De hoppede alle sammen på tiltalte ude foran soveværelsesvinduet. Han ved ikke, hvem af dem, det var, da det var mørkt. Mens tiltalte lå og tumlede rundt, var der en, der hentede tiltaltes bat i busken. Der var også nogen, der hentede våben i bilerne. Tiltalte blev nu slået på siden med sit eget bat. Han kunne mærke, at han blev hugget med øksen ved bækkenet/i ballen. Han har ikke selv slået no-gen af dem med battet. Han husker ikke, at han skulle være løbet efter Tiltalte 5, eller at han har slået Tiltalte 5 med battet i nakken. Han kan ikke få det til at hænge sammen, da han ikke tror, han var i stand til at løbe dem op, efter at han var blevet hugget i ballen med battet. Han mener ikke, han kan have slået Tiltalte 5 med battet, før han selv blev hugget i med øksen, da battet da lå i bus-ken. Foreholdt fotografi af bat (ekstraktens side 157) bekræftede tiltalte, at det er hans bat. Øksen, som Tiltalte 5 stod med, var en almindelig økse på ca. 70 cm. Håndtaget er sort og skæftet er gult. Der var noget rødt tape på. Fo-revist fotografi af økse (ekstraktens side 159) bekræftede tiltalte, at det godt kunne være den økse. Han anvendte sprayen med bremserens for at skræm-me dem. Det var ikke meningen, at han skulle ramme Tiltalte 3. Han var på dette tidspunkt bange, fordi de kom fire personer til hans ejendom midt om natten. Det er muligt, at tiltalte har forsøgt at slå Tiltalte 4 med battet, men han husker ikke dette præcist. Tiltalte ved ikke, hvem der fjernede øksen. Han har måske selv fjernet den. Han husker fornemmelsen og smerten, da han blev hugget i ballen, men han husker ikke, hvem der har fjernet øksen. Da han var blevet slået med øksen, var han bange for, at de ville slå ham ihjel. Tiltalte har haft gener efter overfaldet i tre måneder. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 14. november 2023 (ekstraktens side 178), hvoraf fremgår
side 14
at tiltalte til politiet har forklaret, at det ikke var hans opfattelse, at de tiltalte havde til hensigt at slå ham ihjel, forklarede tiltalte, at han har forklaret såle-des til politiet. Det er korrekt, at tiltalte sagde til Vidne, at Tiltalte 5 og Tiltalte 4 ger-ne måtte mødes med Vidne hjemme hos tiltalte. Vidne havde ikke andre ste-der at møde dem. Da Tiltalte 5 hoppede sidelæns ind i tiltalte, kom han ligesom hoppende gennem luften. Tiltalte greb Tiltalte 5 og smed ham på jorden. Tiltalte stillede sig ud til postkassen men stod stadig på sin egen matrikel. Tiltalte 5 bak-kede postkassen ned, så den røg af. Da Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kørte derfra, sendte til-talte en besked til dem. Det var noget om, at de skyldte ham penge. Tiltalte stillede sprayen med bremserens klar, fordi Tiltalte 5 havde råbt, at de ville kom-me tilbage og slå ham ihjel. Han havde også battet klar, ligesom han havde et luftgevær på første sal. Tiltalte har kendt Tiltalte 4 og Tiltalte 5 i flere år. Der har ik-ke været noget voldeligt mellem dem før. Tiltalte havde taget Xanax og ko-kain, inden Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kom første gang. Han havde ikke drukket. Han var ikke mere påvirket, end han plejer at være. Han tog ikke stoffer, efter de var kørt, men han tog mere, efter han blev hugget med øksen. De 1.400 kr. som Tiltalte 5 og Tiltalte 4 hver skyldte tiltalte, var nogen han havde lånt dem, idet de vistnok var blev "rullet" i København. Da Tiltalte 5 og Tiltalte 4 opsøgte tiltalte før-ste gang, slog tiltalte Tiltalte 5 i hovedet nogle gange. Tiltalte 5 har måske slået til-talte en enkelt gang. Derefter tog Tiltalte 4 kvælertag på tiltalte, hvorefter Tiltalte 5 igen sprang på tiltalte. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 6. ok-tober 2023 (ekstraktens side 164), hvoraf fremgår, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at Tiltalte 5 mens de tumlede på græsset begyndte at pive og sagde "arrgh min ryg" og "jeg har brækket min ryg", bekræftede tiltalte, at han har forklaret således til politiet. Da Tiltalte 5 truede med kniven, tog tiltalte øksen fra brændestablen og gik frem mod dem for at skræmme dem til at for-lade hans ejendom. Han hakkede med øksen mod bilen, fordi de bakkede hurtigt ned mod ham. Han har, så vidt han husker, kun knust en siderude. Han har desuden slået to gange i motorhjelmen og sat øksen en gang i bag-smækken. Han ved ikke, hvordan begge ruder i samme side er blevet knust. Forevist fotografier af bil (ekstraktens side 405 og 406) forklarede tiltalte, at han ikke mener, at det var den bil, han slog øksen i. Han ved ikke nærmere, hvordan skaderne på fotografierne (ekstraktens side 402, 414 og 415) er op-stået. Han husker kun, at han har slået, som har forklaret. Da de tiltalte sene-re kom til stede på bopælen igen, og han så Tiltalte 3 stå udenfor vinduet, så tiltalte to personer med økser og én person med et koben. Han så en person, der lå på lur udenfor et vindue. Det var ikke hverken Tiltalte 5 eller Tiltalte 4. Han har altid våben klar, da han er blevet overfaldet før og lider af PTSD. Tiltalte ved ikke, hvordan Tiltalte 5 har fået skader i nakken. Tiltalte har ikke slået Tiltalte 5 med battet. Forevist fotografi af Tiltalte 5 (ekstraktens side 219) kan tiltalte ikke forklare nærmere, hvordan skaderne er opstået. Tiltalte har ikke set Tiltalte 3 slå ud efter ham. Tiltalte har ikke set Tiltalte 1, før han så ham i ha-ven gennem et vindue. Da han åbnede vinduet, blev ruden smadret. Tiltalte så ikke, om det var Tiltalte 1, der smadrede ruden. Tiltalte så ikke kniven, da de tiltalte var hos ham anden gang. Vedrørende sagens forhold 4, mener til-talte ikke, at han er gået for langt i forhold til nødværge. Hvis han har slået Tiltalte 4, har det været i selvforsvar og i panik over at være blevet angrebet og
side 15
slået med battet samt hugget med øksen.
Vidne har forklaret, at han den 5. oktober 2023 an-kom til Tiltalte 2's hus ved ca. 21-tiden, idet han havde kørt Tiltalte 2 hjem. Vidnet skrev og ringede sammen med Tiltalte 5, som vidnet skyldte 400 kr. Vidnet hav-de sagt til Tiltalte 5, at han ville komme til Rønne med pengene, hvilket han alli-gevel ikke gjorde. Han sagde, at Tiltalte 5 kunne komme til By og hente de 400 kr., og han sagde, at han var hos Tiltalte 2. Tiltalte 5 sagde, at han havde en bil, og at han og Tiltalte 4 derfor ville komme til By, da de også havde et ude-stående med Tiltalte 2. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 virkede først stille og rolige, men de var begge påvirkede. Vidnet talte med Tiltalte 4 og Tiltalte 5. Tiltalte 5 var lidt sur over, at vidnet ikke havde betalt gælden. Tiltalte 2 kom nu ud af huset. Tiltalte 4 og Tiltalte 5 skyldte Tiltalte 2 penge, og de tre talte sammen. Tiltalte 5 blev mere og mere op-hidset. Tiltalte 5 gik på et tidspunkt frem mod Tiltalte 2 med en knyttet hånd, og der opstod tumult. Vidnet fik skilt dem ad. Tiltalte 2 hentede en lommelygte og lyste mod bilen. Tiltalte 5 havde hentet en rød kniv i bilen. Forevist fotografi af kniv (ekstraktens side 160) bekræftede vidnet, at det var sådan en kniv, Tiltalte 5 stod med. Tiltalte 2 gik tilbage, og tog en økse, som han gik frem mod bilen med. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 gik hen til bilen, og Tiltalte 2 gik mod dem og råbte efter dem. Tiltalte 5 og Tiltalte 4 bakkede to gange bilen mod Tiltalte 2, og Tiltalte 2 sprang til siden. Tiltalte 2 slog mod bilen med øksen for at få dem væk. Hvis ikke Tiltalte 2 var hoppet til siden, var han blevet ramt. Vidnet kørte derfra i modsat retning af Tiltalte 5 og Tiltalte 4. Vidnet kom ikke tilbage efterfølgende. Foreholdt sin for-klaring til afhøringsrapport af 16. november 2023 (ekstraktens side 39), hvoraf fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at Tiltalte 5, da han ankom til Tiltalte 2's adresse "var helt slukket" og at han var på et eller andet og ikke var sig selv, og at Tiltalte 5 startede med at puste sig op og var meget frembrusende overfor vidnet, bekræftede vidnet dette. Det var Tiltalte 5, der først gik frem mod Tiltalte 2 med knyttet hånd. Vidnet havde talt med Tiltalte 4 og Tiltalte 5 i 2-3 minutter, inden Tiltalte 2 kom ud. Tiltalte 5 blev mere og mere ophidset og havde knyttede hænder, og sprang op "som en trold af en æske". Tiltalte 5 og Tiltalte 2 rodede rundt på græsset ved hækken og gav hinanden slag. Tiltalte 4 tog fat om Tiltalte 2 for at løfte ham væk, og vidnet prøvede også at løfte Tiltalte 2 væk fra Tiltalte 5. Tiltalte 5 kom fri og løb hen i bilen efter kniven. Tiltalte 5 gik mod Tiltalte 2 med kniven. Vidnet hørte Tiltalte 5 råbe noget med ”Bare vent, du kommer til skade, du bliver slået ihjel” , da de kørte. Vidnet har ikke talt med Tiltalte 2 om sagen, han har kun talt med Tiltalte 2 om, at han var blevet indkaldt som vidne, og det rent praktiske om, hvor han skulle give møde, når han skulle i retten. Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport af 16. november 2024, hvoraf fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at han havde talt med Tiltalte 2, der havde ringet et par dage efter hændelsen og fortalt, hvad der var sket, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har talt i telefon med Tiltalte 2, da Tiltalte 2 var på hospitalet. De talte kun om, hvorvidt vidnet havde snakket med politiet. Da vidnet kørte fra Tiltalte 2's adresse, kørte han til højre, og han kunne se, at Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kørte til venstre. Han kunne se, at de prøvede at bakke Tiltalte 2 ned. Vidnet har kendt Tiltalte 2 i 10-12 år. Vidnet er gode venner med Tiltalte 2. Tiltalte 5 har han kendt i 8-10 år. Tiltalte 5 og vidnet er også venner, men
side 16
deres venskab har kørt lidt op og ned. Han har været pot og pande med Tiltalte 5, og de har arbejdet sammen forskellige steder. Tiltalte 4 har han kendt i ca. tre år, og han er også en ven. Han er kommet en del i Tiltalte 5 og Tiltalte 4's lejlighed. Tiltalte 2 og Tiltalte 5 diskuterede om de penge, som Tiltalte 5 skyldte Tiltalte 2, da Tiltalte 5 og Tiltalte 4 kom til stede på Tiltalte 2's adresse. Tiltalte 5 tilbød Tiltalte 2 at betale 50 kr. Tiltalte 2 sagde, at han ikke kunne bruge 50 kr. til noget. Tiltalte 5 pustede sig op og sagde, ”Hey, jeg prøver at give dig penge” . Foreholdt sin forklaring til politirapport af 16. november 2023 (ekstraktens side 39-40), hvoraf fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at Tiltalte 5 på et tidspunkt råbte "Jeg har brækket ryggen", forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han sagt således til politiet. Vidnet er bekendt med, at Tiltalte 5 har brækket ryggen, og det er muligt, at han har forklaret dette til politiet. Både Tiltalte 2 og Tiltalte 5 har fået "nogen på skallen" af hinanden. Vidnet mener, at Tiltalte 2 også parerede slag fra Tiltalte 5. Vidnet var ikke påvirket den pågældende dag. Vidnet har mødt Tiltalte 6 2-3 gange. Forevist oversigtsfoto (ekstraktens side 43) for-klarede vidnet, at Tiltalte 4 og Tiltalte 5 kørte til højre. Vidnet bakkede ud og holdt ca. 10 meter fra indkørslen. Vidnet standsede, da han så baklyset fra Tiltalte 4 og Tiltalte 5's bil og hørte bilen accelerere.
Af Retspatologisk Afdelings Personundersøgelse af 5. januar 2024 fremgår, at Tiltalte 2 blev undersøgt på skadestuen den 6. oktober 2023 kl. 14.18. Af konklusionen (del 4, side 201) fremgår blandt andet:
"Ved undersøgelsen den 06-10-2023, 14:30 af Tiltalte 2, CPR nr. (født 1988) fandtes en efter det oplyste 35-årig mand med al-derssvarende udseende. Legemsbygningen var kraftig og ernæringstil-standen over middel. Undersøgte var rolig, let irritabel, men medvirke-de villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod påvirket af medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes binde-hinder eller andetsteds.
De ikke nummererede seks fotos Instituttet har modtaget, omfattede en enægget kniv, en blodtilsmudset økse med en vinklet æg, hvor der på æggen manglede et mindre metalfragment, samt en økse med en lige æg.
Af tegn på vold påvistes to sammensyede læsioner i henholdsvis højre flanke (7) og højre sædebalde (8).
Læsion 7 var 8 cm dyb med underliggende stikkanal i bløddelsvævet tæt på bækkenvingen. Stikkanalens retning var mod højre og fremad.
Læsion 8 var med underliggende stikkanal i bløddelsvævet og muskula-turen. Stikkanalens retning var mod højre og fremad. Stikkanalens
side 17
længde kunne ikke vurderes.
Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændel-sestidspunkt. Læsion 7 kunne meget vel være opstået med kniv. Vurderet ud fra sårvinklerne for læsion 7 kan det muligt dreje sig om en tveægget kniv, om end en enægget kniv med skarp rygside, som på det af fotos tilsendte kniv, ikke kan udelukkes. Vurderet ud fra sår-vinklerne for læsion 8 kan det meget vel dreje sig om, som på det af fotos tilsendte metaløkse med vinklet æg.
Af hospitalsjournal fra Bornholms Hospital fremgik, at undersøgte inden ankomst til hospitalet var lavtrykket. Undersøgte blev behandlet med blødningsstandsende medicin og indbragt på hospitalet. Ved ankomst til hospitalet fandtes undersøgte stabil i vejrtrækning, puls og blodtryk. Undersøgtes blodprocent fandtes at ligge på 6 mmol/l (normalområdet for mænd 8,3-10,5 mmol/l). Der fandtes to læsioner på henholdsvis højre sædebalde og højre flanke. Undersøgte blev behandlet med yderligere blødningsstandsende medicin, stivkrampe-vaccine og antibiotisk behandling. Der blev udført en CT-skanningen og der påvistes ingen læsioner i bughulen, i området bag bughulen eller brud af de store rørknogler. Ved sammensyning af læsioner fandtes den ene stiklæsion, der gik 8 cm i dybden, at strække sig næsten helt til bækkenvingen. Den anden læsion sås med gennem-brud af sædebaldemuskulaturen. Der sås ingen større karlæsioner og kun let sivblødning i dybden. Der blev set små metalfragmenter i underhuden. Efterfølgende blev undersøgte behandlet med smerte-stillende medicin og der blev planlagt udskrivelse til dagen efter. Undersøgte havde ikke modtaget blodtransfusion.
På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet undersøgte uden den foretagne lægelige behand-ling kunne være bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet.
Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger i ansigtet (1-3), hudafskrabninger på højre arm og hånd (4, 5) samt mulig hudaf-skrabning/muligt snitsår på venstre arm (6).
Læsion 1, 2 og 5 var friske opstået ved let stump vold/ muligt ved skarp vold (6), meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelses-tidspunkt.
Højre hånd var misfarvet, hævet og spændt og der kunne ikke udelukkes brud. Undersøgte og hospitalspersonale blev informerede herom.
Læsion 3, 4 var af ældre dato opstået ved let stump vold, forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
side 18
Af tegn på sygdom fandtes fnat med kradsemærker."
Af Retspatologisk Afdelings Personundersøgelse, dateret 5. januar 2024, fremgår, at Tiltalte 4 blev undersøgt på skadestuen den 6. oktober 2023 kl. 16.00. Af konklusionen (del 6, side 266) fremgår blandt andet:
"Ved undersøgelsen den 06-10-2023 kl. 16:00 af Tiltalte 4, CPR nr. (født 1987) fandtes en efter det oplyste 36-årig mand med udseende svarende til alderen. Legemsbygningen var kraftig, og ernæringstilstan-den var over middel. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte var rolig men irritabel og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.
Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på højre hånd (1-3), venstre arm (6, 7), brystkassen (8, 9), bugen (10), højre skulder (11) og ryggen (12-14) samt underhudsblødninger på højre arm (4, 5). Læsionerne var alle friske, opstået ved let stump vold, meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Læsion 13, 14 havde et karakteristisk mønster, muligt et såkaldt pattern injury. Læsion 13 kunne være efter slag med en aflang genstand og læsion 14 kunne være efter kontakt med en genstand med flere spidser.
Øvrige læsioner kunne være opstået efter tumult eller lignende.
Det fandtes ingen typiske håndteringslæsioner på hænderne.
Af tegn på sygdom fandtes overvægt."
Af Retspatologisk Afdelings Personundersøgelse, dateret 5. januar 2024, fremgår, at Tiltalte 5 blev undersøgt på skadestuen den 6. januar 2023 kl. 15.00. Af konklusionen (del 5 side 243) fremgår blandt andet:
"Ved undersøgelsen den 06-10-2023 kl. 15:00 af Tiltalte 5, CPR nr. (født 1991) fandtes en efter det oplyste 31-årig mand med udseende svarende til alderen. Legemsbygningen var normal og ernæringstilstanden over middel. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer. Undersøgte var rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte frembød ingen tegn på akut, psykisk sygdom.
side 19
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes binde-hinder eller andetsteds.
I venstre øjes senehinde fandtes en rødlig fladeformet blodudtrædning.
Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger i ansigtet (1-4), på højre arm og hånd (7, 9-14), venstre underarm (17), begge ben (19-22), brystkassen (24), ryggen (26) og sædebalderne (29, 30), underhuds-blødninger i ansigtet (5, 6), på højre overarm (8), brystkassen (23) og nakken (25), snitsår på venstre 3. finger (15) samt læsioner bestående dels af hudafskrabning, dels af underhudsblødning (27, 28).
Læsionerne var alle friske, opstået ved let stump vold og skarp vold (15), meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt.
Læsion 27, 28 havde et karakteristisk mønster, såkaldt pattern injury, meget vel opstået ved slag med en aflang genstand.
Læsion 15 kunne meget vel være opstået i forbindelse med håndtering af en kniv eller anden skarp genstand.
Læsion 1, 3, 4, 7, 10, 19, 22, 24, 26, 29, 30 havde karakter af at være opstået i forbindelse med krads ved kontakt med buskads eller lignen-de.
De resterende læsioner var uspecifikke og kan meget vel være opstået under tumult eller lignende.
Der fandtes ingen tegn på sygdom."
Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.
De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Tiltalte 6 er af betydning for denne sag straffet
vedRetten på Bornholms dom af 12. oktober 2022 efter straffelovens § 244, stk. 1, med fængsel i 40 dage, betinget af 1 års prøvetid, sam-fundstjeneste og efterkommelse af en eventuel afgørelse fra Ungdoms-kriminalitetsnævnet. Betingelser indtil 12. juli 2023. Længstetiden for samfundstjeneste forlænget og ophørt den 1. maj 2023,
vedRetten på Bornholms dom af 2. november 2023 efter færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1 og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 89, med en bøde på 8.500 kr. samt betinget førerretsfraken-delse i 3 år.
side 20
vedRetten på Bornholms dom af 22. december 2023 efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og § 276, med fængsel i 8 måneder.
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 22. februar 2024 vedrørende Tiltalte 1 anført blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte 1 har velordnede personlige og sociale forhold herunder at han har fast bolig og er midt i et uddannelsesforløb, som dog pt. er afbrudt på grund af sagen.
Kriminalforsorgen har tillagt det vægt, at Tiltalte 1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at genneføre sam-fundstjeneste såvel som tilsyn."
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 3. april 2024 vedrørende Tiltalte 3 anført blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsætter vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har i sin vurdering lagt vægt på Tiltalte 3's overordnet gode sociale forhold. Der ses intet til hinder for, at hun vil kunne honorere kravene til en betinget dom med tilsyn, såvel som samfundstjeneste."
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 13. marts 2024 vedrørende Tiltalte 4 anført blandt andet:
side 21
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 4 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte 4 er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et så-dant vilkår gennemført.
Det skal anbefales, at der til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden samt, at der fastsættes en forholdsvis lang længstetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte 4 har ustabile sociale og personlige forhold i form af manglende bolig, er sygemeldt og har udfordringer med fysisk og psykisk helbred, ligesom han selv er i tvivl om han vil kunne gennemføre samfundstjeneste grundet sit hel-bred.
Endvidere har Kriminalforsorgen vurderet at Tiltalte 4 vil have gavn af krimi-nalitetsforebyggende samtaler igennem et tilsyn af Kriminalforsorgen li-gesom han selv er indstillet på at samarbejde omkring dette."
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 28. februar 2024 vedrørende Tiltalte 5 anført blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 5 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden, men med en forholdsvis lang længstetid.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte 5 har rela-tivt velordnede sociale og personlige forhold. Tiltalte 5 er dog uden bolig pt. men har mulighed for at tage ophold hos venner. Han oplyser at han arbejder på at få en bolig inden længe.
Tiltalte 5 er pt. i et afklaringsforløb og håber at kunne vende tilbage til sit gamle job eller få en flexjob. Tiltalte 5 har tidligere været i fast beskæfti-gelse.
side 22
Kriminalforsorgen har desuden lagt vægt på, at Tiltalte 5 er motieret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre sam-fundstjeneste såvel som tilsyn. Dog med hensyntagen til hans ryg hvad angår samfundstjeneste."
Kriminalforsorgen har i en erklæring af 19. marts 2024 vedrørende Tiltalte 6 anført blandt andet:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 6 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 6 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Det anbefales, at der fastsættes et ubetinget vilkår om, at Tiltalte 6 skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiseren-de stoffer efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Vedrørende egnethed til tilsyn, finder Kriminalforsorgen, at Tiltalte 6 vil have gavn af støtte og vejledning til at skabe en kri-minalitetsfri tilværelse og forebygge ny kriminalitet. Der ses et behov for støtte i flere af hans sociale og personlige forhold.
For såvidt angår samfundstjeneste, er det Kriminalforsorgens vurde-ring, at Tiltalte 6 er egnet til en dom med vilkår om samfundstjeneste, ikke mindst på baggrund af et tidligere forløb, hvor han ikke havde problemer med at overholde vilkårene. Det er imidlertid Kriminalforsorgens opfattelse, at Tiltalte 6 har brug for at blive fastholdt og støttet i misbrugsbehandling, da misbruget ses som hans primære årsag til kriminalitet og øvrige sociale problemer. Kriminalforsorgen anbefaler derfor, at der i stedet for samfundstjeneste overvejes et ubetinget vilkår om narkobehandling."
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold oplyst, at er uddannet og har været beskæftiget som erhvervsfisker i 10-12 år. Han har været sygemeldt de seneste 3 år som følge af et voldeligt overfald. Han har et misbrug af eufori-serende stoffer og har været i misbrugsbehandling siden 2020.
Tiltalte 4 har om sine personlige forhold oplyst, at han går sygemeldt bl.a. på grund af sin ryg og på grund af stress. Han har fået konstateret slid-gigt i ryggen. Han skal udredes for ADHD.
side 23
Tiltalte 5 har om sine personlige forhold oplyst, at hans boligforhold og arbejdssituation er uændret.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold oplyst, at han mistede sit ar-bejde på grund af sagen, men at han regner med at kunne starte igen efter sa-gens afslutning.
Tiltalte 3 har om sine personlige forhold oplyst, at hun er i arbejde.
De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. oktober 2023 til den 18. december 2023.
Tiltalte 6 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. okto-ber 2023 til den 22. december 2023.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Den første episode
Efter bevisførelsen, herunder navnlig Tiltalte 2's og Vidnes tro-værdige forklaringer, finder retten det bevist, at Tiltalte 5, efter at han og Tiltalte 4 havde indfundet sig på Tiltalte 2's bopæl om aftenen, og der mellem Tiltalte 5 og Tiltalte 2 var opstået skænderier om en gæld, "hoppede på"Tiltalte 2, der skubbede eller slog Tiltalte 5 omkuld og derefter, mens Tiltalte 5 lå ned, ad to omgange tildelte Tiltalte 5 flere slag i hovedet med knyttet næve. Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 5 herefter fra den bil, han var ankommet i, fremtog en kniv, som han havde medbragt, hvorefter han gik truende frem mod Tiltalte 2 med kniven. Endelig findes det bevist, at Tiltalte 2 herefter fra en huggeblok i indkørslen fremtog en økse, som han gik truende frem mod Tiltalte 5 og Tiltalte 4 med, hvilket fik Tiltalte 5 og Tiltalte 4 til at sætte sig ind i bilen for at køre fra stedet, idet Tiltalte 5 dog forinden to gange forsøgte at bak-ke Tiltalte 2 ned, mens denne slog ud efter og ramte bilen med øksen, og idet Tiltalte 5 gennem et åbent bilvindue henvendt til Tiltalte 2 råbte, at de ville komme tilbage og slå ham ihjel, eller ord af denne betydning.
På denne baggrund findes Tiltalte 2 skyldig i den i forhold 5 rejste til-tale for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have tildelt Tiltalte 5 flere slag i hovedet med knyttet hånd. Henset til forløbet forud for Tiltalte 2's voldsudøvelse finder retten, uanset det må lægges til grund, at det var Tiltalte 5, der først "hoppede på" Tiltalte 2, at volden ikke kan henføres under straffelo-vens § 13 om nødværge eller nødværge in excess eller § 248 om slagsmål.
Retten finder det endvidere bevist, at Tiltalte 5 i forhold 1 har gjort sig skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved to gange at forsøge at bakke Tiltalte 2 ned, idet retten navnlig på baggrund af
side 24
Vidnes forklaring lægger til grund, at Tiltalte 2 kun undgik at blive ramt, fordi han sprang til siden, da bilen bakkede mod ham.
Den anden episode
Efter bevisførelsen, herunder navnlig Tiltalte 2's troværdige forklaring sammenholdt med flere af de øvrige tiltaltes forklaringer under grundlovsfor-hør, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 6, Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 senere samme nat opsøgte Tiltalte 2 på dennes bopæl, idet de tiltal-te medbragte flere våben, herunder mindst to økser, to skruetrækkere og en karambit-kniv.
Det findes bevist, at Tiltalte 3, da de ankom til adressen, gik frem til et vindue i husets stueetage, mens de øvrige tiltalte forblev foran huset, idet Tiltalte 5 stod foran huset med en af de to medbragte økser i hånden, og idet Tiltalte 6 dog ikke på noget tidspunkt var inde på Tiltalte 2's matrikel eller i øvrigt havde nogen kontakt med Tiltalte 2 eller de øvrige tiltalte under episoden.
Det findes endvidere bevist, at Tiltalte 2 herefter i stuen antændte en spraydåse med bremserens, og at han gennem et åbentstående vindue sendte en flamme i retning mod Tiltalte 3, der stod 2-4 meter derfra. He-refter havde Tiltalte 2 gennem et åbentstående vindue kontakt til Tiltalte 5, som han opfordrede til at smide øksen fra sig, således at Tiltalte 5 og Tiltalte 2 kunne slås "mand mod mand" uden brug af våben. Da Tiltalte 2 åb-nede døren, kunne han imidlertid konstatere, at Tiltalte 5 fortsat havde øksen i hånden, hvorfor Tiltalte 2 fra stuen medbragte en hjemmelavet trækølle med pigge. Da Tiltalte 2 kom ud af huset, blev han angrebet af Tiltalte 5, der svinge-de øksen mod ham. Tiltalte 2 fik fravristet øksen fra Tiltalte 5 og smed både den hjemmelavede trækølle og øksen i et nærliggende buskads, hvorefter der op-stod tumult, og Tiltalte 2 og Tiltalte 5 blandt andet væltede omkuld på jorden, hvor de sloges.
På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder navnlig fundene ved den retspatologiske undersøgelse af Tiltalte 2, findes det bevist, at Tiltalte 5 i forbindelse med tumulten har stukket Tiltalte 2 i højre flanke med den medbragte karambit-kniv. Det findes endvidere ved de afgivne for-klaringer sammenholdt med fundene ved den retspatologiske undersøgelse af Tiltalte 4, bevist, at Tiltalte 2 under tumulten tilføjede Tiltalte 4 mindst et slag i ryggen med den hjemmelavede trækølle.
Endelig findes det ved Tiltalte 2's og ved Tiltalte 1's forklaring bevist, at Tiltalte 1, mens Tiltalte 2 sad oven på Tiltalte 5, der lå på jor-den, slog Tiltalte 2 i den højre balde med den anden af de to medbragte øk-ser, og at slaget var så hårdt, at øksen gennembrød sædebaldemuskulaturen og blev siddende i Tiltalte 2's balde.
side 25
Efter bevisførelsen finder retten det ikke med den for en domfældelse fornød-ne sikkerhed bevist, at de tiltalte opsøgte Tiltalte 2 med det formål i forening at udøve vold mod Tiltalte 2. Retten finder således ikke tilstrække-ligt sikkert grundlag for at tilsidesætte de tiltaltes forklaring om, at de tog ud til Tiltalte 2 for at drøfte skaderne på bilen, samt at de alene medbragte de omhandlede våben med henblik på at skræmme Tiltalte 2, idet Tiltalte 2 tidli-gere på aftenen havde udøvet vold mod Tiltalte 5 og havde angrebet Tiltalte 5 og Tiltalte 4's bil med en økse. Retten lægger herved tillige vægt på, at det ikke med den for en domfældelse fornødne sikkerhed er fastslået, at de tiltalte hver især var bekendt med, at de øvrige tiltalte medbragte våben. På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at dømme de tiltalte for at have ud-øvet vold i forening, og de tiltalte findes alene at kunne dømmes for den vold, de selv har udøvet eller aktivt har medvirket til.
Efter det ovenfor anførte finder retten det bevist, at Tiltalte 5 to gange har slået ud efter Tiltalte 2 med en økse og har stukket Tiltalte 2 en gang i højre flanke med en kniv. Herefter, og da retten efter det ovenfor beskrevne hændelsesforløb ikke finder grundlag for at henføre denne vold under straffe-lovens § 13 om nødværge eller nødværge in excess eller § 248 om slagsmål, findes Tiltalte 5 i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, samt forsøg herpå. Retten bemærker herved, at den udøvede vold ikke findes at være af en så grov beskaffenhed, at denne kan henføres under straf-felovens § 246.
Det findes endvidere efter det ovenfor anførte bevist, at Tiltalte 1 har slået Tiltalte 2 en gang i højre balde med en økse. På denne baggrund, da ret-ten efter det ovenfor beskrevne hændelsesforløb samt under hensyn til karak-teren af den udøvede vold ikke finder grundlag for at henføre volden under straffelovens § 13 om nødværge eller nødværge in excess eller § 248 om slagsmål, findes Tiltalte 1 i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 245, stk. 1. Retten bemærker herved, at den udøvede vold ikke fin-des at være af en så grov beskaffenhed, at denne kan henføres under straffe-lovens § 246.
Efter bevisførelsen finder retten det ikke med den for en domfældelse fornød-ne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2, da han antændt spraydåsen og sendte flammen gennem et åbenstående vindue med retning mod Tiltalte 3, der stod 2-4 meter fra Tiltalte 2, havde forsæt til at begå vold mod Tiltalte 3. Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 3, jf. retsplejelovens § 883, stk. 2, nr. 4.
Det findes efter det ovenfor anførte bevist, at Tiltalte 2 har udøvet vold mod Tiltalte 4 ved at slå denne en gang i ryggen med en hjemme-lavet kølle med pigge. Henset til forløbet forud for voldens udøvelse, herun-der at volden blev udøvet i umiddelbar forbindelse med en større tumult, hvorunder Tiltalte 2 selv blev tilføjet alvorlige skader ved stik med kniv og slag med en økse, finder retten, at volden må anses for omfattet af straffelo-
side 26
vens § 13, stk. 2, om nødværge in excess. Tiltalte 2 straffes derfor ik-ke for denne vold.
Efter bevisførelsen findes det ikke med den for en domfældelse fornødne sik-kerhed bevist, at de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 har udøvet vold eller aktivt har medvirket hertil, hvorfor disse tiltalte frifindes, jf. rets-plejelovens § 883, stk. 2, nr. 4.
Strafudmålingen
Straffen for Tiltalte 5 fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straf-felovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 6. Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på voldens meget alvorlige karakter, herunder de alvorlige skader, som forurettede blev påført ved volden.
Straffen for Tiltalte 1 fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 82, nr. 3. Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på voldens meget alvorlige karakter, herunder de alvorlige og potentielt livstru-ende skader, som forurettede blev påført ved volden. Henset til forløbet for-ud for tiltaltes voldsudøvelse, herunder at forurettede forinden havde an-tændt indholdet af en spraydåse med brændbart indhold og rettet flammen herfra mod tiltaltes kæreste samt havde tilføjet Tiltalte 4 et slag i ryg-gen med en trækølle med tilspidsede pigge, og at Tiltalte 1's vold blev udøvet på et tidspunkt, hvor Tiltalte 2 sad overskrævs på Tiltalte 5 og sloges med denne, lægger retten som formildende omstændighed vægt på, at tiltal-tes gerning grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244. Retten lægger ved straffens udmåling vægt på voldens karakter, men har som formildende omstændighed lagt vægt på, at det var den forurettede, der først initierede fysisk kontakt med tiltalte.
Konfiskationsspørgsmålet
Retten tager påstanden om konfiskation, overfor hvilken ingen af de tiltalte har gjort indsigelser, til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Sagsomkostninger
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 5 skal betale de sagsomkostninger, der angår deres sag, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt.
Tiltalte 2 skal betale en fjerdedel af de sagsomkostninger, der angår hans sag. Den resterende del af sagsomkostningerne vedrørende hans sag af-holdes af statskassen, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.
side 27
Sagsomkostningerne vedrørende de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 afholdes af statskassen, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1.
Godtgørelse og erstatning
Retsformanden finder, at den af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 5 mod Tiltalte 2 udøvede vold har haft en sådan særlig grov karakter, at Tiltalte 1 og Tiltalte 5 skal betale Tiltalte 2 en godtgørelse på 20.000 kr. i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
Der findes ikke at være grundlag for at tilkende Tiltalte 3 en godt-gørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller stk. 4.
Den af Tiltalte 1 nedlagte erstatningspåstand findes ikke at angå et for-hold, for hvilket der er rejst tiltale under sagen, hvorfor denne ikke tages un-der påkendelse, men henvises til civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 5 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måne-der.
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte 3 frifindes.
Tiltalte 4 frifindes.
Tiltalte 6 frifindes.
Hos de tiltalte konfiskeres en karambit-kniv med skede, to økser, et økseetui, en hjemmelavet kølle og to skruetrækkere.
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 5 skal betale de sagsomkostninger, der angår deres sag.
Tiltalte 2 skal betale en fjerdedel af de sagsomkostninger, der angår hans sag. Den resterende del af sagsomkostningerne afholdes af statskassen.
Sagsomkostningerne vedrørende de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 6 afholdes af statskassen.
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 5 skal in solidum inden 14 dage til Tiltalte 2 betale 20.000 kr. med tillæg
side 28
af procesrente fra denne dom.
Dommer