Tiltale for bl.a. overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter

RETTEN I HORSENS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 14. december 2023

Rettens nr. 3094/2021

Politiets nr. 3700-86170-00017-16

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte A/S

SE nr.,

Tiltalte 1

født Dato 1 1966,

Tiltalte 2

født Dato 2 1958 og

Tiltalte 3

født Dato 3 1946

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. september 2021.

Tiltalte A/S, Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Tiltalte A/S

Tiltalte 1

Tiltalte 2

bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2017 (tidligere nr. 165 af 1. marts 2011) om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt for konsum § 5, stk. 2 jf. stk. 1, nr. 1 og 2 (tidligere § 6, jf. § 5, nr. 1 og 2), jf. § 1, nr. 1, nr. 5, nr. 6, nr. 7, nr. 9 og nr. 15 (tidligere § 1, nr. 1, nr. 5, nr. 6, nr. 8 og nr. 11) jf. forordningen om animalske biprodukter EF nr. 1069 af 21. oktober 2009 artikel 4, stk. 2, artikel 21, stk. 3, 1. led, artikel 22, stk. 1 og 2, artikel 23, artikel 28 og artikel 43, stk. 1-3, jf. til dels straffelovens § 23, ved i perioden fra den 10. juli 2012 til den 2. marts 2019 som henholdsvis driftsleder, administrerende direktør og salgsdirektør forsætligt eller groft uagtsomt med henblik på at opnå en økonomisk fordel og med fare for mennesker eller dyrs sundhed i forening at

have eksporteret i alt 2.024 containere indeholdende i alt 40.878,56 tons animalske biprodukter af afledte produkter, kategori 2 kød og benmel, fra Tiltalte A/S' forarbejdningsanlæg Adresse 1 i By 1 samt for en mindre del fra Tiltalte A/S' forarbejdningsanlæg Adresse 2 i By 2, ud af EU fællesskabet uden at der var fastsat eksportbestemmelser herom (artikel 43) og uden forinden at have sikret, at alle kravene efter forordningen er opfyldt i alle led af kæden, herunder transport, omsætning og distribution (artikel 4, stk. 2), idet der ikke var sket korrekt underretning af Fødevarestyrelsen om transporterne samt alle virksomheder eller anlæg som var aktive i forbindelse hermed (artikel 23) og idet transporterne ikke var ledsaget af fyldestgørende handelsdokumenter (artikel 21), hvorved Fødevarestyrelsen ikke havde mulighed for at identificere de reelle modtagere (artikel 22) og alt derved ikke at have udført tilstrækkelig egenkontrol til sikring af overholdelse af forordningen (artikel 28) idet

a) de i forening med firmaet Virksomhed ApS ved Tiltalte 3 i perioden fra den 19. juli 2012 til 2. marts 2019 ulovligt eksporterede i alt 1.585 containere indeholdende 32.067,82 tons kategori 2 kød og benmel til Rusland,

b) de i perioden fra 10. juli 2012 til 18. januar 2013 ulovligt eksporterede i alt 345 containere indeholdende 6.875,18 tons kategori 2 kød og benmel direkte til Bangladesh,

c) de i forening med det hollandske firma Udenlandsk virksomhed ved Person 1 i perioden fra den 23. april 2015 til 25. september 2015 ulovligt eksporterede i alt 94 containere indeholdende 1.935,56 tons kategori 2 kød og benmel til Bangladesh,

2.

Tiltalte 3

bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2017 (tidligere nr. 165 af 1. marts 2011) om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt for konsum § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 1, nr. 1, nr. 7 og nr. 15 (tidligere § 1, nr. 1, nr. 6 og nr. 11) jf. forordningen om animalske biprodukter EF nr. 1069 af 21. oktober 2009 artikel 4, stk. 2, artikel 23 og artikel 43, stk. 1-3, jf. straffelovens § 23, ved i perioden fra den 19. juli 2012 til den 2. marts 2019 som direktør i Virksomhed ApS (nu konkurs) forsætligt eller groft uagtsomt med henblik på at opnå en økonomisk fordel og med fare for mennesker eller dyrs sundhed at have medvirket til eksport af i alt 1.585 containere indeholdende 32.067,82 tons animalske biprodukter af afledte produkter, kategori 2 kød og benmel, fra Tiltalte A/S' forarbejdningsanlæg Adresse 1 i By 1 samt for en mindre del fra Tiltalte A/S' forarbejdningsanlæg Adresse 2 i By 2, ud af EU fællesskabet til Rusland uden at der var fastsat eksportbestemmelser herom (artikel 43) og uden forinden at have sikret, at alle kravene efter forordningen er opfyldt i alle led af kæden, herunder transport, omsætning og distribution (artikel 4,

stk. 2), idet der ikke var sket korrekt underretning af Fødevarestyrelsen om transporterne samt alle virksomheder eller anlæg som var aktive i forbindelse hermed (artikel 23), idet Tiltalte 3 gennem firmaet Virksomhed ApS fremstod som modtager af kød og benmelet som reelt blev solgt til en modtager i Rusland, idet Tiltalte 3 fakturerede den russiske modtager for kød og benmelet og herved opnåede del i udbyttet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf for tiltalte Tiltalte A/S.

Anklagemyndigheden har for Tiltalte A/S påstået domfældelse for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 43 for så vidt angår de eksporter til Rusland, der er der anført i forhold 1, litra a, i perioden fra 2014 og frem til den 8. oktober 2015. Derudover har anklagemyndigheden påstået frifindelse af Tiltalte A/S for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 43 i forbindelse med de eksporter, der er anført i forhold 1, litra a-c.

I forhold til tiltalen for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, artikel 21, artikel 22, artikel 23 og artikel 28 har anklagemyndigheden påstået frifindelse af Tiltalte A/S i følgende omfang:

-Frifindelse for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, artikel 21 og artikel 22 i forbindelse med de eksporter, der er angivet i forhold 1, litra a, for perioden fra den 19. juli 2012 til og med hele 2013.

-Frifindelse for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 21 og artikel 22 for de eksporter, der er angivet i forhold 1, litra a, for 2014 og frem til den 8. oktober 2015.

-Frifindelse for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, artikel 21 og artikel 22 for de eksporter, der er angivet i forhold 1, litra a, for perioden fra den 1. juli 2016 og frem til den 2. marts 2019.

-Frifindelse for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, artikel 21, artikel 22 og artikel 28 for de eksporter, der er anført i forhold 1, litra b.

-Frifindelse for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2 og artikel 21 for de eksporter, der er anført i forhold 1, litra c.

I øvrigt har anklagemyndigheden påstået domfældelse af Tiltalte A/S for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, artikel 21, artikel 22 og artikel 23.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse af Tiltalte 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse af

Tiltalte 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf for Tiltalte 3.

For så vidt angår Tiltalte 3 har anklagemyndigheden påstået domfældelse i forhold 2 for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 43 vedrørende eksporterne til Rusland i perioden fra den 19. juli 2012 til og med den 8. oktober 2015, men i øvrigt frifindelse for overtrædelse af artikel 43 i biproduktforordningen for de øvrige eksporter anført i forhold 2. Endvidere har anklagemyndigheden påstået Tiltalte 3 frifundet for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, for eksporterne i perioden fra den 1. juli 2016 til den 2. marts 2019, men i øvrigt domfældelse for overtrædelse biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, og artikel 23.

Tiltalte A/S har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Person 2, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og Vidne 9.

Vidne 10 har på vegne af Tiltalte A/S forklaret, at han blev ansat i virksomheden i 2018 som COO, hvilket betyder, at han er daglig chef for Tiltalte A/S. Da han blev ansat i 2018, var han kun ansat i den sidste del af gerningsperioden. Tiltalte A/S er en koncern, og han opfatter sig selv som koncernchef for en række forskellige forretningsområder. Tiltalte A/S' forretning er opdelt i en række forretningsområder, hvor der er en underdirektør i hvert forretningsområde. Der er 250 ansatte i Tiltalte A/S. Meget af det, som virksomheden laver, er automatiseret. Derfor er der relativt få ansatte i forhold til virksomhedens omsætning, og omkring halvdelen af de ansatte er funktionærer.

I By 1 har Tiltalte A/S et forarbejdningsanlæg for kategori 1 og 2 produkter. Produkter i kategori 1 bliver destrueret, hvilket vil sige brændt. Produkter i kategori 2 kommer først i en stor kværn, hvor det bliver knust. Tiltalte A/S anvender en såkaldt ”metode 1” -behandling, som er den strengeste metode, der findes i biproduktforordningen. Når produktet bliver knust, bliver det til små stykker på ca. 50 mm størrelse. Derefter bliver produktet varmebehandlet ved 133 grader under tryk i 20 minutter. Efterfølgende bliver

produktet centrifugeret og adskilt i fedt og protein. Fedt-delen bliver primært brugt til biodiesel, og mel-delen bliver brugt til gødning. Protein og mel er i deres terminologi det samme i denne henseende. Mel-delen kan også anvendes til foder til visse pelsdyr, såsom mink og ræv. I praksis bliver det dog altovervejende anvendt til gødning.

I By 2 har de kun kategori 3 i dag. Kategori 3 er egnet til fødevare, men det er produkter, som der ikke er nogen, der vil spise. Det bliver derfor brugt til foder til dyr. I gerningsperioden blev anlægget i By 2 brugt til forarbejde produkter i kategori 2 og formentlig også kategori 3.

I dag sælger Tiltalte A/S kategori 2 produkter i Danmark og i resten af Europa. Det er svært at sige, om Tiltalte A/S kan få en højere eller lavere pris ved at sælge på det ene marked frem for det andet. Priserne varierer og bliver fastsat af markedet.

Det kategori 2 materiale, som de sælger i Danmark, bliver forarbejdet i på Tiltalte A/S' anlæg i Sverige, hvor det bliver lavet til gødning. Det kategori 2 materiale, som Tiltalte A/S sælger i resten af Europe, vil ofte blive forarbejdet af kunden på det marked EU, hvor Tiltalte A/S sælger det. Forarbejdningen består i, at det bliver lavet til gødning.

Tiltalte A/S' organisationsstruktur minder i dag om den, der ses i bilag C-1-3-1-B, men med nogle andre personer.

I den stilling, som han sidder i, har han ikke så meget dialog med Fødevarestyrelsen. Når han har dialog med Fødevarestyrelsen, er det på et overordnet plan og om strategiske spørgsmål. Han taler ikke selv med Fødevarestyrelsen om enkeltsager. De ansatte i virksomheden har ofte og løbende kontakt med Fødevarestyrelsen i hverdagen.

Da han blev ansat i Tiltalte A/S, hørte han om nærværende sag, men han blev ikke involveret i den. Sagen lå hos deres daværende CFO, Person 3.

Håndteringen af sagen lå godt og sikkert hos deres CFO.

Det har betydning for Tiltalte A/S' organisationsstruktur, at de er en del af Koncern. Virksomheder i Koncern indgår i en matrix-organisation, hvilket betyder, at koncernen er organiseret i række grupper og forretningsområder, der taler på tværs af organisationen. I en matrix-organisation vil man i princippet have flere steder at referere hen afhængigt at området. Mere fagspecifikke tekniske spørgsmål kan godt blive refereret op i organisationen til andre grupper. Man kan sige, at matrix-organisationen lægger ned over den struktur, der ses i C-1-3-1-B.

Som eksempler kan det være i forretningsområder som kvalitet, compliance, salg og HR, der indgår i matrix-organisationen. I forhold til salg betyder det f.eks., at den sparring, der kan være i forhold til afsætning og priser, sker i et

forum på tværs af hele Koncern og ikke isoleret for eksempelvis Danmark. For så vidt angår kvalitet, kan det være fortolkning af biproduktforordningen, kvalitetssystemer og egenkontrol, der i matrix-organisationen bliver håndteret på tværs af lande og forretningsområder.

Den øverste ledelse i Tiltalte A/S tager sig meget af de strategiske spørgsmål, men kan også blive involveret i operationelle forhold, hvis der er et behov for at eskalere et spørgsmål. Der er nogle klare retningslinjer i Tiltalte A/S for, at visse tvivlsspørgsmål skal eskaleres, så den enkelte medarbejder ikke sidder selv med tvivlsspørgsmål. Det er også en del af deres compliance-politik.

Det sker, at Tiltalte A/S drøfter lovfortolkning med Fødevarestyrelsen. Det er kompliceret lovgivning, som de opererer i, og hvis de er i tvivl, spørger de nogle gange Fødevarestyrelsen, som ofte vil lave en rapport på baggrund af Tiltalte A/S' henvendelse.

Da han startede i Tiltalte A/S i 2018, havde han 30 års erfaring med fødevarebranchen. Han har været ansat i bl.a. Tican og 15 år i Virksomhed 1. Han er uddannet som cand.merc.

Forevist organisationsdiagrammet i bilag C-1-3-1-B har Vidne 10 forklaret, at han har den plads, der i dag hedder COO i diagrammet. Tiltalte 1 er hans chef. Person 3 var tidligere ansvarlig for Økonomi/IT. Det er i dag Person 4, der er ansvarlig for området ”Forretningsudvikling” . Inden Person 4 var Person 5, der var ansvarlig for forretningsudvikling. Produktionsdirektøren er i dag Person 6, og inden ham var det Person 7. Den kommercielle direktør er i dag Person 8. Tiltalte 2 har været ansat som salgsdirektør, men stoppede for ca. 3,5 år siden. Vidne 1 har været ansat i salgs-teamet. Person 9 er ansat som leder inden for kvalitet.

Han har ”åben dør” , og de ansatte kan altid komme til ham med problemer. Han har skemalagte ”one to one” -samtaler med sine underdirektører, hvor de hver anden uge gennemgår, hvad der sker i virksomheden.

Udover hovedkontoret har Tiltalte A/S tre lokationer i Danmark, og de har tre lokationer i Sverige.

Han er på Tiltalte A/S' produktionsfaciliteter mindst to gange om året, hvor han fortæller om, hvad der sker i virksomheden. Derudover er han der, hvis der er behov. Det meste af organisation er på hovedkontoret i By 2.

Fødevarestyrelsen har et kontor hos Tiltalte A/S i By 1, men de besøger også Tiltalte A/S' øvrige lokationer, når der er kontrol.

I forhold til at håndtere kvalitet og fødevaresikkerheden er Tiltalte A/S en meget moden organisation. Mange af deres specialister har stor erfaring, og det er betryggende at vide, at der sidder nogle dygtige mennesker i organisationen.

I forretningsområdet ”Kvalitet” ligger blandt andet fortolkning af biproduktforordningen. Grunden til, at produktionsdirektøren i bilag C-1-3-1-B har transport under sig, er, at det reelt er ”supply chain” , som det også hedder i dag. Opsamling af råvarer og videre leverancer ligger i produktionsdirektørens område, men i forhold til afsætningen er der en grænseflade til salgsafdelingen.

I dag har Tiltalte A/S en ansat juridisk chef, som supplerer ind i kvalitetsarbejdet. Chefen for kvalitetsafdelingen, Person 9, ved meget om biproduktforordningen. Person 9 har p.t. været ansat i et par år i Tiltalte A/S, men hun har også tidligere været ansat i virksomheden.

Deres organisation er i dag lignende den, der ses i bilag i C-1-3-1-B, men den er ikke helt magen til. I dag referer den kommercielle direktør ikke til produktionsdirektøren, og det tvivler han også på har været tilfældet tidligere. Derfor er bilag C-1-3-1-B formentlig ikke korrekt på dette punkt.

Den kommercielle direktørs rolle er et fuldt kommercielt ansvar for råvarer ind i virksomheden og slutprodukter ud af virksomheden. Tiltalte A/S har samlet set flere tusinde kunder og leverandører, og deres kommercielle direktør har et fuldt ansvar for disse leverandører og kunder. Nogle gange kalder Tiltalte A/S også deres leverandører for kunder, da de også yder en service overfor dem.

Produktionsdirektøren er Person 7. Han ved ikke, om Person 10 er Person 7's forgænger.

Hvis Tiltalte A/S forelægger noget for Fødevarestyrelsen, som Tiltalte A/S er i tvivl om, er det korrekt, at de ofte får en rapport med et svar. Han ved ikke, hvordan en sådan rapport ser ud. Han vil tro, at det er fordi, at Fødevarestyrelsen som myndighed skal registrere, hvad de udtaler sig om, at de udarbejder en rapport. Det er hans kvalitetschef, der kalder det en ”rapport” . Han vil tro, at spørgsmål til Fødevarestyrelsen typisk bliver stillet skriftligt, men det kan formentlig også være mundtligt.

Tiltalte A/S sælger produktet i både kategori 1 og kategori 2 i Danmark og resten af Europa. Det kategori 2 kød, som Tiltalte A/S sælger i Danmark, er forarbejdet, hvilket vil sige, at det er lavet til gødning, når de sælger det. Når de sælger kategori 2 til resten af Europa, vil det være deres kunde, som forarbejder kødet, så det kan videresælges som gødning.

Produktsikkerhedsbladet i Bilag I-20, underbilag 51, er ikke et produktsikkerhedsblad, som han er bekendt med. Han har ikke set det pågældende produktsikkerhedsbland før hovedforhandlingen. Han ved ikke, hvornår produktsikkerhedsbladet var gældende fra.

Når kategori 2 mel bliver omdannet til gødning, kan der blive tilsat

forskellige mineraler. Produktet bliver lavet til piller, så det kan spredes ud med en gødningsmaskine.

Tiltalte 1Tiltalte 1 har forklaret, at han blev ansat ved Tiltalte A/S i 2009. Inden da havde han været ansat i forskellige stillinger ved Virksomhed 2, Virksomhed 3 og Virksomhed 1. Da han startede i Tiltalte A/S i 2009, blev han ansat som administrerende direktør.

Han er uddannet fra Handelshøjskolen i Aarhus med speciale i udenrigshandel. I starten af sin karriere har han navnlig arbejdet med salg og marketing. Senere har han navnlig arbejdet med strategiudvikling.

Forevist organisationsdiagram i bilag C-1-3-1-B har tiltalte forklaret, at han har set det pågældende diagram. Diagrammet viser organisationen i Tiltalte A/S, som den var fra ca. 2015 og frem. Inden da så organisationen ud, som på diagrammet i bilag C-1-3-1-A. Begge skitser af organisationsstrukturen er dog med det forbehold, at der altid løbende sker ændringer i en organisation, og de er derfor ikke nøjagtige.

Også inden 2015 havde han direktionen i Tiltalte A/S under sig.

Organisationsmæssigt var han placeret i toppen af figuren i bilag C-1-3-1-A. Den tekniske direktør hed dengang Person 11. Person 10 var produktionsdirektør. Person 3 var økonomidirektør. Person 5 var direktør for HR og forretningsudvikling. Tiltalte 2 var også i direktionen, men refererede til Person 12, der var direktør for internationale relationer og legal affairs.

Tiltalte 2 var salgsdirektør i Tiltalte A/S og samtidig ansvarlig for organisation i Sverige, herunder Tiltalte A/S' to fabrikker i Sverige. Salgsorganisationen i Tiltalte A/S refererede til Tiltalte 2. Vidne 5 var ansat under Tiltalte 2. Vidne 5 refererede direkte til Tiltalte 2. I starten af 2011 refererede Vidne 1 også til Tiltalte 2, men der skete muligvis ændringer i organisationen derefter. Tiltalte 2 havde ikke direkte reference til ham, men de talte selvfølgelig sammen, da Tiltalte 2 også var med i direktionen.

Der var flere forskellige personer i Tiltalte A/S, der var ansvarlige for juridiske forhold i Tiltalte A/S. Person 11, der var meget erfaren, var øverst ansvarlig for deres egenkontrol og kvalitetsstyring. Person 13 havde det daglige ansvar for kvalitetskontrol, og hun var i tæt kontakt med Fødevarestyrelsen. Person 13 refererede til Person 11, som så refererede til ham. Person 9 har også været ansvarlig for kvalitetssikring. Han kan ikke huske, hvornår Person 9 blev ansat i Tiltalte A/S. Person 9 har været ansat ad to omgange. Person 13 og hendes afdeling havde ofte møder med Fødevarestyrelsen. Der var mange i Tiltalte A/S' organisation, der løbende havde kontakt med Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen havde et kontor på Tiltalte A/S' fabrik i By 1. Han ved

ikke, om Fødevarestyrelsen var på kontoret i By 1 hver dag. Han havde ikke selv kontakten med Fødevarestyrelsen.

Spørgsmål om biproduktforordningen ville primært høre til i Person 13's afdeling, men der var også andre personer i Tiltalte A/S, der var indblandet i det. Han ved ikke, hvordan ansvaret for dette område præcist var fordelt. Han blev ikke orienteret, da biproduktforordningen trådte i kraft.

COO’en i Tiltalte A/S er ansat til at tage sig af den daglige drift i selskabet. Person 14 var i starten den eneste person, som havde direkte reference til ham. Da han selv blev mere og mere involveret i arbejdet i Koncern, som Tiltalte A/S hører under, blev der lagt mere ansvar over på COO’en i forhold til den daglige ledelse i Tiltalte A/S.

Da han blev ansat i Tiltalte A/S, var det fordi, han havde arbejdet meget med strategiudvikling. Han blev ansat for at fremtidssikre Tiltalte A/S' konkurrenceevne. Han havde ikke erfaring med forarbejdning af kød, som er Tiltalte A/S' primære forretningsområde.

I 2012 blev Tiltalte A/S delvis opkøbt af den tyske Koncern.

Organisationen, som er vist i bilag C-1-3-1-A, blev lavet i 2011 for at gøre klar til, at de kunne blive en del af Koncern. Koncerns internationale salgsgruppe ledes af en hollænder, der hedder Person 15.

I 2013 kom han med i Koncerns ”regional management” -gruppe, og i 2014 kom han med i Koncerns management committee, som er lige under koncernledelsen i Koncern. I 2015 blev han en del af koncernledelsen i Koncern.

Forevist bilag I-19, underbilag 30, e-mail af 26. marts 2015 fra Person 16, har tiltalte forklaret, at Person 16 er sekretær i Tiltalte A/S. E-mailen viser de yderligere områder i organisationen, som han på daværende tidspunkt fik ansvaret for. Når der henvises til Central- og Østeuropa, er det fordi, Tiltalte A/S havde købt flere yderligere kød- og benmelsfabrikker i Europa. Når der i e-mailen henvises til Rusland og Hviderusland, var det fordi, at Tiltalte A/S også havde en fabrik i Rusland og to fabrikker i Hviderusland, som han fik ansvaret for. Bioceval relaterer sig til fiskeindustrien, som han også fik ansvaret for. Forretningsområdet ecoMotion laver Biodisel, hvilket han også fik ansvaret for. Hans ansvarsområder blev dermed udvidet betydeligt i 2015. Han gik fra at have ansvaret for ca. 250 medarbejdere til 2.500 medarbejdere. De nye områder, som han fik ansvaret for, var også organiseret med en daglig leder, som havde ansvaret for den daglige drift. De daglige ledere havde en direktion under sig. Han var øverste leder på tværs af de pågældende forretningsområder.

I perioden fra 2011 til 2015 havde alle de enkelte underdirektører hvert deres ansvarsområde. Han havde løbende direktionsmøder med underdirektørerne for de enkelte forretningsområder. Han havde individuelle møder med de

enkelte underdirektører om deres ansvarsområder. Møderne var hver anden uge eller månedsvis. Hvis han oplevede, at der var problemstillinger, som skulle løses, kunne han tale med de enkelte underdirektører om det. Særligt hvis det omhandlede selve Koncern eller godkendelser af investeringer over et vist beløb, var han inde over, og han skulle godkende eventuelle beslutninger.

I 2015 blev Person 14 ansat som COO i Tiltalte A/S. Person 14 kom fra en stilling i Danisco og havde en god baggrund i forhold til varetagelse af stillingen i Tiltalte A/S. Person 14 var ansat fra 2015 til 2018.

Forevist bilag I-19, underbilag 32 og 32.1, e-mail af 17. august 2012 og compliance guidelines, har tiltalte forklaret, at Tiltalte A/S var blevet en del af Koncern, og Koncern havde et compliance-system, som Tiltalte A/S ville indføre, så snart de blev en del af Koncern. Også inden da havde Tiltalte A/S altid overholdt gældende regler. Tiltalte A/S havde en dialog med Koncern om, hvordan de implementerede Koncerns compliance-programmer. Der findes også en dansk udgave af deres ”compliance guidelines” .

Forevist bilag I-19, underbilag 31, har tiltalte forklaret, at det viser en udrulningsplan for deres compliance-program. Deres compliance guidelines blev sendt ud i 2013, og alle fik materialet til gennemlæsning. De havde også ledergruppemøder, hvor de diskuterede ”Corporate Compliance” gennem årene. Nye ansatte skulle skrive under på, at de havde læst compliance guidelines.

I starten var det Person 11, der var ansvarlig for egen kontrol. Person 11 havde ansat Person 13, som arbejdede med biproduktforordningen. Vidne 1 var også involveret i området, og de havde løbende møder med Fødevarestyrelsen. Han fik ikke selv referater fra møderne med Fødevarestyrelsen.

Der er meget lovgivning i deres branche, som Tiltalte A/S skal navigere i. Tiltalte A/S havde en lovgivningsgruppe, der var samlet af Person 12, som også var i direktionen.

Tiltalte A/S benytter et kvalitetsstyringssystem, der definerer alle de processer, der er i virksomheden. Kvalitetsstyringssystemet er godkendt efter en international ISO-standard.

Han har ikke selv teknisk indsigt, men han har altid haft tillid til, at organisationen virkede, og at de havde de rette kompetencer i organisationen. Hvis der var tvivlsspørgsmål, om lovgivning og fødevaresikkerhed, var og er Tiltalte A/S løbende i dialog med Fødevarestyrelsen. Tiltalte A/S er også løbende i dialog med Landbrug & Fødevarer og europæiske brancheorganisationer om lovgivningsspørgsmål. Han har aldrig hørt, at der skulle være problemer på det genelle plan i virksomheden vedrørende

overholdelse af lovgivning.

Han er ikke inde i de tekniske detaljer om, hvordan eksempelvis benmel bliver til gødning. Helt overordnet kommer råvarerne eksempelvis ind i deres fabrik i By 1, hvorefter råvarerne bliver steriliseret og lavet til gødning.

Nogle råvarer betaler Tiltalte A/S for at få ind til fabrikkerne, og andre råvarer får de penge for at afhente. Det er forskelligt over tid, om Tiltalte A/S betaler eller får betaling for varerne. For kategori 2 kan det blandt andet også afhænge af, hvad det er for en type kategori 2 kød. Der er tale om et ”commodity market” , hvor prissætningen bliver fastsat på baggrund af udbud og efterspørgsel. Prissætningen kan derfor ændre sig over tid. Tiltalte A/S får meldinger fra andre dele af koncernen i Koncern om prissætningen i forskellige lande. Der er tale om et ”bulk marked” . Man kan ikke ud fra prisen på et bestemt tidspunkt beregne, hvad prisen har været i en 7 års periode, da priserne svinger meget.

Han kan ikke huske, hvornår Person 9 overtog ansvarsområdet for egenkontrol, og han ved ikke, om der har været et overlap mellem Person 9 og Person 13 i forhold til ansvaret dette område.

Person 17 var ansat i Tiltalte A/S som kommerciel direktør i 2015. Han vil tro, at Person 17 stoppede i 2018, men det er han usikker på. Person 17 blev afløst af Person 8. Den funktion, som Person 17 havde, var ikke svarende til den, som Person 12 havde. Det var Person 14, der ansatte Person 17, som både havde ansvaret for råvarer og færdigvarer. Person 13 har en ph.d., men han ved ikke i hvad, eller hvad hun er udannet som.

Han har aldrig haft noget med Tiltalte 3 at gøre, og han har ikke set hende før, at de mødtes under hovedforhandlingen.

Navnet ”Ibratas Trading” stødte han på den 27. marts 2012, da han blev kontaktet af Person 18, som var daværende administrerende direktør i Koncern og senere bestyrelsesformand. Person 18 var blevet kontaktet af Ibratas Trading, som ville købe varer af Koncern og Tiltalte A/S. Person 18 bad ham tjekke op på, at alt foregik, som det skulle.

Forevist bilag I-19, underbilag 24, side 1-3, e-mails af 11. januar 2012 til 27. marts 2012 angående henvendelse fra Person 19, har tiltalte forklaret, at det er den henvendelse, som Person 18 fik, og som han ville tale med ham om. Person 20 var sekretær for Person 18.

Forevist e-mailkorrespondance i bilag I-19, underbilag 26 og 27, har tiltalte forklaret, at baggrunden for korrespondancen var, han ville være sikker på, at der ikke foregik noget forkert. Han tog derfor kontakt til Tiltalte 2 for at høre, hvad det var for noget. Han talte med Tiltalte 2 om sagen, men han

kan ikke huske, om de mødtes fysisk, eller om de kun talte over telefonen. Han sagde til Tiltalte 2, at det så underligt ud, og at Tiltalte 2 skulle tale med Vidne 5 om det. Han ved ikke, om Tiltalte A/S på daværende tidspunkt solgte varer til Ibratras Trading, og han kan ikke huske, om han spurgte Tiltalte 2 ind til det. Han vil tro, at han regnede med, at de havde handel med Ibratras Trading, da han ville sikre sig, at der ikke var blevet solgt noget, der var forkert. Han vil tro, at Tiltalte A/S i 2012 solgte kategori 2 kød uden for EU, men det var ikke noget, som han var direkte involveret i. Han ved ikke, om det er ham selv, der lavede understregningen i den tekst, som han videresendte til Tiltalte 2. Han gik ud fra, at alt hvad Tiltalte A/S solgte uden for EU var lovligt at eksportere. Han var ikke selv inde i detaljerne om tilladelser og lovgivning. På baggrund af korrespondancen ville han tjekke, at den eventuelle samhandel, som Tiltalte A/S havde med Ibratras Trading, var lovlig. Han fik svar fra Tiltalte 2, som skrev, at han havde kontaktet Vidne 5 og Person 15. Han fik at vide, at Person 15 havde været i kontakt med Ibratras Trading. Det var hans opfattelse, at Tiltalte 2 kontakterede Vidne 5 for at sikre, at alt var i orden. Det var derefter hans opfattelse, at der var taget hånd om sagen, og at alt var foregået, som det skulle.

Forevist bilag I-19, underbilag 28, e-mails af 27. og 28 marts 2012 mellem Person 15 og Person 19, har tiltalte forklaret, at da han modtog de pågældende e-mails den 28. marts 2012 fra Vidne 5, gik han ud fra, at der var styr på problematikken. Dertil kom, at Person 15 også var gået ind i sagen. Han gik ud fra, at det ville blive håndteret korrekt.

Det var hans forståelse, at det ikke var ulovligt at sælge de omhandlede produkter ud af EU, da de havde fået de tilladelser, som der skulle være. Han sendte teksten med, at man ikke måtte sælge ud af EU videre, for at være sikker på, at der var styr på det. Han ville være sikker på, at der ikke var eksporteret kategori 2 kød, uden at de havde de nødvendige tilladelser.

Den 29. april 2013 fik han en besked fra Person 15, som skrev, at der ikke var nogle af deres produkter i kategori 2, som var kommet et forkert sted hen. Der var også en anden korrespondance fra august 2012, hvor det blev drøftet, at det ikke var på grund af hindringer i lovgivningen, at Tiltalte A/S ikke længere ville sælge kategori 2 kød uden for EU, men derimod fordi at det var svært at kontrollere, at produktet kun blev brugt til lovlige formål, når det først var blevet eksporteret uden for EU.

Da han blev forelagt den mulige problematik om eksport af kategori 2 kød, sørgede han for, at sagen bliver sendt videre til dem, som havde ansvaret og ekspertisen på området. Derefter gik han ud fra, at der var blevet taget hånd om det. Når han delegerer noget videre i organisationen, vil han få en tilbagemelding, hvis problemstillingen ikke bliver løst. Han forventer kun at høre noget igen, hvis der er yderligere problemer, som han skal involveres i.

Der er også i salgsafdelingen en ”matrix-organisation” , hvilket betyder, der er flere forskellige referencepunkter på tværs af Koncern-organisationen.

Person 18 var administrerende direktør i Koncern. Person 15 var international salgsdirektør. Da de arbejdede i en matrix-organisation, og Person 15 var gået ind i sagen, var det Person 15, som havde ansvaret for sagen sammen med salgsorganisationen. Han ville ikke selv forvente at høre yderligere, hvis der ikke var problemer.

Forevist e-mails i bilag B-1-22, underbilag 8, side 125 i den digitale fil, har tiltalte forklaret, at han kan huske, at han havde et møde med Person 18 hvor det blev drøftet, at de fremadrettet ville stoppe med at eksportere kategori 2 kød ud af EU, da der uden for EU var en risiko for, at kunden ville bruge kødet til andet end gødning. Der er er en fejl i den danske oversættelse af den pågældende e-mail, hvor der står ”da der foreligger en risiko for” . Det burde i stedet oversættes med ”for ikke at løbe nogen risiko for” . Den risiko, som der blev skrevet om, var ikke en sundhedsmæssig eller helbredsmæssig risiko, men nærmere en risiko for koncernens omdømme og brand, hvis deres produkt blev anvendt til noget forkert af deres kunder, eksempelvis ved at blande kategori 2 kød til gødning i foderstof. Ham bekendt vil der ikke være en sundhedsmæssig risiko ved dette.

Forevist tabel på side 128 i den digitale fil har tiltalte forklaret, at han fik tabellen fra salgsafdelingen, som Tiltalte 2 havde ansvaret for. Han ved ikke, hvem der sendte ham tabellen. Tabellen viser blandt andet, hvilke kunder, der købte kategori 2 kød af dem. Han ved ikke, om ”delivery country” i tabellen skal forstås som det land, som Tiltalte A/S leverede til. Deres fokus var dengang at undersøge, hvor store mængder af produktet Tiltalte A/S leverede uden for EU. I den øverste ramme, hvor der står ”open contracts” og ”quantity for delivery” , er der angivet de mængder, som Tiltalte A/S havde kontrakter på, og som endnu ikke var blevet leveret. Når der står ”expiry” i tabellen, er det, hvornår kontrakten udløb. ”Unit price” henviser til prisen på produktet. Under punktet ”expected turnover year 2013” kan man se, hvilken pris Tiltalte A/S dengang forventede at kunne sælge produktet for inden for EU og uden for EU. Der var tale om et øjebliksbillede, hvor det ses, at prisen inden for EU på daværende tidspunkt var lavere, end hvis de eksporterede uden for EU. Når han i e-mailen af 23. august 2012 skrev, at de ville få en omsætning pr. år på 500.000 euro mindre, hvis de stoppede med at sælge til tredjelande, så var det på baggrund af beregningerne i tabellen og fordi, at han forinden havde drøftet spørgsmålet med Person 18. Når der i tabellen står forskellige ”unit price” afhængig af modtager af produktet, så ved han ikke, hvorfor der konkret er forskel på enhedspriserne i tabellen. Priserne svinger. Han har bare videregivet den information, som han fik.

Det er korrekt, at det var Tiltalte A/S' plan at gennemføre de indgåede kontrakter, selvom de ikke med sikkerhed kunne udelukke, at produkterne

ikke ville blive brugt til gødning af modtageren. Han og Tiltalte A/S var af den opfattelse, at eksporterne var lovlige, og at de havde de fornødne tilladelser. For en sikkerheds skyld ville de alligevel stoppe med at eksportere kategori 2 uden for EU, da de ikke kunne vide med sikkerhed, hvad kunden ville bruge produktet til.

Han ved ikke, hvad Person 18 mente med, at prisdifferencen var en stærk indikator. Det kan godt være, at det er fordi, at kunden ville bruge produktet til andet end gødning, at de ville betale mere. Deres udgangspunkt var, at de ville honorere de kontrakter, som de havde indgået, men at de fremadrettet ville stoppe salg uden for EU, så der ikke var nogen risiko. Det var hans opfattelse, at Tiltalte A/S efter 2012 ikke længere skulle sælge kategori 2 kød uden for EU.

I 2013 fik han en e-mail fra Person 15 om, at der ikke var noget af deres kategori 2 mel, som var endt de forkerte steder. I den forbindelse kunne ”forkerte steder” være dyrefoder.

Der var ingen, som i den pågældende periode var provisionslønnede. Han og de andre direktører fik fast løn.

Han ved ikke, hvad Tiltalte A/S omsatte for i 2012, men det var formentlig omkring 1 mia. kr. En ændring i omsætningen på 500.000 euro ville ikke have den store betydning. Når han i e-mailen af 23. august 2012 henviste til 500.000 euro, så var det omsætning og ikke profit.

Første gang han hørte, at der kunne være problemer med nogle leverancer, var den 24. oktober 2016. Han blev gjort opmærksom på det af den daværende COO, Person 14, som sagde, at der havde været besøg fra Fødevarestyrelsen hos Tiltalte A/S, og at Fødevarestyrelsen havde stillet en masse spørgsmål. Person 14 sagde, at det var Fødevarestyrelsens opfattelse, at Tiltalte A/S havde solgt nogle varer til Portugal, hvor de ikke har haft de rette dokumenter på plads.

Forevist e-mails af 21. til 27. oktober 2016 mellem Vidne 1, Person 14 og Tiltalte 2, bilag B-1-21, underbilag 11, den digitale fil side 117 til 120, har tiltalte forklaret, at de spørgsmål, der ses med rødt på side 120, er nogle, som han stillede. Han havde inden da fået at vide af Person 14, at de havde haft besøg af politiet, hvilket han havde nogle spørgsmål til. Han ville gerne vide, hvorfor Tiltalte A/S havde haft besøg af politiet, og han ville gerne forstå sagen, hvis han blev kontaktet af politiet eller fik spørgsmål til sagen. Da han fik svarene, der ses på side 119 i den digitale fil, tog han en snak med Person 14 om det. Han ville undersøge, om der var noget, som Tiltalte A/S burde gøre. Det blev konkluderet, at der ikke var noget, de skulle gøre, da der var blevet begået en menneskelig fejl vedrørende dokumentation, og da Tiltalte A/S efterfølgende havde fået en ny procedure, så der ikke fremadrettet ville blive begået lignende fejl. Alle de relevante personer havde været

involveret, og han gik derfor ud fra, at der ikke var mere, som han skulle gøre.

Da der bliver ransaget hos Tiltalte A/S i maj 2017 var han ikke på virksomheden. Han blev kontaktet af Person 3, der var økonomidirektør. Han syntes, at det lød voldsomt, at politiet havde ransaget hos Tiltalte A/S. Han gik dengang ud fra, at sagen angik manglende ”traces” på leverancerne til Portugal. Tiltalte A/S kontaktede derefter deres advokat for at finde ud af, om der var noget, de skulle gøre på en bestemt måde. De lavede også en intern koordinationsgruppe bestående af blandt andre Person 3 til at håndtere sagen. I det omfang der var behov, orienterede koordinationsgruppen ham om sagen.

Tiltalte 2Tiltalte 2 har forklaret, at han startede i Tiltalte A/S i 2007, hvor han skulle være ansvarlig for markedsføringen af biodiesel, der var et nyt forretningsområde i virksomheden. I 2009 gik Tiltalte A/S' tidligere salgsdirektør for forretningsområderne fedt, protein og blod på pension. Han overtog derefter ansvaret for salget af disse produkter i 2009. Det betød, at han i 2009 blev salgsdirektør for den afdeling, der solgte kategori 2-produkter. Han stoppede i virksomheden for 3 år siden på grund af alder.

Da han blev salgsdirektør i 2009, kom der en ny organisation, og de ansatte Vidne 1, Vidne 5 og Person 21. Vidne 5 var ansvarlig for melprodukterne i kategori 2 og 3 til både Danmark og udlandet. Person 21 var ansvarlig for blodprodukterne. Vidne 1 var ansvarlig for de interne ting, såsom kontrakter m.v. Han havde selv et stort ansvarsområde med blandt andet ansvar for indkøb og salg af fedtprodukterne, salget af biodiesel, produkter i kategori 1, som skulle gå til forbrænding, forarbejdningsfabrikkerne i Sverige og salget til pelsdyrskunder i Finland. Han sad i bestyrelsen i det svenske selskab, og han var var ansvarlig for salget af produkter i kategori 2 til produktion af gødning i Sverige.

Inden han blev ansat i Tiltalte A/S, var han administrerende direktør Udenlandsk virksomhed AB. Han har også været bestyrelsesmedlem i flere virksomheder i Sverige, som arbejder med gødning og landbrug. Efter han blev ansat i Tiltalte A/S, fortsatte han med sine bestyrelsesposter. Han har gennem sit arbejde inden for branchen stort kendskab til animalske biprodukter.

I perioden fra 2011 til 2015 refererede han til Person 11. For så vidt angår de svenske forretningsområder refererede han til Person 12. I relation til salget af protein og fedt var han med i direktionen i Danmark, hvor han, for så vidt angår de danske forhold, refererede til Tiltalte 1.

Fra 2015 refererede han til Person 17. Person 17 blev ansat i slutningen af sommeren 2015. Ved udgangen af 2017 blev Person 17

afløst af Person 8. Han og Person 17 drøftede ofte, hvad der skete i salgsafdelingen. De havde månedligt møder, hvor de gennemgik alt, hvad de dukkede op. De havde også løbende uformelle samtaler. Ved månedsmøderne deltog Person 17, Vidne 5, Vidne 1 og Person 21. Til månedsmøderne havde de en dagsorden, og mødedeltagerne kom med input på deres respektive områder. Der blev lavet mødereferater. Så vidt han husker, var det Vidne 1, der lavede mødereferater.

Person 13 og Person 9 refererede ikke til ham, men de var med til nogle af de møder, som de havde i afdelingen. Person 13 og Person 9 var ikke altid med på møderne, men de blev inviteret, når der var emner på dagsordenen, hvor de var relevante mødedeltagere. Person 11 var ikke med på deres månedsmøder. Person 13 refererede til Person 11.

Han har mødt Tiltalte 3 i forbindelse med sit arbejde hos Tiltalte A/S. Han lærte Tiltalte 3 at kende gennem den tidligere salgsdirektør.

Fødevarestyrelsen havde kontor på Tiltalte A/S' fabrik i By 1. For det meste var han selv på kontoret i By 2. Han har mødt Vidne 9 og Vidne 8 fra Fødevarestyrelsen. Det var gennem en længere periode, at Vidne 9 var på deres kontor i By 1, og han vil tro, at hun stadig er der.

I den periode, hvor han har været ansvarlig for salg i Tiltalte A/S, er han ikke bekendt med, om der har været andre end Vidne 9 og Vidne 8 fra Fødevarestyrelsen, der har været hos virksomheden. Han er bekendt med, at der ofte var møder mellem Tiltalte A/S og Fødevarestyrelsen. Han deltog ikke selv i møderne, men han fik referater fra møderne. Det var lidt forskelligt, hvem der deltog i møderne med Fødevarestyrelsen, men fra salgsafdelingen var det mest Vidne 1 og Vidne 5.

Fødevarestyrelsens fulgte blandt andet op på Tiltalte A/S' egenkontrol, de kontrollerede fabrikkerne, og de var involveret i dokumentationen, når produkter skulle sendes til udlandet. Han kendte på et overordnet plan til det regelsæt, som Fødevarestyrelsen skulle følge op på, men han var ikke direkte involveret i arbejdet med Fødevarestyrelsen. Det var deres ”back office” -funktioner, som havde samarbejdet med Fødevarestyrelsen. Når han henviser til ”back office” -funktioner, kunne det blandt andet være Vidne 1. Hvis der var tvivlsspørgsmål, gik det gennem ”back office” og til Fødevarestyrelsen. Han har ikke selv været med til kontroller med Fødevarestyrelsen.

Hvis Tiltalte A/S havde fået svar på et spørgsmål, som de havde stillet Fødevarestyrelsen, ville det være naturligt enten at følge op på problematikken og gengive svaret på et møde, eller alternativt at sende Fødevarestyrelsens svar ud i organisationen i en e-mail.

Han var normalt på Tiltalte A/S' kontor i By 2 fra tirsdag til torsdag. Vidne 9 fra Fødevarestyrelsen så han ofte i By 2, selvom hun havde sin faste plads i By 1. Han kan ikke sige, hvor mange timer om ugen, at Fødevarestyrelsen var på Tiltalte A/S' kontor.

Om mandagen og fredagen sad han oftest på Udenlandsk virksomhed ABs kontor i Sverige. Når han var på Udenlandsk virksomhed ABs kontor, arbejdede han også med ting, der relaterede sig til Tiltalte A/S og omvendt. Han havde en computer fra hver virksomhed, og han arbejdede med det, som skulle have højeste prioritet, uanset hvilken lokation han var på.

Hvis Vidne 1 eller andre har haft møder med Fødevarestyrelsen, tror han ikke, at de lavede referater af alt, hvad der blev drøftet. Der kan godt have været mindre spørgsmål, der ikke er lavet referater om. Han blev ikke selv involveret i småting.

Det var Vidne 5, der havde ansvaret for salget af produkter i kategori 1 og 2 til udlandet. Han havde selv ansvaret for dette område i starten, men overdrog arbejdet til Vidne 5. Inden ansvaret blev overdraget til Vidne 5, var der en introduktionsperiode. Nogle gange tog han og Vidne 5 ud for at besøge en kunde sammen. Han var bekendt med de kunder, der i starten blev overført til Vidne 5's ansvarsområde, men med tiden havde han ikke længere indsigt i kundekredsen. Det var inden for Vidne 5's ansvarsområde selv at skaffe nye kunder og indgå aftaler med dem. Hvis der kom nye kunder i virksomheden, ville de som udgangspunkt snakke om det på salgsmøderne.

Ibratras Trading var en gammel kunde i Tiltalte A/S, og da han blev ansvarlig for salg i 2009, overtog han selv kunden fra den tidligere salgsdirektør. Han kan ikke huske, hvad de solgte til Ibratras Trading, men han kan godt forestille sig, at de solgte kategori 2 kød, da Tiltalte A/S formentlig ikke havde andre produkter, der var relevante at sælge til den pågældende kunde. Han videregav selv ansvaret for kunderelationen med Ibratas Trading til Vidne 5. Ibratras Trading var et selskab fra Bangladesh. Han kan ikke huske, om Ibratas Trading var en stor kunde.

Han fik kendskab til Virksomhed ApS og Tiltalte 3 gennem Person 22, der tidligere havde været ansvarlig for salg. Virksomhed ApS var også en gammel kunde hos Tiltalte A/S. Virksomhed ApS havde været kunde siden ca. 2002. Han har personligt mødt Tiltalte 3. Han mindes, at det var produkter i kategori 2 og 3, som Virksomhed ApS købte fra Tiltalte A/S. Tiltalte A/S solgte produkterne til Virksomhed ApS, som så eksportere dem til Rusland.

Han var bekendt med, at biproduktforordningen trådte i kraft i 2011. I år 2000 og nogle år frem var markedet for animalske biprodukter lukket, og man måtte ikke sælge noget på grund af BSE-krisen. En svensk dyrlæge ved

navn Person 23 har været drivkraft i forhold til et få biproduktforordningen på plads. Da biproduktforordningen fik betydning for markedet for animalske biprodukter, er han bekendt med, at der har været gennemgange af forordningen med de relevante brancher i Sverige.

Da biproduktforordningen trådte i kraft den 4. marts 2011, var Tiltalte A/S i dialog med Fødevarestyrelsen om forordningen. Tiltalte A/S drøftede også forordningen på møder med Fødevarestyrelsen. Han vil ikke sige, at der skete ændringer i forretningsgangene hos Tiltalte A/S, efter biproduktforordningen trådte i kraft, men Tiltalte A/S tydeliggjorde, hvordan eksempelvis eksport til Bangladesh skulle håndteres, og de havde en dialog med Fødevarestyrelsen herom. Tiltalte A/S havde allerede i 2011 aftaler med kunder i Bangladesh og Rusland, og de havde drøftelser med Fødevarestyrelsen om, hvad de skulle gøre, når biproduktforordningen trådte i kraft. Det tætte samarbejde med Fødevarestyrelsen var meget vigtigt i den henseende. Han kan ikke huske i detaljer, hvad de drøftede med Fødevarestyrelsen, men de drøftede eksporten af produkter i kategori 2. Tiltalte A/S fik grønt lys af Fødevarestyrelsen til, at de kunne eksportere kategori 2 og 3 til Rusland og Bangladesh. Hvis de ikke havde fået grønt lys til eksporterne fra Fødevarestyrelsen, så havde de ikke gjort det. Han vil tro, at det var Vidne 1 og Vidne 5, der havde dialogen med Fødevarestyrelsen om eksporterne. Vidne 1 og Vidne 5 har sagt til ham, at Fødevarestyrelsen har givet grønt lys til eksporterne. Der var også e-mailkorrespondance, hvoraf fremgik, at Fødevarestyrelsen havde givet grønt lys til eksport af kategori 2 og 3 til Rusland og Bangladesh.

Vidne 1 og Vidne 5 har fortalt ham, at det blev drøftet med Fødevarestyrelsen, hvad det var for noget dokumentation, der skulle ledsage forsendelserne til Rusland og Bangladesh. Ham bekendt havde Tiltalte A/S fået de nødvendige tilladelser til eksporterne. Han har ikke hørt om, at Fødevarestyrelsen på et senere tidspunkt skulle have sagt, at Tiltalte A/S ikke længere måtte eksportere kategori 2 kød til Rusland og Bangladesh.

Forevist bilag I-6-5, den digitale fil side 415-416, har tiltalte forklaret, han og Tiltalte 1 havde en drøftelse, efter Tiltalte 1 sendte det udklip, der ses på side 416 i den digitale fil. Det var hans opfattelse, at forholdet angik kød og benmel i kategori 3, og det virkede derfor som om, Ibratas Trading ikke havde styr på biproduktforordningen. Når der henvises til kød- og benmel, vil det være kategori 3, der henvises til. Henvises der alene til kødmel, vil det være kategori 2.

Forevist e-mail af 23. august 2012 mellem Tiltalte 1 og Person 18, den digitale fil side 127, har tiltalte forklaret, at C2 efter hans opfattelse er kødmel, hvilket vil sige kategori 2. Hans vurdering var, at Tiltalte A/S havde alle tilladelser på plads, men hvis der var tvivl om, hvad aftagerleddet ville bruge produktet til, så måtte de selvfølgelig overveje, om det var en type kunde, som de ville have. Efter drøftelse med Tiltalte 1 og Koncern blev de

enige om, at de ville opfylde kontrakten med Ibratas Trading. Den sidste leverance kom afsted i slutningen af 2012 eller i januar 2013. Det var hans opfattelse, at korrespondancen i august 2012 alene angik Ibratas Trading i Bangladesh og ikke havde noget med Rusland at gøre. De talte ikke om Rusland. Han er ikke enig med Tiltalte 1 i, at de blev enige om at stoppe eksporten til både Rusland og Bangladesh.

Han vil tro, at Vidne 1 har lavet tabellen på side 128 i den digitale fil. Det var formentlig ham, der bad Vidne 1 lave tabellen.

Biproduktforordningen er alene gældende i EU. Når man taler om eksempelvis Asien eller USA, er der en helt anden regulering. I mange lande uden for EU må man godt blande kategori 2 og 3, og til dels også kategori 1, og sælge det på verdensmarkedet.

Tiltalte A/S' eksport til Rusland er gået gennem Virksomhed ApS.

Efter Tiltalte A/S havde haft politiet på besøg, ville de genbesøge reglerne, og de kom igen i dialog med Fødevarestyrelsen. Han kan ikke huske, hvad der præcist skete, men konklusionen blev, at Virksomhed ApS ville finde en aftager inden for EU, hvorefter Virksomhed ApS begyndte at sælge Tiltalte A/S' produkter til en kunde i Litauen i stedet for Rusland. I Litauen blev produktet lavet til gødning. Det var formentlig omkring 2017, at de stoppede med at eksportere til Rusland og i stedet sendte produkterne til Litauen gennem Virksomhed ApS. Han er dog usikker på årstallet.

Forevist e-mail af 8. maj 2013 fra Vidne 5 til Tiltalte 3, den digitale fil side 17, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvorfor Vidne 5 skrev sådan i 2013.

I forbindelse med politianmeldelsen blev han bekendt med, at Fødevarestyrelsen havde interesse for Tiltalte A/S. Vidne 1 og Vidne 5 blev afhørt af politiet, og han talte med dem om det.

Der var et salgsmøde, hvor han spurgte Vidne 1 og Vidne 5 om, hvordan det var med ”traces” på produkter solgt til Portugal. De fandt ud af, at der ved en fejl ikke havde været ”traces” på leverancerne til Portugal, hvilket derefter blev korrigeret.

Tiltalte A/S stoppede med at sælge til Ibratras Trading omkring januar 2013, da der var et ønske fra ledelsen i Tiltalte A/S om at stoppe samhandlen.

Efterfølgende er han mødtes med en repræsentant fra Ibratras Trading på årlige møder i brancheforeningen. Han kan ikke huske, om han har mødt Person 24 fra Ibratras Trading i Bangkok.

Forevist e-mail af 19. marts 2015, den digitale fil side 286 og 287, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han har været et sådant møde i Bangkok.

Forevist e-mail af 19. marts 2015, den digitale fil side 288 og 289, har tiltalte forklaret, det godt kan passe, at han forsøgte at bevare kontakten til kunden, selvom Tiltalte A/S ikke længere solgte til Ibratas Trading. Det er altid godt at have forbindelser, og det kunne være relevant at genoptage samhandlen, hvis lovgivningen ændrede sig.

Forevist e-mail af 17. juli 2015, den digitale fil side 293, har tiltalte forklaret, at det er helt normalt, at man får den slags hilsner fra tidligere samhandelspartnere, også selvom de aktuelt ikke længere handlede sammen. Det kunne godt være, at der ville komme nye samhandelsmuligheder i fremtiden.

Forevist e-mail af 22. juli 2015, den digitale fil side 295, har tiltalte forklaret, at han ikke tog imod invitationen til Person 24's søsters bryllup, og han blev noget overrasket, da han fik invitationen. Det kan være et kulturelt spørgsmål, at der arrangeres store bryllupper. Han havde ingen interesse i at tage med til brylluppet. De havde ingen samhandel med Ibratas Trading på det tidspunkt.

Forevist e-mail af 3. august 2015, den digitale fil side 296, har tiltalte forklaret, at han syntes, at det var mærkeligt, at han fik invitationen, og at han derfor videresendte invitationen til Vidne 5.

Han kender personen, der står bag Udenlandsk virksomhed, og han har mødt ham nogle gange. Det er en lille branche, og de kommer til de samme kongresser. Det var Udenlandsk virksomhed, der var Tiltalte A/S' handelspartner i Portugal. Han har ikke kendskab til, om Udenlandsk virksomhed og Ibratras Trading har haft noget med hinanden at gøre.

Tiltalte 3Tiltalte 3 har forklaret, at hun har været direktør i Virksomhed ApS. Virksomhed ApS var en trading-virksomhed, hvilet betyder, virksomheden var et forbindelsesled mellem producenter og aftagere. Udover hende havde Virksomhed ApS ansat en bogholder på timebasis, og der var tilknyttet en IT-ansvarlig. Derudover var der ingen ansatte i Virksomhed ApS. I den sidste del af gerningsperioden var det kun hende, der arbejdede i Virksomhed ApS. I september 2019 indgav hun en begæring om, at Virksomhed ApS blev taget under konkurs. Virksomheden havde på det tidspunkt haft underskud i flere år, og hun var chokeret, efter Virksomhed ApS havde haft besøg af politiet.

Da hun startede i Virksomhed ApS i 1990’erne, var hun ansat i virksomheden som ”sales manager” . Virksomhed ApS var dengang ejet af to andre. Hun blev ansat blandt andet fordi, at hun kunne tale russisk, og Virksomhed ApS ville gerne ind på det russiske marked. Hun taler fire forskellige sprog, og har arbejdet med afsætning i flere lande. Den 1. november 2005 overtog hun ejerskabet af Virksomhed ApS.

Hun har primært arbejdet med handel med fødevarer. Det var derfor en undtagelse, da hun indgik et samarbejde med Tiltalte A/S. Da hun startede i Virksomhed ApS, havde hun ingen erfaring med fødevarer. Hendes baggrund er sprogvidenskab og undervisning. Hun har blandt andet undervist i tysk.

Samarbejdet mellem Tiltalte A/S og Virksomhed ApS kom i stand, efter der mellem år 2000 og 2002 havde været et stop for handlen med kød- og benmel. Der var derfor blevet ophobet en masse usolgte varer på det europæiske marked. I 2002 blev hun kontaktet om, hvorvidt hun kunne skaffe kød- og benmel. Hun ved ikke, om der var tale om kategori 2 produkter. Hun er bare formidler, og det er længe siden.

Aftalen med Tiltalte A/S blev indgået i 2002, og de havde et godt samarbejde gennem mange år.

Det var nogen i udlandet, som kontaktede hende, da de gerne ville købe kød-og benmel. Hendes opgave var at finde en sælger af kød- og benmel, og hun fandt derefter frem til Tiltalte A/S. Det var i første omgang mest Person 22 og Person 25 fra Tiltalte A/S, som hun havde den primære kontakt med. Hun var et mellemled, der forhandlede priser med Tiltalte A/S og med slutkunden. Der var ingen kontakt mellem Tiltalte A/S og kunden. Hun havde kontakt med Person 22 og Person 25, indtil Person 22 stoppede i 2009, hvorefter hendes kontakt i Tiltalte A/S primært var med Tiltalte 2 og Vidne 5. Hun har haft besøg af både Tiltalte 2 og Vidne 5 på sit kontor i København. Da Tiltalte 2 og Vidne 5 overtog kontakten til hende på vegne af Tiltalte A/S, fortsatte samarbejdet mellem Tiltalte A/S og Virksomhed ApS som hidtil. Det var stadig kød- og benmel, som hun formidlede for Tiltalte A/S. Hun havde et godt samarbejde med Tiltalte A/S.

Hun satte sig ikke ind i, hvilke regler der var gældende for handel med kød-og benmel. Det var hendes opfattelse, at det var producenten, Tiltalte A/S, som skulle have styr på reglerne. Hun var bare formidler og er ikke uddannet inden for området. Det har aldrig været hendes tanke, at hun skulle sætte sig ind i de juridiske regler. Det var hendes klare opfattelse, at det var Tiltalte A/S, der som producent skulle sætte sig ind i reglerne angående det produkt, som Tiltalte A/S solgte. Hun har aldrig søgt juridisk bistand. Hendes opgave var bare at formidle handlen mellem Tiltalte A/S og kunden. På møderne med Tiltalte 2 eller Vidne 5 har der aldrig været drøftet noget om regler eller tilladelser.

Virksomhed ApS blev aldrig ejer af produkterne, som de formidlede salget af. Hun skulle bare sørge for, at sælgerne sendte varerne til kunden. Hun fik købesummen fra kunden, som hun så videreoverførte til sælgeren med fradrag af en provision. Sådan har det fungeret siden 1990’erne.

Kommunikationen om, hvad kunden ville have leveret, var direkte mellem hende og kunden. Processen var, at hun indgik en aftale med kunden om kundens køb af varen, og hun indgik en aftale med Tiltalte A/S om Tiltalte A/S' salg

af varen. Hun solgte varerne ”ex warehouse” , hvilket vil sige, at hun ikke havde noget med forsendelse og levering at gøre. Hun havde heller ikke noget med forsikring af varerne at gøre. Det var køberne, der havde ansvaret, så snart varerne forlod Tiltalte A/S. Kunderne stod selv for transporten. Det ville være fra Tiltalte A/S i By 1 eller By 2, at kunden skulle sørge for at få varerne transporteret. Når hun først havde aftalt med kunden, hvad der skulle leveres, så sendte hun en faktura til kunden, og hun modtog en faktura fra Tiltalte A/S. Derefter var hendes arbejde i forbindelse med handlen færdig.

Vidne 2 var involveret i leveringen af produkterne fra Tiltalte A/S i By 1, og i By 2 var det en, der hed Person 26, som var involveret i leveringen. Vidne 2 og Person 26 stod blandt andet for, hvornår lastbilerne skulle hente produkterne på Tiltalte A/S' fabrik.

Hun er bekendt med, hvad MRN-dokumenter er for noget. MRN-dokumenter kaldes også udførelsesangivelser. Det er dokumentation, som skal udstedes af speditøren, når en vare skal ud af Danmark. Det var kundens speditør, der stod for MRN-dokumenterne i de handler, som Virksomhed ApS formidlede. Det var ikke noget, som hun havde med at gøre. Nogle gange fik hun kopier af MRN-dokumenterne tilsendt, så hun havde dem til sin sagsmappe.

Når der er handel mellem to danske firmaer, skal der betales moms. Når man sender produkter til udlandet, skal man ikke fakturere moms. Fra 2003 til 2014 blev momsen på handlerne med Tiltalte A/S håndteret således, at Tiltalte A/S fakturerede hende uden moms, da det var Tiltalte A/S, der var leverandør af produkterne. Det var Tiltalte A/S, der var angivet som afsender på MRN-dokumenterne, og kunden i udlandet var modtager. Derfor fakturerede Tiltalte A/S fra 2003 til 2014 Virksomhed ApS uden moms, selvom både Tiltalte A/S og Virksomhed ApS var danske virksomheder. Det fungerede godt, da Virksomhed ApS så ikke skulle belastes likviditetsmæssigt af momsen, som Virksomhed ApS først senere ville få retur fra SKAT.

I 2014 kom der et problem med momsen, da Tiltalte A/S' revisor sagde, at Tiltalte A/S skulle fakturere Virksomhed ApS inkl. moms, da Virksomhed ApS også var et dansk firma. Det ville belaste likviditeten i Virksomhed ApS, hvis hun skulle betale moms. Derefter aftale hun med Tiltalte A/S, at Tiltalte A/S i første omgang blev faktureret inkl. moms, men at hun fik kredit på et beløb svarende til momse på fakturaen. Beløbet svarende til momsen skulle hun først betale til Tiltalte A/S, når hun havde indberettet momsen til SKAT og fået den refunderet. På den måde blev Virksomhed ApS' likviditet ikke belastet af momsen. Aftalen om kredit på momsbeløbet lavede hun med Vidne 5.

Kunden i Rusland, som hun videresolgte Tiltalte A/S' produkter til, var Rus-terminal. Det var oprindeligt Rus-terminal, der kontaktede Virksomhed ApS med henblik på at få leveret kød- og benmel. Efter hun var blevet kontaktet af Rus-terminal, fandt hun frem til Tiltalte A/S, som hun rettede henvendelse til.

Aftalen mellem Virksomhed ApS og Rus-terminal var løbende. Hun vidste godt, at der fandtes forskellige kategorier af kød- og benmel. Hun vidste ikke, hvad de enkelte ordrer til kunden i Rusland bestod af. De kaldte det bare for kød- og benmel. Det var hendes opfattelse, at Tiltalte A/S havde styr på alt det mod godkendelser og certifikater. Hun var bekendt med, at Tiltalte A/S var i dialog med Fødevarestyrelsen, og hun ved, at der nogle gange kom en dyrlæge for at kontrollere de varer, som blev solgt gennem Virksomhed ApS. Hun var ikke bekendt med indholdet af biproduktforordningen, da forordningen trådte i kraft, men hun blev orienteret om, at der var noget lovgivning, der trådte i kraft omkring år 2011, og at der var visse restriktioner på eksport af produkter i kategori 2. Vidne 5 fra Tiltalte A/S havde sagt til hende, at produkter i kategori 2 kun måtte eksporteres ud af EU til brug for produktionen af gødning.

Det er korrekt, at hun i perioden fra den 19. juli 2012 til den 2. marts 2019 har hun formidlet salget til Rusland af kategori 2 og 3 kød for Tiltalte A/S. Hun blev orienteret om, at kategori 3 kød kom fra Tiltalte A/S i By 2, og at Tiltalte A/S lavede kategori 2 kød i By 1. Det, der kom fra By 2, var i ”big bags” . De produkter, der kom fra By 1, blev leveret løst i containere. Hun havde været på besøg hos Tiltalte A/S, hvor hun fik en historie om, hvad der blev produceret hvor.

Vidne 5 fra Tiltalte A/S bad hende i 2012 skaffe tilladelse fra de russiske myndigheder til, at Tiltalte A/S' kategori 2 kød kunne blive importeret til Rusland. Der blev givet en tilladelse hertil fra Rusland, som blev formelt oversat til dansk. Tiltalte A/S tog tilladelsen med til de danske myndigheder med henblik på også at indhente tilladelse til eksporten fra Danmark til Rusland. Processen vedrørende tilladelser foregik derefter i Tiltalte A/S-regi. Derefter fortsatte Tiltalte A/S og Virksomhed ApS med at levere kategori 2 kød til Rusland under navnet ”Tiltalte A/S organic” frem til 2016. Produktet ”Tiltalte A/S organic” blev solgt til brug for produktionen af gødning. Det var Tiltalte A/S, der kaldte produktet for ”organic” .

Det var hendes opfattelse, at det kun var eksport fra By 1, der kunne være et problem i forhold til biproduktforordningen og hvor der skulle indhentes tilladelser, da fabrikken i By 2 producerede kategori 3, som ikke var problematisk.

Den første tilladelse til at importere kategori 2 kød til Rusland skaffede Rus-terminal i 2012. Rus-terminal skaffede efterfølgende en ny tilladelse i 2013, som løb frem til 2016.

Hun havde ikke noget med de danske myndigheder at gøre i forhold til tilladelserne til eksport. Det stod Tiltalte A/S for. Hun var bare en slags ”postbud” i forhold til at skaffe tilladelsen fra de russiske myndigheder gennem Rus-terminal.

I 2016 fik hun at vide af Vidne 5, at der nu var kommet en ny restriktion fra EU, hvorefter de ikke længere måtte sælge produkter til gødning til lande uden for EU. Vidne 5 sagde, at der var tale om nye regler. Hun meddelte derefter den russiske kunde, at samhandlen måtte stoppe, medmindre de kunne finde en fabrik til produktion af gødning inden for EU. Den russiske kunde anviste derefter en fabrik i Litauen, som de derefter i stedet solgte produkterne til. Hun besøgte ikke selv fabrikken i Litauen.

Det tog lidt tid, inden fabrikken i Litauen blev klar til at modtage produkter fra Virksomhed ApS og Tiltalte A/S, da fabrikken først skulle ombygges. Der var derfor et stop på ca. 6 måneder, hvor hun i denne periode ikke var mellemled i forhold til salget af kategori 2 kød for Tiltalte A/S. De fortsatte med at sælge kategori 3-kød, som stadig måtte eksporteres. Eksport af produkter i kategori 3 fra By 2 gik først til Letland, hvor produkterne blev lastet på et andet transportmiddel. Hun er ikke bekendt med, at Letland har været involveret i forhold til kategori 2-produkter.

Da fabrikken i Litauen blev meldt klar, skulle de søge om tilladelse fra de litauiske myndigheder til, at produkterne kunne importeres til Litauen. Der foregik derefter noget kommunikation mellem Tiltalte A/S og de danske og de litauiske myndigheder omkring tilladelser til eksport og import af produkter til fabrikken i Litauen. Hun gik ud fra, at der blev givet de nødvendige tilladelser.

Fabrikken i Litauen var hende bekendt ikke ejet af russerne, men af nogen som den russiske kunde samarbejdede med. Der var også tidligere blevet arbejdet med gødning på fabrikken i Litauen, men den skulle udvides og ombygges for at modtage produkterne fra Tiltalte A/S.

Det var i midten af 2016, at de begyndte at starte op med salg af mindre mængder til fabrikken i Litauen. Det var hendes opfattelse, at de skulle starte stille op, da produktionen skulle afprøves. Hun var ikke inde i detaljerne om, hvad fabrikken egentlig gjorde. Fra midten af 2016 var hendes kunde ikke længere Rus-terminal. Hendes kunde var derefter det firma, der havde fabrikken i Litauen. Hun solgte stadig kategori 3 kød til Rus-terminal, men ikke kategori 2 kød.

I november 2017 var der var et møde på fabrikken i Litauen, hvor Tiltalte A/S og kunden deltog. Hun var ikke selv med til mødet, men hun fik at vide af Tiltalte A/S, at fabrikken var i gang. Hun tænkte, at det var Tiltalte A/S' rolle at besigtige fabrikken.

Hun er ikke bekendt med, hvad der skete med produktet, efter det blev leveret til fabrikken i Litauen. Hun har ikke interesseret sig for det, og hun kunne ikke følge med i, hvad fabrikken laver med produkterne.

Forevist bilag I-5-1-1, underbilag 15, dokument af 28. januar 2016, har tiltalte forklaret, at bilaget ikke viser en tilladelse, men en ansøgning til myndighederne i Litauen. UAB Odivita er den litauiske kunde, som de begyndte at handle med i 2016.

Hun fik at vide af Tiltalte A/S, at Tiltalte 2 havde besøgt den litauiske fabrik. Der var også andre ansatte fra Tiltalte A/S med på fabriksbesøget. Det var hende, de arrangerede fabriksbesøget besøget, men hun var ikke selv med.

Forevist dokument benævnt ”Tilladelse” , bilag 10, den digitale fil side 392, har tiltalte forklaret, at hun ikke har set den danske oversættelse, men at det er den tilladelse fra de russiske myndigheder, som hun har forklaret om. Det var hendes opfattelse, at tilladelsen fra 2013 var gældende frem til 2016, da de af de danske myndigheder fik lov til at eksportere i den periode. Hun ved ikke, hvorfor der kun står 2013 på det foreviste dokument. Hun kan ikke huske, om hun også bad om at få en tilladelse fra de russiske myndigheder for 2014, 2015 og 2016, eller om den tilladelse, der blev givet i 2013, også var gældende for de efterfølgende tre år. Der var en dialog mellem Tiltalte A/S og myndighederne, og hun gik ud fra, at tingene var, som de skulle være.

Forevist bilag I-5-1-1, underbilag 7, den digitale fil side 388, har tiltalte forklaret, at det er tilladelsen fra 2012.

Det var hendes opfattelse, at Tiltalte A/S ikke ville sende noget til Rusland, der var ulovligt. Hende bekendt kunne man ikke sende noget til Rusland, uden at de fornødne tilladelser var på plads.

Forevist e-mail af 7. september fra Vidne 5 til Vidne 1, den digitale fil side 52, har tiltalte forklaret, at e-mailen vedrører ”Tiltalte A/S organic” , og at det ikke har noget med fabrikken i Litauen at gøre. De solgte ikke Tiltalte A/S organic til Litauen. Det kan godt være, at det var i september 2016, at samarbejdet mellem Virksomhed ApS og Tiltalte A/S startede op igen med eksport til Litauen.

Virksomhed ApS' hovedprodukt og økonomiske eksistens var baseret på handel med kaffe. Hun har ikke haft så stor en fortjente på handlen med Tiltalte A/S. Hun tjente formentlig mellem 7 og 10 euro pr. tons på handlen med Tiltalte A/S.

Forevist e-mail af 22. januar 2016 fra tiltalte til Vidne 5 og Vidne 1, den digitale fil side 35, har tiltalte forklaret, at hun fremskaffede nummeret på fabrikken i Litauen, så Tiltalte A/S kunne få den nødvendige tilladelse til salget. Når der står, at deres ”russiske kunder er blevet opdateret om de nye priser” , så referer det til Finland, da de også handlede i Finland med Tiltalte A/S, hvor der var tale om salg af kategori 3.

Den 7. eller 9. september 2019 fik hun besøg af politiet. Inden det tidspunkt havde hun aldrig hørt om, at der skulle have været problemer med

lovligheden af deres eksporter. Hun blev derfor meget chokeret, og hun blev syg, da politiet ransagede hos Virksomhed ApS. Hun var ikke på kontoret, da der blev ransaget. Politiet tog nogle mapper med fra ransagningen, men hun ved ikke, hvad det mere præcist var, politiet tog. Hun havde også en computer, men den tog politiet ikke med under ransagningen.

Virksomhed ApS gik konkurs, fordi Virksomhed ApS mistede sit agentur med kaffe, der var Virksomhed ApS' største forretningsområde. Det var omkring 2015, at hun mistede kaffeagenturet, og hun havde derefter underskud i flere år, inden der blev indgivet konkursbegæring. Den eneste, der havde et krav i konkursboet efter Virksomhed ApS, var hende selv. Selskabet skyldte ikke penge til SKAT eller andre.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun stadig arbejder ved Tiltalte A/S. Hun kom til Tiltalte A/S i 2009. Inden hun kom til Tiltalte A/S, har hun tidligere arbejdet i en medicinalvirksomhed. Da hun blev ansat i Tiltalte A/S, arbejdede hun med ”sales support” i relation til udgående logistik. Da hun startede i Tiltalte A/S, var Tiltalte 2 hendes chef. Vidne 5 var sælger. Hendes samarbejde med Vidne 5 bestod i, at Vidne 5 havde kundekontakten, og hun lavede det administrative og interne arbejde i forbindelse med salg. Hun refererede ikke til andre end Tiltalte 2. Hun havde ikke fysisk kundekontakt, men hun kunne godt tale i telefon med kunderne, hvis der var et behov. Fysisk sad hun på Tiltalte A/S' kontor i By 2. Vidne 2 havde ansvar for kunderne, planlægning af leverancer til kunden og fakturering.

Da hun blev ansat i 2009, var Virksomhed ApS kunde i Tiltalte A/S. Hun har aldrig mødt Tiltalte 3, men hun har kommunikeret med Tiltalte 3 på e-mail. Ibratras Trading var også kunde hos Tiltalte A/S. Ibratras Trading blev først kunde efter, at hun startede.

Det er korrekt, at Fødevarestyrelsen har haft medarbejdere, som var fast tilknyttet Tiltalte A/S. I 2012 til 2019 var Vidne 8 tilknyttet Tiltalte A/S i By 1, og i By 2 var det Vidne 9, der var tilknyttet. De var tilsynsførende dyrlæger hos Tiltalte A/S, hvor de bl.a. lavede kontrol. Hun havde løbende kontakt med hovedsageligt Vidne 9.

Da de skulle starte op med at eksportere kød- og benmel i kategori 2 kød til tredjelande uden for EU, tog de i 2010 kontakt til Vidne 9 med henblik på at få tilladelse til at påbegynde eksporten. De arbejdede dengang, og gør det også i dag, i en åben dialog med Fødevarestyrelsen. Tiltalte A/S påbegynder typisk ikke noget, før de har været i dialog med fødevarestyrelsen. Tiltalte A/S brugte Fødevarestyrelsen som fagpersoner og for at sikre, at det gjorde tingene korrekt. De var i dialog med Fødevarestyrelsen både mundtligt og skriftligt. De fik oftest svar fra Fødevarestyrelsen på e-mails, hvis de havde stillet et spørgsmål. Hvis de havde spurgt om noget mundtligt, og de anmodede om det, fik de også svar på skrift. De havde løbende møder med Fødevarestyrelsen, hvor hun også var med. Hun kan ikke sige, hvor ofte de

havde møder. Det var Vidne 9 og Vidne 8, der var med til de løbende møder på vegne af Fødevarestyrelsen. Tiltalte A/S' koordinator for kvalitet lavede referat fra møderne med Fødevarestyrelsen. Tiltalte A/S brugte Fødevarestyrelsen til besvarelse af spørgsmål om bl.a. lovgivning både generelt og i forholdt til konkrete sager.

Når Fødevarestyrelsen lavede kontrol hos Tiltalte A/S, var hun med til kontrollerne i By 2, når de vedrørte de områder, som hun sad med. Hun husker ikke, om hun var med til kontrol i gerningsperioden. Hun har ikke været med til kontrol i By 1.

Når Fødevarestyrelsen lavede kontrol, ville de bl.a. udpege nogle eksporter til tredjelande, hvor de bad om at se sundhedscertifikater, de ville spørge ind til Tiltalte A/S' procedurer om udfyldelse af sundhedscertifikater, de ville anmode om at se ”traces” på forsendelserne, og de ville i det hele taget lave stikprøvekontrol af forskellig art. Efter en kontrol lavede Fødevarestyrelsen en rapport fra kontrollen.

Hun vil tro, at det var Tiltalte A/S' kvalitetschef, der var med til kontrollerne i By 1. Hun ved det dog ikke med sikkerhed, da hun ikke selv har deltaget på kontroller i By 1. Person 13, Person 9 og Person 27 har alle været kvalitetschefer i perioden fra 2012 og til 2019. Hun vil tro, at de pågældende kvalitetschefer også i perioden 2012 til 2019 deltog i kontrollerne i By 2. Hun husker ikke selv, om hun i specifikt gerningsperioden har deltaget i kontroller i By 2.

Hun ved ikke, hvor ofte der blev afholdt kontrol hos Tiltalte A/S af Fødevarestyrelsen. Hun er ikke bekendt med, at Tiltalte A/S lavede intern kontrol i perioden fra 2012 til 2019 af deres forsendelser. Hun er ikke blevet bedt om at lave kontrol af Tiltalte A/S' forsendelser. Når hun taler om ”intern kontrol” , skal det forstås som interne stikprøver. Tiltalte A/S har faste arbejdsgange for, hvordan de håndterer de forskellige dokumenter. De havde også i gerningsperioden faste og dokumenterede arbejdsgange, men de er blevet endnu bedre siden.

Hun er bekendt med kategoriseringen af animalske biprodukter i kategori 1, 2 og 3. Det var også bekendt med det i gerningsperioden. I By 1 arbejdede Tiltalte A/S i gerningsperioden med kategori 1- og 2-produkter. I By 2 arbejdede Tiltalte A/S med kategori 2- og 3-produkter.

Når der kom en ordre til Tiltalte A/S, ville den blive oprettet af den person, der havde det daglige ansvar for kunden. Det var ikke Vidne 5, der oprettede ordre. Hvis det var en ordre til fabrikken By 2, ville det være personalet i By 2, som havde ansvar oprettelse af ordren. Tilsvarende hvis det var en ordre til fabrikken i By 1. I By 1 var det typisk Vidne 2, der havde ansvar for oprettelse af ordrer fra Virksomhed ApS. I By 2 var det Person 28, der primært oprettede ordre fra

Virksomhed ApS. Vidne 5 ville oplyse Vidne 2 og Person 28 om, hvilke ordre der var indgået, hvorefter Person 28 og Vidne 2 ville lave det efterfølgende arbejde. I forhold til Ibratras Trading var det også Vidne 2, der oprettede ordrerne og stod for de nødvendige dokumenter. Det var kun produkter fra By 1, der blev solgt til Ibratras Trading. I dag har Vidne 2 været ansat i Tiltalte A/S i ca. 27 år. Hun ved ikke, i hvor lang tid Vidne 2 har arbejdet med det pågældende område. Tidligere har Vidne 2 arbejdet med support til transportområdet.

I dag er hendes funktion i Tiltalte A/S blandt andet implementering og håndtering af deres kunder i systemerne, herunder hvilke dokumenter kunderne skal have udleveret. Hun har også ansvar for produktionsplanlægning og frigivelse af salg. De holder løbende møder om, hvad Tiltalte A/S forventer at kunne producere, og på den baggrund bliver der frigivet nogle volumener, som deres sælgere kan sælge. Derefter indgår sælgerne aftaler med kunderne på baggrund af de frigivne volumener.

I 2010 var det et nyt område for Tiltalte A/S at sælge kategori 2 kød til tredjelande, hvilket vil sige eksport uden for EU. De havde tidligere solgt kød- og benmel i kategori 2 inden for EU, men ville nu udvide området til tredjelande. De gik derfor i dialog med Fødevarestyrelsen og fik en bekræftede fra Vidne 9 på, at det var lovligt at påbegynde eksporten.

Forevist bilag I-5-1-1, underbilag 1, e-mail af 12. maj 2012 fra Vidne 9 til Vidne 1 og Vidne 5, side 381 i den digitale fil, har vidnet forklaret, at det er den bekræftelse, som de fik fra Fødevarestyrelsen på, at de kunne begynde eksporten. Det har også været drøftet på et møde med Fødevarestyrelsen, hvor de bekræftede, at de kunne eksportere ud af EU. Hun mindes, at der findes et referat fra mødet, men hun husker det ikke med sikkerhed. E-mailen af 12. maj 2012 er formentlig en opfølgning på et spørgsmål fra Tiltalte A/S. Tiltalte A/S ville aldrig starte noget nyt op, medmindre de havde været i dialog med Fødevarestyrelsen først. De giver deres produkter en ”metode 1” -behandling, som betyder, at de får en behandling med et vist antal bar i et vist antal minutter. Det materiale, som de eksporterede, var tryksteriliseret med ”metode 1” . Når der i e-mailen skrives om tredjelande, så er det ud af EU. Når der står, at eksport til tredjelande ikke kræver en bilateral aftale, så betyder det, at der ikke var krav til, at der skulle foreligge et sundhedscertifikat, som er en aftale mellem myndighederne i afsender- og modtagerlandene. Hun ved ikke, hvorfor der ikke blev stillet sådanne krav, hvis produkterne er forarbejdet efter metode 1.

Forevist mødereferat af 7. december 2011, bilag I-5-1-1, underbilag 2, har vidnet forklaret, at referatet er dateret efter, at hun fik e-mailen fra Vidne 9 den 12. maj 2012. Initialerne ”Initialer 1” i referatet er hendes. På mødet foreviste hun en eksporttilladelse, som Fødevarestyrelsen godkendte. Initialerne i højre kolonne er de personer, der redegjorde for de enkelte emner på mødet. Processen var formentlig, at Tiltalte A/S havde haft

importtilladelsen fysisk med til mødet med anmodning om at få en accept fra Fødevarestyrelsen. Det var Tiltalte A/S, der havde fremskaffet eksporttilladelsen. Det var formentlig en sælger, der forinden havde været i dialog med kunden og fået tilladelsen. Initialer 2 i referatet var deres daværende fabrikschef Person 29. Det er korrekt, at man i By 1 lavede både produkter i kategori 1 og 2. Når der henvises til 1069-2009 i referatet under punkt 4, er det biproduktforordningen, som de drøftede på mødet. Når der står i referatet, at der var en forventet eksport af gødning til tredjelande i 2012 på 15-20.000 tons, så var der tale om kategori 2 kød fra EU. Der var derfor en drøftelse med Fødevarestyrelsen om, at man forventede en sådan eksport til lande uden for EU. Hun husker, at de har haft møderne, men hun husker ikke specifikt de enkelte møder. Hun kan ikke huske de specifikke mængder på 15-20.000 tons, som der fremgår af referatet, men hun husker, at de havde dialog med myndighederne om deres aktiviteter. Fødevarestyrelsen sagde på intet tidspunkt, at det kunne være ulovligt at eksportere produkterne uden for EU. Det kan godt være, at de havde møder med Fødevarestyrelsen hvert halve eller hele år. Det kan godt passe, hvis det var hvert halve år. Hun ved ikke, hvornår på dagen møderne fandt sted. Møderne varede formentlig en formiddag eller en eftermiddag.

På baggrund af mødet med Fødevarestyrelsen den 7. december 2011 og e-mailen af 12. maj 2012 var det hendes opfattelse, at Tiltalte A/S godt kunne eksportere kategori 2 materiale ud af EU. Det baserede hun navnlig på, at deres produkter havde fået en metode 1 behandling, og at der derfor ikke var krav om en bilateral aftale for at sælge produktet uden for EU.

Forevist dokument benævnt ”official import authorization for organic fertilizer” , den digitale fil side 382, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, om det var den importtilladelse, der blev vist på mødet den 7. december 2011. Hvis det ikke var den tilladelse til import i Bangladesh, der findes på side 382, så var det en anden tilladelse, som de havde med på mødet den 7. december 2011. Der var en tilladelse, og derfor blev der sagt ”OK” til dette punkt.

Det var kategori 2 mel til gødning, som de Tiltalte A/S solgte til Ibratras Trading. Hun tror ikke, at Tiltalte A/S havde havde andre kunder end Ibratras Tradig i Bangladesh. I 2012 havde Tiltalte A/S hovedkontor i Ringsted, og det er nok derfor, at der står Ringsted i adressefeltet i tilladelsen på side 382 i den digitale fil. Når der henvises til ”description of goods” som værende ”meat and bone meat (organic NP fertilizer)” , så er det kategori 2-mel til gødning.

Forevist e-mail fra Vidne 8 af 28. december 2012, bilag I-5-1-1, underbilag 4, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, om hun har modtaget den pågældende e-mail. Hun kan bare huske, at de løbende var i dialog med Fødevarestyrelsen om eksporten til Bangladesh. Hun er sikker på, at e-mailen vedrørte kategori 2 materiale fra By 1, da de kun eksporterede kategori 2 materiale til Bangladesh fra By 1. De var i dialog

med Vidne 8 om aktiviteterne på fabrikken i By 1 og eksport til tredjelande. Når der står veterinærcertifikat, så er det importtilladelsen, der henvises til.

Ligesom de fik det for Bangladesh, kan hun huske, at de også fik importtilladelser fra Rusland. Hun vil antage, at de også delte disse med Vidne 8.

Forevist e-mail af 6. januar 2012 fra vidnet til Vidne 8, den digitale fil side 387, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske korrespondancen.

Forevist tilladelse dateret 23. december 2011, side 388 i den digitale fil, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske den konkrete tilladelse, men at hun godt kan huske, at de fik tilladelser fra Rusland.

Forevist ”Zoo-Sanetary statement” , den digitale fik side 389, har vidnet forklaret, at det godt være den, som hun tidligere har henvist til i sine e-mails, men hun husker ikke det konkrete dokument.

Forevist e-mail af 10. januar 2012 fra Vidne 8 til vidnet, den digitale fil side 390, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske den pågældende e-mail. Hun vil tro, at de videreformidlede e-mailen til Tiltalte 3, og at de derefter bad hende videreformidle den til hendes kontakter i Rusland. Hun husker det ikke med sikkerhed. Der vigtige for Tiltalte A/S var, at de fik tilladelserne fra de danske myndigheder. Hun læser e-mailen fra Vidne 8 på den måde, at de danske myndigheder var indforstået med eksporten, men at det var muligt, at de russiske myndigheder muligvis ville kræve yderligere dokumentation, før produkterne kunne importeres til Rusland.

Det var hendes opfattelse, at de stoppede samhandlen med Ibratras Trading i 2013. Hun ved ikke, hvorfor de mere præcist stoppede samhandlen.

Forevist e-mail af 23. august 2012 fra Tiltalte 1 til Person 18, den digitale fil side 125-127, har vidnet forklaret, at hun husker korrespondancen fra da hun selv var sigtet i sagen, men hun kan ikke huske, at hun modtog e-mailen tilbage i 2012. Hun antager, at det var på grund af den e-mail, at de stoppede salget til Ibratras Trading. Hun kan ikke huske, om de efterfølgende talte mundtligt med Tiltalte 2 om indholdet af e-mailen, men hun vil tro, at hun talte med Tiltalte 2 om, hvordan de fik eksisterende kontrakter afviklet. Det var hendes opfattelse, at e-mailen vedrørte stop af salg til tredjelande generelt, og ikke kun til Ibratras Trading og Bangladesh.

Hun forstod det sådan, at Tiltalte A/S i 2012 ville stoppe eksporten til alle tredjelande. Hun er bekendt med, at Tiltalte A/S efterfølgende påbegyndte salg til Virksomhed ApS, velvidende at produkterne gennem Virksomhed ApS blev solgt til Rusland.

Hun kan ikke huske, om hun på anden måde end korrespondancen af 23. august 2012 blev informeret om stoppet af eksport til tredjelande.

Det var hendes opfattelse, at det var lovligt at eksportere kategori 2 mel til tredjelande, også efter august 2012, men at det var en intern og forretningsmæssig beslutning, at Tiltalte A/S ville stoppe salget alligevel.

Forevist e-mails af 14. og 15. november 2012 fra Person 24 til vidnet og fra vidnet til Vidne 5, bilag B-1-21, underbilag 2, den digitale fil side 69-70, har vidnet forklaret, at det hun sendte til Vidne 5 var en balance med volumener. Hun ved ikke, hvad hun mente, når hun skrev til Vidne 5, at ”manden er for vild …, har forudbetalt over 3MILL” . Hun vil tro, at hun mente, at der var overført 3 mio. kr. Hun ved ikke, hvorfor de i skemaet på side 69 i den digitale fil delte By 1 og By 2 op under to navne, da der var tale om samme produkt fra de to fabrikker. Ibratas Trading var en stor kunde, men hun ved ikke, om det i forhold til den samlede produktion i Tiltalte A/S var en stor kunde.

Forevist e-mail af 12. december 2012 fra vidnet til Vidne 5, den digitale fil side 75, har vidnet forklaret, at hun vil antage, at det drejer sig om overholdelse af den kontrakt, som de havde indgået med kunden. Hun husker ikke, om kunden var Ibratras Trading. Når hun henviser til Initialer 3, så er det Tiltalte 1. E-mailen skal ses i lyset af den tidligere e-mail om, at de skulle stoppe eksporten. Hun husker ikke, om hun drøftede det direkte med Tiltalte 1 eller Tiltalte 2.

Hun ved ikke, om der var ansatte i Tiltalte A/S, som efter 2012 stadig havde kontakt til Ibratras Trading.

Forevist e-mail af 16. og 21. maj 2013, bilag H-1-3, underbilag 6, den digitale fil side 194, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske de pågældende e-mails.

Forevist e-mail af 21. maj 2013, bilag H-1-3, underbilag 7, den digitale fil side 199, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske korrespondancen.

Forevist e-mails af 19. og 20. februar 2015, bilag B-1-21, underbilag BD 8, den digitale fil side 97-99, har vidnet forklaret, at Person 30 var transportchef i Tiltalte A/S. Udover at hun har været forevist de pågældende e-mails i forbindelse med sigtelsen af hende, kan hun ikke huske korrespondancen. Når hun skrev, at de kun sælger ”exw” , er det henvisning til en standardklausul, som betyder, at kunden overtager ansvaret for varen på det sted, hvor Tiltalte A/S udleverer varen. Kunden står for al transport videre fra Tiltalte A/S. Da kontrakten med den pågældende kunde senere kom i stand, igangsatte de en artikel 48-godkendelse, således at godkendelserne var på plads fra kunden i Portugal.

Da de opstartede samarbejdet med Udenlandsk virksomhed, var det Vidne 5, der havde kontakten til kunden. Hun fik oplysninger om samarbejdet i forbindelse med indhentelsen af artikel 48-godkendelsen. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 blev informeret om den nye kunde, men det vil hun antage, at han gjorde. Tiltalte A/S startede derefter et samarbejde op med Udenlandsk virksomhed med henblik på at eksportere kategori 2-produkter til Portugal. Hun ved ikke, om der var repræsentanter fra Tiltalte A/S, der besøgte fabrikken i Portugal. I dag har de faste procedurer for at godkende en kunde, hvilket de ikke havde tilbage i 2015. Hun ved ikke, hvornår de fik sådanne interne procedurer for godkendelse af kunder.

Hun ved ikke, hvordan Tiltalte A/S fik oplysninger om fabrikken i Portugal. Det kunne være gennem Udenlandsk virksomhed eller direkte fra fabrikken i Portugal. Tiltalte A/S fik de fornødne godkendelser fra de portugisiske myndigheder. Først efter de fik artikel 48-godkendelsen, kunne eksporten påbegyndes. Derefter skulle de anvende ”traces” til at spore leverancerne. I forhold til Udenlandsk virksomhed var det Vidne 2, der havde ansvaret for, at der blev udarbejdet traces og handelsdokumenter. Et ”traces dokument” er et EU-system, så man kan spore hver enkelt forsendelse. Systemet er for at sikre sporbarheden af varerne. Vidne 2 havde arbejdet med området og traces siden 2009.

Det gik ikke gnidningsfrit med hensyn til forsendelserne til Portugal, da Vidne 2 ikke fik lavet de nødvendige traces. Hun arbejdede selv ud fra den forudsætning, at de påkrævede traces var blevet lavet, hvilket det viste sig, at de ikke var. I 2015 kiggede hun i Tiltalte A/S' daværende ERP-system, hvor hun kunne se, at der ikke var handelsdokumenter på den portugisiske kunde. Vidne 2 sagde dengang, at hun ikke lavede handelsdokumenter på de pågældende handler, og at hun heller ikke havde lavet traces. Da hun blev bekendt med problemet, gjorde hun Tiltalte 2, Vidne 5 og Udenlandsk virksomhed opmærksom på, at der manglede traces og handelsdokumenter. De fik derefter styr på det fremadrettet. Det var en menneskelig fejl fra Vidne 2's side, at der ikke blev lavet traces.

Da hun opdagede fejlen med de manglende traces, fik de rettet op på det, og de begyndte at bruge traces. Derefter skete der det, at Vidne 8 fra Fødevarestyrelsen rettede henvendelse til Tiltalte A/S, da Fødevarestyrelsen via de nu anvendte traces var blevet bekendt med, at de containere, der var blevet sendt til Portugal, ikke var blevet modtaget på fabrikken i Portugal. Der var kun traces, der kom til Portugal, men ikke selve produktet. Da hun fik besked om, at varerne ikke var kommet til Portugal, gav hun den information videre til Tiltalte 2 og Vidne 5.

Forevist e-mail af 9. februar 2015, bilag I-5-1-1, underbilag 12, har vidnet forklaret, at det dokument, der var vedhæftet e-mailen, er det, som hun omtaler som en artikel 48-tilladelse. På daværende tidspunkt var det hende, der lavede en ansøgningen om en artikel 48-tilladelse. I dag er der ansatte i

hendes afdeling, som laver ansøgningerne. Tilladelsen får et ”approval or registration number” , som er et sagsnummer, der bliver givet fra myndighederne. Tiltalte A/S vil få oplysningerne fra kunden. Man kan også se i ansøgningen, hvor produktet skal sendes hen, og hvilken type produkt tilladelsen vedrører. I den pågældende tilladelse kan man se, at der er tale om kød- og benmel i kategori 2, som skal bruges til gødning. Nogle gange vil Tiltalte A/S sende ansøgningen direkte til myndighederne i modtagerlandet, andre gange vil det være kunden, der sender ansøgningen til myndighederne. Man kan også se af dokumentet, at der er anvendt ”metode 1” , hvilket vil sige en bestemt type tryksterilisering af produktet, som er påkrævet efter biproduktforordningen. På den pågældende ansøgning kan man se, at den kom tilbage fra de portugisiske myndigheder i underskrevet stand, hvilket betød, at Tiltalte A/S var godkendt til at sælge til den pågældende fabrik. Det var derefter myndighedernes ansvar, at fabrikken anvendte produktet lovligt. Det var hende, der skrev under på den pågældende ansøgning, men for Person 13. Selvom der står ”application” i toppen af dokumentet, er godkendelsen endelig, når myndighederne har skrevet under på den. Der foreligger derfor en artikel 48-godkendelse, når ansøgningen er underskrevet af myndighederne.

Forevist e-mails af 11. februar 2015, bilag I-5-1-1-, underbilag 14, har vidnet forklaret, at det var meget forskelligt, om Tiltalte A/S fik svar på artikel 48-ansøgningener direkte fra myndighederne i modtagerlandet, eller om svaret kom gennem Fødevarestyrelsen.

Problem med eksporten til Portugal viste sig at være, at de varer, som Tiltalte A/S troede var blevet sendt til Portugal, ikke fysisk kom til Portugal. Først troede hun, at der var tale om en fejl. Det var da Tiltalte A/S begyndte at oprette traces, at de portugisiske myndigheder reagerede og sagde, at varerne ikke ankom i Portugal, som de skulle ifølge de oprettede traces. Inden da troede hun, at varerne kom til Portugal, som de skulle. Hun mener, at der var nogle af de varer, som Tiltalte A/S sendte til Portugal, der også blev modtaget på fabrikken i Portugal.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun har været ansat i Tiltalte A/S siden februar 1997, og at hun var ansat i hele perioden fra 2012 til 2019. Hun startede i afdelingen for salg og udlevering, og den afdeling har hun været tilknyttet gennem hele sin ansættelse hos Tiltalte A/S. Hun har en studentereksamen, men derudover er hun selvlært. Hun sad på Tiltalte A/S' kontor i By 1. Derfor hørte hun under chefen i By 1. Da hun blev ansat, var chefen i By 1 Person 31. Hun har ikke været ansat direkte under Tiltalte 2. Hun har været ansat under Vidne 1 fra omkring 2013. Hun kom under Vidne 1, fordi der skete nogle omstruktureringer.

Hendes arbejde hos Tiltalte A/S bestod i, at når der var indgået en salgsaftale på en given mængde, så skulle hun stå for, at der blev lavet aftaler om transport

og produktion, og hun skulle koordinere, så salg og produktion passede. Det var hendes opfattelse, at det var Vidne 5, der indgik kontrakterne med kunderne. Når aftalen var på plads, skulle hun lave en plan med kunden om, hvor meget kunden ville have leveret og hvornår. Hvis det var levering ”ex work” , var det kunden, der skulle stå for transporten. Hvis det var Tiltalte A/S, der skulle levere, ville det være Tiltalte A/S, der stod for transporten, og så ville det være hende, der stod for at indgå aftale med transportfirmaet, der skulle levere varen. I perioden fra 2012 til 2019 skete bestilling af transport primært elektronisk, når det var noget, som Tiltalte A/S skulle stå for. Hun ved ikke, hvordan transporten blev bestilt, når der var levering ”ex works” , da det i så fald ikke var Tiltalte A/S' opgave.

I forhold til udfærdigelsen af dokumenter til transport så skulle transporterne ”traces” , når de blev solgt inden for EU. Det var salg af kategori 2 mel, som hun sad med. Efter 2012 havde Tiltalte A/S ingen leverancer af kategori 2 mel uden for EU. Før 2012 skulle der være et handelsdokument, som angav kategorien af varen, mængden af varen, transportøren, leverandøren og kunden. Handelsdokumenterne, som hun henviser til, er ikke det, som man kalder et MRN-dokument. Hun har lavet nogle MRN-dokumenter, men hun har ikke så stort kendskab til dem.

Når kategori 2-mel blev solgt inden for EU, var det hende, der udfærdigede dokumenterne til ”traces” . De informationer, der skal angives i forbindelse med ”traces” , er lidt de samme som ved handelsdokumenter, herunder leverandør, varetype, mængde, modtager og trailer-nummer. Hun har siddet med området med ”traces” siden systemet blev indført. Hun kan ikke huske, hvornår systemet blev indført, og hvornår hun begyndte at arbejde med det.

Vidne 1 gav hende oplysninger, når der var en ny kunde eller ordre. Hun og Vidne 1 drøftede derefter, om Tiltalte A/S havde produkter, som de kunne levere. Hun sad alene med ansvaret for levering i forhold til kategori 2 i By 1. Hun var i gerningsperioden bekendt med, at der fandtes forskellige kategorier af kød, men hun havde ikke indsigt i lovgivningen. Hun fik bare en kontrakt, som hun skulle sørge for, at der kunne leveres i henhold til.

Inden Tiltalte A/S startede med at levere til en kunde, skulle der være en tilladelse. Hun var ikke inde i detaljerne om regler og tilladelser. Tiltalte A/S var godt klar over, hvad det var for regler og krav om tilladelser, der fandtes. Vidne 1 informerede hende, hvis der var nye regler. De havde ikke egentlige møder om regler og lovgivning. Tiltalte A/S havde en proces i forhold til håndtering af, at der skulle være godkendelser og tilladelser fra modtagerlandene af Tiltalte A/S' varer. Tiltalte A/S arbejdede blandt andet med artikel 48-tilladelser i forhold til salg inden for EU.

I forhold til eksporter uden for EU ved hun ikke, hvad reglerne var før biproduktforordningen trådte i kraft i 2011. Efter biproduktforordningen

trådte i kraft, måtte Tiltalte A/S ikke længere levere kategori 2-produkter til gødning uden for EU. Hun ved ikke, hvem der har sagt til hende, at de ikke længere måtte sælge kategori 2 kød uden for EU. Det var almindelig viden.

Hun er bekendt med virksomheden Ibratras Trading, men hun kender ikke Person 24. Hun har stået for arbejdet med levering i henhold til kontrakter med Ibratras Trading. Ibratras Trading har købt produkter i kategori 2 indtil januar 2013. Så vidt hun husker, var der en godkendelse fra Fødevarestyrelsen til, at de kunne levere til Ibratras Trading i Bangladesh. Hun har set et ”oversigtsark” med oplysninger om kunden, hvor der stod, at Fødevarestyrelsen havde godkendt, at de måtte levere til Ibratras Trading i Bangladesh.

Vidne 8 var tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen i By 1, og Vidne 9 var tilsynsførende i By 2. Hun havde ikke noget med Vidne 8 at gøre.

Virksomhed ApS var kunde hos Tiltalte A/S. Det var en almindelig kunde. Hun havde også noget at gøre med Virksomhed ApS i forhold til opfyldelse af kontrakter på levering. Tiltalte A/S leverede varerne til Virksomhed ApS, der var en dansk kunde. Det var også kategori 2 kød, som de solgte til Virksomhed ApS. Tiltalte A/S' leveringsadresse var hos Virksomhed ApS i Danmark. Hendes opgave var at sørge for, at Tiltalte A/S leverede varen til Virksomhed ApS i Danmark, og derfra havde hun ikke mere med sagen at gøre. Hun modtog bare en kontrakt og skulle sørge for, at varerne blev leveret. Hun gik ud fra, at der var nogen, der havde styr på det med lovgivning.

Hun er bekendt med kunden Udenlandsk virksomhed, som købte kategori 2-produkter til Portugal. På grund af en fejl fra hendes side, blev der i en periode ikke lavet traces på leverancerne til Udenlandsk virksomhed i Portugal. Baggrunden var, at der blev leveret i 20-fods-containere til Udenlandsk virksomhed, og det var hendes opfattelse, at man ikke plejede at lave traces på 20-fods-containere. I dag ved hun ikke, hvorfor hun ikke lavede traces på leverancerne til Portugal, og hvorfor hun tidligere troede, at der ikke skulle laves traces på 20-fods-containere. Hun begik en fejl. Det var hendes opfattelse, at salg i 20-fods-containere alene var noget, der foregik, når der var levering inden for Danmark. Historisk har der været en bestemt dokumentpakke, som de lavede på 20-fods-containere, og hun troede fejlagtigt, at det var den, som hun stadig skulle lave. Fejlen blev opdaget, da hendes chef, Vidne 1, spurgte ind til traces på leverancerne til Portugal. Efterfølgende begyndte de at oprette traces på leverancerne til Portugal. Senere blev det besluttet, at de ikke skulle levere mere til Udenlandsk virksomhed. Hun oprettede stadig handelsdokumenter på leverancerne til Udenlandsk virksomhed, dengang hun ikke lavede traces. Handelsdokumenter er noget, som de normalt lavede på leverancerne i Danmark. Det var først, da Vidne 1 spurgte ind til traces på leverancerne til Portugal, at hun opdagede, at det var noget galt. Det havde ikke noget at gøre med, at der havde været kontrol.

I forhold til Virksomhed ApS leverede Tiltalte A/S ”ex works” , hvilket vil sige, at Tiltalte A/S ikke havde flere forpligtelser, når produktet forlod Tiltalte A/S' fabrik. Tiltalte A/S lavede en vejseddel, en følgeseddel og handelsdokumenterne. Tiltalte A/S vidste ikke nødvendigvis, hvor kunden transporterede varerne hen. Leveringerne til Ibratras Trading var formentlig også ”ex works” .

Så vidt hun husker, havde Tiltalte A/S et excel-ark, som viste de tilladelser, som Tiltalte A/S havde i forhold til blandt andet eksport.

Vidne 8 var ofte på Tiltalte A/S' fabrik. Hun ved ikke, hvor ofte han var der, eller om han var på fabrikken hver dag.

Hun ved ikke, om det var tilfældigt eller som led i en kontrol, at Vidne 1 spurgte ind til traces på leverancerne til Portugal.

Det er korrekt, at der i forhold til Virksomhed ApS skete levering ”ex works” . Det betød, at der kom en speditør og hentede produkterne hos Tiltalte A/S. I den forbindelse ville Tiltalte A/S få oplyst, hvem der hentede varen. Nogle transportører havde et fragtbrev med, som de viste Tiltalte A/S. Hun kan ikke huske, om Tiltalte A/S modtog transportdokumenter fra transportøren, hvor der stod, hvor varen skulle hen.

Hun havde kommunikation med Tiltalte 3 om leverancerne til Virksomhed ApS. På kontrakten med Virksomhed ApS stod der bare ”Virksomhed ApS” og Virksomhed ApS' adresse. De drøftede ikke, hvor leverancerne skulle hen. Hun har hørt, at der skulle være noget med moms og Virksomhed ApS, men det har hun ikke haft noget med at gøre. Hun stod bare for at udfylde handelsdokumenterne. Det var Tiltalte 3, der udfærdigede MRN-dokumenterne. Det kan godt være, at Tiltalte A/S modtog MRN-dokumenterne, men hun skulle ikke gøre noget aktivt i den forbindelse.

Forevist e-mail af 15. oktober 2013 fra Vidne 1, bilag H-1-8-2, den digitale fil side 356, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske den pågældende e-mail.

Forevist e-mails af 6. august 2014, den digitale fil side 355, har vidnet forklaret, at hun heller ikke kan huske de pågældende e-mails. Når hun læser korrespondancen, må det være sådan, at Tiltalte A/S arkiverede MRN-dokumenterne på sagen, men det er ikke noget, som hun kan huske.

Forevist e-mail af 3. januar 2013 fra Tiltalte 3, bilag B-1-7-RU-6, den digitale fil side 14-15, har vidnet forklaret, at hun godt kan huske, at Tiltalte A/S leverede produkter til Virksomhed ApS med Rusland som destination, men hun kan ikke huske den pågældende e-mail, eller om det var i 2013. Virksomhed ApS solgte til forskellige destinationer. Hun kan ikke huske, om der var en tilladelse til at eksportere til Rusland.

Det var Virksomhed ApS' adresse, der stod på Tiltalte A/S' dokumenter med Virksomhed ApS, og Tiltalte A/S leverede bare ”ex works” . Hun havde ikke kendskab til, hvor varen skulle hen. Efter 2013 leverede Tiltalte A/S til en af Virksomhed ApS' kunder i Litauen. Hun har hørt noget om Rusland, men hun blander årstallene sammen, og hun har meget svært ved at huske det hele. Hun kan godt huske, at der var noget med moms, og at der var noget med Rusland, men hun husker det ikke så godt. Hun var af den opfattelse, at der var tilladelser til eventuelle eksporter til Rusland. Hun var af den overbevisning, at der altid forelå en tilladelse, inden hun fik besked på at iværksætte en leverance.

Forevist e-mail fra Vidne 1 af 6. oktober 2015, bilag B-1-22-3, den digitale fil side 129, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, at hun har fået den pågældende e-mail fra Vidne 1. Hun mindes, at Tiltalte A/S i starten af 2016 stoppede med at levere til Virksomhed ApS. Hun havde fået at vide, at kontrakten var udløbet, og at der ikke skulle leveres mere til Virksomhed ApS.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har været ansat ved DHL, hvor han arbejdede fra 2014 til 2017. Hans arbejde var at primært arrangere containertransport til søs. Han skulle bl.a. sørge for udstedelse af transportdokumenter og arrangere fragten. Når DHL fik en booking fra en kunde, så skulle DHL sørge for, at transporten blev arrangeret, og at de nødvendige dokumenter blev udfærdiget. DHL skulle bl.a. udfylde et fragtbrev på søfarten. Fragtbrevet var gældende fra det sted, hvor produktet blev leveret og indtil bestemmelsesstedet. DHL lavede også ”bill of lading” , som indeholdt oplysninger om afsender, modtager og hvad der var i containerne. Det var afsender af varerne, der gav disse oplysninger, når det var angående hele containere. Afsender skulle bl.a. give oplysninger om afsender selv, modtager af varen, indhold i leverancen, mængden i leverancen og containernummer. Mængden i leverancen kunne være opgjort i antal paller, antal big bags eller vægt afhængigt af, hvordan leverancen var pakket. Normalt vil det være køberen af leverancen, der står som modtager. Hvis man laver en remburs, kan det også være købers bank, der står som modtager.

MRN-dokumenter er udførelsesdokumenter, som skal angives til det danske toldvæsen. Man anvender MRN-dokumenter, når man eksporterer ud af EU til tredjelande. MRN-dokumenterne laves på baggrund af handelsfakturaen. MRN-dokumenterne skal bl.a. benyttes toldmæssigt og til Danmarks Statisk, så man kan se, hvor meget Danmark eksporterer. På baggrund af MRN-dokumenterne kan toldmyndighederne også vælge at inspicere leverancer.

Nogle gange er det DHL, der udfylder MRN-dokumenterne. Andre gange er det afsenderen selv eller afsenderens eventuelle toldagent, der udfylder dokumenterne. Typisk vil MRN-dokumenterne være noget, som DHL står for. Oplysningerne til MRN-dokumenterne vil de få fra afsenderen.

Da han var ansat ved DHL, var han involveret i transporter for Tiltalte A/S. Hans rolle var, at han stod for bookinger af transporterne. Han kan ikke huske, hvilken periode, der var tale om. Han mener, at det var benmel, som de transporterede for Tiltalte A/S. Så vidt han husker, var leverancerne til Bangladesh.

Så vidt han husker, var det Tiltalte A/S, der var DHLs kunde. Han kan ikke huske, om det var Tiltalte A/S, der kontaktede DHL for at arrangere transporterne. Navnet Udenlandsk virksomhed kan han ikke huske. Han vil tro, at det var Tiltalte A/S, der oplyste, at produkterne skal til Bangladesh.

Der var noget med nogle containere fra Tiltalte A/S, som måske fejlagtigt landede i Portugal, men han kan ikke huske detaljerne. Der var et eller andet med, at der ikke var givet de fornødne tilladelser.

Forevist e-mails i bilag H-1-6, den digitale fil side 316-318, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at han er med i korrespondancen, men korrespondancen siger ham ikke i dag. Han kan godt se, at det ser ud til, at den aftale om transport, som de skrev om, var indgået mellem DHL og Udenlandsk virksomhed.

Når man sælger noget ”ex works” , betyder det, at alle forpligtelser overgår ved afsenders ”rampe” . Hvis Tiltalte A/S sælger noget ”ex works” , så vil det være modtageren, der vil stå for transporten. Selv hvis Tiltalte A/S leverede et produkt ”ex works” , ville han kalde Tiltalte A/S for afsender ud af Danmark. Ansvaret vil dog være hos kunden efter det tidspunkt, hvor varen er leveret ved ”rampen” , og det vil være kunden, der indgik en aftale med DHL.

Han er i dag usikker på, om Tiltalte A/S var DHLs kunde i forhold til de omhandlede leverancer, eller om det i stedet var Tiltalte A/S' kunde, som DHL indgik en aftale med. Hvis der skete levering ”ex works” , så ville Tiltalte A/S ikke være DHLs kunde.

Han kan godt huske, at han blev kontaktet af politiet på et tidspunkt, men han kan ikke huske, hvad han talte med politiet om, eller hvad baggrunden var.

Forevist afhøringsrapport af 26. september 2016, side 1, 2. afsnit, bilag C-4-1, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Foreholdt afhøringsrapportens næstsidste linje, har vidnet forklaret, at det også godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet.

Han kender Person 2 og Vidne 4. Person 2 var sælger hos DHL, og Vidne 4 sad i samme position, som han selv gjorde. Salgsarbejdet bestod i at være i dialog med kunderne og give kunderne priser.

Person 2 har som vidne forklaret, at han har været ansat i DHL i perioden fra ca. 2010 til 2020. Han var ansat som sælger, hvor han skulle sælge transportydelser. Nogle kunder tog kontakt til DHL, og andre kunder blev opsøgt af DHL. Tiltalte A/S var kunde hos DHL, og han var involveret i kundeforholdet. DHL havde en aftale med Tiltalte A/S om søtransport, som de lavede omkring 2010 eller 2011. Han mener, at det var Bangladesh, som DHL skulle transportere til for Tiltalte A/S. Nogle gange laver DHL og kunden en egentlig kontrakt, og andre gange laver DHL bare et pristilbud, som kunden accepterer. Hvis der ikke indgås en kontrakt med kunden, er der stadig nogle standardvilkår, som gælder. Han har ikke været involveret i aftaler med Tiltalte A/S om transporter med destination i EU.

Forevist ”service level agreement” på side 165 i den digitale fil har vidnet forklaret, at man kan se, at aftalen blev indgået med Virksomhed a.m.b.a.. Når der står ”kickoff date” er det formentlig den dato, hvor DHL startede implementeringen af kunden. Angivelsen af ”Go Live date … 1.8.2012” henviser formentlig den dato, hvor de forventede at skulle begynde transporterne. Det kan godt være ham, der har udarbejdet aftalen med Tiltalte A/S. Når der står ”Vidne 4” i dokumentet, er det Vidne 4. Det var Vidne 4, der var speditøren, som bookede containerne. ”Collection address” er formentlig der, hvor varen skulle hentes. Når der står ”Terms of delivery” og ”CIF … Chittagong” betyder det, at kunden, i dette tilfælde Tiltalte A/S, betalte for levering frem til Chittagong i Bangladesh. Han kan ikke huske, hvor længe aftalen løb, men formentlig 1-2 år. Man kan se af aftalen, hvilken type containere, der skulle transporteres, men ikke hvad der var i dem.

Han kan godt huske, at han blev afhørt af politiet i forbindelse med sagen.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. september 2017, side 2, 4. og 5. afsnit, bilag C-7-1, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, herunder at samarbejdet med Tiltalte A/S varede i 6-12 måneder, og at samarbejdet stoppede, da Koncern ikke ønskede at handle med Bangladesh. Når han hører det i dag, så lyder det korrekt.

DHL blev på et tidspunkt kontaktet af Udenlandsk virksomhed, som ville vide, om DHL kunne transportere containere fra Tiltalte A/S til Bangladesh. Han ved ikke, hvordan Udenlandsk virksomhed fik hans oplysninger, men han vil tro, at det var fra Tiltalte A/S. Hvis Vidne 5 den 20. marts 2013 sendte DHLs oplysninger til Udenlandsk virksomhed, var der nok derfor, at Udenlandsk virksomhed rettede henvendelse til ham.

DHL gav Udenlandsk virksomhed en pris for at flytte containere fra Danmark til Chittagong, men han kan ikke huske, om de indgik en aftale med Udenlandsk virksomhed.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. september 2017, side 3, næstsidste og

sidste afsnit, bilag C-7-1, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet. Det kan godt passe, at han har forklaret sådan.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. september 2017, side 4, 1. til 3. afsnit, bilag C-7-1, har vidnet forklaret, at Person 32 var ansat i DHL i speditionsafdelingen. Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, som det er angivet i afhøringsrapporten. Han mindes ikke, at der blev indgået en egentlig kontrakt, men at der bare blev aftalt en pris. Han mindes ikke, at DHL har transporteret containere til Portugal for Udenlandsk virksomhed.

Han vil tro, at det var umiddelbart efter, at aftalen med Tiltalte A/S ophørte, at DHL blev kontaktet direkte af Udenlandsk virksomhed, og at DHL derefter begyndte at transportere for dem. Han ved ikke, om Tiltalte A/S var bekendt med, at containerne skulle til Bangladesh, efter at DHL begyndte at transportere for Udenlandsk virksomhed

Forevist e-mail af 19. til 20. februar 2015, bilag B-1-21, underbilag 8, den digitale fil side 96-97, har vidnet forklaret, at han skrev sådan til Person 30 fra Tiltalte A/S, da Person 30 var hans kontakt i Tiltalte A/S på det tidspunkt. Han ville undersøge, om der var tale om en transport, som Tiltalte A/S var bekendt med.

Forevist dokument benævnt ”commercial document” , bilag B-1-4, har vidnet forklaret, at han ikke er bekendt med det pågældende dokument.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. september 2017, side 4, 2. afsnit, bilag C-7-1, har vidnet forklaret, at Udenlandsk virksomhed var DHLs kunde på daværende tidspunkt. Det er meget almindeligt inde for speditørbranchen, at man ikke fortæller en underleverandør, eksempelvis Tiltalte A/S i denne situation, hvem der er modtager af leverancerne. Der kunne være tale om

forretningshemmeligheder.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at hun i perioden fra ca. 2006 til 2017 arbejdede ved DHL. Hun var ansat i afdelingen for eksport med containerfragt til søs. I forbindelse med hendes arbejde hos DHL har hun været involveret i arbejdet med en kunde, der hed Udenlandsk virksomhed. Der var tale om eksporter til Bangladesh af kød- og benmel, som blev lastet ved Tiltalte A/S i By 1. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Hun modtog information fra Tiltalte A/S om, hvornår containerne skulle lastes og hvor henne. Hun fik en ”lasteplan” fra Tiltalte A/S på e-mail, hvor der bl.a. stod, hvor meget kød- og benmel, der skulle hentes, og hvor det skulle hentes henne. Hun vidste godt, at containerne med kød- og benmel skulle til Bangladesh. Det var Udenlandsk virksomhed, der havde oplyst DHL om, at containerne skulle til Bangladesh. Så vidt hun husker, modtog DHL tolddokumenterne fra Tiltalte A/S. I tolddokumenterne ville der bl.a. være oplysninger om modtager, toldværdi og nummeret på containeren. Som oftest vil der også stå i tolddokumenterne, hvor containerne skal transporteres til og fra.

Det er kun, hvis transporterne skal uden for EU, skal der laves et MRN-dokument, som også kaldes et udførelsesdokument. Inden for EU skal der udarbejdes et EUR1 certifikat, hvor der fremgår nogenlunde de samme oplysninger, som af MRN-dokumenterne. Selvom der ikke bliver pålagt told inden for EU, skal der stadig laves dokumenter, for at de kan transportere varerne til søs. De dokumenter, som de lavede for transporterne af produkter fra Tiltalte A/S, var MRN-dokumenter, hvilket er dokumenter til eksport uden for EU.

Det hed sig, at produkterne fra Tiltalte A/S skulle til Portugal, og der stod Portugal på lasteplanen fra Tiltalte A/S, men aftalen med Udenlandsk virksomhed var, at produkterne skulle til Bangladesh.

Hun havde fået at vide af DHLs sælger, Person 2, at Tiltalte A/S ikke måtte vide, at produkterne skulle til Bangladesh. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte A/S ikke måtte vide, at produkterne skulle til Bangladesh.

Forevist e-mails af 2. juli 2015 mellem vidnet og Vidne 2, den digitale fil side 291, har vidnet forklaret, at det var en normal korrespondance, hvis der var tale om en forsinkelse. Når der står ”Lasteref: Udenlandsk virksomhed” , var det så lageret hos Tiltalte A/S kunne vide, hvad de skulle udlevere for nogle produkter. Vidne 2 reagerede ikke på, at der stod ”Destination: CHITTAGONG” .

Vidne 5 har som vidne forklaret, at han blev ansat i Tiltalte A/S i juni 2009 og stoppede i august 2017. Inden sin ansættelse i Tiltalte A/S i 2009 arbejdede han primært med salg og afsætning. Han har tidligere arbejdet i det offentlige med administration. Han arbejdede i Tiltalte A/S' salgsafdeling, hvor han refererede til Tiltalte 2. Han har ikke refereret til andre end Tiltalte 2. Hans arbejde hos Tiltalte A/S bestod i at sælge Tiltalte A/S' produkter til kunder i og uden for Danmark. Han hørte til på Tiltalte A/S' kontor i By 2.

Han solgte næsten alle de typer af produkter, som Tiltalte A/S leverede, dog med undtagelse af fødevareplasma. Han solgte produkter i både kategori 1, 2 og 3. Inden han startede i Tiltalte A/S, havde han ingen viden om de forskellige kategorier af animalske biprodukter. Han fik sin viden om produkterne fra sine kollegaer i Tiltalte A/S og fra kontakten til myndighederne. Det var hans opfattelse, at der var nogle ret indviklede regler i forhold til salg og eksport af Tiltalte A/S' produkter. Tiltalte A/S havde ikke en juridisk afdeling. Tiltalte A/S havde en kvalitetsafdeling, men kvalitetsafdelingen vejledte ham bekendt ikke om det lovgivningsmæssige.

Vidne 8 fra Fødevarestyrelsen sad ofte hos Tiltalte A/S i By 1, og Vidne 9 fra Fødevarestyrelsen var tilknyttet Tiltalte A/S i By 2. De ansatte i Tiltalte A/S' afdelinger for salg, kvalitet og produktion havde dialog med Fødevarestyrelsen, herunder Vidne 8 og Vidne 9. Tiltalte A/S

rådførte sig med Vidne 8 og Vidne 9 om blandt andet eksport af produkter, hvis der var nogle problemstillinger. Han havde selv mest kontakt med Vidne 9, da hun var i By 2, og da det var mest nærliggende i forhold til de produkter, som han arbejdede med. Det var blandt andet angående noget minkfoder, at han har talt med Vidne 9. Der var overlap i Vidne 9 og Vidne 8's ansvarsområder.

Der var flere møder mellem Fødevarestyrelsen og Tiltalte A/S, hvor Vidne 9 og Vidne 8 også deltog. På møderne kunne man spørge Fødevarestyrelsen ind til forskellige ting. Han deltog selv i nogle af møderne, men ikke dem alle sammen.

De var i Tiltalte A/S opmærksomme på, at der trådte en forordning i kraft omkring år 2011 angående animalske biprodukter. Der var ikke i Tiltalte A/S en struktur for, hvordan kendskab til forordningen blev udbredt, men de var opmærksomme på forordningen. Tiltalte 2 var også opmærksom på, at forordningen trådte i kraft, og de talte om det i afdelingen. Da forordningen trådte i kraft, var der nogle nye regler, hvor Tiltalte A/S skulle til at have en godkendelse eller tilladelse fra modtagerlandet, når de solgte deres produkter. Han kan ikke huske, om der specifikt var noget, der hed en artikel 48-tilladelse. Det var for kategori 2, at der skulle foreligge en tilladelse. Det kan godt være, at det var en artikel 48-tilladelse. Han tror ikke, at forordningen havde noget med eksport uden for EU at gøre.

Han mener, at det eneste salg, som Tiltalte A/S havde direkte til lande uden for EU, var til Bangladesh. De havde også på et tidspunkt noget salg til Rusland, men det var formentlig gennem en mellemhandler, der hed Virksomhed ApS. Han husker ikke med sikkerhed, om de en overgang solgte direkte til Rusland.

Tiltalte A/S talte på et tidspunkt med Fødevarestyrelsen, som så talte med Vidne 9 i Fødevareregionen, hvorefter Tiltalte A/S fik tilladelse til at eksportere uden for EU. Det var inden, de startede eksporten til Bangladesh, at de fik tilladelse til det. Det kunne være i 2010 eller før 2010.

Forevist e-mail af 12. maj 2010 fra Vidne 9 til vidnet og Vidne 1, bilag I-5-1-1, underbilag 1, den digitale fil side 381, har vidnet forklaret, at det godt kan være på baggrund af den foreviste e-mail fra Vidne 9, at Tiltalte A/S fik den opfattelse, at de måtte eksportere kategori 2-materiale ud af EU, uden at det skulle forarbejdes yderligere, hvis bare det blev solgt til gødning. Det var den gamle biproduktforordningen, som man skrev om i e-mailen.

Tiltalte A/S fik efterfølgende også en importtilladelse fra modtagerlandet, som de forelagde for Fødevarestyrelsen eller Fødevareregionen. Han mener, at det var Vidne 8, som bad om importtilladelsen, for at produkterne ikke skulle ”strande” et eller andet sted.

Forevist e-mail af 28. december 2011 fra Vidne 8 til Vidne 1, den digitale fil side 384, har vidnet forklaret, at han tror, at Tiltalte A/S på et tidspunkt fik en ny tilladelse fra kunden til at kunne fortsætte eksporten ud af EU, og at Fødevarestyrelsen godkendte tilladelsen. Det kan godt være, at det er det, der ses i e-mailen.

Ikrafttrædelsen af den ny biproduktforordning i 2011 ændrede ham bekendt ikke på noget i forhold til salg af Tiltalte A/S' produkter uden for EU, hvis det skulle anvendes til gødning.

Forevist mødereferat af 7. december 2011, bilag I-5-1-1-, underbilag 2, har vidnet forklaret, at mødedeltageren ”Vidne 5” må være ham. Han kan ikke huske, om den nye biproduktforordning på daværende tidspunkt var trådt i kraft. Han kan huske, at Vidne 8 havde bedt om at se nogle importtilladelser, hvilket er hvad der blev drøftet på mødet under punkt 5. Det må være i forhold til den nye forordning, at de på mødet drøftede, om de kunne fortsætte med at eksportere. Vidne 8 må have forholdt sig til gældende regler, når han skulle godkende Tiltalte A/S' fortsatte eksport. Han kan godt huske, at de har haft nogle drøftelser med Fødevarestyrelsen. Hvis der var noget, som Vidne 9 og Vidne 8 var i tvivl om, var det hans opfattelse, at de drøftede det med andre hos Fødevarestyrelsen. Når der under punkt 5 i mødereferatet står ”Tilladelse videresendes til Vidne 8, som videre sender til Mørkhøj” , menes der formentlig, at Vidne 8 og Vidne 9 ville have deres rygge fri og forelægge det for Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj.

Forevist e-mail af 6. januar 2012, bilag I-5-1-1, underbilag 6, den digitale fil side 387, og tilladelse af 23. december 2011, underbilag 7, den digitale fil side 388, zoo-sanetary-erklæring, underbilag 8, den digitale fil side 389, og e-mail af 10. januar 2012, underbilag 9, den digitale fil side 390, har vidnet forklaret, at han godt kan huske korrespondancen. Det drejede sig om, at Vidne 8 gerne ville se nogle importtilladelser. Når han læser korrespondancen, tænker han ikke, at der var problemer i forhold til at eksportere. Når Vidne 8 skrev, at der var en ”risiko for at forsendelserne bliver afvist ved grænsen” , så var det en kommerciel risiko for, at produkterne ikke kunne komme ind i Rusland.

Forevist tilladelse af 28. december 2012, bilag I-5-1-1, underbilag 10, har vidnet forklaret, at det ligner det en ny importtilladelse fra Rusland, som Tiltalte A/S så kunne bruge til at kunne importere til Rusland. Han kan ikke huske, om det var Vidne 1 eller ham, der bad kunden om at indhente tilladelserne til at importere. Når det angår Rusland, var det Virksomhed ApS, der skulle skaffe tilladelserne.

Person 10 arbejdede med det tekniske område i Tiltalte A/S. Person 13 var kvalitetschef. Han kan ikke huske, om det var Person 13's ansvar at indhente tilladelser.

Han havde kontakt kunden Ibratras Trading. Hans kontaktperson hos Ibratas Trading hed Person 24. Han mener, at Person 24 havde et selskab i Sverige, og at det var derigennem, at han blev kontaktet af Person 24. Ibratas Trading var interesserede i at aftage gødningsprodukter i kategori 2, som de skulle bruge i Bangladesh. Eksporten startede op omkring 2010, men han kan ikke huske datoen. Det kan også godt være i 2012. Han er meget usikker på datoerne og årstallet. Han havde løbende kontakt til Person 24.

Person 24 var på et tidspunkt i Danmark, hvor han besøgte Tiltalte A/S' fabrik. Det er normal procedure, at en kunde gerne vil se fabrikkerne.

Forevist e-mails af 20. og 26. september 2011, bilag H-1-1, den digitale fil side 147-153, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske korrespondancen, men han vil tro, at det angik, at Person 24 skulle have et visum eller anden tilladelse for at komme til Danmark. Han ved ikke, hvad det var for ”nye regler, som skal opfyldes fra 2012” , som han henviste til i e-mailen af 20. september 2011.

Forevist e-mail af 16. november 2011, bilag I-6-7, den digitale fil side 427 og 431, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, hvem Person 33 er. E-mailen må være en, som han har skrevet, men han husker det ikke i dag. Når han henviste til, at ”reglerne bliver lavet om pr. 1. januar 2012” , så må det være noget, som de har drøftet, men han husker det ikke. Han ved ikke, hvor han havde fået at vide, at der kom nye regler pr. 1. januar 2012.

Han vil tro, at han kiggede lidt på internettet om, hvad Ibratras Trading var for en virksomhed, inden de indgik en aftale med dem. Han forholdt sig ikke til, hvad Ibratras Trading skulle bruge produktet til.

Forevist e-mail af 27. marts 2012, den digitale fil side 415 til 416, har vidnet forklaret, at han var opmærksom på, at Ibratas Trading tidligere havde lagt nogle ting ud på internettet, som så lidt mærkelige ud, men kunden havde også tidligere skrevet, at de arbejdede med gødning. De stoppede på et tidspunkt med at levere til Ibratras Trading, men han kan ikke huske, om det var før eller efter den 27. marts 2012. Han kan ikke huske, hvornår og hvordan han blev opmærksom på, at der kunne være noget mærkeligt med Ibratas Trading. Han mener, at han diskuterede det med Tiltalte 2, men han er usikker på det. Tiltalte A/S er kun interesseret i at sælge deres produkter til gødning, og det er ikke så smart for deres omdømme, når Ibratas Trading skrev, som de gjorde på side 416 i den digitale fil. Hvis Ibratas Trading var af den opfattelse, at produkterne ikke måtte eksporteres ud af EU, så var det selvfølgelig ikke så godt. Ham bekendt havde Tiltalte A/S imidlertid de fornødne tilladelser, og han tænkte, at eksport deres produkter var i orden, så længe det var til gødning.

Forevist e-mail af 27. og 28. marts 2012, bilag I-6-5-1, den digitale fil side

417-419, har vidnet forklaret, at han kender Person 15, der er koordinator i Koncern. Han videresendte formentlig e-mailkorrespondancen til Tiltalte 2, fordi det kunne være interessant for Tiltalte 2 at vide, at Person 19 deltog i EFPRA-kongressen.

Forevist e-mails af 27. og 28. marts 2012, bilag I-19, underbilag 26-28, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han fysisk mødtes med Tiltalte 1 for at drøfte sagen. Han vil tro, at han talte med Tiltalte 2 om det. På et tidspunkt besluttede de at stoppe salget til Ibratas Trading. Han husker ikke hvornår. Han mener, at han hørte, at den øverste chef i Koncern syntes, at det var en dårlig ide, at de handlede med Ibratas Trading. Han kan ikke huske, om han selv nævnte noget om det overfor Person 24 fra Ibratas Trading.

Han er usikker på, om Tiltalte A/S stoppede med at levere til Ibratas Trading, fordi reglerne var indviklede, eller om det var for at beskytte deres omdømme. Beslutningen kom højt oppe fra i koncernen.

Forevist e-mails af 23. august 2012, bilag B-1-22, underbilag 8, den digitale fil side 125 til 128, har vidnet forklaret, at han vil tro, at han har set oversigten på side 128 i den digitale fil. Han husker det ikke, men han vil tro, at det er en oversigt, som de lavede i salgsafdelingen. Under punktet ”Loss of turnover” ses omsætningstabet, hvis de ikke eksporterede uden for EU. Prisen svinger, og det er et øjebliksbillede, hvis priserne på daværende tidspunkt var lavere inden for EU end uden for EU. Det kunne være anderledes det efterfølgende år eller det forudgående år. Det afhang af efterspørgslen. Da Tiltalte 2 videresendte e-mailen af 23. august 2012 fra Person 18, den digitale fil side 125, tænkte han, at det var fordi, at man var bange for, at deres produkter ikke blev benyttet til de rigtige formål. Han opfattede det sådan, at Person 18 ønskede, at Tiltalte A/S skulle stoppe med at eksportere kategori 2-produkter til tredjelande, men han er dog usikker på, om det alene vedrørte Bangladesh og ikke Rusland. De talte om, at de ville stoppe eksporten til Bangladesh, og der blev sat en slutdato. Han kan ikke huske, hvad de drøftede i forhold til Rusland.

Forevist e-mail af 14. november 2012, den digitale fil side 69-70, har vidnet forklaret, den vedhæftede ”account balance” blandt andet viser en opgørelse over, hvad der skulle leveres til Ibratras Trading. Ibratas Trading var en relativ stor kunde i den pågældende periode. Når han skrev, at det ”bliver svært at undvære den her kunde” , var det fordi, at Ibratas Trading var en god kunde, som altid betalte og kunne aftage.

Forevist e-mails af 12. december 2012 fra Vidne 1 til vidnet, bilag B-1-21, underbilag 3, den digitale fil side 74-75, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at Virksomhed ApS og Ibratas Trading var de eneste kunder, som Tiltalte A/S producerede til uden for EU. Umiddelbart ser det ud til, at de andre kunder, der er nævnt på side 74 i den digitale fil, også var aftagere af kategori 2-

produkter. E-mailen fra Vidne 1 af 12. december 2012 handlede om, at de havde modtaget nogle penge fra Ibratas Trading, og de skulle finde ud af, hvordan de derefter fik lukket kundeforholdet og leveret de sidste mængder. Når der i e-mailen henvises til ”Initialer 3” , er det Tiltalte 1. Der blev skrevet om, at de ville drøfte med Tiltalte 1, om de kunne levere et til Ibratas Trading et par uger ind i januar 2013. Så vidt han husker, blev det godkendt, at de kunne levere indtil en bestemt dato i januar 2013. Han kan ikke huske, hvem der godkendte det.

Hvis Tiltalte A/S ikke kunne levere mere end 1.200 tons i december 2012, kunne det være fordi, at der ikke var nok produkter at levere.

Han fortsatte med at have sporadisk kontakt til Person 24 fra Ibratas Trading efter, at Tiltalte A/S stoppede med at levere til dem. Han holdt kontakten til Person 24, da det kunne være, at der i fremtiden ville komme nye muligheder for at sælge til Ibratas Trading. Når man arbejder som sælger, at det nødvendigt at have et netværk og pleje det, også selvom man ikke aktuelt sælger produkter til den potentielle kunde.

Forevist e-mail af 20. marts 2013, bilag H-1-3, underbilag 4(a), den digitale fil side 189, har vidnet forklaret, at Udenlandsk virksomhed var en virksomhed, der lå i Holland. Vitaco Tradig var en generel ”trading-virksomhed” , som havde interesse i Tiltalte A/S' branche. Han kan ikke huske, hvorfor han sendte Person 2's kontaktoplysninger til Udenlandsk virksomhed.

Forevist e-mails af 20. marts 2013 og 15. maj 2013, bilag H-1-3, underbilag 5, den digitale fil side 190-193, har vidnet forklaret, at korrespondancen formentlig drejede sig om, at Udenlandsk virksomhed eventuelt kunne sælge noget til Ibratas Trading. Ham bekendt blev det dog aldrig til noget. Når han skrev til Person 24, at han ikke kunne tilbyde ham ”noget direkte” , var det formentlig fordi, at Tiltalte A/S ikke længere ville sælge til Bangladesh. Det kan godt være, at han mente, at Ibratas Trading indirekte kunne købe Tiltalte A/S' produkter gennem Udenlandsk virksomhed.

Forevist e-mails af 21. 25. og 29. marts 2013 og 2., 3. og 9. april 2013, bilag B-1-21, underbilag 6 og 6.1, den digitale fil side 79-87, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvad det er for en handel, som der henvises til, når der i e-mailen fra Person 24 på side 85 i den digitale fil står ”eftersom I allerede er involveret i handlen” . Ham bekendt var der ikke nogen handel på det tidspunkt. Når Person 24 skrev til ham angående en pris, er det formentlig fordi, at han ville tjekke, om de havde fået den rigtige pris. Det kan godt være, at han har sagt til Person 24, at Udenlandsk virksomhed var de eneste, der solgte Tiltalte A/S' kød- og benmel.

Udenlandsk virksomhed var bosiddende i Holland. Det ville være Udenlandsk virksomheds ansvar at sikre, at de kunne eksportere Tiltalte A/S' produkter ud af Holland. Når der i e-mailen fra Person 1 på side 85 i den digitale fil står ”200 mt kød- og

benmel i kat. 2 56-58%” vil det typisk være et kategori 3-produkt, da procentdelen henviser til proteinindholdet. I den forbindelse vil det være kategori 3, når der står 56-58%. Det kan være en fejl, at der står ”kat. 2” . Han erindrer ikke, at Tiltalte A/S har solgt andet end kategori 2 til Ibratas Trading.

Forevist e-mails af 16. og 21. maj 2013, bilag H-1-3, underbilag 6, den digitale fil side 194-199, har vidnet forklaret, at det så ud som om, at Person 24 fra Ibratas Trading skulle besøge Tiltalte A/S igen. Det var formentlig for at holde forretningsmuligheder åbne, og de havde talt om at sælge kategori 3 til dem. Han kan ikke huske, om han mødtes med Person 24.

Forevist e-mails af 26. november 2013 og 9. og 16. januar 2014, bilag H-1-4, underbilag 1, den digitale fil side 206 til 209, har vidnet forklaret, at når han i e-mail af 9. januar 2014 skrev, at ”kan vi igen eksportere direkte” , så mente han, at de ville kunne sælge direkte til dem, hvis de fornødne bilaterale aftaler kom på plads, og at ”indirekte” kunne være, hvis der var en mellemhandler. Han kan ikke huske, om han svarede på Person 24's e-mail af 16. januar 2014.

Forevist e-mails af 17., 18., 19., 25. og 26. marts 2014, bilag H-1-4, underbilag 2, og bilag H-1-4-2, den digitale fil side 210-215, har vidnet forklaret, at han vil tro, at Person 34 arbejdede hos en mindre kunde i Letland, som købte kategori 3-produkter fra Tiltalte A/S. Når Person 34 den 19. marts 2014 skrev, ”Har I kød- og benmel fra DK Protein 65” , så henviser 65 til proteinindholdet i procent. Det vil normalt være kategori 3, der har et proteinindhold på 65%. Når Person 34 skrev, at ”Jeg havde et møde med M i tirsdags” , så kunne ”M” godt være ham. Person 34 var interesseret i at købe kategori 2, men han købte kun kategori 3. Når han modtog korrespondancen mellem Person 34 og Person 24, var det fordi, at de var interesserede i at lave en handel med Tiltalte A/S. Han ved ikke, hvorfor han den 26. marts 2014 skrev, at de havde ”problemer med dyrlægen” .

Forevist e-mails af 5., 17. 18., 19. 25., 26., 27. og 28. marts 2014, bilag H-1-4-3, den digitale fil side 216-221, har vidnet forklaret, at han vil tro, at Person 34 videresendte prisen til ham for at stemme af, om Person 24 ville forsøge at snyde ham med prisen. I princippet havde han ikke noget med det at gøre. Når han skrev, at deres ”dyrlæge fortalte i dag, at vi ikke må eksportere til Rusland pga. en eller anden ny dansk afgørelse” , så erindrer han ikke, hvad det er for en afgørelse, der henvises til. Når Person 34 i e-mailen af 27. marts henviste til ”450$ DDU” , må det være en pris på det produkt, som de skrev om. En pris på 450$ lyder mere som et kategori 3-produkt end et kategori 2-produkt, men det er svært at afgøre alene ud fra den pris.

Forevist e-mail af 29. oktober 2014 fra Person 24 til vidnet, den digitale fil side 243, har vidnet forklaret, at det er korrekt forstået, at det herefter blev besluttet at standse salget til Bangladesh. Selvom Tiltalte A/S stoppede deres salg til Bangladesh, kunne det godt være, at der i fremtiden

ville dukke nye muligheder op for at sælge til Bangladesh.

Forevist udateret e-mail og e-mails af 4. og 5. februar 2015, den digitale fil side 90-91, har vidnet forklaret, at det drejede sig om, at Ibratas Trading skulle købe noget kød- og benmel fra Portugal. Han kan ikke huske, om det var kategori 2 eller 3. De havde talt om både kategori 2 og 3. Varerne fra Tiltalte A/S skulle gå til Portugal. Fra Portugal var det ikke længere Tiltalte A/S' produkter. Tiltalte A/S var i forhandling med Udenlandsk virksomhed. Ibratas Trading og Udenlandsk virksomhed havde etableret et samarbejde. Han vidste godt, at Udenlandsk virksomhed og Ibratas Trading havde et samarbejde. Når han i e-mailen 5. februar 2015 skrev ”inden vi inddrager dem” , så kan han ikke huske, hvem ”dem” er. Når han skrev om ”deres politik” i samme e-mail, så kan det godt være, at det henviste til Koncerns politik, men han husker det ikke. Det var hans opfattelse, at produkterne blev solgt til Udenlandsk virksomhed i Portugal, hvor produkterne skulle forarbejdes til gødning og sælges videre til Bangladesh i henhold til de tilladelser, som Udenlandsk virksomhed måtte indhente.

Forevist e-mail af 5. februar 2015 fra Person 24 til vidnet, har vidnet forklaret, at det var sædvanligt at skrive med en tidligere kunde for at bevare kontakten, hvis der måtte dukke forretningsmuligheder op i fremtiden.

Forevist e-mailkorrespondance af 3. til 5. februar 2015, den digitale fil side 258 - 262, har vidnet forklaret, at det formentlig vedrørte en artikel 48-tilladelse. Det var af hensyn til et eventuelt samarbejdet mellem Udenlandsk virksomhed og Ibratas Trading, at han videresendte korrespondancen til Person 24.

Forevist e-mail og ordrebekræftelse af 5. februar 2015, den digitale fil side 266-267, har vidnet forklaret, at MBM står får ”meat and bone meal” . Han havde en formodning om, at de produkter, som Tiltalte A/S sendte til Udenlandsk virksomhed, skulle videre til Bangladesh, når det var blevet bearbejdet i Portugal.

Forevist e-mailkorrespondance af 19. til 20. februar 2015, den digitale fil side 96-98, har vidnet forklaret, at når han skrev i e-mailen af 20. februar 2015, at de var bekendt med kunden, men ikke kundes planer, så skal det forstås sådan, at produktet skulle til Portugal, hvor det skulle forarbejdes, hvorefter det skulle videre. Han forholdt sig bare til, at det var modtagerens opgave at sørge for, at reglerne var opfyldt, når produktet var kommet til Portugal.

Forevist e-mail af 6. marts 2015, den digitale fil side 283, bilag H-1-5, underbilag 10, har vidnet forklaret, at når han skrev, at de skulle bruge gødningsvirksomheden i Portugal til levering, var det fordi, gødningsvirksomheden i Portugal havde de fornødne tilladelser til at eksportere. Person 24 var med på e-mailen, da Ibratas Trading og Udenlandsk virksomhed arbejdede sammen. Når han skrev, at de skulle være tålmodige, og at der ikke var nogen nem måde, var det fordi, at der kunne være mangel på råvarer. Det var hans forståelse, at der i Portugal skulle laves et færdigt

gødningsprodukt, som kunne sælges videre. Det ville være myndighederne i Portugal, som skulle stå for at godkende eksport at det færdige gødningsprodukt ud af Portugal. Hvis der var en artikel 48-tilladelse, var det lovligt for Tiltalte A/S at sælge kategori 2-mel til Portugal.

Han har været i Bangkok med Tiltalte 2, hvor de mødtes med Person 24 fra Ibratas Trading. Han kan ikke huske, om de på samme tur mødtes med Person 1 fra Udenlandsk virksomhed. Det kan godt være, at de drøftede handlerne, da de mødtes. Det ville være naturligt.

Der var et tidspunkt, hvor Tiltalte A/S blev opmærksom på, at de ikke havde traces på de containere, der var sendt til Portugal. Det var Tiltalte A/S selv, der i første omgang opdagede, at de ikke havde traces på de pågældende containere. Derefter blev de kontakte af myndighederne om det. Han havde ikke selv noget med traces at gøre.

Da Tiltalte A/S eksporterede kød- og benmel til Rusland, var det hans opfattelse, at det måtte man godt, hvis man havde en importtilladelse. Han kan ikke huske, hvor længe Tiltalte A/S blev ved med at eksportere kød- og benmel til Rusland. Tiltalte A/S stoppede på et tidspunkt med at eksportere til Rusland. Han mener, at Tiltalte A/S derefter solgte til Virksomhed ApS ”ab fabrik” . Han er usikker på, om Virksomhed ApS derefter sendte produkterne til Letland eller Litauen.

Der var en aftale mellem Tiltalte A/S og Virksomhed ApS angående noget med moms. Tiltalte A/S skulle i den forbindelse modtage MRN-dokumenter fra Virksomhed ApS. Han kan ikke huske, hvad Tiltalte A/S skulle bruge MRN-dokumenterne til.

Hvis Tiltalte A/S fik en ophobning af kategori 2-mel, så ville de typisk køre det på lager. Det kan også godt være, at Tiltalte A/S på visse tidspunkter har haft behov for at brænde det af, hvis der har været for meget på lager. Han husker ikke, om der har været behov for at brænde kategori 2-materiale.

Forevist e-mails af 25. og 26. november 2016, den digitale fil side 136-138, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvem e-mailen ”E-mailadresse” dækker over. Han mindes svagt, at han har fået den pågældende e-mail. Det, der omtaltes i e-mailen, er en situation, hvor der var for meget kategori 2-mel på markedet. Hvis Tiltalte A/S ikke kunne komme af med sit kategori 2-mel, og der ikke var mere plads på lageret, ville de skulle sælge det til forbrænding. Salg til forbrænding vil typisk være til en lavere pris, end hvis det sælges til brug for produktion af gødning. Han husker ikke, at han har modtaget e-mailen af 26. november 2015 fra Tiltalte 2 til Person 35.

Han kan ikke huske, om der var en juridisk afdeling i Tiltalte A/S eller Koncern. Han kan ikke huske, om der var noget i Tiltalte A/S, der hed et ”lovgivningsudvalg” , hvor man drøftede lovgivning og fortolkning heraf.

Der var på et tidspunkt en dialog mellem Tiltalte A/S og Fødevarestyrelsen om

eksport til brug for minkfoder. Han mener, at de var flere hos Tiltalte A/S, der havde dialog med Fødevarestyrelsen om dette. Det var fordi, Tiltalte A/S gerne ville sælge kategori 2-produtker til minkfoder. Han kan ikke huske, om de fik en tilbagemelding på det fra Fødevarestyrelsen.

Forevist e-mails af 7. juni 2013, 1. juli 2013 og 2. august 2014, bilag I-7-1-2, den digitale fil side 436-437, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at der var en dialog om, hvorvidt Tiltalte A/S kunne eksportere kategori 2-materiale til brug for minkfoder, men at det blev konkluderet, at det måtte de ikke.

Dyrlæge Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er pensioneret, men at han stadig er tilknyttet Fødevarestyrelsen. Han er uddannet dyrlæge, og han har været praktiserende dyrlæge i ca. 30 år. Da han stoppede som praktiserende dyrlæge, blev han ansat ved Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold, hvor han var i ansat i ca. 10 år. Hans hovedopgave hos Fødevarestyrelsen var kontrol af praktiserede dyrlæger. På et tidspunkt blev det besluttet, at dyrlægerne i Fødevarestyrelse skulle lave andet end kontrol med andre dyrlæger, og han fik tildelt en opgave angående biproduktforordningen. Sagen med Tiltalte A/S var første gang, han arbejdede med biproduktforordningen. Sagen startede ved, at der var kommet nogle containere fra Tiltalte A/S i Danmark til Portugal, hvor de portugisiske toldmyndigheder ikke kunne få forsendelserne til at passe, da de lavede en stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen viste, at der stod fire containere på havnen i Portugal, som ikke fysisk kunne komme det sted hen, hvor de skulle ifølge forsendelsesdokumenterne. De portugisiske myndigheder havde også nogle spørgsmål til containernes ”traces” , da dokumenterne så underlige ud. Omkring oktober 2015 rettede myndighederne i Portugal henvendelse til Fødevarestyrelsen i Danmark angående sagen. Han blev derefter tilknyttet sagen på vegne af Fødevarestyrelsen. Han lavede en google-søgning på adressen, hvor containerne skulle hen i Portugal, og det så ikke ud som om, at der var en fabrik på det sted. Han tog derefter i januar 2016 på et uanmeldt kontrolbesøg hos Tiltalte A/S i By 1 for at kigge nærmere på sagen. På det første kontrolbesøg var det kun Vidne 2, som han talte med. Han sagde til Vidne 2, at det så underligt ud. Han blev ikke meget klogere af at tale med Vidne 2 om sagen.

Efter det første kontrolbesøg hos Tiltalte A/S kontaktede han DHL, da han kunne se, at DHL havde været involveret i transporten af de omhandlede containere til Portugal. Han ville gerne vide, hvordan det hele fungerede med hensyn til transport af kød- og benmel. Han talte med en fra DHL, der hed Vidne 4. De kunne se, at det var en hollænder ved navn Person 1, der havde fået transporteret containerne fra Tiltalte A/S af DHL. Da han kiggede på ”traces” for de fire containere, der var kommet til Portugal, kunne han se, at der var to andre containere fra Tiltalte A/S, som samtidig var sendt til Chittagong i Bangladesh. Han fandt derefter ud af, at der var yderligere ca. 90 containere fra Tiltalte A/S, der var sendt til Chittagong i Bangladesh fra havnen i Aarhus. Efterfølgende var han i dialog med Told og Skat, som kunne lave

udsøgninger på, hvad der var blevet eksporteret af kød- og benmel fra Danmark. Gennem Told og Skat fik han også nogle fakturaer fra Tiltalte A/S, som viste, at der var en del containere, der var blevet sendt til Bangladesh. Han ved ikke, hvem der har instrueret DHL i, at containerne skulle til Chittagong fra Aarhus.

Efterfølgende fandt han ud af, at det ikke kun var de 94 containere, der var blevet sendt til Bangladesh, men at der tidligere havde været sendt ca. 350 containere med kød- og benmel til Bangladesh fra Aarhus. På de ca. 350 containere havde Tiltalte A/S ikke oprettet traces, hvilket var et krav, hvis de sendes inden for EU. Typisk vil man også bruge traces, selvom der er tale om eksport til tredjelande.

Da der senere blev foretaget ransagning hos Tiltalte A/S, var han også med. De ransagede navnlig e-mailkonti, som tilhørte Vidne 1, Vidne 2, Vidne 5 og Tiltalte 2. Det var hans opfattelse, at de på e-mailkorrespondancen kunne se, at de pågældende ansatte forsøgte at lave ”damage control” , efter de var kommet i Fødevarestyrelsens søgelys. I første omgang kiggede de på e-mails sendt i perioden 2012 til 2015, men det blev senere udvidet til at omfatte hele perioden fra 2012 og frem til den daværende dags dato.

Fødevarestyrelsen kunne se ud fra toldoplysninger, at der var blevet eksporteret produkter fra Tiltalte A/S til både Rusland og Bangladesh. Når man sender vare til udlandet, skal det angives i eksportportalen, og der skal laves traces m.v. Frem til 2015 lavede Tiltalte A/S ikke traces på deres forsendelser. Efterfølgende begyndte Tiltalte A/S at lave traces på forsendelserne til Litauen, men produkterne blev reelt sendt til Rusland. De kunne se i e-mailkorrespondancerne, at Tiltalte 3 fra Virksomhed ApS sendte MRN-dokumenterne til Tiltalte A/S. Det var på grund af noget med moms.

Oplysningerne i de oversigtsark over eksporterne, som han har lavet, består navnlig af oplysninger fra toldmyndighederne, oplysninger fra speditionsfirmaerne og det materiale, som de har fundet hos Tiltalte A/S og Virksomhed ApS under ransagningerne.

Det kan godt passe, at det var den 23. maj 2017, at de første gang ransagede hos Tiltalte A/S. Han mener, at de under ransagningen mødte Vidne 1. Han kan ikke huske, om de oplyste de ansatte fra Tiltalte A/S om, hvad baggrunden for ransagningen var.

Efterfølgende tog de igen ud og ransagede hos Tiltalte A/S, da der manglende en masse fragtdokumenter og fakturaer. Ved anden ransagning udvidede de også perioden for det materiale, som ransagningen angik. Efter den anden ransagning fik han 20 flyttekasser med materiale, som han har gennemgået.

Han kiggede kun efter materiale angående kategori 1- og 2-produkter, da det

er den type produkter, som ikke må eksporteres ud af EU. Tiltalte A/S lavede produkter i kategori 1 og 2 i By 1. I By 2 producerede Tiltalte A/S produkter i kategori 2 og 3. Han var derfor fokuseret på, at det alene var produkter i kategori 2 fra By 2, som var relevante for hans undersøgelse. Ved ransagningen i By 2 tog de kun materiale med, hvor der stod, at det vedrørte kategori 2. På grund af den store mængde materiale, tog det lang tid at sætte sig ind i sagen. Når der var huller i sagen på baggrund af materialet fra Tiltalte A/S, rettede han henvendelse til speditionsfirmaet og fik oplysninger fra dem.

De politianmeldte Tiltalte 3 på baggrund af sagsmaterialet, da de kunne se, at der var blevet solgt ca. 1.500 containere med kød- og benmel fra Tiltalte A/S til Rusland gennem Virksomhed ApS. Virksomhed ApS var ikke registeret som forhandler af kategori 2 materiale, hvilket man skal være, hvis man forhandler kategori 2. Man kan godt være mellemhandler, uden at være registeret, men det er noget helt andet. Virksomhed ApS fungerede som en slags ”stråmand” . Virksomhed ApS skulle have været registret som forhandler. For at blive registeret som forhandler, skulle Virksomhed ApS have et anlæg til det pågældende formål, hvilket Virksomhed ApS ikke havde. En virksomhed kan enten være forhandler eller mellemhandler. En mellemhandler får ikke produktet i sin varetægt. Virksomhed ApS er i dokumenterne angivet som forhandler, men de havde ikke noget anlæg. Det vil være fysisk umuligt for Virksomhed ApS at få de omhandlede containere i deres varetægt på Virksomhed ApS' adresse i København. Der er ikke noget i det, som han har set, der skulle indikere, at Virksomhed ApS fysisk har haft produkterne i deres varetægt.

En del af problemet i sagen er, at Tiltalte A/S som producent er ansvarlig for sporbarheden et led tilbage og et led frem. Tiltalte A/S har ansvaret for, at de kan dokumentere sporbarheden frem til modtagerens anlæg. Når Tiltalte A/S sælger ”ex works” , fraskriver Tiltalte A/S sig ansvaret for transporten i økonomisk forstand. Tiltalte A/S kan ikke med leveringsbetingelserne fraskrive sig ansvaret i forhold til overholdelse af lovgivningen.

De dokumenter, der blev fundet under ransagningen hos Virksomhed ApS, udvidede sagen, da man kunne se, at nogle containere med Tiltalte A/S' kød- og benmel var gået direkte til Rusland. Han mener ikke, at gerningsperioden blev udvidet efter ransagningen hos Tiltalte 3, men der kom flere containere med i sagen.

Han er enig i, at hvis der foreligger en artikel 48-tilladelse til import af kød-og benmel fra de lokale myndigheder i et modtagerland i EU, må man forvente, at de pågældende myndigheder har besøgt fabrikken hos modtageren, inden de giver en sådan tilladelse.

Han vil tro, at han har talt med Vidne 8 fra Fødevarestyrelsen én gang i forbindelse med undersøgelsen af sagen. Han erindrer ikke, hvad han talte med Vidne 8 om. Det var mere på det generelle plan, at han

talte med Vidne 8. De talte om, hvad der overordnet var ”op og ned” i sagen. Han har også haft kontakt med Vidne 9 om sagen, hvor de talte om, hvad der var af forskellige procedurer i relation til animalske biprodukter.

Efter ransagningen i 2017 blev Tiltalte A/S sat under overvågning i toldsystemet, hvorefter der kom en meddelelse, hvis de eksporterede kategori 2-produkter. Det gav anledning til, at han en enkelt gang var hos Tiltalte A/S for at tale med Vidne 1, da Tiltalte A/S havde udfyldt nogle dokumenter forkert. Han sagde til Vidne 1, at han var på besøg som følge af en meddelelse fra overvågningen. En virksomhed får ikke besked, hvis der er sat en overvågning på dem i toldsystemet. Tiltalte A/S er ikke længere under overvågning. Han vil tro, at overvågningen af Tiltalte A/S varede i maksimalt 2 år.

Han har haft kontakt med de portugisiske myndigheder et par gange om sagen, men han blev ikke meget klogere af kontakten med dem. Han har også haft kontakt med de hollandske myndigheder på e-mail. Hans e-mailkorrespondance med de hollandske myndigheder ligger ikke på sagen. Han har ikke haft kontakt til myndighederne i Litauen.

Han har altovervejende arbejdet alene med sagen og opklaringsarbejdet på vegne af Fødevarestyrelsen. Det er også ham, der har haft den direkte kontakt til politiet i forbindelse med sagen.

Det er ham, der har lavet regnearkene med oversigter over eksporter af Tiltalte A/S' produkter til Bangladesh og Rusland. Når der i første kolonne i regnearkene under punktet ”Bilag nr.” står ”1.BA.” , ”2.BA.” osv. henviser det til forsendelser. Når der f.eks. ved ”1.BA.” står ”16” under ”Antal container BLL” i kolonne 2, er det fordi, der var 16 containere i den pågældende forsendelse, som i dette tilfælde omfatter forsendelsen ”1.BA” og ”2.BA” . I kolonne 3 angiver ”BLL nr. Waybill” et nummer, som speditøren har oplyst. Kolonne 4 angiver, om produktet kommer fra Tiltalte A/S i By 2 eller By 1. Når der i kolonne 5 står ”11” under ”Antal container” , er det fordi, forsendelsen i BA.1 og BA.2 var delt op i to fakturerer på hhv. 11 og 5 containere. Det, som er under de med rødt markerede rækker i dokumentet, er baseret på materiale fra speditøren eller Tiltalte A/S. Det, der er under de med blåt markerede rækker, er baseret på oplysninger fra SKAT. Når han har markeret felterne ”referencenummer” , ”containernr” og ”Mrn nr” med gult, er det fordi, der er overensstemmelse med numrene i forhold til det, som han har fået fra Tiltalte A/S eller speditøren og det, som han har fået fra SKAT. Han ved ikke, hvad der menes med ”Internt reference” i kolonne 10, men oplysningen kommer fra SKAT. Kolonnen ”Dato – Faktisk eksp tid” er den dato, som MRN-dokumentet er indtastet i eksportsystemet. ”SE-nr – Registrator” er CVR-nr. på den, der har bestilt transporten. I starten var det typisk Tiltalte A/S, der bestilte transporterne, og senere blev det typisk speditøren eller Virksomhed ApS, der bestilte transporterne. Det

er betalingsbetingelserne, der henvises til under ”Leveringsbeting. kode” . Under ”Bestemmelsesland” er det angivet, hvilket land produktet er sendt til. I den forbindelse står ”BD” for Bangladesh. Kolonnen ”Containernr” angiver nummeret på de containere, der er i forsendelserne. En forsendelse kan godt indeholde flere containere. Hvis der under ”Udgangstoldsted faktisk” står ”DKK004701” , så er det Aarhus. Oplysningerne under ”Modtagerens navn” , ”Varebeskrivelse” og ”Nettovægt Kg.” har han også fået fra SKAT. Nettovægten er vægten af den vare, der er afsendt. Det er sælgeren, der oprindeligt har angivet oplysninger i punktet ”Statistisk værdi Kr.” Han ved ikke, hvorfor det første ”Ordre nr” i kolonne 6 er det samme, som der står i flere af felterne under ”Internt reference” .

Forevist et eksempel på et MRN-dokument har vidnet forklaret, at man kan se, hvem der er sælger af produktet i feltet ”Consignor/exporter” .

Modtageren af varen er angivet i feltet ”Consignee” . Den, der har kontaktet og indberettet til toldmyndighederne, er anført under punktet ”Declarant/ Representative” . Hvis der under punktet ”Country destination code” står ”BD” , er det Bangladesh. Under punktet ”Location of goods” er der angivet et nummer, som referer til det sted i Danmark, hvor varen kommer. Hvis det er en vare fra Tiltalte A/S, vil det være Tiltalte A/S' CVR-nr., der er angivet. Under punktet ”Office of ex” er der angivet den havn eller lokation i Danmark, hvor eksporten er gået ud fra. Under punktet ”Declaration type” står der, hvad det er for en betegnelse, som eksempelvis Tiltalte A/S har givet varen. Varekoden 31010000 henviser til kød- og benmel. Det er en varekode, som Toldstyrelsen anvender. Det er ikke nødvendigvis kød- og benmel i kategori 2, som varekoden henviser til. Vægten på forsendelsen fremgår også af MRN-dokumentet.

Forevist ikke-bilageret faktura fra Tiltalte A/S dateret 6. juli 2012, fakturanr. 1972705, har vidnet forklaret, at man kan se af fakturaen, at varen skulle leveres hos Ibratas Trading i Bangladesh. Det er oplysninger fra denne faktura og tilsvarende, som er angivet i oversigtsarket under kolonnen ”Invoice nr. Faktura Nr.” Han har sammenholdt fakturaerne fra Tiltalte A/S med MRN-dokumenterne fra SKAT. På den måde kunne han sikre sig, at oplysningerne angik de samme forsendelser. Han har ikke kontrolleret hver enkelt faktura i forhold til overensstemmelse med MRN-dokumenterne, men han har kontrolleret ca. hver femte faktura.

Forevist ikke-bilageret ”Bill of Lading” , referencenr. B/L No. HOR001048, har vidnet forklaret, at det er et dokument, som han har fået fra ransagningen hos Tiltalte A/S. ”Bill of Lading” -dokumenterne er lavet af speditøren. I dette tilfælde er dokumentet lavet af DSV. Speditøren har lavet dokumentet på baggrund af information fra ”registrator” , hvilket vil sige Tiltalte A/S i dette tilfælde. Han har fået forklaret fra speditionsfirmaerne og Vidne 1 fra Tiltalte A/S, hvordan proceduren med udarbejdelse af dokumenter og forsendelser foregår. Han ved ikke, hvorfor der står ”OASIS OVERSEAS” under punktet ”Shipper” på det foreviste dokument. Det fremgår ikke direkte

af dokumentet, hvem der har udfyldt det. Han har ikke tænkt over, hvad der står under punktet ”Consigned to order of” , og hvorfor der under dette punkt i det foreviste dokument er angivet en bank. Det foreviste dokument stammer fra Tiltalte A/S, men man kan ikke generelt sige, at alle ”Bill of Lading” -dokumenterne kommer fra ransagningen hos Tiltalte A/S. Oplysninger i oversigtsarkene om containernumre, type på produktet og vægt har han ofte fra ”Bill of Lading” -dokumenterne. Oplysningerne om ”BLL nr. Waybill” i oversigtsarkene ikke nødvendigvis baseret på dokumenter, som han har fundet ved ransagningen hos Tiltalte A/S.

Han udarbejdede notater fra sine møder med blandt andet DHL. Notaterne ligger på hans sag ved Fødevarestyrelsen. Der foreligger en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsens besøg hos Tiltalte A/S, hvor han var med. Han tror ikke, at han har notat fra sin samtale med Vidne 1.

Forevist ikke-bilageret vejseddel fra Tiltalte A/S dateret 6. juli 2012 har vidnet forklaret, at han har benyttet oplysninger fra vejsedlerne om containernumre, nettovægt på de afsendte varer og oplysninger om kunderne, da han udarbejdede oversigtsarkene over eksporterne fra Tiltalte A/S.

Forevist ikke-bilageret køreseddel af 6. juli 2012 har vidnet forklaret, at typen og vægten af den afsendte vare også fremgår af køresedlerne. Den foreviste køreseddel er en kopi, som Fødevarestyrelsen har fået fra Tiltalte A/S i By 1. Ordrenumrene fra køresedlerne benyttede han til at udarbejdelse oversigtsarkene over eksporter.

Forevist dokument benævnt ”Udleveringsliste” dateret 2. juli 2012 har vidnet forklaret, at man også af udleveringslisten kan se containernumre og størrelse på leverancerne angivet i vægt. Han ved ikke, hvorfor der på den pågældende udleveringsliste står 18,50 tons, når der på andre dokumenter for samme leverancer er angivet en anden vægt.

Det er på baggrund af navnlig en lang række vejsedler, køresedler, fakturaer og MRN-dokumenter, at han har lavet oversigterne over Tiltalte A/S' eksporter til Bangladesh og Rusland

Når der i hans oversigterne over eksporter fra Tiltalte A/S står ”By 3” , så er det By 2. Han har markeret nogle felter under ”containernr.” med grønt i oversigtsarkene for at vise, at der er tale om produkter afsendt fra Tiltalte A/S i By 2/By 3 og ikke fra By 1.

Hvis der på en ”Bill of Lading” stod ”MEAT AND BONE MEAL” eller ”Tiltalte A/S ORGANIC FERTILISER” , har ved udarbejdelsen af oversigten over eksporter lagt til grund, at der er tale om produkter i kategori 2.

Det er ca. 10% af forsendelserne relateret til Bangladesh og Rusland, hvor han ikke har været i besiddelse af en faktura fra Tiltalte A/S, men kun en ”Bill og

Lading” . Generelt har han sorteret tilfældene fra, hvis oplysningerne ikke har været fyldestgørende.

Forsendelserne i oversigtsarket for eksporter til Bangladesh med nummer 69.BA og 61.BA er markerede med rødt, fordi det var på baggrund af de to forsendelser, at hele sagen startede. Det var de fire containere i nummer 61.BA., der blev sendt til Portugal.

Oplysningerne under punktet ”Varebeskrivelse” i oversigtsskemaerne stammer fra de informationer, som han fik fra SKAT. Informationerne vil også fremgå af ”Bill of Lading” og af fakturaen fra Tiltalte A/S. SKAT genererer et MRN-dokument, hvoraf der vil fremgå de oplysninger om forsendelsen, som speditør eller afsender har angivet. Der vil normalt være overensstemmelse mellem det, der fremgår af MRN-dokumenterne og Bill of Lading.

Når der i oversigtsarket over eksporterne til Rusland ved nogle af forsendelserne står ”SWINE MEAL” , er det indtastet på baggrund af de oplysninger, der fremgik af MRN-dokumenterne. ”SWINE MEAL” kan godt være andet end kategori 2-produkter. Når produkterne kom fra Tiltalte A/S i By 1, kunne han være sikker på, at så var det enten kategori 1 eller 2. Produkterne fra Tiltalte A/S i By 2 kunne også være kategori 3, og derfor ville han typisk kigge på fakturaerne, hvor det ofte stod, hvad det var for en kategori.

Forevist ikke-bilageret faktura af 3. maj 2018, fakturanr. 3212904, har vidnet forklaret, at fakturaen vedrører forsendelse ”285. RU.” i oversigtsarket over eksporter til Rusland. Da der i fakturaen står ”Crude protein 58%” , er det på baggrund af proteinindholdet hans opfattelse, at der er tale om levering af et produkt i kategori 3.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han har skrevet rapporten af 6. november 2023, bilag 18 og 19, benævnt ”Rapport om sundhedsmæssige spørgsmål forbundet med animalske biprodukter” . Han har tidligere arbejdet med animalske næringsstoffer og biprodukter i fødevareindustrien, og han har arbejdet med forskning relateret til nye produkter med kød- og benmel. Som følge af BSE-krisen blev han en del af en uafhængig forskergruppe. Forskergruppen skulle blandt andet undersøge, hvad der udløste BSE, og hvad man kunne gøre for at stoppe BSE. Han har rejst verden rundt for at videregive sin viden om BSE. Han var direkte involveret i udarbejdelsen af biproduktforordningen, herunder som medlem af en teknisk komite.

Inden biproduktforordningen trådte i kraft, var der ingen ensartet lovgivning i EU på området. Den første biproduktforordning blev vedtaget på grund af BSE-krisen i England og Europa. EU-kommissionen indså, at medlemslandene havde behov for hjælp, og at der var behov for ensartet lovgivning i EU på området.

Supplerende om sit svar på spørgsmål 1.2 og 1.2.1 i rapporten af 6.

november 2023 har vidnet forklaret, at ”specificerede risikomaterialer” skal forstås som hjernen, hjerneskallen, rygrad og dele af halsen. Det vil sige de organer, hvor man tidligere har fundet BSE. Der er tale om meget specifikke organer fra kvæg og får. Specificeret risikomateriale findes kun i produkter i kategori 1.

Supplerende om sit svar på spørgsmål 1.4 i rapporten af 6. november 2023 har vidnet forklaret, kategoriseringen i biproduktforordningen er baseret på uforarbejdede produkter. Det vil sige, at kategoriseringen er fastlagt på baggrund af råvarer, der ikke er forarbejdet.

Supplerende om sit svar på spørgsmål 1.6 i rapporten af 6. november 2023 har vidnet forklaret, at den største risiko ved kategori 2-materiale er dyresygdomme. Formålet med at bearbejde produkter med metode 1 er at sikre, at produkterne ikke længere har de risici, der er forbundet med kategori 2. Risikoen med kategori 2-materiale er navnlig bakterier og vira, hvilket er hvad man vil reducere med en metode 1-behandling. Hvis man har bearbejdet et kategori 2-produkt med metode 1, så vil man dræbe baktier og vira, således at produktet er sikkert. Derefter vil det være sikkert at benytte produktet på den måde, som biproduktforordningen siger, at man kan benytte produktet. Det vil sige, at man herefter kan benytte produktet som gødning eller til brændsel. I henhold til forordningen må man stadig ikke bruge kategori 2-produktet til dyrefoder. Metode 1 er den sikreste metode i industrien på verdensplan, og metoden virker til at inaktivere bakterier, vira og TSE.

Det er hans opfattelse, at EU-kommissionen ved udarbejdelsen af biproduktforordningen ikke ville tillade kategori 2-produkter at blive brugt som dyrefoder, da der som følge af BSE-krisen for 22 år siden var et stort politisk pres i den retning.

Supplerende om sit svar på spørgsmål 4.2 og 4.2.2. i rapporten af 6. november 2023, har vidnet forklaret, at han kan bekræfte sine svar. Der er efter hans vurdering ikke risiko for smitte med sygdomme, hvis et kategori 2-produkt er behandlet med metode 1. Man kan aldrig sige, at en risiko er ”0” , men risikoen er ubetydelig. Det samme gælder for kategori 3 materiale. Når han i sit svar henviser til ”uorganiske urenheder” , kan det eksempelvis være en forgiftning eller metal, hvilket er meget sjældent. Hvis der eksempelvis sker en forgiftning, vil myndighederne ideelt set blive informeret og være i kontrol over situationen. Hvis et dyr dør af ukendte årsager, så skal myndighederne underrettes om det.

Foreholdt sidste afsnit under punktet ”Sammendrag” i rapporten af 6. november 2023, side 3, har vidnet forklaret, at det betyder, at produktet overholder kravene i EU-forordningen.

Han har læst rapporten fra Fødevarestyrelsen, hvor Fødevarestyrelsen forholder sig til hans rapport af 6. november 2023. Fødevarestyrelsens rapport giver ikke anledning til at ændre konklusionen i hans egen rapport. Det er hans opfattelse, at Fødevarestyrelsens konklusioner er meget lig hans egne konklusioner, men at Fødevarestyrelsen bare skriver det på en anden måde. Han kan ikke forholde sig til Fødevarestyrelsens bemærkninger om eksportreguleringer under punkt 3, da han ikke har kendskab til den konkrete sag. Han er enig med Fødevarestyrelsen i, at Danmark som medlem af EU skal overholde EU's regler.

Når han i sin rapport af 6. november 2023 anfører, at kategori 2-materiale er sikkert, så er det fordi, at det er sikkert at benytte til de formål, som det er lavet til. Kategori 2 er lavet til gødning og til energi. Han har ikke sagt, at kategori 2-materiale er sikkert at bruge til dyrefoder. Han har sagt, at det er sikkert at anvende i overensstemmelse med EU-forordningen. Ifølge reglerne er det ikke sikkert at bruge kategori 2-materiale til dyrefoder. Det er dog hans personlige vurdering, at kategori 2-materiale er sikkert at anvende til dyrefoder, hvis det har været behandlet med standard metode 1. Der er måske en betydningsløs risiko ved at bruge kategori 2-materiale til dyrefoder, da man aldrig helt kan udelukke en risiko.

Der er mange forskellige regler om, hvad der kan bruges som dyrefoder. For eksempel må man ikke fodre dyr med materiale fra samme art, som dyret selv. Kategori 2-materiale vil ofte være en blanding af biprodukter fra flere forskellige dyrearter.

Han forholder sig alene til WOAH’s kriterier, fordi han bliver spurgt til det. Kriterierne er vigtige for konteksten om animalske biprodukter. Det er også vigtigt at forstå, at definitionen på kød- og benmel er anderledes i EU end i resten af verden. Dette er vigtigt, da han som underviser oplever, at man bruger termerne kød- og benmel forskelligt i forskellige lande. I lande uden for EU findes der ingen kategorier. I f.eks. USA må man godt bruge kategori 1-materiale til dyrefoder. Det understøtter hans vurdering af, at behandlede produkter i kategori 2 er ufarlige.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at han har arbejdet ved Fødevarestyrelsen fra 2000 til 2017. Han arbejdede med det veterinære område, herunder import og eksport af dyr. Han har arbejdet med animalske biprodukter i perioden fra ca. 2005 til 2017. Gennem hele sin ansættelse hos Fødevarestyrelsen har han været tilknyttet Tiltalte A/S i By 1. Hans stilling blev oprettet i forbindelse med, at der skulle føres kontrol med BSE. Han var ikke hele tiden hos Tiltalte A/S, men der var et kontor hos Tiltalte A/S i By 1, som var stillet til hans rådighed. Med tiden gik hans arbejde over til primært at dreje sig om animalske biprodukter. Han lavede tilsyn med mange virksomheder, og han arbejdede med godkendelser af mange virksomheder. Han var ansat på fuld tid ved Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen lavede ca.

4-5 tilsyn hos Tiltalte A/S om året. Hvis Tiltalte A/S ville lave en ombygning eller ændre på processer, havde han ofte møder med dem om det. Han arbejdede også med forhold relateret til Tiltalte A/S, når han sad på Fødevarestyrelens eget kontor. Han var ikke koblet på Tiltalte A/S' IT-systemer. Det var ca. 5-10% af hans arbejdstid, som relaterede sig til Tiltalte A/S. Han var ikke hos Tiltalte A/S hver uge, men der kunne være perioder, hvor han var der meget, hvis der f.eks. var kontrol. Han er uddannet dyrlæge, og har blandt andet arbejdet med fødevarekontrol. Han har en ph.d. inden for veterinær- og mikrobiologi. I forhold til Tiltalte A/S og arbejdet med animalske biprodukter bestod hans funktion primært i godkendelser og vurdering af egenkontrol.

Virksomheder, der arbejder med animalske biprodukter, skal have en godkendelse efter biproduktforordningen. Der findes krav med hensyn til behandlingen af biprodukterne, da der kan være en risiko for smitte. Det er vigtigt, at virksomheder, der behandler biprodukter, har de nødvendige systemer til behandling af produkterne, f.eks. varmebehandling. I forbindelse med kontrol ville Fødevarestyrelsen kigge på, hvor der var risici i virksomhedens processer. Virksomheden skal kun have én godkendelse, men hver gang der sker ændringer i eksempelvis produktionsgange, så skal Fødevarestyrelsen godkende det.

Der skal også være sporbarhed i forhold til de produkter, der kommer ud af en virksomhed, der arbejder med animalske biprodukter. Virksomheden skal sikre, at køberne er godkendte til at modtage produkterne. Når der skulle kontrollers dokumenter relateret til Tiltalte A/S' eksport, var der to teknikere ansat hos Fødevarestyrelsen, som hjalp med det arbejde. Han var også selv med til at kontrollere Tiltalte A/S' dokumentation i forbindelse med eksport.

Det er virksomheden selv, der skal udføre egenkontrollen. Fødevarestyrelsen skal kontrollere, at egenkontrollen virker. Fødevarestyrelsen kigger i den forbindelse både på dokumenter og på processer i virksomheden.

I By 1 skulle Tiltalte A/S holde kategori 1- og 2-materiale adskilt.

Fødevarestyrelsen førte nogle gange kontrol med de lastbiler, der kom og hentede produkterne hos Tiltalte A/S. Det skulle blandt andet kontrolleres, at lastbilerne var godkendte til formålet, og at containerne var rene.

Fødevarestyrelsen lavede også stikprøvekontrol af Tiltalte A/S' dokumenter i forbindelse med salg af produkter. Blandt andet kontrollerede Fødevarestyrelsen, hvilke dokumenter der var overleveret til chaufføren, når produkterne blev lastet hos Tiltalte A/S.

Det primære ansvar for dokumentation og egenkontrol er hos virksomheden selv, men Fødevarestyrelsen skulle kontrollere, at virksomheden gjorde det korrekt. Det var formentlig på månedsbasis, at Fødevarestyrelsen lavede kontrol af Tiltalte A/S' dokumenter i relation til forsendelser. Nogle gange var det ham selv, der foretog kontrollerne, og andre gange var det de to teknikere fra Fødevarestyrelsen. Den ene af de to teknikere, som han

omtaler, hed Person 26. Han kan ikke huske navnet på den anden.

Forevist veterinær kontrolrapport af 20. marts 2012, bilag I-20, underbilag 56, har vidnet forklaret, at kontrollen bestod i en gennemgang af virksomheden, hvor Fødevarestyrelsen så på de fysiske forhold. Det kunne være, at Fødevarestyrelsen kontrollerede produktionsprocesser og temperaturer. I forbindelse med en sådan kontrol ville Fødevarestyrelsen ikke kontrollere dokumenter. Hvis det var et dokumenttjek, ville det stå i rapporten.

Forevist veterinær kontrolrapport af 20. marts 2012, bilag I-20, underbilag 57, har vidnet forklaret, at det er en kontrol af de fysiske rammer i slagtehallen.

Forevist veterinære kontrolrapporter af 14. august 2012, bilag I-20, underbilag 58 og 59, har vidnet forklaret, at det vedrørte en fysisk kontrol, som skete på månedsbasis. Der forskel i nummeret i punktet ”Aut/godk/reg-nr.” i de to rapporter, da den ene rapport vedrører kategori 1, og den anden rapport vedrører kategori 2. Det kan ses på, at der står ”1” og ”2” i nummeret.

Forevist veterinære kontrolrapporter af 7. september 2012, bilag I-20, underbilag 60 og 61, har vidnet forklaret, at det også vedrører kontrol af de fysiske rammer.

Forevist veterinær kontrolrapport af 1. oktober 2012, bilag I-20, underbilag 62, har vidnet forklaret, at det også vedrører kontrol af de fysiske rammer.

Forevist veterinær kontrolrapport af 2. oktober 2012, bilag I-20, underbilag 63, har vidnet forklaret, at det vedrører slagtehallen, som havde fået status som mellemlager. Kontrollen vedrørte de fysiske rammer.

Forevist veterinær kontrolrapport af 28. april 2014, bilag I-20, underbilag 66, har vidnet forklaret, at Tiltalte A/S havde en lille afdeling, hvor de modtog fritureolie, som blev behandlet i den afdeling, som kontrollen angik. Det kan godt være, at de også kiggede på dokumenter under kontrollen.

Det var som regel på Fødevarestyrelsens kontor i Lystrup, at han gennemgik dokumenter fra Tiltalte A/S. Han lavede ikke en egentlig kontrolrapport, når han gennemgik dokumenter fra virksomheden. Hvis der var noget i forhold til dokumenterne, ville han tage kontakt til virksomheden. Han havde adgang til oplysninger om Tiltalte A/S' forsendelser og dokumenter relateret til transport via ”traces-systemet” . Han kunne via traces-systemet se, om modtageren af Tiltalte A/S' produkter i EU var en godkendt virksomhed.

Godkendelsen af modtagervirksomheden af Tiltalte A/S' produkter skulle ske af

den kompetente veterinærmyndighed i modtagerlandet, hvis produktet blev solgt uden for Danmark. Godkendelserne skulle ikke fornys, da man normalt ikke lavede tidsbegrænsede godkendelser. Der kunne dog være behov nye godkender, hvis der skete ændringer i f.eks. produktionen.

Hvis der var anmærkninger til Tiltalte A/S' dokumenter, ville han sende en e-mail til Tiltalte A/S og bede dem rette ind. Hvis Tiltalte A/S havde behov for at få yderligere oplysninger fra hans side, så tog de kontakt til ham telefonisk. Hans primære kontakt hos Tiltalte A/S var fabrikschefen i By 1, der senest hed Person 29.

Traces-systemet er et arbejdsredskab for veterinærmyndighederne, men Tiltalte A/S kan også selv gå ind i systemet og se deres egne dokumenter. På handelsdokumenterne står der er en modtagervirksomhed, og det er identiteten på modtagervirksomheden, som han slår op på i traces-systemet. Der kan han også se, om modtagervirksomheden er godkendt til at modtage produktet. Han lavede stikprøvekontrol på dokumenterne i traces-systemet.

Han havde kontakt til en stor del af personalet hos Tiltalte A/S, herunder Vidne 1. Han har ikke haft kontakt til Vidne 1 angående Tiltalte A/S' egenkontrol. Han kan ikke huske, om han har haft kontakt til Vidne 1 i forhold til kontrol af Tiltalte A/S' dokumenter.

Fødevarestyrelsen og Tiltalte A/S havde halvårlige møder, da Tiltalte A/S havde kontaktet Fødevarestyrelsen og udtrykt ønske om, at der kunne være en mere bred dialog mellem Tiltalte A/S og Fødevarestyrelsen. Tiltalte A/S anmodede om, at de kunne få lov til at invitere de tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen med på møder. Tiltalte A/S lavede som regel en dagsorden til møderne.

Samarbejdet med Tiltalte A/S på de halvårlige møder var i en åben dialog. Tiltalte A/S ville gerne ses som én virksomhed, selvom de havde fabrikker på forskellige lokationer.

Fødevareregionen var tidligere en lokal enhed for veterinærkontrol. Senere ville man have større enheder, og Fødevareregionen blev en del af det, der i dag hedder Fødevarestyrelsen. Da han startede, var han ansat i Fødevareregionen.

På et tidspunkt ville Tiltalte A/S gerne have, at han på et møde lavede et indlæg om biproduktforordningen, der trådte i kraft i mats 2011, således at de kunne få en drøftelse om forordningen og dens indvirkninger på Tiltalte A/S' forretning. På en af de faste møder med Tiltalte A/S gav han derefter et sådant indlæg. Han havde forinden gennemgået biproduktforordningen med nogle kollegaer, herunder Vidne 9, og de drøftede, hvad de mest væsentlige lovændringer var. Det var lidt en service, at Fødevarestyrelsen orienterede virksomheder om de nye regler. Det er dog altid op til virksomheden selv at sørge for, at de overholder lovgivningen. Der var mange virksomheder, der ikke havde juridisk bistand ansat, og han orienterede derfor om lovgivningen

på møder med virksomhederne. Inden han fortalte om biproduktforordningen hos Tiltalte A/S, havde de nok haft en snak om emnet, og de var blevet enige om, at det kunne være relevant med et indlæg fra Fødevarestyrelsen.

En af de nye ting med biproduktforordningen var, at den gav mulighed for at bruge kategori 2-produkter til gødning. Det var mere begrænset tidligere.

Som myndighed rådgav Fødevarestyrelsen ikke virksomheder om lovgivning, men de vejledte virksomheder herom. Der kunne også være tale om en åben drøftelse. Fødevarestyrelsen gav også konkrete tilladelser, hvis en virksomhed ansøgte om det hos Fødevarestyrelsen. Han har drøftet med Tiltalte A/S, at der blev tilsat kalk til nogle af deres produkter, så man kunne se, at det kun kunne anvendes til gødning.

Forevist mødereferat af 7. december 2011, bilag I-5-1-1, underbilag 2, har vidnet forklaret, at han vil tro, at han forinden dette møde havde haft et orienterede møde med Tiltalte A/S om biproduktforordningen.

Forevist e-mail af 23. marts 2011, bilag 74, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at det var på et møde den 4. april 2011, at han orienterede Tiltalte A/S om væsentlige lovændringer i forbindelse med den nye biproduktforordning.

Forevist referat fra møde 7. december 2011, bilag I-5-1-1, underbilag 2, punkt 5, har vidnet forklaret, at det drejede sig om, at der var kommet et ønske fra Tiltalte A/S om at eksportere til et tredjeland. Af gode grunde kendte Fødevarestyrelsen ikke tredjelandets holdning til produktet, og de var derfor nødt til at få nogle flere oplysninger, så Fødevarestyrelsen kunne tage stilling til spørgsmålet. Der skulle tages stilling til, om modtagervirksomheden i tredjelandet var godkendt til at håndtere det pågældende materiale.

Tredjelandet kunne have bestemte krav, som skulle opfyldes, inden de vil tillade en import. Det var Fødevarestyrelsen kontor på hovedsædet i Mørkhøj, som tog sig af forhold om tilladelser til import og eksport. Hvis Tiltalte A/S ønskede at sælge kategori 2 mel til Bangladesh, ville Tiltalte A/S sende en ansøgning til ham, som han så ville sende til Fødevarestyrelsens hovedkontor. Fødevarestyrelsen kunne tage kontakt til myndighederne i tredjelandet, i dette tilfælde Bangladesh, for at afklare vilkår for eventuel import i modtagerlandet.

Forevist e-mail af 12. december 2011 fra Vidne 1 til vidnet, bilag 70, har vidnet forklaret, at nogle gange tog virksomhederne selv kontakt direkte til myndighederne i tredjelandet. I det konkrete tilfælde ser det ud til, at Fødevarestyrelsens afdeling for international handel ikke havde dialogen med modtagerlandet, men derimod at det var Tiltalte A/S, som via deres kunde havde indhentet en tilladelse fra myndighederne i Bangladesh. Han kan ikke huske, at han har set den konkrete importtilladelse, men det kan godt passe, at han fik den. Kontoret for international handel kan ses som en støttefunktion, hvis virksomheden ikke selv har et netværk i udlandet.

Forevist e-mail af 28. december 2011 fra vidnet til Vidne 1, bilag 71, har vidnet forklaret, at han besvarede nogle spørgsmål fra Vidne 1. Når han skrev, at ”eksporten kan ske med baggrund i importtilladelsen” , skal det forstås sådan, at Tiltalte A/S godt måtte eksportere til Bangladesh.

Det var hans opfattelse, at virksomheder godt måtte eksportere kategori 2-materiale til tredjelande, efter biproduktforordningen trådte i kraft, hvis bare det var til gødningsformål. Det eneste, som EU ville blandede sig i, var, at hvis man havde sagt, at et produkt var et animalsk biprodukt, så skulle det ikke genopstå som noget andet i et tredjeland. Han vil formode, at han også har tilkendegivet overfor Tiltalte A/S, at animalske biprodukter i kategori 2 godt måtte eksporteres til tredjelande til gødning.

Hvis myndighederne i Bangladesh én gang havde givet tilladelse til import af animalske biprodukter til en bestemt virksomhed i landet, så kan forskellige danske virksomheder på den baggrund godt eksportere til den pågældende virksomhed i Bangladesh, uden at der skulle indhentes en ny tilladelse fra myndighederne. Han vil tro, at han har sendt tilladelsen fra myndighederne i Bangladesh til Fødevarestyrelsens hovedkontor, men han kan ikke huske det.

Hvis Tiltalte A/S skulle sende kategori 2-materiale til et andet land inden for EU, skulle der gives en artikel 48-tilladelse fra modtagerlandets myndigheder. Forespørgslen på en artikel 48-tilladelse skulle formelt gå fra afsenderen af produktet til modtagerlandets myndighed, men i praksis ville det ofte være kunden i modtagerlandet, der stod for artikel 48-tilladelsen, da det foregik på lokalt sprog. Når den kompetente myndighed i modtagerlandet havde givet en artikel 48-tilladelse, ville afsenderen modtage tilladelsen, og myndighederne i afsenderlandet ville modtage en kopi.

I forhold til eksport til tredjelande uden for EU skulle myndighederne i tredjelandet give en importtilladelse. Fødevarestyrelsen ville formentlig blive orienteret om importtilladelsen, men det er han usikker på.

Forevist e-mails af 6. januar 2012, bl.a. med vedhæftet tilladelse af 23. december 2011, bilag I-5-1-1, underbilag 6-8, den digitale fil side 387-389, har vidnet forklaret, at han godt kan huske, at han modtog den pågældende e-mail med vedhæftet tilladelse og zoo-sanitary statement.

Forevist e-mail af 10. januar 2012, bilag I-5-1-1, underbilag 9, har vidnet forklaret, at han godt kan genkende e-mailen, som han sendte til Vidne 1. Han vil svare både ”ja” og ”nej” til, om Tiltalte A/S på den baggrund kunne eksportere til Rusland. Han vil svare ”ja” , fordi der var vedhæftet et zoo-sanitary statement. Men han vil også svare ”nej” , fordi han ikke havde kendskab til, om zoo-sanitary statement havde været forelagt for de russiske myndigheder, og de russiske myndigheder ikke fuldt ud havde defineret zoo-sanitary statement. Der kunne godt være nogle sygdomme, som de russiske

myndigheder var bekymrede for, og som de gerne ville have en yderligere erklæring om. Problemstillingen omkring zoo-sanitary statement og eksport til Rusland var ikke i forhold til EU-lovgivningen, men i forhold til de russiske myndigheder. Når han i e-mailen henviste til, at der var en risiko for, at forsendelserne blev afvist ved grænsen, så var det den russiske grænse, som han henviste til. Det var så op til Tiltalte A/S at vurdere, om de vil have det yderligere afklaret, eller om de vil tage chancen og sende varerne afsted med den risiko, at varerne ikke kunne komme ind i Rusland.

De oplysninger, der var i zoo-sanatery statement, kunne de russiske myndigheder også have slået op på internettet, men de ville formentlig gerne have det på papir med et stempel.

Forudsat at et kategori 2 materiale bliver anvendt til gødning, har det hele tiden været hans opfattelse, at man godt måtte eksportere kategori 2 materiale til tredjelande, uden at det var i strid med biproduktforordningen. Det er også hans opfattelse, at han har givet udtryk for dette overfor Tiltalte A/S.

Det er ikke hans opfattelse, at der kom nye regler i 2012 med hensyn til eksport af produkter i kategori 2. Det kan godt være, at der kom nogle ændringer til gennemførelsesforordningen, men ikke noget, som han kan erindre havde betydning for de omhandlede produkter.

Han er ikke blevet kontaktet af Vidne 6, andre fra Fødevarestyrelsen eller politiet i forbindelse med sagen. Han hørte om sagen, da han for et par dage siden blev indkaldt til at afgive forklaring i retten.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun arbejder ved Fødevarestyrelsen, hvor hun har arbejdet i mere end 20 år. Hun har gennem mange år været tilsynsførende ved Tiltalte A/S, hvilket hun også stadig er. Hun er tilknyttet Tiltalte A/S' afdeling i By 2. Hendes arbejde som tilsynsførende består navnlig i at føre kontrol med Tiltalte A/S' produktion i By 2. På nuværende tidspunkt er det kun kategori 3-produkter, som Tiltalte A/S laver i By 2. I perioden fra 2012 til 2019 har der også været produceret kategori 2-produkter hos Tiltalte A/S i By 2. Hun mener, at det var frem til 2017, at Tiltalte A/S også producerede kategori 2 i By 2, men hun er usikker på årstallene. Hendes kontrolopgaver består blandt andet i at kontrollere, om Tiltalte A/S overholder biproduktforordningen i forhold til fremstilling og anvendelse af animalske biprodukter.

Hun kan ikke huske, om hun har været involveret i kontrol med eksport af kategori 2-materiale fra By 2. Fødevarestyrelsen skal lave eksportcertifikater for eksport til tredjelande uden for EU. Hun kan ikke huske, om hun har været involveret i arbejdet med eksportcertifikater.

Eksportcertifikater består i, at der skal udarbejdes et veterinært sundhedscertifikat, som skal udfyldes på baggrund af tredjelandets krav. Det

bliver aftalt enten bilateralt eller mellem EU og tredjelandene. De krav, der står i certifikatmodellen, skal eksportvirksomheden leve op til for at kunne eksportere animalske biprodukter til det pågældende tredjeland.

Hun har været med til møder, hvor det har været drøftet, om det var en mulighed at eksportere kategori 2-materiale til lande uden for EU. Hun har i den forbindelse spurgt hovedkontoret i Fødevarestyrelsen, om det var en mulighed at eksportere kategori 2-materiale. Hun husker ikke, om der kom informationer fra Fødevarestyrelsen, da biproduktforordningen trådte i kraft. Hun husker ikke konkret, om hun har drøftet den nye forordning med hovedkontoret. Det var meget almindeligt, at hvis der var tvivlsspørgsmål, så drøftede hun det med hovedkontoret.

Hun har været i tvivl om, hvorvidt der efter biproduktforordningen kunne ske eksport af kategori 2-materiale til tredjelande. Tvivlen opstod, fordi hun havde fået et spørgsmål fra Tiltalte A/S om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at eksportere kategori 2-materiale til tredjelande. Hun mindes, at det var et generelt spørgsmål fra Tiltalte A/S og ikke angående et konkret eksportland. Spørgsmål om eksport af kategori 2-produkter forelagde hun derefter for hovedkontoret i Fødevarestyrelsen. Hovedkontoret i Fødevarestyrelsen svarede hende, at det ikke var muligt at eksportere kategori 2-materiale uden for EU efter biproduktforordningen. Det var også det, som hun selv havde tænkt forinden, hun spurgte hovedkontoret. Hun kan ikke huske, om hun derefter sagde til Tiltalte A/S, at de ikke måtte eksportere kategori 2-materiale.

Hun kan ikke huske, hvornår hun fik at vide fra hovedkontoret, at man ikke måtte eksportere kategori 2 kød ud af EU. Hun har ingen notater fra sin samtale med hovedkontoret herom. Hun vil tro, at hun fik svar på e-mail.

Det var ikke hende, der sad med eksportcertifikater til virksomheder. Virksomheder havde behov for eksportcertifikater, hvis tredjelande stillede krav til eksportcertifikater. Det var for kategori 3 kød, at der blev udstedt eksportcertifikater. Det var ikke hende, der underskrev eksportcertifikaterne, men hun førte kontrol med, at kravene var opfyldt.

Forevist e-mails af 7. juni til 19. august 2013 fra vidnet til Vidne 1, bilag I-7-1, underbilag 2, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske de pågældende e-mails. Den første e-mail i korrespondancen vedrører TSE-forordningen og ikke biproduktforordningen. Hun kan godt huske, at der har været en forespørgsel fra Tiltalte A/S om eksport af kategori 2, men ikke om det specifikt var til minkfoder. Person 36 fra Fødesvarestyrelsen sad på daværende tidspunkt i deres kontor for international handel. Hun kan ikke huske, om hun gav beskeden fra Person 36 videre til Vidne 1.

Forevist e-mailkorrespondance af 19. til 25. marts 2014, bilag I-6-4, den digitale fil side 413-414, har vidnet forklaret, at Person 13 var kvalitetschef for Tiltalte A/S. Hun har haft noget med Person 13 at gøre i

forbindelse med kontrolbesøg. Hun kan ikke huske korrespondancen med Person 13.

Forevist referat fra møde af 7. december 2011, bilag I-5-1-1, underbilag 2, punkt 4, 5 og 6, har vidnet forklaret, at hun kan huske, at hun havde møder med Tiltalte A/S, men hun kan ikke huske det konkrete møde. Hun kan ikke huske, at der på mødet blev drøftet eksport af kategori 2-produkter til tredjelande. Hun kan ikke huske, om de på mødet drøftede tilsætning af kalk som sporstof til kategori 2-produkter, så de ikke kunne anvendes til andet end gødning. Hun kan ikke huske, om der har været diskussioner om en sondring mellem kategori 2-produkter, der anvendes til gødning eller minkfoder.

Forevist e-mail af 10. januar 2012, bilag 79, har vidnet forklaret, at det er hendes forståelse, at ”C2/Organic” er et gødningsprodukt. Det er korrekt, at hun har været nede på Horsens havn for at godkende nogle lagre, hvor der blev opbevaret kategori 2-materiale. Hun kan ikke huske, om produktet skulle eksporteres til Rusland.

Hun kan ikke huske, om det har været hendes og Vidne 8's opfattelse, at eksport til tredjelande af kategori 2-materiale til minkfoder og gødning lovgivningsmæssigt blev behandlet forskelligt.

Forevist e-mail af 6. januar 2012 og vedhæftet dokument fra Vidne 1 til Vidne 8 med vidnet i ”cc” , bilag I-5-1-1, underbilag 6 og 7, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske den pågældende e-mail eller det vedhæftede dokument med tilladelse af 23. december 2011.

Forevist e-mail af 10. januar 2012 fra Vidne 8 til Vidne 1, bilag I-5-1-1, underbilag 9, den digitale fil side 390, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske Vidne 8's e-mail, eller om hun havde en dialog med Vidne 8 om eksport af kategori 2 til tredjelande til brug for gødning.

Hun vil ikke sige, at hende og Vidne 8 havde et egentligt samarbejde. Vidne 8 arbejdede med Tiltalte A/S' fabrik i By 1, og hun arbejdede med Tiltalte A/S' fabrik i By 2. Hun mener ikke, at de havde en dialog om Fødevarestyrelsens samlede kontrolindsats i forhold til Tiltalte A/S. Hvis der var problemer, snakkede hun og Vidne 8 sammen. Hun erindrer ingen drøftelser med Vidne 8 om eksport af kategori 2 til tredjelande.

Hun kan ikke huske, om hun har sagt til Tiltalte A/S, at eksport af kategori 2-produkter til tredjelande var lovligt, hvis modtageren havde en importtilladelse, og produktet blev solgt til brug for gødning. Hun kan heller ikke huske, om hun har sagt til Tiltalte A/S, at eksport af kategori 2 til brug for gødning ikke var lovligt.

Hun har læst op på biproduktforordningen, inden hun mødte i retten i dag, da hun gerne ville huske de mere præcise formuleringer. Det er kendt i Fødevarestyrelsen, at der var en sag med Tiltalte A/S om eksport til tredjelande. For nogle år siden blev hun stillet spørgsmål fra Fødevarestyrelsens rejsehold om sagen. Hun har talt med Vidne 6 om sagen. Hun erindrer ikke, om hun har talt med Vidne 6 om fortolkning af biproduktforordningen. I forbindelse med at hun skulle afhøres i retten i dag, blev hun indkaldt til et Skype-møde i mandags med Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold. På mødet blev der blandt andet talt om, at sagen havde trukket ud, og der var en vis undren over, hun var blevet indkaldt som vidne. Hendes nærmeste chef deltog i mødet, og der deltog også nogle personer fra Fødevarestyrelsen, som arbejder med biproduktforordningen. Der var også nogle mødedeltagere, som hun ikke kendte navnene på. Person 37, der er chef for området med animalske biprodukter, deltog på mødet. Hun husker ikke, hvad Person 37 sagde på mødet. Det var kun personer fra Fødevarestyrelsen, der deltog i mødet. Vidne 8 og Vidne 6 deltog ikke i mødet. Person 38 fra Fødevarestyrelens veterinærrejsehold deltog i mødet. Hun tror ikke, at det var Person 38, der havde indkaldt hende til mødet. Hun havde fået en e-mail med en indkaldelse til Skype-mødet. Hun ved ikke, hvad der stod i e-mailen, men der var nogle dagsordenpunker, som hun ikke kan huske.

Koordinator i Fødevarestyrelens veterinærrejsehold, Person 38, der var til stede under Vidne 9's vidneforklaring, har under vidneforklaringen anført, at der i indkaldelsen til Skype-mødet, som Vidne 9 har henvist til, var angivet følgende dagsorden: ”1) Hvordan går sagen, 2) hvilke forudsigelser har vi om der skal ydes bidrag fra Fødevarestyrelsen og 3) koordinering og direktionsgodkendelser” .

Vidne 9 har derefter forklaret, at hun ikke kan huske, hvem der tog ordet under punkt 1. Det kunne være Person 38 eller Person 39, men hun husker det ikke. Hun kan ikke huske, om Person 38 sagde noget på mødet, eller om Person 38 fortalte om, hvad der var sket i de første dage af retssagen. Indkaldelsen til mødet kom i sidste uge, efter at hun var blevet indkaldt som vidne. Hendes chef, Person 40, var også med til Skype-mødet. Mødet varede 30-45 minutter. Det blev nævnt på mødet, at retssagen havde kørt over nogle uger. Inden mødet havde hun fået tilsendt links til rejseholdets sag, men hun kiggede ikke på sagen. Hun kan ikke huske noget af det, der blev sagt på mødet.

Øvrige oplysninger

Der er fremlagt handelsdokumenter, herunder fakturaer, udførelsesdokumenter og fragtbreve, vedrørende eksport i perioden 2012 til 2019 til Rusland og Bangladesh af animalske biprodukter produceret af Tiltalte A/S.

Der er fremlagt oversigtsark udarbejdet af Vidne 6, Fødevarestyrelsen, vedrørende eksporter til Rusland og Bangladesh i perioden 2012 til 2019 af animalske biprodukter produceret af Tiltalte A/S.

Der er fremlagt e-mailkorrespondance for perioden 2010 til 2016 vedrørende blandt andre de tiltalte, ansatte i Tiltalte A/S, aftagerne af animalske biprodukter, logistikselskaber og Fødevarestyrelsen.

Der er fremlagt importtilladelser fra myndighederne i Bangladesh for 2012 og Rusland for 2012 og 2013.

Der er fremlagt rapport af 6. november 2023, benævnt ”Rapport om sundhedsmæssige spørgsmål forbundet med animalske biprodukter” , udarbejdet af Vidne 7.

De tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Generelt om skyldsspørgsmålet

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte handelsdokumenter, de afgivne forklaringer og den af Fødevarestyrelsen udarbejdede oversigt over eksporterne til Rusland, finder retten det bevist, at der i perioden fra den 19. juli 2012 til den 8. oktober 2015 fra Danmark til Rusland blev eksporteret 1.133 containere indeholdende 22.954,62 tons animalske biprodukter i form af kød- og benmel i kategori 2, som var produceret af Tiltalte A/S.

Det lægges efter forklaringerne til grund, at de omhandlede eksporter skete med henblik på at anvende de animalske biprodukter i kategori 2 til gødningsformål.

Det følger af biproduktforordningens artikel 43, stk. 3, at kategori 2-materiale og produkter afledt heraf kun må eksporteres til andre anvendelsesformål end de i stk. 1 og 2 nævnte, hvis der er fastsat eksportbestemmelser herom. Eksport skal i den forbindelse forstås som transport til tredjelande uden for EU, jf. biproduktforordningens artikel 3, nr. 16. Det kan lægges til grund som ubestridt, at der i gerningsperioden ikke var fastsat sådanne eksportbestemmelser i henhold til biproduktforordningens artikel 43, stk. 3, som lovliggjorde eksport af kategori 2-materiale til brug for gødningsformål, uanset om importlandet havde givet en importtilladelse.

Skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte A/S

Efter de afgivne forklaringer og den fremlagte e-mailkorrespondance finder

retten det bevist, at flere ansatte i salgsafdelingen hos Tiltalte A/S har haft forsæt til de faktiske omstændigheder, der bestod i, at de ovenfor anførte animalske biprodukter i kategori 2 blev eksporteret til Rusland til brug for gødningsformål. Det lægges til grund, at eksporterne skete som et led i virksomhedens almindelige drift, herunder for at opnå den bedst mulige pris for produkterne, og at eksporterne dermed skete med henblik på et opnå en økonomisk fordel.

I forhold til skyldsspørgsmålet kan det ikke føre til en anden vurdering, at medarbejderne hos Tiltalte A/S – og til dels Fødevarestyrelsen – måtte have befundet sig i den vildfarelse, at det ikke var i strid med biproduktforordningen at eksportere animalske biprodukter i kategori 2 til lande uden for EU, hvis det skete til gødningsformål.

I det anførte omfang findes det derfor bevist, at Tiltalte A/S er skyldig i forhold 1, litra a, for så vidt angår eksport til Rusland af animalske biprodukter i kategori 2 i strid med artikel 43, stk. 3, i

biproduktforordningen, jf. nugældende bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2017 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt for konsum, § 5, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 1, nr. 15, jf.

straffelovens § 27, stk. 1.

Forældelsesfristen i forhold til Tiltalte A/S blev afbrudt ved sigtelsen den 3. marts 2020, jf. straffelovens § 94, stk. 5. Retten finder, at de omhandlede eksporter omfatter en række ensartede og kontinuerlige handlinger med en sådan indre sammenhæng, at de må anses for en fortsat forbrydelse begået indtil den 8. oktober 2015 med den virkning, at ingen del af overtrædelserne er forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 1, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand frifindes Tiltalte A/S for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 43, stk. 3, for den resterende del af de eksporter ud af EU, der er anført i anklageskriftets forhold 1, litra a-c.

Der er ikke er ført bevis for, at Tiltalte A/S har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, artikel 21, stk. 3, artikel 22, stk. 1 og 2, artikel 23 og artikel 28. Herefter, og til dels i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand, frifindes Tiltalte A/S for overtrædelse af disse bestemmelser.

Skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte 3

Tiltalte 3 var i gerningsperioden eneejer og direktør i Virksomhed ApS. Efter forklaringerne lægges det til grund, at Virksomhed ApS har været mellemled i forbindelse med de

ovenfor anførte eksporter til Rusland af animalske biprodukter i kategori 2. Tiltalte 3 har forklaret, at det var hende, de skaffede kontakten til kunden i Rusland, og at det var hende, der stod for fakturering af den russiske kunde og efterfølgende betaling til Tiltalte A/S med fradrag af en provision til Virksomhed ApS. Tiltalte 3 har derfor haft forsæt til medvirken til de faktiske omstændigheder, der bestod i, at de omhandlede animalske biprodukter i kategori 2 blev eksporteret til Rusland, og at Virksomhed ApS herved opnåede en økonomisk fordel.

I det anførte begrænsede omfang findes det derfor bevist, at Tiltalte 3 i forhold 2 er skyldig i at have medvirket til at eksportere animalske biprodukter i kategori 2 til Rusland i strid med biproduktforordningens artikel 43, stk. 3, jf. nugældende bekendtgørelse nr. 1221 af 22. november 2017 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt for konsum, § 5, stk. 1, nr. 2, jf. § 1, nr. 15.

I forhold til skyldsspørgsmålet kan det heller ikke for Tiltalte 3 føre til en anden vurdering, at hun måtte have befundet sig i den vildfarelse, at det ikke var strid med biproduktforordningen at eksportere animalske biprodukter i kategori 2, hvis det skete til gødningsformål.

Forældelsesfristen i forhold til Tiltalte 3 blev afbrudt ved sigtelsen den 5. september 2019. Af de grunde, der er anført ovenfor i forhold til Tiltalte A/S, finder retten, at der er tale om en fortsat forbrydelse med den virkning, at ingen del af overtrædelserne er forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 1, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand frifindes Tiltalte 3 for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 43, stk. 3, for den resterende del af de eksporter, der er anført i forhold 2 i anklageskriftet.

For så vidt angår tiltalen mod Tiltalte 3 for overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, og artikel 23, vedrører disse bestemmelser efter deres ordlyd forpligtelser, der er påhviler en ”driftsleder” . En driftsleder er i biproduktforordningens artikel 3, nr. 11, defineret som ”den fysiske eller juridiske person, som har den faktiske kontrol med et animalsk biprodukt eller et afledt produkt, herunder transportører, forhandlere og brugere” . Det kan lægges til grund, at Virksomhed ApS aldrig har været i besiddelse af de omhandlede animalske biprodukter, som blev leveret (ex works) til den russiske kunde direkte ved Tiltalte A/S' fabrik i Danmark, og at Tiltalte 3's rolle i det væsentlige har bestået i at formidle og afregne handlerne med én kunde. På den baggrund finder retten det ikke bevist, Tiltalte 3 har haft ”faktisk kontrol” med de animalske biprodukter, og det kan derfor ikke lægges til grund, at forpligtelserne som driftsleder har påhvilet Tiltalte 3 eller Virksomhed ApS. Tiltalte 3 frifindes derfor for den del af

tiltalen, der angår overtrædelse af biproduktforordningens artikel 4, stk. 2, og artikel 23.

Skyldsspørgsmålet vedrørende Tiltalte 1 og Tiltalte 2

I overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstande frifindes Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Sanktionsspørgsmålet

Det kan efter bevisførelsen, herunder navnlig den fremlagte e-mailkorrespondance og forklaringerne fra Tiltalte 2, Vidne 1, Vidne 5 og Vidne 8, der var ansat ved Fødevarestyrelsen som tilsynsførende hos Tiltalte A/S, lægges det til grund, at Tiltalte A/S i forbindelse med biproduktforordningens ikrafttræden i 2011 var i dialog med Fødevarestyrelsen angående forordningens indvirkninger på Tiltalte A/S' forretning, at tilsynsførende Vidne 8 har tilkendegivet, at eksport af kategori 2-materiale til lande uden for EU til brug for gødningsformål ikke var i strid med biproduktforordningen, og at Tiltalte A/S har forelagt konkrete importtilladelser for animalske biprodukter i kategori 2 fra myndighederne i Bangladesh og Rusland for Fødevarestyrelsen, som også i den forbindelse har tilkendegivet, at der kunne ske eksport af animalske biprodukter i kategori 2 til gødningsformål. Det må på den baggrund også antages, at de tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen var bekendte med, at der efter ikrafttræden af biproduktforordningen skete eksport af animalske biprodukter i kategori 2 produceret af Tiltalte A/S til Bangladesh og Rusland til brug for gødningsformål.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvornår de tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen blev bekendte med, at der ikke måtte ske eksport ud af EU af animalske biprodukter i kategori 2 til brug for gødning, og hvornår Fødevarestyrelsen eventuelt måtte have gjort Tiltalte A/S bekendt med, at der havde været en misforståelse af reglerne. For så vidt angår tilsynsførende Vidne 9's e-mail af 25. marts 2014 til Person 13 fra Tiltalte A/S, hvor Vidne 9 anførte, at der ikke var fastsat eksportbestemmelser, bemærker retten, at det på baggrund af indholdet af forespørgslen fra Tiltalte A/S må lægges til grund, at Vidne 9's svar relaterede sig til eksport af kategori 2-materiale til minkfoder og ikke gødningsformål.

For så vidt angår den omstændighed, at der alene er fremlagt importtilladelser fra de russiske myndigheder for årene 2012 og 2013 bemærker retten, at tilstedeværelsen importtilladelser fra importlandet uden for EU ikke ændre på, at der ikke var fastsat eksportbestemmelser i henhold til biproduktforordningens artikel 43, stk. 3, og at det efter forklaringerne,

sammenholdt med tilsynsførende Vidne 8's e-mail af 10. januar 2012 til Vidne 1 fra Tiltalte A/S, må lægges til grund, at spørgsmålet om importtilladelser heller ikke blev anset som et krav for overholdelse af biproduktforordningen, men et spørgsmål om overholdelse af lovgivningen i importlandet uden for EU.

På baggrund af de anførte omstændigheder finder retten, at Tiltalte A/S har handlet i undskyldelig uvidenhed med hensyn til forbuddet mod eksport af animalske biprodukter i kategori 2 og den omstændighed, at der ikke var fastsat eksportbestemmelser, som tillod de omhandlede eksporter til brug for gødningsformål. Retten finder, at der navnlig efter Tiltalte A/S' dialog med Fødevarestyrelsen foreligger sådanne formildende omstændigheder, at straffen for Tiltalte A/S skal bortfalde, jf. straffelovens § 83, 2. pkt., jf. § 82, stk. 1, nr. 4.

Tiltalte 3 har haft en mindre rolle som mellemled i forbindelse med de omhandlede eksporter til Rusland, og den omstændighed at hun har medvirket til eksporterne må antages at være afledt af den vildfarelse om retsreglerne, som Tiltalte A/S – og til dels Fødevarestyrelsen – har befundet sig i. Retten finder på den baggrund, der tillige foreligger sådanne formildende omstændigheder, at straffen for Tiltalte 3 også skal bortfalde, jf. straffelovens § 83, 2. pkt., jf. § 82, stk. 1, nr. 4.

Thi kendes for ret:

Straffen for Tiltalte A/S bortfalder.

Tiltalte 1 frifindes.

Tiltalte 2 frifindes.

Straffen for Tiltalte 3 bortfalder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, dog ikke vederlaget til de valgte forsvarere.

Dommer

Dom i sag om eksport af kød- og benmel

Dom afsagt: 14. december 2023

Dom i sag om eksport af kød- og benmel. Strafbortfald for eksport af kød-og benmel i strid med EU’s biproduktforordning. To direktører frifundet.

Dom i sag om eksport af kød- og benmel

Strafbortfald for eksport af kød- og benmel i strid med EU’s biproduktforordning. To direktører frifundet.  

Sagsnummer: SS-3094/2021

Sagen kort fortalt

Et selskab, to direktører i selskabet og en tidligere direktør i selskabets handelspartner var blandt andet tiltalt for i perioden fra 2012 til 2019 at have eksporteret kød- og benmel til Rusland og Bangladesh i strid med EU’s biproduktforordning. De tiltalte havde delvis bekræftet, at eksporterne havde fundet sted, men de havde blandt andet nægtet, at eksporterne var ulovlige.  

Efter bevisførelsen nedlagde anklageren alene påstand om domfældelse for en del af de eksporter, der var rejst tiltalte for, og anklageren nedlagde påstand om frifindelse af de to direktører i selskabet.

Retten fandt det bevist, at der var sket eksport af den mængde kød- og benmel, som anklageren havde påstået domfældelse for, og at eksporterne var foregået i strid med biproduktforordningen. Retten lagde imidlertid til grund, at selskabet havde søgt vejledning hos de danske myndigheder angående eksport af den omhandlede type kød- og benmel til gødningsformål, at myndighederne i den forbindelse havde tilkendegivet, at eksport ikke var i strid med biproduktforordningen, og at det måtte antages, at myndighederne i gerningsperioden havde været bekendt med, at selskabet eksporterede kød- og benmel ud af EU til brug for gødning. På den baggrund fandt retten, at der forelå sådanne formildende omstændigheder, at straffen for selskabet og den tidligere direktør i selskabets handelspartner skulle bortfalde. I overensstemmelse med anklagerens påstand frifandt retten de to direktører i selskabet.

Sagen var en domsmandssag, og dommerne var enige om dommens resultat.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Horsens den 14. december 2023.