Klimabevægelsens begæring, om at et søgsmål om blandt andet gyldigheden af anlægsloven om Lynetteholm skulle tillægges opsættende virkning, blev ikke taget til følge

ØSTRE LANDSRET

KENDELSE

afsagt den 22. marts 2024

Sag BS-7904/2022-OLR

(14. afdeling)

Klimabevægelsen i Danmark   

(advokat Eskil Nielsen, beskikket, og   

advokat Jonas Christoffersen, beskikket)   

mod   

Transportministeriet   

(advokat Jakob Kamby)

og   

Udviklingsselskabet By & Havn I/S   

(advokat Jacob Schall Holberg)   

Denne kendelse vedrører en anmodning om opsættende virkning.

Landsdommerne Michael Kistrup, Benedikte Holberg og Rikke Skovby har del-taget i afgørelsen

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 22. oktober 2021 og er ved denne rets kendelse af 28. februar 2022 henvist til behandling ved landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

2

Indhold  

1. Parternes påstande i hovedsagen og begæringen om opsættende virkning 3 

2. Sagsfremstilling   4 

2.1. Parterne 4

2.1.1. Klimabevægelsen 4

2.1.2. Transportministeriet 4

2.1.3. By & Havn 4

2.2. Lynetteholm-projektet og grundlaget herfor 5

2.3. Miljøundersøgelser mv. forud for anlægslovens vedtagelse 7

2.4. Anlægsloven, tilblivelse og vedtagelse 55

2.5. Miljøundersøgelser, herunder tredjepartsgranskningen, og andre oplysninger   

efter vedtagelsen af anlægsloven 64

2.6. Espoo-processen 91

2.7. Øvrige internationale høringer 121

2.8 Andet 132

2.8.1. Jordbortskaffelse 132

2.8.2. Stormflodssikring 134

3. Forklaringer 135 

4. Retsgrundlag 153 

4.1. Nationale regler 153

4.2. Espoo-koventionen 156

4.3. VVM-direktivet 162

5. Anbringender 167 

5.1. Klimabevægelsen 168

5.2. Transportministeriet 194

5.3. By & Havn 221

6. Landsrettens begrundelse og resultat 270

3

1. Parternes påstande i hovedsagen og begæringen om opsættende virkning  

Sagsøgeren, Klimabevægelsen i Danmark, har under sagen nedlagt følgende reviderede påstande over for de sagsøgte, Transportministeriet og Udviklings-selskabet By & Havn I/S (herefter By & Havn), jf. processkrift VII af 21. august 2023:   

1. Transportministeriet skal anerkende, at lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm er ugyldig, subsidiært at § 1, stk. 1 og 2, i nævnte lov er ugyldi-ge.   

2. Transportministeriet og Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal anerkende, at det er uberettiget at lade de anlægsarbejder, der er omfattet af lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm, bringe til udførelse.   

Transportministeriet og By & Havn har heroverfor påstået frifindelse.   

Klimabevægelsen har under sagens forberedelse endeligt fremsat følgende be-gæring om opsættende virkning:   

” Principalt: Søgsmålet tillægges opsættende virkning, således at anlæg-get af Lynetteholms perimeter i medfør af § 1, stk. 1, i lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm (anlægsloven) ikke kan fortsættes, før det ved dom måtte blive fastslået, at vedtagelsen af anlægsloven og anlægget af Lynetteholm er i overensstemmelse med forskrifterne om international høring i miljøvurderingsloven § 38, VVM-direktivet arti-kel 7-8a og Espoo-konventionen artikel 2-7.   

Subsidiært: Søgsmålet tillægges opsættende virkning, således at anlæg-get af Lynetteholms perimeter i medfør af § 1, stk. 1, i lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm (anlægsloven) ikke kan fortsættes, før Folketinget har truffet beslutning om at fortsætte anlægget af Lynet-teholm efter gennemførelsen af en international høring i overensstem-melse med forskrifterne i miljøvurderingsloven § 38, VVM-direktivet artikel 7-8a og Espoo-konventionen artikel 2-7.”    

Transportministeriet har nedlagt påstand om, at Klimabevægelsens begæring om opsættende virkning ikke tages til følge.   

By & Havn har nedlagt påstand om, at begæringen afvises, subsidiært at begæ-ringen ikke tages til følge.

Begæringen om opsættende virkning er behandlet under en mundtlig formali-tetsprocedure, der har haft en varighed af 7,5 retsdage, første dag den 22. november 2023 og sidste dag den 22. januar 2024.   

4

2. Sagsfremstilling

2.1. Parterne

2.1. 1. Klimabevægelsen  

Klimabevægelsen har følgende vedtægter:

”Vedtægter

Vedtaget på det stiftende møde den 2. marts 2008, revideret efter foreningens landsmøde den 4. oktober 2008, 1. marts 2009, 28.februar 2010, 26. september 2010, 2. oktober 2016, 8. oktober 2017, samt 30. september 2018

…

§ 1 Navn og hjemsted

350 Klimabevægelsen i Danmark er en demokratisk og folkelig forening med hjemsted i København.

§ 2 Formål

350 Klimabevægelsen i Danmark arbejder som del af den globale kli-mabevægelse, der beskrives af 350 organiseringsmanifest, for

• at stoppe menneskeforskyldt global opvarmning og dens uac-

ceptable konsekvenser for mennesker og livet på jorden

• en fælles løsning, som er solidarisk og retfærdig, både på lokal

og global plan

• en klimapolitik, som tager udgangspunkt i den videnskabelige

konsensus blandt klimaforskere. Vores grundlæggende reference er Parisaftalens klimamål.

…”

2.1.2. Transportministeriet

Myndighedskompetencen for miljøvurdering af Lynetteholm var delt mellem Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen i perioden fra modtagelsen af ansøgning om miljøvurdering i august 2019 og frem til den 3. juli 2020, hvor Miljøministeren overdrog den samlede myndighedskompetence til Trafikstyrelsen.   

Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen har dog både før og efter overdragelse af myndighedskompetencen haft et tæt samarbejde i miljøvurderingsprocessen.

2.1.3. By & Havn

Af vedtægterne for By & Havn fremgår blandt andet, at interessentskabet er stiftet af Den Danske Stat v/transport-, bygnings- og boligministeren og Køben-havns Kommune. Det er By & Havns formål blandt andet at forestå udvikling af interessentskabets arealer og forestå havnedrift i Københavns Havn. Ved § 1 i lov nr. 1157 af 11. juni 2021 blev By & Havn bemyndiget til blandt andet at an-lægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn.

5

2.2. Lynetteholm-projektet og grundlaget herfor

Lynetteholm skal ifølge det endelige projekt etableres som et ca. 2,8 km² opfyldt område øst for Trekroner Søfort mellem Nordhavn og Refshaleøen. Den østlige perimeter skal etableres med et kystlandskab, hvor perimeterkonstruktionerne består af dæmninger med stenbeskyttelse, dæmninger med foranliggende sand-strande eller stenstrande samt kystfremspring. Det endelige projekt har følgen-de udformning (model fra By og Havns hjemmeside):

Grundlaget for projektet er i første række en principaftale indgået den 5. okto-ber 2018 mellem den daværende regering (V, LA og K) og Københavns Kom-mune om at anlægge en ny ø, Lynetteholm. Det følger af principaftalen og den politiske aftale og tillige af anlægslovens motiver, at anlæg af Lynetteholm skal bidrage til at løse en række udfordringer i hovedstaden. Projektet vil blandt an-det kunne skabe plads til deponering af overskudsjord, sikre arealer til flere boliger og virksomheder, øge lønsomheden af og skaffe finansiering til nød-vendige investeringer i infrastruktur, indgå som et led i klimasikringen af Kø-benhavn mod stormflod fra nord og give mulighed for at udflytte visse havne-aktiviteter fra Inderhavnen.

Det heder i principaftalen blandt andet:

”  Økonomi

Parterne er enige om, at etablering af Lynetteholmen inklusive den nødvendige infrastruktur – Østlig Ringvej og metrobetjening – må ske med det udgangspunkt, at der er tale om et projekt, der kan finansieres af egne indtægter (jorddeponering, grundsalg, brugerbetaling i metro

6

og på Østlig Ringvej og bidrag fra andre grundejere samt forskellige driftsindtægter som fx havnedrift, parkering mv.). Anlæg af Lynette-holmen ved spuns og jordopfyld er isoleret set selvfinansierende.

…

Den videre proces

Regeringen og Københavns Kommune er enige om, at denne aftale skal udmøntes gennem økonomiske, tekniske og juridiske løsninger, der skal afklares nærmere i det videre arbejde.

Det er afgørende, at selve etableringen af Lynetteholmen igangsættes hurtigst muligt, da opfyldningen af området vil tage en længere årræk-ke. Som første skridt gennemfører By & Havn en VVM-undersøgelse af etableringen af Lynetteholmen. På grundlag af VVM-undersøgelsen fremsættes forslag til lov om etablering af Lynetteholmen og om opret-telse af Lynetteholmen I/S.

…

Godkendelse af principaftalen

Aftalen forudsætter ud over godkendelse i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og opbakning fra et flertal i Folketinget også tilslutning fra Frederiksberg Kommune i kraft af deres medejerskab af Metroselskabet.

…”

Principaftalen førte til, at regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 25. oktober 2018 indgik en aftale om anlæg af Lynetteholm. Det hedder i aftalen blandt andet:

”Anlæg af Lynetteholmen

Parterne noterer sig, at regeringen (V, LA og K) har indgået en princi-paftale med Københavns Kommunes overborgmester (S) om anlæg af Lynetteholmen. Parterne er enige om at tilslutte sig indholdet i denne aftale.

…

Parterne er enige om, at der i første omgang gennemføres en VVM-undersøgelse af anlæg af Lynetteholmen. På baggrund af VVM-undersøgelsen vil der blive fremsat en anlægslov for anlæg af øen Ly-netteholmen.

…”

Efter gennemførelse af miljøundersøgelser, jf. herom i afsnit 2.3, blev anlægslo-ven vedtaget den 4. juni 2021, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.4. Efter lovens ved-tagelse er der gennemført flere yderligere miljøundersøgelser mv., se nærmere herom i afsnit 2.5.

Den 31. maj 2022 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og Ven-stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konserva-tive Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om tilpasning af Lynetteholm og

7

forundersøgelse af stormflodssikring. Tilpasningen skulle ske, da man efter blandt andet svensk opmærksomhed om spørgsmålet havde opgivet klapning i Køge Bugt.

Anlæggelsen af Lynetteholms omkreds er opdelt i to faser med etablering af først fase 1-perimeteren og dernæst fase 2-perimeteren. Heraf er den første pe-rimeter etableret, mens etableringen af den anden perimeter netop er igangsat.

2.3. Miljøundersøgelser mv. forud for anlægslovens vedtagelse

By & Havn har i forbindelse med Lynetteholm-projektet været bistået af de tek-niske rådgivere DHI, Rambøll og COWI.

Rambøll udarbejdede til By & Havn den 12. juli 2019 et forudsætningsnotat an-gående VVM-rådgivning. Der er blandt andet anført følgende i forudsætnings-notatet:

” 1. INDLEDNING

Formålet med dette forudsætningsnotat er at sætte rammerne for gen-nemførelsen af miljøundersøgelsen af Lynetteholmen. Undersøgelsen omhandler de miljø- og naturmæssige konsekvenser ved at anlægge den nye ø, Lynetteholmen, der på længere sigt skal udvikles til en ny bydel.

…

3. METODE TIL GENNEMFØRELSE AF MILJØVURDERING

…

3.2.1.3 Påvirkningens intensitet

Ved påvirkningens intensitet forstås hvor kraftig en miljøpåvirkning er (f.eks. hvor meget stiger støjen i nærområdet, eller hvor meget og hvor-dan vandstrømsforholdene ændrer sig ved en etablering af Lynette-holmen).

Tabel 3-3 Kriterier for påvirkningens intensitet.

8

5. Forudsætnin ger for miljøforhold 

…

5.2 Havstrategi direktivet

5.2.1 Metode

9

Kortlægning

Havstrategi direktivet har til formål at beskytte havmiljøet og naturres-sourcer og fremme en bæredygtig udnyttelse af havområder. Havstra-tegi direktivet skitserer 11 deskriptorer, der anvendes til at vurdere mil-jøtilstanden (GES=Good Environmental Status) for havområder. Som del af den danske havstrategi skal der udføres en vurdering af projek-tets påvirkning af hver enkelt deskriptor (biodiversitet, invasive arter, kommercielle fisk og skaldyr, fødenet, eutrofiering, havbundens inte-gritet, hydrografisk tilstand, forurenende stoffer, forurenende stoffer i fisk og skaldyr, marint affald, energi, undervandsstøj), samt påvirknin-gernes indvirkning på den overordnede målsætning for havmiljøet for projektområdet. Basis for denne kortlægning vil være beskrivel-ser/vurderinger udført i afsnittene om bundtopografi og sediment, hy-drografi, vandkvalitet, støj, marin natur, erhvervsfiskeri

Vurdering

Der foretages en opgørelse og vurdering af hvilke deskriptorer projek-tet potentielt vil kunne påvirke. For hver af disse deskriptorer vil der blive foretaget vurdering af påvirkningernes omfang, samt af den over-ordnede påvirkning af miljømålsætningen for havområdet.

…

5.6 Hydrografi

5.6.1 Metode

Kortlægning

Kortlægning og beskrivelse af de hydrografiske parametre indenfor på-virkningsområde/modelleringsområde omfatter beskrivelse af dybde-forhold, eksisterende strøm- vandstandsforhold og nuværende bølge-forhold. Ændringer i strømforholdene beskrives med fokus på kontrak-tion i Kronløbet og evt. lukning af Lynetteløbet. Ændringer i vandskif-tet kvantificeres.

Vurdering

Vurdering foretages af påvirkning af hydrografiske forhold ved etable-ring af Lynetteholmen, herunder fremtidige vandstandsforhold og fremtidige forhold i relation til klimaændring/klimasikring. Det skal be-lyses, hvorledes vandstandsvariationerne påvirkes i havnen herunder om ekstreme situationer kan forværres eller forbedres. Ændringer af vandskiftet i Københavns Havn skal beskrives da det har væsentlig ind-flydelse på opnåelse af badevandskvalitet i Havnen.

…”

Den 29. august 2019 ansøgte By & Havn Miljøstyrelsen om en miljøvurdering for projekt om anlæg af Lynetteholm i Københavns Havn. Der hedder i ansøg-ningen blandt andet:

”Baggrund for projektet

…

Lynetteholmen har i principaftalen af 5. oktober 2018 mellem Regerin-gen og Københavns Kommune en skitseudformning baseret på en ræk-ke tekniske bindinger. Den skitserede udformning var imidlertid ikke

10

fuldstændig fastlagt, ligesom de tekniske bindinger ikke var fuldt af-dækket.

By & Havn har siden principaftalen kvalificeret udformningen af Lynet-teholmen i dialog med tekniske rådgivere og gennem dialog med rele-vante interessenter.   

I Bilag 1 er vist en afgrænsning af Lynetteholm som angivet i principaf-talen samt det forslag By & Havn efterfølgende har fået udarbejdet, og som er genstand for denne ansøgning.

…

Tidshorisont

Anlægsaktiviteter for etablering af Lynetteholmen, med konstruktion af perimeter og klargøring til modtagelse af jord, forventes igangsat i løbet af 2021 og løbe indtil 2023. Da Københavns Kommunes restkapacitet til modtagelse af forurenet jord er begrænset, forventes en del af konstruk-tionen klargjort til modtagelse af jord i løbet af 2022, således af driften af depotet med opfyldning og efterbehandling forventes startet i løbet af 2022 og forventes at løbe i 30-40 år.”

By & Havn indkaldte idéer og forslag til miljøvurdering af Lynetteholm ved en offentlig høring fra den 11. oktober til den 8. november 2019. Det er anført i indkaldelsen, at formålet med idéfasen var, at borgere og øvrige interessenter, der kunne blive berørt af projektet, fik mulighed for at stille spørgsmål og for at komme med forslag og ideer til emner, som skulle have særligt fokus i miljø-vurderingen. Det fremgår endvidere af høringsskrivelsen, at når høringen var afsluttet, ville Miljøstyrelsen sammenfatte de indkomne forslag og i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejde en udtalelse om, hvad der skulle indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af miljøkonsekvensrappor-ten.

Indkaldelsen blev sendt til de svenske myndigheder ved en mail af 4. oktober 2019.

DHI udarbejdede den 13. februar 2020 en såkaldt ATR (Activity Time Ressour-ces) med titlen Hydrauliske beregninger for baseline og endeligt projektforslag. Det hedder i ATR’en blandt andet:

”Formål med ATR   

At etablere:

1. Det endelige hydrauliske grund l ag for en basisbeskrivelse af de nu-værende forhold

2. Det endelige hydrauliske grundlag for de fremtidige forhold med Lynetteholm og et dertil tilknyttet proceslandskab 3 . Vurdere og kvantificere de hydrauliske påvirkninger af det forvente-de endelige projektforslag af Lynetteholm opfyldningen

…

11

I det indledende arbejde blev der estimeret at Lynetteholm skaber en blokering af vand og saltbalancen, som potentielt vil kunne opfattes som kritisk ud fra hvad der blev accepteret i forbindelse med Øre-sundsforbindelsen. Da blokeringsmålet er svært at relatere til, bliver der udført parallelberegninger med en havspejlsstigning på 5 cm for både baseline og projektforslag. Den til disse forhold tilknyttede blokering vil gøre det muligt at kvantificere, hvor stor en havspejlsstigning, der skal til for at eliminere den estimerede påvirkning fra projektet af vand- og saltbalancen gennem Øresund . Sidstnævnte undersøgelse er vigtig af tre grunde:

1. Det er svært at relatere til hvad den t i dligere estimerede bloke-

ring betyder rent fysisk (udover en dæmpning af dynamikken). 

2. Der ligger noget pædagogisk i at vise, at der reelt ikke eksisterer

en nulløsning, som følge af de klimaafledte havspejlsstign i nger. 

3. Beregningerne vil vise , at etableringen af Lynetteholm modvir-

ker effekten af de klimaafledte havspejlsstigninger.

4. Det vi l være muligt at kvantificere hvor stor en havspejlstigning, 

der skal til for at ophæve den med projektforslaget tilførte bloke-

ring af vand - og saltudveksling gennem Øresund. 

5. Beregningerne vil vise at de forventede fremtidige havspejlsstig-

ningerne får langt større indvirkning på vand- og saltbalancen gennem Øresund.

…”

Miljøstyrelsen sammenfattede indholdet af høringssvarene fra den første offent-lighedsfase (”idefasen”) i et høringsnotat af 30. juni 2020. Der anføres blandt andet følgende i notatet:

”1. Indledning

Første offentlighedsfase (idefasen) er gennemført i perioden 11. oktober – 8. november 2019. Der er modtaget 195 høringssvar fra borgere, fore-ninger, virksomheder og myndigheder.

Projektet, som der er foretaget en høring over, omfatter 3 delprojekter, hvis miljøkonsekvenser hver især og samlet skal belyses. Det drejer sig om:

•Konstruktion af øens afgrænsning – perimeteren (landindvin-ding)

•Opfyldning inden for afgrænsning med forurenet, lettere forure-net og ren jord (jordopfyld)

•Opgradering af vejadgang eller etablering af ny vejadgang til jorddeponi (vejadgang)

…

4.11. Hydrografi og kystmorfologi

I flere høringssvar påpeges vigtigheden af simulering af strømforhold, sedimenttransport og erosion til vurdering af konsekvenser ved ændret gennemstrømning i Øresund og påvirkning af kysten langs sundet.

12

Der peges konkret på vurderinger af konsekvenser for Amager Strand-park og området nord for Nordhavnen i Gentofte Kommune.

…

6.3. Alternativer - Lynetteholm

I høringssvarene indgår forslag om forskellige alternativer til etablerin-gen af Lynetteholm.

Det drejer sig om alternative placeringer af jorddepoter, herunder KMC Nordhavn, AV Miljø, Amager Strandpark, Avedøre Holme, Peberhol-men. Der er ligeledes ønske om, at en undersøgelse af alternative place-ringer af jorddepoter i Københavns Kommune indgår.

2 tegnestuer har indsendt forslag med alternativer til projektet. Der pe-ges i det ene forslag konkret på en alternativ placering i form af en ny ø ved Middelgrunden. Det andet forslag omhandler et alternativt forslag til kystsikring - herunder også kystsikring af en større del af Amager i et ” Blødt forsvar for København” .

Det anføres, at projektet bør ses i kumulation med et andet stort lan-dindvindingsprojekt – Avedøre Holme.

Der udtrykkes i flere høringssvar ønske om undersøgelser af alternative udformninger af øens afgrænsning, samt forskellige forslag til udform-ningen af havneløbet mellem Nordhavn og Lynetteholm. Scenarier for grønne og blå-grønne forbindelser – sammenhængende forløb med ad-gang til natur på land og på vand – i kystlandskabet ønskes også ind-draget.

I flere høringssvar efterspørges en undersøgelse af alternativer til kli-masikring af København i stedet for etablering af Lynetteholm.

6.4. 0-alternativ

Det påpeges, at ved belysning af 0-alternativet skal afledte miljøeffekter ved ikke at gennemføre projektet indgå eksempelvis støj- og støvpå-virkning ved eventuelt fortsat opfyld på Nordhavnen.

7. Grænseoverskridende miljøpåvirkninger - ESPOO

Sverige udtrykker ønske om at deltage i miljøvurderingsprocessen, og der er modtaget foreløbige svar fra Sjöfartsverket, Havs- och vatten-myndigheten, Trafikverket, SMHI, Länsstyrelsen Skåne, Sveriges Geo-logiske Undersökninger og Malmö Stad. Høringssvarene fra de svenske myndigheder og institutioner er vedlagt i bilag 2.

Overordnet påpeger Sverige, at en del af det produktive havområde i sundet fjernes, og at projektet får betydning for strømforhold og erosion i Øresund.

Sverige konstaterer, at projektet vil indebære en påvirkning af marine habitater ved etablering af øen. Der påpeges ligeledes en risiko for foru-rening med udsivende stoffer, og at foranstaltninger til at forhindre lækage af dem bør inddrages.

13

Vurderinger af klapning af opgravede bundmateriale (gytje) bør også indgå.

…”

De svenske høringssvar er der redegjort for i afsnittet om Espoo-processen (af-snit 2.6).

Miljøstyrelsen udarbejdede ligeledes den 30. juni 2020 et såkaldt bestillingsnotat med et bidrag til udtalelse om afgrænsning af indholdet af miljøkonsekvens-rapporten for etablering af Lynetteholm. Der hedder i notatet blandt andet:

”Resume

Dette bestillingsnotat foreslår omfanget af de miljøundersøgelser, der skal ligge til grund for miljøkonsekvensrapporten (VVM-redegørelsen) for etablering af Lynetteholm, for så vidt angår opfyldning af Lynette-holm med forurenet jord. Omfanget af miljøundersøgelser for de øvrige dele af projektet i form af landindvinding og vejadgang fastlægges sær-skilt af Transport- og Boligministeriet.   

…

Miljøvurderingen af etableringen af Lynetteholm omfatter påvirknin-gerne ved at anlægge og drive selve Lynetteholm som ny landindvin-ding og opfyldning med ren, lettere forurenet og forurenet jord.

…

Det samlede projekt, der her skal miljøvurderes, omfatter 3 delprojek-ter, hvis miljøkonsekvenser hver især og samlet skal belyses. Det drejer sig om:

•Delprojekt 1: Landindvinding - Konstruktion af øens afgræns-ning – perimeteren

•Delprojekt 2: Jordopfyld - Opfyldning med lettere forurenet og forurenet jord (Miljøstyrelsens

•Ansvarsområde)

•Delprojekt 3: Vejadgang - Opgradering af vejadgang eller etable-ring af ny vejadgang til jordopfyld

...

3.13. Grænseoverskridende miljøpåvirkninger (ESPOO)

Der skal udarbejdes en Espoo-rapport som redegør for potentielt græn-seoverskridende miljøpåvirkninger, der kan påvirke på svensk territo-rie eller svenske interesser i Øresundsområdet. Espoo-rapporten skal kun omhandle emner, som potentielt kan have grænseoverskridende påvirkninger, og den sendes i høring hos berørte lande, i dette tilfælde Sverige.

Sverige har via Espookonventionens artikel 3 tilkendegivet et ønske om at medvirke i den videre proces vedr. miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm. Der er i 1. offentlighedsfase modtaget høringssvar fra for-skellige svenske myndigheder. Af høringssvarene fremgår inden for hvilke miljøemner Sverige har bemærkninger til projektet. Det drejer sig blandt andet om;

14

•Konsekvenser for søfarten i Øresund

•Landindvinding og anvendelse af arealer i Øresund

•Indvinding af råstoffer til anlæggets perimeter

•Ændrede strømforhold i Øresund

•Vandkvalitet

•Sedimentspredning

•Marine habitater og økosystemer i Øresund

Miljøstyrelsen anbefaler at der udarbejdes en selvstændig Espoo- rap-port der mindst skal omfatte de i appendiks II nævnte oplysninger i Espoo-konventionen (…).

Årsagen til, at der skal udarbejdes et særskilt dokument vedr. de græn-seoverskridende påvirkninger bunder i, at det kun er inden for denne ramme, at de berørte lande og deres offentlighed kan komme med be-mærkninger til - dvs. ikke resten af miljøkonsekvensrapporten.

…”

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede i juli 2020 ”Afgrænsningsudtalel-se for miljøkonsekvensrapport for etablering af perimeteren til Lynetteholm” .

Der er anført blandt andet følgende i afgrænsningsudtalelsen:

”Havbund, sediment, strømforhold og vandkvalitet Med udgangspunkt i viden om eksisterende højdeforhold (topografi) og transport af sediment på havbunden skal det vurderes, om projektet i anlægsfasen påvirker miljøet ift. spredning af suspenderet stof og æn-dringer af hydrografiske forhold, herunder strøm- og erosionsforhold.

…

Grænseoverskridende miljøpåvirkninger

Mulige grænseoverskridende påvirkninger vil blive behandlet som en del af miljøvurderingen. Der gennemføres en ESPOO-høring af Sverige.

…”

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sendte den 7. juli 2020 høringsnotatet, bestil-lingsnotatet og afgrænsningsnotatet for udarbejdelse af miljøkonsekvensrap-port for Lynetteholm i myndighedshøring i perioden fra den 14. til den 28. juli 2020. Det anførtes, at materialet bestod af 5 dokumenter, nemlig

•Sammenfatning af Miljøstyrelsens idéfase Høringsnotat – etablering af Lynetteholm

•Afgrænsningsudtalelse for miljøkonsekvensrapport for etablering af pe-rimeteren til Lynetteholm

•Afgrænsningsnotat for udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport for Ly-netteholmen – Trafik

•Bestillingsnotat - bidrag til udtalelse om afgrænsning af miljøkonse-kvensrapportens indhold – etablering af Lynetteholm (jorddepot)

15

•Ansøgning om anlæg af Lynetteholm - ny ø og jorddepot

Den 9. juli 2020, sendte styrelsen afgrænsningsnotatet i høring i Sverige. Det hedder i det vedhæftede høringsbrev af 8. juli 2020 blandt andet:

”Orientering i henhold til artikel 10 i protokollen og 3 i Espoo kon-ventionen vedr. etablering af Lynetteholm i Københavns Havn

…

Anlægget forventes vedtaget ved anlægslov af det danske Folketing i løbet af foråret 2021. Loven vil indeholde de miljømæssige vilkår, der viser sig nødvendige som konsekvens af miljøkonsekvensrapporten. Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt borgermøder i forbindelse med høring af miljøkonsekvensrapporten.

Hvis Sverige har bemærkninger til miljøvurderingen af de grænseover-skridende påvirkninger af projektet, udover hvad der er beskrevet i af-grænsningsnotatet, skal bemærkninger være Miljøstyrelsen i hænde se-nest den 6. august 2020. ...”

I et notat af 17. august 2020 opsummerede Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hø-ringssvarene vedrørende afgrænsningsnotatet. Det er heri anført blandt andet:

”Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har haft udkast til afgrænsningsudta-lelse i høring hos berørte myndigheder.

…

Sverige, som har været hørt iht. ESPOO-reglerne har meddelt, at man ikke på nuværende tidspunkt har yderligere bemærkninger, og at man ser frem til høringen af miljøkonsekvensrapporten.

…”

Det fremgår af noter fra et møde mellem Miljøstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 7. september 2020, at man tidligere havde valgt at afvente vurderingen af risikoen for grænseoverskridende miljøpåvirkninger i Polen og Tyskland, før det blev besluttet, om Polen og Tyskland eventuelt skulle inddra-ges, og at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kun ville foretage fornyet Espoo-høring, hvis Miljøstyrelsen – i sin egenskab af internationalt kontaktpunkt – bad om, at det blev gjort.

Den 2. november 2020 afgav DHI rapport om ”Anlæg af Lynetteholm, VVM – Teknisk Baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske undersøgelser” . Det er anført blandt andet følgende i rapporten:

”1 Indledning

…

Nærværende rapport udgør baggrundsrapport nummer 1, og har sit hovedfokus på de hydrauliske påvirkninger af projektet, samt forhold

16

omkring udledning og opblanding af overskudsvand fra nyttiggørel-sesområdet og de herved udledte miljøgifte i anlægsfasen og driftsfa-sen.

…

2 Sammenfatning

I denne rapport er der set på de hydrauliske effekter, som de to hoved-forslag for Lynetteholmopfyldningen afstedkommer i henholdsvis an-lægsfasen og driftsfasen. Helt grundlæggende er der kun mindre for-skelle på effekterne af de to hovedforslag, så en række af de oplistede påvirkninger er fælles for dem begge.

…

2.2 Påvirkninger i driftsfasen

…

Blokeringseffekter

Projektets blokeringseffekt på strømningen og transport af vand og salt gennem Øresund er beregnet ved hjælp af et blokeringsmål tidligere anvendt i forbindelse med Øresundsforbindelsen. Målet angiver hvor meget dynamikken svækkes eller forstærkes, men kan umiddelbart væ-re svært at forholde sig til. Der er derfor udført en parallelberegning med effekter af en svag havspejlsstigning (2 cm), som gør det muligt at omsætte den fundne blokerende effekt på transporten i Øresund, til den havspejlsstigning som vil ophæve effekten af projektet, set over et fuldt Øresundstværsnit. De helt lokale effekter omkring opfyldningen vil selvfølgelig ikke kunne opvejes at en havspejlsstigning. For udvekslin-gen af vand mellem Østersøen og Kattegat er det fundet for begge ho-vedforslag, at den blokerende effekt vil være udlignet ved en generel havspejlsstigning på mindre end 2 cm. Tages der udgangspunkt med den nuværende stigningstakt korrigeret for effekter fra landhævning, vil effekten være udlignet inden for en 10-årig periode og formentlig også hurtigere, da der forventes en acceleration af vandstandsstignings-takten fremadrettet.

Når der ses på blokeringseffekter af salttransporten, er påvirkningen lidt større. Her er det fundet at den blokerende effekt vil være udlignet ved en havspejlsstigning på 4 cm. Tages der igen udgangspunkt i den nuværende rate for den effektive havspejlsstigning, vil blokeringseffek-ten genereret af Lynetteholm forventeligt være udlignet indenfor en pe-riode på 25 år. Såfremt raten for havspejlsstigninger accelererer, vil pe-rioden blive kortere.

…

3 Baggrund

Stormen Bodil, der forvoldte omfattende skader i bl.a. København og Roskilde i december 2013, var et første varsel på, hvad der kan være i vente, med mere hyppige mellemrum, i takt med klimaskabte havspejlsstigninger accelererer og risikoen for oversvømmelse stiger. Da dele af København er lavtliggende, eksempelvis Sluseholmen, er der behov for på sigt at gøre noget for at fremtidssikre København mod stormflod. I København er der store mængder af overskudsjord fra in-frastrukturprojekter og heftig byggeaktivitet. Ydermere har København

17

oplevet som en metropol at tiltrække mennesker, hvormed behovet for nye boligudviklingsområder er steget.

…

Der er udarbejdet to ligestillede projektforslag for Lynetteholm. Hoved-forslag 1 er en opfyldning uden et kystlandskab, hvor den ydre perime-ter består af spunsvægge og stenkastningsdæmninger. Hovedforslag 2 er en opfyldning hvor der etableres et varieret halv-åbent kystlandskab langs den østlige perimeter. Projektforslagets kystlandskab indeholder både ralstrande og sandstrande afskærmet for påvirkning af kraftig strøm.   

…

En plantegning af Hovedforslag 1 opfyldningen (uden et kystlandskab) er vist i Figur 3-1. Opfyldningens østlige perimeter er udformet kon-vekst, for at mindske strømningsmodstanden langs med opfyldningen. Det nordøstligste punkt er placeret, således at der er en glidende over-gang til den nordlige spids af Nordhavnopfyldningen. Udformningen sikrer at opfyldningen ikke virker afskærmende på de indkommende bølger langs strandene ved Svanemøllen, Hellerup og Charlottenlund. Ligeledes sikrer udformningen at indkommende bølger ved Amager Strandpark heller ikke påvirkes.   

Figur 3-2 viser en plantegning af Hovedforslag 2 opfyldningen. Forsla-get som indeholder et kystlandskab. Dette forslag afviger kun fra Ho-vedforslag 1 langs den østlige perimeter, hvor der i stedet for et kon-vekst cirkelslag er anlagt et bugtet forløb. Strandlinjen skal have et kon-kavt forløb for at sandstranden kan holde på sit materiale. Det er derfor nødvendigt at bryde det konvekse cirkelslag op i et bugtet forløb, såle-des at der kan etableres en række konkavt udformede bugter, hvor fremskudte ”hardpoints” hjælper til med at holde på strandene. Vand-dybderne i området umiddelbart ud for er så store, at sand, der tabes fra strandene, ikke vil have nogen mulighed for at blive transporteret tilbage på strandene. Det er derfor vigtigt at hardpoints og strandenes orientering konstrueres, således at de er i stand til at fastholde sandfyl-det der udgør de kunstigt anlagte strandområder.

…

De to undersøgte hovedforslag er overlagt batymetrien (havbundsni-veauet) i området omkring Lynetteholm og vist øverst i Figur 3-3. Til-svarende er der vist en figur nederst med de endelige udformninger af de to hovedforslag. Det ses, at forskellen er relativt lille og ikke ændrer på blokeringen af Kongedybet og perimeterens forløb mod Øresund. Strømningen i Havneløbet er i høj grad reguleret af stigbordene i Syd-havnen og vil derfor ikke mærke en effekt af det ændrede design.

…

4.2 Basisbeskrivelse af de hydrauliske forhold i området 4.2.1 Generel beskrivelse af Øresunds hydrografiske forhold

Øresund udgør det næststørste af de tre bælter Lillebælt, Storebælt og Øresund, som forbinder Kattegat og Østersøen. Den nordligste del af Øresund er formet som en tragt, der fra snittet Gilleleje-Kullen gradvist indsnævres frem mod Helsingør-Helsingborg. Området indeholder en

18

naturlig dyb rende (>30 m), hvor der optræder springlag grundet ud-vekslingen mellem brakvand fra Østersøen og salt havvand fra Nords-øen/Kattegat. I de dybeste dele af vandsøjlen er saltholdigheden næsten som i Nordsøen. Den dybe rende løber øst om Ven til lidt syd for Land-skrona. Syd for Landskrona bliver Øresund gradvist bredere og ren-dernes dybder reduceres tilsvarende, jf. Figur 4-1. I den sydlige del de-les strømningen i to af Saltholm.

I den danske side af Øresund mod vest er strømmen fokuseret i de dy-be render: Hollænderdybet øst for Middelgrunden, Kongedybet vest for Middelgrunden og Kronløbet nordvest for Middelgrunden. I forlængel-se af Hollænderdybet og Kongedybet ligger Drogden sejlrenden, som er uddybet til at garantere en dybde på minimum 8 meter ved mid-delvandstand, se Figur 4-2. I den svenske side af Øresund udgør Lom-mabugten vest og nord for Malmö et bredere område med vanddybder mellem 10-15 meter. Syd herfor ligger Drodgdentærsklen, hvor vand-dybden er mellem 5-8 meter. I den svenske del gennemskæres Drog-dentærsklen af sejlrenden Flinterenden, hvor der er uddybet til sted mellem 8 og 10 meter. Drogdentærsklen udgør, som følge af den rela-tivt smalle strømningsbredde og de lave vanddybder, den del af Øre-sund, hvor strømningens tværsnitsareal er mindst. Drogdentærsklen er derfor det område, der giver den største blokering og er dermed be-stemmende for udvekslingen af vand og salt med Østersøen. Syd for Drogdentærsklen udvides tværsnittet og går over i Køge Bugt for slut-telig at blive til en del af Østersøen.

…

4.2.2 Generel beskrivelse af strøm- og vandstandsforhold

Under stille vejrforhold bestemmes strømforholdene i Øresund af tide-vandet og overskuds-tilførslen af ferskvand tilført fra floder og vandløb med udmunding i Østersøen. I stille perioder er der derfor skiftende ro-lige strømforhold, men dog med overvejende nordgående strøm. I peri-oder med urolige vejrforhold har de regionale vind og lufttrykforhold omkring Østersøen og Kattegat stor indvirkning på vandudvekslingen gennem Øresund. Vindens påvirkning bevirker, at der stuver vand op i enten den vestlige Østersø eller Kattegat afhængig af vindretningen. …

Kraftige vinde fra retninger mellem vest og nordøst giver således an-ledning til højvande i den sydlige del af Kattegat og i Øresund nord for Drogden tærsklen, mens kraftige vinde fra sydøst giver anledning til lavvande i Øresund. Forskellen i vandstanden nord og syd for Drog-den-tærsklen bestemmer den dominerende strømretning i Øresund. Regionale kraftige vinde med retninger mellem sydvest og nordnord-vest giver anledning til, at der presses vand fra Nordsøen ind i Katte-gat, som dermed skaber grundlaget for sydgående strøm i Øresund. Kraftige vinde med retninger mellem nordøst og syd giver anledning til, at der stuves vand op i den vestlige del af Østersøen eller presses vand ud af Kattegat med en nordgående strøm som resultat.

…

Herudover har den lokale vindpåvirkning også betydning for den loka-le overfladstrøm i delområder af Øresund.

19

Der er hyppigt lagdeling i Øresunds dybere render (og i Kattegat), fordi vandet i Kattegats dybereliggende lag har et saltindhold, og dermed en densitet, næsten som i de store oceaner (30-35 ‰), mens vandet i Øster-søen er lettere brakvand grundet den store tilførsel af ferskvand fra flo-der med udløb i Østersøen. Lagdelingen bevirker, at der ofte er en rela-tiv fersk nordgående overfladestrøm og en saltholdig sydgående bund-strøm.   

Lagdelingen i Øresund fastholdes yderligere af Drogdentærsklen, som virker hæmmende på den tunge bundstrøm og transporten af salt til Østersøen. Nettostrømmen i Øresund er nordgående på grund af vandtilførslen fra floderne med udmunding i Østersøen, idet Øresund, Storebælt og Lillebælt er eneste udløb fra Østersøen. Transporten af salt til Østersøen finder primært sted ved saltvandsindbrud, dvs. hændelser hvor der gennem længere tid presses vand fra Kattegat igennem Øre-sund henover Drogdentærsklen og gennem bælterne.

4.2.3 Numerisk model

For at kunne estimere den blokerende effekt af Lynetteholmen på transporten af vand og salt gennem Øresund og Københavns havneløb og på de regionale dynamikker beskrevet ovenover, er det valgt at op-sætte den tredimensionelle (3D) hydrodynamiske model, således at den dækker hele Øresund fra tværsnittet Gilleleje-Kullen i nord til tværsnit-tet Stevns-Falsterbonæsset i syd.   

En 3D-model inddeler vanddybden i en række lag vertikalt, således at man kan beregne vandets strømninger i alle retninger. Modellen er formuleret med en sigma-z opløsning, hvilket betyder at alle områder med en vanddybde under 15 meter er opløst i 10 lag over vertikalen, hver med en højde svarende til 1/10 af vanddybden. På vanddybder større end 15 meter, er der anvendt en fast vertikal net vidde, som gradvist strækkes fra 1,5 meter til 3 meter i de dybereliggende lag. Be-regningsnettet er konstrueret, således at det gradvist forfines ind mod området med Lynetteholm, se Figur 4-5. Batymetrien er interpoleret på baggrund af pejlinger modtaget fra By & Havn og som dækker Køben-havns vandarealer, samt svælget syd for Middelgrunden. I de øvrige områder er der anvendt søkortdata fra andre kilder.

…

4.2.4 Valg af modelleringsperiode

Vandudvekslingen gennem Øresund er styret af mindre tidevands-svingninger med en periode på 12,5 timer. Tidevandssvingningerne er typisk overlejret af mere langperiodiske svingninger af flere dages va-righed. De langperiodiske svingninger er hovedsageligt relateret til passage af vejrsystemer (stormlavtryk), som er styrende for den dyna-miske vandudveksling mellem Østersøen og Nordsøen. Under de mere ekstreme hændelser af denne type, finder der saltvandsindbrud sted, dvs. hændelser hvor der føres vand med høj saltholdighed (20-22 ‰) henover Drogdentærsklen. Store saltvandsindbrud forekommer irregu-lært i tid og ofte med flere års mellemrum. Oven i denne dynamik er der et bidrag fra den generelle afstrømning af overskudstilførslen af ferskvand tilført fra floder og vandløb med udmunding i Østersøen. Vandføringsbidraget fra floderne varierer gennem året og det samme

20

gør vandtemperaturerne, så for at dække alle sæsonvariationer er det valgt at modellere et fuldt år. Som modelår er det valgt at tage ud-gangspunkt i det ved undersøgelsernes start seneste fulde kalenderår (2018). Resultater for modelkalibreringen mod målte vandstande og saltholdighedsprofiler er vist i Bilag A.

…

6 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen

6.1 Hydrauliske og kystmorfologiske forhold

…

6.1.1 Vurdering af ændrede vandstandsforhold

Begge hovedforslag for Lynetteholm opfyldningen vil lukke Kongedy-bet fuldstændigt, og vil derfor ændre væsentligt på de lokale strøm-ningsforhold og dermed også i nogen grad på vandstandsforholdene. Lynetteholms påvirkning på de lokale vandstandsforhold er belyst i det følgende.

…

6.1.2.1 Forhold med stærk sydgående strøm

Lynetteholm opfyldningen lukker Kongedybet i begge sine udformnin-ger og vil derfor påvirke de lokale strømningsforhold væsentligt. På-virkningen vil være størst i situationer med stærk nordgående eller sydgående strøm, idet strømningen fra Kongedybet tvinges øst om Ly-netteholm. Strømmen fra Kongedybet vil fordele sig, således at der ska-bes en strømforstærkning på dele af Middelgrunden, men også således, at der føres mere vand igennem Hollænderdybet.

…

Strømroserne giver et dybdemidlet billede af strømmens retninger, størrelse og af varigheden hvormed den forekommer i det givne områ-de. Ved at sammenholde strømroserne for henholdsvis baseline og de to hovedforslag for en etablering af Lynetteholm, får man et billede af hvordan de fremtidige strømforhold bliver og hvor meget de ændres i de givne områder.

…

6.1.4 Vurdering af ændringer i saltholdighed

Forskelle i saltholdighed påvirker i højere grad vandets densitet end forskelle i vandtemperatur. Ydermere er solens opvarmning af vand-overfladen mere jævnt fordelt, hvorimod forskelle i saltholdighed er styret af udvekslingen mellem Østersøens brakvand og Nordsø-en/Kattegats havvand. Saltholdighedens variation i sted og over dyb-den skaber derfor tredimensionelle strømningsfænomener som eksem-pelvis tunge bundstrømme og let overfladestrøm, som i situationer med springlag vil være modsatrettede. Ændringer i saltholdighed kan derfor ikke undgå at få en mindre påvirkning på opblandingsforhold og den lokale strømningscirkulation.

6.1.4.1 Årsmidlet saltholdighed

Saltholdigheden er langt mindre sæsonbetonet end vandtemperaturen og følger i langt højere grad dynamikken i vandstandsniveauet og ud-vekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat. I situationer med

21

signifikant afstrømning fra Østersøen vil saltholdigheden generelt være lavere, mens den i situationer med signifikant indstrømning til Østersø-en vil være højere. I overgangssituationer kan der være stor variation over dybden og modsatrettet strømning ved overflade og havbund (springlag). Det mest saltholdige vand findes på grund af densitets-drevne strømme nær bunden i renderne hvor vanddybderne er størst og det tungere vand naturligt samler sig. Den beregnede dybdemidlet værdi for saltholdigheden vil derfor til dels afspejle dybdeforholdene (højere værdier på dybt vand, lavere værdier på lavt vand). En anden styrende faktor for niveauet og en vertikal fordeling er Drogdentærsk-len syd for Saltholm, som grundet den lave vanddybde forhin-drer/dæmper indstrømning af det tunge saltholdige bundvand. Figur 6-71 til Figur 6-73 viser den beregnede årsmiddel af saltholdighed (dyb-demidlet) for hele 2018 for baselineforhold og de to hovedforslag. Det ses, at de stedlige variationer i saltholdigheden i det viste udsnit varie-rer fra 11-19,5 ‰. I tillæg til denne variation kommer variationen over dybden. En variation som i renderne ofte vil overstige 20‰ i niveaufor-skel ved bund og overflade. Niveauet aftager generelt i retning fra nord mod syd. Salttransporten til Østersøen foregår primært via de dybere render. Det ses, at saltholdigheden med baseline forhold er forøget i både Kongedybet og Hollænderdybet. I begge hovedforslag er Konge-dybet blokeret. Saltholdigheden er derfor forøget i området omkring tragten mellem Lynetteholm og Nordhavn, mens den er reduceret i den resterende del af Kongedybet syd for opfyldningen. Dele af området langs med Saltholm er ikke altid vanddækket. De lidt højere niveauer skyldes derfor, at der ikke beregnes middel for samme varighed, som i områderne med konstant vanddække. Den dybdemidlet årsmiddel af saltholdighed er et produkt af en statistisk analyse og derfor ikke ud-tryk for et øjebliksbillede. …

6.1.4.2 Vurdering af ændringer i årsmiddel af saltholdighed

Lynetteholms blokering af Kongedybet indebærer at den sydgående transport af salt vil mindskes lokalt. Dette giver sig udslag i et generelt forøget saltholdighedsniveau (ophobningseffekt) i tragten mellem Ly-netteholm og Nordhavn, i området nordøst herfor og i havneløbet, jf. Figur 6-74 og Figur 6-75. I Kongedybet syd for opfyldningen falder saltholdighedsniveauet til gengæld, som følge af den reducerede tilfør-sel nordfra. De fundne ændringer er små i forhold til de naturligt fore-kommende variationer og er derfor i sig selv ikke kritiske.

…

6.1.4.3 Maksimum saltholdighed

Meget høje niveauer af saltholdighed og saltindbrud til Østersøen op-træder typisk i forbindelse med nordfra kommende stormflodshændel-ser, hvor store mængder af saltvand presses fra Nordsøen og via Katte-gat ind i Østersøen. I det valgte modelår er der ingen ekstreme storm-flodshændelser, men længerevarende perioder med dominerende syd-gående strøm, hvor der også presses saltvand fra Kattegat ind i Øster-søen. Figur 6-76 til Figur 6-78 viser det beregnede maksimum af dyb-demidlet saltholdighed i 2018 for baseline forhold og de to hovedfor-slag. Det ses, at de stedlige variationer i saltholdigheden i det viste ud-snit varierer fra 21,5-28 ‰. I tillæg til denne variation kommer variatio-nen over dybden, som i disse situationer begrænser sig til nogle få

22

promille i niveauforskel mellem bund og overflade. Niveauet aftager generelt i retning fra nord mod syd. Plottene er et produkt af en stati-stisk analyse og derfor ikke udtryk for et øjebliksbillede, men repræsen-tative for forhold med længerevarende sydgående strømning.

…

6.1.4.4 Vurdering af ændringer i maksimum af saltholdighed

I situationer med høj saltholdighed er der en kraftigere opblanding i vandsøjlen. De stedlige gradienter i saltholdighed, dvs. forskelle over en strækning, er derfor mindre end i situationer med mere normale strømforhold. I situationer med høj saltholdighed er de tredimensionale strømningseffekter mere afdæmpede, hvorfor ændringer, fremkaldt af Lynetteholm opfyldningen, i saltudvekslingen mellem Øresund og havneløbet bliver mindre markant. Figur 6-79 og Figur 6-80 viser den beregnede ændring af den maksimale saltholdighed (dybdemidlet) for hver af de to hovedforslag. Det ses, at der er en lokal forøgelse i den yderste del af tragten og langs med opfyldningens østlige perimeter, mens der er et fald i hele havneløbet. Der optræder også en lokal forø-gelse langs den østlige del af Middelgrunden. Det største fald opleves i området lige øst for Trekroner, hvor der som følge af opfyldningen ikke længere er direkte udveksling med Øresund.

De fundne ændringer er små i forhold til de naturligt forekommende variationer og er derfor i sig selv ikke kritiske.…

6.1.4.5 Minimum saltholdighed

Meget lave niveauer af saltholdighed optræder typisk, når der i en læn-gerevarende periode presses større mængder brakvand fra Østersøen ud i Kattegat. Figur 6-81 til Figur 6-83 viser det beregnede minimum af dybdemidlet saltholdighed i 2018 for baseline forhold og de to under-søgte hovedforslag. Det ses, at de stedlige variationer i saltholdigheden i det viste udsnit varierer fra 7-8,5 ‰. I tillæg til denne variation kom-mer variationen over dybden, som i disse situationer begrænser sig til nogle få promille i niveauforskel mellem bund og overflade. Niveauet i saltholdighed stiger generelt i retning fra syd mod nord. Plottene er et produkt af en statistisk analyse og derfor ikke udtryk for et øjebliksbil-lede, men repræsentative for forhold med længerevarende nordgående strømning.

…

6.1.4.6 Vurdering af ændringer i minimum af saltholdighed

Figur 6-84 og Figur 6-85 viser de beregnede ændringer i minimum salt-holdighed (dybdemidlet) i 2018 for de to undersøgte hovedforslag. Det ses, at der optræder en stigning i saltholdighed i havneløbet, i tragten mellem Lynetteholm og Nordhavn og den indre del af Svanemøllebug-ten. I området øst for opfyldningen og det kystnære område nord for Nordhavn ses et mindre fald i saltholdighed.

Modelberegningerne af maksimum og minimum indikerer at variatio-nerne i saltholdighed i havneløbet generelt vil mindskes efter en Lynet-teholm udbygning. De fundne ændringer er dog små i forhold til de na-turligt forekommende variationer og er derfor ikke kritiske.

…

23

6.1.6 Projektets virkning på gennemstrømningsforholdene i Øresund og havneløbet

For at kunne estimere de to hovedforslags påvirkning af vand- og salt-gennemstrømningen i Øresund udføres der en hydraulisk beregning for de eksisterende forhold (Baseline) og for udbygninger af Lynette-holm med og uden et kystlandskab langs den østlige perimeter. Bloke-ringsberegningerne er gennemført for et fuldt kalenderår, således at alle sæsonvariationer er inkluderet.

…

6.1.6.1 Vandføringer

De modelberegnede vandføringer i de fem prædefinerede tværsnit er vist i Figur 6-121 til og med Figur 6-125. Vandføringerne er defineret, således at positive værdier angiver udstrømning fra Østersøen, mens negative værdier angiver indstrømning til Østersøen. Med udgangs-punkt i de modellerede (brutto) vandføringer er det fundet, at vandet fordeler sig med cirka 0,15 % i havneløbet, 37 % i snittet vest for Peber-holm (Drogden) og 63 % i snittet øst for Peberholm (Flinterenden).

…

Tabel 6-4 Årsmidlet bruttovandføring og påvirkning heraf for eksisterende forhold og efter udbygning med kystlandskab (hovedforslag 2).   

6.1.6.3 Blokerings faktorer for vandføring

Blokeringsfaktore rne beregnes med udgangspunkt i den ændrede ak-

kumulerede brutt ovandføring relativt til den akkumulerede baseline bruttovandføring og angiver dermed et mål for, hvor mege t systemets dynamik vil ænd res. For at estimere blokeringsfaktorerne er man nødt

24

til at regne over en længere periode, således at den får stabiliseret sig og kun indeholder effekter fra en svag sæsonrelateret variation. Den tidsli-ge variation af blokeringsfaktorerne i de fem definerede tværsnit er vist i Figur 6-131 til Figur 6-135.

…

Blokeringsfaktorerne viser, at Lynetteholm udbygningen med og uden et kystlandskab vil føre til en mindre omfordeling af strømningen gen-nem Øresund og således, at der ledes lidt større mængder vand gen-nem Flinterenden øst for Peberholm og lidt mindre mængder vand gennem Drogden vest for Peberholm. Påvirkningen af Kronløbet er kun af lokal betydning, og påvirkningen af Havneløbet vil om ønsket kunne ændres med en ændret konfiguration af stigbordenes indstilling i Syd-havnen. Fastholdes stigbordene deres nuværende indstilling vil der op-leves en svagt forstærket dynamik og gennemstrømning i retning væk fra Østersøen. I tværsnittet mellem Nordhavnspidsen og Middel-grundsfortet er der som følge af Kongedybets blokering en signifikant blokering. Vandet skubbes i stedet øst om Middelgrunden og gennem Hollænderdybet. Igennem hele Øresund er der for Hovedforslag 1 fun-det en blokeringsfaktor på -0,19 % ved årets udgang og som dermed repræsenterer forholdene for en fuld sæson. For Hovedforslag 2 er ef-fekten lidt større, her er blokeringsfaktoren ved årets udgang -0,24 %. Øvre og nedre værdier af blokeringsfaktorerne er angivet i Tabel 6-7 for Hovedforslag 1 og i Tabel 6-8 for Hovedforslag 2. Værdierne er fundet med udgangspunkt i den beregnede blokering i perioden juni-decem-ber 2018. Fortegnet i sidste kolonne indikerer, om der er en svækket el-ler øget dynamik.

…

Tabel 6-8 Hovedforslag 2: Estimerede blokeringsfaktorer for vandføring i udvalgte tværsnit. Positive værdier angiver en øget dynamik, mens negative værdier er udtryk for en svækket dynamik.

I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der stillet krav om en nul-løsning, hvor man med hjælp af kompensationsafgravning forsøgte at frembringe forhold, som resulterede i en blokeringsfaktor på nul. I disse beregninger blev blokeringskravet sat til mindre end 0,1 % med et usik-kerhedsspænd estimeret til +/- 0,25 % indenfor en usikkerhed begræn-set til et 95 % konfidensinterval, …. Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større eller af samme størrelse som de estimerede blokeringer, som Lynetteholm opfyldningens to hovedforslag afsted-kommer.

Lynetteholm udbygningen medfører en lukning af Kongedybet. Den nuværende besejlingsrute til Prøvestenen vil derfor blive lukket og i stedet medføre, at besejling til Prøvestenen skal ske gennem Hollæn-derdybet via Svælget syd for Middelgrunden. Åbning af denne rute

25

kræver, at der vil blive uddybet i området syd for Middelgrunden. En uddybning som i mindre grad vil modvirke opfyldningens blokerende virkning på transport af vand og salt gennem Drogden og Øresund.

Klimaeffekter og havspejlsstigninger vil over tid påvirke baselinefor-holdene. Over tid kan man derfor ikke tale om en nulløsning. Et løftet vandspejl (øget vanddybde), vil påvirke bruttovandføringerne og grad-vist øge den dynamiske udveksling mellem Kattegat og Østersøen. For at opretholde en virkelig nulløsning over tid vil man derfor skulle øge friktionen gennem Øresund på anden vis, for eksempel i form af op-fyldninger som Lynetteholmen.

6.1.6.4 Omsætning af blokeringsmål for transport af vand til målbar fysisk størrelse

Det kan være svært at relatere blokeringsmålet til en målbar fysisk stør-relse og dermed også at forstå den egentlige konsekvens af blokeringen. En nulløsning er som nævnt ovenfor et lidt søgt begreb, idet klimaeffek-ter gradvist vil føre til havspejlsstigninger i havet omkring Danmark. For at tydeliggøre hvornår en blokering effekt er af betydning samt for at kvantificere effekten ved hjælp af en mere relaterbare størrelse, er der gennemført beregninger, hvor det er antaget at middelhavspejlet er øget med 2 cm. Disse beregninger er brugt til at kvantificere betydnin-gen af en havspejlsstigning for baseline situationen, altså uden en Ly-netteholm opfyldning, og sammenholde denne situation med de to ho-vedforslag med og uden en svag havspejlsstigning.

…

Figur 6-138 angiver blokeringseffekter for et fuldt Øresundstværsnit og fortæller dermed noget om hvordan udvekslingen af vand mellem Østersøen og Kattegat påvirkes. Af kurverne fremgår det, at der kræves mindre end en havspejlsstigning på 2 cm til at ophæve projektets bloke-rende påvirkning for begge hovedforslag. Med den nuværende stig-ningstakt kompenseret for effekter af landhævning (1,55 mm/år…) vil blokeringseffekten derfor forventeligt være udlignet efter en 10-årsperiode – ikke mindst da der forventes en acceleration i stigningstak-ten fremadrettet, som følge af termal udvidelse og øget afsmeltning ved polerne.

…

6.1.6.5 Salttransport

De modelberegnede saltfluxe i de fem prædefinerede tværsnit er vist i Figur 6-141 til og med Figur 6-145. Saltfluxene er defineret, således at positive værdier angiver udstrømning fra Østersøen, mens negative værdier angiver indstrømning til Østersøen. Da der er en nettoafstrøm-ning af vand fra Østersøen, opretholdes saltbalance i Østersøen i be-grænset omfang ved hjælp af en densitetsdrevet vertikal strømningscir-kulation, hvor det tungere saltholdige bundvand i de dybere render har en nettostrømretning rettet ind mod Drogden tærsklen, mens det lavsa-line brakvand fra Østersøen løber ud ved overfladen. Den største tilfør-sel sker dog i forbindelse med hændelser med kraftig sydgående strøm af lang varighed, hvor lagdelingen er brudt og salttilførslen hen over Drogden tærsklen derfor finder sted over hele vandsøjlen. …

26

6.1.6.6 Akkumuleret transport af salt

Ferskvandstilførslen fra floderne med udmunding i Østersøen medfø-rer at der vil være en nettoudstrømning af vand fra Østersøen. Saltba-lancen bliver derfor opretholdt i forbindelse med saltvandsindbrud, hvor enkeltstående hændelser tilfører Østersøen større mængder salt. En anden vigtig mekanisme er den vertikale cirkulation i Øresund, hvor tunge bundstrømme rettet mod Drogdentærsklen skaber et højt saltholdighedsniveau i de dybere render, som kan skubbes ind i Øster-søen i perioder med længerevarende kraftig sydgående strøm. Samlet set sikrer disse hændelser en import af salt, som hen over et år vil kom-pensere for tabet skabt af nettoudstrømningen af brakvand fra Østersø-en. I et år som 2018, hvor der ikke optræder egentlige ekstreme højvandshændelser, er der ingen voldsomme saltvandsindbrud. Der vil derfor forventeligt kunne være et tab af salt fra Østersøen i år 2018. Det ses dog af plottene, at der i sidste halvdel af september og starten af de-cember er strømforhold hvor der tilføres en ret så kraftig mængde af salt til Østersøen via Øresund. De to hændelser medfører at året ender med en beskeden nettotilførsel af salt til Østersøen.

…

Af Figur 6-147 kan man identificere de perioder, hvor der er et tab af salt fra Østersøen, perioder, hvor der er en balance og perioder, hvor der er en tilførsel. Til illustration af forholdene i disse perioder er der udtrukket et saltprofil langs det i Figur 6-151 indikerede forløb. Saltpro-filer fra hver af de tre typer perioder er vist i Figur 6-152 til Figur 6-154. I august måned er nettotransporten af salt næsten i balance. I disse pe-rioder er der en lagdeling og store variationer i saltholdighed ved over-flade og bund. Midt i september er der en større tilførsel af salt. I denne situation er der kraftigere opblanding samtidig med at saltholdigheden er højere, som det fremgår af Figur 6-153. I november er der en periode med tab af salt (afstrømning fra Østersøen). I denne periode er der næ-sten fuld opblanding samtidig med at saltholdigheden er lav.

…

Over tid vil nettotransporten af salt stabilisere sig omkring nul svaren-de til at de eksisterende saltholdighedsniveauer i Østersøen oprethol-des. De i Tabel 6-9 og Tabel 6-10 angivne nettotransporter og ændringer heraf, kan derfor være svære at forholde sig til. Grundlæggende ser man, at der generelt må forventes et tab af salt fra Østersøen gennem Havneløbet, som følge af en god vertikal opblanding og relativt lave vanddybder. Nettotransporten af salt gennem Kronløbet reduceres markant, som følge af lukningen af Kongedybet. Tværsnittet vest for Peberholm importerer salt til Østersøen, mens der afgives salt fra Østersøen via tværsnittet øst for Peberholm. Samlet set importeres der lidt mindre salt i år 2018 med en udbygning, men forskellen er meget lille.

…

Tabel 6-10 Nettotransport af salt og påvirkning heraf for eksisterende forhold og en Hovedforslag 2 udbygning.

27

I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der stillet krav om en nul-løsning, hvor man ved hjælp af kompensationsafgravning forsøgte at frembringe forhold, som resulterede i en blokeringsfaktor på nul for både vand og salt. I disse beregninger blev blokeringskravet sat til min-dre end 0,1 % med et usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25 % inden-for en usikkerhed begrænset til et 95 % konfidensinterval, … Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større end den estime-rede blokering, som Lynetteholm opfyldningen afstedkommer for transporten af salt gennem Øresund.

…

Figur 6-162 angiver blokeringseffekter for et fuldt Øresundstværsnit og fortæller dermed noget om hvordan udvekslingen af salt mellem Øster-

28

søen og Kattegat påvirkes. Det ses af kurverne, at der kræves en havspejlsstigning på omkring 4 cm til at ophæve projektets blokerende påvirkning for begge hovedforslag. Med den nuværende stigningstakt kompenseret for effekter af landhævning (1,55 mm/år, …) vil bloke-ringseffekten derfor forventeligt være udlignet efter en 25-årsperiode. I praksis må det forventes at gå hurtigere, da der er en acceleration i stig-ningstakten, som følge af termal udvidelse og øget afsmeltning ved po-lerne.

…”

De 18. november 2020 ansøgte By & Havn om miljøgodkendelse efter § 33 i mil-jøbeskyttelsesloven af et anlæg til opfyldning af Lynetteholm ved nyttiggørelse af ren og ikke rensningsegnet forurenet jord. Det hedder i ansøgningen blandt andet:

”2.1 Fremtidig klima- og stormflodssikring af København Et væsentligt hovedformål med etablering af Lynetteholm er, at halvø-en skal indgå som en del af fremtidens stormflodssikring af København og sikre mod havspejlsstigninger og klimaforandringer,

…

Klimasikringen på Lynetteholm vil fungere som en regional klimasik-ring af København på sigt, og perimeterkonstruktionerne vil beskytte mod en 100 årshændelse indtil ca. år 2070.

…

2.2 Etablering af areal til fremtidig byudvikling  

Etableringen af Lynetteholm vil skabe areal til fortsat byudvikling af København og herved mindske presset på den eksisterende by i forhold til befolkningsudvikling, prisstigninger og fortætning.   

…

2.3 Nyttiggørelse af overskudsjord

…

Erfaringsmæssigt genereres der årligt 2-3 mio. tons ren og forurenet overskudsjord fra anlægs- og byggeprojekter i hovedstadsområdet, herunder metrobyggeri. En del af disse materialer transporteres i dag direkte fra oprindelsesstedet i byen og til deponering/nyttiggørelse på KMC Nordhavn eller til andre igangværende nyttiggørelsesprojekter i Københavns omegn. …. Det forventes med baggrund i de hidtidige re-gistreringer af overskudsjorden i København, at der vil være behov for at disponere tilsvarende mængder også i fremtiden.

…

4. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART (B)

…

4.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt

Anlægget er et nyanlæg.

…

29

Lynetteholm etableres ved nyttiggørelse af overskudsjord som fyldma-teriale. Der fyldes op med ren og ikke-rensningsegnet forurenet jord fra bygge- og anlægsprojekter i hovedstadsområdet, herunder metrobyg-geri, som alle producerer store mængder overskudsjord.

…

Da Københavns Kommunes restkapacitet til modtagelse af ren og foru-renet jord er begrænset, forventes Lynetteholm etableret, så der allerede kan modtages jord ved udgangen af 2022. Opfyldningen udføres derfor i to faser. Fase 1, se Figur 4.1, er et mindre delområde mod sydøst, som forventes opfyldt i perioden 2023-2024 efter etablering af perimeterkon-struktion omkring området inklusive en intern, adskillende spunsvæg mellem denne fase og fase 2. Fase 2 er det resterende perimeterafgræn-sede område. Der anvendes desuden ren jord til opfyldning i kystland-skabets afgrænsning mod øst.

Fase 1 og fase 2 samt renjordsopfyldningen i kystlandskabet kan i alt rumme ca. 40,9 mio. m3 jord (ca. 81,8 mio. ton). Da det forventes, at der i gennemsnit skal modtages ca. 2,6 mio. ton jord pr. år, forventes Lynet-teholm at være opfyldt efter ca. 30 år. Minimumscenariet vurderes at ligge på 1,7 mio. ton jord om året og maksimumscenariet på 3,2 mio. ton jord om året, svarende til at opfyldningen af området tager mellem 26 og 48 år.

Hertil kommer, at der i løbet af ca. det første år er behov for at modtage i størrelsesordenen 2,7 mio. ton jord, som forventes at blive mellemop-lagret i Nordhavn som følge af at KMC Nordhavn snart er færdigop-fyldt.

…

5. OPLYSNINGER OM ETABLERING (C)

5.1 Perimeterkonstruktioner

…

30

…

5.4.2 Modtageanlæg for jord der sejles til opfyldning

Kapaciteten til modtagelse af forurenet jord hos KMC Nordhavn for-ventes at være opbrugt i slutningen af 2020. Herefter forventes jord midlertidigt at blive oplagret i Nordhavn frem til Lynetteholm er etab-leret og klar til at modtage jord fra ca. 2023. Københavns Kommunes KMC Nordhavn forventer, at der vil være behov for midlertidigt at op-lagre ca. 2,7 mio. tons forurenet jord. Denne jord forventes at blive sejlet til Lynetteholm, når opfyldningens fase 1 er etableret. Alternativt skal jorden fragtes med lastbil. Afviklingen af jorden forventes at tage i stør-relsesordenen et år.

…”

Ligeledes i november 2020 afgav By & Havn en miljøkonsekvensrapport angå-ende Lynetteholm. I denne rapport, der er udarbejdet af Rambøll, er anvendt enheden psu, hvilket er en forkortelse for practical salinity unit og er en måleen-hed for saltholdighed, som efter de for landsretten oplyste stort set svarer til en promille. I rapporten er anført blandt andet følgende:

”1. Ikke-teknisk resumé

1.1. Baggrund

Det projekt, som miljøvurderes i denne miljøkonsekvensrapport, er konstruktion af øens afgrænsning (perimeter) med ny adgangsvej og modtagelsesanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord og opfyldning af området med ren og forurenet jord.

…

1.5. Alternativer

Referencescenariet

I referencescenariet etableres Lynetteholm ikke, hvilket indebærer, at overskudsjord fra Storkøbenhavn skal placeres et andet sted og at kli-masikringen mod nord skal foretages på en anden måde f.eks. ved etab-lering af et dige.

Undersøgte alternativer

Placering af jorden et andet sted

Undersøgelse af alternative lokaliteter til placering af overskudsjord tæt på København viser, at der ikke vil kunne tilvejebringes kendte alterna-tiver i umiddelbar nærhed af København. Jorden vil derfor skulle køres til deponering væsentligt længere væk fra, hvor overskudsjorden pro-duceres og/eller nyttiggøres i projekter, der på nuværende tidspunkt ikke er kendte.

…

1.8 Hydrografi og kystmorfologi

Etableringen af Lynetteholm tværs over Kongedybet betyder, at strøm-hastigheder og vandskiftet i Kongedybet og Kronløbet bliver mindre. Det medfører, at middelvandstanden reduceres med op til 1 cm og ek-stremvandstande vil øges med få cm i form af både lavere lavvande og højere højvande hvilket vurderes at være uden betydning.

31

Når de lokale strømningsforhold påvirkes, vil det også have en effekt på saltholdigheden. Beregninger viser, at årsmidlet saltholdighed vil forøges med cirka 1 ‰ i Havneløbet i den nordlige indsejling, mens der i Kongedybet vil være et fald på 0,5 ‰ ud for Lynetteholm, aftagende til nul på strækningen forbi Prøvestenen og ned til Amager Strandpark. Maksimalt forekommende saltholdigheder i havneløbet vil reduceres med 0,2-0,5 ‰. Udenfor Trekroner, som vil være afskærmet fra direkte interaktion med vandet i Øresund, vil effekten være kraftigere, cirka 1 ‰.

Maksimale vandtemperaturer vil blive stedvis forøget med op mod 1˚C. I vinterhalvåret vil nogle områder blive lidt koldere end i dag, op til

1˚C. Årsmidlet vandtemperatur påvirkes meget lidt, <0,1˚C, idet effek-

terne i vinter og sommerhalvåret udjævner hinanden.

…. Vandføringen i Kronløbet reduceres væsentligt, og der sker en om-fordeling af vandføringen, så der strømmer mere vand gennem Drog-den renden øst for Peberholm/Saltholm og der strømmer mere vand gennem Havneløbet. Den samlede vandføring gennem Øresund redu-ceres med 0,23- 0,25%. Salttransporten reduceres med 0,21-0,23%. En vandspejlstigning på under 2 cm vil ophæve den reducerede vandfø-ring. Med den nuværende stigningstakt vil reduktionen være udlignet efter omkring 10 år.

…

Endelig indgår etablering af en eventuel fremtidig docport mellem Ly-netteholm og Nordhavn ikke i dette projekt og miljøkonsekvensvurde-ring, da den tidligst forventes etableret om 15-20 år.

…

6. METODE TIL GENNEMFØRELSE AF MILJØVURDERING

…

6.3.1 Kriterier for kategorisering af påvirkninger på miljøet De enkelte miljøpåvirkninger fra projektet i anlægs- og driftsfasen er systematisk vurderet ud fra følgende kriterier:

• Receptorernes sårbarhed overfor påvirkningen

• Påvirkningens natur, type og reversibilitet

• Påvirkningens intensitet

• Påvirkningens geografisk udbredelse

• Påvirkningens varighed

• Påvirkningens overordnede betydning

…

Påvirkningens intensitet

Ved påvirkningens intensitet forstås, hvor kraftig en miljøpåvirkning er (f.eks. hvor meget stiger støjen i nærområdet, eller hvor meget og hvor-dan vandstrømsforholdene ændrer sig ved en etablering af Lynette-holm).

Tabel 6-8 Kriterier for påvirkningens intensitet.

32

33

10. HYDROGRAFI

Metode

10.1.1 Metode til beskrivelse af den aktuelle miljøstatus

Beskrivelse af den aktuelle status for hydrografi er baseret på rapport udarbejdet af DHI …, som baserer sig på litteraturgennemgang og erfa-ringsopsamling fra tidligere gennemførte projekter herunder etablerin-gen af Øresundsforbindelsen. Datagrundlaget for eksisterende forhold vurderes at være godt.

10.1.2 Metode til vurdering af påvirkninger

….

Tabel 10-1 Kilder, som vurderes at kunne give anledning til påvirkning i anlægs- og driftsfasen. elle påvirkninger af hydrografi Anlægsfase Driftsfader til potentielle påvirkninger af hydrografi Anlægsfase Dri

Der er gennemført numerisk modellering som grundlag for vurderin-gen af påvirkningerne på hydrografi … Analyser er gennemført ved sammenligning mellem fremtidige scenarier og eksisterende forhold. Ved anvendelse af en model er det muligt direkte at identificere effek-ten af fremtidsscenariet, mens alle øvrige parametre kan fastholdes uændret.

Analyserne … er gennemført for et undersøgelsesdesign, der afviger marginalt fra det endelige design primært i form af en mindre ændring af knækket i tragten mellem Nordhavn og Lynetteholm. DHIs bag-grundsrapport …, sammenligner de undersøgte og endelige designs, for at dokumen tere at den mindre ændring af knækket i tragten mellem Nordhavn og L ynetteholm kun har en helt lokal betydning for de hy-drauliske forho ld, og at de tre tekniske baggrundsrapporter, derfor er

dækkende og istand til at vurdere de i VVM-sammenhæng afledte på-

virkninger af pr ojektet og dets endelige design. Vurderinger i dette ka-pitel er derfor b aseret på undersøgelsesdesignet, og der kan forekomme mindre afvigelser på figurerer, der viser modelresultater i forbindelse med beskrivelse af påvirkningerne i afsnittene 10.3 og 10.4.

Den anvendte viden og data vurderes at være gode.

…

10.4 Vurdering af påvirkninger i driftsfasen

…

10.4.3 Saltholdighed

Saltholdigheden i havet ud for Lynetteholm kan variere særdeles me-get, både i tid og over dybden. I perioder med rolige strømforhold vil der typisk være en stor variation over dybden (9 - 23 psu). I perioder med kraftig sydgående strøm vil saltholdigheden være høj med en mindre variation over vanddybden, lavest ved overfladen og højest ved

34

bunden (19 - 24 psu). I perioder med kraftig nordgående strøm vil salt-holdigheden være lav og stort set fuldt opblandet (9 – 10 psu) i vandsøj-len.

Da Lynetteholm påvirker de lokale strømningsforhold, vil der også væ-re en lokal påvirkning af saltholdigheden. De her angivne effekter er baseret på ændringer i dybdemidlet værdier. Variationer i saltholdig-hed er ikke sæsonvarierende, så effekterne vil være af samme størrel-sesorden over hele året. Modelberegningerne viser, at årsmidlet salt-holdighed vil forøges med cirka 1 ‰ i Havneløbet den nordlige indsej-ling, som følge af projektet. Ydermere er der en mindre stigning i en fa-ne fra indsejlingen mellem Nordhavn og Lynetteholm nord om Mid-delgrunden. I Kongedybet vil der være et mindre fald på 0,5 ‰ nær-mest opfyldningen, som gradvist aftager til nul på strækningen forbi Prøvestenen og ned til Amager Strandpark.

Når der ses på den maksimale saltholdighed, er påvirkningen anderle-des. De maksimale forekommende saltholdigheder i havneløbet vil re-duceres med 0,2 - 0,5 psu i forhold til den eksisterende situation. Områ-det øst for Trekroner er uden for de eksisterende dækværker. Effekten er derfor i dette område kraftigere, cirka 1 ‰, idet dette område i frem-tiden vil være afskærmet fra direkte interaktion med vandet i Øresund. I tragten mellem Nordhavn og Lynetteholm og langs den østlige peri-meter er der en mindre stigning i saltholdigheden på 0,2 - 0,4 psu. På Middelgrunden opleves ligeledes en mindre stigning muligvis fordi vand der tidligere strømmede i de dybe dele af Kongedybet i fremtiden presses ind over det mere lavvandede område. Effekterne er relativt små.

…

10.4.6 Påvirkning af gennemstrømning

Lynetteholms påvirkning af vandstrømningen kan have indflydelse på vandskifte og salttransport ind og ud af Østersøen.

Nettoudstrømningen ud af Østersøen er bestemt af ferskvandsover-skuddet i Østersøregionen. Ferskvandsoverskuddet er en massebalan-ce, der hovedsageligt er bestemt af nedbør og fordampning over Øster-søregionens afstrømningsområde, og er dermed ikke påvirket af Lynet-teholm.

Gennemstrømningen vil dog hele tiden variere ligesom den også kan skifte retning afhængig af bl.a. vind, lufttryk og vandstandsforskel mel-lem Østersøen og Kattegat. Denne variation sender i perioder med syd-gående strøm vand fra Kattegat til Østersøen og visa versa i perioder med nordgående strøm. Denne mekanisme bidrager til vandskiftet ind og ud af Østersøen og er i den sidste ende bestemmende for saltholdig-heden i Østersøen ligesom den bidrager til iltningen af de dybde centra-le dele af Østersøen. Styrken af disse variationer kan potentielt påvir-kes, hvis Lynetteholm udgør en væsentlig blokering for vandgennem-strømningen gennem Øresund.

For at kunne bestemme påvirkningen på gennemstrømningen er der på baggrund af modelleringsresultater beregnet vandføringer i en række

35

tværsnit som vist på Figur 10-13. Ved at sammenligne vandføringer hhv. med og uden varianter at Lynetteholm kan påvirkningen bestem-mes.

…

I Tabel 10-2 ses de nummererede vandføringerne under eksisterende forhold (dvs. vandføringer uden fortegn) og procentuelle ændringer i forhold til eksisterende forhold.

Tabel 10-2 Årsmidlet bruttovandføring og påvirkning heraf for eksiste-rende forhold og efter udbygning af Lynetteholm.

Tabel 10-2 viser, at der sker en væsentlig reduktion i vandføringen i Kronløbet. Denne reduktion medfører en omfordeling af vandføringen, så der strømmer mere vand gennem Drogden renden øst for Peber-holm/Saltholm. Tilsvarende strømmer der mere vand gennem Havne-løbet, der dog repræsenterer en meget lille andel af den samlede gen-

nemstrømninggennem Øresund. Det skal påpeges, at gennemstrøm -

ning i havneløb et er styret af slusedriften ved stigbordene i Sydhavnen,

…. Det vil derfo r være muligt af afhjælpe effekten ved en ændret sluse-praksis.

Samlet set er de n dynamiske gennemstrømning gennem Øresund redu-

ceret svarende t il en blokeringsfaktor på op til 0,25%.

Som følge af kli maforandringer stiger havspejlet, hvorved vanddybden

bliver tilsvarend e større, hvilket igen bidrager til en større vandudveks-ling ind og ud a f Østersøen. Det er i … [DHI’s rapport af november 2020] angivet at denne havspejlsstigning er 1,55 mm/år. Det er … be-regnet, at den blokerende effekt af Lynetteholm vil være udlignet ved 2 cm havspejlsstigning, hvilket svarer til 13 års udvikling i havspejlet. Det betyder, at vandskiftet ved fuld udbygget perimeter i 2024 svarer til den uforstyrrede gennemstrømning som den var i 2011.

Der er gennemføre tilsvarende beregninger for ændringen af salttrans-porten ind og ud af Øresund i …[DHI’s rapport af november 2020]. Disse beregninger viser at salttransporten reduceres med op til 0,23%. Saltfluxen reduceres altså marginalt mindre end vandgennemstrøm-ningen.

I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der stillet krav om en nul-løsning, hvor kompensationsafgravning neutraliserede blokeringen for-årsaget af anlægget. Der blev stillet krav til de bagvedliggende bereg-ninger, at nulløsningen vandvandskifte og saltflux skulle bestemmes

36

indenfor et usikkerhedsspænd +/-0,25 %, …. Blokeringen forårsaget af Lynetteholm er dermed for både salt og vand marginalt mindre end det accepterede usikkerhedsspænd forbindelse nulløsningsbestemmelsen for Øresundsforbindelsen.

Kumulative påvirkninger

Der er ikke kendskab til projekter, som kan bidrage til kumulative ef-fekter sammen med Lynetteholm.

Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger er ikke mulige indenfor projektets rammer. De mest betydende miljøpåvirkninger er knyttet til anlæggets udstræk-ning. (Areal udstrækning og lokal påvirkning af strøm). Afværgeforan-staltninger vil derfor kræve en ændring af anlæggets overordnede ud-formning og udstrækning. Dette skal ses i forhold til at de mest bety-dende miljøpåvirkninger i relation til hydrografi er karakteriseret som moderate.

Overvågning

Overvågning er ikke nødvendig.

Sammenfattende vurdering

En opsummering af påvirkningerne og deres betydning ses i Tabel 10-3.

Tabel 10-3 Sammenfattende vurdering af påvirkningen af hydrografi.

37

29. HAVSTR ATEGIPLANLÆGNING

Metode

Beskrivelse af den aktuelle miljøstatus såvel som vurdering af potentiel effekt i relation til havstrategidirektivet bygger på de faglige udrednin-ger i kapitlerne for de marine parametre Sediment, Hydrografi, Vand-kvalitet, Undervandsstøj, Bundvegetation og bundfauna, Fisk, Marine pattedyr og Fugle.

Havstrategidirektivet

EU's havstrategidirektiv … er implementeret i dansk lov ved havstrate-giloven … Loven har til formål at fastlægge rammerne for de foran-staltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god mil-jøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.   

God miljøtilstand er defineret som ”havområdernes miljøtilstand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vil-kår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sik-res, det vil sige:

•at de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og proces-ser samt de dermed forbundne fysiografiske, geografiske, geolo-giske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for menneskeskabte miljøforandringer. Marine arter og habitater be-skyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges, og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance.

•at økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egen-skaber, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger.

Definitionen er meget overordnet, men sætter retning og rammerne for de videre konkretiseringer af god miljøtilstand. God miljøtilstand er be-skrevet ved hjælp af følgende 11 såkaldte kvalitative deskriptorer:

1) Biodiversitet

2) Ikkehjemmehørende arter

3) Erhvervsmæssigt udnyttede fisk

4) Havets fødenet

5) Eutrofiering

6) Havbunden

7) Hydrografiske ændringer

38

8) Forurenende stoffer

9) Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

10) Marint affald

11) Undervandsstøj

…

Havstrategidirektivet benytter som nævnt ovenfor 11 deskriptorer, der bruges til at definere en god miljøtilstand for havmiljøet. I april 2019 blev basisanalyse for Danmarks Havstrategi II – første del offentliggjort. Heri er de 11 deskriptorer beskrevet i detaljer, herunder kriterier for ”god miljøtilstand” … I Tabel 29-1 er et samlet overordnet overblik over relevante kriterier for ”god miljøtilstand” for de 11 deskriptorer i hen-hold til …

Tabel 29-1 Beskrivelse af god miljøtilstand (GES), samt relevante krite-rier, og belastninger

u

29.3 Vurdering af overholdelse af formå l og målsætninger I de følgende af snit beskrives potentialet for, at anlæg og drift af Lynet-teholm kan påv irke eller forhindre målop fyldelse eller det langsigtede

39

mål for god miljøtilstand (GES) for hver af de 11 deskriptorer som fast-lagt i havstrategirammedirektivet, understøttet af vurderinger foretaget i de faglige vurderinger for de marine parametre …

I forbindelse med belastningsdeskriptorerne fokuseres på, om aktivite-ter i forbindelse med Lynetteholms anlæg og drift vil resultere i en for-værring af belastningen (D2, D3, D5, D8, D9, D10 og D11). Herefter be-skrives påvirkningerne på tilstandsdeskriptorer (D1, D4, D6, D7) på grundlag af de relevante belastninger.

29.3.1 Belastningsdeskriptorer og påvirkningen fra projektets belast-ninger

I tabellen nedenfor er de samlede vurderinger på havstrategidirektivet listet.

Tabel 29-2 Potentielle kilder til påvirkninger og samlet vurdering af virkninger baseret på de projektrelevante deskriptorer, der er fastsat i Havstrategidirektivet (direktiv 3008/56/EF). Den samlede vurdering af påvirkning af deskriptorerne følger miljøkonsekvensvurderingerne i kapitel 10, 12, 16, 17, 18, 19 og 20.

40

29.5 Sammenfa ttende vurdering

Sammenfattend e vurderes, at anlæg og drift af Lynetteholm hverken vil påvirke belastn inger, kriterier eller mål for de 11 deskriptore r. Der er heller ikke iden tificeret kumulative forhold, som påvirke be lastninger, kriterier eller mål. På dette grundlag kan det konkluderes, at Lynette-holm ikke vil forhindre eller forsinke opnåelsen af det langsigtede mål for GES.   

…

31. KUMULATIVE PÅVIRKNINGER

Vurderede kumulative virkninger resumeres herunder på grundlag af vurderingerne i kapitlerne for de respektive miljøforhold. Der er vurde-ret at kunne forekomme kumulative virkninger for følgende miljøfor-hold:

•Vandkvalitet

•Klima og luftkvalitet

•Støj

•Bundvegetation og – fauna

•Marine pattedyr

•Natura 2000

•Landskab

•Sejlads

•Materielle goder

For øvrige miljøforhold er der ikke registreret forhold som vurderes at kunne resultere i kumulative virkninger. ….

…

32. GRÆNSEOVERSKRIDENDE VIRKNINGER Indledning

Notifikation vedrørende Lynetteholm er sendt til de svenske myndig-heder i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Espoo-konventionen. De svenske myndigheder har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i hø-ringen vedrørende miljøkonsekvensvurdering af Lynetteholm.

…

I dette afsnit gives et sammendrag af projektet og dets sandsynlige grænseoverskridende virkninger. Afsnittet har til formål at give til-strækkelige oplysninger til at identificere mulige grænseoverskridende virkninger. Rationalet bag og begrundelsen for det fastsatte niveau af betydning og omfang findes i de relevante afsnit i Miljøkonsekvensrap-porten.

…

Tabel 32-1 Resumé af potentielle virkninger på miljøet.

41

42

Den 31. marts 2021 afga v By & Havn ”Tillæg til miljøkonsekvensra pport vedr.

vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender” . Itillægget er

anført blandt andet følg ende:

”Baggrund

Dette tillæg sup plerer miljøkonsekvensrapporten for Lyne tteholm af november 2020 samt tillæg til miljøkonsekvensrapporten a f december

2020 vedr. uddy bning af sejlrende og klapning af havbundsmaterialer.

De to rapporter har begge været i 8 ugers offentlig høring,som sluttede

i februar 2021. P å baggrund af høringen, har Miljøstyrelsen og Trafiks-tyrelsen vurder et, at der er en række miljøforhold, som kræ ver en yder-ligere redegørel se. Det gælder følgende forhold:

1. Va ndkvalitet, herunder Lynetteholm projektets påvirk-

ning af tilstand og målsætninger for vandområderne Øre-sund Nord og Køge Bugt, samt påvirkningen af målsæt-ninger iht. Danmarks havstrategi.

…

2. Uddybning af sejlrende i Svælget syd for Middelgrunden

og en mindre uddybning af sejlrende i Kronløbet.

...

3. Samlede og indbyrdes kumulative påvirkninger af Lynet-

teholm projektet – etablering af Lynetteholm, uddybning af sejlrender og klapning af optaget havbundsmateriale.

Redegørelsen for Lynetteholm projektets samlede påvirk-ninger er indeholdt i et selvstændigt notat.

…

43

Ift. Danmarks havstrategi er det vurderingen, at anlæg og drift af Ly-netteholm hverken vil påvirke belastninger, kriterier eller mål for de deskriptorer, der skal måles og vurderes på.

…

Det er vurderet, at der ikke er væsentlige kumulative miljøpåvirknin-ger.

…”

Som en del af tillægget til miljøkonsekvensrapporten var der udarbejdet flere notater af Rambøll, herunder blandt andet notat af 30. marts 2021 med titlen ”Tillæg til miljøkonsekvensrapport – påvirkninger fra det samlede projekt” og notat af 31. marts 2021 med titlen ”Vurdering af påvirkninger af tilstand, og målsætninger i vandplaner og Danmarks havstrategi fra etablering af Lynette-holm” . Af det førstnævnte notat fremgår blandt andet følgende:

”1. Indledning

…

I nærværende notat behandles først de samlede eller indbyrdes kumu-lative påvirkninger af de tre delprojekter, og til sidst det samlede Lynet-teholmprojekts kumulation med andre projekter eller aktiviteter i om-rådet.

…

5. Havstrategi

…

I Tabel 5-1 er de 11 deskriptorer undersøgt for kumulative påvirkninger fra de tre aktiviteter og eventuelle påvirkninger af de relevante recepto-rer er kort beskrevet. De enkelte aktiviteters forhold til Havstrategien er allerede beskrevet i … og i dette afsnit vurderes kun om der er kumula-tive påvirkninger aktiviteterne imellem. Vurderingerne er baseret nævnte referencer, Tabel 3-1 og eventuelt yderligere presfaktorer.

Tabel 5-1 Vurdering af mulige kumulative påvirkninger fra aktiviteterne indbyrdes, og deres eventuelle påvirkning på opfyldelse af mål om god miljøtilstand (GES)

44

45

8. Konklusion

…

Det overordned e billede er, at der ikke er væsentlige kumulerede på-

virkninger, der kan ændre resultatet af de hidtil udførte vurderinger,

hverken hvad a ngår Havstrategi, Vandområdeplaner eller Natura 2000

og bilag IV-arte r. En god grund er selvfølgelig at belastningerneer be-

grænsede, men det betyder også noget, at de to væsentligste aktiviteter,

etableringen afLynetteholm-inddæmningen og klapning af opta get

havbundsmater iale ligger med omkring 30 km afstand i to forsk ellige

vandområder adskilt af Drogden-tærsklen

…”

I notatet af 31. marts 20 21 med titlen ”Vurdering af påvirkninger af tilsta nd, og

målsætninger i vandpla ner og Danmarks havstrategi fra etablering af Lynette-

holm” er anført blandt a ndet følgende:

” 4 Påvirkning a f målsætning for de 11 deskriptorer iht. Danma rks 

havstrategi

…

4.1 Vurdering af overholdelse af formål og målsætninger

46

I Tabel 4-2 beskrives potentialet for, at anlæg og drift af Lynetteholm kan påvirke eller forhindre målopfyldelse eller det langsigtede mål for god miljøtilstand (GES) for hver af de 11 deskriptorer som fastlagt i havstrategirammedirektivet …, understøttet af vurderinger foretaget i de faglige vurderinger for de marine parametre i kapitel 9 Sediment, 10 Hydrografi, 12 Vandkvalitet, 16 Undervandsstøj, 17 Bundvegetation og bundfauna, 18 Fisk, 19 Marine pattedyr og 20 Fugle samt vurderinger i nærværende.

I forhold til Miljøkonsekvensrapporten … er vurderingen i Tabel 4-1 opdateret for så vidt angår deskriptor 7, D7 Hydrografiske processer, og for så vidt angår de deskriptorer, hvor P4 (Forstyrrelse af hydrogra-fiske processer) indgår som belastning.

Tabel 4-1 Potentielle kilder til påvirkninger og samlet vurdering af virkninger baseret på de projektrelevante deskriptorer, der er fastsat i Havstrategidirektivet (direktiv 3008/56/EF). Den samlede vurdering af påvirkning af deskriptorerne følger miljøkon-sekvensvurderingerne i kapitel 10, 12, 16, 17, 18, 19 og 20.

47

48

49

4.3 Sammenfatt ende vurdering

Sammenfattend e vurderes, at anlæg og drift af Lynetteho lm hverken vil påvirke belastn inger, kriterier eller mål for de 11 deskript orer. Der er

heller ikke iden tificeret kumulative forhold, som påvirker belastninger,

kriterier eller m ål. På dette grundlag kan det konkluderes, at Lynette-

holm ikke vil fo rhindre eller forsinke opnåelsen af det lan gsigtede mål for GES.

For vurdering a f påvirkning af havmiljø, flora og fauna a f de samlede presfaktorer fra projektet, henvises til notat om samlede p åvirkninger

… ”

Den 28. april 2021 frems atte den daværende transportminister, Person 1Person 1

Person 1, lovforslaget til anlæ gsloven (lovforslag nr. L 220). Lovforslag et omtales nærmere nedenfor i afsnit 2.4.   

Trafikstyrelsen afgav den 14. maj 2021 ”Sammenfattende redegørelse, Miljøkon-sekvensrapport for etablering af Lynetteholm, temarapport for uddybning af sejlrende og klapning samt supplerende miljøkonsekvensrapport for etablering af Lynetteholm” . Det hedder i redegørelsen blandt andet:

”1.2 Offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten, temarapporten samt supplerende miljøkonsekvensrapport

Miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig høring og i høring hos berørte myndigheder samt ESPOO-høring i Sverige i perioden fra den 30. november 2020 til den 25. januar 2021. Temarapporten har været i høring fra 23. december 2020 til 17. februar 2021.

50

Trafikstyrelsen har modtaget ca. 900 høringssvar, som alle er listet i bi-lag 1 ”Oversigt over indkomne høringssvar” .

Som opfølgning på ovenstående høringer blev der udarbejdet en sup-plerende miljøkonsekvensrapport. Rapporten uddyber og besvarer spørgsmål, der blev rejst i høringsperioderne. Denne supplerende rap-port har været i offentlig høring i april 2021 og der indkom 96 hørings-svar.

Den sammenfattende redegørelse vil sammen med miljøkonsekvens-rapporten, temarapporten, den supplerende miljøkonsekvensrapport og implementeringsredegørelsen indgå i beslutningsgrundlaget for vedtagelse af lov om anlæg af Lynetteholm.

2 Bemærkninger der skal indarbejdes i implementeringsredegørel-sen.

…

Endvidere kan Trafikstyrelsen oplyse, at de svenske myndigheder an-befaler, at der arrangeres en 3. parts granskning af strømningsbereg-ningerne og påvirkning af saltbalance i Østersøen. Dette forslag indgår i det fortsatte ESPOO-samråd.

3 Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af miljøkonse-kvensrapport og temarapport

…

3.6 Vandkvalitet, klapning og marine forhold

3.6.1 Høringssvar vedr. vandgennemstrømning i Øresund og påvirk-ning af salttransporten til Østersøen

Flere høringssvar, herunder fra Danmarks Naturfredningsforening, på-peger at etablering af Lynetteholm ikke må påvirke vandgennem-strømningen og saltbalancen i Øresund. Ved etablering af Øresunds-forbindelsen var det et myndighedskrav, at der ikke måtte være en på-virkning, en såkaldt 0-løsning, hvilket også bør gælde for Lynetteholm.

By & Havns bemærkninger:

Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkning på gennem-strømningen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt, vil der heller ikke være en mærk-bar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejlsstigninger.

…

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger. Der henvises i øvrigt til, at der er udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, havstrategi, sejlrende og kumulative effekter.

…

4 Vurdering af indkomne bemærkninger ved høring af supplerende miljøkonsekvensrapport

51

…

4.3.4 Påvirkning i forhold til Danmarks Havstrategi

DN, DS og GeoHav kommenterer i deres høringssvar, at Lynetteholms påvirkning af en række af deskriptorerne i Danmarks Havstrategi, her-under om nr. 1 Biodiversitet, nr. 4 Fødekæder, nr. 5 Eutrofiering samt nr. 7 Hydrografiske forhold ikke er fyldestgørende beskrevet. DN Bornholm støtter op om kommentarerne vedr. hydrografiske forhold.

Miljøstyrelsen bemærker endvidere, at de enkelte presfaktorer ikke kan betragtes enkeltvis, men må vurderes i forhold til samtidige presfakto-rer. Kumulative effekter af projektets aktiviteter på tværs af deskripto-rerne bør adresseres i henhold til påvirkning af havets økosystemer samt de i Danmarks Havstrategi beskrevne miljømål og indsatspro-grammer for de relevante deskriptorer.

Der bør ligeledes inkluderes en sammenfattende konklusion for mil-jøpåvirkning på tværs af deskriptorerne i Havstrategien samt en vurde-ring af, hvorvidt projektet på den baggrund vil være til hinder for op-fyldelse af fastsatte miljømål og opnåelsen eller opretholdelsen af god miljøtilstand.

By & Havns bemærkninger:

I forhold til deskriptorerne nr. 1, 4 og 5, henvises til bemærkninger til disse emner. I forhold til deskriptor nr. 7 om hydrografiske forhold, kommenterer DN og DS at Lynetteholms påvirkning af vandgennem-strømningen i Øresund og vand- og salttilførslen til Østersøen kan være negativ. I miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm, kapitel 12, og i den bagvedliggende baggrundsrapport om hydrologiske forhold, er de hydrografiske forhold og Lynetteholms påvirkning af gennemstrøm-ningen i Øresund og påvirkning af Østersøen vurderet til ingen/ube-tydelig.

…

Resultatet af den samlede vurdering viser, at det oftest er en enkelt presfaktor, fx arealinddragelse, undervandsstøj eller sedimentspild, der dominerer, og der er ingen tilfælde hvor en kumulativ betragtning æn-drer vurderingen af påvirkningsgraden i forhold til den vurdering, der er foretaget i de enkelte delprojekter. Det vurderes således, at der ikke er væsentlige kumulative påvirkninger fra de samlede presfaktorer.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen noterer sig, at der er foretaget en vurdering af de samle-de påvirkninger, og at det oftest er en enkelt presfaktor, der dominerer, samt at disse er umiddelbart additive . På den baggrund har styrelsen ikke yderligere bemærkninger.

…

5. ESPOO-proces

…

52

Der har efterfølgende været afholdt møder mellem myndighederne og udarbejdet supplerende notater med specielt fokus på de svenske be-mærkninger.

Nedenstående er en behandling af de svenske høringssvar Trafikstyrel-sen har modtaget på baggrund af høringerne for miljøkonsekvensrap-porten, temarapporten samt den supplerende miljøkonsekvensrapport. ESPOO-processen er endnu ikke afsluttet, og der pågår derfor stadig dialog med Sverige.

5.1 Høringssvar indkommet ifm. Miljøkonsekvensrapport og tema-rapport

…

5.1.7 Høringssvar vedr. gennemstrømning i Øresund/blokering

Flere myndigheder, Malmö Stad, Vattenmyndigheten Södra Östersjön og Länsstyrelsen i Skåne er bekymret for Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund. Herudover er der kritik af bereg-ningsgrundlaget for vurdering af gennemstrømning samt at Lynette-holm ifølge miljøkonsekvensrapporten vil reducere gennemstrømnin-gen med 0,25 pct. Myndighederne er kritisk over for argumentet om, at blokeringen vil blive udlignet som følge stigningen i havspejlet som følge af klimaforandringerne.

By & Havns bemærkninger:

Det er By & Havns vurdering, at Lynetteholms påvirkningen på gen-nemstrømningen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt, vil der heller ikke være en mærk-bar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejlsstigninger.

…

Beregningerne viser helt naturligt en lokal påvirkning, idet Lynette-holm opfyldningen begrænser gennemstrømningen af Kongedybet. Be-regningerne viser også at det samme vand i stedet ledes øst om Lynet-teholm hen over Middelgrunden og gennem Hollænderdybet. For det samlede Øresundstværsnit er påvirkningen meget lille.

Ser man frem i tid vil vandstandsniveauet i Øresund gradvist øges over tid, som følge af klimarelaterede havspejlsstigninger. Dette løft at vand-stand vil mindske den blokerende effekt af Drogden tærsklen og der-med øge Øresunds lednings-evne. I 2072 vil effekten af havspejlstignin-ger have langt større indvirkning på udvekslingen af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Lynetteholm opfyldningen.

…

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen kan oplyse, at der pågår dialog mellem de svenske myndigheder og bygherre vedr. dette emne. Bygherre forventer at kun-ne besvare disse spørgsmål baseret på de allerede gennemførte analyser og miljøvurderinger. Styrelsen afventer denne afklaring.

…

53

5.2 Høringssvar indkommet ifm. supplerende miljøkonsekvensrap-port samt supplerende notater

5.2.1 Høringssvar generelt

Sverige anser ikke samrådet for afsluttet med henvisning til art. 5 i ESPOO (hvori der står at parterne skal være enige om tidsrammen). Sverige anerkender, at ESPOO-processen har ført til, at en række sven-ske bekymringer er blevet afklaret og ikke længere er aktuelle.

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen anerkender, at der stadig pågår dialog mellem de sven-ske og danske myndigheder.

…

5.2.3 Høringssvar vedr. gennemstrømning til Østersøen

De svenske myndigheder finder spørgsmålet om gennemstrømningen til Østersøen kompliceret og utilstrækkeligt belyst, og der bør derfor anvendes et forsigtighedsprincip. Endvidere mener de, at spørgsmålet bør ses i en større sammenhæng og underlægges en ekstern granskning af tredje part.

By & Havns bemærkninger:

Projektets blokerende effekt er blevet belyst i teknisk baggrundsrapport nr. 1 Hydrauliske undersøgelser. I denne er der fundet en blokering af vandføringen på 0,23-0,25% og for transport af salt på 0,21-0,23%.

Lynetteholm er en opfyldning ved land, som har som afledt konsekvens at strømningstværsnittet i Øresund indsnævres helt lokalt. Indsnævrin-gen indebærer en lokal forøgelse af strømhastigheder og strømnings-modstand og har dermed en svag dæmpende effekt på dynamikken, som giver sig udslag i den beregnede blokering. For at ændre på hyp-pigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en egentlig tærskelvirkning, og det har Lynetteholm pro-jektet ikke. Hollænderdybet øst for Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i retning mod Østersøen. De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand mellem Østersøen og Kattegat, vil forsat udgøres af Drogdentær-sklen. Vurderingen er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil æn-dre på hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen.

Lynetteholm adskiller sig fra Øresundsbroprojektet ved at påvirknin-gen er af mere lokal karakter. Øresundsbroen strækker sig tværs over Øresund i området ved Drogdentærsklen, hvor den egentlige regule-ring af vandskiftet finder sted. Øresundsforbindelsen kunne derfor risi-kere at bidrage yderligere til tærskeleffekten, og derved gøre det svære-re at udveksle vand og salt mellem Østersøen og Kattegat via Øresund. Dette er ikke tilfældet med Lynetteholm.

I forbindelse med Øresundsbroprojektet blev der udover tunnelen og broen etableret en ny ø, Peberholm og opfyldt i et større område øst for Københavns lufthavn, hvor tunnelportalen er etableret …. Lynetteholm opfyldningen er placeret i et område, hvor strømforholdene er langt mere moderate og derved af mindre betydning for strømningsmod-standen igennem Øresund. Som en del af broprojektet blev der udført

54

kompensationsafgravning for at afbøde projektets blokerende effekt. … Kompensationsafgravning giver ikke mening i forbindelse med Lynet-teholm, idet der for at minimere gravemængderne vil skulle udvælges et område med forekomst af høje strømhastigheder med stor spredning af gravespild til følge. Et sådant område vil … være beliggende langt væk fra Lynetteholm projektets primære påvirkningsområde og der-med introducere en ny og større og ikke mindst uønsket miljøpåvirk-ning.

…

De i forbindelse med Lynetteholm projektet udførte blokeringsbereg-ninger har vist, at det er nødvendigt at regne på en periode af minimum 5-6 måneders varighed for at opnå et stabilt blokeringsmål. De til dette projekt angivne blokeringsmål er fundet på baggrund af et helt år, såle-des at sæsonvariationer er indeholdt og der er opnået en asymptotisk værdi for påvirkningen. Blokeringsberegningerne fra Øresundsforbin-delsen, blev udført for en periode af 2-3 måneders varighed. Der er der-for en større usikkerhed på de dengang udførte beregninger, idet mo-delperioden har brug for en længere periode til at konvergere fuldt mod en asymptotisk værdi. I de dengang udførte beregninger blev blo-keringskravet (som skulle opnås ved kompensationsafgravning) fastsat til mindre end 0,1% med et usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25% indenfor en usikkerhed begrænset til et 95 % konfidensinterval. Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større eller af samme størrelse, som den estimerede blokering af Lynetteholm. Her 20 år efter forbindelsens etablering, har der ikke kunne konstateres nogen betydende påvirkning af forholdene syd for Drogdentærsklen. Det samme vil gøre sig gældende for Lynetteholm.

SMHI angiver i deres høringssvar, at de er enige i, at en blokeringsef-fekt på 0,25 % isoleret set er acceptabelt. De udtrykker dog bekymringer om, at der kan være andre projekter (broer, vindmølleparker og rørled-ninger), som vil kunne bidrage til en mereffekt. Der er pt. ingen bropro-jekter i Øresundsregionen, som vil bidrage til en blokeringseffekt. Rør-ledninger vil typisk være nedgravet og dermed heller ikke bidrage til en blokering. HOFOR har planer om at etablere en vindmøllepark på Nordre Flint med en kapacitet på 160 MW, svarende til 16 vindmøller a 10 MW. Den blokerende effekt fra vindmølleparken (hvis opført) må vurderes at være marginal og ikke give anledning til en revurdering af blokerings-estimaterne. Endelig vil havspejlsstigninger i de kommende årtier foranledige at ledningsevnen for transport af vand og salt igen-nem Øresund øges og dermed relativt hurtigt udligne den beregnede blokeringseffekt.

…

Trafikstyrelsens bemærkninger:

Trafikstyrelsen kan oplyse, at de svenske myndigheder anbefaler, at der arrangeres en 3. parts granskning af strømningsberegningerne og på-virkning af saltbalance i Østersøen. Dette forslag indgår i det fortsatte ESPOO-samråd.”

55

Transportministeren oversendte den 2. juni 2021 implementeringsredegørelsen til Folketingets Transportudvalg. Det hedder i implementeringsredegørelsen blandt andet:

”1.3 Implementeringsredegørelsens formål

Da beskrivelsen af anlægsprojektet i lovforslaget til anlægsloven – un-der hensyn til anlægsprojektets omfang – nødvendigvis må være over-ordnet, er der i tillæg til lovbemærkningerne og projektbeskrivelsen i miljøkonsekvensvurderingerne udarbejdet nærværende implemente-ringsredegørelse, som indeholder en sammenfattende beskrivelse af det projekt, som Folketinget vedtager, samt en opregning af de vilkår inden for hvilke, anlægsprojektet skal gennemføres.

I implementeringsredegørelsen er der redegjort for, hvorledes vareta-gelsen af hensyn til miljø og natur samt gennemførelse af afværgeforan-staltninger, vil ske af hensyn til de relevante miljø- og naturinteresser, som berøres af anlægsprojektet. Formålet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implementering af disse afværgeforanstaltninger under hensyn til, at dele af den almindelige miljølovgivning ikke finder an-vendelse på anlægsprojektet.

Implementeringsredegørelsen indeholder en uddybende anvisning på, hvordan anlægsprojektet, som Folketinget tilslutter sig, skal udmøntes i praksis. By & Havn er således forpligtet til at gennemføre anlægspro-jektet i overensstemmelse med anlægsloven, herunder gennemførte miljøkonsekvensvurderinger samt implementeringsredegørelsen.

…

Afgravning af gytje og uddybningsarbejderne kan medføre, at der op-står opslæmning af fine partikler i vandet, som vil vise sig som sedi-mentfaner. Af hensyn til det marine miljø og lysblokering fra sediment-fanerne er der stillet vilkår om, at By & Havn skal uddybe og afgrave i vinterhalvåret, mens tilbagefyld med sand også kan gøres om somme-ren.

…

5 Vilkår for anlægsfasen

5.1 Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af havbundsmateriale under Lynetteholms perimeter og dæmninger

…

A. Udgravning af sediment må udelukkende ske i vinterhalvåret i pe-

rioden oktober til og med marts.

…”

2.4. Anlægsloven, tilblivelse og vedtagelse

Med baggrund i blandt andet principaftalen af 5. oktober 2018, der er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2., fremsatte den daværende transportminister,

56

Person 1, den 28. april 2021 lovforslaget til anlægsloven (lovforslag nr. L 220 af 28. april 2021). Det fremgår af lovforslaget blandt andet:

”…

2. Lovforslagets baggrund

Den 5. oktober 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) en principaftale med Køben-havns Kommune om etableringen af en ny halvø i Københavns Havn. Lynetteholm anlægges med overskudsjord fra bl.a. byggeri i byen, der dermed dækker Københavns Kommunes behov for at komme af med jord i mange år fremover. Lynetteholm vil ligeledes bidrage til at klima-sikre København mod stormflod fra nord. Endvidere kan halvøen på længere sigt udvikles til en ny, attraktiv bydel.

Den 25. oktober 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti aftale om Erstat-ning for byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynette-holmen.   

Det følger bl.a. af sidstnævnte aftale, at parterne noterede sig, at rege-ringen havde indgået en principaftale med Københavns Kommunes overborgmester om anlæg af Lynetteholm. Parterne var enige om at til-slutte sig indholdet i denne aftale. Anlægget af Lynetteholm vil kunne bidrage til at løse en række udfordringer i hovedstaden. Projektet vil bl.a. kunne skabe plads til deponering af overskudsjord, sikre arealer til flere boliger og virksomheder, øge lønsomheden af og skaffe finansie-ring til nødvendige investeringer i infrastruktur, indgå som et led i kli-masikringen af København mod stormflod fra nord og give mulighed for at udflytte visse havneaktiviteter fra Inderhavnen.

…

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Projektet

…

Projektet er opdelt i en anlægsfase og driftsfase. Anlægsfasen omfatter konstruktion af Lynetteholms afgrænsning (perimeter) samt ny ad-gangsvej og modtageanlæg for nyttiggørelse af overskudsjord. Driftsfa-sen omfatter modtagelse af ren og forurenet jord med henblik på op-fyldning af Lynetteholm.

3.1.1. Beskrivelse af projektet

3.1.1.1. Lynetteholm

Lynetteholm planlægges etableret som et ca. 2,8 km² opfyldt område øst for Trekroner Søfort mellem Nordhavn og Refshaleøen.   

Lynetteholms omkreds, perimeteren, har en længde på omkring 7 km, hvoraf hovedparten består af en dæmning med sten på ydersiden. Mod nord anlægges perimeteren som en spunsvæg, en såkaldt fangedæm-

57

ning. Anlægsarbejderne med etablering af halvøens afgrænsning for-ventes sat i gang ultimo 2021 og vil løbe indtil 2025.

Den østlige perimeter etableres med et kystlandskab, hvor perimeter-konstruktionerne består af dæmninger med stenbeskyttelse, dæmninger med foranliggende sandstrande eller stenstrande samt kystfremspring, som skal sikre de etablerede strande. Kyststrækningen vil variere mel-lem dæmninger med stenbeskyttelse, stenstrande og sandstrande i va-rierende hældninger og vil sammen med det bagvedliggende landskab fungere som klimasikring for Lynetteholm og København. Kystland-skabet designes med udgangspunkt i en såkaldt naturbaseret klimasik-ring, hvor landskabet smidigt kan tilpasses med lokale forhøjninger og nye landskabstyper i takt med et stigende havspejl og samtidig give re-kreativ værdi.

…

Lynetteholm skal opfyldes med overskudsjord fra anlægsprojekter i hovedstadsområdet, herunder metrobyggeriet, som producerer store mængder overskudsjord. Da KMC jorddepot i Nordhavn snart er fyldt op, er der brug for, at der kan modtages jord i Lynetteholm, inden hele perimeteren er etableret. Derfor planlægges nyttiggørelsesanlægget op-ført med to jordopfyldningsfaser, som adskilles af en intern væg.

Opfyldning i den første fase sker i et mindre område tæt på modtagean-lægget på Refshaleøen. Foruden overskudsjord fra København skal Ly-netteholm i første fase modtage jord fra KMC Nordhavn, som frem til medio 2022 forventer at mellemdeponere ca. 2,7 mio. ton forurenet jord, fordi deponeringsanlæggets kapacitet i Nordhavn er opbrugt.   

…

Det er forventningen, at opfyldningen under første fase kan begynde i 2023.

…

Det er forventningen, at opfyldningen under anden fase kan begynde ultimo 2024 eller primo 2025.

…

3.2. Miljømæssige vurderinger

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Folketingets vedtagelse af projektet i alle dets enkeltheder ved lov bemyndiges Udviklingsselskabet By & Havn I/S til at gennemføre pro-jektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. lovens kortbilag 1-3, projektbeskrivelsen i dette lovforslag, i miljøkonsekvensrapporterne samt den i lovbehandlingen indgåede implementeringsredegørelse in-klusiv de vilkår, som er fastsat heri. Projektet er miljøvurderet og forbe-redt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i overensstem-melse med VVM-direktivet som ændret i 2014. Der henvises til afsnit 8 om forholdet til EU-retten.

…

58

Projektets virkninger på miljøet er som anført beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs. miljøkonsekvensrap-porterne. Projektet skal gennemføres inden for rammerne af disse vur-deringer af projektets indvirkninger på miljøet. Det påhviler således Udviklingsselskabet By & Havn I/S at sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger i de nævnte miljømæssige undersøgelser af projektet, jf. også herved den fo-reslåede § 3 i lovforslaget.

Da beskrivelsen i lovforslaget - også under hensyn til projektets omfang

- nødvendigvis må være overordnet, er der i tillæg til lovbemærknin-gerne og projektbeskrivelsen i miljøkonsekvensvurderingerne udarbej-det en implementeringsredegørelse, som indeholder en sammenfatten-de beskrivelse af det projekt, som Folketinget vedtager, samt en opreg-ning af de vilkår inden for hvilke, projektet skal gennemføres.

I implementeringsredegørelsen er der redegjort for, hvorledes vareta-gelsen af naturhensyn og gennemførelse af afværgeforanstaltninger vil ske af hensyn til de relevante naturinteresser, som berøres af projektet. Formålet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implementering af disse afværgeforanstaltninger under hensyn til, at dele af den alminde-lige miljølovgivning ikke finder anvendelse på projektet.

Implementeringsredegørelsen indeholder en uddybende anvisning på, hvordan projektet, som Folketinget tilslutter sig, skal udmøntes i prak-sis. Udviklingsselskabet By & Havn I/S er således forpligtet til at gen-nemføre projektet i overensstemmelse med såvel loven, herunder gen-nemførte miljøkonsekvensvurderinger, som implementeringsredegørel-sen.   

Anlæggelse af Lynetteholm er et projekt af betydelig størrelse og kom-pleksitet. Det kan formentlig ikke undgås, at der efter anlægslovens ikrafttræden kan opstå behov for at foretage visse justeringer eller til-pasninger m.v. af det vedtagne projekt. Det kan derfor blive nødven-digt at gennemføre ændringer eller udvidelser af projektet som følge af f.eks. tilstødte tekniske komplikationer, ny viden eller andre forhold, som ikke er forudset ved projekteringen af anlægget, og som i forhold til de miljømæssige påvirkninger eventuelt ligger uden for rammerne af de miljømæssige vurderinger i miljøkonsekvensrapporterne, der ligger til grund for vedtagelsen af lovforslaget.

…

Transportministeren fører tilsyn med, at projektet gennemføres i over-ensstemmelse med anlægsloven, herunder i overensstemmelse med miljøkonsekvensrapporter samt implementeringsredegørelsen. …”

Under lovforslagets behandling besvarede ministeren i alt 194 spørgsmål, her-under om miljøkonsekvenserne ved anlægsbyggeriet, alternativerne for jord-deponi og stormflodssikring og Espoo-processen mv., samt fem samråds-spørgsmål. Folketinget modtog i forbindelse med behandlingen af lovforslaget en række bilag, herunder implementeringsredegørelsen.

59

Folketingets Transportudvalg afgav betænkning over lovforslaget den 31. maj 2021. Der hedder i betænkningen blandt andet:

”  4. Politiske bemærkninger

…

Derudover konstaterer EL, ALT og Person 2 (UFG), at de sven-ske myndigheder har været meget kritiske over for dele af projektet og miljøvurderingen, og at de fortsat mener, at samrådsprocessen om de miljømæssige konsekvenser i henhold til Espookonventionen ikke er fyldestgørende eller afsluttet. Ligeledes stiller EL, ALT og Person 2 (UFG) sig uforstående over for, at HELCOM-samarbejdet ikke er blevet orienteret om lovforslagets konsekvenser for Østersøen.

…

6. Udvalgsarbejdet

…

Møder  

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.   

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 19. januar 2021 dette udkast til ud-valget, jf. TRU alm. del – bilag 122. Den 29. april 2021 sendte transport-ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.   

Eksperthøring

Transportudvalget afholdt den 20. maj 2021 en offentlig eksperthøring om lovforslaget.   

Tekniske gennemgange

Transportministeren har den 17. maj 2021, den 25. maj 2021 og den 31. maj 2021 over for udvalget afholdt tekniske gennemgange af lovforsla-get.   

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 35 bilag på lovforslaget.   

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 20 skriftlige henvendel-ser om lovforslaget.   

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til transportministeren og 1 spørgsmål til miljøministeren til mundtlig besvarelse, som disse har besvaret i 3

60

samråd med udvalget henholdsvis den 21. maj 2021, den 25. maj 2021 og den 27. maj 2021.   

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 187 spørgsmål til transport-ministeren og 1 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf transportministeren har besvaret 179 spørgsmål og miljøministe-ren har besvaret 1 spørgsmål. De øvrige spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

…”

Under lovforslagets andenbehandling i Folketinget den 1. juni 2021 blev en række af de betænkeligheder vedrørende projektet, der var fremsat, drøftet:

”…

(Ordfører)

Person 3 (ALT):

…

En anden grund til at vente med at vedtage anlægsloven til Lynette-holm er, at anlægget af Lynetteholm ifølge Dansk Hydraulisk Institut vil reducere saltgennemstrømningen gennem Øresund til Østersøen, og derfor burde man efter Alternativets mening lave en høring med lande-ne omkring Østersøen. Dansk Hydraulisk Institut siger, at saltgennem-strømningen bliver reduceret med 1/4 pct., men der er videnskabsfolk, f.eks. ph.d. Person 4, der siger, at de udregninger er stærkt fejlbehæftede. Tilbage står vi, der ikke ved noget om oceanografi, og vi ved ikke helt, hvad vi skal mene.   

Til gengæld har Alternativet sendt et brev til landene omkring Østersø-en for at høre, om de er interesserede i at blive hørt i forhold til en po-tentiel reduktion af saltgennemstrømningen i Øresund, og det er der flere lande der er. Det er jo endnu et argument for at sætte lovgivningen på standby.

…

(Ordfører)

Person 5 (EL):

Et så stort anlægsprojekt må og skal behandles grundigt og ordentligt. Det er desværre bare ikke det, vi er vidne til i disse uger. Men det er ik-ke kun os i Enhedslisten og Alternativet, der er bekymrede for konse-kvenserne af Lynetteholm. Det samme er vores svenske naboer. De er yderst kritiske over for konsekvenserne for havmiljøet og den ændrede saltvandsindstrømning til Østersøen, og de har i den forbindelse sagt, at samrådsprocessen om de miljømæssige konsekvenser, jævnfør Espookonventionen, hverken er fyldestgørende eller afsluttet, da de ik-ke føler sig overbevist om, at de fremlagte modelberegninger og miljø-vurderinger er rigtige.

Den bekymring er nu også ved at brede sig, og selv om den danske re-gering slet ikke har ment, at det egentlig var relevant at spørge dem, så har både Finland og Polen nu også selv bedt om yderligere oplysninger om miljøkonsekvenserne af Lynetteholm, mens Litauen sågar har bedt

61

om, at der faktisk startes en samrådsproces med henvisning til Espook-onventionen. Samtidig har HELCOM-samarbejdet, som har til formål at skabe et sundt havmiljø i i Østersøen, netop oplyst, at de på deres næste møde, torsdag og fredag i denne uge, altså samme dag, som anlægslo-ven skal tredjebehandles her i Folketinget, også skal forholde sig til Ly-netteholm og dens konsekvenser

…

Transportministeren (Person 1):

Tre tekniske gennemgange i Transportministeriet, fire samråd vedrø-rende lovforslaget, derudover ét samråd på almindelig del, én ekspert-høring arrangeret af Transportudvalget og foreløbig 188 spørgsmål til lovforslaget. Jeg gentager lige: tre tekniske gennemgange, fire samråd, én eksperthøring, 188 spørgsmål. Det har behandlingen af dette lovfor-slag indtil videre givet anledning til.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor jeg vælger at bære yderligere ord til bunken ved at tage ordet her til andenbehandlingen af lovforslaget. Det gør jeg, fordi jeg mener, at der er svaret på de bekymringer, der har væ-ret rejst til projektet, også de bekymringer, der har været rejst her på ta-lerstolen ved andenbehandlingen. Ingen kan med rimelighed sige, at sagen mangler at blive belyst. Informationsniveauet er så højt, at intet nu burde være til hinder for, at man kan tage politisk stilling til sagen. Og det er i øvrigt, uanset om man så ønsker at stemme for anlæg af Ly-netteholm eller imod anlæg af Lynetteholm, for man er selvfølgelig og-så velkommen til at nå til den konklusion, at man ikke vil stemme for.

…

Lad mig så tage fat på et andet punkt, som også giver anledning til spørgsmål, bl.a. også her i salen i dag, nemlig Sverige og Espoo. Der har fra flere sider været spurgt ind til, hvordan vi kan vedtage nærværende anlægslov i en situation, hvor Espooprocessen endnu ikke er overstået med svenskerne. Der har også været spurgt ind til, hvorfor der ikke er foretaget Espoohøring af andre lande. For nu at tage det sidste først: I min besvarelse af samrådsspørgsmål A fik jeg lejlighed til at besvare, hvorfor de øvrige lande omkring Østersøen ikke var blevet hørt i for-bindelse med behandlingen af det bagvedliggende miljøgrundlag til Lynetteholm. I den forbindelse havde jeg indhentet en udtalelse fra mil-jømyndighederne, Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen, som i en samlet udtalelse redegjorde for forløbet. Udtalelsen fremgår af mit talema-nuskript, som jeg oversendte til udvalget i forbindelse med min besva-relse af spørgsmål nr. 169. Her kan man læse, at det var miljømyndig-hedernes vurdering, at det virkede helt usandsynligt, at der kunne være grænseoverskridende påvirkninger i Tyskland og Polen ved etablering af en halvø i Københavns Havn. Vi er også på de tekniske gennemgan-ge af By & Havn og ikke mindst af deres rådgivere blevet oplyst, at der muligvis kan være en vis påvirkning for Sverige i forbindelse med klapning af materialer i Køge Bugt, men at der herudover ikke vil være nogen effekter.

Jeg kan derfor ikke se, hvordan det skulle påvirke andre lande negativt, når de i forhold til Sverige ligger længere væk. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at jeg er opmærksom på, at andre lande har henvendt sig, efter at de har modtaget en bekymringsskrivelse fra et parti i dette Ting, som hr. Person 3 nævnte at have sendt. Men som jeg også op-

62

lyste under min besvarelse af samrådsspørgsmål A, er der sendt oplys-ningsark ud til de andre lande.

I forhold til spørgsmålet om Espoosamrådsprocessen med Sverige er det de danske miljømyndigheders vurdering, at påvirkningen af sven-ske områder er begrænset. Til brug for min besvarelse af føromtalte samrådsspørgsmål A havde jeg anmodet By & Havn om at redegøre for de miljømæssige påvirkninger af Østersøen, hvis anlægsloven bliver vedtaget.

I den forbindelse handlede min tale om vandgennemstrømningen i Øresund, og den handlede om Lynetteholms blokerende effekt samt klapning i Køge Bugt. By & Havn vurderer, at Lynetteholms påvirkning af gennemstrømningen af Øresund på kort sigt og på lang sigt ikke vil have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. …

Som oplyst tidligere er en kopi af mit talemanuskript blevet oversendt til udvalget. Herudover kan jeg henvise til, at By & Havns rådgiver, DHI, ved en teknisk gennemgang den 25. maj i år samt i går på en ny teknisk gennemgang har redegjort for, hvorfor påvirkningen af Lynet-teholm er minimal i forhold til vandgennemstrømningen…

… Vi fortsætter dialogen med svenskerne og besvarer alle spørgsmål, så længe svenskerne har behov for det. Men det er den samlede vurdering fra dansk side, at miljøpåvirkningerne er minimale, og at anlægsloven på den baggrund kan vedtages. Jeg henviser herudover til min besva-relse af spørgsmål til lovforslaget nr. 19, 31, 32, 96 og 139, og endelig henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål nr. 7 til lovforslaget, hvor Trafikstyrelsen har oplyst om Espoosamrådene med de svenske myn-digheder samt oversendt materiale fra samrådene, herunder referater.

…

Som også tidligere omtalt vedrørende Sveriges bekymring har Lynette-holms påvirkning af vandgennemstrømningen og saltkoncentrationen givet anledning til bekymringer, i forhold til om det er tilstrækkeligt be-lyst. Som også tidligere nævnt havde vi ved en teknisk gennemgang den 25. maj et oplæg ved By & Havns rådgiver, DHI, hvor der blev re-degjort for, hvorfor påvirkningen af Lynetteholm er minimal i forhold til vandgennemstrømningen og i forhold til salt. Jeg kan i øvrigt henvi-se til min besvarelse af spørgsmål nr. 12. Her fremgår det bl.a., at DHI har oplyst, at – og jeg citerer:

»For transporten af salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en havvandstigning på 2 cm. De angivne estimater er udelukkende ba-seret på strømningen i Øresund. Tages der udgangspunkt i det nuvæ-rende estimat for havspejlsstigninger korrigeret for effekt af landhæv-ning, vil effekten på vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttransporten efter 13 år ved en betragtning alene for Øresund. De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Øresund. Betrag-ter man alle tre danske bælter under et (Lillebælt, Storebælt og Øre-sund), vil man finde, at blokeringseffekten på udvekslingen med Øster-søen reelt set vil blive udlignet ved en mindre havspejlsstigning end de ovenfor angivne. En udligning af effekten må derfor forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 5-6 år.

63

De angivne estimater er med til at tydeliggøre, at effekten af Lynette-holm er lille, set i forhold til de klimarelaterede effekter som indtræder i de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden, ”Svælget” , vil desuden have en lille kompenserende effekt for den re-ducerede gennemstrømning som følge af Lynetteholm.

Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand og salt-gennemstrømningen i Øresund, ikke forringer overfladevandområder-ne Nordlige Øresund, Køge Bugt og Østersøen 12 sm, da der ikke er en betydende påvirkning af hverken den økologiske eller kemiske til-stand.«

…

Som det er fremgået, er der blevet stillet mange spørgsmål ved behand-lingen af dette lovforslag – og de er besvaret. Jeg synes, det er positivt, at der er stillet alle de spørgsmål, ikke mindst fordi Folketinget på den baggrund er i stand til at tage stilling til lovforslaget på et oplyst grund-lag. …”

Lovforslaget blev tredjebehandlet den 4. juni 2021. Under den forudgående de-bat tog ordføreren for Enhedslisten, Person 5, ordet. Han udtalte blandt andet:

”…

Transportministeren havde i går møde med den svenske miljøminister, og til trods for at transportministeren jo gentagne gange har forsøgt at berolige vores svenske naboer, må vi jo bare konstatere, at den svenske regering stadig ikke er betrygget i, at Lynetteholmen ikke vil få fatale konsekvenser for havmiljøet i Øresund og saltvandsindstrømningen til Østersøen. Og den svenske miljøminister er i den forbindelse kommet med en ret klar besked til os i det danske Folketing om, at man fra den svenske regerings side opfordrer til, at Folketinget ikke vedtager L 220, før de fulde miljøkonsekvenser er fuldt belyst.

…”

Den 4. juni 2021 vedtog Folketinget med 85 stemmer for og 12 imod anlægslo-ven om Lynetteholm (lov nr. 1157 af 11. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm). For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Person 6, og imod stemte Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet, Person 7, og Person 2. Af loven fremgår blandt andet følgende:   

” § 1. Udviklingsselskabet By & Havn I/S bemyndiges til at: 1) Anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn. 2) Etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab. 3) Anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og ikkerensnings-egnet forurenet jord på Refshaleøen med tilhørende arbejdskaj. 4) Anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, jf. nr. 3, der går via Kraftværkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning med tilhørende oplukke-

64

lig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst.

5) Benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende arbejdskaj.

6) Foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middel-grunden (Svælget).

7) Foretage klapning af materiale i Køge Bugt.

Stk. 2. Udviklingsselskabet By & Havn I/S bemyndiges til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af projektet, jf. stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 3. Lynetteholm, jf. stk. 1, nr. 1, ejes af Udviklingsselskabet By & Havn I/S og er byzone.

…

§ 3. Projektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet og imple-menteringsredegørelsen, jf. dog § 4.

§ 4. Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal anmelde ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til skade for miljøet, til Trafiksty-relsen.

Stk. 2. Ændringer eller udvidelser af projektet, som kan være til skade for miljøet, kræver en tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Stk. 3. Trafikstyrelsen afgør på grundlag af en anmeldelse, jf. stk. 1, fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S og efter høring af relevante myn-digheder, om der skal udarbejdes en supplerende miljøkonsekvensvur-dering, inden der gives tilladelse efter stk. 2. Reglerne i bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende er-hvervshavne og Københavns Havn samt om administration af interna-tionale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne finder anvendelse.

…

§ 20. Transportministeren fører tilsyn med, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S overholder bestemmelserne i denne lov, regler udstedt i med-før heraf og afgørelser truffet i medfør heraf.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn efter stk. 1.”

2.5. Miljøundersøgelser, herunder tredjepartsgranskningen, og andre oplys-ninger efter vedtagelsen af anlægsloven

Også efter vedtagelsen af anlægsloven var processen omkring vedtagelsen og de oplysninger, der var tilgået Folketinget i den forbindelse, genstand for drøf-telse, ligesom der af både nogle professorer og fra politisk hold blev sat spørgs-målstegn ved de foretagne miljøundersøgelser. Som følge heraf har projektet flere gange været genstand for omtale og kritik både i medierne og i Folketin-get, jf. nærmere nedenfor.

65

Som led i Espoo-processen med de svenske miljømyndigheder, jf. herom afsnit 2.6 nedenfor, afgav DHI den 2. september 2021 et memo til By & Havn om tred-jepartsgranskning af DHI’s opdaterede Øresundsmodel. Det hedder i memoet blandt andet:

”Der er et ønske fra de svenske myndigheder om at udføre en tredje-partsgranskning af Lynetteholms potentielle blokering af saltvandsind-trængningen i Østersøen, og et behov for at få bekræftet, at den af DHI opstillede hydrauliske model er tilfredsstillende til at kvantificere på-virkningen af vand og salttransporten igennem Øresund, som følge af Lynetteholmopfyldningen (blokeringen). For at imødekomme dette øn-ske, giver dette memo en beskrivelse af hvorledes denne granskning kunne tænkes udført.

DHI A/S (DHI) anbefaler en åben proces i forhold til, hvem der skal ud-føre tredjepartsgranskningen af DHIs hydrauliske Øresundsmodel op-dateret/udarbejdet til Lynetteholmprojektet. De relevante spillere, der kunne komme på tale, kan fordeles på tre typer:

1. Ekspertrådgivere indenfor hydraulik, typisk institutioner der yder forskningsbaseret rådgivning såsom Deltares i Holland og HR Wallingford i England.

2. Rådgivende ingeniører med specialistkompetencer indenfor hy-draulik som Artelia i Frankrig og Arcadis i Holland.

3. Nationale forskningsinstitutter med indgående kendskab til de hydrauliske forhold i Østersøen som f.eks. Leibniz Institute for Baltic Sea Research (IOW) i Tyskland.

Alle de foreslåede firmaer er internationalt anerkendte og må anses som værende egnet til denne eksterne kvalitetssikring. DHI anbefaler dog Deltares som oplagt ekspertrådgiver til granskningen grundet (1) deres utallige afviklinger af hydrauliske opgaver i verdens mest komplekse estuarier og andre vandområder, ofte på tværs af landegrænser, (2) de-res ekspertise indenfor numerisk modellering, herunder at de selv har udviklet deres egen kommercielle hydrauliske software (Delft3D), og (3) deres årelange erfaringer med rollen som gransker. Kombinationen af det indgående kendskab til både de fysiske processer og numerikken, der opnås ved at opbygge kommercielle modeller, efterlader reelt Del-tares tilbage som den mest egnede kandidat.

…

Scope er efter DHI’s opfattelse Lynetteholms påvirkning af gennem-strømningen i Øresund og kun sekundært vandudvekslingen gennem bælterne mellem Nordsøen og Østersøen.

…

Det udvalgte firma vil få adgang til alle relevante DHI rapporter som beskriver opsætningen, baggrundsdata, anvendelsen og resultater fra den hydrauliske Øresundsmodel udarbejdet til Lynetteholmen. Da rapportering er forfattet på dansk, anbefales det at DHI udarbejder en sammenfattende rapport på engelsk med de afgørende elementer som

66

faciliterer granskningen. Denne rapport tænkes i størrelsesorden 50 si-der med illustrationer.

DHI vurderer, at det ikke er nødvendigt at udlevere selve den numeri-ske model, som baserer sig på DHIs MIKE software - særskilt i lyset af, at det udvalgte firma ikke kan antages at anvende MIKE software.

Såfremt det udvalgte firma efter granskningen måtte have et behov for at komme til DHI for at diskutere med projektholdet samt ved selvsyn at testprøve modellen, ville dette naturligvis kunne imødekommes.

Granskningen vil især tage udgangspunkt i følgende elementer af op-sætningen og afviklingen af den hydrauliske model:

…

•De drivende kræfter (randbetingelser for salt, temperatur, vand-stand og strøm, bølger, vind…) herunder også om usikkerheden i modellens randdata vurderes i den endelige konklusion om mil-jøpåvirkninger

•Den valgte tidsperiode er repræsentativ og tilstrækkelig for at imø-dekomme langsigtede forandringer i strømforholdene

•Kvaliteten af kalibrering og validering af modellen i Øresund (strøm, vandstand, salt, temperatur…)

Om der er usikkerheder i modelmetoden af tilstrækkelig stor betydning til at kunne ændre nævneværdigt på den estimerede blokering og dragne konklusioner.

Granskningen vil også omfatte modelresultater herunder en verifika-tion af de numeriske studiers hovedkonklusioner baseret på konse-kvenser, som alene skyldes påvirkningen af Lynetteholm. Det udvalgte firma vil særskilt skulle forholde sig til om modellen giver tilstrækkeligt belæg for konklusionen om, at anlæg af Lynetteholm påvirker saltud-vekslingen i Østersøen med mindre end 0,25%.

Såfremt granskningen medfører afvigelser fra DHIs hovedkonklusio-ner, vil omfanget af forandringerne på miljøpåvirkningen også skulle bedømmes.

Det forventes, at granskningen kan udføres med ca. en måneds varig-hed.”

Den 7. december 2021 anmodede By & Havn Deltares om at udføre en tredje-partsgranskning af DHI’s rapport af november 2020.   

Den 24. januar 2022 afgav DHI et memo til Deltares og By & Havn med titlen ”Clarifications and replies to Deltares review comments” . Memoet var affattet på engelsk, men foreligger i sagen i en delvis oversættelse. Det hedder i det oversatte memo blandt andet:   

67

”Dette lille notat indeholder nogle yderligere oplysninger og svar på spørgsmål og anmodninger fra Deltares under review-mødet 18-01-2022 og den opfølgende e-mail af 19-01-2022.

2018 som et repræsentativt år

Den blokerende effekt fra Lynetteholm-indvindingen på vand- og salt-udvekslingen med Østersøen over Drogden-tærsklen er vurderet ud fra en helårsmodellering (12 på hinanden følgende måneder). Brugen af et helt år sammenlignet med tidligere vurderinger af blokeringseffekterne (f.eks. 72 dages periode for Øresundsforbindelsens VVM) indebærer, at vurderingsresultatet er mindre følsomt over for den faktiske periode, der anvendes, da hvert år inkluderer adskillige ind- og udstrømnings-hændelser af typisk 3-7 dages varighed og følger en sæsonmæssig vari-ation, og kun med mindre mellemårlig variation.

Valget af 2018 som et typisk designår er blevet kontrolleret ud fra føl-gende overvejelser:

•Den kontinuerlige 12-måneders periode skal afspejle den typiske årlige nettogennemstrømning (nettostrøm) gennem Øresund. Denne nettostrøm er blevet modelleret til 189 km3/år for perio-den 2002-2019. Nettostrømmen for 2018 er 175 km3/år, så mindre end 10% afvigelse fra det langsigtede gennemsnit, hvilket er in-den for den normale mellemårlige variation.

•De 12 måneder bør have både svage og stærkere gennemstrøm-ningshændelser med indstrømning og udstrømning gennem Øresund. Figur 2 af den øjeblikkelige gennemstrømning i 2018 viser en lighed med andre år (figur 1) uden for lange perioder med stagnerende gennemstrømning.

…

•Det valgte år skal også være repræsentativt med hensyn til MBI-hændelser (Major Baltic Inflow), dvs. hvor større mængder saltvand med middel til høj saltholdighed (over >17 psu) strøm-mer ind gennem de danske stræder (Øresund, Storebælt og Lil-lebælt) og sørger for fornyelse af ilten (ventilation) i de dybere dele af Østersøen. Fra litteraturen (Mohrholz 2018) ved man , at disse hændelser (med DS5-definition) forekommer 0-3 gange om året, med et gennemsnit på 1,0 MBI hvert år, og at de hovedsage-ligt finder sted i november-januar. For året 2018 estimerer Mor-holz (se link) to større indstrømningshændelser:

oEn lille/mellemstor MBI-hændelse (i henhold til DS5-definitionen): 27. september - 4. oktober, startende allerede 11. september i Øresund.

oEn mellemstor indstrømningshændelse (opfylder ikke helt DS5-definitionen): 8.-11. december, starterende allerede 30. november i Øresund)  

68

2018 opfylder således de vigtigste betingelser for at være en typisk pe-riode til vurdering af den blokerende effekt af Lynetteholm-(land)ind-vindingen.

Konfidensinterval for blokeringsestimater

3D-modelleringssoftwaren MIKE 3, der blev brugt til at vurdere Lynet-teholm-blokeringen, er den samme software, som blev brugt til at vur-dere blokeringen af Øresundsforbindelsen, dog i en opdateret version (opdateringer udgives hvert år). Mange af parameterindstillingerne er også ens i de to modelopsætninger.

Derfor kan konfidensintervallet for blokeringsestimaterne for Lynette-holm-vurderingen overføres fra Øresundsforbindelsens modellerings-resultater. I undersøgelsen af Øresundsforbindelsen blev konfidensin-tervallet fastlagt ved hjælp af en Monte Carlo-metode, hvor forskellige nøgleparametre (bundmodstand, strømhvirvelkoefficient, grænsebetin-gelser, forbindelsesrepræsentation osv.) blev ændret inden for deres normale interval, som er kendt fra faglitteraturen og fysikken, og effek-ten på det ikke-kompenserede blokeringsmåltal blev vurderet (model-lering af både reference og scenarie for hver Monte Carlo-case). Resulta-tet var et 95%- konfidensinterval på ±0,25% for den ikke-kompenserede centrale blokeringsværdi på 0,5%. Det svarer til en relativ 95%-konfi-dens af 50% for det centrale kompensationsmåltal.

Hvis man overfører dette resultat til Lynetteholm-vurderingen, vil 95%-konfidensintervallet for den fundne centrale blokeringsværdi på 0,23% svare til ±0,12%, hvilket betyder, at blokeringen vurderes til at ligge in-den for intervallet 0,11-0,35% med 95% sandsynlighed.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at Øresundsforbindelsen inde-holdt både elementer af landindvinding (ved Københavns lufthavn og den kunstige ø Peberholm) og påvirkning fra bropiller, som var en del af Monte Carlo-casene. Da Lynetteholm-modelleringen kun har bloke-ringen fra (land-)indvindingen, og denne er bedre repræsenteret med endelige elementers versionen af MIKE3, kan den ovenfor estimerede usikkerhed på ±0,12% derfor i virkeligheden være lavere.

Blokeringsmåltal for Øresundsforbindelsen

Grænserne for blokeringen af Øresundsforbindelsen før kompensation (maksimalt 0,5%) og efter kompensation (nulløsningen med 0% ±0,25%) var et resultat af anlægsloven for forbindelsen, som specificerede, at påvirkninger af Østersøens (og Øresunds) miljø skulle undgås. Kravet om en nulløsning var en passende tilgang til at sikre dette i den davæ-rende situation, før konsekvenserne af klimaforandringerne blev forstå-et.

…

Grænsebetingelserne udtrækkes fra DKBS2-modellen til vertikale dfs2-felter med 44 elementer langs den horisontale akse og en vertikal op-løsning på 1 m ved den nordlige grænse. Et eksempel på grænsebetin-gelserne for salt er vist i diagrammet nedenfor. Tværsnittet er vist i fi-

69

gur 4 i retning mod Øresund. Grænseoplysningerne er angivet i tidsin-tervaller pr. time.

…

Et lignende diagram er vist i figur 5 for den sydlige grænse i retning mod Øresund. Dfs2-felterne ved denne grænse er tydeliggjort med 27 horisontale elementer og en vertikal opløsning på 1 m. Ved denne grænse er informationerne også givet i tidsintervaller på timebasis.

…

Lignende grænseoplysninger er angivet for strømhastigheden og vand-temperaturen. Grænsevandstandene er specificeret som linjetidsserier, der er trukket ud af DKBS2-modellen.

Lynetteholm-modellen er bygget på erfaringerne fra Øresundsforbin-delsesmodellen og DKBS2-modellen. Modelkalibreringen var fokuseret på vandstandsvariationen, der afspejler dynamikken i Øresund, da denne information er tilgængelig for mange lokaliteter i hele modelle-ringsperioden. Desuden blev modellen kalibreret med observationer af saltholdighedsprofiler syd for Ven og i Køge Bugt. De parametre, der blev justeret, var primært bundruheden og den vertikale skaleringsfak-tor for spredning. Men den anvendte vandstandsbetingelse ved den nordlige grænse blev også justeret (korrigeret) baseret på vandstands-fejlene beregnet som forskellen mellem de observerede og modellerede vandstande ved Hornbæk og Viken (Figur 6 og Figur 7). Desuden blev den dybe kanalsbatymetri nord for Ven justeret (udjævnet) for at redu-cere virkningen af kunstige ujævnheder, der blokerer for indstrømning af saltvand nær bunden.

…”

Trafikstyrelsen afgav den 3. maj 2022 en orientering om tredjepartsgransknin-gen til Transportministeriet med kopi til By & Havn. Det hedder i orienteringen blandt andet:   

”I forbindelse med Espoo-processen omkring Lynetteholm blev det af-talt mellem Danmark og Sverige at foretage en 3. parts granskning af model og beregninger i forhold til Lynetteholms påvirkning på saltgen-nemstrømningen i Øresund.

Granskningen er nu gennemført ved det uafhængige hollandske institut Deltares, og et udkast til granskningsrapport… er blevet fremsendt den 22. marts 2022 og drøftet i Espoo-regi 5. april 2022.

Trafikstyrelsen har nu modtaget de svenske myndigheders skriftlige tilbagemelding, som er gengivet i sin helhed nedenfor.

Overordnet set udtrykker de svenske myndigheder tilfredshed med granskningen.

…

70

Trafikstyrelsen vurderer på baggrund af kommentarerne fra de svenske myndigheder, at rapporten vedrørende 3. parts granskning fra Deltares er tilfredsstillende og derfor kan fremsendes i en endelig version.

Granskningen anses dermed for afsluttet.

Det skal bemærkes, at Länstyrelsen henviser til, at Deltares’ rapport påpeger, at Lynetteholm i værste fald kan have en påvirkning af vand-gennemstrømningen/saltudvekslingen gennem Øresund på op til 0,5 % samt at havstandsstigningen ikke kan ses som en mitigerende foran-staltning. Trafikstyrelsen finder, at dette forhold bør belyses yderlige-re.”

Om høringssvarene fra de svenske myndigheder henvises til afsnit 2.6 neden-for.

Deltares afgav herefter den 13. maj 2022 sin endelige rapport med titlen “Inde-pendent review of the Hydrodynamic Studies on the impact of Lynetteholm on exchange of water and salt through Øresund” . Det hedder i den danske over-sættelse af Deltares’ rapport ” blandt andet:

”1.2 Struktur for gennemgangen

1.2.1 Mål og rammer

Målet med den uafhængige gennemgang er at evaluere metodik, udfør-sel af modellering, fortolkning af resultaterne og de afledte konklusio-ner i de hydrodynamiske undersøgelser med hensyn til indvirkningen at Lynetteholm på udskiftningen af vand og salt gennem Øresund.

…

I By & Havns præsentation blev rammerne for gennemgangen defineret som følger:

1. Påvirkningen af Lynetteholm på udskiftning af vand og salt gennem Øresund (blokerende effekt).

2. Beregningsgitteret (dybhavsmåling, position for nord- og sydgræn-serne af modellen, løsning af beregningsgitteret, konsekvens i struktu-rerne for at eliminere effekten af numerisk støj...). 3. Drivkræfterne (grænseværdier for salt, temperatur, vandniveau og strøm, bølger, vind...) inklusive hvorvidt usikkerheden i modellens grænsedata vurderes i den endelige konklusion om miljømæssig på-virkning.

4. Den valgte tidsperiode er repræsentativ og tilstrækkelig for at kunne rumme langsigtede ændringer i aktuelle forhold.

5. Kvaliteten af kalibrering og validering af modellen i sundet (strøm, vandniveau, salt, temperatur...).

Disse rammer blev aftalt af de svenske og danske myndigheder.

1.2.2 Modtaget input

…

71

Af DHI-rapporterne fra By & Havn beskriver den første rapport … (‘DKBS2-rapporten') modelopsætningen og valideringen af den opdate-rede numeriske model i storskala for Bælthavet og Østersøen, DKBS2-modellen. Denne model anvendes i hindcasting- og prognose-tilstand som en del af DHI's vandprognosetjeneste. Modellen er anvendt for pe-rioden 2008-2017 (10 år) for at demonstrere modellens evne til at simu-lere vandstandsvariationer, cirkulation og lagdeling i systemet.

Den anden rapport ('Øresundsrapporten') … er den vigtigste rapport til gennemgangen. Denne rapport beskriver det modelleringsarbejde, der er udført for at vurdere virkningen af to versioner af hovedforslaget til Lynetteholm på de lokale hydrodynamiske forhold (vandstand, strøm-me, saltholdighed, temperatur, bølger) og udvekslingen af vand og salt mellem Østersøen og Kattegat gennem Øresund. Dette er gjort ved at sammenligne beregningsresultaterne af en detaljeret Øresundsmodel for de to Lynetteholm-varianter og den eksisterende situation for året 2018. Grænsebetingelserne for 2018 er opnået ved hjælp af DKBS2-modellen. Påvirkningen på udvekslingen af vand og salt gennem Øre-sund præsenteres i form af en blokeringsparameter, der er bestemt ud fra beregningsresultaterne.

…

7 Sammenfatning af fund

Gennemgangen vil blive afsluttet med en redegørelse af de vigtigste begrænsninger og usikkerheder i de gennemgåede undersøgelser. Der-næst gives de endelige konklusioner af gennemgangen af de hydrody-namiske undersøgelser med henvisning til udvekslingsstrømmene gen-nem Øresund sammen med nogle anbefalinger.

7.1 Diskussion af indvirkningen Lynetteholm

I diskussionen af indvirkningen af Lynetteholm på udskiftningen af vand og salt, adresserer vi tre vigtige begrænsninger og usikkerheder i de hydrodynamiske undersøgelser.

Den første begrænsning er, at tilgangen baseret på Øresund-modellen med identiske grænseværdier for referencesituationen og de primære forslag for Lynetteholm, i princippen kun er valid, når den blokerende effekt på grund af Lynetteholm er ubetydelig. Graden som en ikke-ubetydelig blokerende effekt vurderes til er på grundlag af Øresund-modellen med faste grænseværdier konservativ og vil ikke være nyttig information til fortolkningen af resultaterne. Rapporterne med de hy-drodynamiske undersøgelser gav ingen indsigt i dette. Det kan dog ha-ve være adresseret i tidligere undersøgelser eller litteratur. Ellers kan det undersøges i en følsomhedsundersøgelse med DKBS2-modellen. Det andet emne er forbedringen af modelstrukturen, kalibrering og ve-rificering af Øresund-modellen og DKBS2-modellen. Forbedringen kan delvis rettes imod rapportering af modelstrukturen, kalibrering og veri-ficering. Bemærk aten vurdering af de oprindelige input- og outputfiler for de anvendte numeriske modeller ikke kan erstatte dokumentation, da rapporten bør indeholde dokumentation for de trufne valg. En bedre

72

rapportering bør bidrage til at indgyde mere tillid til modellernes kvali-tet.

En anden sag er verificeringen af transporterne i Øresund-modellen. Hvis vi antager, at ingen strøm- eller transportmålinger var tilgængeli-ge for 2018, kan anvendelsen af den samme metode for et andet år, hvor sådanne målinger er tilgængelige, indgyde tillid til modellens ydeevne, f.eks. ved at vise at kalibrering af vandniveauer og vandniveaustignin-ger og visse aspekter af salinitet er tilstrækkelig til at opnå korrekt vand- og salttransporter.

For det tredje kan resultaterne af de hydrodynamiske undersøgelser angående indvirkningen af Lynetteholm på udskiftningen af vand og salt måske også drage nytte af et forbedret (og muligvis reduceret) skøn af sikkerhedsintervallet på 95%. Dette kan måske opnås med en kvalita-tiv tilgang, ved at overveje den originale Monte Carlo-tilgang for Øre-sundsforbindelsens modellering og skøn af effekten fra f.eks. en mere detaljeret model og længere simuleringsperioder. Eller alternativt ved at gentage Monte Carlo-tilgangen. Når det er påkrævet, er der stadig adskillige muligheder for at skabe større tillid til resultaterne. Dog kan vi ikke skønne, hvorvidt de involverede anstrengelser vil være propor-tionelle til forbedringen af resultaterne. Det afhænger også af omfanget af den blokerende effekt, som vil blive opfattet som acceptable og/eller ubetydelige af de svenske og danske myndigheder.

7.2 Afsluttende konklusion

I denne gennemgang af de hydrodynamiske undersøgelser af indvirk-ningen af Lynetteholm på udskiftning af vand og salt gennem Øresund, er rapporten om de hydrodynamiske undersøgelser udført af DHI og yderligt materiale fremlagt som svar på spørgsmål til By & Havn og DHI blevet evalueret med hensigt til metode, struktur og verificering af modellering, fortolkningen af modelresultaterne og konklusionerne med hensyn til udskiftningen af vand og salt gennem Øresund.

De vigtigste resultater fra de hydrodynamiske undersøgelser af ind-virkningen af Lynetteholm på udskiftning af vand og salt gennem Øre-sund er skøn af den blokerende effekt for gennemstrømning og salt i Drogden-renden på -0,19% og -0,24% for primære forslag 1 og 2 respek-tive med et 95% åsikkerhedsinterval på ±0,12% for Lynetteholm. Disse resultater er baseret på en relativ tilgang, hvor primær forslag 1 og 2 for Lynetteholm sammenlignes med referencesituationen ved brug af en 3D numerisk model for Øresund og betingelserne i 2018. 95% sikker-hedsintervallet på ±0,12% for Lynetteholm er halvdelen af ±0,25% sik-kerhedsintervallet fastlagt i Øresundsforbindelsens modellering. Be-mærk at dette resultat adskiller sig en smule fra reduktionen rapporte-ret i miljøkonsekvensanalysen på 0,23-0,25% for den samlede gennem-strømning gennem Øresund og 0,21-0,23% for salttransporter for pri-mære forslag 1 og 2 respektive, fordi disse værdier var baseret pa et an-det tværsnit.

De primære resultater fra gennemgangen er som følger:

73

•Den blokerende effekt defineret i de hydrodynamiske undersøgelser er en passende målestok for udskiftningen af vand og salt gennem Øresund. Bemærk at den blokerende effekt bliver negativ, når ud-skiftningen svækkes, og positiv når udskiftningen stiger.

•Tilgangen baseret på Øresund-modellen med identiske grænsevær-dier for referencesituationen og de primære forslag for Lynetteholm er valide, så længe Lynetteholm ikke påvirker de hydrodynamiske forhold positionerne med de åbne grænser.

•Modellernes struktur og kalibrering er ikke veldokumenteret, men løsningen, de modellerede processer og drivningstypen er passende til formålet.

•Verificeringen af modellerne er ikke fuldstændig, især en verifice-ring af strømme eller transporter gennem Øresund mangler i Øre-sund-modellen. Den yderligere sammenligning i løbet af gennem-gangen af den beregnede udskiftning af vand og salt gennem Øre-sund til globale tal fra litteraturen understøtter, at modellen og de valgte betingelser for 2018 er passende til evaluering af den bloke-rende effekt of Lynetteholm.

•Baseret på det foregående anses den blokerende effekt på -0,19% og

-0,24% for primære forslag 1 og 2 ved Drogden-renden fastslået i de hydrodynamiske undersøgelser for et realistisk resultat. Baseret på gennemgangen mener vi, at et 95% sikkerhedsinterval på ±0,25% er mere rimeligt.

Det er uden for gennemgangens rammer at evaluere, hvorvidt de fast-slåede blokerende effekter er acceptable og/eller ubetydelige eller ej.

I tilfælde af, at ovenstående skøn af den blokerende effekt og sikker-hedsinterval ikke anses for fuldt acceptable og/eller ubetydelige, kan det blive nødvendigt med yderligere dokumentation. I denne anledning kan følgende forslag fremsættes.

•Det kan være nyttigt at finde ud af til hvilken grad den anvendte til-gang baseret på Øresundmodellen med faste grænseværdier er kon-servativ eller ej, enten fra tidligere undersøgelser eller litteratur eller fra følsomhedsundersøgelse med DKBS2-modellen.

•Det kan være nyttigt at forbedre rapporteringen af modelstrukturen, kalibrering og verificering. Dette kan bidrage til at indgyde større tillid til kvaliteten af modellerne. I særdeleshed bør verificering af transporterne i Øresund-modellen overvejes. En sådan verificering for 2018 eller for et andet år kan forbedre tilliden til modellens yde-evne, f.eks. ved at vise at kalibrering af vandniveauer og vandni-veaustigningsgrad og visse aspekter af salinitet er tilstrækkelig til at indhente korrekte vand- og salttransporter.

•Et 95% sikkerhedsinterval mindre end ±0,25% er måske opnåeligt, men det vil kræve yderligere dokumentation.

Ud over skønnene af den blokerende effekt for vand og salt præsente-rede de hydrodynamiske undersøgelser to måder at sætte den bloke-rende effekt for vand og salt på grund af Lynetteholm i perspektiv: en sammenligning med 'nulløsningen' for Øresundsforbindelsen, og en sammenligning med effekterne af havniveaustigning.

74

På den første måde sammenlignede de hydrodynamiske undersøgelser den skønnede blokerende effekt for Lynetteholm med det anvendte blokeringskrav i nulløsningen for Øresundsforbindelsen. På daværende tidspunkt var kravet, at blokeringen var mindre end 0,1% med et 95% sikkerhedsinterval på ±0,25%. Dette fortolkes som, at den blokerende effekt som defineret i den aktuelle undersøgelse er højere end -0,1% ±0,25%. De hydrodynamiske undersøgelser konkluderede, at den ac-cepterede usikkerhed for nulløsningen dermed er højere end den skøn-nede blokerende effekt for Lynetteholm.

I gennemgangen fremsættes følgende bemærkninger:

•Vi mener, at en sådan sammenligning kan være nyttig, hvis det kan bekræftes, at de daværende krav stadig er valide, f.eks. med senere langsigtet overvågning (fra 2000 til nu) af effekterne fra Øresunds-forbindelsen.

•I betragtning af den blokerende effekt fra primær forslag 1 på -0,19% med et 95% sikkerhedsinterval på ±0,25% eller den blokerende effekt for primær forslag 2 på -0,24% ±0,25% vil en sandsynlighedserklæ-ring være mere passende til sammenligning med kravet for nulløs-ningen på bedre end -0,1 ±0,25% end at sige, at den accepterede usikkerhed af nulløsningen er højere end den skønnede blokerende effekt for Lynetteholm.

•NB. Et blokeringskrav på 0% ±0,25% er også blevet nævnt for nul-løsningen ….

På den anden måde præsenterede de hydrodynamiske undersøgelser en sammenligning med de skønnede effekter af havniveaustigning på udskiftningen af vand og salt gennem Øresund. Simuleringer blev fore-taget for den eksisterende situation og de to primære forslag med Øre-sundmodellen, hvor alle vandniveauer blev hævet med 2 cm. Hvis vi antager en havniveaustigning på 1,55 mm pr. år, var den blokerende ef-fekt på grund af Lynetteholm forventet at blive udlignet efter en perio-de på 10 år. For salt var den blokerende effekt forventet at blive udlig-net efter en periode på 25 år. Det blev understreget, at scenarioer for havniveaustigning var beregnet til sammenligning af omfanget og ikke som et formildende tiltag.

I gennemgangen blev følgende bemærkninger fremsat:

•Vi har tvivl om tilgangen, eftersom havniveaustigning kun var et aspekt af klimaforandringer. Andre aspekter som Nordsøforhold, vindklima, nedbør, flodafløb og endda vandkvalitet og økologiske processer kan også ændre sig og føre til anderledes resultater.

•Med brug af samme data skønner vi, at for gennemstrømning er ~8 og 10 år nødvendige for at opveje effekten af henholdsvis primære forslag 1 og 2 og for salt er ~10 og 12 år nødvendige for at opveje ef-fekten af henholdsvis primære forslag 1 og 2.

•Hvis vi antager, at skønnene er korrekte, kan det fortolkes, som om Lynetteholm absorberer cirka 10 år af (autonom) forbedring af ud-skiftningen af vand og salt gennem Øresund på grund af klimafor-andringer.

•Men når man tager tvivlen om tilgangen i betragtning, er de aktuelle konklusioner baseret på scenarioer om havniveaustigning ikke

75

overbevisende og bør ikke anvendes uden yderligere dokumenta-tion.”

Den 31. maj 2022 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og Ven-stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konserva-tive Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om tilpasning af Lynetteholm og forundersøgelse af stormflodssikring. Tilpasningen skulle ske, da man efter blandt andet svensk opmærksomhed om spørgsmålet havde opgivet klapning i Køge Bugt.

Det hedder i aftalen blandt andet:

”… Den gennemførte miljøkonsekvensvurdering giver ikke anledning til bekymring, men der har været rejst opmærksomhed om klapning fra de svenske myndigheder og andre aktører, hvilket giver risiko for for-sinkelser af projektet. Parterne er enige om, at denne tilpasning af pro-jektet samlet set ikke skal indebære en øget risiko for at udløse den un-derskudsgaranti, som Københavns Kommune har stillet til rådighed for projektet.

Parterne er på den baggrund enige om, at der ikke klappes mere mate-riale i forbindelse med anlægget af Lynetteholm. De havbundsmateria-ler, der skal afgraves i forbindelse med anlæg af fase 2, indbygges i ste-det i fase 1, der er under etablering og står klar til modtagelse af over-skudsjord og havbundsmaterialer fra foråret 2023. Parterne noterer sig, at anlæg af fase 2 dermed udskydes med ca. et år, så fase 2 står klar til modtagelse af overskudsjord forventeligt i 2026.

…

Parterne noterer sig således, at ændringerne i henhold til anlægslovens § 4 skal screenes i forhold til miljøkonsekvensvurderinger og habitat-vurderinger, og at myndighederne i denne forbindelse vil etablere en referencegruppe af uafhængige eksperter med forskningsmæssige kompetencer.

... ”

Aftalen indebar, at der ikke skulle klappes mere havbundsmateriale i forbindel-se med anlæggelsen af Lynetteholm. De havbundsmaterialer, der ville blive gravet op, skulle i stedet indbygges i Lynetteholms jorddepot. Det blev i for-længelse heraf besluttet at etablere den nævnte referencegruppe bestående af uafhængige eksperter, hvis opgave var løbende at følge effekterne af Lynette-holm-projektet og bistå Trafikstyrelsen i miljøvurderingen af projektændrin-gerne. Referencegruppen bestod af fire professorer: Professor Person 8, Aarhus Universitet, professor Person 9, Aalborg Universitet, professor Person 10, Århus Universitet, og professor Person 11, Københavns Universitet.   

76

På baggrund af den politiske aftale igangsatte By & Havn arbejdet med udar-bejdelse af en supplerende miljøkonsekvensrapport for den aftalte ændring af Lynetteholm-projektet.   

Den 6. juli 2022 afgav DHI en rapport til By & Havn med titlen ”Screeningsbe-regninger af muligheden for kompensation af den blokerende effekt på vand-udvekslingen med Østersøen” . Det hedder i rapporten blandt andet (fodnoter udeladt):

”1 Indledning

…

Anlæggets blokeringseffekt vil kunne afbødes ved hjælp af kompensa-tionsafgravninger af havbunden andre steder i Øresund, således at an-lægget og kompensationsafgravningerne totalt set udgør en nulløsning for gennemstrømningen i Øresund.

Kompensationsafgravning har ikke tidligere været undersøgt, idet det i MKR af miljørådgiver … [Rambøll] er vurderet, at Lynetteholms på-virkning af vand- og saltgennemstrømningen er ubetydelig i både an-lægsfase og driftsfase.

Eventuelle kompensationsafgravninger bør foretages tæt på Lynette-holm for at opnå uændrede strømforhold i så stort et område som mu-ligt. Dog er udfordringen for lokale kompensationsafgravninger, at Øresunds strømningstværsnit er ganske stort i snittet øst-vest gennem Lynetteholm, hvorfor strømhastighederne er beskedne. Kompensa-tionsafgravning i dette område vil derfor være mere omfattende for at opnå nulløsningen end ved uddybning i områder med generelt krafti-gere strøm.

Hovedformålet med dette studie er, gennem en række screeningsbe-regninger, at identificere behovet for kompensationsafgravning med henblik på at kunne opnå en nulløsning for gennemstrømningen. De udførte screeningsberegninger dækker en langtidsrepræsentativ perio-de på 4 måneder (1. januar - 1. maj 2018) med henblik på hurtigere at kunne spore sig ind på omfanget for kompensationsafgravning.

I den indledende screening fokuseres der primært på uddybning af om-råder i den østlige del af Hollænderdybet, men da et sådan tiltag viste en utilstrækkelig effektivitet, blev fokusområdet efterfølgende rettet mod områder i Drogden renden nord for Øresundstunnellen.

For et af de mest lovende scenarier gennemføres beregningen for et helt kalenderår, således at alle sæsonvariationer er inkluderet i estimatet. Den herved fundne blokeringsforskel efter 4 og 12 måneder anvendes efterfølgende til at korrigere de i screeningsscenarierne fundne estima-ter.

2 Sammenfatning

Lynetteholm har en mindre blokeringseffekt (~0,25%) på udvekslingen af vand og salt med Østersøen. Blokeringseffekten vil kunne reduceres eller elimineres helt ved at foretage kompensationsafgravning. Ved fuld

77

kompensation vil Lynetteprojektet være en nulløsning for udvekslingen af vand og salt med Østersøen.

Da kompensationsafgravning er en ekstra omkostning for projektet, er det formålstjenstligt med en screeningsanalyse, hvis hovedformål er at indkredse, hvad der skal til for at opnå en nulløsning, samt optimere ef-fekten af kompensationsafgravning. Effekten af kompensationsafgrav-ning kan vurderes ved at sammenholde den ændrede blokering (i %) per afgravet 1 million kubikmeter (Mm³ ) i de undersøgte scenarier. I kompensationsafgravningerne for Øresundsforbindelsen blev der op-nået en effektivitet på 0,19% per Mm³ .

Screeningsanalysen har anvendt samme modelværktøj som i den op-rindelige analyse af blokeringen fra Lynetteholm projektet.

Der er blevet undersøgt ni kompensationsafgravningsscenarier. De før-ste scenarier var fokuseret omkring Hollænderdybet, men effektiviteten var her blot omkring 0,02% per Mm³ . Fokus blev derfor rettet mod Drogden i området lige nord for tunneltraceet for Øresundforbindelsen. Her er det lykkedes at opnå en effektivitet på 0,14% per Mm³ . For at ud-ligne blokeringseffekten må man derfor forvente at skulle kompensa-tionsafgrave et sted mellem 1,5 – 2,0 Mm³ .

Screeningen viser, at der er et potentiale ved at afgrave i to områder lige nord for tunneltraceet for Øresundsforbindelsen. Det vil dog være nød-vendigt med yderligere undersøgelser, såfremt der skal afgraves i om-rådet omkring Nordre Røse. Dels er Nordre Røse Fyr beliggende på lo-kaliteten, men der er også en række søkabler, som kan indsnævre om-rådet, hvori der reelt kan kompensationsafgraves. Endelig har den Blå Planet sit vandindtag beliggende i området. Ligeledes vil der være risi-ko for at gravespild fra uddybningen vil kunne påvirke Amager Strand-park, samt de to Natura 2000 områder ved Saltholm og Amager syd.

3 Baggrund og metode

3.1 Baggrund

I forbindelse med de store marine broprojekter i Storebælt og Øresund har der været stillet krav om at opnå en nulløsning for gennemstrøm-ningen, i den forstand at projektet ikke må blokere for Østersøens ud-veksling af vand, salt og ilt med Kattegat. For Femern Bælt forbindelsen er tunnelprojektet også uden påvirkning på gennemstrømningen.

Der eksisterer dog ikke et fastlagt kriterie for, hvor lille blokeringseffek-ten kan være for at den kan betegnes som negligibel og dermed katego-riseres som en nulløsning.

Udvekslingen af vand mv. med Østersøen sker gennem de tre danske bælter: Lillebælt, Storebælt og Øresund. Som en tommelfingerregel vil vandudvekslingen være fordelt med 1/11 i Lillebælt, 7/11 i Storebælt og 3/11 i Øresund. En lokal blokeringseffekt på 0,5% i Storebælt vil derfor være mere signifikant for den samlede udveksling for Østersøen end en lokal blokering på 0,5% i Lillebælt eller Øresund.

78

Fordelingsnøglen betyder også at en estimeret lokal blokering i et af de tre bælter som en tilnærmelse kan skaleres med ovenstående forde-lingsnøgle, når der vurderes på betydningen for den samlede udveks-ling af vand og salt med Østersøen.

I forbindelse med Øresundsforbindelsen blev der udført kompensa-tionsafgravning med henblik på at opnå en nulløsning. Øresundsfor-bindelse var et ganske komplekst projekt, hvor der ud over tunnel og bro også blev skabt en ny kunstig ø Peberholmen, opfyldt i et område omkring lufthavnen og uddybet i en række adgangsrender i anlægsom-rådet. Endelig blev der uddybet i navigationsrenderne Drogden og Fl-interenden. Den samlede afgravningsmængde for etablering af Øre-sundsforbindelsen udgjorde cirka 7,9 Mm³ , hvoraf ”direkte” kompense-rende uddybninger på to lokaliteter i Drogden udgjorde cirka 1,5 Mm³

...   

Efter kompensationsafgravning blev den resulterende blokering redu-ceret fra -0,5% gældende for opfyldningerne og bropillerne, til 0,14/ 0,16% for vand og salttransport (svag overkompensation …), idet der også blev indregnet nødvendige adgangskanaler og udretning af skibs-ruten i Flinterenden. Den resulterende blokering på 0,14/0,16% var in-den for den vurderede usikkerhed på beregningen, og nulløsningskra-vet var derfor opfyldt. Effektiviteten af de 1,5 Mm³ kompensationsaf-gravning var 0,19% per afgravede Mm³ .

…

5 Diskussion og konklusion

De i screeningsberegningerne undersøgte scenarier har vist, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage kompensationsafgravning i Hol-lænderdybet. Den opnåede effektivitet på blokeringen i dette område er blot omkring 0,02% per Mm³ afgravet havbund.

Et langt større udbytte kan opnås ved at grave i to områder i Drogden lige nord for Øresund tunneltraceet. I dette område er der opnået en ef-fektivitet på 0,14% per Mm³ for vandføring og for salttransport for sce-narie 9. Dette er lidt lavere end hvad der blev opnået for Øresundsfor-bindelse (0,19% per Mm³ , både for vandføring og salttransport), hvilket skyldes at Øresundtunnellens trace sætter en begrænsning for, hvor der nu må afgraves, samt at de mest egnede områder til kompensationsaf-gravning allerede er udnyttet.

For at udligne blokeringseffekten af selve Lynetteholm må man derfor forvente at skulle kompensationsafgrave et sted mellem 1,5 – 2,0 Mm³ i dette sydligere område.

De udførte beregninger har haft som hovedfokus at estimere hvor stort et afgravningsvolumen, der er nødvendigt for at kunne sikre en nulløs-ning. I beregningerne er der ikke taget hensyn til, at det kan være pro-blematisk at afgrave i dele af de identificerede områder. I området ved Nordre Røse skal der tages hensyn til beliggenheden af Nordre Røse Fyr, samt en række søkabler. Ydermere har Den Blå Planet sit vandind-tag i dette område.

79

Det vil derfor være nødvendigt med yderligere undersøgelser, såfremt man ønsker at forfølge en nulløsning og kompensationsafgravning i dette område. Et første skridt vil være at få gennemført en detaljeret batymetrisk opmåling (pejling) med henblik på at bekræfte/forbedre modellens nuværende batymetriske grundlag. Dernæst bør der define-res en række respektafstande i forhold til de enkelte søkabler, vandind-tag, Nordre Røse Fyr og tunneltraceet for Øresundsforbindelsen. Heref-ter vil det være muligt mere præcist at identificere, hvor der må kom-pensationsafgraves, samt gennemføre nye beregninger med henblik på at optimere effektiviteten af afgravningerne.

Det skal også undersøges i hvilket omfang selve graveaktiviteten i for-bindelse med uddybningen med dens sedimentspild og spredningen heraf kan påvirke Den Blå Planets vandindtag, Amager Strandpark samt de to Natura 2000 områder ved Saltholm og Amager syd.

En effektiv kompensationsafgravning i form af en uddybning vil typisk resultere i en strømforstærkning både opstrøms og nedstrøms uddyb-ningsområdet. I disse områder vil der derfor være en forøget risiko for erosion. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at der ikke vil ske erosion i områder med følsomme anlæg, eksempelvis søkabler. I områder hvor der uddybes, vil der i udgangspunktet ske en strømsvækkelse. Strøm-svækkelsen er dog ingen garanti for, at der ikke sker erosion, idet dette vil være bestemt af den ny havbunds sedimentsammensætning. Er ek-sisterende havbund eksempelvis karakteriseret ved at indeholde et ar-meringslag, kan de underliggende lag eksempelvis være langt mere mobile og eksponerede for erosion.”

By & Havn afgav den 16. september 2022 til Transportministeriet og Køben-havns Kommune et notat med titlen ”Vandgennemstrømning i Lillebælt, Store-bælt og Øresund i forhold til Østersøen og Lynetteholm” . Det hedder i notatet blandt andet:

”Af DHI’s rapport ”Anlæg af Lynetteholm - Screeningsberegninger af muligheden for kompensation af den blokerende effekt på vandudveks-ling med Østersøen” fremgår det på side 7, at:

” Udvekslingen af vand mv. med Østersøen sker gennem de tre danske bælter: Lillebælt, Storebælt og Øresund. Som en tommelfingerregel vil vandudvekslin-gen være fordelt med 1/11 i Lillebælt, 7/11 i Storebælt og 3/11 i Øresund. En lokal blokeringseffekt på 0,5% i Storebælt vil derfor være mere signifikant for den samlede udveksling for Østersøen end en lokal blokering på 0,5% i Lille-bælt eller Øresund.  

Fordelingsnøglen betyder også at en estimeret lokal blokering i et af de tre bæl-ter som en tilnærmelse kan skaleres med ovenstående fordelingsnøgle, når der vurderes på betydningen for den samlede udveksling af vand og salt med Østersøen.”

Den i baggrundsrapporten til Miljøkonsekvensrapporten for Lynette-holm beregnede blokering på ~0,25% i forbindelse relaterer alene til ud-

80

vekslingen gennem Øresund. Lynetteholm vil ikke påvirke gennem-strømningen i Lillebælt og Storebælt.

Ovenstående fordelingsnøgle kan derfor anvendes som skaleringsfak-tor til at beregne den resulterende blokerende effekt på vandudvekslin-gen med Østersøen. Herved finder man en resulterende blokering af vandudvekslingen igennem de tre danske bælter på ca. 0,07% (3/11 x 0,25%).

Havde man for et projekt i Storebælt fundet en blokering på 0,25%, ville det have ført til en samlet resulterende blokering af vandudvekslingen igennem de tre danske bælter på ca. 0,16% (7/11 x 0,25%).

…

Et forsigtigt skøn kunne være, at bruttosalttransporten i Øresund udgør (3,5/11) af den samlede bruttoudveksling af salt med Østersøen. Vil man være meget konservativ, kan man sætte faktoren til 4/11.”

Den 22. november 2022 afgav Miljøstyrelsen en ”summary note” vedrørende Espoo-høringen til de svenske miljømyndigheder. Drøftelserne med de svenske myndigheder ansås herefter for afsluttet, jf. nærmere afsnit 2.6 nedenfor. Det opsummerende notat blev den 9. januar 2023 sendt til Folketingets Transport-udvalg til orientering.

Den 13. december 2022 afgav DHI et memo til By & Havn om ”Antropogene påvirkninger af Østersøen inkl. påvirkning fra Lynetteholm” . Det hedder i me-moet blandt andet:

”Følgende argumentationsnotat adresserer de antropogene påvirknin-ger på Østersøens miljø fra aktiviteter omkring Østersøen og dens oplande. Påvirkningen fra Lynetteholmsprojektet er også kort omtalt i notatet. …

1 Østersøens økosystem

…

Østersøens økologi er tilpasset den lave saltholdighed, og har færre ar-ter end i havvand og ferskvand.

Østersøen er naturligt i en dynamisk ligevægtstilstand, men med fluk-tuationer grundet en sæsondynamik i afstrømningen, vejret og i den meteorologisk drevne fluktuation af vandskiftet gennem Bælthavet på i gennemsnit ca. 100.000 m3/s ind- eller udstrømning. Indstrømningen fra Bælthavet kan tilføre ilt og saltholdigt vand til de mellemdybe dele af Østersøens bassiner. Østersøens miljø varierer også som følge af sjældnere meteorologiske hændelser med længerevarende høj- og lav-tryk og større storme, som giver større indstrømninger af saltere vand gennem bælterne (kaldet ”Major Baltic Inflow” hændelser) og blanding af vandmasserne i den indre Østersø. Disse ”Major Baltic Inflow” hæn-delser fornyer vandet med iltholdigt vand i de allerdybeste dele af Østersøens bassiner.

81

På grund af sin lukkede form og relativt lave biodiversitet er den indre Østersø særligt sårbar over for miljøpåvirkninger. De typiske påvirk-ninger omfatter eutrofiering (næringsstofberigelse), forurening med miljøfarlige stoffer, havaffald, introduktion og spredning af ikke-hjemmehørende arter, undervandsstøj, fiskeri og jagt, samt tab af habi-tater og forstyrrelse.   

Eutrofieringen viser sig bl.a. i form algeopblomstringer, reduceret lys-gennemtrængning i vandsøjlen og aftagende koncentrationer af ilt eller helt mangel på ilt i de dybere dele af Østersøen.

…

3 Betydningen af Lynetteholm for Østersøen

Lynetteholmsprojektet bidrager til et permanent ændret vandskifte med Østersøen og en ekstra belastning med næringsstoffer under og i en pe-riode efter anlægsarbejdet.

Den ændrede vand- og saltudveksling er opgjort til en blokering på ca. 0,25% af de nuværende transporter gennem Øresund, hvorved tilførs-len af det saltholdigere og mere iltrige vand til Østersøens dybere bas-siner reduceres marginalt. Det største bidrag til vandfornyelsen i Øster-søens sker dog gennem Storebælt og videre over tærsklen ved Darss ind til Østersøen (Øresund/Darss forholdet er ca. 3/8). Den naturlige år-til-år variation i vandskiftet er endvidere betydelig større end den blo-kerende påvirkning fra Lynetteholmsprojektet. Fx forekommer de store saltvandsindbrud (”Major Baltic Inflow”) i gennemsnit én gang pr år, med en variation på 0-3 gange pr år og med størrelser varierende fra middelværdien 1,56 Gt salt til 0,2- 5 Gt salt.

Blokering fra Lynetteholm projektet på 0,25% er bestemt for nutidens klimaforhold, og vurderes også at være dækkende for blokeringen i fremtiden med ændret vandstand eller andre klimaeffekter.

…

I MKR for Lynetteholmsprojektet er andre påvirkninger vurderet at væ-re lokale med begrænset udstrækning til nærområdet omkring Lynette-holm og dermed uden betydning for Østersøen. Dette gælder såvel for fugle, fisk, og havpattedyr.   

4 Kvantificering af væsentligheden af påvirkningen fra Lynetteholms-projektet på Østersøen

Den eneste reelle påvirkning fra Lynetteholmsprojektet på Østersøen er således den mindre reduktion i vandskiftet gennem Øresund. Denne påvirkning på vandskiftet er lille og er modsatrettet i forhold til påvirk-ningen fra den generelle vandstandsstigning (påvirkningen fra Lynet-teholm blokeringen er vurderet til at svare til ca. 10 års ekstra vandskif-te fra vandstandsstigningen set isoleret for Øresund).

Endvidere er påvirkningen på Østersøen fra Lynetteholm af meget mindre betydning end de andre menneskeskabte påvirkninger på

82

Østersøen, hvor den ekstra tilledning af næringsstoffer må anses for at være det største problem i dag, mens klimapåvirkningerne i fremtiden vil stige.

En direkte kvantificering af effekten på Østersøen fra den lille blokering af vandskiftet fra Lynetteholm kan opnås ved en hydrodynamisk og bi-ogeokemisk modellering af Østersøen. En tilsvarende modellering blev gennemført for blokeringen på 0,5% for broalternativet for den faste forbindelse i Femern Bælt og også for usikkerheden på den implemen-terede nulløsning for Øresundsforbindelsens blokering af gennem-strømningen.

Konklusionen fra denne modellering for Femern Bælt var at effekterne har ”no significance for the general Central Baltic Sea conditions” . Selv om betydningen for Østersøen af Femern Bælt og Øresund ikke er ens, må det forventes at konklusionen fra en eventuel modellering af effek-terne af den fundne mindre %-vise blokering for Lynetteholm i Øre-sund, set isoleret fra andre fremtidige anlægsarbejder, også vil være ik-ke-signifikant for Østersøen, også fordi Femern Bælt bidrager mere til det absolutte vandskifte end Øresund, jf. 8 til 3 forholdet.

En konkret modellering af blokeringseffekten af Lynetteholmsprojektet vil kvantificere påvirkningen af tilstanden i Østersøen, herunder æn-dringer i saltholdighedsprofil, ilt ved bunden, plankton i overfladen mv. for de forskellige bassiner i Østersøen. Desuden kan modelleringen til sammenligning omfatte de forventede kommende overordnede ef-fekter fra klimaændringer (trends), herunder havvandsstigninger, tem-peraturstigninger og ændringer af ferskvands-tilstrømning fra oplan-det. Disse sensitivitetsanalyser for klimatrends forventes at have for-skellig styrke og kan også virke i modsat retning.

Konkret foreslås det, at den tidligere anvendte model fra Femern Bælt projektet, som er kalibreret mod målinger i Østersøen, opdateres og ju-steres, hvorefter der gennemføres modelleringer af tilstanden i Østersø-en for 0) en baseline periode på 40 år, og tilsvarende 1) inklusiv Lynet-teholm, og med de tre klimatrends i form af 2) en forventet tempera-turstigning, 3) en forventet havvandsstigning og 4) en forventet æn-dring i ferskvandsafstrømning. Endelig kan 5) de tre klimatrends kom-bineres i en modellering, for at afklare hvordan de enkelte effekter in-teragerer i samspil.

Analysen vil samlet set tage 6-8 måneder, fordelt med 5-7 måneder til opdatering af modellen og modellering, og 1 måned til afrapportering.

Analysen forventes at kunne gennemføres for 2-3 mio. kr.”

I januar 2023 udarbejdede Rambøll udkast til en supplerende miljøkonsekvens-rapport i anledning af det ændrede projekt, hvilken blev sendt til reference-gruppen med henblik på, at referencegruppen kunne fremsætte bemærkninger.   

Referencegruppen fremkom den 5. februar 2023 med en række anbefalinger til Trafikstyrelsen. Heraf fremgår blandt andet følgende:

83

”Vi anbefaler at følgende forhold tages i betragtning når Trafikstyrelsen skal behandle ønskerne fra By og Havn om anlæg af Lynetteholmen.

Anbefalingerne bygger på læsning af udkast til Miljøkonsekvensrap-porten ’Lynetteholm, Supplerende Miljøkonsekvensrapport, januar 2023’ udarbejdet af Rambøll og drøftelse på møde den 2 februar 2023 samt læsning af et udvalg af de bagvedliggende rapporter.

Rapporten omhandler de miljømæssige konsekvenser af de ændringer, som forligskredsen i Folketinget pålagde projektet i foråret 2022. Det handler om 1) at materiale fra opgravningen i forbindelse med funde-ring af perimeteren ikke klappes (dumpes) i Køge Bugt, men i stedet deponeres inden for perimeteren og 2) at den nordlige afgrænsning ændres fra spunsvæg til stendæmning. Der kommenteres også på for-hold som vedrører det samlede projekt, idet dette ikke kan ses isoleret fra de aktuelle ændringer.   

…

6. Effekterne af en blokering af Kongedybet på vandudvekslingen er ik-ke direkte en del af den supplerende rapport. Man bør dog være op-mærksom på disse effekter, og at der eventuelt kan komme behov for kompenserende udgravning. Disse blokerende effekter er grænseover-skridende og kan potentielt påvirke hele Østersøen. En overvejelse kan være at ændre projekts udformning, så den yderste del ikke omfatter Kongedybet.

…”

Sund og Bælt afgav den 9. marts 2023 et notat om Østersøen som øhav og øko-system. Det hedder i notatet blandt andet:   

” Notatet er udarbejdet som et review af følgende seneste notater fra DHI:

➢ White paper for Flow Blocking Analyses for projects in the Danish

Straits affecting the Baltic Sea water exchange, Strategy Note, 31. Au-gust 2022.

➢ Antropogene påvirkninger af Østersøen inkl. påvirkning fra Lynette-

holm, Argumentationsnotat, 13. december 2022

…

I en udvidet ekspertfaglig betragtning af vandudvekslingen i hele Bælt-havet og af den oceaniske indstrømning gennem hele overgangsområ-det, hvor Øresund spiller en væsentlig mindre rolle sammenlignet med Storebælt, vil Lynetteholms påvirkning af det lokale strømningstvær-snit derfor primært skulle ses som en lokal påvirkning af hydrografien. Med henvisning til de foreliggende eksempler på modellerede påvirk-ninger af den samlede oceaniske indstrømning og eksempler på model-lerede afledte langsigtede nye ligevægtstilstande for hydrografien og vandkvaliteten i Østersøen, kan effekterne af Lynetteholm derfor med stor sikkerhed betragtes som marginale og uden betydning for Østersø-ens havmiljø.

Den foreliggende velbegrundede ekspertfaglige vurdering af Lynett-holms påvirkning i Øresund og Østersøen, kan derfor ikke understøtte

84

anbefalingen i DHI’s argumentationsnotat (december, 2022), at der med et miljøfagligt formål kan eller skal fremlægges yderligere modelbase-rede beregninger, herunder den nævnte udvidede hydrodynamiske og biogeokemiske modellering, for at kunne udelukke en såvel kortsigtet som langsigtet væsentlig negativ påvirkning af Østersøens havmiljø fra en etablering af Lynetteholm.

…

I det lys kan det heller ikke, med henvisning til en beskyttelse af Øster-søens miljøforhold, ses som proportionalt eller velegnet at foretage sto-re miljøbelastende afgravninger for at opretholde en lokalt uændret vandgennemstrømning. Dette kan ikke begrundes som en nødvendig afværgeforanstaltning for at undgå en væsentlig påvirkning af miljø-forholdene i Østersøområdet.

…”

Den 24. marts 2023 uddybede referencegruppen på anmodning fra Trafikstyrel-sen anbefaling nr. 6, idet referencegruppen anførte blandt andet følgende:

”Robusthed af modelleringen af blokeringseffekt Den pågældende DHI-rapport om hydrauliske undersøgelser har været genstand for en tredjepartsgranskning af Deltares som overordnet kon-kluderede, at modelleringen var retvisende. Deltares har dog kun eva-lueret DHI-model for selve Øresund, og nævner at der kan være effek-ter uden for modelområdet (f.eks. som nævnt ovenfor). Deltares be-mærker også at der er usikkerhed om DHI-modellens validering. Delta-res mente at den absolutte usikkerhed på blokeringen skønsmæssigt kunne sættes til 0,25%; i DHI-rapporten er angivet 0,13%.

Robustheden af DHI´s 3D modelleringsværktøj er desuden indirekte blevet testet i forbindelse med beregninger af en lignende problemstil-ling vedrørende en mulig bro over Fehmern bælt. Sammenligning med en tilsvarende modellering udført med en kombination af modelle-ringsværktøjerne GETM, MOM3.1 og ERGOM, der bruges a bl.a. IOW i Tyskland, viste næsten identisk blokering (0,5% ved Darss tærsklen). Det indikerer at DHI´s modelleringer af blokeringseffekter var retvi-sende for denne situation.

Det kan dog være godt at sammenligne resultater fra forskellige model-ler, hvis der søges et mere robust grundlag i forhold til vurdering af ef-fekter og usikkerheder på kort og lang sigt og for hele Østersøen. Hvis man ønsker et sådant forbedret grundlag kan det opnås ved at gennem-føre lignende simuleringer i Øresund med et alternativt modelværktøj.

Belysning af mulige blokeringseffekter på Østersøen

Effekten af den reducerede gennemstrømning på dynamikken og hav-miljøet i Østersøen er ikke undersøgt i DHI (2020) eller den samlede miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm-projektet da blokeringen blev vurderet til at være ubetydelig. Hvis man ønsker en belysning af disse forhold, kan det opnås ved at gennemføre modellering med en eller fle-re udvidede hydrodynamiske modeller, der dækker hele Østersøen, de indre danske farvande og Skagerrak. Modellering af biogeokemiske

85

forhold vil også kunne indgå i en sådan modellering. Effekter som kan belyses er eksempelvis den endelige effekt på saltholdighed, også lokalt i forskellige dele af Østersøen, forekomst af cyanobakterier med tilhø-rende kvælstoffiksering samt effekter på biodiversitet og iltforhold.”

Af transportministerens talepapir til brug for samrådsspørgsmål B om Lynette-holm den 18. april 2023 fremgår blandt andet:

”  Samrådsspørgsmål B

Hvordan vil ministeren forholde sig til, at to uafhængige ekspertgrup-per - den ene nedsat af By & Havn - har anbefalet, at Københavns kommende kunstige halvø, Lynetteholm, enten flyttes eller gøres min-dre, så den rykker helt ud af det strømmende vand i sejlrenden Konge-dybet, hvorved en såkaldt prop-effekt i Østersøen kan undgås, jf. artik-len ”Eksperter råder By & Havn til at rykke Lynetteholm ud af Konge-dybet i Øresund” , Ing.dk, 1. marts 2023?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Person 12 (EL).

Tale

…

Forud for vedtagelsen af anlægsloven for Lynetteholm udarbejdede Rambøll en miljøkonsekvensrapport, som vurderede miljøpåvirknin-gerne ved at anlægge Lynetteholm. Miljøkonsekvensrapporten behand-ler også den blokerende effekt.

Til grund for denne vurdering ligger en baggrundsrapport på 434 sider med hydrauliske undersøgelser. Denne baggrundsrapport er udarbej-det af Dansk Hydraulisk Institut - DHI.

Begge dele kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside og var i øvrigt også offentligt tilgængeligt forud for vedtagelsen af anlægsloven.

I miljøkonsekvensrapporten er den blokerende effekt behandlet i kapi-tel 10. I rapporten står der på side 209, at samlet set er den dynamiske gennemstrømning gennem Øresund reduceret svarende til en bloke-ringsfaktor på op til 0,25 procent.

Dette vurderes til at have ”ingen” eller ”ubetydelig” effekt i forhold til vandgennemstrømningen til Østersøen. Altså ”ingen” eller ”ubetyde-lig” effekt.   

At en blokeringsfaktor på 0,25 procent i Øresund vil have en ubetydelig effekt på Østersøen, det svarer til tidligere erfaringer og beregninger, blandt andet udført i forbindelse med Femernforbindelsen. Det var nemlig i første omgang planen at anlægge Femernforbindelsen som en bro. Ved vurderingen af denne broløsning blev det beregnet, at broen ville medføre en reduktion i vandudvekslingen over den såkaldte Darss-tærskel i Femern Bælt med 0,5 procent. Herefter blev der udført en udvidet analyse af denne reduktions langsigtede påvirkning på ba-lancerne i Østersøen. Der blev faktisk udført to uafhængige analyser.

86

Den ene blev udført af DHI og den anden af det tyske forskningsinstitut IOW. Disse to analyser viste begge, at ændringerne ville være så små, at reduktionen på 0,5 procent ville være uden betydning for Østersøens havmiljø.

Espoo-processen

Det følger af miljøvurderingsreglerne, at hvis et projekt forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, så skal der gennemfø-res en høring af den anden stat.

For Lynetteholm var det miljømyndighedernes vurdering, at halvøen ikke ville have nogen grænseoverskridende effekt, idet det bl.a. som tidligere nævnt blev vurderet, at halvøen ville have ”ingen” eller ”ube-tydelig” effekt i forhold til vandgennemstrømningen til Østersøen.

Ikke desto mindre blev Sverige notificeret i regi af Espoo. Så at sige for det gode naboskabs skyld. Der har derfor været en dialog med de sven-ske myndigheder om effekten af at anlægge Lynetteholm.

De svenske myndigheder havde særligt bemærkninger til projektets påvirkning af vandgennemstrømningen i Øresund og klapningen af materialer. …

Drøftelserne mellem de danske og svenske myndigheder om vandgen-nemstrømningen førte til, at det blev besluttet, at der skulle foretages en uafhængig tredjepartsgranskning af DHI’s modeller.

Granskningen blev foretaget af det hollandske teknologiske institut, Deltares. Deltares vurderede, at DHIs model var metodisk anvendelig, og vurderede endvidere, at konklusionerne om den blokerende effekt blev vurderet til at være realistiske.

Min forgænger sendte Deltares’ tredjepartsgranskning til Transportud-valget til orientering den 20. april 2022.

Drøftelserne med de svenske myndigheder blev afsluttet ved Miljøsty-relsens opsummerende notat af 22. november 2022. Jeg oversendte det opsummerende notat til udvalget den 9. januar i år.

Referencegruppens anbefaling

Som omtalt tidligere blev det i foråret 2022 aftalt politisk, at der ikke længere skulle foretages klapning i forbindelse med anlægget af Lynet-teholm. I stedet for skal materialet placeres i Lynetteholm inden for den dæmning, der er etableret som fase 1.

Denne ændring af projektet medfører også en ændring af de miljømæs-sige påvirkninger. Derfor har By & Havn også fået udarbejdet en sup-plerende miljøkonsekvensvurdering af projektændringens påvirknin-ger. En rapport som er udarbejdet af Rambøll, og som Trafikstyrelsen har sendt i offentlig høring den 31. marts 2023.

87

Af den politiske aftale fra foråret 2022 fremgår det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af de supplerende miljøkonsekvensvurderinger skal etableres en referencegruppe af uafhængige eksperter med forsknings-mæssige kompetencer.

Trafikstyrelsen har derfor nedsat en referencegruppe bestående af 4 professorer udpeget af Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Kø-benhavns Universitet.   

Referencegruppen er i processen kommet med i alt 12 anbefalinger i forhold til anlægget af Lynetteholm.   

Men særligt referencegruppens anbefaling nummer 6 har givet anled-ning til omtale.

Anbefalingen har følgende ordlyd:   

…

” Effekterne af en blokering af Kongedybet på vandudvekslingen er ikke direkte en del af den supplerende rapport. Man bør dog være opmærksom på disse ef-fekter, og at der eventuelt kan komme behov for kompenserende udgravning. Disse blokerende effekter er grænseoverskridende og kan potentielt påvirke hele Østersøen. En overvejelse kan være at ændre projektets udformning, så den yderste del ikke omfatter Kongedybet.”

…

Referencegruppens anbefalinger blev efterfølgende drøftet på et møde med deltagelse af referencegruppen, Trafikstyrelsen, By & Havn og By & Havns rådgiver Rambøll.   

I mødereferatet står der bl.a. følgende:   

…

” En blokering på 0,25 % er meget lidt når der indregnes, at kun en mindre del af vandudskiftningen mellem Nordsøen og Østersøen sker gennem Øresund. Spørgsmål om kompensationsafgravningerne står mål med dette eller har stør-re negative effekter.”

…

Jeg mener derfor, at man af mødereferatet kan udlede, at der blandt mødedeltagerne var enighed om, at den påviste blokering på 0,25 pro-cent i Øresund skal ses i et større perspektiv, da den største del af van-dudskiftningen til Østersøen ikke sker via Øresund, men derimod igennem bælterne.

Herudover er der også spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle kompensa-tionsafgravninger vil stå målt med de negative miljøpåvirkninger, som de utvivlsomt vil have.

Men for at få et bedre indblik i, hvad der nærmere lå i referencegrup-pens anbefaling, anmodede Trafikstyrelsen referencegruppen om en uddybning.

88

Trafikstyrelsen modtog referencegruppens uddybning den 24. marts 2023.

Referencegruppen skriver bl.a.:   

…

” Evaluering af mulige effekter af blokering af Kongedybet var ikke en del af det oprindelige opdrag for referencegruppen og formuleringerne i dette og nogle af de øvrige punkter var tænkt som ’opmærksomhedspunkter’.

…”

Jeg mener, at den supplerende udtalelse viser, at der netop var tale om et opmærksomhedspunkt fra referencegruppen. Referencegruppen har ikke fundet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved den udførte mo-dellering, men peger på, at grundlaget kunne konsolideres yderligere, hvis man sammenlignede resultater fra flere modeller.

Herudover vil jeg også gerne henvise til, at et medlem af reference-gruppen, professor Person 13, har kommenteret på den udlægning af referencegruppens anbefalinger, som medlemmer af En-hedslisten i Københavns Kommune har givet i en kronik i Altinget den 27 marts. I sit indlæg i Altinget skriver Person 13 bl.a., at:

…

” Med hensyn til vandudveksling og saltholdigheden i Østersøen, så er der ikke videnskabeligt belæg for et ord som "miljøkatastrofe" – der vil være tale om ganske marginale effekter.

Som led i miljøundersøgelserne ved Femern Bælt-forbindelsen er det blevet be-regnet, hvor store ændringer af saltindholdet i Østersøen en broløsning over Femern Bælt på sigt kunne give anledning til.

Der er tale om ændringer i størrelsesordenen på blot 0,05 promille.

Det skal ses i forhold til en typisk saltholdighed i Østersøen på 8-15 promille og store naturlige variationer over tid. Der er altså tale om meget marginale æn-dringer – og effekten af Lynetteholm vil formentlig højst være det halve, da Ly-netteholm giver anledning til en væsentlig mindre reduktion af vandudskift-ningen.

At effekten er mindre skyldes blandt andet at Lynetteholm, modsat eksempelvis Øresundsforbindelsen, ikke er placeret på Drogden-tærsklen som sammen med indsnævringen ved Helsingør-Helsingborg udgør den naturlige flaskehals for vandudvekslingen i Øresund.”

…

Denne udtalelse mener jeg ligger fint i forlængelse af og i overens-stemmelse med den redegørelse jeg netop har givet jer. Det korte af det lange er altså, at effekterne af Lynetteholm på Østersøen er ganske marginale. Med miljøkonsekvensvurderingens ord er de ”ingen” eller ”ubetydelige” . Det er derfor misvisende at tale om en ”prop-effekt” .

…”

89

Den debat, der er beskrevet i talepapiret, var til dels affødt af medlemmet af referencegruppen Person 10's udtalelser i medierne samt hans notat af 13. april 2023, hvoraf fremgår blandt andet:   

”Notat om de potentielle økologiske effekter for Østersøen ved en blo-kering af Kongedybet

Dette notat er en uddybning af nedenstående afsnit i notat fra 5. marts 2023 fra den faglige referencegruppe for anlæggelsen af Lynetteholmen, som rådgiver Trafikstyrelsen.

Effekterne af en blokering af Kongedybet på vandudvekslingen er ikke direkte en del af den supplerende rapport. Man bør dog være opmærksom på disse ef-fekter, og at der eventuelt kan komme behov for kompenserende udgravning. Disse blokerende effekter er grænseoverskridende og kan potentielt påvirke hele Østersøen. En overvejelse kan være at ændre projekts udformning, så den yder-ste del ikke omfatter Kongedybet.

Ovenstående afsnit var indeholdt i et notat fra den faglige reference-gruppe. Den samlede referencegruppe uddybede disse synspunkter i et notat den 24. marts. Jeg har efterfølgende arbejdet videre med problem-stillingen, og drøftet den med en række forskerkollegaer. Nedenstående konklusioner er mine egne, og ikke et udtryk for den samlede referen-cegruppes faglige synspunkter.

Min konklusion er følgende:

1) De beregninger, som er udført af DHI, er ikke tilstrækkelige til at afvise en væsentlig effekt på saltholdigheden i Østersøen. Denne ef-fekt kan forekomme i hele Østersøen og vil dermed påvirke alle lande omkring Østersøen. Desuden vil en eventuel effekt på stabili-teten af Østersøens vandsøjle give afledte effekter, som kan akku-muleres over tid og potentielt påvirke saltholdigheden ud over den umiddelbare på salttransporten.

2) I DHIs rapport er de potentielle effekter af blokeringen nedtonet, i forhold til det som resultaterne i rapporten faktisk viser.

3) Der er stor sikkerhed for, at selv en mindre reduktion i Østersøens saltholdighed, vil have betydelige negative konsekvenser for biodi-versiteten og den økologiske tilstand i Østersøen. Det vil i så fald udgøre en overtrædelse af EU’s Havstrategidirektiv.

4) Der kan være store økonomiske konsekvenser for alle landene om-kring Østersøen, hvis en lavere saltholdighed fører til en øget kvæl-stoffiksering fra cyanobakterier. Det vil i så fald betyde, at landene skal reducere deres udledninger af kvælstof til Østersøen, ud over det som allerede er nødvendigt i forhold til kravet om opnåelse af god økologisk tilstand i forhold til EU's direktiver.

5) En etablering af en fuldstændig blokering af Kongedybet er poten-tielt et så væsentligt indgreb i Østersøens miljø, at det bør belyses meget grundigt, og det bør evalueres i en faglig høringsproces, som omfatter alle lande omkring Østersøen.

90

6) Danmark har en potentiel risiko for juridiske konsekvenser, hvis lande omkring Østersøen mener, at fremtidige ændringer i Øster-søens miljø kan henføres til blokeringen af Kongedybet. Det er uaf-klaret om Danmarks så har bevisbyrden for at negative ændringer ikke er relateret til blokeringen af Kongedybet.

…”

Den 1. august 2023 afgav DHI et memo til By & Havn ”i forbindelse med rets-sag” . Det hedder i memoet, der har titlen ”Modelberegnet blokeringseffekt af Lynetteholm Fase 1” , blandt andet:   

”Blokeringen skabt af Lynetteholm Fase 1 er ikke undersøgt i forbindel-se med udarbejdelsen af MKR for Lynetteholm, idet Fase 1 i MKR-forløbet blev opfattet som en del af konstruktionsfasen af Lynetteholm. Tidsskalaen for Østersøens vandskifte er af størrelsen 30-40 år, hvorfor blokeringspåvirkningen af Fase 1 er af begrænset interesse sammen-holdt med, at den fulde Lynetteholm perimeter (Fase 2) forventes at kunne blive fuldt etableret indenfor en 3-4-årig periode.

Dette notat er en opfølgning på notatet ”Skønnet blokeringseffekt af Lynetteholm Fase 1” , dateret 12-05-2023, og indeholder de modelbereg-nede blokeringsestimater for vand- og saltudvekslingen gennem Øre-sund.

Lynetteholm Fase 1 består af en mindre opfyldning, som strækker sig hen over store dele af Kongedybet og som dermed mindsker strømnin-gen herigennem. Når vandet ikke længere kan føres uforstyrret igen-nem Kongedybet, vil det i stedet ledes øst om Fase 1 opfyldningen. Lo-kalt vil der opstå en strømforstærkning lige øst for opfyldningen, som følge af en strømkontraktion forårsaget af det lokalt indsnævrede tvær-snit, men der vil også ske en omlejring af strømningen, så det forstær-kes i Hollænderdybet øst for Middelgrunden og igennem Flinterenden øst for Saltholm og Peberholm. Opfyldningens blokering fører til en lille svækkelse af udvekslingen over Drogden, mens der som følge af strø-momfordelingen vil ske en beskeden forstærkning gennem Flinteren-den øst for Peberholm. Samlet set vil der med konstruktion af den fulde Lynetteholm perimeter (Fase 2) opstå en blokering på ~0,25% (vand) på Øresund gennemstrømningen, som dog kun udgør 3/11 af den samlede udveksling med Østersøen, idet Lillebælt og Storebælt skønsmæssigt bidrager med henholdsvis 1/11 og 7/11. Blokeringen af fase 1 vil være mindre end af fase 2, og således mindre end ~0.25%.

…

Det ses, at den fundne blokering af salt er ~0.11% og dermed vil udgøre omkring det halve af den blokeringseffekt som forårsages af den fulde Lynetteholm udbygning (Fase 2). Blokeringseffekten findes ved en rela-tiv beregning, hvorfor usikkerheden vil være en størrelsesorden mindre end den fundne blokering. Saltblokeringsfaktoren for Fase 1 opfyldnin-gen kan derfor angives som:   

… = 0,11% ± 0,01%

91

Modelberegningerne viser, at Fase 1 opfyldningens blokeringseffekt er lidt større for salt

end for vand, mens blokeringseffekten for Fase 2 opfyldningen stort set er identisk for vand og salt (0,244% vand og 0,241% salt ved Peber-holmtværsnittet).

I notatet ”Skønnet blokeringseffekt af Lynetteholm Fase 1” , dateret 12-05-2023, blev det vurderet, at blokeringen fra Fase 1 opfyldningen vil være et sted mellem 0,1-0,15%, hvilket er korrekt for salttransporten, men svagt overvurderet hvad angår transporten af vand. Alt i alt er der dog fin overensstemmelse mellem den skønnede og beregnede bloke-ring.”

2.6. Espoo-processen

Espoo-processen med Sverige foregik sideløbende med de fortsatte miljøunder-søgelser og den politiske proces i Danmark, jf. herom ovenfor i afsnit 2.2-2.5. I dette afsnit redegøres der nærmere for Espoo-processen.

Den 4. oktober 2019 notificerede Miljøstyrelsen det svenske Naturvårdsverket om Lynetteholmen-projektet i henhold til Espoo-konventionens art. 3. Det hed-der i notifikationsskrivelsen blandt andet:

”Notifikation efter Espoo konventionens artikel 3 om igangsættelse af VVM proces for etablering af Lynetteholmen i Københavns Havn

I overensstemmelse med Artikel 3 i ESPOO konventionen … fremsen-der Miljøstyrelsen hermed anmeldelse om etablering af Lynetteholmen i og ved Københavns Havn. Anmeldelsen er sendt som led i udarbej-delsen af en miljøkonsekvensrapport efter gældende dansk lovgivning for projektet.

…

Anmodning om tilkendegivelse af Sveriges deltagelse i VVM-processen

Idet vi refererer til Artikel 3 i Espoo-Konventionen, beder vi Dem ven-ligst om at oplyse følgende:

•Bekræfte modtagelsen af notifikationen

•Oplyse om Sverige ønsker at deltage i VVM-processen for pro-jektet

•Beskrive evt. konkrete bemærkninger til projektet og dets mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger

I bedes svare senest onsdag den 13. november 2019

…”

Den 13. november 2019 svarede Naturvårdsverket, at Sverige ønskede at delta-ge i den kommende VVM-proces, og oplyste, at der var kommet udtalelser fra Sjöfartsverket, Havs- och vattenmyndigheten {HaV), Trafikverket, Statens Me-

92

teologiska och hydrologiska institut (SMHI), Länsstyrelsen Skåne, Sveriges Ge-ologiska Undersökningar og Malmö Stad. Naturvårdsverket gengav de mod-tagne udtalelser således:

”Länsstyrelsen i Skåne nämner i sitt yttrande att det finns behov för Sverige att fortsätta att delta i processen och bör medverka i miljökon-sekvensvärderingen. De nämner framför allt att stor del av det produk-tiva havsområdet i sundet kommer tas bort vilket drabbar Öresund på båda sidor och är ett oåterkalleligt ingrepp. Vidare nämner de som syn-punkt till kornmande miljökonsekvensrapport riskerna för föroreningar i utfyllnadsmassorna samt åtgärder för att förhindra läckage av dessa.

Malmö stad ser också att Sverige fortsatt ska delta i den fortsatta miljö-konsekvensvärderingen och nämner framför allt riskerna för förorenin-gar och förlust av bottenhabitat från etableringen. Malmö stad meddel-ar vidare att deras yttrande är beslutat i kommunstyrelsen och pro-tokollsutdrag kommer att översändas efter justering.

Sjöfartsverket har i sak inget att erinra på projektet men nämner att miljökonsekvensrapporten ska belysa påverkan på fartygstrafiken samt risker kopplat till detta. Yttrande har även inkommit från Trafikverket, Hav, SMHI, SGU vilka inte har något att erinra mot den föreslagna etableringen.”

I et bestillingsnotat udarbejdet af Miljøstyrelsen den 30. juni 2020 samt hørings-notat af samme dato omtales grænseoverskridende miljøpåvirkninger af Lynet-teholm-projektet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede i juli 2020 ”Af-grænsningsudtalelse for miljøkonsekvensrapport for etablering af perimeteren til Lynetteholm” , hvori også var omtalt spørgsmålet om grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Dele af disse notater er gengivet ovenfor i afsnit 2.3 om mil-jøundersøgelser mv. forud for anlægslovens vedtagelse.   

I forbindelse med, at der blev foretaget en myndighedshøring i Danmark ved-rørende høringsnotatet, bestillingsnotatet og afgrænsningsnotatet for udarbej-delse af miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm, sendte Miljøstyrelsen den 9. juli 2020 afgrænsningsnotatet i høring i Sverige med frist for bemærkninger til den 6. august 2020. Af høringsbrevet, der er gengivet i uddrag ovenfor i afsnit 2.3, fremgår blandt andet:   

”Orientering i henhold til artikel 10 i protokollen og 3 i Espoo konven-tionen vedr. etablering af Lynetteholm i Københavns Havn

…

Anlægget forventes vedtaget ved anlægslov af det danske Folketing i løbet af foråret 2021. Loven vil indeholde de miljømæssige vilkår, der viser sig nødvendige som konsekvens af miljøkonsekvensrapporten. Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt borgermøder i forbindelse med høring af miljøkonsekvensrapporten.

…”

93

Den 13. august 2020 besvarede de svenske miljømyndigheder høringen ved en mail fra Naturvårdverket, som oplyste at have modtaget høringssvar fra Sjö-fartsverket, SMHI, Länsstyrelsen Skåne, Malmö Stad, SGU og HaV. Der var ik-ke yderligere kommenterer, idet der henvistes til tidligere bemærkninger.

Den 25. november 2020 iværksatte Miljøstyrelsen en konsultation af Sverige i henhold til artikel 10 i SEA-protokollen og ESPOO-konventionens artikel 4 og 5 om miljøvurdering af etablering af Lynetteholm. Konsultationsbrevet var blandt andet bilagt miljøkonsekvensrapporten. Den 18. december 2020 udsend-te Miljøstyrelsen et tillæg vedrørende flytning af en sejlrende og klapning af materiale mv. Høringsfristen blev sat til den 19. februar 2021.

Det svenske Naturvårdsverket besvarede ved mail af 22. februar 2021 de dan-ske konsultationsbreve og vedlagde blandt andet en udtalelse af 2. februar 2021 fra Malmö Stad, en udtalelse af 18. februar 2021 fra Länsstyrelsen i Skåne og en udtalelse af 19. februar 2021 fra Vattenmyndigheten Södra Östersjön.   

I udtalelsen fra Malmö Stad hedder det blandt andet:

”Malmö stad instämmer i bedömningen att påverkan på havsutsikten torde vara liten för svensk del. Däremot anser Malmö stad att en block-eringseffekt motsvarande en vattenståndshöjning om 2 cm för vatten-transporten genom Öresund, och 4 cm för salttransporten, snarare bör bedömas som liten än obetydlig. Malmö stad ställer sig dessutom frå-gande till påståendet att denna påverkan försvinner efter tio år på grund av att medelvattenståndshöjningen är drygt 2 cm på tio år. Den bromsande effekten kommer vara kvar och situationen om tio år borde inte jämföras med situationen idag, utan hur situationen hade varit om tio år om Lynetteholm inte anlades (nollalternativet). Huruvida den beräknade blockeringseffekten kan ha någon mätbar miljöpåverkan på Öresund eller omgivande hav kan Malmö stad inte bedöma.

…”

Det hedder i udtalelsen fra Länsstyrelsen Skåne blandt andet:   

”Länsstyrelsens synpunkter

Länsstyrelsen motsätter sig att tillstånd lämnas till den ansökta verk-samheten.

…

Förändrat flöde i Öresund

Den nuvarande utformningen av Lynetteholmen fyller delvis igen Kongedybet vilket kommer att resultera i en minskning av vattenflödet genom Öresund motsvarande 0,25 % av det totala flödet. Lynettehol-men kommer även att minska tillförseln av saltvatten till Östersjön med 0,21–0,23 %. Det finns en risk att tillförseln på syrerikt vatten till Öster-sjön kommer att reduceras i och med att det totala flödet reduceras. Det är uppenbart att Östersjön och dess organismer, redan i dag har stora

94

problem med låga syrenivåer i bottenvattnet. Ytterligare begränsningar av inflödet av syrerikt vatten vore ytterst problematiskt i ett läge där Östersjön istället kräver det motsatta, mer syrerikt vatten. Utöver det så kommer även flödesdynamiken att förändras i Öresund, vilka påföljder det kommer att få är inte utrett ordentligt i MKB. En påverkan som framgår är att på en del av Middelgrunden kommer sedimenterat mate-rial att ersättas med barlagd hård botten vilket resulterar i en förlust av det ålgräs som växer på platsen idag.

…

En minskning av saltvattensflödet in i Östersjön påvisas i MKB. Vilken effekt denna påverkan kommer att ha på Östersjön i stort går inte att säga utan att det utreds. Det framgår i MKB att reduceringen av flödet motsvarar en havsnivåökning på drygt 10 år, alltså 2 cm. Reduceringen i saltvattenstillförseln motsvarar en havsnivåökning i storleksgraden 20 år, alltså 4 cm enligt MKB. Det argumenteras för att havsnivåökningar med tiden kommer att kompensera för den påverkan som Lynettehol-men har. Det stämmer inte. Reduktionen kvarstår oavsett hur mycket havsnivåökning som sker, det relevanta är vad skillnaden i påverkan blir i relation till att Lynetteholmen inte anläggs, alltså noll-alternativet.

Länsstyrelsen är kritisk till att MKB rättfärdigar reduceringen på flödet i Öresund med att det motsvarar felmarginalen som användes vid den kompensationsåtgärd som genomfördes när Öresundsbron byggdes. Vid konstruktionen av Öresundsbron så konstaterades det att en reduk-tion i flöde genom Öresund var oacceptabelt. Därför så investerades stora summor pengar för att kompensera för att inte reducera flödet i Öresund. Vid det sammanhanget så var värdet för det allmänna intres-set som Öresundsbron gav uppenbart. Trots det så godtogs inte en re-duktion i vattenflödet genom Öresund. Det värde som Lynetteholmen har för de allmänna intressena är dåligt motiverat och berättigar inte den stora negativa miljöpåverkan som åtgärden har.

…

Kumulativa effekter & samlad bedömning

I värdering av kumulativa effekter i MKB finns endast flytten av Con-tainerhamnen och Nordhavnstunneln med. Köpenhamns hamn har vuxit mycket genom utfyllnader under många år. Den senaste utfyllna-den av Nordhavn genomfördes för inte så många år sedan. En ny utfyl-lnad är under planering vid Avedøre holme. En redogörelse för den samlade kumulativa effekten med pågående och planerade påver-kanskällor, som tidigare utfyllnader och byggnationer, bör ingå i en bedömning.

…”

Det hedder i udtalelsen fra Vattenmyndigheten Södra Östersjön blandt andet:

”De underlag som Vattenmyndigheten anser saknas i Miljøkonsekvens-rapporten är:

…

•Kumulativ påverkan från de närliggende och efterföljande pro-jekt som kort beskrivs i Miljøkonsekvensrapporten

…

95

Flödesförändringer

I Miljøkonsekvendsrapporten och tilhörende bilagen Teknisk Bag-grundsrapport nr. 1 och Bilag 5 Kystmorflogi redovises en svag försäm-ring av inflödet från Kattegatt: ”strømhastieder og vandskiftet i Konge-dybet og Kronløbet bliver mindre (Miljøkonsekvensrapporten s. 17). Vattensmyndigheden noterar att de modeller af flödesförändringar som redovisas utgår från hierarkisk modellering och medelvärden. Det in-nebär att all modellering är basered på en grundmodell varpå alla an-

dra modeller har sin utgångspunkt. Modellerna tarvarken höjd för

högflöden och/eller säsong. Vattenmyndigheten efterfrågar därför ett mer detaljeret bakgrundsmaterial där flödesförändringer beskrivs med höjd för extremer och säsongvariationer.

…”

By & Havn afgav den 12. marts 2021 et høringsnotat til Trafikstyrelsen vedrø-rende høringssvarene fra de svenske myndigheder Det hedder i notatet blandt andet:

”By & Havn har noteret sig, at ud af de 11 høringssvar har 7 myndig-heder ingen bemærkninger. Det gælder Jordbrugksverket, Sveriges Ge-ologiska Underökningar (SGU) , Havs- ogc Vattenmyndigheten (HaV), Havsmiljöinstitutet, Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska lnstitut (SMHI), Trafikverket samt Sjöfartsverket .

Fire myndigheder, Statens Geotekniska lnstitut (SGI), Länsstyrelsen i

Skåne, Malmö Stad og Vattenmyndigheten Södra Östersjon har ind- 

sendt høringssvar med bemærkninger til de to MKR, der har været i høring.

De fire svenske høringssvar vedrører særligt følgende emner, som By & Havn vil kommenterer i dette notat med bidrag fra By & Havns rådgi-vere Rambøll og DHI.

1. …

…

4. Miljøvurdering af vandområdernes hydromorfologiske kvalitet

…

7. Gennemstrømning i Øresund / blokering

…

4) Miljøvurdering af vandområdernes kystmorfologiske kvalitet

Vattenmyndigheten Södra Östersjön har i deres høringssvar bemærket, 

at der hos de svenske myndigheder har været et stort fokus på vand-områdernes kystmorfologiske kvalitet, og at der til vurdering af vand-områders miljøstatus, derfor er indført kvalitetsfaktorerne "konnektivi-tet", hydrografiske vilkår " og "morfologisk tilstand". Vattenmyndighe-

ten Södra Östersjön erkender, at disse kvalitetsfaktorer ikke er indført i 

de danske regler, men at der savnes en vurdering af kystmorfologien i MKR for Lynetteholm.

By & Havns vurdering

96

Det følger af dansk lovgivning, at bygherre skal vurdere, om påvirk-ninger som følge af projektet kan indebære en forringelse af berørte overfladevandområders økologiske og kemiske tilstand, herunder om påvirkningerne kan hindre opfyldelse eller fastholdelse af områdernes miljømål.

By & Havn har fået foretaget kystmorfologiske vurderinger, der frem-går af MKR for Lynetteholm og tilhørende baggrundsrapport om hy-drologi. Øst for Lynetteholm etableres der et kystlandskab bestående af sandstrande , ralstrande og hardpoints. Udformningen er tilpasset de kystmorfologiske forhold, således at strandene kan holde på materialet. Lynetteholm opfyldningen påvirker kun bølgeforholdene (retninger og bølgehøjder) i et udviklet havneområde, hvor indfatninger udgøres af spuns eller stenkastninger. Der forventes derfor ingen betydende kyst-morfologiske effekter, da vanddybderne for foden af disse konstruktio-ner overstiger den aktive dybde (den aktive dybde definerer den del af kystprofilet, hvor der vil være en litoral transport).

Der er ingen påvirkning af bølgeforholdene ved Amager Strand syd for opfyldningen eller ved Hellerup strand nord for opfyldningen. Lynet-teholm vil derfor ikke forårsage nogle egentlige kystmorfologiske æn-dringer, men da opfyldningen indebærer en general strømforstærkning på åbent vand, vil der være en generel morfologisk påvirkning i form af potentiel erosion over et større område på Middelgrunden.

Middelgrunden består fra kote -5 m til -10 m af Københavnerkalk, der 

er aflejret i kridttiden. Denne kalk er under den sidste istid blevet over-

lejret af moræneler, sand og kalkmoræne (omlejret kalk) i varierende 

tykkelse. Hvor bunden er uberørt, afsluttes den af et tyndt dække af sand på mellem 0-30 cm.

Lynetteholm begrænser gennemstrømningen i Kongedybet. Der finder derfor en omfordeling sted, således at der opstår en væsentlig strømfor-stærkning langs den østlige perimeter. Ydermere flyttes en del af flowet til Hollænderdybet. Det af Lynetteholm skabte morfologiske påvirk-ningsområde på åbent vand er fundet ved at se på middelændringen af den årsmidlede bruttostrømning (middel af strøm uden hensyntagen til retning). I områder, hvor bruttostrømmen forstærkes, vil der være en tendens til erosion, mens der i områder med svækkelse vil være ten-dens til aflejring . Det primære påvirkningsområde er på Middelgrun-den, hvor Københavnerkalken stikker højt og der kun er tynde eroder-bare sedimentlag. Det vurderes derfor at bygningen af Lynetteholm vil føre til en mindre erosion af Middelgrunden, men omfanget vil hoved-sagelig være begrænset til det øvre tynde sanddække som typisk udgør 0-30 cm. Endelig vil de vegetationsdækkede område af Middelgrunden ligeledes forebygge en egentlig erosion.

…

7) Gennemstrømning i Øresund / blokering

Flere myndigheder, Malmö Stad, Vattenmyndigheten Södra Östersjön og Länsstyrelsen i Skåne er bekymret for Lynetteholms påvirkning af

vandgennemstrømningen i Øresund. Herudover er der kritik af bereg-

97

ningsgrundlaget for vurdering af gennemstrømning samt at Lynette-

holm ifølge MKR vil reducerer gennemstrømningen med 0, 25 pct. 

Myndighederne er kritisk over for argumentet om, at blokeringen vil 

blive udlignet som følge stigningen i havspejlet som følge af klimafor-andringerne.

By & Havns bemærkninger:

Det er By & Havns vurdering, at Lynette holms påvirkningen på gen-nemstrømningen af Øresund på kort sigt ikke vurderes at have nogen mærkbar effekt for havmiljøet, da den ligger inden for den almindelige variation over årene. På længere sigt , vil der heller ikke være en mærk-bar påvirkning af havmiljøet på grund af havspejlsstigninger.

I ekstremsituationer vil det begrænsende tværsnits (området omkring Drogden tærsklen) relative modstandseffekt (som vokser med kvadra-tet på strømhastigheden) altid øges mest set i forhold til alle øvrige

tværsnit - også det meget brede Øresundstværsnit, hvori Lynetteholm 

indgår. I ekstremsituationer vil blokeringseffekten derfor være relativt mindre end når man betragter alle strømningssituationer samlet. De gennemførte beregninger viser , at man ikke kan se på kortvarige en-keltsituationer i vurderinger af blokering. Det er nødvendigt at regne på sammenhængende perioder af minimum 5-6 måneders varighed for at finde en asymptotisk værdi for den faktiske blokering. Til brug for Lynetteholm MKR er der regnet på et helt år for at sikre, at sæsonvaria-tioner er inkluderet.

Beregningerne viser helt naturligt en lokal påvirkning, idet Lynette- 

holm opfyldningen begrænser gennemstrømningen af Kongedybet. Be-regningerne viser også at det samme vand i stedet ledes øst om Lynet-teholm hen over Middelgrunden og gennem Hollænderdybet. For det samlede Øresundstværsnit er påvirkningen meget lille.

Ser man frem i tid vil vandstandsniveauet i Øresund gradvist øges over tid, som følge af klimarelaterede havspejlsstigninger. Dette løft at vand-stand vil mindske den blokerende effekt af Drogden tærsklen og der-med øge Øresunds ledningsevne. I 2072 vil effekten af havspejlstignin-ger have langt større indvirkning på udvekslingen af vand, salt og ilt

mellem Kattegat og Østersøen end Lynetteholm opfyldningen. 

Lynetteholm opfyldningen indebærer en general strømforstærkning på åbent vand , hvilket medfører, at der vil være en generel morfologisk påvirkning i form af potential erosion over et større område på Middel-

grunden. Middelgrunden består fra kote -5 m til -10 m af Københavner- 

kalk, der er aflejret i kridttiden. Denne kalk er under den sidste istid blevet overlejret af moræneler, sand og kalkmoræne (omlejret kalk) i

varierende tykkelse. Hvor bunden er uberørt, afsluttes den af et tyndt 

dække af sand på mellem 0-30 cm. Strømforholdene er i dag af en sådan karakter, at det ville kunne opfattes som et erosionsområde, såfremt det

ikke var for den højtliggende Københavnerkalk, der gør området mod- 

standsdygtigt for erosion. Meget af det materiale der gennem tiden er blevet klappet på Middelgrunden, er derfor i dag for længst blevet ero-

deret væk og spredt ud over store områder.

98

Blokering af Øresund

I MKR angives, at vandgennemstrømningen af Øresund blokeres med 0 , 23-0,25 pct, hvilket vil blive udlignet med en havvandsstigning på 1,6 cm . For transporten af salt er blokeringen 0,21-0,23%, hvilket udlignes ved en havvandstigning på 2 cm. De angivne estimater er udelukkende baseret på strømningen i Øresund. Tages der udgangspunkt i det nu-værende estimat for havspejlsstigninger korrigeret for effekt af land-hævning , vil effekten på vandgennemstrømningen udlignes efter 10 år og salttransporten efter 13 år ved en betragtning alene for Øresund.

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling

af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Øresund. Betrag- 

ter man alle tre danske bælter under et (Lillebælt, Storebælt og Øre- 

sund), vil man finde at blokeringseffekten på udvekslingen med Øster-søen reelt set vil blive udlignet ved en mindre havspejlsstigning end de ovenfor angivne . En udligning af effekten må derfor forventes opnået hurtigere og formentlig efter blot 5-6 år .

ldeen om en nulløsning er baseret på en antagelse om, at forholdene ik- 

ke må/vil ændre sig over tid. Virkeligheden er dog at havspejlsstignin-

ger har og på sigt vil få stor betydning for udvekslingen af vand, salt og 

ilt gennem de tre bælter, som styrer udvekslingen af vand mellem

Østersøen og Kattegat. De angivne estimater er med til at tydeliggøre, 

at effekten af Lynetteholm er lille, set i forhold til de klimarelaterede ef-

fekter som indtræder de kommende år. Uddybning af sejlrenden syd 

for Middelgrunden, " Svælget ", vil desuden have en lille kompenseren-de effekt for den reducerede gennemstrømning som fø1ge af Lynette-holm .

Havmiljøet i Øresund og Østersøen er generelt præget af fluktuerende indhold af ilt og salt og temperaturen varierer hen over året. I den tek-

niske baggrundsrapport om hydrauliske forhold, ses eksempler på pe- 

rioder i balance, perioder med saltvandsindbrud og perioder med tab af salt, og det ses at variationen i salthold i ghed varierer fra under 10 PSU til over 20 PSU i yderpunkterne .

Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med

skiftende temperatur, salinitet og iltindhold, og det vurderes derfor, at 

de afledte effekter af den ændrede hydrografi ikke påvirker tilstedevæ-rende arter af flora og fauna , og det vurderes som i MKR, at effekten af

ændring af strømforhold for bundvegetation og bundfauna, fisk og fug- 

le er lille.

Det er alt i alt vurderingen, at Lynetteholms påvirkning af vand- og

saltgennemstrømningen i Øresund, ikke foringer overfladevandområ- 

derne Øresund Nord, Køge Bugt og Østersø, da der ikke er en bety- 

dende påvirkning af hverken den økologiske eller kemiske tilstand. 

…”

99

Samme dag sendte Miljøstyrelsen en indbydelse til de relevante svenske myn-digheder, herunder Naturvårdsverket, til samråd, der herefter fandt sted den 23. marts 2021.

Af referat fra dette samrådsmøde, i hvilket der også deltog repræsentanter for By & Havn, Rambøll og DHI, fremgår blandt andet følgende:

”Styrelsen redegjorde kort for, at Lynetteholm-projektet er et lidt utra-ditionelt projekt, da det er så stort, at det vedtages af det danske parla-ment Folketinget med en anlægslov. Derfor er processerne vedrørende miljøkonsekvensrapporten bundet op på Folketingets lovproces, hvilket skaber nogle tidsmæssige bindinger.

…

100

Ad d) Aftaler om videre proces

Supplerende høri ng:

•Trafiksty relsen foretager en høring af en supplerende miljøkon-sekvensr apport.

•Høringen ventes offentliggjort inden udgangen af marts, og vil vare 30 d age fra offentliggørelsen.

•Materiale t sendes direkte til de svenske myndigheder, der delta-ger i samrådet; med kopi til ESPOO point of contact.

•Den supplerende miljøkonsekvensrapport omhandler vandpla-ner, havstrategi, sejlrende og kumulative effekter, herunder blandt andet nedenstående punkter:

3. Opfyldelse af miljømål for danske og svenske vand-områder

5. Begrænsning af forurenende sedimenter i anlægsfa-sen

8. Påvirkning af ålegræs i Øresund Nord

Fortsat samråd:

•De svenske myndigheder vil samle op efter samrådsmødet og eventuelt fremsende skriftlige kommentarer.

•By & Havn vil udarbejde et skriftligt materiale til de svenske myndigheder, der forholder sig til de spørgsmål, der er rejst på samrådsmødet.

•Det skriftlige materiale vil på baggrund af miljøkonsekvensrap-porten beskrive effekter i svensk farvand af følgende forhold:

4. Miljøvurdering af vandområdernes hydromorfologi-ske kvalitet

6. Beregning af sedimentspredning som følge af klap-ning i Køge Bugt og påvirkning af Natura 2000 område 7. Gennemstrømning i Øresund / blokering

•Der afholdes endnu et ESPOO-samrådsmøde medio april.

•Da anlægget i Danmark skal vedtages af Folketinget vurderer Naturverket, at artikel 11 i den nordiske miljøbeskyttelseskon-vention vil kunne finde anvendelse. Med henvisning til denne vil der kunne etableres en direkte dialog mellem Sverige og Dan-mark på regeringsniveau.”

Ved mail af 31. marts 2021 til de svenske myndigheder, der deltog i samråds-processen, fremsendte Trafikstyrelsen et link til en ny supplerende miljøkonse-

101

kvensrapport vedrørende etablering af Lynetteholm. Fristen for bemærkninger blev fastsat til den 2. maj 2021.

DHI udarbejdede den 12. april 2021 et memo med titlen ”Supplerende vurde-ringer i forbindelse med ESPOO-høring” til Rambøll og By & Havn. Memoet blev den 19. april 2021 sendt til de svenske myndigheder af Trafikstyrelsen. Det hedder i memoet blandt andet:

”1 Miljøvurdering af vandområdernes hydromorfologiske kvalitet

Der er fra svensk side rejst spørgsmål om hvorvidt etableringen af Ly-netteholm, kan have betydning for den litorale transport, bølgeforhold og erosion af de svenske kyster.   

Den litorale transport og kysterosion er primært bestemt af de lokale bølgeforhold og den strøm som dannes af bølgerne indenfor bryd-ningszonen.

Bølger i Øresund er vindgenererede og dermed bestemt af vindretning og vindhastighed, samt det frie stræk hvorover vinden virker. Lynette-holm er placeret på den vestlige side af Øresund, langt væk fra de sven-ske kyster og vil derfor ikke have nogen betydende indvirkning på vind og bølgeforhold langs med den svenske kyst.

…

Som det fremgår af plottene, er forskellene ubetydelige. Det ses, at der er en mindre skyggevirkning (dvs. svækkelse af bølgerne) i området syd for Lynetteholm ud for Prøvestenen og en mindre forstærkning i området nord for Lynetteholm. Påvirkningen er af helt lokal karakter. Der kan ikke konstateres nogen påvirkning langs den svenske kyst. Fi-gur 4 viser ændring af den største forekommende signifikante bølge-højde i løbet af 2018. Her er påvirkningsområdet lidt større, men igen helt lokalt i området omkring Lynetteholm. Det kan hermed sandsyn-liggøres, at Lynetteholm ikke vil påvirke bølgeforholdene langs de svenske kyster og dermed heller ikke vil medføre ændringer i litoral transport. Dette betyder at Lynetteholm ikke inducerer erosion langs svenske kyster.

…

3 Gennemstrømning/blokering i Øresund

Lynetteholm er en opfyldning ved land, som har som afledt konsekvens at strømningstværsnittet i Øresund indsnævres helt lokalt. Indsnævrin-gen indebærer en lokal forøgelse af strømningsmodstanden og dermed en svag dæmpende effekt på dynamikken, som giver sig udslag i den beregnede blokering. For at ændre på hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en egentlig tær-skelvirkning, og det har Lynetteholm projektet ikke. Hollænderdybet øst for Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i retning mod Østersøen. De styrende strøm-ningstværsnit for udvekslingen af salt og vand mellem Østersøen og

102

Kattegat, vil derfor forsat udgøres af Drogdentærsklen. Vurderingen er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen.

Lynetteholm adskiller sig fra Øresundsbroprojektet ved at påvirknin-gen er af mere lokal karakter. Øresundsbroen strækker sig tværs over Øresund i området ved Drogdentærsklen, hvor den egentlige regule-ring af vandskiftet finder sted. Øresundsforbindelsen kunne derfor risi-kere at bidrage yderligere til tærskeleffekten, og derved gøre det svære-re at udveksle vand og salt mellem Østersøen og Kattegat via Øresund. Dette er ikke tilfældet med Lynetteholm.

Lynetteholms påvirkning på strømforholdene i Øresund er beskrevet i ref. /2/…

Lynetteholmens påvirkning på strømforholdene i Øresund er set i Øre-sundsskala af lokal karakter. Ydermere er påvirkningen ikke ensidig, idet der både er områder med strømforstærkning og strømsvækkelse. Påvirkningen vurderes at have en ikke-signifikant betydning for ud-vekslingen af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen. Vurderin-gen er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppighe-den og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen.

4 Referencer

…

/2/ Anlæg af Lynetteholm. VVM – Teknisk Baggrundsrapport nr. 1. Hydrauliske undersøgelser. Endelig rapport version 1.6, 2. november 2020.”

Der blev ligeledes afholdt et Espoo-samråd den 22. april 2021 med repræsentan-ter fra de svenske og danske myndigheder, By & Havn, Rambøll og DHI. I refe-ratet fra mødet hedder det blandt andet:

”Ad. 2:

Referat fra seneste ESPOO-samrådsmøde blev kort gengivet.

Der var ingen bemærkninger.

Ad. 3 [Vedlagte materiale om svenske forhold]:

DHI præsenterede det fremsendte notat.

Der var mange spørgsmål og mange svar på samrådsmødet.

Det blev aftalt, at de svenske myndigheder vil eftersende skriftlige spørgsmål i det omfang, der ikke blev givet tilstrækkelige svar på mø-det.

Nedenfor gennemgang af nogle af de centrale emner på mødet.

…

Et fjerde emne var gennemstrømningen af Øresund, hvor der var en

103

metodisk drøftelse af grundlaget for konklusionen om, at Lynetteholm ikke vil have væsentlige/målbare effekter.

…

Ad. 5 [Kommende proces for projektet …]:

Trafikstyrelsen gennemgik den fremadrettede proces.

Svenske myndigheder havde forud for mødet spurgt, om det ville være muligt at forlænge høringsfristen for den igangværende høring over den supplerende milljøvurdering. Trafikstyrelsen accepterede, at hø-ringssvar fra svenske myndigheder kan fremsendes frem til den 5. maj 2021.

Slutteligt blev det aftalt, at de svenske myndigheder ville sende evt. supplerende spørgsmål på skrift snarest.”

Der var til mødet af Trafikstyrelsen udarbejdet en tidsplan over ”Expected pro-cess” . Tidsplanen havde følgende indhold:

Forslaget til anlægsloven blev fremsat i Folketinget den 28. april 2021, jf. nær-mere afsnit 2.4 ovenfor.

Den 5. maj 2021 sendte Naturvårdsverket i Sverige sine bemærkninger som svar på høringen over den supplerende miljøvurdering til Trafikstyrelsen og Mil-jøstyrelsen. Der blev samtidig vedlagt udtalelser fra HaV, SGI, SMHI, Länssty-relsen i Skåne og Vattenmyndigheten i Södra Östersjön. Det hedder i Natur-vårdsverkets svar blandt andet:

”Sammanfattning

Naturvårdsverket bedömer utifrån de samlade synpunkter som in-kommit från svenska myndigheter på det kompletterande underlaget i

104

frågan om etablering av Lynetteholm i Köpenhamns hamn, att samrå-det i enlighet med Esbokonventionens artikel 5 inte kan anses slutfört i och med detta svar från Sverige.

…

Även frågan om påverkan på vattengenomströmning i Öresund och saltvatteninströmning till Östersjön bedöms fortsatt vara otillräckligt belyst. Beräkningar av förändrade strömningsförhållanden är svåra att verifiera då modelleringen kräver specifik kunskap. Med tanke på frå-gans vikt bör försiktighetsprincipen tillämpas.

…

Flödesförändringar i Öresund

Frågan om flödesförändringar och saltvattentillförseln till Östersjön är också en fråga av stor vikt där flera myndigheter uttrycker osäkerheter och tveksamheter inför de resultat som presenteras. Dels är det frågan om svårigheten att verifiera slutsatserna av de moduleringar som genomförts. För att kunna göra det behövs en granskning av tredje part av någon av de fåtal kvalificerade konsulter som kan genomföra en så-dan granskning. Som framförs av SMHI bör minskningen av vattenut-bytet genom Öresund också ses i ett större sammanhang med det stora antal planerade och fullbordade projekt i området i och kring Öresund, inklusive de anläggningar som planeras tillkomma i en förlängning av etableringen av Lynetteholm.

…”

I HaVs høringssvar af 3. maj 2021 hedder det blandt andet:

”Havs- och vattenmyndighetens inställning

…

Flödesförändringar i Öresund

Bedömningen som görs i underlaget bygger bland annat på den tidiga-re redovisade underlagsrapporten från DHI där det beskrivs att Lynet-teholm endast kommer påverka strömförhållandena i Öresund på en lokal skala. Det redovisas att en minskning av vattenflödet genom Öre-sund med 0,25 % kommer ske samt att saltvattentillförseln kommer minska med 0,21-0,23 %. Kring dessa slutsatser har det uppstått en hel del frågeställningar från svenska myndigheter.

HaV anser att den av DHI genomförda modelleringen behöver granskas av en oberoende tredje part. Detta behövs för att kunna verifi-era de slutsatser som görs i det presenterade materialet, som i sin tur bygger på antaganden i modellen. Det är viktigt att kunna säkerställa att de indata och randvillkor som använts i modellen har varit tillräck-ligt kvalitativ och att modellens antaganden inte är för generella för att bedöma påverkan i Öresund. En sådan granskning kan endast göras av ett fåtal kvalificerade konsultföretag (varav DHI är ett). Vi anser en tredjepartsgranskning bör göras av internationell expertis inom områ-det, som en form av kvalitetsgranskning av det relativt komplexa mate-rialet som modelleringen utgör.

105

…”

I SMHI’s udtalelse af s.d. hedder det blandt andet:

”Den planerade utbyggnaden av Lynetteholmen anges av sökanden att bidra till en minskning av vattenutbytet genom Öresund med 0,25 %, vilket som enskild företeelse kunde anses acceptabelt. Sett i ett större sammanhang, med ett stort antal planerade och fullbordade projekt i området i och kring Öresund med broar, vindkraftsparker och rörled-ningar, uppstår dock en samlad påverkan som vida överstiger den för varje enskilt projekt. I ett område som Öresund, där förändringar av de hydrografiska villkoren kan leda till konsekvenser för miljön i hela Östersjöbassängen, bör den kumulativa effekten av varje enskild åtgärd noga värderas.

…

”

Af Länsstyrelsen i Skånes høringssvar af 4. maj 2021 fremgår blandt andet:

”Länsstyrelsens synpunkter

Länsstyrelsen motsätter sig att tillstånd lämnas till den ansökta verk-samheten. Dumpningsplatserna i Køge bukt är inte passande då de re-sulterar i gränsöverskridande påverkan. Den kumulativa påverkan kan utredas ytterligare. Länsstyrelsen vidhåller sina tidigare kommentarer gällande; avsaknaden av ett väl utrett 0-alternativ, risken för påverkan när flödet genom Öresund reduceras, samt påverkan till följd av förlu-sten av ålgräs och marina habitat.

…”

Den 6. maj 2021 skrev den daværende miljø- og klimaminister i Sverige, Person 14, til den daværende danske miljøminister, Person 15, således:

”Angående tillämpningen av den s.k. Esbokonventionen och andra mellanstatliga förpliktelser i ärendet om Lynetteholmen

Jag skriver till dig i min egenskap av Miljö-och klimatminister med an-svar för genomförandet av miljörättsliga internationella åtaganden.

Stort tack för ett gott samtal vid vårt möte den 9 april 2021 då vi bland annat pratade om Öresunds unika marina ekosystem och om att skapa en ändamålsenlig ekosystembaserad förvaltning av området. Vid mötet lyfte jag miljörisker kopplat till projektet Lynetteholmen och de behov av kompletteringar i miljökonsekvensbeskrivningen som svenska myn-digheter beskrivit inom ramen för pågående samråd enligt Esbokon-ventionen. Med det här brevet vill jag klargöra att samrådet ännu inte kan avslutas samt att hanteringen av muddermassor i projektet behöver lösas på annat sätt än enom dumpning på nu planerade platser i Køge bukt.

Danmark har efter att vi talades vid i april tagit fram ett kompletteran-de underlag i ärendet och ett ytterligare möte har hållits mellan svenska

106

och danska myndigheter. Naturvårdsverket, som är den myndighet vilken samordnar samråd enligt Esbokonventionen för Sveriges räk-ning, har den 5 maj åter svarat Danmark och överlämnat synpunkter från svenska myndigheter. Myndigheterna som nu har yttrat sig har ansvar för havsfrågor på nationell och regional nivå vad gäller vatten-kvalitet och närsaltsbelastning, påverkan på marin fauna och flora, hy-drografi, sedimentspridning och dumpning.

Jag konstaterar att myndigheterna även i sina nya yttranden lyfter fram miljörisker med projektet och att de fortsatt ser behov av komplettering av miljökonsekvensbeskrivningen för att kunna bedöma effekterna för svenska vatten av den gränsöverskridande påverkan. Jag vill särskilt poängtera att svenska myndigheter ser risker med den planerade dumpningen av muddermassor i Køge bukt och att platsen inte är läm-plig för dumpning. Myndigheterna påtalar även behovet av att säker-ställa att strömningsförhållandena i Öresund inte förändras på ett sätt som kan innebära negativ miljöpåverkan.

Esbokonventionen innebär som bekant en skyldighet för länderna att samråda om projekt som kan ha betydande gränsöverskridande mil-jöpåverkan. Underlaget behöver vara utformat så att det är möjligt att bedöma både vilken påverkan som kan uppstå, var den uppstår och i vilken omfattning. Vid valet av plats för verksamheten behöver alterna-tiv redovisas både vad gäller plats och val av teknik för att säkerställa att verksamheten utformas och lokaliseras på en lämplig plats. Motsva-rande skyldigheter följer av MKB-direktivet och 1974 års miljöskydds-konvention mellan Danmark, Finland, Norge och Sverige.

Det står klart utifrån de kvarstående påtalade bristerna i underlaget och de invändningar svenska myndigheter samfällt reser mot valet av dumpningsplats att samrådet i enlighet med Esbokonventionen inte kan anses slutfört samt att Danmark behöver finna en annan hantering av muddermassorna.

Öresund förenar två storstadsregioner i våra länder. Det råder ett högt exploateringstryck i området både på land och i havet. Samtidigt hyser området unika marina värden. Jag välkomnar det konstruktiva samar-betet mellan danska och svenska myndigheter att bland annat skapa en ändamålsenlig ekosystembaserad förvaltning av området och införande av skydd för de unika marina värdena. Jag är också mån om att vi sam-arbetar om sådant som på ett betydande sätt kan påverka Öresunds marina miljö eller Östersjön. Jag vill därför understryka vikten av att de svenska ståndpunkterna beaktas, särskilt avseende hantering av mud-dermassor och påverkan på strömningsförhållanden, och att Folketin-get inte går till beslut innan miljöeffekterna har utretts och samrådet kan anses avslutat.”

DHI afgav den 12. maj 2021 et memo til By & Havn om supplerende bemærk-ninger til Espoo-høringssvar. Memoet var for en dels vedkommende identisk med en del af memoet fra den 12. april 2021. Det hedder i memoet blandt andet:

”Gennemstrømning/blokering i Øresund

107

…

De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand mel-lem Østersøen og Kattegat vil forsat udgøres af Drogdentærsklen og tragten ved Helsingør-Helsingborg.

…

I forbindelse med Øresundsbroprojektet blev der udover tunnelen og broen etableret en ny ø, Peberholm, og opfyldt i et større område øst for Københavns lufthavn, hvor tunnelportalen er etableret, se Figur 1. Op-fyldningen medførte en indsnævring af Drogden renden i et område, hvor nogle af de højeste strømhastigheder optræder, jf. Figur 2 og Figur 3. Strømningsmodstanden er proportional med kvadratet på strøm-ningshastigheden. Opfyldningen ved lufthavnen er dermed placeret i et område, hvor det indsnævrede tværsnit har væsentlig betydning for strømningsmodstanden. Lynetteholm-opfyldningen er placeret i et om-råde, hvor strømforholdene er langt mere moderate og derved af min-dre betydning for strømningsmodstanden igennem Øresund. Som en del af broprojektet blev der udført kompensationsafgravning for at af-bøde projektets blokerende effekt. Kunststykket i beregningerne var at beregne, hvordan der skulle kompensationsafgraves, bropiller udfor-mes og placeres samt øen Peberholms udformning og placering. En ganske kompleks beregningsmatrix. Kompensationsafgravning giver ikke mening i forbindelse med Lynetteholm, idet der for at minimere gravemængderne vil skulle udvælges et område med forekomst af høje strømhastigheder med stor spredning af gravespild til følge. Et sådant område vil som det fremgår af Figur 2 og Figur 3 være beliggende langt væk fra Lynetteholm-projektets primære påvirkningsområde og der-med introducere en ny og større og ikke mindst uønsket miljøpåvirk-ning.

…

De i forbindelse med Lynetteholm projektet udførte blokeringsbereg-ninger har vist, at det er nødvendigt at regne på en periode af minimum 5-6 måneders varighed for at opnå et stabilt blokeringsmål. De til dette projekt angivne blokeringsmål er fundet på baggrund af et helt år, såle-des at sæsonvariationer er indeholdt, og der er opnået en asymptotisk værdi for påvirkningen. Blokeringsberegningerne fra Øresundsforbin-delsen blev udført for en periode af 2-3 måneders varighed. Der er der-for en større usikkerhed på de dengang udførte beregninger, idet mo-delperioden har brug for en længere periode til at konvergere fuldt mod en asymptotisk værdi. I de dengang udførte beregninger blev blo-keringskravet (som skulle opnås ved kompensationsafgravning) fastsat til mindre end 0,1% med et usikkerhedsspænd estimeret til +/- 0,25% indenfor en usikkerhed begrænset til et 95% konfidensinterval. Den ved nulløsningen accepterede usikkerhed er dermed større eller af samme størrelse som den estimerede blokering af Lynetteholm. Her 20 år efter forbindelsens etablering har der ikke kunnet konstateres nogen bety-dende påvirkning af forholdene syd for Drogdentærsklen. Det samme vil gøre sig gældende for Lynetteholm.

SMHI angiver i deres høringssvar, at de er enige i, at en blokeringsef-fekt på 0,25% isoleret set er acceptabel. De udtrykker dog bekymring

108

for, at der kan være andre projekter (broer, vindmølleparker og rørled-ninger), som vil kunne bidrage til en mereffekt. Der er pt. Ingen bropro-jekter i Øresundsregionen, som vil bidrage til en blokeringseffekt. Rør-ledninger vil typisk være nedgravet og dermed heller ikke bidrage til en blokering. HOFOR har planer om at etablere en vindmøllepark på Nordre Flint med en kapacitet på 160 MW, svarende til 16 vindmøller á 10 MW. Den blokerende effekt fra vindmølleparken (hvis opført) må vurderes at være marginal og ikke give anledning til en revurdering af blokeringsestimaterne. Endelig vil havspejlsstigninger i de kommende årtier foranledige, at ledningsevnen for transport af vand og salt igen-nem Øresund øges og dermed relativt hurtigt udligne den beregnede blokeringseffekt.

DHI anser ligeledes påvirkningen for acceptabel, idet den estimerede blokering af Lynetteholm er mindre end den tilladte største usikkerhed i Øresunds-beregningerne – og der er ikke observeret miljøkonsekven-ser efter 20 år med Øresundsbroen.

…”

Der blev afholdt et tredje Espoo-samrådsmøde den 18. maj 2021 mellem sven-ske og danske myndigheder, By & Havn og DHI. Følgende fremgår af referatet for mødet blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 2. samrådsmøde (Trafikstyrelsen)

3. Notat om Gennemstrømning/blokering i Øresund samt sediments-predning i forbindelse med klapning af materiale i Køge Bugt …

…

5. Status på beslutningsproces (Trafikstyrelsen)

…

Ad. 2:

Ingen bemærkninger til referatet.

Ad. 3:

…

Blockage/flow in Øresund

Overordnet set vurderes der ikke at være kumulative effekter, som vil påvirke vurderingerne af blockage/flow i Øresund.

…

Ad. 5:

…

Der blev spurgt til tidsplanen for 2. end 3. reading of the bill i Folketin-get. Det blev oplyst, at 2. reading forventes 1. juni 2021. Og det kan op-lyses nu i forbindelse med referatet, at 3. reading for nuværende er pro-gramsat til den 4. juni 2021

Aftaler:

109

Det blev aftalt at Trafikstyrelsen indkalder til et nyt møde om omtrent en til to uger.   

Inden dette møde vil By & Havn fremsende deres udarbejdede notat, som besvarer de svenske myndigheders bemærkninger.”

By & Havn udarbejdede et notat af 19. maj 2021 med titlen ”Opfølgning på Espoo-samråd om Lynetteholm, maj 2021.” Det hedder i notatet blandt andet:

”…

Naturvårdsverket

…

Gennemstrømning i Øresund

5) De svenske myndigheder har udtrykt kritik af og er generelt usikker på den beregning og vurdering, der er udarbejdet af By & Havns rådgi-ver om Lynetteholms påvirkning af gennemstrømningen i Øresund. Derfor ønskes en 3. parts vurdering af Lynetteholms påvirkning af gen-nemstrømningen.

Svar:

By & Havn har anvendt DHI som rådgiver i forhold til vandmiljø og strøm-ningsberegninger, da de er et af de største og mest anerkendte rådgiverfirmaer inden for dette felt, med særlig viden om vandområdet, der omgiver Køben-havn. Hvorvidt der skal ske en 3. parts vurdering er ikke By & Havns afgørel-se.

6) Der ønskes en kumulativ vurdering med inddragelse af påvirknin-gen fra tidligere og fremtidige opfyldninger, der sammen med Lynette-holm kan have påvirkning på gennemstrømningen i Øresund.

Svar:

By & Havns rådgiver, DHI, har i deres beregningsmodel for gennemstrømnin-gen, indbygget allerede etablerede projekter, herunder udvidelsen af Nordhavn og etablering af Øresundsbroen. By & Havn har ikke kendskab til yderligere konkretiserede og besluttede projekter, der kan indgå i vurderingen.

Efterfølgende analyse

7) Naturvårdsverket retter opmærksomheden på Espoo-konventionens artikel 7 om efterfølgende analyse, der kan tages i brug, hvis væsentlige miljøpåvirkninger på svensk farvand ikke kan udelukkes.

Svar:

By & Havn har udarbejdet miljøkonsekvensvurderinger, som konkluderer, at der ikke er væsentlige påvirkninger på svensk farvand.

…

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

…

Gennemstrømning i Øresund

110

9) Der udtrykkes tilfredshed med, at der i samråds-processen er tilveje-bragt yderligere redegørelser for gennemstrømningen i Øresund mht. ekstremsituationer, f.eks. stærk strøm og sæson-variationer. Men der mangler prognoser for gennemstrømningen på lang sigt, dvs. efter driftsfasen i 2072.

Svar:

By & Havn tager tilkendegivelsen til efterretning. By & Havn har fået foreta-get beregninger gennemstrømningen i Øresund med udgangspunkt i år 2018, hvor strøm og vejrforhold mv. forudsættes at være repræsentative. Endvidere er der for at perspektivere betydningen af Lynetteholms blokering af Øresund på ca. 0,25 pct. sammenholdt med den forventede og klimagenererede havvandsstigning.

…

Länsstyrelsen Skåne

…

Gennemstrømningen i Øresund

17) Der ønskes en 3. parts vurdering, af Lynetteholms betydning for gennemstrømningen i Øresund og reduktionen af saltvandstilførslen til Østersøen.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 5).

18) Der ønskes en redegørelse for de kumulative effekter for påvirkning af gennemstrømningen i Øresund i sammenhæng med andre planlagte og fremtidige projekter.

Svar:

Der henvises til svar til nr. 6).

Havs och Vatten myndigheten

Gennemstrømning i Øresund

19) Havs och Vatten myndigheten ønsker en 3. parts vurdering, af Ly-netteholms betydning for gennemstrømningen i Øresund og reduktio-nen af saltvandstilførslen til Østersøen.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 5) om 3. partsvurdering.…

SMHI – Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut

Gennemstrømning i Øresund

28) SMHI bemærker, at der bør redegøres for den kumulative effekt på gennemstrømningen i Øresund med samlet påvirkning fra Lynetteholm og andre projekter omkring Øresund, der kan forandre de hydrografi-ske forhold.

Svar:

111

By & havn henviser til svar til nr. 6) om, at kendte og etablerede projekter alle-rede indgår i beregninger af Lynetteholms påvirkninger af gennemstrømningen i Øresund.

29) SMHI bemærker, at påvirkningerne af klapning bør belyses bedre, og at det skal sikres at forurenet sediment ikke spredes.

Svar:

By & havn henviser til svar til nr. 1) om spredning af sediment fra klapning. Herudover kan oplyses, at forurenet sediment ikke bliver klappet, men placeret i havneslamdepot på Refshaleøen.

…”

Den 27. maj 2021 blev der afholdt et fjerde Espoo-samråd med deltagelse af de svenske og danske myndigheder samt repræsentanter for By & Havn, Rambøll og DHI. Det hedder i referatet blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 3. samrådsmøde (Trafikstyrelsen)

…

5. Drøftelse af

a) rammer for eventuelle 3. parts granskning af DHI’s beregninger

…

6. Status på proces (Trafikstyrelsen / Naturvårdsverket)

…

Ad. 2:

Ingen bemærkninger

…

Ad. 5a:

Trafikstyrelsen er positiv overfor, at der foretages en 3. parts evaluering af konsekvensvurderingen i forhold til saltvandsindstrømningen til Østersøen, hvis denne del af samrådet dermed kan afsluttes.   

Der blev fremlagt en ramme for 3. parts evaluering på mødet, og Miljö-departementet spurgte til, hvorvidt denne kunne gennemføres forud for vedtagelse af anlægsloven i Folketinget.

Trafikstyrelsen vurderer ikke, at det er realistisk at gennemføre evalue-ringen forud for vedtagelsen i Folketinget, men Trafikstyrelsen bemær-kede samtidig, at der er indarbejdet en mekanisme i anlægsloven, som sikrer, at der kan godkendes projekttilpasninger, hvis dette skulle være relevant.

Kommentarer til rammerne for 3. parts evaluering kan fremsendes skriftligt

…

Ad. 6:

112

Trafikstyrelsen gennemgik den fremadrettede proces og rundede mø-det af. Der forventes et ministermøde den 1. juni.”

I et notat af 31. maj 2021 til Trafikstyrelsen anførte Person 16, Miljøsty-relsen, følgende om status på Espoo-processen:

”Espoo-myndigheden er blevet bedt om at afgive en udtalelse om status på Espoo-processen til brug for behandlingen af anlægsloven for Lynet-teholmen.

Miljøgrundlaget for Lynetteholm, herunder miljøkonsekvensrapport, baggrundsrapporter, temarapport og supplerende miljøkonsekvens-rapport, har været i Espoo-høring i Sverige.

De svenske myndigheder har haft en række spørgsmål og bemærknin-ger, hvilket har givet anledning til afholdelse af indtil videre 4 samrå-dsmøder mellem danske og svenske myndigheder den 23. marts, den 22. april, den 18. maj og den 27. maj 2021.

De svenske myndigheders bemærkninger til projektet har særligt været rettet mod konsekvenserne ved klapning og sedimentspredning tæt ved svenske farvande og naturområder, samt spørgsmålet om hvorvidt etablering af Lynetteholm kan påvirke saltvandsindstrømningen til Østersøen. Herudover har de svenske myndigheder spurgt ind til om det er muligt at finde alternative klappladser.

Espoo-processen med Sverige pågår fortsat, og der er på seneste sam-rådsmøde aftalt yderligere udveksling af oplysninger. Samtidig har Trafikstyrelsen fremlagt en model for tredjepartsgranskning af model-beregningerne og vurderingerne for saltgennemstrømningerne til Østersøen i de allerede fremsendte rapporter. Der er ikke taget stilling til, om der er behov for yderligere samrådsmøder.

Espoo-myndigheden er orienteret om, at der på baggrund af en hen-vendelse fra den svenske miljø- og klimaminister er aftalt et møde mel-lem den svenske miljø- og klimaminister, den danske miljøminister og den danske transportminister. Mødet afholdes den 1. juni 2021.

Det kan desuden oplyses, at Polen, Litauen og Finland har anmodet om at blive orienteret om projektet. På baggrund heraf er der den 20. maj 2021 fremsendt en orientering med information om projektet til alle lande i Baltic Subregional Group, som udover ovenstående lande og Sverige tillige omfatter Tyskland, Rusland, Estland og Letland.

Baggrunden for at der ikke tidligere er foretaget orientering af landene i Baltic Subregional Group er, at Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen som miljøvurderingsmyndigheder i sagen har vurderet, at projektet ikke kan forventes at medføre væsentlige grænseoverskridende miljøpåvirknin-ger i disse lande.”

113

Den 3. juni 2021 skrev den danske transportminister således til den svenske mil-jø- og klimaminister:

” Tak for et godt møde om Lynetteholm den 3. juni. Jeg sætter pris på, at vi fik arrangeret mødet så hurtigt, efter jeg beklageligvis måtte aflyse den 1. juni på grund af forhandlingerne i Folketinget.

Jeg kan oplyse, at Trafikstyrelsen allerede har taget initiativ til et nyt Espoo-samrådsmøde med de svenske myndigheder med henblik på drøftelse af de svar, der er givet på baggrund af den hidtidige dialog.

Som jeg nævnte på mødet, er projektændringer også mulige efter ved-tagelse af anlægsloven. Der er således i lovens § 4, stk. 1, en mekanisme for miljøgodkendelse af projektændringer. Den forventede vedtagelse af anlægsloven for Lynetteholm spærrer således ikke for den videre dia-log om projektet, heller ikke i forhold til alternative løsninger.”

Anlægsloven blev vedtaget i Folketinget den 4. juni 2021.

Den 14. juni 2021 blev der afholdt et femte Espoo-samråd med repræsentanter for de svenske og danske myndigheder samt By & Havn, Rambøll og DHI. Det hedder i referatet blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 4. samrådsmøde (Trafikstyrelsen)

3. Status på proces (Trafikstyrelsen)

4. Aftale om 3. parts granskning af DHI’s beregninger

…

Ad. 2:

Ingen bemærkninger til referatet fra seneste ESPOO-samrådsmøde.

Ad. 3:

Der har været møde mellem den danske miljøminister, den danske transportminister og den svenske miljö- och klimatminister den 3. juni, med et efterfølgende brev til den svenske minister.

Anlægsloven blev vedtaget 4. juni, og den træder i kraft den 1. juli.

Ad 4:

Svenske myndigheder vil gerne informeres og følge 3. parts gransknin-gen, samt overvågningen af klapningen.

Det blev aftalt, at By & Havn laver en opgavebeskrivelse for 3. parts-granskningen, samt at By & Havn laver en nærmere beskrivelse af overvågningen.

…”

114

Den 9. september 2021 blev der afholdt et sjette Espoo-samråd med repræsen-tanter for de svenske og danske myndigheder samt By & Havn og DHI. Det hedder i referatet blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 5. samrådsmøde

3. Opfølgning på 3. partsgranskning

…

Ad. 2:

• Ingen bemærkninger

Ad. 3:

•Der fra svensk side opbakning til, at der arbejdes videre på bag-grund By&Havns oplæg

•By&Havn igangsætter forberedelserne herunder oversættelse af materiale til engelsk

•Havs- och Vattenmyndigheten modtager kopi af materialet til 3. part

…”

Den 12. november 2021 blev der afholdt et syvende Espoo-samråd. Af referatet fremgår blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 6. samrådsmøde

3. Status på 3. partsgranskning

…

Ad. 2:

•Ingen bemærkninger

Ad. 3:

•Deltares forventer at kunne aflevere granskningsrapport ved års-skiftet 2021/2022.

…”

Som det fremgår af afsnit 2.5 ovenfor, er Deltares det selskab, som forestod tredjepartsgranskningen. Deltares afgav et udkast til granskningsrapport den 22. marts 2022, jf. nærmere ovenfor i afsnit 2.5.

Den 5. april 2022 blev der afholdt endnu et Espoo-samråd. I dette samråd delt-og repræsentanter for Deltares. Det hedder i referatet blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 7. samrådsmøde

115

3. Drøftelse af resultater fra 3. partsgranskning

…

6. Aftaler om den videre proces

…

Ad. 2:

• Ingen bemærkninger

Ad. 3:

•3. partsgranskningsrapporten blev kort præsenteret af Deltares.

•Klimpåvirkninger, kumulative effekter samt usikkerheden på 0,25 % blev kort drøftet ift. blokeringseffekten af Øresund.

•De svenske myndigheder var umiddelbart tilfredse med rappor-ten og betrygget af konklusionerne om at DHI’s beregninger var retvisende. Af hensyn til Skåne Län, der ikke var til stede, blev det aftalt, at eventuelle yderligere bemærkninger til rapporten kan eftersendes.

•Trafikstyrelsen spurgte ind til Deltares pointe om, at effekterne af klimapåvirkningerne bør ses sammen med andre forhold end havstandsstigninger f.eks. øget nedbør, øget blæst og stigende temperatur. DHI understregede i denne sammenhæng, at hav-standsstigninger ikke skal ses som en mitigerende foranstaltning.

•Det blev endvidere drøftet om man kan lave en simulering af saltniveauet i Østersøen over en længere tidsrække inkl. den be-regnede effekt af Lynetteholm. Deltares tilkendegav, at det er vanskeligt at simulere effekterne af saltniveauet over en lang tidshorisont.

•Havs- och vattenmyndigheten lyfter frågan om kumulativ på-verkan på strömförhållanden i Öresund, där Lynnetteholm, kommer vara en av de bidragande verksamheterna som tillsam-mans med annan påverkan kan vara bidragande till en totalt sett större påverkan på Öresund. Myndigheten menar att detta är viktigt att tänka på framöver, gärna genom dialog mellan Sveri-ge och Danmark.

…

Ad. 6:

•Når der er et sammenfattende notat, der belyser klapning i første sæson drøftes det i ESPOO-regi.

•Næste ESPOO-møde forventes afholdt i sidste halvdel af juni, al-ternativt i august.

…”

Som også omtalt ovenfor i afsnit 2.5, afgav Trafikstyrelsen den 3. maj 2022 en orientering om tredjepartsgranskningen til Transportministeriet med kopi til By & Havn. Det hedder i orienteringen blandt andet:   

”I forbindelse med Espoo-processen omkring Lynetteholm blev det af-talt mellem Danmark og Sverige at foretage en 3. parts granskning af model og beregninger i forhold til Lynetteholms påvirkning på saltgen-nemstrømningen i Øresund.

116

Granskningen er nu gennemført ved det uafhængige hollandske institut Deltares, og et udkast til granskningsrapport… er blevet fremsendt den 22. marts 2022 og drøftet i Espoo-regi 5. april 2022.

Trafikstyrelsen har nu modtaget de svenske myndigheders skriftlige tilbagemelding, som er gengivet i sin helhed nedenfor.

Overordnet set udtrykker de svenske myndigheder tilfredshed med granskningen.

Havs- och Vattenmyndigheten bemærker, at Deltares-rapportens kon-klusioner om påvirkningen af strømmen gennem Øresund ikke på af-gørende punkter afviger fra miljøkonsekvensrapportens. Generelt op-fordrer Havs- och Vattenmyndigheten til videre dialog om de kumula-tive effekter ved opfyld i Øresund.

Länsstyrelsen i Skåne vurderer ligeledes, at Deltares’ afrapportering er tilfredsstillende. Dette ændrer imidlertid ikke på Länstyrelsens hold-ning til projektet, og således er styrelsen fortsat kritisk over for Lynette-holms blokerende effekt.   

Svenske myndigheders udtalelse af 2. maj 2022

” Trafikstyrelsen har efterfrågat om svenska myndigheter som deltar i det fort-satta Esbosamrådet om Lynetteholm har några ytterligare anmärkningar eller kommentarer till Deltares rapport. Den tredjepartsgranskning av DHI:s rap-port som genomförts av Deltares avseende frågan om vattenutbyte i Öresund och saltvatteninflöde till Östersjön kommenteras från svensk sida av Havs- och vattenmyndigheten och Länsstyrelsen i Skåne län.

Havs- och vattenmyndigheten har tagit del av Deltares granskning av DHI:s modellering och konstaterar att Deltares slutsatser om påverkan på flödet genom Öresund stämmer relativt väl överens med DHI:s skattning. Det finns några aspekter som Deltares kommenterar på, men Havs- och vattenmyndighe-ten har inte bedömt dessa som avgörande för bedömningen av påverkan som helhet. Inberäknat att bedömningar utifrån modelleringar av den här typen i sig innehåller många osäkerheter, så det går inte att nå fram till ett exakt svar. Deltares granskning får därför anses som tillfredställande.

Länsstyrelsen Skåne anser att Deltares rapport är tillfredsställande. Länssty-relsen ser fortfarande kritiskt på utfyllnaden utifrån reduktionen av flödet genom Öresund, som konstateras i rapporten. Stora delar av Öresund har fyl-lts ut sedan sent 1800-tal, reduktionen av flöde som Lynetteholm kommer att orsaka bygger på en redan existerande reduktion och den kumulativa effekten av dessa orsakar en påverkan på miljön. Orsaken till att Länsstyrelsen efterfrå-gade Deltares granskningen var att DHI hävdade att reduktionen av flöde helt skulle kompenseras för av ökat flöde på andra platser inom Öresund. Deltares rapport påvisar att så inte är fallet. Det finns en möjlighet att en del av reduk-

tionen kommer att kompenseras för. För att uppnå en fullständig kompensation av reduktionen så kommer det att krävas att kompensationsåtgärder vidtas, liknande de åtgärder som vidtogs vid konstruktionen av Öresundsbron.

117

Havs- och vattenmyndigheten vill också, även om det inte direkt svarar på frå-gan om Deltares rapport, lyfta frågan om kumulativ påverkan på strömförhål-landen i Öresund, där Lynnetteholm, kommer vara en av de bidragande verk-samheterna som tillsammans med annan påverkan kan vara bidragande till en totalt sett större påverkan på Öresund. Myndigheten menar att detta är viktigt att tänka på framöver, gärna genom dialog mellan Sverige och Danmark.”

Trafikstyrelsen vurderer på baggrund af kommentarerne fra de svenske myndigheder, at rapporten vedrørende 3. parts granskning fra Deltares er tilfredsstillende og derfor kan fremsendes i en endelig version.

Granskningen anses dermed for afsluttet.

Det skal bemærkes, at Länstyrelsen henviser til, at Deltares’ rapport påpeger, at Lynetteholm i værste fald kan have en påvirkning af vand-gennemstrømningen/saltudvekslingen gennem Øresund på op til 0,5 % samt at havstandsstigningen ikke kan ses som en mitigerende foran-staltning. Trafikstyrelsen finder, at dette forhold bør belyses yderlige-re.”

Som det fremgår af afsnit 2.5 ovenfor, afgav Deltares den endelige version af sin tredjepartsgranskning den 13. maj 2022.

Den 31. maj 2022 blev der indgået en politisk aftale om tilpasning af Lynette-holm, således at klapning i Køge Bugt blev opgivet. Der henvises til afsnit 2.5 herom. På baggrund af den politiske aftale igangsattes et arbejde med udarbej-delse af en supplerende miljøkonsekvensrapport for den aftalte ændring af Ly-netteholm-projektet.   

Som det ligeledes fremgår af afsnit 2.5 ovenfor, afgav DHI den 6. juli 2022 en rapport til By & Havn med titlen ”Screeningsberegninger af muligheden for kompensation af den blokerende effekt på vandudvekslingen med Østersøen” . Rapporten er gengivet i uddrag ovenfor i afsnit 2.5.

Den 30. august 2022 blev der afholdt et niende Espoo-samråd med repræsen-tanter fra de svenske og danske myndigheder mv. Det hedder i referatet blandt andet:

”Dagsorden

…

2. Referat fra 8. samrådsmøde

…

5. Proces og status på alternativer til klapning

6. Opfølgning på Deltares rapporten

7. Eventuelt

…

Ad. 2:

•Ingen bemærkninger

…

118

Ad. 5:

•Fase 1 er uændret og klapningen er ophørt

•Fase 2 har forskellige ændringer, således at opgravet havbunds-materiale kan indbygges i fase 1 i stedet for klappes. Dette vil bevirke 1 års forsinkelse

…

Ad. 6:

•DHI fremlagde resultaterne af undersøgelserne om nulløsningen

•By & Havn oplyste, at miljøkonsekvensrapporten viser, at bloke-ringen ikke vil have en væsentlig påvirkning på Øresund/Øster-søen. Undersøgelsen skal derfor ikke anses som et forslag (sug-gestion) fra By & Havns side. Notatet er udarbejdet i henhold til et politisk ønske.

•De svenske myndigheder, SMHI, udtalte at de var tilfredse med resultaterne og konklusionerne fra notatet.

•De svenske myndigheder, Naturvårdsverket, foreslog, at de svenske myndigheder drøfter notatet og vender tilbage skriftligt.

•Trafikstyrelsen gjorde opmærksom på, at notatet ikke er en del af styrelsens administrative proces, men at eventuel beslutning om kompensationsafgravning er et politisk spørgsmål. Eventuelle videre undersøgelser bør aftales mellem den danske og den svenske regering.

Ad. 7:

• By & Havn oplyste, at den strategiske miljøvurdering (SEA) for ud-viklingen af Østhavnen, herunder Lynetteholm er i høring

• De svenske Espoo-myndigheder har modtaget rapporten fra den danske Espoo-myndighed

• Såfremt der er udestående, vil der blive indkaldt til et nyt møde. Hvis ikke anses Espoo-møderækken for afsluttet.

• Miljøstyrelsen gjorde opmærksom på Espoo note summary, som kan udarbejdes i denne forbindelse.”

Ved brev af 4. oktober 2022 fremkom Naturvårdsverket med de svenske myn-digheders bemærkninger til DHI’s screeningsundersøgelse. Det hedder i brevet blandt andet:

”Svar på Esbosamråd nr 9 gällande DHI:s rapport om genomström-ning till Östersjön och kompensationsmuddring kopplat till Lynette-holms-projektet

Sammanfattning

Vid samrådsmöte nr 9 som hölls 2022-08-30 presenterades rapporten ”Screeningsberegninger af muligheden for kompensation af den bloke-rende effekt på vandudvekslingen med Østersøenom” (daterad: 06-07-2022) om genomströmning till Östersjön och kompensationsmuddring framtagen av DHI.

I mötet meddelade Naturvårdsverket att tillsammans med Statens Geo-tekniska Institut (SGI), Länsstyrelsen i Skånes län, Sveriges meteorolo-

119

giska och hydrologiska institut (SMHI) gå igenom rapporten och åter-koppla skriftligt om det framkom några kommentarer. Efter genom-gång av rapporten framkom inga ytterligare kommentarer.

Ställningstagande

Naturvårdsverket delar Länsstyrelsen i Skåne län, SGI samt SMHI in-ställning och ser positivt till att den aktuella rapporten tagits fram och ser heller inget behov att ytterligare kommentera rapporten. Natur-vårdsverket ser dock gärna att kompensation av blockeringseffekten från Lynetteholm genomförs.

...”

Den 22. november 2022 afgav Miljøstyrelsen en ”summary note” vedrørende Espoo-høringen til de svenske miljømyndigheder. Af notatet fremgår blandt andet:

”…

Der er i miljøkonsekvensvurderingen af projektet redegjort for, at Ly-netteholmprojektet kan medføre en reduceret gennemstrømning i Øre-sund i størrelsesorden max. 0,25%. Til verificiering af dette har der til brug for Espoo samrådet været gennemført en uvildig gennemgang af modellering og beregningsforudsætninger ved det hollandske rådgiver-firma Deltares. Deltares har ikke påvist væsentlige fejl eller mangler ved beregningerne. Rapporten vedlægges som bilag.

By & Havn har efterfølgende lavet en screening for mulige kompense-rende afgravninger.

Screeningen viser, at der er et potentiale ved at afgrave i to områder lige nord for tunneltraceet for Øresundsforbindelsen. Det vil dog være nød-vendigt med yderligere undersøgelser, såfremt der skal afgraves i om-rådet omkring Nordre Røse. Dels er Nordre Røse Fyr beliggende på lo-kaliteten, men der er også en række søkabler, som kan indsnævre om-rådet, hvori der reelt kan kompensationsafgraves. Endelig har den Blå Planet sit vandindtag beliggende i området. Ligeledes vil der være risi-ko for at gravespild fra uddybningen vil kunne påvirke Amager Strand-park, samt de to Natura 2000 områder ved Saltholm og Amager syd.

De svenske myndigheder har d. 4. oktober 2022 meddelt, at de ikke har bemærkninger til screeningen af muligheder for kompenserende af-gravning:

…

De danske Espoomyndigheder betragter hermed Espooprocessen som afsluttet. Samrådet genoptages, hvis fremtidige ændringer af projektet vurderes at kunne have grænseoverskridende miljøkonsekvenser.”

Miljøstyrelsens opsummerende notat om Espoo-høringen om miljøvurderingen af Lynetteholm blev den 9. januar 2023 sendt til Folketingets Transportudvalg til orientering.

120

I januar 2023 afgav Rambøll en supplerende miljøkonsekvensrapport i anled-ning af den politiske aftale af 31. maj 2022om tilpasning af Lynetteholm, således at klapning i Køge Bugt blev opgivet.   

Den 12. maj 2023 sendte Naturvårdsverket sine bemærkninger til projektæn-dring af Lynetteholmprojektet. Det hedder i Naturvårdsverkets svar blandt an-det:

”Sammanfattning

Naturvårdsverket underrättades den 15 december 2022 om Danmarks planer för en projektändring till tidigare miljökonsekvensbeskrivning som genomgick en samrådsprocess 2019-2022 där svenska myndigheter deltagit. 2022 beslutade danska myndigheter att det material som mud-dras i anslutning till projektet inte längre skulle dumpas utanför Köge-bukten utan i stället inkorporera det muddrade materialet i Lynette-holms perimeter.

Underrättelsen besvarades med inkomna kommentarer samt önskemål om att Sverige fortsatt ska delta i miljöbedömningsprocessen.   Den 11 april översände Miljöstyrelsen miljökonsekvensrapporten för projektändringen för samråd i enlighet med Esbokonventionens artikel 4-5.   

Inbjudan samt medföljande underlag översändes till relevanta myn-digheter och organisationer i Sverige för eventuella kommentarer mel-lan den 14 april och 5 maj.

Inkomna svar

Svar i samrådet har inkommit från 6 myndigheter, Statens Geotekniska Institut (SGI), Sveriges metrologiska och hydrologiska institut (SMHI), Länsstyrelsen Skåne, Trafikverket, Havs- och Vattenmyndigheten (HaV) samt Länsstyrelsen i Kalmar län. Samtliga inkomna yttranden bi-fogas detta brev.

Övriga kommentarer i ärendet

Efter genomgång av inkomna svar samt diskussioner med relevanta myndigheter i Sverige rörande projektet i sin helhet, vill Naturvårds-verket åter igen framföra behovet av att de kompensationsåtgärder som föreslogs i rapporten ”Screeningsberegninger af muligheden for kom-pensation af den blokerende effekt på vandudvekslingen med Østersø-enom” (DHI, 06-07-2022) om genomströmning till Östersjön, genom-förs. Naturvårdsverket noterar att andra större projekt med påverkan på Öresund tidigare har beviljats med villkor om en ”nollösning” gäl-lande genomströmningen, vilket även bör gälla i Lynetteholmsprojek-tet. Vidare noteras att Sverige ännu inte fått presenterat huruvida den föreslagna kompensationsåtgärden avses genomföras eller ej och heller ingen motivering till detta. Det finns fortsatt en oro från svenska myn-digheter att projektet kan ha en påverkan på genomströmningen av vat-tenflöden i Öresund, vilket skulle kunna påverka syrehalt samt salinite-ten i Östersjön. Eftersom Öresund påverkats och i framtiden kan kom-ma att påverkas av flera verksamheter är en nollösning viktig att vidhå-

121

lla när det gäller projekt som potentiellt kan påverka strömförhållanden både i Öresund och på större avstånd.

Naturvårdsverket, Länsstyrelsen Skåne, Havs- och Vattenmyndigheten samt SMHI, som tidigare deltagit i samråden ser ett ökat behov av att från både svensk och dansk sida se över konsekvenserna av de kumula-tiva effekterna av samtliga planerade och påbörjade projekt i Öresund, som kan ha en påverkan på genomströmningen samt möjligheten att minimera dess påverkan.

…”

2.7. Øvrige internationale høringer  

Den 8. maj 2021 skrev Person 17 på vegne af Danmarks Naturfrednings-forening en mail til en medarbejder i det polske Generaldirektorat for Miljøbe-skyttelse. Det hedder i mailen blandt andet:

”On behalf of the Danish Society for Nature Conservation we would like to draw your attention to a comprehensive construction project in the Sound which might impact the environment of the Baltic Sea.   

The project is planned to take place outside the harbor of Copenhagen and consists of a new peninsula constructed by land fill, transport infra-structure and a new urban development for 30.000 to 50.000 inhabi-tants.   

The land filling will block one of the deep gutters (Kongedybet) that run through the Sound which will impact the water and salt transport from the North See to Baltic See.

The so called Lynetteholm project has recently gone through an envi-ronmental impact assessment where only Sweden has been consulted according to the Espoo convention.   

The Swedish consultation response (see attached document) express a major concern about the possible impact of the Baltic Sea and questions the methodology which is behind the assessment.   

The EIA report concludes that the project will result in a reduction of the water flow through the Sound corresponding to 0.25% of the total flow and besides that will reduce the supply of salt water to the Baltic Sea by 0.21-0.23%. The way this has been calculated and the assessment of the possible environmental impact has been criticized by the Swedish Environmental Protection Agency.   

Besides that, the Swedish Environmental Protection Agency is critical according to that the EIA process will be spilt into several independent parts. So far only the land fill has been assessed while extraction of ma-rine material from Krieger's Flak in the Northern part of the Baltic Sea and construction of transport infrastructures will take place later in separate IEA processes. Construction of Lynetteholm is planned to start

122

in 2021. Extraction of raw material from the seabed is planned to take place in 2022. Construction of the highway which partly will be subma-rine is scheduled to start in 2023.   

The decision-making process is underway. At present, a bill on Lynette-holm has been tabled in the Danish parliament. The plan is for the bill to be passed before the end of June this year.   

In effect, the Danish government is not only violating EU-directive on Environmental Impact assessment but most likely also the ESPOO con-vention because only Sweden has been consulted.   

In light of above we would assume that all the Baltic Ses countries should have been involved in the EIA process according to ESPOO convention. You could address your concern to the ' Danish Environ-mental Protection Agency' as they are point of contact regarding ES-POO …

We could also encourage you to contact the Swedish ESPOO coordina-tor …

You'll find further information about the EIA at the following link,   however unfortunately only in Danish …”    

De polske miljømyndigheder rettede herefter ved mail af 10. maj 2021 henven-delse til Miljøstyrelsen ved Person 16 med anmodning om oplysninger om det planlagte projekt og dets mulige miljømæssige virkninger.

Den 12. maj 2021 kvitterede Miljøstyrelsen for modtagelsen af den polske hen-vendelse. Styrelsen henviste til, at de danske myndigheder havde vurderet, at der ikke var nogen væsentlig miljømæssig effekt af Lynetteholm-projektet for andre lande end Sverige. Det blev videre oplyst, at relevante dokumenter var ved at blive samlet for at blive oversat til engelsk, og at man kunne se projektet beskrevet – på dansk – på to hjemmesider.

Den 13. maj 2021 skrev den litauiske vicemiljøminister blandt andet følgende til Miljøministeriet i Danmark:

”…   

Acting as an authority responsible for coordination of transboundary EIA and SEA processes for the purposes of implementation of the UN-ECE Convention on Environmental Impact Assessment in a Trans-boundary Context (Espoo Convention), Ministry of Environment of the Republic of Lithuania, following the procedure under Article 2(5) of the Espoo Convention requests to enter into discussions on whether the proposed activity (which is not listed in appendix I to the Convention) is likely to cause a significant adverse transboundary impact and thus should be treated as if it was listed.

123

Therefore, prior to a decision to authorize or undertake the proposed activity, we kindly ask to provide us a summary of the national Envi-ronmental Impact Assessment Report (in English), with a special em-phasis on potential adverse impacts on the environment of the Baltic Sea, which will serve as a basis for the above mentioned discussions.”

Miljøstyrelsen kvitterede for modtagelsen ved en mail af 17. maj 2021 og med-delte, at der snarest ville blive fremsendt materiale på engelsk til de litauiske myndigheder.

Den 18. maj 2021 skrev folketingsmedlem for Alternativet Person 3 til parlamentsmedlemmer i Finland, Polen, Litauen, og Tyskland, idet han anførte blandt andet følgende:

”…

I want to make sure that you are aware of the project and that you find that it fits into the agreements of the Espoo Convention, regarding the

impact the project might have on your country.

…”

De finske miljømyndigheder anmodede herefter den 19. maj 2021 Miljøstyrelsen ved Person 16 om yderligere oplysninger. Person 16 kvitterede samme dag for modtagelsen og gentog det til de polske myndigheder anførte om, at relevante dokumenter var ved at blive samlet for at blive oversat til en-gelsk, og at man kunne se projektet beskrevet på dansk på to hjemmesider.

Den 20. maj 2021 rettede Miljøstyrelsen ved Person 16 en samlet hen-vendelse til Østersølandene ved følgende mail:

”…

Some of you have contacted me for more information on a Danish project caIled 'Lynetteholm' regarding an artificial island, which is planned to be build as a part of the flooding-protection for the city of Copenhagen. Since more of you maybe can have the same interest, we have decided to inform all of you at the same time.   

Sweden has been notified and is taking part in the actual EIA-process. Currently discussions on possible transboundary impacts are taking place, primarily regarding the marine environment in the Sound be-tween our two countries.   

Unfortunately the majority of the EIA-documents only exists in Danish. In order to inform you as fast as possible, please find attached two fact-sheets produced by the projectowner, CPH City & Port Development (By&Havn), which are translated into english in order to introduce the project to all countries in the subregion. One factsheet deals with the subject Water quality and marine environment, the other deals with the subject of Dredging and the flow of the Sound.

…

124

The permitting process  

The permit for the project will be given by law, and committee proceed-ings are presently taking place in the Danish parliament Folketinget. It is planned that the project will be decided before summer.   

…”

Af factsheet’et med titlen “ Dredging and Flow of the Sound” , der er udarbejdet i maj 2021, fremgår blandt andet følgende:

“IMPACTS ON THE BALTIC SEA FROM DREDGING AND FLOW OF THE SOUND

ABOUT LYNETTEHOLM

Lynetteholm will help protect Copenhagen from storm surge from the north. The environmental impact report examined how, and to what ex-tent, the construction of Lynetteholm will affect environmental condi-tions at and around the project, including the Sound.

The costs of constructing Lynetteholm for the recovery of surplus soil amount to approximately DKK 2.5 billion. Around DKK 400 million is expected to finance the establishment of a coastal landscape with recre-ational facilities and nature. We expect the remainder of the construc-tion costs to be funded over an approximately 30-year period upon re-ceipt of soil from the metropolitan area.

…

FLOW IN THE SOUND AND SALT TRANSPORT TO THE BALTIC SEA

The creation of Lynetteholm in Kongedybet west of Middelgrunden will have a minor impact on the flow in the Sound, and thus also on the transport of salt to the Baltic Sea. Fresh water flows into the Baltic Sea from the rivers of the surrounding countries, which means that the supply of salt water from the Sound impacts the balance of salt and the marine vegetation and fauna of the Baltic Sea.

We have calculated that the water flow of the Sound will be blocked by 0.23-0.25%, and that for the transport of salt to the Baltic Sea the block-age will be 0.21-0.23%. We have also calculated that the effect on the water flow will be offset after about 10 years, and the salt transport after 13 years, due to the climate-related rise in sea level of approximately 2 cm.

The calculations thus show that the effect of Lynetteholm is minor in re-lation to the climate-related seawater increases that will occur in the coming years. The deepening of the fairway south of Middelgrunden (‘The Throat’) will also have a small compensatory effect for the re-duced flow caused by Lynetteholm.

When the Øresund Bridge was constructed, a so-called ‘0 solution’ was required. In other words, the Øresund Bridge and the artificially-constructed island of Peberholm should have no impact at all on the

125

flow. The Øresund Bridge is located at the narrowest point in the Sound. This means that its impact is significantly more crucial for flow in the Sound than Lynetteholm, which is located within the coast in an area that is significantly wider.

The marine environment in the Sound and the Baltic Sea generally fea-tures changing temperatures, oxygen content and salt throughout the year. The flora and fauna present are thus acclimatised to changing temperature, salinity and oxygen content. We assess, therefore, that the derived effects of the limited change to current conditions will have on-ly a minor impact on the species of bed vegetation and bed fauna, fish and birds that are present.

ESPOO CONSULTATION AND DISCUSSIONS WITH THE SWEDISH AUTHORITIES

The Espoo Convention covers crossborder environmental impacts. If plans, programmes or concrete projects are likely to have cross-border environmental impacts, the Convention enters into force.

In the context of this project, the Swedish nature authorities have ex-pressed an interest in taking part in the environmental assessment process and have submitted consultation responses to the published environmental impact assessments. The Swedish authorities have shown particular interest in the impact of Lynetteholm on the flow into the Sound and on the dispersion of sediment as a result of dredging.

Together with the Danish Civil Aviation and Railway Authority and the Ministry of Environment of Denmark, CPH City & Port Development (By & Havn) has held so-called consultation meetings with the Swedes, and more detailed material has been exchanged. The Swedish national authorities have indicated that they now agree that Lynetteholm in it-self will not have cross-border effects. But the Swedish authorities have requested further consultation on the dredging.

As a result of the consultation, CPH City & Port Development (By & Havn) expect the Swedish authorities to influence and take part in mon-itoring whether the dispersion of sediment from dredging will affect ar-eas of Sweden.

…”

Ved mail af 1. juni 2021 meddelte de finske miljømyndigheder Miljøstyrelsen, at Finland efter en gennemgang af materialet ikke efterspurgte yderligere i anled-ning af sagen.

De polske miljømyndigheder meddelte ved mail af 2. juni 2021 Miljøstyrelsen, at man overvejede at anmode om at blive involveret i sagen efter artikel 3 i Espoo-konventionen. Ved mail af 3. juni 2021 svarede Miljøstyrelsen, at de ad-ministrative procedurer, herunder VVM-redegørelsen, var afsluttet, og at man regnede med en vedtagelse af loven dagen efter. Det blev samtidig oplyst, at Danmark og Sverige fortsat havde en dialog om projektet.

126

Anlægsloven blev vedtaget den 4. juni 2021, jf. afsnit 2.4 ovenfor.

Ved mail af samme dato skrev Miljøstyrelsen til de litauiske miljømyndigheder, at det fremgik af en dansk avis, at man fra Litauens side forventede at blive for-synet med mere materiale om Lynetteholm-projektet end det, der var tilsendt pr. mail den 20. maj 2021, men at dette måtte bero på en misforståelse, idet man fra dansk side havde anmodet Litauen om at vende tilbage, hvis man ønskede yderligere oplysninger. Endvidere oplyste Miljøstyrelse, at de administrative procedurer, herunder VVM-redegørelsen, nu var afsluttet, og at anlægsloven var vedtaget samme morgen. De litauiske myndigheder blev anmodet om at melde tilbage til Miljøstyrelsen senest den 11. juni 2021, såfremt man ønskede yderligere oplysninger.

Samme dag skrev Miljøstyrelsen til myndighederne i Tyskland, Estland, Let-land og Rusland og bad om, at disse lande senest den 11. juni 2021 bekræftede, at de ikke ønskede yderligere information. Miljøstyrelsen modtog ikke yderli-gere henvendelser fra disse lande,

Ved mail af 8. juni 2021 skrev de litauiske miljømyndigheder til Miljøstyrelsen:

”… As already mentioned, the information you have provided cannot be considered an Environmental Impact Assessment report summary, and is not sufficient to determine if the project will have significant ad-verse transboundary impacts Specifically, the following issues must be clarified:   

- how and to what extent the construction of Lynetteholm will affect the sta-tus of the Baltic Sea under each of the Marine Strategy Framework Direc-tive qualitative descriptors?  

- what impacts the excavation of soft seabed material (taking into account that it is polluted) on the seabed along the perimeter will have on the wa-ter, environment quality and on the biodiversity of the Baltic Sea? It is also unclear with which substances the sediments are contaminated and what is the class of sediment contamination;  

- what are the underlying assumptions and quantitative indicators allowing the Environmental lmpact Assessment to conclude that the project will not have a significant impact on the Baltic Sea?  

- what will be the effects of the decrease of the water flow and of the trans-port of salt to the Baltic Sea on the environment? “

Miljøstyrelsen besvarede henvendelsen den 10. juni 2021 og anførte blandt an-det følgende:

”…

As to your comments on the Espoo-procedure as well as the obligations under the Helsinki Convention it was and still is the assessment of the

127

responsible Danish authorities, that the Lynetteholm project does not have significant transboundary environmental consequences. This is the reason why no notification of the countries around the Baltic Sea has taken place under Article 3 of the Espoo Convention and Article 7 of the Helsinki Convention. However Sweden has been notified due to the project's location in the Sound, and the dialog with Sweden is continu-ing although all the administrative procedures have been carried out and the law was enacted by the parliament last week.   

If other countries around the Baltic Sea need more information, Den-mark is off course prepared to deliver this as well as entering into dis-cussions. So far we have received a request for more information from Lithuania, Poland and Finland. Finland thereafter has replied, that they do not see a need to be further involved, Poland is still considering. Neither Germany, Estonia, Latvia or Russia have shown a need for more information.

…”

Den 16. juni 2021 afgav Rambøll et memo til By & Havn med svar på de spørgs-mål, som de litauiske myndigheder havde rejst i mailen af 8. juni 2021. Det hed-der i memoet blandt andet:

”Four questions to Lynetteholm from Lithuania

We have through By & Havn received four questions from Lithuania on the impact from the construction of Lynetteholm on the Baltic Sea envi-ronment. Below are the answers from Ramboll of the four questions. The answers are based on the Danish EIA, where further details and references can be found.

…

2) What will be the effects of the decrease of the water flow and of the transport of salt to the Baltic Sea on the environment?

The waterflow through Øresund will be reduced by approximately 0.25 % by the construction of Lynetteholm. The water exchange through   Øresund is roughly 28 % of the total Baltic Sea water exchange through the Danish straits. I.e. the total water exchange will be reduced by ap-proximately 0.1 %. The reduction in water exchange through Øresund alone will be neutralized by at sea level raise of 2 cm, and by less if the total exchange trough the Danish straits is considered.

The impact on the Baltic Sea water exchange is therefore regarded as negligible.

3) What are the underlying assumptions and quantitative indicators al-lowing the Environmental Impact Assessment to conclude that the project will not have a significant impact on the Baltic Sea?

…

The waterflow through Øresund will be reduced by approximately 0,25 % by the construction of Lynetteholm, while the total water exchange

128

through the Danish Straits will be reduced by approximately 0.1 % (see above). The impact is regarded as negligible compared to the natural variation of water exchange, and will furthermore be neutralized by a se level raise of less than 2 cm.

4) How and to what extent the construction of Lynetteholm will affect the status of the Baltic Sea under each of the Marine Strategy Frame-work Directive qualitative descriptors?

The 11 descriptors identified by the Marine Strategy Framework Direc-tive has been examined in detail for the Øresund region in the EIA. For the Baltic Sea, the descriptors D5 “Human-Induced eutrophication” , D7 “Hydrographical conditions” and D8 “Contaminants” are addressed above, while the rest is regarded as not relevant.

…”

Ved mail af 21. juni 2021 fremsendte Miljøstyrelsen Rambølls besvarelse af de rejste spørgsmål samt oversættelser af ikke-tekniske resuméer og dokumenter til de litauiske myndigheder, og ved mail af 30. juli 2021 meddelte de litauiske myndigheder, at man ikke fandt behov for yderligere drøftelser eller undersø-gelser. Det hedder i mailen blandt andet:

”Thank you for providing the non technical summaries, other docu-ments and the answers to our questions regarding the Lynetteholm project. The information has been carefully analysed by our environ-mental officials and the following essential facts were recognised:

• impacts on biodiversity, saline water flow, water level and its quali-ty are estimated to be local and non significant;

• it is a well known fact that the renewal of the Baltic Sea waters is de-creasing, which contributes to the pollution retention in the sea, thus all projects implemented in the strait, which ensures circulation be-tween the Baltic and the North Seas are consequential. However, due to the fact that the Lynetteholm project will be localised in in the Copenhagen Harbour, it is unlikely to have a significant impact on the water circulation;

• the amount of soil to be dumped in the sea is relatively insignificant;

• case-specific monitoring of adverse effects will be carried out;

• the need for the project is well justified and based on the need to help climate proof Copenhagen as part of protection against storm surge and the rising sea level;

• Denmark, being an ED country, will ensure that the impact is min-imised by fulfilling its obligations under the Water Framework Di-rective, Marine Strategy Framework Directive, Birds and Habitats Directives, HELCOM Convention, etc.

These facts and considerations allow us to conclude that the project will not have likely significant adverse transboundary impacts on Lithuani-an environment. Therefore we consider the bilateral consultations com-pleted and no additional transboundary Environmental Impact As-sessment procedures are deemed to be necessary.”

129

Ved brev af 24. juni 2021 skrev de polske miljømyndigheder til Miljøstyrelsen blandt andet:

”Concerns: Danish “Lynetteholm” activity consisting in the construc-tion of an artificial island to be built as part of the flood protection of the city of Copenhagen.

…

In view of the information on the planned adoption of the act approv-ing the implementation of this activity by the Danish Parliament on 4 June 2021, and thus, with regard to the completed environmental im-pact assessment procedure, I kindly request to provide additional ex-planations that will enable dispelling any doubts regarding the impact of the planned activity on the Polish environment. Upon reading the provided "factsheets" (of a very general nature) the Republic of Poland states that a potential transboundary impact on the territory of Poland cannot be excluded. Therefore, despite the completed administrative procedures, we ask for clarifications in the following scope.

…

General information on the planned activity submitted by the Danish Party does not allow for unambiguous determination of the environ-mental impact of the planned activity in a transboundary context, and thus prevents to exclude such impact. Therefore, with regard to the pre-cautionary and prevention principles, as the underlying environmental protection rules for environmental impact assessment, the Polish Party expresses its concern about the planned construction of the Lynette-holm artificial island and its impact on the entire marine ecosystem of the Baltic Sea.

Concern is raised by the information that research carried out for the purposes of preparing the environmental impact assessment documen-tation has shown that implementation of the activity may contribute to reduced water exchange between the North and Baltic Seas, which in turn may lead to changed salinity of the Baltic Sea waters and, conse-quently, may have a significant adverse effect on the entire ecosystem of this reservoir. The submitted documentation indicates that as a result of the planned activity, water flow in the Øresund will be reduced by 0.23-0.25%, while salt transport by 0.21-0.23%, which was assessed by the Danish Party as a minor impact on water flow. When analyzing the submitted documentation and the available literature data, it cannot be unequivocally stated that the reduced water flow in the Øresund and limited salt transport referred to above will not adversely affect the ecosystem of the Baltic Sea, structure of which is completely dependent (hydrologically and environmentally) on inflows of more saline and welloxygenated North Sea waters, anyhow taking place with little fre-quency and insufficient.

One of the underlying processes of key importance for the Baltic Sea is regeneration of deep water. This process is hardly predictable and diffi-cult to identify in the oceanographic observations, yet of high impor-

130

tance for the functioning of the Baltic Sea ecosystem. Such infusions are of particular value for sea-bottom ecosystems in which salt water car-ries the oxygen necessary for life. The Baltic Sea is a semi-enclosed sea, which means that cannot be considered a typical salty sea. The average salinity of its surface waters is almost 5 times lower than in the ocean -it ranges from 7 to 8 per mille. The bottom layer is much saltier and the salinity varies from 30 to 10 per mille, depending on the distance from the Danish Straits.

Inflows of saline waters shape the proper hydrological conditions of the sea and are crucial for the quality of the environment and structure of marine ecosystem of the Baltic Sea. The Baltic Sea is the catchment area of European rivers and has a positive mass balance. It is fed every sec-ond by more than 15,000 tonnes of fresh water from rivers and precipi-tation in average.

More saline, well-oxygenated water from the North Sea is heavier and flows in at the bottom, systematically feeding the Baltic Sea in this way. The salty bottom water flowing from west to east runs through the Pol-ish zone. After passing the Danish Straits, the water flows into the Arkona Basin, then through the Bornholm Gate, i.e. the strait situated between Bornholm and southern Sweden, to the Bornholm Deep. Fur-ther, the bottom water can flow through the Słupska Trough, separated from the Bornholm Deep by a crest with a minimum depth of 60 m. On the other side of the trough, the Gdansk and Gotland Deeps receive salty and well-oxygenated water.

…

With regard to the above, the Polish Party requests to present the re-sults of research on the impact of the planned activity on salinity, and thus on marine habitats and fauna in the area of the Polish coast.

…”

Miljøstyrelsen kvitterede for modtagelsen ved mail af 28. juni 2021 og frem-sendte samtidig en engelsksproget version af ikke-tekniske resuméer udarbej-det efter henvendelse fra de litauiske myndigheder.   

Den polske bekymring gav anledning til, at Rambøll den 15. august 2021 afgav et memo til By & Havn med titlen ”Questions to the Lynetteholm project from Poland” . Det hedder i memoet blandt andet (i dansk oversættelse):

”…

Vi har udtaget fem spørgsmål fra brevet og vil forsøge at besvare dem nedenfor. Svarene er baseret på den danske VVM-redegørelse (Rambøll 2020), hvor yderligere detaljer og referencer kan findes, og på viden-skabelig litteratur om Østersøen.

1) Den polske part anmoder om at fremlægge resultaterne af forskning i den planlagte aktivitets indvirkning på saltholdigheden og dermed på marine habitater og fauna i området ved den polske kyst.

…

131

På grund af tærsklerne og den variable metrologiske påvirkning er ind-strømningen af saltvand en meget uregelmæssig proces, der viser stor variation mellem år og endda mellem årtier. I tråd med den uregelmæs-sige indstrømning af salt og den variable udstrømning af ferskvand fra de store polske floder varierer saltholdigheden ud for den polske kyst betydeligt fra år til år (fig. 1) med en svagt negativ tendens siden 1950.

…

Vandgennemstrømningen gennem Øresund vil blive reduceret med ca. 0,25 % ved opførelsen af Lynetteholm (DHI 2021). Vandudvekslingen gennem Øresund udgør ca. 28 % af den samlede vandudveksling i Østersøen gennem de danske stræder. Det vil sige, at den samlede van-dudveksling vil blive reduceret med mindre end 0,1 %. Hvis der var et lineært forhold mellem blokeringen og vandudvekslingen gennem de danske stræder og saltholdigheden ved den polske kyst, ville ændrin-gen være 0,1 % af de nuværende 7 promille, dvs. en reduktion på 0,007 promille, eller mindre end 1/100 af variationen fra år til år (Fig. 1). Salt-holdigheden er ikke så enkel at overvåge, men den giver en indikation af, hvor stor påvirkningen er. Det er vigtigt at bemærke, at dybden af Drogden-tærsklen i Øresund (8 m) er uændret, og at størstedelen af saltvandsindstrømningen til Østersøen sker over den meget dybere (18 m) Darss-tærskel mellem Danmark og Tyskland.

Påvirkningen fra Lynetteholm på saltholdigheden i Østersøen og der-med den polske kyst anses derfor for at være ubetydelig.

Reduktionen af vandudvekslingen gennem Øresund alene vil blive neutraliseret ved en stigning i havniveauet på 2 cm, og med mindre end 1 cm, hvis den samlede udveksling gennem de danske stræder tages i betragtning (DHI 2021).

2) Den polske part anmoder om at specificere de afhjælpende foran-staltninger, der skal gennemføres af den danske part, hvis vandstanden ikke stiger i overensstemmelse med de tillagte antagelser.

…

Havniveauet har været støt stigende i mere end et århundrede (Fig. 2), og det er usandsynligt, at det pludselig skulle stoppe. Ved simpel ek-strapolering af den nuværende stigningstakt, uden at diskutere forskel-lige IPPC-forudsigelser om accelereret stigning, vil effekten af Lynette-holm, alene i Øresund, blive neutraliseret på 5 til 10 år, og mindre, hvis den samlede vandudveksling gennem de danske stræder tages i be-tragtning.

Det virker som en selvmodsigelse, at overfladesaltholdigheden i Øster-søen er faldende (Świątek 2019), mens havniveauet og dermed tværsnit-tet af de danske stræder er stigende. Ifølge Radtke (2020) er de langsig-tede ændringer i saltholdighed forårsaget af langsigtede ændringer i barotropiske indstrømningshændelser, i vinddrevet blanding og i ned-bør/afstrømning fra floder.

…”

132

Rambølls besvarelse af de rejste spørgsmål blev ved Miljøstyrelsens mail af 19. august 2021 fremsendt til de polske miljømyndigheder.

Ved brev af 15. september 2021 meddelte de polske miljømyndigheder Miljøsty-relsen, at der ikke var yderligere bemærkninger til projektet. Det hedder i brevet blandt andet:

”…

After getting acquainted with given clarifications as well as an extract of EIA report, the Polish Party do not raise any more comments on this project. As a result of the analysis of the received information, Polish regional environmental and maritime authorities are of the opinion that eventual impacts on the environment might be minor, local and timely limited. Thus, the risk of transboundary impacts on the Polish territory seems to be insignificant.

…

Additionally, it is necessary to point out that the outcomes of carried out an environmental impact assessment (EIA) are of estimated charac-ter and thus the real (factual) impacts on the environment will reveal themselves in the future at the stage of construction, exploitation or possible decommissioning. That is why, the Polish Party is interested in performance of post-project analysis, referred to in article 7 of the Con-vention on Environmental Impact Assessment in a Transboundary Con-text (the Espoo Convention) …”

2.8 Andet

2.8.1. Jordbortskaffelse

Af et notat af 10. maj 2022 om virkninger for jordhåndtering ved udskudt mod-tagelse på Lynetteholm udarbejdet af Københavns Kommune, Økonomifor-valtningen, fremgår blandt andet følgende:

”Indledning

Bygge- og anlægsaktiviteten i København og omegn er høj, og derfor har der i mange år været udfordringer med at finde plads til bortskaf-felse af overskudsjord. Der genereres i størrelsesordenen 2,5-3,5 mio. tons overskudsjord årligt i Københavnsområdet. En tredjedel til halvde-len af overskudsjorden er forurenet. Da jordmodtagelsesanlæggene i Nordhavn er fyldt, mellemdeponeres jorden pt. midlertidigt i Nord-havn. Mellemdepoterne vil være fyldt inden for ca. et år, og herefter skal mellemdepoterne som udgangspunkt i henhold til miljøtilladelser og af hensyn til den forudsatte byudvikling i Nordhavn, tømmes.

Håndteringen af overskudsjord i København er tilrettelagt ud fra, at Lynetteholm, der har en samlet kapacitet på ca. 80 mio. tons jord, kan modtage jord i etape 1 fra starten af 2023. Etape 1 har en kapacitet på ca. 6 mio. ton.

133

En udskydelse af dette, eller en reduktion i kapaciteten i Lynetteholms opstart, udløser behov for enten supplerende mellemoplag eller alterna-tivt at jorden i en periode vil blive fragtet længere væk mhp. bortskaf-felse. Begge scenarier vil kunne have afledte virkninger for projekter, der generer overskudsjord, og for aktører, der håndterer jorden.

…

I en situation hvor Lynetteholm fase 1 anvendes til placering af hav-bundsmateriale fra anlægget af fase 2, svarende til i størrelsesordenen 2,2 mio. tons, vil det betyde et øget behov for mellemdeponi af jord, indtil fase 2 er klar til at modtage jord. Udover at gytjen optager kapaci-tet i selve karret, vil muligheden for mellemdeponi oven på fase 1 også blive reduceret – da det skal holdes åbent til at modtage gytje fra fase 2 – og åbningen af fase 2 vil blive udskudt et år. Samtidig skal mellemde-poterne i Nordhavn på ca. 3,5 mio. ton forurenet og 1,5 mio. ton ren jord, som udgangspunkt tømmes fra 2023 – 2025, og der genereres des-uden årligt minimum 2,5 mio. tons overskudsjord. Det vil i hovedsce-nariet betyde, at der vil mangle kapacitet til overskudsjord i København på i størrelsesordenen 5- 6 mio. tons, frem mod at Lynetteholm fase 2 åbner i april 2026. Den rene jord, som udgør ca. halvdelen, kan tilføres landbrugsprojekter mv. uden for byen.

By & Havn undersøger i samarbejde med Københavns Kommune mu-lighederne for at mellemdeponere jord på nye arealer frem mod Lynet-teholm fase 2 åbner for at imødekomme efterspørgsel efter en lokal bortskaffelsesmulighed. Disse placeringer til mellemdeponi er indreg-net i ovennævnte opgørelse over uløst behov frem mod 2026, og uden disse muligheder ville behovet for kapacitet til bortskaffelse blive ca. 3 mio. tons større. Mulighederne gennemgås i det følgende.

…

Kommunen er ikke bekendt med andre jordmodtageanlæg i nærheden af hovedstaden, som kan modtage de forventede jordmængder. Hvis ikke der er kapacitet i Københavnsområdet, må jorden derfor påregnes fragtet langt væk fx til havne rundt om i landet, som det fx allerede er sket med skibsfart fx til Randers Havn. Hvis markedet tilsiger det, må der også forventes at komme et større incitament til at åbne flere nyt-tiggørelsesprojekter til jordmodtagelse – der dog først vil skulle åbne ef-ter behandling af kommunal miljøgodkendelse – ligesom landmænd vil kunne modtage ren jord til spredning på marker som terrænregulering. Erfaringsmæssigt er bortskaffelsesmulighederne for ren jord uden for København ikke robuste, idet de fx kan lukke ned om vinteren, hvor jorden er våd mv. Lang transport af jord er uhensigtsmæssig både for miljøet og for de udgifter, det belaster byggeriet med. Af Københavns Kommunes kommuneplan fremgår en målsætning om lokal håndtering af overskudsjord af hensyn til at undgå lange miljøbelastende jord-transporter. Dertil kommer, at det nuværende omfang af overskudsjord vurderes langt at overgå de mindre depoter, som der løbende er opstået på Sjælland og omegn.

…”

134

Af en indstilling af 13. september 2022 om håndtering af jord frem til Lynette-holm, fase 2, fra Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, til brug for et direktionsmøde med blandt andre By & Havn hedder det b.la:

”Resumé

Kapaciteten for jord til Lynetteholmen er reduceret med 3 mio. tons i fase 1, da der skal gøres plads til gytje og åbning for fase 2 er udskudt et år til april 2026. I forvejen var der mangel på plads til bortskaffelse af jord fra Københavns området. Indstillingen indeholder forslag til løs-ninger for deponi af jord og belyser de tidsmæssige konsekvenser for NaturparkNordhavn.

…

Lynetteholmen får samlet set en kapacitet på 80 mio. tons jord, heraf var oprindeligt planlagt ca. 6 mio. tons i fase 1 (april 2023-april 2025). Lynetteholmen, fase 1, kunne rumme jorden, som allerede er mellem-lagret i Nordhavn, samt yderligere 1 mio. tons. Derefter ville kapacite-ten i fase 1 være opbrugt, så der ikke var kapacitet til at modtage de re-sterende ca. 3 mio. tons jord ekstra, som forventedes opgravet i perio-den.

…

Tabel 1. Behov for bortskaffelse af jord i ny fase 1 eller efter ”aftale om klapning

Der er fremlagt en stor del yderligere materiale af navnlig By & Havn til ansku-eliggørelse af behov for at kunne bortskaffe jord i hovedstadsområdet.

2.8.2. Stormflodssikring

Om behovet for stormfl odssikring henvises til forarbejd erne til anlægsloven, jf. afsnit 2.4 ovenfor.   

135

Der er fremlagt en stor del yderligere materiale af navnlig By & Havn vedrø-rende blandt andet planer for etablering af en dock-port mellem Nordhavn og Lynetteholm.   

3. Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Alle vidner har i januar 2024 afgivet skriftlige erklæringer om deres stilling, baggrund, rolle i Lynetteholm-projektet mv.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er direktør for udvikling og salg i By & Havn. Han kan vedstå de oplysninger om hans baggrund mv., som fremgår af den skriftlige erklæring fra januar 2024, herunder at han tiltråd-te sin stilling i By & Havn i februar 2020. Han fik ansvaret for blandt andet area-ludviklingsprojekter, og Lynetteholm lå således inden for hans ansvarsområde. Projektet har fyldt meget i hans arbejde siden da, men projektet var allerede godt i gang, da han tiltrådte. Ræsonnementet bag projektet var i første omgang navnlig ønsket om stormflodssikring af København. Enten skulle man hæve alle kajkanter i havneløbet, dvs. 42 km, eller der skulle ske en ydre sikring af byen. Et andet problem var deponering af jord. Man havde etableret et depot for overskudsjord i Nordhavn, som man forventede kunne dække behovet frem til slutningen af 2020’erne, men det blev klart, at det ikke holdt stik. Desuden kun-ne projektet muliggøre etableringen af en havnetunnel, og der ville blive skabt plads til flere boliger i takt med den fremtidige befolkningstilvækst. Mange pro-blemer kunne således løses ved et samlet projekt.

Der blev som led i ønsket om stormflodssikring overvejet en dæmning. Lynet-teholm kan gøre det ud for en dæmning. Der lukkes ikke helt af, idet der selv-følgelig skal kunne sejle skibe gennem havneløbet. Tanken har hele tiden været, at der skal etableres en dokport, som er fæstnet til Nordhavn på den ene side og til Lynetteholm på den anden side. Dokporten skal stå åben til daglig. Det ha-ster ikke som sådan, men disse projekter tager lang tid, og ingen ved, hvornår den næste 100 års- eller 1000 års-hændelse kommer.   

Han kom ind i sagen, da der skulle foretages en miljøvurdering af projektet. Samarbejdet med rådgiverne har grundlæggende været godt. Det er dygtige rådgivere, og de har arbejdet intenst i alle faser af projektet. Der har været en vis bevågenhed om projektet og en stram tidsplan.

Da anlægsloven skulle vedtages, var fundamentet efter hans opfattelse på plads. Han og hans kolleger i By & Havn har ikke de faglige kompetencer til at vurdere de miljømæssige spørgsmål mv. Det var myndighederne, der havde

136

ansvaret for vurderingerne. Det var hans opgave at sikre, at de spørgsmål, der var til projektet, blev besvaret af rådgiverne. Baggrunden for, at der løbende kom materiale til, var, at de fik høringssvar, som var fagligt velbegrundede, og som pegede på forhold, der ikke var tilstrækkeligt belyst. Der måtte derfor fore-tages yderligere undersøgelser og produceres yderligere materiale. Dette mate-riale skulle også i høring inden lovens vedtagelse.

Det er rigtigt, at By & Havn herunder havde bedt DHI om et notat vedrørende ”Antropogene påvirkninger af Østersøen inkl. påvirkning fra Lynetteholm” , og at DHI afgav et sådant notat den 13. december 2022. Baggrunden var en dialog med Transportministeriet, som ønskede supplerende materiale til brug for en drøftelse med forligspartierne. De forslag, som fremgår af notatet, blev ikke gennemført af By & Havn, men han har forstået, at der arbejdes videre med det i Transportministeriet.   

Der var kritik mod projektet under folketingsbehandlingen. De var dog i By & Havn betryggede ved, at man godt kunne godkende projekt trods kritikken. De lænede sig op ad myndighederne. Når myndighederne var tilfredse, var de det også. De var igennem mange runder af spørgsmål, både i offentligheden og i Folketinget. Mange af kritikpunkterne blev vendt, undersøgt og besvaret flere gange i processen. Han deltog i flere møder under lovforslagets behandlinger, herunder i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og han deltog også i en eks-perthøring i Folketinget. Der var også teknikere og rådgivere med til møderne. De leverede med deres rådgiveres hjælp input til besvarelserne af de rejste spørgsmål. Den faglige del af besvarelsen stod rådgiverne for. Langt de fleste besvarelser beroede på den oprindelige rapport, og det var hans opfattelse, at de i den sidste fase gentog de tidligere svar.   

Han var involveret i Espoo-processen med Sverige og deltog i samrådene med svenskerne. Fokus var i begyndelsen navnlig på kortmaterialet, der til at be-gynde med ikke viste den svenske kyst. Derudover var der fokus på klapning. Der skulle foregå klapning tæt på et svensk Natura2000-område, og det var svenskerne meget bekymrede over. Der var ikke fra svensk side særlig fokus på spørgsmålet om vandgennemstrømning. De svenske myndigheder sagde ret hurtigt, at hvis man kunne stole på DHI’s tal, var de ikke bekymrede. Sven-skerne bad dog i et høringssvar om en ”second opinion” , og det førte til den tredjemandsgranskning, der blev udført af Deltares. Vidne 3 fra DHI var med på møderne med svenskerne og fremlagde de notater, som løben-de blev udarbejdet.   

Spørgsmålet om en nulløsning fyldte ikke i hans arbejde. Han mener, at dette spørgsmål først opstod i forbindelse med høringssvarene i februar 2021. Ram-bøll lavede udkast til svar. De talte ikke om en nulløsning under Espoo-

møderne.De svenske myndigheder var meget saglige i deres tilgang. Det var

137

faglige møder om, hvordan der var beregnet osv. Spørgsmålet om en nulløs-ning er mere et politisk spørgsmål.   

Efter at Deltares havde udarbejdet sin rapport, deltog Deltares også på et møde med svenskerne. Det foregik på Teams, og han mener, at der deltog to fra Del-tares. Vidne 3 deltog også. Der var enkelte spørgsmål og en ret kort diskussion. Grundlæggende var svenskerne tilfredse med rapporten. Det betryggede de svenske myndigheder i, at de kunne stole på tallene.   

Hvis søgsmålet tillægges opsættende virkning, vil det medføre en forsinkelse af projektet på flere år, hvilket efter hans opfattelse vil være et kæmpe problem for By & Havn og et kæmpe problem i forhold til deponering af jord. Det er det mest presserende problem. Hvad skal byggeprojekterne i byen gøre? Der er ikke et realistisk alternativ. Desuden vil det være et problem i forhold til arbej-det med stormflodssikring. Hvis alle delstrækninger af stormflodssikringen forsinkes, er der risiko for, at det ikke nås, inden de virkelig store hændelser indtræffer.

Der er taget højde for opsættende virkning i kontakten med entreprenøren.

Kongedybet var ikke med i projektet til at begynde med, men kom med senere.   Der havde været rejst kritik af det oprindelige projekt af både arkitekter og by-planlæggere. Forslaget blev derfor ændret og fik en ny og bedre arkitektonisk udformning, og af hensyn til Trekroner og ålegræs-problematikken blev øen flyttet længere mod øst. Man vurderede, at fordelene ved at flytte øen var større end ulemperne. Hvis man ændrede projektet nu, således at Lynetteholm kom til at ligge et andet sted end i Kongedybet, ville det betyde, at man skulle begynde forfra med projekteringen, nye høringer mv. Hvis man gjorde øen mindre, ville den ikke kunne hvile i sig selv økonomisk. Øens økonomi hænger sammen med indtægterne.   

Han kender fact sheet’et fra maj 2021 med titlen ”Impacts on the Baltic Sea from dredging and flow of the sound” , som er et resumé af de udarbejdede rappor-ter. Han havde ansvaret for fact sheet’et og har godkendt det. Det er rigtigt, at det ikke er nævnt i fact sheet’et, at der var et svensk ønske om en tredjeparts-granskning. Det fyldte ikke så meget på Espoo-møderne på det tidspunkt. Det blev først vigtigt for ham, da de danske myndigheder sagde, at man gerne ville imødekomme svenskerne på dette punkt. Da han godkendte fact sheet’et, var han bekendt med, at svenskerne ønskede en tredjepartsgranskning. Spørgsmå-let om en nulløsning er ikke nævnt, da det er et politisk spørgsmål, om der skal tilstræbes en nulløsning.

Spørgsmålet om en nulløsning fyldte ikke meget i dialogen med de danske myndigheder. Danmarks havstrategi fyldte derimod en del, fordi Miljøstyrelsen

138

mente, at der ikke var svaret godt nok på de enkelte elementer, der indgik i havstrategien. Der skulle derfor udarbejdes et nyt bilag, hvor der mere grundigt blev svaret på havstrategien.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er enhedschef ved KMC (Kalve-bod Miljøcenter) i Københavns Kommune. Han kan bekræfte de oplysninger om hans CV og arbejde, som fremgår af erklæringen fra januar 2024. Heraf fremgår blandt andet, at han er uddannet cand.tecn.soc. (miljøplanlægger) og siden 1996 har været ansat som chef i Teknik- og Miljøforvaltningen for enhe-den KMC. Arbejdet omfatter blandt andet planlægning af deponeringskapacitet for forurenet jord, etablering og drift af depoter for forurenet jord og stormflod-sbeskyttelse af kommunen.   

Han har siden 1997 beskæftiget sig med jordhåndtering. Det meste jord, der skal flyttes, skal flyttes på grund af et anlægsprojekt. Det er hans opgave at fin-de et sikkert sted at lægge det og således anvise deponering, og i den forbindel-se skal han blandt andet vurdere, hvor den forurenede jord kan flyttes til for at minimere de miljømæssige konsekvenser. Som det fremgår af Teknik- og Miljø-forvaltningens notat ”Q&A om jordmodtagelse” af 15. december 2022, bortskaf-fes ca. 2,5-3,5 mio. tons jord årligt i Københavns Kommune. Ca. halvdelen er forurenet jord. Herudover transporteres 1,5 mio. tons ren jord ud af København hvert år.   

En lastbil rummer omkring 30 tons jord, hvilket betyder, at der bliver kørt om-kring 166.000 lastbiler med jord hvert år. Før 1997 blev det meste af jorden kørt ud af byen og deponeret i råstofgrave, men man fandt ud af, at det forurenede grundvandet, hvorfor der i 1998 kom et forbud mod denne form for deponi. Derfor var de i kommunen nødt til at finde alternative måder at håndtere jor-den på. Deres strategi er at forsøge at beholde så meget som muligt tæt på Kø-benhavn for at minimere CO2-udledningen ved transport. Dertil kommer, at en lastbil slider lige så meget på vejene som i hvert fald 10.000 personbiler.   

Vedrørende notat om fremtidig deponering af overskudsjord fra København (2016) har han forklaret, at de var ret pressede i forvaltningen, fordi det viste sig, at kapaciteten i depotet i Nordhavn ville holde i langt færre år end først antaget. De skulle derfor finde nye løsninger, hvilket normalt tager 6-8 år. Deponi i Randers er en dårlig løsning af flere grunde, herunder de klimamæssi-ge konsekvenser af transporten af jorden. De har ikke undersøgt muligheden for deponi i Sverige, allerede fordi svenskerne har spurgt Danmark, om Dan-mark kan modtage overskudsjord fra Sverige.   

I notatet fra 2016 undersøgte de forskellige mulige placeringer for deponi. De satte groft sagt passeren på Rådhuspladsen og tegnede en cirkel med en radius på 30 km med henblik på at finde et sted med den fornødne kapacitet. I forbin-

139

delse med dette arbejde fik de bistand af COWI og Virksomhed. Der var tale om en overordnet screening, og konklusionen var, at der enten skulle ske deponering på søterritoriet eller længere væk fra København. Det er ikke en ny tanke at anvende søterritoriet. Således er ca. 1/3 af Københavns Kommunes areal udviklet ved opfyldning eller inddæmning. Det har historisk været den måde, hvorpå man kom af med jord og affald.   

Lokation nr. 25 i rapporten (”Opfyld ud for Trekroner”) er udtryk for, at de al-tid ser på nyttiggørelse, og stormflodssikring er derfor en af de muligheder, de altid ser på. Der var fra Københavns Kommunes side tidligere peget på, at der skulle laves stormflodssikring i denne del af havnen, og derfor vurderede de, at man herved kunne komme af med jord, danne nyt areal og stormflodssikre samtidig. Diskussionen om placeringen omfattede ikke opfyldning af Konge-dybet på dette tidspunkt. I det første område, de så på, var der ålegræs, og der var derfor overvejelser om at flytte opfyldningen længere ud, men det ville kræve nærmere undersøgelser. Da beslutningen blev truffet, var han ikke læn-gere en del af drøftelserne. Man ville godt kunne lave en jordopfyldning uden at fylde Kongedybet op. Med det dengang skitserede forslag ville man dog ikke løse den overordnede problemstilling. Der ville skulle andre løsninger til.   

Da det blev besluttet at ændre planerne for etableringen af Lynetteholm for at undgå klapning i Køge Bugt, var de nødt til at finde ud af, hvad de skulle gøre, indtil Lynetteholm var klar til at modtage jord, fordi de allerede i 2020 løb tør for kapacitet i Nordhavn, og de alene kunne deponere halvdelen af den plan-lagte mængde jord i fase 1. Om tabel 2 i Økonomiforvaltningens indstilling om håndtering af jord frem til Lynetteholm, fase 2, af 13. september 2022, har han forklaret, at skemaet var et forsøg på at finde ud af, hvad de skulle gøre i mel-lemtiden. Afvigelsen på -3,6 mio. tons forurenet jord er udtryk for den kapaci-tet, de mangler. Hovedløsningen blev at ”stable” mere jord op i Nordhavn, hvilket krævede dispensationer og tilladelser. Der ligger aktuelt 4 mio. tons forurenet jord og 2 mio. tons ren jord på mellemlager i Nordhavn, som skal et eller andet sted hen, og de kan ikke blive ved med at fylde på. Det er en dårlig løsning, men bedre end at skulle transportere jorden til Randers eller Viborg. På nuværende tidspunkt har de været nødt til at transportere 1 mio. tons til Ran-ders og en halv mio. tons til Vordingborg.   

Hvis projektet bliver forsinket med yderligere 2-3 år, vil det have en signifikant uheldig indvirkning på blandt andet anlægsprojekter i København, fordi de reelt ikke har nogen steder at anvise til deponi. Det vil således blive dyrere at komme af med jord, og han kan være bekymret for, at entreprenører bliver fri-stet til at blande forurenet jord i den rene jord, som kommer ud på landet. Det er overvejende sandsynligt, at Randers efter den seneste tids problemer ikke kan modtage mere jord, og han kender ikke til steder på Sjælland, som kan an-vendes til mellemdeponi. Han kan dog ikke afvise, at der er muligheder på Fyn

140

og i Jylland. Under alle omstændigheder har de ikke den fornødne kapacitet frem til 2026, hvor opfyldningen af fase 2 bliver påbegyndt. Der bliver lagt en ekstraordinært stor bunke ovenpå fase 1, men lige nu tyder det på, at det heller ikke er nok.   

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er chief hydraulic ex-pert i DHI og fagansvarlig for hydrografiske og kystmæssige forhold samt vandkvalitet. Han kan vedstå oplysningerne om hans baggrund mv. i den skriftlige erklæring fra januar 2024, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”Rolle i Lynetteholm-projektet

Projektleder og modelleringsekspert (DHI) vedrørende undersøgelser af påvirkningen af vandgennemstrømningen og salttransporten gen-nem Øresund …

Ansvarlig for projektledelsen og overordnet ansvarlig for modellering, herunder monitering af hydrodynamiske parametre (strøm, bølger, tryk, temperatur og salt) samt miljørelaterede parametre (bundsedi-menter, vandkvalitetsparametre, ilt, turbiditet, sedimentspild, vegeta-tionsdække, etc.).

Ansvarlig for 3D-modellering af vandstand, strøm, bølger, temperatur, saltholdighed, blokering, sedimentspredning og vandkvalitet for base-line og hovedforslag til brug for Miljøkonsekvensredegørelse, numerisk modellering af ekstreme hændelser til fastlæggelse af designparametre samt fysiske modelforsøg med henblik på at optimere bølgebrydere og kystbeskyttelse.

Har deltaget og assisteret By & Havn i alle ESPOO-samråd om Lynette-holm.”

Ved DHI’s rapport af 2. november 2020 er Lynetteholms betydning for vand-gennemstrømningen og salttransporten undersøgt, og rapporten viser, at Lynet-teholm vil indebære en blokeringsfaktor på 0,25 % for vandgennemstrømnin-gen og 0,23 % for salttransporten i Øresund.

Udvekslingen af vand mv. mellem Kattegat og Østersøen sker gennem Lille-bælt, Storebælt og Øresund. Vandudvekslingen er fordelt med ca. 1/11 i Lille-bælt, ca. 7/11 i Storebælt og ca. 3/11 i Øresund.

50 % af strømningens samlede energitab gennem Øresund er relateret til Drog-den-tærsklen, mens tværsnittet Helsingør/Helsingborg står for 30 %. De sidste 20 % ligger på strækningen før og efter Drogden-tærsklen. Vandet ved Helsin-gør/Helsingborg er relativt dybt, og der er meget strøm, mens der er mere lavvandet længere syd på. Nede ved Drogden er der lav vanddybde og meget turbulent vand.

141

Saltmængden påvirker, hvor tungt vandet er, og hvordan det flyder. Der sker en udstrømning fra Østersøen af det næsten ferske overfladevand med lav salt-holdighed mod nord og op til Kattegat. Det tungere salte vand fra Kattegat strømmer samtidig sydpå langs havbunden. Når salt vand fra Kattegat møder brakvand fra Østersøen, opstår der en lagdeling af vandet i Øresund. Det tun-gere salte vand kan normalt ikke trænge gennem Drogden-tærsklen på grund af den lave vanddybde. Det salte vand trænger kun igennem ved de såkaldte saltvandindbrud, der sker ved særlige vejrsituationer med længerevarende kraftig sydgående strøm. Herved tilføres Østersøen en større mængde salt. Når saltvandet først er kommet hen over tærsklen, kommer det ikke tilbage igen.

På rapportens s. 257f, figur 6-152, 6-153 og 6-154, ses vertikale saltholdigheds-profiler for baseline og for Lynetteholm-projektet med og uden kystlandskab i perioder, hvor der er henholdsvis balance, saltvandsindbrud og tab af salt. Der er således tale om en sammenligning med og uden Lynetteholm. Det karakteri-stiske ved profilerne er, at de ligner hinanden, hvilket er udtryk for, at Lynette-holm har en meget lille indvirkning på salttransporten. Vandet har rigelig plads til at løbe uden om Lynetteholm og igennem Hollænderdybet.

I situationen i figur 6-152 er der rolige vindforhold, og det tunge saltholdige bundvand kan ikke løbe hen over Drogden-tærsklen, der fungerer som en slags dørtrin. Derfor står der en saltvandskile nord for Drogden-tærsklen. Der er lag-deling og ikke meget udveksling.   

I en situation med saltvandsindbrud og høj saltholdighed (figur 6-153) løber vandet fra Kattegat og hen over Drogden-tærsklen. Der er tale om et indstrøm-ningsfænomen, hvor der skubbes meget vand ind fra Kattegat. Det sker flere gange om året. Det kræver, at der er en lang indstrømningsperiode, hvor der føres salt ind.   

På rapportens side 18 er i figur 4-2 et batymetrisk kort over dybder og grunde i den sydlige del af Øresund. I Flinterenden løber op mod 2/3 af den samlede vandmængde, mens resten løber igennem Drogden sejlrenden. Kongedybet løber sammen med Hollænderdybet før Drogden sejlrenden. Hollænderdybet er dybere end Kongedybet. Drogden sejlrenden er ca. 8 m dyb, mens Drogden-tærsklen er 6-8 meter dyb. Og det er det centrale – vanddybden og strømnings-forhold gør, at det tunge saltvand ikke uden særlige vejrforhold kan løbe hen over denne tærskel.   

Rapporten viser som nævnt, at Lynetteholm vil indebære en blokeringsfaktor på 0,25 % for vandgennemstrømningen og 0,23 % for salttransporten i Øresund. Blokeringsfaktoren viser, hvilken svækkelse af dynamikken projektet vil inde-bære. Der vil være tale om en reduktion af vandføringen af denne størrelse, og

142

det gælder både for ud- og indstrømningen. Baggrunden for, at de to tal er for-skellige, er, at saltholdigheden varierer over vanddybden.   

Det er rigtigt, at det i ATR 008 af 13. februar 2020 (”Hydrauliske beregninger for baseline og endeligt projektforslag”) er anført, at ”I det indledende arbejde blev der estimeret at Lynetteholm skaber en blokering af vand og saltbalancen, som potentielt vil kunne opfattes som kritisk ud fra hvad der blev accepteret i for-bindelse med Øresundsforbindelsen.” Ved projektets begyndelse i november 2019 var blokeringsfaktoren beregnet til 0,2 %. Da der er tale om et løbende pro-jekt, som er ændret undervejs, har der også været ændringer i beregningerne undervejs. Med bemærkningen om ”kritisk” refereredes blot til det kriterium, som var opstillet for Øresundsforbindelsen – bemærkningen var ikke udtryk for, at den da beregnede blokeringsfaktor var kritisk for Østersøen. De tilbød ikke fra DHI’s side at komme med andre beregninger, f.eks. hvordan der kunne opnås en nulløsning. Det mener han ikke, at de overvejede. Det var ikke på agendaen med en nulløsning på det tidspunkt.

De nåede frem til blokeringsfaktorerne 0,23 % (salt) og 0,25 % (vandgennem-strømning) ud fra den tredimensionelle hydrodynamiske model, de havde op-stillet, og som er beskrevet i rapporten s. 20 f. De anvendte et relativt koncept, hvor de definerede en baseline uden Lynetteholm og sammenlignede med de to scenarier for Lynetteholm (med og uden kystlandskab). De så på et helt kalen-derår – år 2018. I rapporten s. 21 er opstillet en figur (figur 4-5), der viser baseli-nemodellens batymetri og beregningsnet. Når der på figuren er ret sort ved om-rådet med Lynetteholm, skyldes det, at beregningsnettet er konstrueret således, at det gradvis forfines ind mod opmærksomhedspunktet Lynetteholm. Det er det sted, hvor påvirkningen sker, som man fokuserer på. Kattegat og Østersøen er ikke med på dette kort, fordi det ville være for tungt computermæssigt at opløse området for Lynetteholm på denne måde. Det ville give en mere usikker beregning. Kattegat og Østersøen må opfattes som værende upåvirket af pro-jektet.   

De valgte at modellere et fuldt kalenderår, fordi der er en årsvariation i vejret, temperaturen, vandføringsbidraget fra floderne osv. Når man vælger et helt år, sikrer man sig, at der tages højde for disse variationer. Ved Øresundsforbindel-sen så man kun på en periode på 72 dage, og for Storebælt var det vist ca. 50 dage. Man får imidlertid en mere sikker bedømmelse ved at modellere så lang en periode. Et år er samtidig tilstrækkeligt, særligt når man ser på, hvad man har brugt tidligere. I rapporten s. 247, figurerne 6-132 og 6-133 (”Blokeringsfak-torer for vandføringen i tværsnittet øst for Peberholm” , henholdsvis ”… i Øre-sundstværsnittet”), kan man se, at kurverne ”blafrer” i begyndelsen, men efter 5-6 måneder flader de ud, og man ser en næsten konstant værdi. Der er en svag krumning, der kunne indikere lidt sæsonvariation. Han har i rapporten angivet en øvre og nedre værdi af blokeringsfaktoren for vandgennemstrømning, jf.

143

rapporten s. 249, tabel 6-8. Den nedre værdi er angivet til 0,23 % og den øvre til 0,25 %, og de har så valgt den højeste værdi, fordi man i en sådan sammenhæng altid vælger den højeste værdi – det er konservativt og udtryk for et forsigtig-hedsprincip. Når forskellen mellem øvre og nedre værdi er så lille, er det ud-tryk for, at man har regnet i så lang tid, at man har fået et sikkert mål. Forskel-len mellem værdierne giver en indikation af, hvordan den naturlige dynamik kan påvirke tallet, og det er udtryk for en usikkerhed. Usikkerheden er typisk mindre end det tal, man regner ud.   

De samme forhold gør sig gældende i forhold til beregningen af blokeringsfak-toren for salt, jf. rapporten s. 262, tabel 6-12. Her er den nedre værdi angivet til 0,21 % og den øvre værdi til 0,229 %, hvorfor de har valgt den høje værdi: 0,23 %.

Deltares er et konkurrerende firma, der også arbejder med vand. Han har ar-bejdet sammen med folk fra Deltares på et andet projekt. Deltares er kendt som en af de førende virksomheder i verden på dette felt.   

Deltares kunne tilslutte sig DHI’s konklusion om en blokeringsfaktor på ca. 0,25 %, men Deltares mente, at der skulle anvendes et usikkerhedsspænd på +/- 0,25 % inden for et konfidensinterval på 95 %. Denne konklusion fra Deltares’ side gjorde ikke, at de i DHI blev usikre på deres egen vurdering.   

Deltares tog udgangspunkt i blokeringseffekten for Øresundsforbindelsen på 0,5 % (før kompensation). Det kan man efter hans opfattelse ikke uden videre gøre, da en blokeringseffekt på 0,5 som ved Øresundsforbindelsen ikke er et universelt tal, ligesom et usikkerhedsspænd på 0,25 % heller ikke er det. Der burde i stedet være anvendt et usikkerhedsspænd på +/- 0,12 %, så der blev ta-get højde for, at usikkerheden hænger sammen med den faktiske påvirkning. De havde en dialog om det med Deltares. Han har nok i den forbindelse sagt, at han mente, at usikkerheden var meget lille. Der er mange forskelle til Øre-sundsforbindelsen. F.eks. beregnede man kun for en kortere periode i forbin-delse med Øresundsforbindelsen, hvilket gør beregningerne meget mere usikre, end det er tilfældet for Lynetteholm. Lynetteholm-projektet er reelt et ganske simpelt projekt, da der er tale om en opfyldning inde ved land. Vandet skal så løbe uden om, hvor det ellers kunne løbe igennem. Øresundsforbindelsen var en landopfyldning ved Kastrup, en ny kunstig ø og en broforbindelse. Der blev gravet en række arbejdsrender og uddybning af nogle af sejlrenderne. Der skete en masse på Drogden-tærsklen i det projekt, og det er det sted, hvor det hele er allermest følsomt. Han er derfor overbevist om, at usikkerheden er meget min-dre ved Lynetteholm-projektet end ved Øresundsforbindelsen.   

Hvis man tillægger de +/- 0,25 % fra Øresundsforbindelsen en sandhedsværdi, passer det meget godt med +/- 0,12 % for Lynetteholm – ud fra en relativ be-

144

tragtning. Øresundsforbindelsen er et andet projekt, der er anvendt en anden model med beregninger over kortere tid, og der er foretaget kompensationsaf-gravninger, der medførte en overkompensation på vistnok 0,17 %. Modellen for Lynetteholm er en videreudvikling af den model, der var brugt i forbindelse med Øresundforbindelsen.

I notat af 1. august 2023 med titlen ”Modelberegnet blokeringseffekt af Lynette-holm Fase 1” har han angivet, at blokeringsfaktoren for salt ved Lynetteholm Fase 1 er 0,11 %, dvs. ca. halvdelen af effekten for fase 2, og at usikkerheden vil være en størrelsesorden mindre end den fundne blokering. Saltblokeringsfakto-ren er således angivet til 0,11 % +/- 0,01 %. Der var meget palaver om tallet, og han følte derfor behov for at angive, hvad han mente, den rette usikkerhed ville være. Det er dog ikke så vigtigt, da det afgørende i sidste ende er, hvordan ef-fekten vurderes i Miljøkonsekvensrapporten.   

I notat 13. december 2022 om ”Antropogene virkninger af Østersøen inkl. på-virkning fra Lynetteholm” , s. 5, er angivet et forslag om opdatering og justering af Femernbælt-modellen med henblik på gennemførelse af modellering af til-standen i Østersøen under nogle nærmere angivne forhold, herunder forvente-de havvands- og temperaturstigninger. Baggrunden var ikke, at han syntes, at der manglede en sådan modellering. Det blev foreslået, fordi det var blevet kri-tiseret at bruge havspejlsstigninger. Det mener han dog fortsat er relevant. Der anvises blot en konkret metode til at foretage modelleringen, hvis man ønsker at gøre det. Forslaget blev aldrig udført.   

Han har ingen holdning til spørgsmålet om en nulløsning. Det er et politisk spørgsmål. Kompensationsafgravninger har også en påvirkning på miljøet. Hvis man skulle kompensationsafgrave i forbindelse med Lynetteholm-proje-ktet, ville det kræve opgravning af enorme mængder jord – dog afhængigt af, hvor det nærmere skulle ske. Øresundsforbindelsen endte som nævnt med at være overkompenseret med 0,17 procent.   

Han var med til samtlige Espoo-samråd. Hans rolle var at besvare svenskernes spørgsmål i notater og fremlægge dem på møderne. Han mener, at han besva-rede de spørgsmål, der blev rejst. Repræsentanter for Deltares deltog også på et af møderne. Som han husker det, blev det sagt, at de tilstedeværende havde læst Deltares’ rapport, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Han har og-så deltaget i et samrådsmøde i forbindelse med den danske folketingsbehand-ling, hvor han har lavet en præsentation og besvaret spørgsmål.   

Han mener, at spørgsmålet om overensstemmelse med havstrategi og indsats-programmet mere var et tema hos Rambøll. Spørgsmålet om den kumulerede effekt af Lynetteholm sammen med andre projekter afhænger af, hvor store på-virkninger der vil være ved disse yderligere projekter. Den samlede effekt af-

145

hænger af de enkelte yderligere bidrag. Efter hans opfattelse skal man også tage klimaforandringer som havspejlsstigninger i betragtning i den forbindelse.   

Udviklingen i saliniteten i Østersøen over de sidste 50-70 år viser for nogle af bassinerne en tendens til, at saltholdigheden går op. Den går lidt ned andre ste-der. Han kendte ikke disse tendenser, da han udarbejdede rapporterne.   

DHI’s angivelse af, at blokeringseffekten vil være udlignet på grund af hav-spejlstigninger efter henholdsvis 10 og 13 år, er sket ud fra et skøn. De har ikke foretaget en beregning heraf. Rambøll skrev i marts 2021, at effekten ville være udlignet efter 5-6 år.   

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han er Director Hydraulic Engi-neering i Deltares. Han har bekræftet de oplysninger om hans CV og arbejde, som er gengivet i notat fra januar 2024. Heraf fremgår blandt andet, at han er uddannet civilingeniør i 1994 og siden 2008 har været ansat som direktør for hydraulisk ingeniørarbejde i Deltares.   

Han kender DHI som en mangeårig international partner og konkurrent. Det er hans opfattelse, at DHI har et godt internationalt omdømme. Sammen med to eller tre andre institutter, herunder Deltares, er DHI verdensførende på områ-det.

Deltares bliver jævnligt bedt om at evaluere andres arbejde på samme måde, som det er sket i denne sag. Deltares afleverede den 13. maj 2022 ”Independent review of the Hydrodynamic Studies on the impact of Lynetteholm on ex-change of water and salt through Øresund” . At der er tale om et “independent review” , betyder, at Deltares kommer med sin egen vurdering, som er uafhæn-gig af den person eller virksomhed, der har stillet dem opgaven. Hans rolle i projektet var, at han var den oprindelige kontakt, og han superviserede opga-ven. Det er hans medarbejdere, der har foretaget den egentlige gennemgang af DHI’s arbejde.

Han kender både den software, Mike 3, som DHI har anvendt, og DKBS2-modellen, og han er tryg ved både softwaren og modellen. Mike 3 er en vel-kendt og anerkendt software, som må anses for ledende inden for området. Del-tares bruger den ikke, fordi de har udviklet deres egen, der dog er sammenlig-nelig.   

Han blev foreholdt følgende passage fra rapporten:   

”…

De primære konklusioner fra gennemgangen er:   

•Den blokerende effekt defineret i de hydrodynamiske undersøgelser er en passende angivelse af ændringerne i udskiftningen af vand og salt

146

gennem Øresund. (Bemærk at en negativ blokerende effekt betyder, at udskiftningen svækkes).   

…

•Derfor anses den blokerende effekt på -0,19% og -0,24% som et resultat af de hydrodynamiske undersøgelser for primære forslag 1 og 2 ved Drogden-renden for at være realistisk. Baseret på gennemgangen mener vi, at et 95% sikkerhedsinterval på ±0,25% vil være mere rimeligt.

…”   

Hertil har han forklaret, at de har vurderet, at den blokeringseffekt, som DHI er nået frem til, er realistisk. De var således enige i de tal, der fremgår af rappor-ten, men mener, at tallene bør angives med det sikkerhedsinterval på 0,25 %, som blev anvendt i forbindelse med Øresundsforbindelsen. Det er deres opfat-telse, fordi DHI har anvendt den samme model, som blev anvendt dengang. De har blot brugt det sikkerhedsinterval, der blev anvendt i Øresundsmodellen, og de ved ikke, hvordan man dengang nåede frem til et sikkerhedsinterval på 0,25 %. De har ikke foretaget egne beregninger i den forbindelse.   

Det er korrekt, at Deltares i rapporten fremkom med blandt andet følgende an-befalinger:   

”I tilfælde af, at ovenstående skøn for den blokerende effekt og sik-kerhedsintervallet anses for ikke at være fuldt ud acceptable og/eller ubetydelige, kan det blive nødvendigt med yderligere dokumenta-tion. I den henseende kan følgende forslag fremsættes:   

•Eftersom tilgangen til at vurdere indvirkningen af Lynetteholm på udskiftningen af vand og salt antager, at Lynetteholm ikke påvirker grænseforholdene for Øresund-modellen, vil det være nyttigt at finde ud af, til hvilken grad dette skøn er konservativt eller ej, enten fra tidligere undersøgelser eller litteratur eller fra en følsomhedsundersøgelse med en numerisk model af Øster-søen og de danske farvande.  

•Det kan være nyttigt at forbedre rapporteringen af modellens struktur, kalibrering og verificering. Dette kan bidrage til at indgyde større tillid til modellens kvalitet. I særdeleshed bør verificeringen af transporterne i Øresund-modellen overvejes. En sådan verificering for 2018 eller for et andet år kunne for-bedre tilliden til modellens ydeevne, f.eks. ved at vise, at kali-brering på vandniveau og vandniveaustigning og visse aspek-ter af salinitet er tilstrækkelig til at opnå korrekte vand- og salt-transporter.”

Disse forslag er alene medtaget for det tilfælde, at myndighederne ikke anser blokeringseffekten for at være acceptabel. Deltares har ikke kommenteret på betydningen af blokeringseffekten, selvom den ser ud til at være lille, men blot

147

foreslået mulige løsningsmuligheder, hvis resultaterne ikke findes acceptable. Det var ikke noget, de skulle udtale sig om. Den undersøgelse, de blev bedt om at foretage, var alene, om DHI’s resultater var realistiske.   

Det er korrekt, at Deltares i det oprindelige tilbud af 9. november 2021, punkt 3.4, foreslog følgende: ”Finally, the interpretation of the model results and the conclusions drawn in the report will be reviewed with reference to the govern-ing requirements and criteria and the accuracy of the model” , men at By & Havn i mail af 16. november 2021 anførte: “By & Havn have not received any formal criteria or requirements for the Hydrodynamic Studies from the Danish authorities to be used for the EIA, only that Lynetteholms impact on the water and salt exchange through Øresund should be assessed. “The zero solution” has not been a criteria or objective for the Hydrodynamic Studies from the Dan-ish authorities.” Da de ikke fik nogle kriterier, og der ikke nationalt eller i EU er fastsat et bestemt barriereniveau, kunne de ikke udtale sig om, hvorvidt resulta-terne var acceptable.   

Deltares kunne i princippet godt undersøge de biologiske virkninger af den blokerende effekt på øko-systemet i Østersøen, men det ville han være tilbage-holdende med, fordi det ville kræve viden om de nationale krav og en vurde-ring af hele økosystemet og den acceptable grænseværdi. Dog ville de nok godt kunne lave modeller over de parametre, som har indflydelse på biologien i Østersøen, f.eks. iltniveauer.   

Deltares ville også kunne beregne et sikkerhedsinterval ved hjælp af en såkaldt Monte Carlo simulation. I en sådan simulation varierer man de primære input-parametre ved at ændre lidt på både intervallerne og input, hvorved man vil få forskellige modelforudsigelser. Det giver et sikkerhedsspænd. Man kan ikke beregne sikkerhedsintervallet ud fra størrelsen af den beregnede blokeringsef-fekt.   

Det er korrekt, at blokeringseffekten for Lynetteholm ifølge Deltares’ beregnin-ger med 95 % sandsynlighed ligger mellem 0,01 og -0,49. Det er i den forbindel-se vigtigt at holde sig for øje, at Deltares ved angivelse af blokeringseffekten angiver en negativ værdi, når der sker en svækkelse af udvekslingen, mens DHI anvender modsat fortegn.   

Det var ham, der sammen med Person 18 deltog for Deltares i Espoo-samrådet den 5. april 2022. Det var hans indtryk, at de svenske myndigheder umiddelbart var tilfredse med rapporten og betrygget af konklusionerne om, at DHI’s beregninger var retvisende. Efterfølgende har Deltares ikke haft mere med sagen at gøre.   

148

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han er havnebygmester og anlægs-chef i By & Havn. Han kan vedstå de oplysninger om hans baggrund mv., der er gengivet i den skriftlige erklæring fra januar 2024, herunder at han er ud-dannet ingeniør. Som havnebygmester har han ansvaret for udførelsen af tekni-ske anlæg af enhver karakter samt vedligeholdelse heraf.   

Det var Vidne 1, som var tovholder på projektet, og som sammen med nogle medarbejdere stod for projektet, herunder gennemførelse af tekniske undersøgelser osv. Han har dog selv indgået kontrakterne med de tre rådgive-re, DHI, Rambøll og COWI. Han har haft den styrende rolle i forhold til både medarbejdere og rådgivere, men han er ikke inde i sagen på detaljeniveau.   

Han har haft en ret perifer rolle i forhold til Espoo-processen. Han deltog i be-gyndelsen, men han trådte hurtigt ud og overlod det til en medarbejder at del-tage i møderne.

Det var en bunden opgave, at der skulle laves en tredjepartsvurdering af DHI’s rapport. Det var ikke By & Havn, der valgte Deltares, men de var i By & Havn helt enige i valget af Deltares, som er et meget dygtigt firma.   

Landvinding har altid været et vilkår i København. Alt land nord for Kastellet og øst for Strandboulevarden, der var den gamle kystlinje, er opfyldt område. Det samme gør sig gældende for blandt andet Sydhavnen, Christianshavn, Refshaleøen og Islands Brygge. Når befolkningen er vokset, er byen vokset ud i havet. Overordnet set er det det samme, man gør nu. Det materiale, man har fyldt op med, har dog varieret over tid. Han har været med i 30 år. Han var med til at udvide Sprogø i forbindelse med Storebæltsforbindelsen i 1989. Han har også været med til udvidelsen af Prøvestenen og Nordhavnsudvidelsen, der fortsat pågår.

By & Havn har selv valgt DHI som deres tekniske bygherrerådgiver. DHI ligger inde med meget data, der har med vand at gøre, og det var derfor vigtigt at ha-ve dem med i projektet. Valget af Rambøll og Cowi som tekniske rådgivere mv. er sket ved EU-udbud. De har været meget glade for samarbejdet med disse virksomheder og tilfredse med det arbejde, der er leveret af alle tre rådgivere.   

Status på arbejdet med Lynetteholm er, at fase 1 er etableret. I november 2023 blev der indgået kontrakt med Virksomhed A/S om udførelsen også af fase 2, og ud-gravningsarbejdet gik i gang. De har travlt i forhold til den tidsplan, der er lagt. Det er et vilkår for anlægsfasen, at der kun må udgraves sediment fra oktober til marts. Baggrunden er blandt andet hensynet til planternes vækstsæson og badesæsonen.   

149

Når man taler om opbevaring af jord i denne sammenhæng, er det ikke korrekt at bruge ordet ”deponi” . Ved deponi forstås et sted, hvor der anbringes jord/af-fald, der ikke kan genbruges. Der skal være tale om et helt aflukket sted uden mulighed for udsivning. Den korrekte betegnelse for By & Havns opbevaring af jord er et nyttiggørelsesanlæg af forskellige byggematerialer mv. Der er mange anlægsarbejder og byggemodningsarbejder mv. i By & Havn, så de har i vidt omfang også brug for selv at opbevare jord. De er derfor ”gode kunder i egen butik” . De har et problem, hvis de ikke kan komme af med jorden ved opfyld-ning af Lynetteholm. Problemet er forstærket af, at Nordic Waste i Randers nu har indgivet konkursbegæring. Der er et enkelt anlæg ved Vordingborg, som snart er ved at være fyldt op. Det vil derfor have en væsentlig indflydelse på prisen for anlægsarbejder, hvis der ikke er mulighed for at anvende Lynette-holm.

Han hørte første gang nærmere om projektet ved præsentationen i oktober 2018. Han var bekendt med projektet, før det blev offentliggjort, men han var ikke klar over, at det var så langt, som det var. Han har været ansvarlig for ud-førelsen af projektet lige siden. Han var ikke involveret i tegninger og udform-ninger. Han deltog heller ikke i udformningen af udvidelsen af projektet. Bag-grunden for udvidelsen var, at man ønskede at få Lynetteholm længere væk fra Trekroner, og man ville tage hensyn til ålegræsset. Der var også nogle arkitek-toniske hensyn. Øen blev større ved udvidelsen. Han ved ikke, om det teknisk var nødvendigt at udvide, men det gav mere plads til jord.   

Temaet for miljøundersøgelserne blev bestemt af myndighederne. Han kan ikke huske drøftelser om gennemførelse af en nulløsning. Hvis der har været spørgs-mål om Danmarks Havstrategi, er det nok noget, Rambøll har diskuteret med Miljøstyrelsen. Han har ikke selv været inde over en sådan diskussion.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er seniorkonsulent i Ram-bøll A/S. Han har bekræftet de oplysninger om hans CV og arbejde, som er gen-givet i notat af januar 2024. Heraf fremgår blandt andet, at han er uddannet cand.scient. i biologi i 1984 og lic.scient. (ph.d.) i 1989, samt at han har mere end 39 års erfaring som forsker og rådgiver. Fra 2007-2012 og igen fra 2020 har han været ansat som seniorkonsulent i Rambøll. Han har forklaret, at han siden midten af 90’erne har arbejdet med blandt andet de marinebiologiske forhold i Østersøen.   

Rambølls rolle i forbindelse med Lynetteholm var at udarbejde miljøkonse-kvensvurderingen. Det var en stor opgave, og der var mange forskellige specia-lister med til at udarbejde den. I forhold til spørgsmålet om vand- og saltgen-nemstrømningen gennem Øresund modtog Rambøll tal fra DHI, som de fore-tog en vurdering ud fra.   

150

Selv kom han først sent ind i projektet og var primært med til at udarbejde til-læggene til miljøkonsekvensvurderingen. Han har også deltaget i møder i Transportudvalget, hvor han holdt et oplæg om blokeringseffekt og klapning, ligesom han har svaret på spørgsmål. Derudover har han deltaget i et møde mellem den danske transportminister og den svenske miljøminister, hvor hans rolle alene var at besvare eventuelle tekniske spørgsmål. Som han husker det, var der ikke sådanne spørgsmål. Han har ikke deltaget i Espoo-processen i øv-rigt. Endelig har han udarbejdet materiale til blandt andet Litauen, der havde et spørgsmål om betydning af Lynetteholm for Østersøen.   

Foreholdt udateret oversigt udarbejdet af professor Person 19, Stokholms Universitet, over saltforholdene i Østersøen, antallet af makrofaunaarter og in-dikation af den saltholdighedsbetingede udbredelse for udvalgte arter har han forklaret, at Østersøen er et specielt farvand. Det var tidligere en sø og har kun været saltpåvirket i nogle tusinde år. Gennem de seneste 2.000 år har det været nogenlunde stabilt set over tid, idet saltholdigheden dog varierer geografisk i Østersøen. Mod nord i Den Botniske Bugt er saltholdigheden så lav, at der næ-sten er tale om ferskvand, mens vandet bliver mere saltholdigt ned mod de danske farvande. Det forhold, at der er tale om brakvand, dvs. kystnært havvand med ringe saltholdighed, betyder noget for den biologi, som kan ud-vikle sig i området. Der er ikke mange organismer, som kan trives i den type vand. Det arter, som lever i Østersøen, er ferskvandsorganismer, der kan trives i saltvand, og saltvandsorganismer, som kan trives i ferskvand. Saltholdigheden ændrer sig dagligt, og der er store variationer. Der tilføres salt til Østersøen, når nyt saltvand strømmer ind ved små og store såkaldte saltvandsindbrud.

Saltvand er tungt og lægger sig på bunden, og der skal noget til, for at det kan presses gennem tærsklerne. De store indbrud sker ca. hvert 10. år og kommer, når det først har blæst fra øst i nogle uger, hvor det ferske vand presses ud, hvorefter der skal være kraftig vind fra vest i nogle uger, hvorved saltvand presses ind.   

Variationerne i saltholdigheden i Østersøen over tid er vist i figur 1.5 ”sea sur-face salinity…” og ”bottom salinity” i ”State of the Baltic Sea, second HELCOM holistic assessment 2011-2016” . Graferne viser også de 10-års hændelser, der har været over tid.   

Han blev foreholdt følgende afsnit fra Rambølls notat af 31. marts 2021 om vur-dering af påvirkninger af tilstand, og målsætninger i vandplaner og Danmarks havstrategi fra etablering af Lynetteholm:   

”Deskriptor 7   

Hydrografiske forhold   

…   

151

De klimarelaterede havspejlsstigninger vil også påvirke strømningen i Storebælt og Lillebælt. Storebælt er af større betydning for udveksling af vand, salt og ilt mellem Kattegat og Østersøen end Øresund. Betrag-ter man alle de danske bælter under et (Lillebælt, Storebælt og Øre-sund), vil man finde at blokeringseffekten på udvekslingen med Øster-søen reelt set vil blive udlignet ved en mindre havspejlsstigning end de overfor angivne.

…

Havmiljøet i Øresund og Østersøen er således generelt præget af fluk-tuerende indhold af ilt og salt og temperaturen varierer hen over året. I den tekniske baggrundsrapport om hydrauliske forhold …, ses eksemp-ler på perioder i balance, perioder med saltvandsindbrud og perioder med tab af salt, og det ses at variationen i saltholdighed varierer fra un-der 10 PSU til over 20 PSU i yderpunkterne.   

Den tilstedeværende flora og fauna er således tilvænnet forhold med skiftende temperaturer, salinitet og iltindhold, og det vurderes derfor, at de afledte effekter af den ændrede hydrografi ikke påvirker tilstede-værende arter af flora og fauna, og det vurderes som i MKR, at effekten af ændring af strømforhold for bundvegetation og bundfauna, fisk og fugle er lille.”    

Hertil har han forklaret, at den almindelige forståelse er, at fordelingen mellem de danske bælter er, at vandudvekslingen med Østersøen sker med 7/11 gen-nem Storebælt, 3/11 gennem Øresund og 1/11 gennem Lillebælt. I store træk er det gældende for både salt og vand, men fordi Storebælt er lidt dybere, løber der en smule mere salt ind i Østersøen den vej. En PSU er det mål, man anven-der for saltholdigheden (Practical Salinity Unit), og svarer nærmest til en pro-mille. Generelt kan man sige, at der er den flora og fauna i Østersøen, som kan tåle den fluktuerende saltholdighed.   

Han er derfor ikke enig i, at ”ethvert fald i saltholdigheden vil sandsynligvis have en stærk indvirkning på fiskeriet i det åbne hav i Østersøen, hvis havvandsarter er ugunstigt stillede, og habitater, der er egnede til ferskvandsar-ter, udvides” , som fremgår af ”State of the Baltic Sea, second HELCOM holistic assessment 2011-2016” (oversat version). Det giver ikke mening at sige sådan om ethvert lille fald, når der i forvejen er så stor variation.   

Rambølls vurdering af blokeringseffekten er influeret af, at Øresund alene står for en mindre del af den samlede gennemstrømning. Når man ser på bloke-ringseffekten i forhold til alle 11/11, dvs. Øresund sammen med Storebælt og Lillebælt, er den nede på mindre end 0,1 procent. Det er Rambølls vurdering, at en sådan indvirkning er ubetydelig. Ændringen ville ikke kunne registreres på graferne i figur 1.5 ”sea surface salinity…” og ”bottom salinity” i ”State of the Baltic Sea, second HELCOM holistic assessment 2011-2016” . Den ville være mindre end den streg, som grafen er tegnet med, og man kan derfor ikke regi-strere et sådant fald eller effekten heraf, selvom man kan beregne det. Det hele

152

hænger også sammen med, at variationen i forvejen er så stor. Han er derfor enig i vurderingen i miljøkonsekvensrapporten, hvor effekten blev vurderet til at være ubetydelig. Den var 1/100 af den naturlige variation.   

Standardafvigelsen i saliniteten er vigtig, fordi miljøet er tilpasset variationerne. Man kan derfor ikke blot se på gennemsnittet. Hvis standardafvigelsen er stor, kan de arter, der lever i området, leve under den variation. Arterne er der, fordi de kan tåle det. Lynetteholm kan derfor ikke føre til, at arter forsvinder fra Østersøen.   

Der er ikke fastsat grænseværdier for tålegrænsen for Østersøen, og det er der-for en ekspertvurdering, de har foretaget. Efter hans vurdering ville det være et problem, hvis påvirkningen var så stor, at effekten var på størrelse med stan-dardafvigelsen. Der er generel enighed om, at man forholder sig til den naturli-ge variation. Det står formentlig i nogle vejledninger, men han kan ikke pege på specifikke tekststeder.

Foreholdt Final Report, Fehmarnbelt Fixed Link Hydrographic Services, hvor der er foretaget nærmere beregninger af effekten, har han forklaret, at der i for-bindelse med dette projekt var tale om blokeringseffekt på 0,5 % i Darss-tærsk-len. Darss-tærsklen er ca. dobbelt så stor som Øresund, hvorfor blokeringseffek-ten af dette projekt til sammenligning ville svare til en beregnet blokeringseffekt i Øresund på noget mere end 1 procent, dvs. 4-5 gange større end den beregne-de effekt af Lynetteholm. Den beskrevne ændring i Femern-projektet ville dog heller ikke have haft en negativ indflydelse på miljøet, fordi ændringen lå inden for den naturlige variation. De miljømæssige konsekvenser af Lynetteholm for Østersøen må derfor anses for negligible. En påvirkning på -0,49 procent ville efter hans opfattelse også være negligibel.   

Derfor kunne de også i Rambølls notat af 31. marts 2021 om ”Tillæg til miljø-konsekvensrapporterne …” vurdere, at der ikke er en betydende påvirkning af hverken den økologiske eller kemiske tilstand. Hvis DHI var nået frem til, at blokeringseffekten var 0,5, ville han ikke have skrevet noget andet. Det ville fortsat være en effekt på mindre end halvdelen af effekten af Femern-projektet.   

Selv hvis man forestillede sig, at det ville have en betydning, ville skadevirk-ningerne først indtræde efter dekader. Østersøen har en ferskvandsopholdstid på 30-40 år, men effekten vil være lidt hurtigere, fordi der samtidig er ind- og ud-flow.

Han mener ikke, at spørgsmålet om en nulløsning var en del af det opdrag, de fik, og han har ikke deltaget i diskussioner om det. Det er korrekt, at der i Dan-marks havstrategi fremgår noget om nulløsninger og om at minimere påvirk-ningerne. I deres rapport har de vurderet Lynetteholm i forhold til havstrategi-

153

en. Det blev ikke betragtet som relevant at se på mulighederne for at minimere effekten, fordi effekten var så lille, og det var ikke et spørgsmål, de blev stillet. Han ved ikke, hvor dybt DHI blev bedt om at gå ind i spørgsmålet om mulig-heden for kompensationsafgravninger.   

Foreholdt figur 1 og 2 i Rambølls memo af 15. august 2021 om ”Questions to the Lynetteholm project from Poland” , som han har udarbejdet, har han forklaret, at man på figur 1 tydeligt kan se, at der er en udvikling i saliniteten i området over 60 år. Der er tale om udviklingen i et område af Østersøen tæt på land ved Polen, som er forårsaget af, at der de seneste 100 år har været en stigning i både temperatur og nedbør. Man har ikke kunnet måle en ændring i den centrale Østersø. Af figur 2 kan man se, at havspejlet har ændret sig.   

Eutrofiering er, når der kommer mange næringsstoffer og alger, og bundplan-terne ikke får sol. Saliniteten har umiddelbart ikke nogen effekt på dette. Det er korrekt, at blågrønalger foretrækker en lav salinitet, men Lynetteholm-projektet vil ikke øge mængden af disse i Østersøen.   

Vedrørende DHI’s memo af 12. maj 2021 om supplerende bemærkninger til Espoo-høringssvar, hvoraf fremgår blandt andet, at ”Her 20 år efter forbindel-sens etablering har der ikke kunnet konstateres nogen betydende påvirkning af forholdene syd for Drogdentærsklen. Det samme vil gøre sig gældende for Ly-netteholm” , har han forklaret, at man ikke kan måle effekten af Øresundsfor-bindelsen, fordi man ikke har noget at måle op imod. Han kan godt se, at be-mærkningen måske er lidt letkøbt. Det er dog efter hans opfattelse rigtigt, at der ikke er nogen effekt. Han tror ikke, at man kan sammenligne Øresundsforbin-delsens faktiske blokeringseffekt og den modellerede effekt for Lynetteholm, men det er ikke hans område. Man kan ikke gøre andet end at sammenligne middelværdierne. Hvis man skulle foretage en mere præcis sammenligning, ville det kræve, at man anvender konfidensintervallerne. Han ved ikke, hvor-dan man beregner sig frem til disse, men han ved, at man ikke kan fastsætte det ud fra middelværdien af blokeringseffekten.   

4. Retsgrundlag

4.1. Nationale regler

Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurde-ring af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

” § 1. Loven formål er at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladel-se til projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, ved

154

at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og pro-jekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Stk. 2. Formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgørelse om planen, programmet eller projektet, tages hensyn til planers, programmers og projekters sandsynlige væsentlige indvirk-ning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffek-tivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

…

§ 4. …

Stk. 2. Såfremt et projekt omfattet af bilag 1 eller 2 vedtages i enkelthe-der ved en særlig lov, kan høring af offentligheden, jf. § 35, stk. 3, nr. 2 og 3, undlades, forudsat at lovens formål, jf. § 1, opfyldes. Undtagelsen gælder ikke høring efter § 38.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på projekter eller dele af projekter omfattet af bilag 1 eller 2, såfremt projekterne miljøvurderes efter anden lovgivning, som udtrykkeligt undtager disse projekter fra denne lov.

…

§ 38. Forventes en plan, et program eller et projekt at få væsentlig ind-virkning på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt underrette miljøministeren med henblik på gennemførelse af høring herom. Myndigheden må ikke godkende eller vedtage planen eller pro-grammet endeligt eller træffe afgørelse om tilladelse, før miljøministe-ren giver samtykke hertil.

Stk. 2. …

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved hørin-ger over et projekt omfattet af bilag 1 eller 2, som vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 4. Miljøministeren foranlediger, at en berørt stat informeres tidligt i beslutningsprocessen, og senest så snart oplysningerne om de grænse-overskridende miljøpåvirkninger med rimelighed kan gives, jf. § 32, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3, og § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Ved høring af en berørt stat over udkast til en plan eller et pro-gram skal miljøministeren fremsende de i § 32, stk. 2 og 4, nævnte op-lysninger, oplysninger om planens eller programmets mulige grænse-overskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers sund-hed, og oplysninger om beslutningsproceduren med angivelse af en passende frist for at afgive bemærkninger, jf. § 32, stk. 5.

Stk. 6. Ved høring af en berørt stat over et ansøgt projekt fremsender miljøministeren de i § 35, stk. 2 og 4, nævnte oplysninger, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, her-under på menneskers sundhed, og oplysninger om beslutningsproce-duren. Tidsfristen for høring over afgrænsning af miljøkonsekvensrap-porten, jf. § 35, stk. 3, nr. 2, fastsættes i overensstemmelse med § 35, stk. 5, 3. pkt. Tidsfristen for høring over miljøkonsekvensrapporten, jf. § 35, stk. 3, nr. 3, skal være mindst 30 dage for afgivelse af bemærkninger.

…”

155

Bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af vis-se arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne, som er udstedt i medfør af havnelovens § 1 a og § 18, stk. 2, indeholder blandt andet følgende bestem-melser:   

Ӥ 2

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om vurdering af virkninger på miljøet, herunder bestemmelser om virkning på miljøet i Natura 2000-områder, ved følgende projekter:

1) Anlæg og udvidelse af erhvervshavne, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om havne.

2) Udvidelse af Københavns Havn, jf. § 24, stk. 3, i lov om Metro-selskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

3) Uddybning og opfyldning samt etablering af faste anlæg m.v. indenfor København Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S.

4) Øvrige faste anlæg på søterritoriet som Trafikstyrelsen giver til-ladelse til.

…

§ 4

Projekter, der er omfattet af bilag 1, der bl.a. på grund af deres art, di-mensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.

Stk. 2.

Projekter, der er omfattet af bilag 2, der bl.a. på grund af deres art, di-mensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver administrativ tilladelse, hvis Trafikstyrelsen efter § 7 har truffet screeningsafgørelse om, at der skal gennemføres en vurde-ring af projektets indvirkning på miljøet. Krav om administrativ tilla-delse gælder uanset, hvis projektet er beliggende uden for en havns dækkende værker, eller hvis projektet er beliggende i Københavns Havn.

Stk. 3.

Projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og 2, kræver ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 19, stk. 6, forudsat at formålet med denne bekendtgørelse, jf. § 1, opfyldes.

…

§ 19

…

Stk. 6.

156

Ved projekter, hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, sender Tra-fikstyrelsen miljøkonsekvensrapporten og eventuelle supplerende op-lysninger i høring med henblik på at give berørte myndigheder og of-fentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger, før vedtagelse af anlægsloven, jf. dog § 4, stk. 3. Trafikstyrelsen fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, dog mindst 8 uger, som giver myndighederne og offentligheden mulig-hed for at forberede sig og opnå en reel deltagelse i processen. Fristen skal fremgå af høringen.

§ 20

Kan et projekt omfattet af § 4 forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, skal Trafikstyrelsen snarest muligt underrette miljøministeren med henblik på gennemførelse af en international hø-ring, jf. stk. 3 og 4. Trafikstyrelsen kan ikke meddele administrativ tilla-delse, før miljøministeren har meddelt samtykke hertil.

Stk. 2.

Får miljøministeren en henvendelse fra en anden stat om, at denne fin-der, at der i Danmark er indledt et projekt omfattet af § 4, og hvis gen-nemførelse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet i den pågælden-de stat, underretter miljøministeren snarest muligt Trafikstyrelsen her-om med henblik på afklaring af, om der skal gennemføres en interna-tional høring, jf. stk. 3 og 4. Trafikstyrelsen kan ikke meddele admini-strativ tilladelse, før miljøministeren har meddelt samtykke hertil. Stk. 3.

Kan et projekt få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden stat, jf. stk. 1 og 2, stiller miljøministeren oplysningerne nævnt i § 19, stk. 2, til rådighed for den pågældende stat i overensstemmelse med § 19, stk. 1. Stk. 4.

Med henblik på gennemførelse af en international høring, jf. stk. 1 og 2, sender miljøministeren, de oplysninger, der er nævnt i § 19, stk. 2, 5 og 6, oplysninger om projektets mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet, herunder på menneskers sundhed, og oplysninger om be-slutningsproceduren, herunder angivelse af en frist for afgivelse af be-mærkninger, til den berørte stat. Fristen for afgivelse af bemærkninger fastsættes i overensstemmelse med § 38, stk. 6, 2. og 3. pkt. i lov om mil-jøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).”

4.2. Espoo-koventionen

Danmark ratificerede den 14. marts 1997 konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser (Espoo-kon-ventionen). Konventionen, der trådte i kraft den 10. september 1997, er be-kendtgjort i bekendtgørelse nr. 71 af 4. november 1999 af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegræn-serne, hvoraf fremgår blandt andet:

”  Konventionen har følgende ordlyd:

…

Artikel 1

157

Definitioner

I denne konvention forstås ved

(i) »parter« konventionens kontraherende parter, medmindre andet fremgår af teksten;

(ii) »oprindelsespart« den eller de kontraherende parter, i hvis jurisdik-tion en påtænkt aktivitet ventes at finde sted;

(iii) »berørt part« den eller de kontraherende parter, som må antages at blive berørt af den påtænkte aktivitets virkninger på tværs af lande-grænserne;

…

(vii) »virkning« enhver følge for miljøet af en påtænkt aktivitet, herun-der for menneskets sundhed og sikkerhed, flora, fauna, jordbund, luft, vand, klima, landskab og historiske monumenter eller andre fysiske strukturer eller samspillet mellem disse faktorer; det omfatter også føl-gerne for kulturarven eller de socioøkonomiske forhold af ændringer i disse faktorer;

(viii) »virkning på tværs af landegrænserne« enhver virkning ikke ude-lukkende af global art i et område henhørende under en parts jurisdik-tion, der forårsages af en påtænkt aktivitet, hvis fysiske oprindelse helt eller delvist kan henføres til et område, der hører under en anden parts jurisdiktion;

…

(x) »offentligheden« en eller flere fysiske eller juridiske personer.

…

Artikel 2

Almindelige bestemmelser

1. Parterne træffer enten enkeltvis eller i fællesskab alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, mindske og overvåge påtænkte aktivi-teters mærkbare skadevirkninger på miljøet på tværs af landegrænser-ne.

2. Hver part træffer de nødvendige retlige, administrative eller andre foranstaltninger for at gennemføre bestemmelserne i denne konvention, hvilket for så vidt angår de i appendiks i nævnte påtænkte aktiviteter, der må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne, indebærer fastlæggelse af en procedure til vurde-ring af virkningerne på miljøet, der muliggør deltagelse af offentlighe-den, samt udarbejdelse af den i appendiks II beskrevne dokumentation til vurdering af virkningerne på miljøet.

3. Oprindelsesparter sikrer, at der i overensstemmelse med bestemmel-serne i denne konvention gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet forud for en beslutning om at godkende eller gennemføre en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, der må antages at have en mærk-bar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne.

158

4. Oprindelsesparten sikrer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, at de berørte parter underrettes om en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, der må antages at have en mærkbar skade-virkning på miljøet på tværs af landegrænserne.

5. De implicerede parter skal på enhver sådan parts initiativ indlede drøftelserne om, hvorvidt en eller flere påtænkte aktiviteter, der ikke er anført i appendiks I, kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne og dermed bør behandles, som var den eller de anført deri. Hvis parterne bliver enige herom, skal aktivite-ten eller aktiviteterne behandles i overensstemmelse dermed. Generelle kriterier til bestemmelse af, hvorvidt der kan være tale om en mærkbar skadevirkning, er anført i appendiks III.

6. Oprindelsesparten giver i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention offentligheden i de områder, der må antages at blive berørt, mulighed for at deltage i de relevante procedurer til vurdering af virkningerne på miljøet af påtænkte aktiviteter og sikrer, at den mu-lighed, der gives offentligheden hos den berørte part, svarer til den, der gives hos oprindelsesparten.

7. Vurderinger af virkningerne på miljøet ifølge denne konvention skal som mindstekrav gennemføres i den påtænkte aktivitets projektfase. I det nødvendige omfang skal parterne bestræbe sig på at overføre prin-cipperne om vurdering af virkningerne på miljøet til deres politik, pla-ner og programmer.

8. Bestemmelserne i denne konvention påvirker ikke parternes ret til at gennemføre nationale love og administrative bestemmelser eller aner-kendte retsprincipper, der beskytter oplysninger, hvis videregivelse kan skade industri- eller forretningshemmeligheder eller den nationale sik-kerhed.

9. Bestemmelserne i denne konvention påvirker ikke bestemte parters ret til gennem bilaterale eller multilaterale aftaler efter behov at gen-nemføre strengere foranstaltninger end dem, der er fastsat i denne kon-vention.

10. Bestemmelserne i denne konvention indskrænker ikke parternes forpligtelser i henhold til international ret for så vidt angår aktiviteter, der har eller må antages at have virkninger på tværs af landegrænserne.

Artikel 3

Notifikation

1. I forbindelse med en påtænkt aktivitet anført i appendiks I, der må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af lan-degrænserne, skal oprindelsesparten med det formål at sikre passende og effektivt samråd i medfør af artikel 5 underrette enhver part, som den skønner kan være en berørt part, så hurtigt som muligt og senest, når dens egen offentlighed informeres om den påtænkte aktivitet.

2. Notifikationen skal bl.a. omfatte:

159

(a) Oplysninger om den påtænkte aktivitet, herunder alle tilgængelige oplysninger om dens mulige virkninger på tværs af landegrænserne; (b) arten af den eventuelle beslutning; og

(c) en angivelse af en rimelig frist, inden for hvilken der kræves et svar i medfør af stk. 3, under hensyntagen til den påtænkte aktivitets art; og kan endvidere rumme de oplysninger, der er nævnt i stk. 5.

3. Den berørte part skal svare oprindelsesparten inden for den i notifi-kationen fastsatte frist samt anerkende modtagelsen af notifikationen og skal anføre, om den har til hensigt at deltage i proceduren til vurde-ring af virkningerne på miljøet.

4. Hvis den berørte part anfører, at den ikke har til hensigt at deltage i proceduren til vurdering af virkningerne på miljøet, eller hvis den ikke svarer inden for den i notifikationen fastsatte frist, finder bestemmel-serne i stk. 5-8 og i artikel 4-7 ikke anvendelse. I så tilfælde er der ingen indskrænkninger i en oprindelsesparts ret til at bestemme, om en vur-dering af virkningerne på miljøet skal gennemføres på grundlag af dens nationale lovgivning og praksis.

5. Efter modtagelse af et svar fra den berørte part med angivelse af den-nes ønskes om at deltage i proceduren til vurdering af virkningerne på miljøet skal oprindelsesparten, såfremt den ikke allerede har gjort dette, levere følgende til den berørte part:

(a) Relevante oplysninger om proceduren til vurdering af virkningerne på miljøet, herunder angivelse af frister for indsendelse af bemærknin-ger; og

(b) relevante oplysninger om den påtænkte aktivitet og dens mulige mærkbare skadevirkninger på tværs af landegrænserne.

6. En berørt part skal efter anmodning fra oprindelsesparten give sidst-nævnte sådanne rimeligt tilgængelige oplysninger om det miljø under den berørte parts jurisdiktion, der må antages at blive berørt, når så-danne oplysninger er nødvendige for at forberede dokumentationen til vurdering af virkningerne på miljøet. Oplysningerne skal gives straks, eventuelt via et fælles organ, hvis et sådant findes.

7. Når en part skønner, at den kan blive berørt af en mærkbar skade-virkning på tværs af landegrænserne af en i appendiks I anført påtænkt aktivitet, og hvor der ingen notifikation har fundet sted i henhold til stk. 1, skal de implicerede parter efter den berørte parts anmodning ud-veksle tilstrækkelige oplysninger med det formål at afholde drøftelser om, hvorvidt der må antages at være en mærkbar skadevirkning på tværs af landegrænserne. Hvis disse parter bliver enige om, at der må antages at være en mærkbar skadevirkning på tværs af landegrænser-ne, finder bestemmelserne i denne konvention anvendelse i overens-stemmelse dermed. Hvis parterne ikke kan blive enige om, at der må antages at være en mærkbar skadevirkning på tværs af landegrænser-ne, kan hver af parterne forelægge dette spørgsmål for en undersøgel-seskommission i henhold til bestemmelserne i appendiks IV med hen-blik på en udtalelse om sandsynligheden for en mærkbar skadevirkning

160

på tværs af landegrænserne, medmindre de aftaler en anden måde at løse spørgsmålet på.

8. De implicerede parter sikrer, at offentligheden i de områder hos den berørte part, der må antages at blive berørt, underrettes om og får mu-lighed for at gøre bemærkninger til eller indsigelser imod den påtænkte aktivitet og for at indsende disse bemærkninger eller indsigelser til op-rindelsespartens kompetente myndighed, enten direkte til denne myn-dighed eller via oprindelsesparten.

Artikel 4

Udarbejdelse af dokumentation til vurdering af virkningerne på miljøet

1. Den dokumentation til vurdering af virkningerne på miljøet, der skal indsendes til oprindelsespartens kompetente myndighed, skal mindst omfatte de i appendiks II nævnte oplysninger.

2. Oprindelsesparten tilstiller den berørte part, eventuelt via et fælles organ, hvor et sådant findes, dokumentationen til vurdering af virknin-gerne på miljøet. De implicerede parter sørger for distribution af do-kumentationen til myndighederne og til offentligheden i de områder hos den berørte part, der må antages at blive berørt, samt for indsendel-se af bemærkninger til oprindelsespartens kompetente myndighed, en-ten direkte til denne myndighed eller via oprindelsesparten, i rimelig tid inden den endelige beslutning træffes om den påtænkte aktivitet.

Artikel 5

Samråd på grundlag af dokumentationen til vurdering af virkningerne på mil-jøet

Oprindelsesparten skal efter færdiggørelse af dokumentationen til vur-dering af virkningerne på miljøet uden unødigt ophør indlede samråd med den berørte part vedrørende bl.a. den påtænkte aktivitets mulige virkninger på tværs af landegrænserne samt foranstaltninger til at mindske eller fjerne visse virkninger. Samrådet kan vedrøre:

(a) Mulige alternativer til den påtænkte aktivitet, herunder muligheden for at afstå fra den, samt mulige foranstaltninger til at forebygge mærk-bare skadevirkninger på tværs af landegrænserne og overvåge effekten af en sådan forebyggelse på oprindelsespartens bekostning; (b) andre former for mulig gensidig bistand til at mindske enhver mærkbar skadevirkning på tværs af landegrænserne af den påtænkte aktivitet; og

(c) ethvert andet relevant spørgsmål i forbindelse med den påtænkte aktivitet.

Parterne skal ved indledningen af et sådant samråd nå til enighed om en rimelig tidsramme for samrådsproceduren. Samrådet kan afholdes via et egnet fælles organ, hvis et sådant findes.

Artikel 6

Endelig beslutning

161

1. Parterne sikrer, at der i den endelige beslutning om den påtænkte ak-tivitet tages skyldigt hensyn til resultatet af vurderingen af virkninger-ne på miljøet, herunder miljøvurderingsdokumentationen og de be-mærkninger dertil, der er modtaget i henhold til artikel 3, stk. 8, og ar-tikel 4, stk. 2, samt til resultatet af det i artikel 5 nævnte samråd.

2. Oprindelsesparten meddeler den berørte part den endelige beslut-ning om den påtænkte aktivitet samt de begrundelser og hensyn, den er baseret på.

3. Hvis yderligere oplysninger om en påtænkt aktivitets mærkbare virkninger på tværs af landegrænserne, som ikke var tilgængelige, da beslutningen blev taget vedrørende denne aktivitet, og som i væsentlig grad ville have kunnet påvirke beslutningen, bliver tilgængelige for en impliceret part, før arbejdet med aktiviteten starter, underretter denne part straks den eller de øvrige implicerede parter. Hvis en af de impli-cerede parter anmoder derom, skal der afholdes samråd om, hvorvidt beslutningen skal revideres.

Artikel 7

Efteranalyse

1. De implicerede parter skal efter anmodning fra en af disse beslutte, om og i bekræftende fald i hvilket omfang der skal udføres en efterana-lyse under hensyntagen til de mærkbare skadevirkninger på tværs af landegrænserne, der må antages at følge af den aktivitet, for hvilken en vurdering af virkningerne på miljøet er blevet gennemført i henhold til denne konvention. Enhver efteranalyse, der iværksættes, skal i særde-leshed omfatte overvågning af aktiviteten samt bestemmelse af enhver skadelig virkning på tværs af landegrænserne. En sådan overvågning og bestemmelse kan iværksættes med de i appendiks V nævnte mål for øje.

2. Når oprindelsesparten eller den berørte part som følge af en efterana-lyse har rimelig grund til at antage, at der er en mærkbar skadevirkning på tværs af landegrænserne, eller der er opdaget faktorer, som kan medføre en sådan virkning, underretter denne straks den anden part. De implicerede parter drøfter dernæst sammen, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at mindske eller fjerne denne virkning.

…

Artikel 15

Bilæggelse af tvister

1. Hvis der opstår en tvist imellem to eller flere parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, skal de søge en løsning gennem forhandling eller enhver anden metode til bilæggelse af tvister, som kan accepteres af tvistens parter.

2. Ved undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention, eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, kan en part skriftligt erklære over for depositaren, at den ved en tvist, der ikke kan bilægges i overensstemmelse med stk. 1, vil acceptere den

162

ene eller begge nedenstående metoder til bilæggelse af tvister som ob-ligatorisk over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse. (a) Indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol; (b) voldgift i overensstemmelse med proceduren i appendiks VII.

3. Hvis tvistens parter har accepteret begge de i stk. 2 nævnte bilæggel-sesmetoder, kan tvisten blot indbringes for Den Internationale Domstol, medmindre parterne aftaler andet.

…

APPENDIKS II

Indhold i dokumentationen til vurdering af virkningerne på miljøet

Oplysningerne i dokumentationen til vurdering af virkningerne på mil-jøet skal i overensstemmelse med artikel 4 mindst omfatte:

(a) En beskrivelse af den påtænkte aktivitet og dens formål;

(b) en beskrivelse, hvor det er relevant, af rimelige alternativer (f.eks. placeringsmæssige eller teknologiske) til den påtænkte aktivitet samt også muligheden for at afstå fra at gennemføre den;

(c) en beskrivelse af det miljø, der må antages at blive påvirket i mærk-bar grad af den påtænkte aktivitet og dens alternativer;

(d) en beskrivelse af de mulige virkninger på miljøet af den påtænkte aktivitet og dens alternativer samt et skøn over deres omfang;

(e) en beskrivelse af forebyggende foranstaltninger, som kan minimere virkningerne på miljøet;

(f) en afgivelse af beregningsmetoder og tilgrundliggende antagelser samt de anvendte relevante miljødata;

(g) en tilkendegivelse af huller i viden og usikkerheder, der har vist sig under indsamlingen af de nødvendige oplysninger;

(h) hvor det er relevant, en oversigt over overvågnings- og styringspro-grammer samt eventuelle planer om efteranalyse; og

(i) et ikke-teknisk resumé med en visuel fremstilling efter behov (kort, grafer o.s.v.).

…”

4.3. VVM-direktivet

Espoo-konventionen er indarbejdet i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentli-ge og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). I præamblen hedder det blandt andet:

163

” ...

(15)

Det er ønskeligt at fastlægge styrkede bestemmelser om miljøkonse-kvensvurdering på tværs af landegrænserne for at tage hensyn til ud-viklingen på internationalt plan. Det Europæiske Fællesskab underteg-nede den 25. februar 1991 konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, og ratificerede den den 24. juni 1997.

…”

Direktivet har blandt andet følgende ordlyd:

” …

Artikel 5

1. Såfremt der kræves en miljøkonsekvensvurdering, skal bygherren udfærdige og fremlægge en miljøkonsekvensvurderingsrapport. De op-lysninger, som bygherren skal give, skal mindst omfatte:

a) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projektets placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender

b) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet

c) en beskrivelse af projektets særkender og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om mu-ligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på mil-jøet

d) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygherren har under-søgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensynta-gen til projektets indvirkninger på miljøet

e) et ikke-teknisk resumé af de i litra a)-d) omhandlede oplysninger, og

f) alle yderligere oplysninger omhandlet i bilag IV, som er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt el-ler en bestemt projekttype og for det miljø, der kan forventes at blive berørt.

Såfremt der afgives en udtalelse i medfør af stk. 2, skal miljøkonse-kvensvurderingsrapporten være baseret på denne udtalelse og inde-holde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirk-ninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og vurde-ringsmetoder. For at undgå dobbeltarbejde skal bygherren ved udar-bejdelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten tage hensyn til til-gængelige resultater af andre relevante vurderinger foretaget i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning.

164

2. …

Artikel 7

1. Konstaterer en medlemsstat, at et projekt kan forventes at få væsent-lig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller anmoder en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, herom, fremsender den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes ud-ført, snarest muligt og senest på det tidspunkt, hvor den oplyser sine egne borgere derom, bl.a. følgende oplysninger til den berørte medlem-sstat:

a) en beskrivelse af projektet tillige med alle foreliggende oplysninger om dets eventuelle grænseoverskridende virkninger

b) oplysninger om karakteren af den afgørelse der vil kunne træffes.

Den medlemsstat på hvis område projektet påtænkes udført giver den anden medlemsstat en rimelig frist til at angive, om den ønsker at del-tage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og kan tilføje de oplysninger, der er nævnt i stk. 2 i nærværen-de artikel.

2. Hvis en medlemsstat, som modtager oplysninger i medfør af stk. 1, angiver, at den agter at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøom-rådet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, skal den medlemsstat, på hvis om-råde projektet påtænkes udført, hvis den ikke allerede har gjort dette, sende den berørte medlemsstat de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 6, stk. 2, og stilles til rådighed i henhold til artikel 6, stk. 3, li-tra a) og b).

3. De enkelte medlemsstater skal også, i den udstrækning de er berørt:

a) sørge for, at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger inden for en rimelig frist bliver tilgængelige for de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, samt for den berørte offentlighed i den medlemsstat, der kan for-ventes at blive berørt i væsentlig grad, og

b) sikre, at de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, og den be-rørte offentlighed, inden der gives tilladelse til projektet, inden for en rimelig frist får mulighed for at udtale sig om de oplysninger, der er fremlagt for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført.

4. De berørte medlemsstater skal foretage høringer om bl.a. projektets eventuelle grænseoverskridende virkninger og de foranstaltninger, der er påtænkt for at begrænse eller undgå sådanne virkninger, og skal fast-sætte en tidsramme for varigheden af høringsperioden.

Alle sådanne høringer kan foretages via et passende fælles organ.

5. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af denne artikels stk. 1-4, herunder om tidsrammerne for høringer, fastsættes af de berørte

165

medlemsstater på grundlag af de nærmere bestemmelser og tidsram-mer, der henvises til i artikel 6, stk. 5-7, og skal være af en sådan karak-ter, at de giver den berørte offentlighed på den berørte medlemsstats område mulighed for effektivt at deltage i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, vedrørende projektet.

Artikel 8

Der skal tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der er fo-retaget, og de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5-7.

Artikel 8a

1. Afgørelsen om tilladelse skal mindst omfatte følgende oplysninger:

a) den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede kon-klusion

b) alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en be-skrivelse af alle projektets særkender og/eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, samt, hvis det er relevant, overvågningsforanstaltninger.

2. Afgørelsen om at nægte tilladelse skal anføre hovedårsagerne til ikke at give tilladelse.

3. Såfremt en medlemsstat gør brug af andre af de i artikel 2, stk. 2, om-handlede procedurer end tilladelsesprocedurerne, anses kravene i hen-holdsvis stk. 1 og 2 i nærværende artikel for opfyldt, når en afgørelse udstedt i forbindelse med disse procedurer indeholder de i disse styk-ker omhandlede oplysninger, og der er indført mekanismer, der gør det muligt at opfylde kravene i stk. 6 i nærværende artikel.

4. I overensstemmelse med de i stk. 1, litra b), omhandlede krav sikrer medlemsstaterne, at projektets særkender og/eller de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om mu-ligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, gennem-føres af bygherren og fastlægger procedurerne for overvågning af væ-sentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

Typen af parametre, der skal overvåges, og varigheden af overvågnin-gen skal stå i et rimeligt forhold til projektets art, placering og dimen-sioner samt omfanget af dets indvirkninger på for miljøet. Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der anvendes eksisterende overvågningsordnin-ger, der er indført som følge af anden EU-lovgivning end dette direktiv og af national lovgivning, med henblik på at undgå dobbeltovervåg-ning.

5. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed træffer de i stk. 1-3 omhandlede afgørelser inden for en rimelig tidsfrist.

166

6. Når den kompetente myndighed træffer afgørelse om at give tilladel-se, sikrer den sig, at den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede konklusion eller de i stk. 3 i nærværende artikel omhand-lede afgørelser stadig er tidssvarende. Med henblik herpå kan medlem-sstaterne fastsætte tidsrammer for gyldigheden af den i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), omhandlede begrundede konklusion eller de i stk. 3 i nærværende artikel omhandlede afgørelser.

…”

I direktivets bilag IV er blandt andet anført følgende:

” …

OPLYSNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 5, STK. 1

(OPLYSNINGER TIL MILJØKONSEKVENSVURDERINGSRAPPOR-

TEN)

1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

a) en beskrivelse af projektets placering

b) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteristika, herunder,

hvor det er relevant, fornødne nedrivningsarbejder, og arealanven-delsesbehovet i anlægs- og driftsfaserne

c) en beskrivelse af de væsentligste karakteristika ved projektets drifts-

fase (navnlig en eventuel produktionsproces), f.eks. energibehov og energiforbrug, typen og mængden af de anvendte materialer og na-turressourcer (herunder vand, jordarealer, jordbund og biodiversi-tet)

d) et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emis-

sioner (såsom vand-, luft-, jordbunds- og undergrundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling) og mængder og typer af affald produceret i anlægs- og driftsfaserne.

2. En beskrivelse af de rimelige alternativer (f.eks. vedrørende projek-tets udformning, teknologi, placering, dimensioner og størrelsesorden), som bygherren har undersøgt, og som er relevante for det fremlagte projekt og dets særlige karakteristika, og angivelse af hovedårsagerne til det trufne valg, herunder en sammenligning af miljøpåvirkningerne.

3. En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (re-ferencescenarie) og en kort beskrivelse af dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres, for så vidt naturlige ændringer i for-hold til referencescenariet kan vurderes ved hjælp af en rimelig indsats på grundlag af tilgængeligheden af miljøoplysninger og videnskabelig viden.

4. En beskrivelse af de i artikel 3, stk. 1, nævnte faktorer, der kan for-ventes at blive berørt i væsentlig grad af projektet: befolkningen, men-neskers sundhed, biodiversiteten (f.eks. fauna og flora), jordarealer (f.eks. inddragelse af arealer), jordbund (f.eks. organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (f.eks. hydromorfologiske for-

167

andringer, kvantitet og kvalitet), luft, klima (f.eks. drivhusgasemissio-ner, virkninger, der er relevante for tilpasning), materielle goder, kultu-rarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske aspekter, og land-skab.

5. En beskrivelse af projektets forventede væsentlige virkninger på mil-jøet som følge af bl.a.:

…

e) kumulationen af projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet der tages hensyn til eventuelle eksi-sterende miljøproblemer i forbindelse med områder af særlig miljø-mæssig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller anvendelsen af naturressourcer

…

6. En beskrivelse af, hvilke metoder eller beviser der er anvendt til iden-tificeringen og forudberegningen af de væsentlige virkninger på miljø-et, herunder oplysninger vedrørende eventuelle vanskeligheder (f.eks. tekniske mangler eller manglende viden) i forbindelse med indsamlin-gen af de krævede oplysninger og vedrørende de vigtigste usikkerhe-der.

7. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller om muligt neutralisere identificerede væsentlige skadelige virkninger på miljøet og, om relevant, af eventuel-le foreslåede overvågningsordninger (f.eks. udarbejdelse af en analyse efter projektets afslutning). Denne beskrivelse bør redegøre for, i hvil-ken grad de væsentlige skadelige virkninger på miljøet undgås, fore-bygges, begrænses eller neutraliseres, og bør dække både anlægs- og driftsfasen.

…”

Af Kommissionens forslag til direktivet (forslag til Rådets direktiv om vurde-ring af bestemte planers og programmers virkning på miljøet af 4. december 1996) fremgår blandt andet:   

”…

5.8   

Artikel 8 kræver, at den ansvarlige offentlige myndighed tager hensyn til resultaterne af vurderingsprocessen inden den pågældende plan eller det pågældende program vedtages eller forelægges efter lovgivnings-procedurerne. Miljøvurderingen skal sikre, at beslutningstagere tager de relevante miljøhensyn i betragtning. I nogle tilfælde vil dette medfø-re, at den ansvarlige myndighed ændrer forslaget. Den endelige afgø-relse forbliver imidlertid beslutningstagerens.

…”

5. Anbringender

168

5.1. Klimabevægelsen  

Klimabevægelsen har i et sammenfattende processkrift af 17. januar 2024 anført blandt andet følgende, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen (henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt):

” HOVEDANBRINGENDER

Klimabevægelsen gør gældende, at søgsmålet skal tillægges opsættende virkning, således at arbejdet med fase 2 af anlægget af Lynetteholm ikke kan fortsætte, fordi der er et rimeligt grundlag for at antage, at Dan-mark har tilsidesat sin høringspligt efter Espookonventionen, VVM-direktivet og miljøvurderingsloven, fordi der er alvorlige og uopretteli-ge skadevirkninger ved en fortsættelse af anlægsarbejderne uden ret-mæssig høringsproces, og fordi fordelene ved at stands arbejdet klart overstiger ulemperne ved at udsætte det indtil endelig dom i sagen, subsidiært indtil gennemførelsen af en korrekt høringsproces.

Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Lynetteholm er i strid med reglerne om internationale høringer fastsat i Espookonventionen, VVM-direktivet og miljøvurderingsloven af følgende hovedgrunde:

- Der skulle inden vedtagelsen af anlægsloven den 2. juni 2021 have været gennemført en international høring af Østersølandene, fordi etableringen af Lynetteholm har ” væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat,”  idet etableringen af perimeteren - efter de foreliggende oplysninger - nedsætter vandgennemstrømningen og dermed salttransporten til Østersøen via Øresund med anslået ca. 0- 0,50% (0,25±0,25%), hvilket har væsentlig betydning for plante-og dyrelivet i Østersøen.

- Kriteriet ”væsentlig indvirkning på miljøet ” skal på grund af forsig-

tighedsprincippet fortolkes således, at der skal gennemføres inter-national høring, med mindre det med sikkerhed kan udelukkes, at anlægget har væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, jf. Miljøstyrelsens udkast til vejledning om miljøvurderingsloven af 16. marts 2022 (…, pkt. 5.1.4.4, ”ikke kan udelukkes ”) og Eu-ropakommissionens Guidance on the Practical Application of the Espoo Convention …, ”significant adverse transboundary impact can be excluded with certainty” ).. .

- Danmark overholdt ikke høringsreglerne, fordi man alene gen-nemførte høring af Sverige, fordi høringen af Sverige ikke indebar meddelelse af de påkrævede oplysninger, fordi høringen af Sveri-ge ikke var afsluttet, da anlægslovforslaget blev vedtaget, og fordi de øvrige Østersølande (bortset fra Rusland) ikke modtog de på-krævede oplysninger.

- Retsvirkningen af en tilsidesættelse af forskrifterne om internatio-nale høringer er ugyldighed, idet processen skal gennemføres kor-

169

rekt, således at Folketinget - efter gennemførelsen af en korrekt høringsproces - får forelagt høringssvarene fra nabolandene med henblik på beslutning om, hvorvidt høringsbidragene giver an-ledning til ændringer, herunder ikke mindst f.eks. om en reduk-tion af blokeringseffekten ved afgravningsforanstaltninger med henblik på opnåelse af en nulløsning skal vedtages.

EF-Domstolen fastslog allerede i 1978, at direkte anvendelige (nu) EU-retlige regler ”skal udfolde deres virkninger fuldt ud og ensartet i alle med-lemsstater fra deres ikrafttræden og under hele deres gyldighedsperiode ” (sag 106/77, Simmenthal, pr. 14, …). (Nu) EU-Domstolen har længe fast-holdt, at loyalitetsprincippet i (nu) TEU artikel 4 (…) indebærer, at de nationale retter ”skal sikre de retsundergivne den retsbeskyttelse, som følger af fællesskabsrettens direkte virkning ” (sag C-213/89, Factortame, pr. 18-19,

…). Adgangen til foreløbige foranstaltninger må ikke være mindre gun-stig for søgsmål vedrørende EU-ret end søgsmål på grundlag af national ret, ligesom det i praksis ikke må være ”umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve den midlertidige retsbeskyttelse ” (sag C-432/o5, Unibet, pr. 79-82, …, og sag C-530/11, Kommission mod Storbritannien, pr. 65-67, …).

Det følger af Højesterets praksis, at en afgørelse om opsættende virk-ning træffes på baggrund af en foreløbig vurdering af, om der er rime-ligt grundlag for at antage, at Klimbevægelsen kan få medhold i sine påstande, ligesom der skal foretages en afvejning af pdes. om der er al-vorlige og uoprettelige skadevirkninger ved ikke at meddele opsætten-de virkning og pdas. hensynet til det offentliges interesse i en fortsat gennemførelse af anlægsloven fører til. Klimabevægelsen henviser til U.1994.823H (Gyproc, ms. 911 jf. Walsøe i U.1995B.128), U.1995.634H (Øresundsforbindelsen, …), U.2012.2572H (Østerild, …) og U.2023.4236Ø (Amager Fælled, …).

Klimabevægelsen gør gældende, at en afvejning af pdes. den samfunds-mæssige interesse i en korrekt gennemført høring over for pdas. byg-herrens interesse i at fortsætte anlægsarbejderne uden vished for, om dette med sikkerhed er beføjet, falder klart ud til fordel for en (forventet kortere) udsættelse af anlægsarbejderne. Sagen er et klart tilfælde, hvor søgsmålet undtagelsesvist skal tillægges opsættende virkning.

Klimabevægelsen bemærker, at den ikke påberåber sig en privat inter-esse over for en offentlig interesse, men at den med søgsmålet værner en almen, samfundsmæssig interesse i international høring om (miljø-) og klimabeskyttelse over for en økonomisk interesser i en forceret udvikling af Lynetteholm.

Der skal ved afvejningen af de modstående interesser lægges vægt på, at Danmark efter EU-rettens loyalitetsprincip har pligt til at ”bringe ulovlige følgevirkninger af en tilsidesættelse af EU-retten til ophør, ” jf. TEU artikel 4, stk. 3 (…), ligesom forsigtighedsprincippet må tages i betragt-ning, jf. TEUF artikel 191, stk. 2 (…).

170

Afvejningen må ske i lyset af den særligt hjemlede adgang til at opnå op-sættende virkning, der følger af inkorporeringen af Århuskonventionen i VVM- direktivet. Praksis efter Århuskonventionen artikel 9, stk. 4, er således relevant (ms.bd.1.357). De nationale procedurer ”skal … stille til-strækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende… ” Der skal være effektiv adgang til opsætten-de virkning. Der gælder en særligt udvidet adgang til opsættende virk-ning i sager omfattet af VVM-direktivet.

2 Hensynet til anlægsarbejderne

Klimabevægelsen gør gældende, at der ikke er nogen stærk offentlig in-teresse i en forceret gennemførelse af fase 2. Transportministeriet har ikke oplyst en særlig interesse i at forcere byggeriet. Det samme gælder By & Havn som i givet fald – såfremt anlægsarbejderne ikke er retsstri-dige – vil kunne fortsætte anlægsarbejderne og projektet som helhed, efter endelig dom er afsagt eller efter gennemførelsen af en korrekt hø-ringsproces.

Der foreligger da heller ingen oplysning i sagen om, at selve udsættel-sen af tidspunktet for iværksættelsen af fase 2 af anlægget af Lynette-holms perimeter som følge af aftalen af 31. maj 2022 (---) om ikke læn-gere at foretage klapning i Køge Bugt har haft (økonomiske) konse-kvenser for det samlede projekt.

Det har ingen mærkbar betydning for det samlede projekts virke som jorddeponi, om fase 2 er klar til at modtage deponeret jord i 2026 eller 2027. Jorddeponering forventes af pågå i omkring 35 år frem til 2055.

Det har ingen betydning for det samlede projekts bidrag til stormflods-sikring, om fase 2 påbegyndes et år før eller senere, dels fordi dokpor-ten til stormfoldssikring ”tidligst forventes etableret om 15-20 år ” (…), dels fordi forsinkelsen kan indhentes i mellemtiden, dels fordi risikoen for en stormflod på lige præcis det tidspunkt, hvor stormfoldssikringen el-lers ville være på plads, er helt teoretisk og stærkt usandsynlig. Der fo-religger heller ikke oplysning i sagen om, at blokeringen af Kongedybet er nødvendig for hverken jorddeponiet eller stormflodssikringen.   

De sagsøgte har ikke godtgjort eller blot antydningsvis kvantificeret et eventuelt økonomisk tab som følge af en udsættelse af fase 2 til efter en endelig afgørelse i sagen, subsidiært til efter en korrekt gennemført hø-ring.

3. Hensynet til høringsprocessen

Klimabevægelsen gør gældende, at der er en stærk og almen samfunds-

mæssig interesse i at få gennemført en korrekt høringsproces.Hørings-

processen er væsentlig, særligt fordi en demokratisk debat om væsent-lige anlægsprojekter er grundlæggende i en beslutningsproces om et væ-

171

sentligt infrastrukturprojekt. Beslutningsgrundlaget bliver både konkret og generelt forbedret ved en grundig høringsproces. Det er baggrunden for bestemmelsen i Espookonventionen artikel 6 og VVM-direktivet ar-tikel 8 om hensyntagen til høringssvarene i vedtagelses- og lovgiv-ningsprocessen.

Dette er klart udtrykt i præamblen til Århuskonventionen om, ”at øget 

adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljø-området forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger, bidrager til opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed for at give udtryk for dens betænkeligheder, og gør det muligt for offentlige myndig-heder at tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder. ”

Klimabevægelsen gør opmærksom på, at Sveriges deltagelse i proces-sen – efter vedtagelsen af anlægsloven – har medført centrale og væ-sentlige bidrag, som burde være indgået i beslutningsgrundlaget, navn-lig vedrørende den statistiske/videnskabelige usikkerhed om DHI’s be-regning af blokeringseffekten og muligheden for at gennemføre afvær-geforanstaltninger (en nulløsning). Det må tilsvarende antages, at de øvrige Østersølande kunne have bidraget og fortsat kan bidrage til pro-cessen, herunder ikke mindst en kvalifikation af den fælles interesse i at drage omsorg for at bevare vandgennemstrømningen uændret ved en nulløsning. Det bemærkes, at selv om de andre landes myndigheder ik-

ke på det grundlag, de fik oplyst af den danske regering,besluttede at

deltagei processen, så har høringsprocessen til formål at sikre ind-

dragelse af civilsamfundet i høringsprocessen. Det hensyn skal tages i betragtning, ikke mindst fordi de meddelte oplysninger ikke var dæk-kende og retvisende.

Klimabevægelsen fremhæver, at nye oplysninger (herunder særligt Del-tares’ rapport, … og DHI’s screeningsberegninger af en nulløsning, …) er fremkommet efter vedtagelsen af anlægsloven og som resultat af Espoosamrådene med Sverige. De nye oplysninger indebærer, at Folke-tinget ikke på tidspunktet for anlægslovens vedtagelse havde tilstræk-keligt grundlag for at vurdere anlægsarbejdernes påvirkning af vand-gennemstrømningen med og uden afværgeforanstaltninger. Det blev ganske enkelt ikke undersøgt, om der kunne udformes afværgeforan-staltninger (…).

Fraværet af konkrete oplysninger om dette forhold må ses i lyset af Espoo-konventionen artikel 2, stk. 2 (…), hvorefter: ”Parterne træffer en-ten enkeltvis eller i fællesskab alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, mindske og overvåge påtænkte aktiviteters mærkbare skadevirkninger på miljø-et på tværs af landegrænserne. ” Folketinget blev ikke bibragt et faktuelt grundlag for en vurdering af mulighederne for at indarbejde denne forpligtelse i anlægsloven. De efterfølgende oplysninger blev i sagens natur ikke inddraget i beslutningsprocessen, der blev afsluttet, inden samrådene var tilendebragt, ligesom de øvrige Østersølande ikke har kendskab til dem.

172

Klimabevægelsen er opmærksom på, at det ikke følger af VVM-direktivet, at der skal sikres en nulløsning, men mulighederne for af-værgeforanstaltninger, som kan minimere virkningerne på miljøet, skal indgå som grundlag for en Espoohøring (Espookonventionen artikel 4, stk. 1, jf. appendix II, pkt. e). Det er således et væsentligt beslutningste-ma, om et projekt af den foreliggende karakter, der ubestrideligt har en markant blokeringseffekt, bør gennemføres med eller uden sikkerhed for en nulløsning.

Muligheden for en nulløsning som afværgeforanstaltning skal henset til den beregnede blokeringseffekt være genstand for international høring med inddragelse af myndigheder og civilsamfund i Østersølandene, da havmiljøet i Østersøen er et anliggende af fælles interesse for Øster-sølandene og deres befolkninger. Danmarks oplysningspligt over for de andre Østersølande har således også til formål at sikre inddragelse af civilsamfundet på et tilstrækkelig oplyst grundlag.

Klimabevægelsen bemærker, at den offentlige høringsproces efter VVM-direktivet ikke blev gennemført, fordi anlægslovens behandling i Folketinget trådte i stedet. Det betyder, at Folketinget skulle have været forelagt de nødvendige elementer til vurdering af projektets indvirk-ning på miljøet (sag C- 287, Linster, pr. 56ff., …). Folketinget modtog ik-ke oplysning om usikkerheden (konfidensintervallet) ved vurderingen af blokeringseffekten af Øresundsforbindelse henholdsvis Lynetteholm, ligesom Folketinget ikke modtog oplysning om sammenligningen af middelværdi og usikkerhedsspænd ved Øresundsforbindelsen og Ly-netteholm. Folketinget modtog ikke synspunkter fra Østersølandene (bortset fra Sverige). Folketinget modtog først efter anlægslovens ved-tagelse oplysning om Sveriges indsigelse, og Espoosamrådene med Sverige fortsatte efter vedtagelsen af anlægsloven, idet samråd 5-9 blev afholdt efterfølgende. Sveriges indsigelser førte bl.a. til tredjemands-granskningen ved Deltares og afdækningen af mulighederne for kom-pensationsafgravning, som altså også var efterfølgende.

Den kompetente svenske myndighed, Naturvårdsverket, har ved skri-velse af 4. oktober 2022 til Miljøstyrelsen (…) henstillet, at en nulløsning gennemføres, men den danske regering ses ikke at have taget hensyn dertil. De svenske myndigheders kritik kunne meget vel have ført an-dre lande til at indtage tilsvarende synspunkter, hvilket kunne have påvirket beslutningen sådan, at en nulløsning var indarbejdet i projek-tet.

Folketinget har – uanset hvad de svenske myndigheder måtte have re-solveret efter en langstrakt høringsproces afsluttet halvandet år efter anlægslovens vedtagelse – ikke modtaget de nødvendige oplysninger til vurderingen af projektet, hvorfor direktivets formål ikke blev opnået gennem lovgivningsprocessen. Folketinget fik oplyst, at kravene i VVM-direktivet var opfyldt, jf. anlægslovforslaget pkt. 8 (…), men da det ikke er sket, skal anlægsarbejdets fase 2 nu standses, indtil det er en-delig afgjort, om anlægsloven er vedtaget i strid med forskrifterne om

173

internationale høringer, subsidiært indtil en en korrekt høring er gen-nemført.

RIMELIGT GRUNDLAG FOR PÅSTANDEN

Klimabevægelsen gør gældende, at der er et rimeligt grundlag for an-bringendet om, at Danmark har tilsidesat høringsreglerne, hvorfor an-lægsloven og de deri hjemlede anlægsarbejder er vedtaget i strid med Danmarks internationale forpligtelse efter Espookonventionen og VVM-direktivet.

Der skal ved afgørelsen om opsættende virkning tages udgangspunkt i, at anvendelsen af EU-rettens regler om miljøvurderinger efter EU-Domstolens faste praksis har til formål at sikre et højt miljøbeskyttel-sesniveau (sag C-671/16, Inter-Environnement Bruxelles, pr. 34, …). Der anlægges brede fortolkninger af såvel SMV- som VVM-direktivet (sag C-671/16, InterEnvironnement Bruxelles, pr. 34, …, hhv. sag C-72/95, Kraaijeveld, pr. 31, …).

EU-Domstolen har gentagne gange fastslået, at miljøvurderinger skal gennemføres på et så tidligt stadium som muligt (sag C-117/17, Comu-ne di Castelbellino, pr. 25, …), så miljøvurderingerne kan påvirke be-slutningerne på et stade, hvor forskellige alternativer kan analyseres, og der kan træffes strategiske valg (sag C-671/16, Inter-Environnement Bruxelles, pr. 63, …). Miljøvurderinger skal derfor gennemføres, når be-slutninger planlægges, og inden projektet vedtages (forenede sager C-105/09 og C- 110/09, Terre Wallonne ASBL, …). Høringer skal gennem-føres med passende frist til at give konkret lejlighed til at udtale sig (sag C-474/10, Seaport, pr. 46, 48 og 50, …).

4 Espoo-reglerne finder anvendelse

Klimabevægelsen gør gældende, at der skulle have været gennemført en bred, international høring, fordi det ikke med sikkerhed kunne eller kan udelukkes, at etableringen af Lynetteholm har ” væsentlig indvirk-ning på miljøet i en anden medlemsstat.”

4.1 Kort om retsgrundlaget

4.1.1 Væsentlig indvirkning

Efter VVM-direktivets artikel 7 (…), jf. Espookonventionen artikel 2

(…), skal der iværksættes international høring, såfremt ”et projekt kan 

forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat. ”

Høringsreglerne finder anvendelse, med mindre det med sikkerhed kan udelukkes, at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en an-den medlemsstat, jf. pkt. 18 .

EU-Domstolen har udtalt, at et projekt med ” selv begrænsede dimensio-ner”  kan ”have væsentlig indvirkning på miljøet, når det placeres et sted,”  der miljømæssigt ” kan påvirkes ved den mindste ændring” ( sag C-392/96,

174

Kommissionen mod Irland, pr. 66, …, og sag C-435/09, Kommissionen mod Belgien, pr. 50, … (”un projet de dimension … réduite ”)).

4.1.2 Forsigtighedsprincippet

VVM-direktivet skal fortolkes i lyset af forsigtighedsprincippet i TEUF artikel 191, stk. 2 (…).

Europakommissionen har fastslået, at forsigtighedsprincippet finder anvendelse, “even if the supporting evidence is incomplete or speculative and the economic costs of regulation are high. Better safe than sorry. ” (…). For-sigtighedsprincippet er i konstant udvikling, hvilket Kommisionen har bekræftet i 2017: ”Although the precautionary principle has become embedded in the culture and practice of EU environmental protection, its character means that it will necessarily continue to evolve and take shape under chang-ing and context specific conditions ” (…).

UNECE anfører tilsvarende: ”The consultation stressed that as a general rule, notification should be transmitted whenever there is a possibility, no mat-ter how uncertain, that an impact may be significant. This additional informa-tion on the characteristics of the impacts and uncertainties should also form part of the notification”  (…). Der henvises til Helsingforskonventionen (…).

Videnskabelig og anden usikkerhed skal komme klimaet og miljøet til gode, så der ved vurderingerne - inden for den statistiske usikkerheds-margin - skal tages udgangspunkt i den mest negative vurdering. Ly-netteholms blokeringseffekten skal ses i lyset af den kumulative virk-ning af fremtidige projekter, idet blokeringseffekten er (lang)varige, hvorfor mange mindre blokeringer kumulativt kan få væsentlige virk-ninger. Det må kræve en meget betydelig grad af sikkerhed at undlade at gennemføre en nulløsning, idet havmiljøet på 400.000 km² Østersø er på spil.

Klimabevægelsen gør gældende, at der gælder ligefrem bevisbyrde. Når modelberegninger angiver en blokeringseffekt af den foreliggende karakter, vender bevisbyrden, så de sagsøgte må bevise, at Lynette-holms blokeringseffekt med sikkerhed ikke har væsentlige indvirknin-

ger. De sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at en ”significant adverse 

transboundary impact can be excluded with certainty. ” Bevisvurderingen er uafhængig af, i hvilket omfang By & Havn anses som en offentlig insti-tution og det forhold, at Transportministeriet er en offentlig myndig-hed.

4.2 Beslutningsgrundlaget

Klimabevægelsen gør gældende, at beslutningen om ikke at gennemfø-re en Espoo-høring af alle Østersøens medlemslande var baseret på en forkert vurdering, der formentlig hade sin rod i, at spørgsmålet om Ly-netteholms indvikning ikke blev undersøgt på beslutningstidspunktet.

Internationale ekspertpaneler, Vattendomstolen og de danske myndig-heder har i relation til Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og

175

Femernforbindelsen været enige om, at enhver blokering er væsentlig på grund af den særlige følsomhed af havmiljøet i Østersøen, hvorfor det blev politisk besluttet, at der skulle sikres en nulløsning. Det viden-skabelige grundlag for nu at bedømme skadevirkningerne ved en æn-dret vandgennemstrømning afviger ikke fra det vidensgrundlag, der fandtes tidligere. Det må kræve et vægtigt og sikkert grundlag at anta-ge, at Lynetteholms blokering af vandgennemstrømningen ikke er væ-sentlig.

På embedsmandsniveau blev det i september-oktober 2019 uden noget fagligt grundlag antaget, at virkningen ville være ubetydelig, og det blev kolporteret i miljøkonsekvensvurderingen af november 2020 (bilag 10, afsnit 10.4.6, …), hvor det kort er anført, at blokeringeffekten er ”ubetydelig.”

Den 6. september 2019 afholdt Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen et op-startsmøde (…). Den 11. september 2019 oplyste Miljøstyrelsen under et møde med Trafikstyrelsen, at Miljøstyrelsen ”ville notificere Sverige og også overvejede at notificere andre lande ” (…).

Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen besluttede at afvente de kommende miljøundersøgelser, før der blev truffet beslutning om høring af andre lande (…).

Den 11. september 2019 oplyste Miljøstyrelsen på et møde, at Espoo-høringen skal have sin egen proces i tidsplanen, og at det ville blive svært at nå (…). Den 4. oktober 2019 blev Sverige notificeret ”i overens-stemmelse med ” Espookonventionen artikel 3 (…)

Den 7. september 2020 blev spørgsmålet drøftet, og der var efter det op-lyste uenighed mellem Transportministeriet og Miljøstyrelsen (…):

” MST oplyste, at det tidligere er valgt at afvente vurderingen af risikoen for grænseoverskridende miljøpåvirkninger i Polen og Tyskland før det besluttes om Polen og Tyskland eventuelt inddrages. TBST oplyste, at styrelsen kun vil foretage fornyet Espoo-høring, hvis MST – i sin egenskab som internationalt kontaktpunkt – beder om, at det bliver gjort.”

Den 25. november 2020 notificerede Miljøstyrelsen de svenske myndig-heder ved under henvisning til bl.a. artikel 4-5 i Espookonventionen at anmode om et høringssvar (…), men de andre Østersølande blev fortsat ikke notificeret. Det faglige grundlag for beslutningen var efter et mø-dereferat af 26. maj 2021 at dømme tilsyneladende en umiddelbar ma-vefornemmelse, hvorefter det ”virkede helt usandsynligt, at der kunne være grænseoverskridende påvirkninger i Tyskland og Polen ved etablering af en ø ved København ” (…).

4.3 Blokeringseffekt

Klimabevægelsen gør gældende, at Lynetteholm har en blokeringsef-fekt, der på grund af Østersøens følsomme karakter har væsentlig ind-virkning på havmiljøet og dermed dyre- og plantelivet i Østersøen og i sidste ende også på klimaet.

176

Espoo-reglerne finder anvendelse, fordi det ikke med sikkerhed kan udelukkes , at der er væsentlige skadevirkninger. Blokeringseffekten af anlægget af Lynetteholms perimeter er beregnet til med 95% sandsyn-lighed at ligge inden for 0-0,5%, idet blokeringseffekten er beregnet til 0,23%±0,12% (DHI) og 0,25%±0,25% (Deltares).

4.3.1 Rambølls vurdering

I miljøkonsekvensrapporten af 24. november 2020 anførte Rambøll bl.a. (…):

” Etableringen af Lynetteholm tværs over Kongedybet betyder, at strømhastig-heder og vandskiftet i Kongedybet og Kronløbet bliver mindre… Vandføringen i Kronløbet reduceres væsentligt, og der sker en omfordeling af vandføringen, så der strømmer mere vand gennem Drogden renden øst for Peber-holm/Saltholm og der strømmer mere vand gennem Havneløbet. Den samlede vandføring gennem Øresund reduceres med 0,23-0,25%. Salttransporten re-duceres med 0,21-0,23%.”

4.3.2 DHI’s vurdering

DHI har i en teknisk baggrundsrapport af 2. november 2020 anslået blokeringseffekten til 0,23-0,25% for vandgennemstrømningen (…). Blokeringen antages at påvirke transporten af salt med 0,21-0,23% (…).

DHI anførte i notat af 9. maj 2021 til Rambøll (…):

” Vurderingen er derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppig-heden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen.”

DHI har i et senere memo af 24. januar 2022 beskrevet den statistiske usikkerhed forbundet med beregningen af blokeringseffekten af anlæg-get af Lynetteholm som følger (…):

” The result [beregningen ved Øresundsforbindelsen] was a 95%- confidence range of ±0.25% for the non-compensated central blocking value og 0.5%. This corresponds to a relative 95%-confidence range og 50% of the central compen-sation measure.

Transferring this result to the Lynetteholm assessment, the 95% confidence range of the found central blocking value of 0.23% will correspond to ±0.12%, meaning that the blocking is assessed to be within the range 0.11-0.35% with a 95% probability.”

…

4.3.3 Deltares’ vurdering

Vandgennemstrømning blev drøftet under samrådene med Sverige. Ef-ter anmodning fra Sverige blev det bl.a. besluttet, at konsulentfirmaet Deltares som uafhængig ekspert skulle tredjemandgranske DHI’s mil-jøvurderinger om bl.a. vandgennemstrømning gennem Øresund (…).

177

Deltares vurderede 13. maj 2022 blokeringseffekten til 0,25% med en mere rimelig (”more reasonable ”) usikkerhedsmargin på ±0.25% (…), så-ledes at blokeringseffekten med 95% sandsynlighed er 0-0,5%.

4.4 Væsentlig skadevirkning

Klimabevægelsen gør gældende, at påvirkningen af vandgennem-strømningen og salttransporten ikke kun har væsentlig indvirkning på saltindholdet i Østersøen, men at påvirkningen af saltindholdet har væ-sentlig indvirkningen på plante- og dyrelivet og dermed i sidste ende for klimaet. Østersøen er så fintfølende over for forandring af saltind-holdet, at selv meget små forandringer kan få væsentlig betydning for udviklingen af blågrønne alger i Østersøen og derved for den fortsatte overgødskning (eutrofiering) af Østersøen.

Rambøll har i miljøkonsekvensrapporten af 24. november 2020 anført, at salttransporten reduceres med 0,21-0,23% som følge af anlægget af Lynetteholms perimeter (…).

Havforsker og oceanograf Person 4 har primo 2023 gennemgået DHI’s beregninger af påvirkningen af salttransporten og fundet, at påvirkningen kan være 8-21 gange større end antaget (…).

4.4.1 Havmiljø

Østersøens havmiljø er følsomt over for forandringer i vandgennem-strømningen, da vandet udskiftes i løbet af 30 år dels ved tilførsel af nyt havvand fra Nordsøen gennem de i sammenhængen snævre passager ved Øresund og Store-/Lillebælt, dels ved tilførsel af ferskvand årligt svarende til 1/40 af vandmængden i Østersøen (…).

Fiskeriøkonomisk Institut udgav i 1986 i forbindelse med vedtagelse af Storebæltsforbindelsen rapporten ”En fast forbindelses betydning for fiske-rimulighederne i Østersøen,” hvori det anføres bl.a. (…):

” Saltindholdet vil, afhængig af den valgte løsning, blive reduceret med mellem 0,3 og 0,7 promille point i Bornholm Bassinets øver lag fra en uforstyrret til-stand på 7,8 promille point, hvis udgangspunktet er de løsningsforslag, der er vurderet både i “85-rapporten” og i ”En fast forbindelse” . Ændringer i sal-tindholdet falder med vanddybden og stiger mod nordøst i østersøsen. På bag-grund af biologiske oplysninger om betydning af salt- og iltindholdet for rek-ruttering af torskebestanden er det gennemsnitlige årlige fangsttab beregnet ved en reduktion på 0,5 promille i Bornholm Bassinet.

Tabet er beregnet til 76,5 mio. torsk pr. år svarende til 52.000 tons.”

Øresundskonsortiet udgav i september 1997 publikationen ”The en-vironment and the fixed link across Øresund, ” der bl.a. beskrev de miljø-mæssige betænkeligheder ved selv små ændringer af vandgennem-strømningen til Østersøen (…):

” In comparison with the natural variations in the Baltic Sea’s salinity and oxygen content, a blocking of less than 0.5% of the flow is very small. Howev-

178

er, in view of the fact that Baltic Sea’s ecological balance is highly vulnerable even to small changes in the supply of saline- and oxygen-rich water, the au-thorities have demanded that the water flow to the Baltic Sea remains un-changed (the zero-solution).”

Om påvirkningen af Østersøen i sin helhed af en ændring af vandgen-nemstrømningen gennem Øresund henvises til HELCOM’s rapport ”State of the Baltic Sea ” (…).

Professor ved Stockholms Universitet Person 19 har angivet den saltholdighedsbetingede udbredelse for udvalgte arter i promiller (…). En ændring af vandgennemstrømningen gennem Øresund til Østersø-en vil påvirke havmiljøet i hele Østersøen og derved berøre alle Øster-sølandene.