Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 28. juni 2022
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Forklaringer
Sagsøger og vidnet advokatfuldmægtig Vidne har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at han i forbindelse med afsoning
af sin dom på 4 års ubetinget fængsel mødte i Horserød i første omgang. Her havde han det udmærket. Han havde et rengøringsjob, og han fik mulighed for at låne et høreværn i fængslet, således at han kunne skåne sig mod de andre indsattes råben. De andre råbte fra klokken 20-22. I det halvandet år, hvor han ikke afsonede, opholdt han sig hos sin kæreste. Han oplevede det på den måde, at han nærmest havde fodlænke på, og han hørte ikke noget fra Kriminalforsor-gen i den periode. Pludselig blev han anholdt og indsat i Nyborg Statsfængsel. Der var meget larm i fængslet, der er et lukket fængsel, hvilket er et problem for ham. Hans krop går fuldstændig i panik. Hans hoved fungerer dog fuldstæn-digt. Han fik udleveret nogle ørepropper, som han kunne bruge. Han brugte imidlertid ørepropperne så meget, at han fik betændelse i øregangene. Han måtte ikke få et høreværn, selvom han syntes, at det var mærkeligt, at han fik lov til at have sikkerhedssko på, når han ikke måtte have høreværn på. Fængs-let begrundede det med sikkerhedshensyn. Han forstår det slet ikke.
Derefter afsonede han på Søbysøgård. I løbet af dagen brugte han høreværn i fire timer. Resten af tiden kunne han søge en afkrog på græsplænen, så han kunne være sig selv og derved skåne sig selv for larm. Han blev flyttet flere gange, og under afsoningen i andre fængsler sad han i isolation frivilligt, fordi han ikke kunne holde larmen ud fra de medindsatte eller de ansatte. Han har siddet i frivillig isolation i cirka halvandet år. Han var aldrig på fællesskabsaf-delingen. Han talte meget med personalet om, at han ikke kunne tåle larmen.
I Storstrøm Fængsel traf han 37 forskellige personaler, og han havde fem for-skellige kontaktpersoner. Når han har den diagnose, som han har, er det van-skeligt hele tiden at skulle omstille sig. Det har han meget svært ved, og derfor er det også et problem for ham, at han skal møde mange nye mennesker hele ti-den. Socialrådgiveren i Nyborg Statsfængsel anbefalede ham, at han kunne for-søge at komme i en pensionsafsoning. Han tænkte særligt på Pension Kværnd-rup, som han selv kontaktede, og han fik fornemmelsen af, at der ville han bedre kunne tage højde for larmen, ligesom besøgene fra hans kone. Hun havde behov for, at han var hos hende så meget som muligt, fordi hun var selvmords-truet, ville kunne indpasses.
Han sad på afdeling 9 i Storstrøm Fængsel. Det blev populært kaldt ”helvedes hullet” . Han sad i en strafcelle. I strafcelleafdelingen var der utrolig meget larm, fordi de indsatte råbte til hinanden. Han var ikke anbragt der i henhold til straf-cellereglerne. Der var ingen gardiner i cellen, og ventilationen virkede ikke. Der
3
var sydvendte vinduer. Han klagede til personalet over forholdene. Nogle gange blev der op til 40 grader inde i cellen. Han havde eget bad og eget toilet, hvilket betød, at han for at køle sig ned måtte sætte sig ud på badeværelset, hvor han åbnede for bruseren, fordi det kølede ham ned. På et tidspunkt fik han et apoplektisk anfald. Han havde inden da haft nogle trækninger i benet, og han havde også brugt en kørestol et par dage. Hans ben svigtede indimellem. Den dag han fik anfaldet, råbte fangerne rigtig meget. Han rejste sig og fik pludselig blackout. Han var våd over det hele, da han vågende, og konklude-rede derfor, at han måtte have haft vandladning. Efter han var vågnet, råbte han i cirka 15 minutter, inden der kom nogen til ham. Der kom efterfølgende en læge og undersøgte ham. Efter to til tre dage var lammelsen væk igen. Han er af den opfattelse, at anfaldet var stressbetonet. Han har også fået psoriasis på grund af stress i fængslet.
Han har også haft muskelbrist, som man kan se på billederne i ekstrakten. Dem får han af de statiner, han fik ordineret med henblik på at sænke sit kolesterol-tal. Han skulle selv betale for mad, fordi fængslet ikke opfyldte betingelserne for den diæt, han skulle have imod forhøjet kolesterol. Det var på Søbysøgård, at han fik ordineret statiner mod forhøjet kolesteroltal. Kolesteroltallet var hø-jest i 2015. Det steg yderligere i Nyborg. Han bekræftede, at han gik i sulte-strejke i Storstrøm Fængsel, og den strakte sig over 14 dage. Det sænkede hans kolesteroltal, og han talte med lægen om det. Psykiateren syntes, at han skulle væk fra Storstrøm Fængsel. Når han var til samtale hos psykiateren, trak hun ti-den ud, således at han nogle gange sad hos psykiateren i konsultation og sov. Nogle gange tog konsultationen op til halvanden time. Så arbejdede psykiate-ren imens med andre ting. Hun kunne ikke hjælpe ham, fordi hun var under pres fra ledelsen. Han synes, at Læge stillede mærkelige spørgsmål, og han mener ikke, at den somatiske læge kan udtale sig om sagsøgerens psyki-ske tilstand.
Han bemærkede supplerende vedrørende E8-strafcelle, at han under sit ophold der klemte tænderne så meget sammen, at han knækkede to kindtænder. Deref-ter fik han en bøjle, og det hjalp.
Vedrørende IP-telefonen forklarede han, at der hele tiden blev lavet om på ti-den, hvor man kunne få etableret adgang. Han skulle selv betale for telefonen. Han skulle tale mindst en halv time om dagen med sin kone, fordi ellers fryg-tede han, at hun ville begå selvmord.
Vidnet advokatfuldmægtig Vidne har forklaret, at han er ansat hos
sagsøgerens advokat som advokatfuldmægtig. Han havde et klientforhold til sagsøgeren, fordi sagsøgeren havde skrevet til ham. Han ringede til Sagsøger. Han repræsenterede ikke Sagsøger under verserende straf-fesager, og han mente ikke, at han eller sagsøgerens advokat havde repræsente-
4
ret Sagsøger under den straffesag, hvori Sagsøger var idømt 4 års fængsel. På et tidspunkt havde en vagt sagt til Sagsøger, at de samtaler, Sagsøger førte, blev optaget. Indtil den 23. februar 2021 havde Sagsøger og han haft mange samtaler. Han fik at vide på et tidspunkt, at ”de optager alle samtaler” , og så gemte man filerne, hvorefter der efterfølgende ville kunne foretages stikprøvevis aflytning. Han havde helt præ-cist 15 samtaler inden den 23. februar 2021 med Sagsøger. Derefter blev der ikke foretaget aflytninger af samtalerne, men der kunne stadig udtages stikprøver af de samtaler, der var optaget.
Det fremgår af ekstraktens side 186, at han blev orienteret om de optagne tele-fonsamtaler. Han huskede ikke, hvornår han fik skrivelsen. Han havde bedt om at få en begrundelse for, hvorfor samtalerne blev optaget og aflyttet. Han havde en anden klient i Ringe Statsfængsel og endnu en klient i Storstrøm Fængsel. In-gen af dem, som han huskede det, havde han repræsenteret i verserende straf-fesager. Nu ringer han til de pågældende på advokattelefonen. Han havde svært ved at komme igennem til Sagsøger. Han kunne nogle gange ringe 3-5 gange uden at komme i kontakt med Sagsøger, men derefter ringede Sagsøger til ham.
Sagsøger afsoner i dag med fodlænke i eget hjem.
Han bekræftede, at Sagsøger blev tilset af psykiatere. Spørgsmålene, der blev stillet af lægen, og syntes han var mærkværdige. Han ønskede at få uafhængige udtalelser fra en psykiater.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
- at de sagsøgte ikke har opfyldt deres forpligtigelse om at tage vare på Sagsøgers helbred, under hans ophold i de sagsøgtes institu-tioner.
- at forværringen af Sagsøgers helbred dels skyldes hans han-dicap og dels skyldes de stressende afsoningsforhold, som han på nu-værende tidspunkt afsoner under.
- at Storstrøm Fængsels manglende varetagelse af Sagsøgers helbred udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 3.
- at Sagsøgers afsoningsforhold i kriminalforsorgens institu-tioner har udgjort en krænkelse af hans rettigheder efter EMRK artikel 3, subsidiært EMRK artikel 8.
5
- at Storstrøm Fængsels optagelse af telefonsamtaler mellem Sagsøger og hans juridiske rådgivere, udgør en krænkelse af Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
…”
Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel har i sit påstandsdokument anført:
”…
Indledningsvist gøres det over for Sagsøgers påstand om be-taling af kr. 75.000,- gældende, at Sagsøger ikke på nogen måde har redegjort for, hvorpå kravet beror, eller hvorledes kravet er opgjort. Allerede af den grund bør de sagsøgte frifindes. Sagsøger har til støtte for påstanden gjort gældende, at Sagsøgers menneskerettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions (EMRK) artikel 3 og 8 er krænket.
I den forbindelse har Sagsøger fremsat en række anbringen-der om, at de sagsøgtes varetagelse af Sagsøgers helbred ud-gør en krænkelse af EMRK artikel 3, jf. nærmere i afsnit 3.1.
Sagsøger har endvidere gjort gældende, at Storstrøm Fængsels optagelse af samtaler mellem Sagsøger og dennes juridiske rådgivere udgør en krænkelse af EMRK artikel 8, jf. nærmere i afsnit 3.2.
Begge dele bestrides af de sagsøgte.
3.1 Ad sagsøgers afsoningsforhold
Sagsøger har gjort gældende, at hans påståede forværrede helbred skyldes dels hans handicap og dels de stressende afsoningsfor-hold, han afsoner under. Sagsøger har i den forbindelse gjort gældende, at de sagsøgte ikke har opfyldt deres pligt til at tage vare på Sagsøgers helbred under afsoning i de sagsøgtes institutioner. Sagsøger har gjort gældende, at dette udgør en krænkelse af EMRK artikel 3.
Dette bestrides af de sagsøgte. Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 45, at indsatte har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bi-stand. De nærmere regler herfor er udmøntet i bekendtgørelse nr. 399 af 9. april 2015 om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsor-gens institutioner. De sagsøgte har på ethvert tidspunkt efterlevet disse regler og varetaget Sagsøgers helbred under dennes afsoning.
6
Sagsøger har ikke redegjort for, hvilke bestemmelser i rets-grundlaget de sagsøgte skulle have forbrudt sig imod, ligesom Sagsøger ikke har redegjort for, hvorvidt og i hvilket omfang EMRK artikel 3 bibringer Sagsøger rettigheder, som ikke følger af na-tionale regler, og som er krænket af de sagsøgte.
Sagsøger har endvidere anført, at der i EMD-praksis anven-des en helhedsvurdering ved bedømmelsen af, om en indsats afso-ningsforhold er i strid med den pågældende indsattes menneskerettig-heder.
Dét bestrides i princippet ikke af de sagsøgte. Ikke desto mindre skal de forhold, den indsatte påkalder sig, enten hver for sig eller samlet set ud-gøre en krænkelse af den indsattes menneskerettigheder, før en kræn-kelse af EMRK artikel 3 og/eller artikel 8 foreligger og godtgørelse her-for kan tildeles den indsatte.
De forhold, Sagsøger har påkaldt sig, og som i flere tilfælde fremstår udokumenterede og uunderbyggede og allerede derfor ikke kan lægges til grund, udgør imidlertid ikke sådanne krænkelser af Sagsøgers menneskerettigheder – hverken hver for sig eller sam-let. De af Sagsøger påberåbte forhold ville aldrig kunne kvali-ficeres som en overtrædelse af EMRK artikel 3 eller 8.
De sagsøgte henholder sig da også til den i bilag F indeholdte lægefag-
lige udtalelse, hvoraf fremgår, at Sagsøgers tilstandikke kan
tilskrives stress, at Sagsøgers livsrisikoikke er målbart højere
end andres, og at der ikke er lægefaglig indikation for, at Sagsøger ikke kan afsone i Storstrøm Fængsel. Det fremgår endvidere af den lægefaglige udtalelse, at den lægelige anbefaling er, at Sagsøger overholder en kolesterol- og fedtfattig kost, som er rig på brød, frugt, grøntsager og små mængder magert kød, fisk og olivenolie. Dertil anbefales det, at der ikke sker alkoholindtag og rygning, ligesom det anbefales, at Sagsøger dyrker regelmæssig motion, eks. 30 mi-nutter om dagen.
Der var ingen af disse lægelige anbefalinger, som ikke kunne imøde-kommes ved samtidig afsoning i Storstrøm Fængsel. Allerede af den grund udgjorde det heller ikke en krænkelse af Sagsøgers menneskerettigheder, at han under afsoningen ikke blev udstationeret i pension i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78, idet han efter de sagsøgtes opfattelse i øvrigt ikke levede op til betingelserne herfor. Det bemærkes i den forbindelse også, at straffuldbyrdelseslovens § 78 er en undtagelsesbestemmelse, som anvendes, når særlige forhold gør sig
7
gældende. Udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 78 er således ikke en fast del af straffuldbyrdelsen, og indsatte har derfor heller ikke krav på udstationering efter bestemmelsen.
Der er således intet grundlag for at antage, at de sagsøgte har krænket Sagsøgers menneskerettigheder ved umenneskelig og/eller nedværdigende behandling i forbindelse med dennes afsoning i Stor-strøm Fængsel. Sagsøgers anbringender om EMRK artikel 3 kan ikke føre til en ændret vurdering, eller at Sagsøgers på-stand om betaling af kr. 75.000,- tages til følge.
Sagsøger har under denne sag fremsat en række øvrige klage-punkter over Storstrøm Fængsel og/eller Kriminalforsorgens afgørelser eller mangel på samme, herunder om påståede begrundelsesmangler, hjemmelsmangler mv.
Heroverfor skal de sagsøgte bemærke, at Sagsøger ikke har indbragt nogen administrativ afgørelse fra de sagsøgte. Sagsøger har alene nedlagt påstand om godtgørelse for de sagsøgtes påstå-ede krænkelser af Sagsøgers menneskerettigheder. Sagsøger har imidlertid ikke på nogen måde redegjort for, hvorledes de påståede forvaltningsretlige mangler ved de sagsøgtes administrative afgørelser skulle udgøre sådanne krænkelser af Sagsøgers menneskerettigheder, der berettiger til godtgørelse herfor.
Om Sagsøgers afsoningsforhold i øvrigt ses ikke at være rede-gjort for, hvorledes disse skulle kvalificeres som krænkelser af Sagsøgers menneskerettigheder, men de sagsøgte finder alligevel anledning til at fremkomme med følgende bemærkninger om visse af forholdene:
Sagsøger har anført, at han flere gange har anmodet om en udtalelse fra Storstrøm Fængsels psykiater. Sagsøgers advo-kat har endda rettet direkte henvendelse til den pågældende psykiater (bilag 35).
Heroverfor skal de sagsøgte henvise til det ovenfor beskrevne om reg-lerne for lægelig behandling af indsatte og til stadighed bemærke, at Sagsøger til fulde har fået den nødvendige behandling under sin afsoning, ligesom Storstrøm Fængsels læge ikke fandt lægelig indika-tion for, at Sagsøger ikke kunne afsone i Storstrøm Fængsel.
At de sagsøgte ikke imødekom enhver anmodning om samtaler med psykiatere mv. fører ikke til, at Sagsøgers menneskerettighe-
8
der er krænket. Det kan i den forbindelse supplerende bemærkes, at Storstrøm Fængsel løbende var i dialog med fængslets psykiater om Sagsøger, og at den pågældende psykiater ikke fandt behov for konsultationer med Sagsøger i videre omfang end sket. På samme måde som fængslets læge, fandt psykiateren heller ikke, at Sagsøgers psykiske forhold var uforenelige med afsoning i Stor-strøm Fængsel.
Sagsøger har endvidere anført, at han i sommeren 2021 blev overført til en strafcelle i Storstrøm Fængsels særligt sikrede afdeling E. Det er ikke korrekt. Sagsøger har på intet tidspunkt været overført til hverken straf-, sikrings- eller observationscelle. Dette har de sagsøgte allerede påpeget over for Sagsøger og dennes advo-kater, herunder ved besvarelsen af Sagsøgers klage af 27. juli 2021 (bilag 32, side 4), igen ved skrivelse af 9. august 2021 (bilag 32, side 2) samt ved skrivelse af 23. september 2021 (bilag 36). Sagsøger blev flyttet til en ny afdeling som følge af hans beskrivelse af støj-gener, og på den pågældende afdeling fandtes straf-, sikrings- og obser-vationsceller, men Sagsøger blev ikke placeret i en sådan.
Derudover har Sagsøger anført, at han anmodede Storstrøm Fængsel om et høreværn fremfor ørepropper og fik afslag herpå. Til dette skal de sagsøgte bemærke, at de af Sagsøger beskrevne gener ved brugen af ørepropper blev omtalt af fængslets læge som ” sub-jektive gener, som ikke lægeligt lader sig vurdere” (bilag 30). Desuden be-mærkes, at udlevering af høreværn af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne godkendes, allerede fordi høreværn ikke er visitérbare.
Sagsøger har også anført, at der i hans celle i Storstrøm Fængsel har været omkring 40 grader celsius, og at han ikke kunne gå andre steder hen, idet han sad i isolation. Heroverfor skal de sagsøgte først bemærke, at Sagsøger alene har været frivilligt udeluk-ket fra fællesskab, ligesom det bemærkes, at påstanden om cellens tem-peratur er udokumenteret og ganske usandsynlig og under alle om-stændigheder ikke kan lægges til grund. I den forbindelse skal de sagsøgte orientere om, at Storstrøm Fængsel blev ibrugtaget i 2017 og er det fængsel under Kriminalforsorgen med mest moderne faciliteter.
Sagsøger har desuden anført, at han under afsoning har ople-vet ”hyppige bristninger” af hans muskler. Dette er ifølge Sagsøger dokumenteret ved bilag 25, 43 og 44. Bilag 25 er en række bille-der af en skade, der fremstår som blodudtrædninger. Bilag 43 og 44 er lægenotater, hvori der ikke er omtalt muskelbristninger, men hvor det derimod er omtalt, at Sagsøger har ” presset sig til den fysiske
9
grænse” , og at han har bivirkninger i form af ” diffuse muskelsmerter” og har blodudtrædninger på armene. Sagsøgers bemærkninger fremstår således udokumenterede og kan ikke lægges til grund. Uanset hvad kan de da heller ikke bevirke, at de sagsøgte skulle have krænket Sagsøgers menneskerettigheder, eller at Sagsøger skulle være berettiget til godtgørelse herfor.
Sammenfattende skal de sagsøgte gøre gældende, at der ikke af Sagsøger er tilvejebragt oplysninger, som godtgør, at Sagsøgers menneskerettigheder er blevet krænket.
3.2 Ad telefonsamtaler
Sagsøger har gjort gældende, at Storstrøm Fængsels optagelse af telefonsamtaler mellem Sagsøger og hans juridiske rådgi-vere udgør en krænkelse af EMRK artikel 8. Dette bestrides.
De sagsøgte bestrider ikke, at der er sket optagelse af telefonsamtaler mellem Sagsøger og advokatfuldmægtig Vidne. Storstrøm Fængsel har imidlertid den 23. februar 2021 indsat føl-gende notat på Sagsøgers stamdata efter den i sagen omhand-lede klage fra Sagsøgers advokat:
"23/2-21 advokat Vidne er på indsatte IP, men nummeret skal IKKE aflyttes: Tlf nr.. Navn/ ID-nr.".
Det kan således ikke lægges til grund i sagen, at der på noget tidspunkt er sket aflytning af samtaler mellem Sagsøger og dennes ad-vokat. Tværtimod må det lægges til grund, at der ikke er sket nogen af-lytning.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 6, jf. § 56, stk. 1, havde Sagsøger ret til ukontrolleret brevveksling og dermed ukontrolle-rede telefonsamtaler med den advokat, der har været beskikket for eller valgt af Sagsøger som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse eller i en verserende straffesag. Retten gælder ligeledes for brevveksling med beneficerede advokater.
Sagsøger havde således i almindelighed ret til at føre telefon-samtaler med den samme persongruppe, som han kan brevveksle ukontrolleret med, og disse telefonsamtaler optages, påhøres eller aflyt-tes ikke. Denne persongruppe omfatter imidlertid ikke ”juridiske rådgi-vere” eller advokater i almindelighed.
10
Sagsøgers advokat var imidlertid ikke forsvarsadvokat for Sagsøger i den straffesag, der førte til hans indsættelse og heller ikke i en verserende straffesag. Sagsøgers advokat er endvi-dere ikke beneficeret advokat. Sagsøger og dennes advokat el-ler advokatfuldmægtig Vidne var således ikke omfat-tet af retten til ukontrolleret brevveksling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 6, jf. § 56, stk. 1. Dermed var det således heller ikke i strid med retsgrundlaget, at samtalerne blev optaget, ligesom det principielt ikke havde været i strid med retsgrundlaget, såfremt samtalerne var blevet påhørt eller aflyttet.
Det er de sagsøgtes opfattelse, at optagelserne af samtaler mellem Sagsøger og advokatfuldmægtig Vidne ikke alene er i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens bestemmelser, men ligeledes er i overensstemmelse med EMD-praksis.
Ligesom det følger af straffuldbyrdelseslovens bestemmelser, nyder indsattes brevveksling og telefonsamtaler med deres (potentielle) for-svarsadvokater særlig beskyttelse, jf. herved bl.a. Schönenberger & Du-maz v. Schweiz (11368/85) og Piechowicz v. Polen (20071/07).
Endvidere følger det af EMD-praksis, at fængselsmyndighedernes ruti-nemæssige gennemgang og åbning af breve, der udveksles mellem en indsat og dennes advokat, kan udgøre en krænkelse af den indsattes menneskerettigheder, jf. herved Campbell mod Storbritannien (13590/88).
Den pågældende EMD-praksis adskiller sig imidlertid fra denne sag, derved at Sagsøgers advokat og advokatfuldmægtig Vidne ikke er eller har været forsvarsadvokater for Sagsøger og desuden ikke er beneficerede advokater. Denne sag adskil-ler sig endvidere derved, at det ikke kan lægges til grund, at der på no-get tidspunkt er sket aflytning – og da slet ikke rutinemæssig aflytning – af samtalerne mellem Sagsøger og advokatfuldmægtig Vidne.
Hvis retten alligevel finder, at Sagsøgers menneskerettigheder er krænket som følge af, at telefonsamtaler mellem denne og advokat-fuldmægtig Vidne er blevet optaget, må retten derfor også nødvendigvis konkludere, at straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 6, sammenholdt med § 56, stk. 1, i sig selv er i åbenbar strid med EMRK artikel 8.
Det har formodningen imod sig, at bestemmelser i straffuldbyrdelseslo-ven i sig selv skulle være konventionsstridige. I Justitsministerens svar
11
til Folketingets Retsudvalg, som Sagsøger har henvist til i replikken (nederst på side 2 om besvarelse af spørgsmål 1249 (Alm. del) af 31. august 2021), vurderede Justitsministeriet da også, at straffuld-byrdelseslovens regler ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 8.
Der er således intet grundlag for at statuere en krænkelse af Sagsøgers menneskerettigheder i medfør af EMRK artikel 8 som følge af ovennævnte forhold.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøger har under sagen for så vidt angår anbringender om afso-ningsforhold og optagelse/aflytning af telefonsamtaler oplyst, at både Kriminal-forsorgen og Storstrøm Fængsel i forbindelse med sagsøgerens afsoning har handlet i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser.
Ad afsoningsforhold
Retten lægger til grund, at Sagsøger under sin afsoning i Storstrøms Fængsel har fået tilbudt lægebehandling, når han har haft behov derfor. På denne baggrund og henset til det i øvrigt anførte af Sagsøger, herun-der om høreværn og temperaturen i cellen, finder retten det ikke godtgjort, at de sagsøgte har handlet i strid med EMRK art. 3.
Retten har ikke grundlag for at vurdere, om Sagsøger kunne have af-sonet i Pension Kværndrup.
Ad telefonsamtaler
Det er under sagen ubestridt, at telefonsamtalerne mellem Sagsøger og Vidne er blevet optaget i overensstemmelse med reglerne herom.
Retten lægger til grund, at ingen af samtalerne, der er ført efter den 23. februar 2021, er blevet aflyttet. Videre finder retten det ikke godtgjort, at nogen af de 15 samtaler, der fandt sted før den 23. februar 2021, er blevet aflyttet, hvilket er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, idet Vidne ikke var forsvarsadvokat for Sagsøger, og i øvrigt ej heller beneficeret ad-vokat.
12
På denne baggrund og henset til det af de sagsøgte anførte finder retten ikke EMRK art. 8 er overtrådt.
Da hverken EMRK art. 3 eller art. 8 er krænket, tager retten de sagsøgtes frifin-delsespåstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med i alt 40.000 kr. Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel frifindes.
Sagsøger skal til Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel betale sagsomkostninger med 20.000 kr. til hver.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 28-06-2022 kl. 10:15
Modtagere: Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Sagsøgte Storstrøm Fængsel, Sagsøger, Sagsøgte Kriminalforsorgen, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund