Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom for så vidt den er anket, således at afgørelse om konfiskation af bil fastholdes

Østre LandsretStraffesag2. instans10. november 2009
Sagsnr.: 1157/23Retssagsnr.: SS-2879/2009-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2879/2009-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1157/23
Sagsemner
Færdsel
Sagsdeltagere
Rettens personaleTuk Bagger; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleTaber Rasmussen; Rettens personaleLodberg; PartsrepræsentantAnne-Birgitte Bjerre-Olsen

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 10. november 2009 af Østre Landsrets 12. afdeling

(landsdommerne Lodberg, Taber Rasmussen og Tuk Bagger.

12. afd. a.s. nr. S-2879-09:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1966))

(advokat Anne-Birgitte Bjerre-Olsen, besk.)

Odense Rets dom af 5. oktober 2009 (SS 4-3516/2009) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for konfiskationen.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1, tidligere Person 1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er yderligere afgivet forklaring af Vidne 2, tidligere Person 2.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han over for politiet den 5. juni 2009 oplyste, at han var ejer af bilen. Han fik senere bilen indregistreret i sit eget navn, selv om han i mellemtiden havde solgt den til Vidne 1, tidligere Person 1 den 6. juni 2009, fordi han ikke kendte Vidne 1's, tidligere Person 1 cpr-nummer. Vidne 2, tidligere Person 2, mekanikeren, skulle lave bilen helt færdig og havde formidlet kontakten til Vidne 1, tidligere Person 1. Vidne 2, tidligere Person 2 skulle have penge for sit arbejde, og derfor

- 2 -

skulle Vidne 1, tidligere Person 1 betale købesummen til Vidne 2, tidligere Person 2, som skulle afregne til ham med fradrag af sit eget vederlag. Han havde købt bilen i juni 2009 uden nummerplader, fordi den var skadet.

Vidne 1, tidligere Person 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han kendte Vidne 2, tidligere Person 2, der er en gammel kollega. Han talte med Vidne 2, tidligere Person 2 og tilbød at købe bilen – som forgæves havde været forsøgt solgt til anden side – for 25.700 kr., og aftalen om købet blev indgået skriftligt den 6. juni 2009. Da han lå med pengene kontant, betalte han købesummen til Vidne 2, tidligere Person 2, før han fik den leveret. De stolede på hinanden.

Vidne 2, tidligere Person 2 har forklaret blandt andet, at han er mekaniker. Slutseddelen af 6. juni 2009 er skrevet af Vidne 1, tidligere Person 1, som han har kendt i mange år. Tiltalte var kunde hos ham. Han skulle lave tiltaltes Peugeot. Vidne 1, tidligere Person 1 skulle betale købesummen til ham og ikke tiltalte, for at han kunne være sikker på at få sin betaling. Vidne 1, tidligere Person 1 har betalt købesummen til ham, men han har ikke afregnet til tiltalte endnu, fordi han ikke er færdig med bilen, som han skulle reparere for 6.500 kr. + moms. Tiltalte skulle selv betale vognmaleren direkte.

Landsretten begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at tiltalte må anses som ejer af bilen på kørselstidspunktet den 7. juli 2009, og at betingel-serne for konfiskation efter færdselslovens § 133a, stk. 1, er opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor dommen, så vidt den er anket.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1157/23
Rettens sags nr.: SS-2879/2009-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i OdenseODE
DDB sags nr.: 1156/23
Rettens sags nr.: SS-3516/2009-ODE
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb