Kendelse
RETTEN I SVENDBORG
Udskrift af retsbogen
Den 11. august 2009 kl. 10.50 blev retten sat af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. R5-563/2009
Politiets nr. 2300-71281-00019-09
Anklagemyndigheden
mod
Sigtede
CPR nr. (Født 1977)
For anklagemyndigheden mødte Anklager.
Som beskikket forsvarer mødte advokat Henrik Dupont Jørgensen ved advo-kat Per Bengtsson.
Sigtede blev fremstillet, vedkendte sig sine data og erklærede sig fortsat villig til at udtale sig.
Dommeren bemærkede, at forsvareren for medsigtede Person 1, Forsvarer, også var tilstede i retsmødet.
Anklager fremlagde sit brev af den 10. august 2009 til retten med be-gæring om fortsat varetægtsfængsling på hidtidige grundlag.
Sagsakter i ringbind og særakter for denne sigtede var til stede i retten.
Dommeren bemærkede, at rettens kendelse af den 15. juli 2009 er stadfæstet af landsretten ved kendelse af den 17. juli 2009.
Anklager fremsatte begæring om dørlukning i medfør af retspleje-lovens § 29, stk. 3, nr. 4 af hensyn til efterforskningen.
Forsvareren ville ikke protestere herimod.
Dommeren bemærkede, at der ikke var repræsentanter fra pressen til stede i retten.
Retten afsagde herefter straks sålydende
Std 75235
Side 2/3
kendelse:
Da sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, tages anmodningen til følge i medfør af retspleje-lovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor
bestemmes:
Retsmødet afholdes for lukkede døre.
Dørene lukkedes herefter.
Anklager redegjorde for sagen i overensstemmelse med sit brev af den 10. august 2009, ligesom hun redegjorde for det med brevet medsendte bil-ag, nemlig anklageskriftet i sagen mod Person 2.
Anklager fremlagde endvidere omslag med rapporter, herunder et brev, som sigtede har sendt, eller forsøgt at sende, til medsigtede Person 1. Hun erklærede, at brevet ved en fejltagelse ikke endnu var sendt til for-svareren.
I følge Anklagers opfattelse bestyrker brevets indhold yderligere mis-tanken mod sigtede.
Anklager oplyste, at der vil blive nedlagt påbud over for medsigtede Person 1's Forsvarer, om ikke at gøre sin klient bekendt med indholdet af brevet.
Forsvareren protesterede imod fortsat varetægtsfængsling og henviste især til, at sigtede nu har været fængslet i ½ år, således at proportionalitets be-tragtninger sammen med det forhold, at sigtede alene har samlevet med med-sigtede Person 1 bør føre til, at sigtede nu løslades. Han henviste videre til, at sagen ikke er fremmet med behørig hurtighed af anklagemyndigheden.
Anklager bemærkede, at Østre Landsret uanset forsvarerens lignende betragtninger i sidste retsmøde har stadfæstet rettens sidste kendelse om fristforlængelse.
Hun henviste videre til, at mistanken nu er yderligere bestyrket af det op-snappede brev, og til at sagen er fremmet med behørig hurtighed, idet først sagen mod sigtede Person 2 nu er indleveret.
Sigtede har lejlighed til at udtale sig.
Retten afsagde herefter sålydende
Side 3/3
Kendelse:
Af tilsvarende grunde, som er anført i rettens kendelse af den 15. juli 2009, og stadfæstet af Østre Landsret ved kendelse af den 17. juli 2009, findes be-tingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 262, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 fortsat opfyldt.
Proportionalitets grundsætningen i retsplejelovens § 762, stk. 3 findes fortsat ikke til hinder for varetægtsfængslingen, ligesom retten ikke finder grundlag for i medfør af retsplejelovens § 768, 2. punktum at løslade sigtede.
Thi bestemmes:
Sigtede skal fortsat være varetægtsfængslet.
Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, fastsættes således den udløber tirs-dag, den 8. september 2008.
Eventuelt retsmøde fastsættes til samme dag kl. 10.45.
Forsvareren kærede fængslingskendelse med påstand om løsladelse til Østre Landsret og begærede samtidig mundtlig forhandling i landsretten.
Sigtede er ført til arresten.
Sagen udsat.
Retten hævet kl. 11.10.
Dommer